Højesterets dom af 03. november 2016 i sag 264/2015

Info

Resumé:

Tidsubegrænset brugsret med et opsigelsesvarsel på 30 år var ikke i strid med udstykningsloven, og deklaration om brugsret til strandareal skulle fortolkes i overensstemmelse hermed.


I 1996 blev i forbindelse med overførsel af arealer mellem to ejendomme tinglyst en deklaration, hvorefter ejeren af den ene ejendom havde en brugsret til et strandareal, der tilhørte den anden ejendom, ”i 30 år med ret til fornyelse og transport”.


For Højesteret angik sagen fortolkningen af deklarationen i forhold til udstykningslovens § 16, stk. 1, nr. 1, hvorefter der ikke må stiftes brugsret over et areal for et længere tidsrum end 30 år, såfremt arealet udgør en del af en samlet fast ejendom.


Højesteret udtalte om fortolkningen af udstykningslovens § 16, stk. 1, at det sammenholdt med forarbejderne var mest nærliggende at forstå bestemmelsen sådan, at en tidsubegrænset aftale om brugsret ikke medfører krav om udstykning, hvis aftalen indeholder mulighed for opsigelse med et varsel, der ikke overstiger 30 år.


Højesteret udtalte endvidere, at ordlyden af deklarationen måtte forstås således, at brugsretten – i det omfang det ikke var i strid med udstykningsloven – skulle være tidsubegrænset. Deklarationen måtte herefter forstås således, at den gjaldt tidsubegrænset med et opsigelsesvarsel på 30 år.


Landsretten dom blev herefter stadfæstet.