Højesterets dom af 03. januar 2020 i sag BS-17556/2019-HJR

Info

Resumé:

Natur- og Miljøklagenævnet skulle inddrage ny viden, som ikke forelå på det tidspunkt, hvor en kommune traf afgørelse om tilladelse til udvidelse af en minkfarm


Aalborg Kommune godkendte i september 2014 en ansøgning fra Søndervang Pelsfarm ApS om udvidelse af en minkfarm. Ejendommens naboer klagede over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet).


Under nævnets sagsbehandling fremkom ny viden om lugtgener fra mink. Beregninger baseret på den nye viden betød, at den påtænkte udvidelse ville medføre lugtgener, der på en naboejendom oversteg grænseværdierne. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede på den baggrund kommunens afgørelse.


Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om Natur- og Miljøklagenævnet med rette havde inddraget den nye viden under nævnets behandling af klagen.

Højesteret anførte, at nævnets prøvelse ikke var begrænset og omfattede såvel retlige som faktiske spørgsmål. Nævnet skulle derfor træffe sin afgørelse på grundlag af den nye viden, som forelå, da nævnet traf afgørelse i juni 2016. Nævnet havde derfor med rette ophævet kommunens afgørelse.


Landsretten var nået til samme resultat.