Byrettens kendelse af 12. november 2013, nr. BS 27B-584/2013
Parter
A
mod
SKAT
Afsagt af byretsdommer
Henriette Sartvin
Oplysninger i sagen
Ingen indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes anmodning om isoleret bevisoptagelse af 29. januar 2013, jf. retsplejelovens § 343 og skatteforvaltningslovens § 47, stk. 1, udkast til syns- og skønstema af 13. maj 2013, SKATs processkrift af 30. maj 2013, rekvirentens processkrift af 22. august 2013, SKATs processkrift af 23. august 2013, samt rekvirentens processkrift af 19. september 2013.
Retten bemærkede, at parterne har erklæret sig indforstået med, at retten træffer afgørelse på skriftligt grundlag.
Sagen vedrører A´s virksomhed, H1 Ltd., der har drevet virksomhed med arbejdsudlejning internationalt indenfor maskinindustrien. SKAT har ved afgørelse af 24. juni 2012 skønsmæssigt forhøjet A´s skattepligtige indkomst med 13.460.051 kr. i 2008, med 1.767.643 kr. og 374.960 kr. i 2009 og fastsat et momskrav på 99.990 kr. for en del af 2009.
Påstande
A har anmodet om iværksættelse af syn og skøn med henblik på at få en uafhængig syns- og skønsmand med solid erfaring inden for international arbejdsudleje til at udtale sig om bruttoavanceprocenter m.v. i internationale arbejdsudlejeforhold.
SKAT har nedlagt følgende påstande:
Principal påstand:
Anmodningen om isoleret bevisoptagelse bør afvises, idet skønsrekvirenten selv på en mere hensigtsmæssig måde vil kunne fremskaffe bevis for og dermed dokumentere afholdte driftsomkostninger i 2008 og 2009, herunder betalinger til ansatte og underentreprenører.
Subsidiær påstand:
Såfremt anmodningen om isoleret bevisoptagelse imødekommes, skal skønsrekvirenten omformulere og præcisere spørgsmålene til skønsmanden.
Parternes argumenter
Rekvirenten har til støtte for begæringen blandt andet anført, at A har en meget væsentlig retlig og økonomisk interesse i via syns- og skønsmandens adgang til samtlige bilag i skattesagen at få afklaret virksomhedskonceptet og muligheder for at indvinde fortjeneste ved den pågældende type virksomhed med arbejdsudleje af rejsemontører.
A´s engelske revisionsfirma har ikke opbevaret fakturaer, afregningsbilag m.v., hvorfor det er en nødvendighed at få fastlagt, hvilke driftsomkostninger, der har været forbundet med at drive en arbejdsudlejningsvirksomhed, som SKAT har takseret til et personligt overskud på så væsentligt beløb som 13,4 mio. kr.
SKATs indtægtsskøn er så markant for højt, at en skønsmand vil kunne udtale sig om, hvorvidt mulighederne for så store fortjenester ved arbejdsudlejning er til stede.
Isoleret bevisoptagelse er retlig relevant, da det er den eneste måde, rekvirenten kan løfte sin bevisbyrde på, når han ikke har adgang til sine regnskabsbilag længere. Dertil kommer, at en større skattestraffesag er under udvikling, hvorfor det vil stække As retssikkerhed, hvis ikke skattekravet kan forsøges anfægtet rent størrelsesmæssigt.
SKAT har stædigt fastholdt, at man ikke vil give fradrag for driftsudgifter, da man givet har ment, at man kunne fremtvinge regnskabs- og lønbilag til opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men det har A ikke kunnet hjælpe SKAT med, hvilket i øvrigt er hans grundlæggende ret i en skattesag.
I ligningen af A har SKAT stort set sat lighedstegn mellem omsætningen i virksomheden og overskud i virksomheden, dvs. at man ikke har ydet fradrag for sædvanlige driftsomkostninger.
Rekvirentens retssikkerhed er trådt under fode, når SKAT modsætter sig grundlaget for en objektiv set fornuftig ligning ved at inddrage tredjemand til at vurdere virksomhedens potentiale til at genere et skattemæssigt overskud i en situation, hvor SKAT har sat lighedstegn mellem omsætning og overskud.
Alene overskuddet på 13.460.051 kr. i 2008 i denne enkeltmandsvirksomhed vidner om, at SKAT ikke har foretaget et rimeligt skøn over virksomhedens løn- og driftsudgifter.
SKAT har til støtte for den principale påstand blandt andet anført:
Det er ikke en skønsmands opgave at afgive syns- og skønserklæring om, hvorledes han mener skattesagen bør afgøres.
Ved et syn og skøn skal skønsmanden foretage en sagkyndig besigtigelse og beskrivelse af et faktisk forhold (et syn) og en vurdering af sagens faktiske omstændigheder (et skøn).
A blev i forbindelse med SKATs sagsbehandling opfordret til at indsende dokumentation for påståede afholdte driftsomkostninger. A har dog ikke indsendt nogen dokumentation eller i øvrigt forsøgt at sandsynliggøre størrelsen af afholdte driftsomkostninger.
Det er skønsindstævntes påstand, at der ikke skal afholdes syn og skøn med henblik på at sandsynliggøre afholdte driftsomkostninger i 2008 og 2009. Det ultimative bedste bevis for påståede afholdte driftsomkostninger kan tilvejebringes mere hensigtsmæssigt. Nemlig ved at A retter henvendelse til sin/selskabets engelske revisor for at få udleveret regnskabsmaterialet. Eller fra egne arkiver. Herved kan driftsomkostningerne konkret dokumenteres.
Nå klagesagen ved skatteankenævnet omhandler skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009, må det efter skønsindstævntes opfattelse fortsat være muligt for skønsrekvirenten selv at fremskaffe egentlig dokumentation for afholdte driftsomkostninger.
SKAT har til støtte for den subsidiære påstand blandt andet anført:
Spørgsmålene i syns- og skønstemaet skal vedrøre konkrete faktiske forhold og ikke blot efterlyse en generel vurdering af branchemæssige forhold eller lignende. Spørgsmålene skal være klare og entydige, så der er ikke tvivl om, hvad syns- og skønsmanden skal svare på og dermed, hvordan hans besvarelse skal forstås. Det er skønsindstævntes påstand, at skønsrekvirentens spørgsmål ikke lever op til disse krav.
Begge spørgsmål drejer sig om en mere generel kortlægning og beskrivelse af sædvanlige aflønningssatser samt belysning af bruttoavanceprocenter i forbindelse med international arbejdsudleje.
Spørgsmål 1 er formuleret uklart og upræcist. Der er tvivl om, hvad der skal forstås ved "sædvanlige timesatser". Der har i H1 Ltd. i 2008 og 2009 været beskæftiget ca. 45 personer, hvoraf 5 var danske. Der er udført arbejde både i Danmark og i udlandet.
Svaret skal ifølge spørgsmålet omfatte timesatsen for personer, der arbejder inden for maskinindustrien, særligt klejnsmede. Det fremgår imidlertid ikke af spørgsmålet, hvilke andre faglærte eller ufaglærte personer inden for maskinindustrien, der også tænkes på. Det fremgår heller ikke af spørgsmålet, om og i givet fald hvilken betydning de beskæftigedes nationalitet og hvor i verden arbejdet er udført skal have for kortlægningen og beskrivelsen af "sædvanlige timesatser".
Svaret skal gives "for den type arbejdsopgaver, som H1 Ltd. har beskæftiget sig med". En klejnsmed arbejder typisk med mange vidt forskellige arbejds- og smedeopgaver. Som spørgsmålet er formuleret tyder det imidlertid på, at virksomheden har specialiseret sig til kun at udføre en bestemt type arbejdsopgaver. Det ses ikke oplyst, hvilken eller hvilke arbejdsopgaver virksomheden konkret har udført fra kunderne.
I det første underspørgsmål ønsker skønsrekvirenten skønsmandens svar på, hvad en virksomhed (en selvstændig tredjemand) skønnes at ville fakturere arbejdsydelserne til, når de fakturere til H1 Ltd. Spørgsmålet er upræcist. Det er ikke præciseret, hvilke former for arbejdsydelser timesatsen skal relatere sig til. Det er ikke præciseret, om timesatsen kun skal relatere sig til arbejdsydelser udført af ensartet kvalificeret arbejdskraft (uden løndifferentiering). Det er ikke præciseret, om det er uden betydning for timesatsen, hvor i verden arbejdet udføres.
I det andet underspørgsmål ønsker skønsrekvirenten skønsmandens svar på, hvad H1 Ltd. skønnes at ville aflønne ansatte med i timen. Spørgsmålet er upræcist. Det er ikke præciseret, hvilke former for arbejdsydelser timesatsen skal relatere sig til. Det er ikke præciseret, om timesatsen kun skal relatere sig til arbejdsydelser udført af ensartet kvalificeret arbejdskraft (uden løndifferentiering). Det er ikke præciseret, om det er uden betydning for timesatsen, hvor i verden arbejdet udføres.
Advokat BC skriver i øvrigt til Landsskatteretten i sin supplerende klage over skatteansættelsen af 16. januar 2013, at "...medarbejderne fik ca. kr. 220/t, uanset om de var ansatte eller selvstændige tredjemænd". Skønsindstævnte finder, at skønsrekvirenten herved selv har oplyst, hvilken timesats der sædvanligvis er anvendt.
I det tredje underspørgsmål ønsker skønsrekvirenten skønsmandens svar på, hvilken sats H1 Ltd. skønnes at anvende ved fakturering til virksomhedens kunder. Spørgsmålet er upræcist. Det er ikke præciseret, om timesatsen kun skal relatere sig til arbejdsydelser udført af ensartet kvalificeret arbejdskraft (uden løndifferentiering). Det er ikke præciseret, om det er uden betydning for timesatsen, hvor i verden arbejdet udføres.
Advokat BC skriver til Landsskatteretten i sin supplerende klage over skatteansættelsen af 16. januar 2013, at "H1 Ldt. fakturerede typisk arbejde i de berørte år til kr. 270/t." Skønsindstævnte finder, at skønsrekvirenten selv har oplyst, hvilken timesats der typisk er anvendt.
I det fjerde underspørgsmål ønsker skønsrekvirenten skønsmandens svar på, hvorledes der forholdes med udlæg til rejse- og opholdsudgifter, om det er medarbejderen eller H1 Ltd., der afholder rejse- og opholdsudgifter og størrelsen af rejse- og opholdsudgifter pr. arbejdsdag. Spørgsmålet er upræcist.
Når det som nævnt i spørgsmålet er tale om udlæg, så betyder det, at medarbejderen lægger ud af sine egne penge til rejse- og opholdsudgifter på virksomhedens vegne. Når der så spørges om "...hvorledes der forholdes med udlæg", må det være fordi, der ønskes svar på, hvorledes virksomheden har tilrettelagt forretningsgangen med hensyn til at godtgøre medarbejdernes udlæg. Et sådant spørgsmål er ikke relevant i forhold til den bagved liggende skattesag. Her er det ikke et tema, hvordan forretningsgangen er tilrettelagt.
Ved et udlæg er det i sagens natur ikke medarbejderen, der afholder udgiften. Det gør virksomheden. Det forekommer på den baggrund uklart, hvorfor skønsmanden skal spørges om, hvem der afholder udgiften.
Skønsmanden bliver endelig bedt om at opgøre størrelsen af rejse- og opholdsudgifter pr. arbejdsdag. Det er uklart, hvordan skønsmanden skal kunne opgøre dette på et kvalificeret grundlag. Skønsmanden ved ikke, hvor mange af de omtalte 45 personer/medarbejdere, der har haft hvilke rejse- og opholdsudgifter, og hvor i verden udgifterne i givet fald er afholdt.
Spørgsmål 2 er formuleret uklart og upræcist. Skønsrekvirenten beder skønsmanden "...redegøre for, om der foreligger statistisk materiale...". Skønsrekvirenten ønsker således som spørgsmålet er formuleret at få en redegørelse for, om der forligger statistisk materiale, og at der så ønskes en redegørelse om netop dette statistiske materiale.
Der er i det generelle spørgsmål 2 tvist om, hvordan skønsmanden skal kunne svare, når det ikke kun er en global statistik for bruttoavanceprocenter.
Byrettens begrundelse og resultat
Der afsagdes sålydende kendelse:
Sagen vedrører en skønsmæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008 og 2009, hvor SKAT har takseret et overskud fra selskabet H1 Ltd. og fastsat et momskrav. SKAT har anset indtægter, som er indgået på selskabets danske bankkonto for at udgøre løn til selskabets ejer, A.
Det fremgår af SKATs afgørelse af 24. juli 2012, at SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen har anmodet A om at indsende blandt andet dokumentation for afholdte driftsomkostninger i selskabet.
Det lægges til grund, at det påhviler A at dokumentere selskabets driftsudgifter.
Det er oplyst under sagen, at A ikke kan få regnskabsmateriale m.v. udleveret fra sin engelske revisor. Det er ikke nærmere oplyst, hvad A har foretaget sig med henblik på at få materialet udleveret og hvad der hindrer, at materialet udleveres fra revisor eller tilvejebringes på anden vis.
På denne baggrund finder retten herefter ikke, at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tillade bevisoptagelsen i form af syn og skøn, jf. retsplejelovens § 343 og skatteforvaltningslovens § 47, stk. 1,
h v o r f o r b e s t e m m e s
Det tillades ikke A at afholde syn og skøn som begæret.