Kompensation til passagerer, hvis flyrejse fra København til Varna i Bulgarien blev forsinket med ca. 11 timer på grund af en teknisk fejl på flyet.
De 10 passagerer skulle være rejst med et fly fra Københavns Lufthavn den 22. august 2013 kl. 8.00. Aftenen forinden var der imidlertid blevet konstateret en brændstoflækage på det fly, der skulle have befløjet ruten, og det blev besluttet, at flyet måtte blive på jorden på grund af fejlen. Flyselskabet besluttede, at et andet af selskabets fly skulle overtage flyvningen på ruten, og erstatningsflyet landede først i Varna Lufthavn 10 timer og 58 minutter senere end den planlagte ankomst.
Forsinkelsen var forårsaget af en teknisk fejl i form af en utæthed ved dækslet til brændstoftanken på undersiden af vingen, som medførte lækage af brændstof. Der var tale om en uhensigtsmæssig konstruktion, som medførte en generel sårbarhed over for indtrængende fugt. Flyproducenten, Boeing, havde kendt til problemet siden 2009, men det kunne ikke lægges til grund, at Boeing forud for den aktuelle flyvning i august 2013 havde orienteret luftfartsselskabet om risikoen for fejlens opståen. Der var heller ikke fra luftfartsmyndighedernes side stillet krav om udskiftning af brændstofdækslerne.
Det følger af en EU-forordning fra 2004, at flypassagerer har krav på en nærmere angivet økonomisk kompensation, hvis en flyafgang aflyses.
Flypassagerer har efter EU-Domstolens praksis også krav på kompensation efter de nævnte regler, hvis de ankommer til deres endelige bestemmelsessted tre timer eller mere efter det ankomsttidspunkt, som oprindeligt er planlagt af luftfartsselskabet. Retten til kompensation gælder efter forordningen dog ikke, hvis aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.
Det er ikke i forordningen defineret, hvad der forstås ved ”usædvanlige omstændigheder”, men det fremgår af indledningen til forordningen (præamblen), at sådanne omstændigheder navnlig kan indtræffe som følge af politisk ustabilitet, vejrforhold, der er uforenelige med gennemførelsen af den pågældende flyvning, sikkerhedsrisici, uforudsete sikkerhedsproblemer eller strejker, der berører det transporterende luftfartsselskabs drift.
EU-Domstolens har i flere domme udtalt sig om, hvornår en aflysning eller forsinkelse på grund af en teknisk fejl ved et fly må anses for omfattet af begrebet ”usædvanlige omstændigheder”. Under henvisning til EU-Domstolens praksis fastslog Højesteret mere generelt, at der som altovervejende hovedregel ikke foreligger ”usædvanlige omstændigheder”, hvor en aflysning eller forsinkelse skyldes en teknisk fejl ved flyet. Efter EU-Domstolens praksis kan der være tale om ”usædvanlige omstændigheder”, hvis der foreligger en ”skjult fabrikationsmangel”. Anvendelsesområdet for denne undtagelse må imidlertid anses for meget begrænset.
For så vidt angik den konkrete sag fandt Højesteret under henvisning til EU-Domstolens praksis, at fejlen måtte anses for opstået i forbindelse med Primera Airs sædvanlige drift, og at udbedring af fejlen ikke lå uden for Primera Airs faktiske kontrol. Der var ikke tale om en skjult fabrikationsmangel i den forstand, hvori dette begreb anvendes af EU-Domstolen. Forsinkelsen kunne derfor ikke tilskrives ”usædvanlige omstændigheder”, og Primera Air var derfor ikke fritaget for at betale kompensation til passagererne.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.