Parter
A
(Advokat Carl-Erik Falbe-Hansen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Tim Holmager)
Afsagt af byretsdommer
Ivan Larsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne kendelse vedrører spørgsmålet om afvisning efter § 48, stk. 3, i lov om skatteforvaltning.
Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at As principale påstand fremmes til behandling i realiteten.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgerens principale påstand afvises.
Sagsfremstilling
Under en sag, der er anlagt den 19. januar 2007, har A nedlagt principal påstand om, at en af Landsskatteretten den 20. december 2005 afsagte kendelse i sagen 2-1-1907-1137 er ugyldig, hvorfor Skatteankenævnets afgørelse vedrørende ansættelsen af As personlige indkomst for indkomstårene 2001 og 2002 som en følge deraf er uden retlig betydning.
A har nedlagt subsidiær påstand om, at Landsskatteretten er pligtig at genoptage behandlingen af den foran nævnte landsskatteretssag og herunder give A lejlighed til at tage stilling til Skatteankenævnets udtalelse til sagen samt til det af ankenævnet fremlagte materiale, forinden Landsskatteretten træffer sin afgørelse.
Skatteministeriet har vedrørende den principale påstand nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse, og har over for den subsidiære påstand nedlagt påstand om frifindelse.
Under sagen har retten truffet afgørelse efter retsplejelovens § 253 om, at afvisningspåstanden udskilles og påkendes særskilt.
Afvisningssagens oplysninger
Den 20. december 2005 afsagde Landsskatteretten kendelse i en sag vedrørende befordringsfradrag og beskatning af værdi af fri bil og bolig hos A. Det fremgår af kendelsens afslutning, at kendelsen sendes til A, SKAT og Skatteankenævnet. Der er fremlagt uunderskrevet brevkopi af fremsendelsesskrivelse til A dateret 20. december 2005 med vejledning om sagsanlæg.
Ved brev af 29. juni 2006 fra SKAT til A henvises til Landsskatterettens kendelse af 20. december 2005. A har anført, at han først ved modtagelsen af dette brev blev opmærksom på Landsskatterettens kendelse.
I brev af 4. juli 2006 fra Landsskatteretten til A fremgår:
"...
Landsskatterettens kendelse af 20. december 2005
Under henvisning til vores samtale af dd. kan jeg oplyse, at kendelsen er sendt herfra den 20. december 2005. Kendelsen er ikke kommet retur fra postvæsnet.
..."
A ansøgte den 7. september 2006 Landsskatteretten om genoptagelse. Ved brev af 12. september 2006 til A oplyste Landsskatteretten i anledning af genoptagelsessagen:
"...
Hvis De vil indbringe Landsskatterettens afgørelse for domstolene, skal De være opmærksom på, at fristen for indbringelse ikke bliver forlænget på grund af Deres anmodning om genoptagelse."
Ved Landsskatterettens afgørelse af 20. oktober 2006 blev anmodningen om genoptagelse ikke imødekommet.
Parternes synspunkter
A har anført, at sagen er indbragt inden for fristen i § 48, stk. 3, i lov om skatteforvaltningen. Fristen forudsætter, at brevet når frem. Der er ikke en almindelig formodning for, at breve ved almindelig postforsendelse når frem. Som det fremgår af ombudsmandsudtalelse i sagen j.nr. 2003-0859-025 er bevisbyrden herfor hos myndigheden, og den er ikke løftet derved, at brevet ikke er kommet retur. Der foreligger endvidere ikke i denne sag oplysninger om praksis vedrørende Landsskatterettens afsendelse af breve. Landsskatterettens forretningsordens § 18, stk. 4, om klagevejledning ville være omsonst, hvis der ikke er sikkerhed for, at brevet når frem, og Landsskatterettens afgørelser kunne forkyndes eller sendes ved anbefalet brev.
Skatteministeriet har anført, at 3 månedersfristen efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, udløb den 20. marts 2006, og at stævning først er modtaget den 19. januar 2007. Efter retspraksis sker der afvisning, også ved korte fristoverskridelser. Der er en formodning for, at brevet er kommet frem ved almindelig postforsendelse, og A har ikke afkræftet formodningen. Brevet er ikke kommet retur fra postvæsnet. Det må endvidere lægges til grund, at A vidste besked om afgørelsen sidst i juni 2006, og genoptagelsesbegæringen forlænger ikke søgsmålsfristen, hvilket A også er blevet vejledt om. Kendelsen er ikke indbragt inden 3 måneder efter, at A blev bekendt med kendelsen.
Rettens begrundelse og afgørelse
På baggrund af datostemplingen af kendelsen og brevkopien sammenholdt med, at SKAT - som det kan udledes af brev af 29. juni 2006 - har modtaget kopi af kendelsen, lægger retten til grund, at Landsskatteretten har afsendt kendelsen til A den 20. december 2005.
Det må herefter antages, at brevet er komme frem i overensstemmelse med almindelig postgang, medmindre der foreligger oplysninger, der kan sandsynliggøre, at dette ikke er tilfældet, jf. herved UfR 2007.2791 H. Der foreligger ikke sådanne oplysninger, herunder er brevet til A ikke kommet retur. Brevet må derfor antages at være kommet frem til A efter almindelig forsendelsestid for årstiden. Der er derfor ikke grundlag for at bortse fra fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, eller for at beregne fristen fra et andet tidspunkt end den 20. december 2005.
Herefter tages Skatteministeriets afvisningspåstand til følge.
Fastsættelse af sagsomkostninger afventer dom vedrørende Aes subsidiære påstand.
T h i b e s t e m m e s
Sagsøgerens, As, principale påstand afvises.