Byrets dom af 31. januar 2014 i sag Retten i Herning, BS 3-205/2012

Parter

Boligselskabet H1
(Adv.fm. Claus Rosenkilde)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Charlotte Schrøder

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er anlagt den 23. februar 2012.

Sagen drejer sig om ansættelse af fradrag i grundværdien for grundforbedrende udgifter efter vurderingslovens dagældende § 17, og § 18, der er ophævet ved lov nr. 925 af 18. september 2012 med virkning fra den 1. januar 2013.

Retten har den 5. september 2012 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.

Sagsøgeren, Boligselskabet H1, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger ved vurderingen 2001, 2002 og 2004 af ejendommen, ejd.nr. ..., beliggende ...1 i medfør af vurderingslovens § 17 er berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer for udgifter til eksternt vejanlæg med et højere beløb end 72.000 kr. Sagens hjemvises til vurderingsmyndigheden til den beløbsmæssige opgørelse.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren er ejer af ejendommen beliggende ...1.

Ved kendelse afsagt den 22. november 2011 har Landsskatteretten truffet afgørelse i en sag, hvor sagsøgeren har klaget over Vurderingsankenævnets afgørelse af 3. april 2008, hvor Vurderingsankenævnet har godkendt fradrag for forbedringer i grundværdien efter vurderingslovens dagældende § 17, blandt andet for eksternt vejanlæg med 72.000 kr. Landsskatteretten har stadfæstet, at fradraget er fastsat til 72.000 kr. Sagsøgeren har herefter på dette punkt indbragt Landsskatterettens afgørelse for retten.

Af Landsskatterettens kendelse af 22. november 2011 fremgår følgende:

"...

Sagens oplysninger

Ejendommen er ejet af boligselskabet H1. Ejendommen indeholder 48 lejligheder. Ejendommens grund er på 4.334 m².

...

Vurderingsankenævnets afgørelse

Vurderingsankenævnet har ikke godkendt fradrag for de af klageren påståede udgifter til ... vejanlæg, ...

...

SKAT har efter besigtigelse af ejendommen godkendt fradrag for fødevej med 90 m² a' 800 kr. eller i alt 72.000 kr. ...

Efter Vurderingsankenævnets opfattelse har udgifterne, ud over de 72.000 kr., ikke påvirket fradraget for grundforbedringer, jf. vurderingslovens §§ 17 og 18, idet udgifterne ikke anses for medgået til en værdistigning på grunden.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Ekstern vej

Etablering af vejanlæg uden for grunden anses for en foranstaltning af materiel karakter, der er grundforbedrende for den omhandlede grund. Af skødets punkt 6 fremgår, at der bl.a. er indeholdt vejbidrag til ...1 i købesummen. Udgiften er alene dokumenteret ved hjælp af beregning efter V & S Prishåndbogen. Under hensyn til den betydelige skønsusikkerhed, herunder til hvilken del af ...1 vejbidraget er anvendt, finder Landsskatteretten ikke anledning til at ændre Vurderingsankenævnets skøn på 72.000 kr. over udgift til jordarbejde m.v., der kan anses som grundforbedrende.

...

Projektering og tilsyn m.v.

...

Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at det alene er ingeniørarbejde, projektering af den del af de godkendte anlæg, der kan karakteriseres som "hovedanlæg" for ejendommen ved evt. udstykning, der kan berettige til fradrag for forbedringer.

..."

Sagsøgeren har ved betinget skøde af den 2. april 1993, der er blevet endeligt den 1. juni 1993, erhvervet den omhandlede ejendom. Ejendommen bestod på købstidspunktet af tre delparceller, som blev udstykket og matrikuleret efter sagsøgerens overtagelse af ejendommen. Af skødet fremgår følgende:

"...

Byrådet på ...2 Kommunes vegne sælger, skøder og overdrager herved - betinget som nedenfor anført - til medundertegnede:

Boligselskabet H1,

...

de kommunen tilhørende parceller, der er vist på landinspektørens vedhæftede rids af marts 1993, nemlig

...1, hvilke parceller snarest vil være at udstykke. Parcellerne overdrages med disse rette tilliggende og tilhørende, derunder hegn og plantninger, og det solgte skal fremtidigt tilhøre køberen med de rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed det hidtil har tilhørt sælgeren, idet der for handelen er aftalt følgende, nærmere vilkår:

...

2.

Købesummen er aftalt til kr. 182,10 pr. m², eller i alt kr. 789.221,40,

...

Uden for købesummen betaler køberen ejendommen påhvilende kloaktilslutningsbidrag 4.334 m² á kr. 27,90, eller kr. 120.918,60 ...

Det samlede beløb kr. 910.140,00 ...

...

6.

I den aftalte købesum er indeholdt parcellernes andel af vejbidrag til ...1, andel af de overordnede beplantninger samt grønne områder og kloaktilslutningsbidrag.

...

10.

Køberen skal respektere de servitutter og byrder, der ifølge landinspektørens servitutattester efter foretagen udstykning måtte påhvile parcellerne, derunder de på foranledning af ...2 kommune tinglyste deklarationer, hvormed køberen er bekendt, idet der med hensyn hertil henvises til ejendommens blad i tingbogen.

Køberen er bekendt med, at der i forbindelse med nedlæggelse af den over arealet gående vej (delnr. 4) vil blive tinglyst deklaration om elkabel og telefonledning m.v. Kopi af deklarationen udleveres i forbindelse med nærværende skødes underskrift til køberen.

..."

Der er til skødet vedhæftet det i skødet nævnte landinspektørrids af marts 1993, hvor arealerne er vist, herunder delnr. 4, som er det umatrikulerede vejareal.

Der har som bilag 3 været fremlagt et luftfoto af ejendommen.

Der har som bilag 4 været fremlagt et luftfoto af ejendommen fra 1992 og et luftfoto fra 1995.

Den vej, der i skødet er benævnt "...1" kaldes nu "...1".

Sagsøgeren har anført, at der er sket en omlægning af ...1, og at den er sket i 1993. Dette er bestridt af sagsøgte.

Sagsøgerens advokat har forespurgt kommunen om oplysninger om vejomlægningen, Af mailkorrespondance af 7. februar 2012 kl. 11.44 fremgår, at ...2 Kommune har svaret følgende til sagsøgerens advokat:

"...

Jeg kan desværre ikke finde oplysninger om en omlægning, der fandt sted i 1993. Så langt tilbage rækker vores økonomisystem ikke. Beklager.

..."

Sagsøgerens advokat har ved mail af 7. februar 2012 kl. 11.57 videre forespurgt kommunen om følgende:

"...

Ja, jeg kan se vi har talt 10 år forbi hinanden - det var ærgerligt.

Dog kan jeg måske alligevel bruge dine oplysninger i nærværende sag. Du skriver, at vejbidraget (i 2003-2004) opgøres i forhold til facadelængde. Skete tilsvarende i 1993/1994 ? Dvs. på det tidspunkt hvor den nederste del af ...1 blev omlagt, blev udgifterne hertil da fordelt på tilsvarende vis?

..."

Kommune har ved mail af 7. februar 2012 kl. 12.01 svaret følgende herpå:

"...

Jeg kender ikke sagen, men fordelingen er højst sandsynligt sket på samme vis.

..."

Sagsøgeren har foranlediget, at der ud fra et luftfoto fra Danmarks Arealinformation er foretaget en opmåling af det vejareal, sagsøgeren påstår sig tillagt yderligere fradrag for. Ifølge opmålingen, som fremgår af luftfotoet fremlagt som bilag 6, er den totale længde 444 meter og arealet er 1.624 m².

Parterne er enige om, at det areal, sagsøgeren har peget ud, er 1.624 m².

Af fotos og kort fremgår, at der er to andre ejendomme, der grænser op til den del af ...1, som sagsøgeren har gjort gældende er den omlagte del. Det fremgår at, disse ejendomme og sagsøgerens ejendom har følgende arealer:

...3, 6.240 m², sagsøgers ejendom 4.334 m² og ...4, 3.846 m².

Der er under sagen foretaget syn og skøn. Skønserklæring er afgivet den 24. marts 2013 og supplerende skønserklæring er afgivet den 16. juni 2013.

Af skønserklæringen af 24. marts 2013 fremgår følgende:

"...

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes efter gennemgang af sagens bilag, og efter besigtigelse af det på bilag 6 markerede vejareal samt efter foretagelse af de undersøgelser skønsmanden finder fornødne, anslå udgifterne til etableringen af det på bilag 6 markerede vejareal. Ved besvarelsen bedes det lagt til grund, at vejen er anlagt i 1993. Skønsmanden bedes begrunde sit svar.

Svar 1:

Ud fra de nu lokale forhold, er det skønsmandens vurdering, at vejarealet op til etableringen af vejen i år 1993 har henligget som almindelig landbrugsareal i ca. niveau som vejoverfladen.

Dette indebærer følgende skønnede arbejder og konstruktionsopbygning af vejen:

...

Udførelsen af ovennævnte arbejder skønnes samlet til et beløb på ca. kr. 1.180.000.- excl moms med prisbasis år 2013.

Beløbet "tilbageført" til år 1993 via Danmarks Statistik's omkostningsindex for anlæg af veje vil beløbet skønnet være ca. kr. 595.000 excl. moms.

Begrundelsen for beløbets størrelse fremgår af det under skønsforretningen aftalte samt de skønsforudsætninger om konstruktionerne som anført under punkterne A - K.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale udover sagens bilag, der har dannet grundlag for hans besvarelse af spørgsmål 1.

Svar 2:

Udover sagens bilag og den anførte kloaktegning fra ...2 Vand har skønsmanden anvendt normale håndværksmæssige metoder og kutymer for kalkulation af en sådan anlægs-entreprenøropgave.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, på hvilket grundlag de beregnede udgifter er anslået.

Skønsmanden bedes indledningsvis indkalde sagens parter til skønsforretningen, hvor arealet kan blive besigtiget og grundlaget for sagen kan blive drøftet, og skønsmanden kan anmode om det eventuelle yderligere materiale, der er nødvendigt til besvarelsen.

Svar 3:

Der henvises til det i svar 1 og 2 i denne skønsrapport anførte.

..."

Af den supplerende skønserklæring af den 16. juni 2013 fremgår følgende:

"...

Spørgsmål 4:

Det oplyses i svar 1 i skønserklæringen af d. 24. marts 2013, at anlægsudgiften til vejarealet skønnes at udgøre 595.000,- kr. excl. moms i 1993. Udgiften vedrører arbejder og konstruktionsopbygning af vejen nævnt i pkt. A - J samt tilhørende arbejder nævnt i pkt. K, J og K

Skønsmanden bedes oplyse, hvorledes den samlede anlægsudgift fordeler sig på de enkelte punkter, således at der for hvert enkelt punkt oplyses, hvor stor en andel af anlægsudgiften, der relaterer sig til det pågældende punkt.

Svar 4:

I år 1993 priser kan spørgsmålet besvares således.

Om forudsætningerne henvises til tidligere aftaler med sagens parter som anført i skønsrapport af d. 24. marts 2013.

..."

Retten har godkendt honorar til skønsmanden med i alt 31.250 kr. Beløbet er foreløbigt betalt af sagsøgeren.

Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

Anbringender

Vurderingslovens dagældende § 17 har følgende ordlyd:

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

Det overordnede formål med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette har været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet er således at fremme, at der sker sådanne grundforbedringer.

Af Vurderingsvejledningen 2013-1, afsnit C.3, fremgår bl.a. følgende:

Efter fast praksis anses udgiften til vejanlæg som en byggemodningsudgift, der tages i betragtning ved grundværdiansættelsen, og som efter sin art kan medføre fradrag i grundværdien. Det er dog kun udgifter, som vedrører det egentlige vejanlæg, som kan begrunde fradrag; andre udgifter som er forbundet med en udstykning, f eks. til belysning, afmærkning og vejskilte, gives der ikke fradrag for.

Også udgifter til kloakering og etablering af vand-, gas- og elforsyning anses som udgifter, der kan medføre fradrag i grundværdien, herunder også den del af udgifterne til landinspektør, projektering og tilsyn, som vedrører kloak, vand og el, jf. SKM2010.419.LSR.

Som regel gives der kun fradrag for udgifter, der vedrører arbejder uden for grunden jf. nedenfor.

(...)

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning m.v. anses for at være en del af byggeomkostningerne, eksempelvis i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.

Det gøres gældende, at der ved etablering af ekstern vej er tale om en forbedring af grundens værdi, og at der følgelig er fradrag for kapitalanvendelsen ved betaling af etableringsudgifterne.

Af skødet (bilag 2) pkt. 6, fremgår det, at der "I den aftalte købesum er indeholdt parcellernes andel af vejbidrag til ...1" og det fastslås i bilag 2, pkt. 10, at der skal ske "nedlæggelse af den over arealet gående vej". Vejen er indtegnet på rids, der er vedlagt skødet og ses endvidere på luftfoto fra 1992 (bilag 4).

Klager opførte i 1993 48 lejligheder på grunden. Det fremgår af luftfoto (bilag 4), at der i 1995 er opført bygninger, hvor der tidligere lå vej. Altså vejen der ifølge skødet skal omlægges. Det kan ligeledes konstateres ud fra luftfotoet fra 1995, at der nu er anlagt en vej, der løber øst for sagsøgers ejendom.

Henset til, at sagsøgers byggeri blev færdigopført i 1993 og, at bygningerne ligger hvor der tidligere var vej på ejendommen, gøres det gældende, at det er dokumenteret, at det på bilag 6 markerede vejstykke blev anlagt i 1993. I øvrigt er der ikke i forbindelse med opførelsen af sagsøgers byggeri sket andre ændringer af ...1 end den omlægning, der fremgår af de som bilag 4 fremlagte historiske fotos.

Da det udtrykkeligt fremgår af skødet, at der i købesummen er indeholdt sagsøgers andel af vejbidrag til ...1, kan det ikke være andet end det på bilag 6 markerede vejstykke, sagsøger via købesummen har betalt vejbidrag til.

Af Landsskatterettens kendelse (bilag 1, side 4) fremgår under gengivelsen af vurderingsankenævnets afgørelse bl.a. følgende:

SKAT har efter besigtigelse af ejendommen godkendt fradrag for fødevej [...1] med 90 m² á 800 kr. eller i alt 72.000 kr. (...)

Det af vurderingsmyndigheden beregnede fradrag på 72.000 kr. er stadfæstet af såvel vurderingsankenævnet som Landsskatteretten.

Det fremgår af bilag 6, at arealet af den eksterne vej (...1), som sagsøger via købesummen har betalt bidrag til udgør 1.624 m². Det fremgår videre af skønsrapport af 24. marts 2013 (side 2, øverst), at der mellem parterne er enighed om, at det berørte vejareal er på 1.624 m², og det er da også dette areal, skønsmanden har lagt til grund i hans beregning af anlægsudgiften.

Når Landsskatteretten stadfæster vurderingsankenævnets afgørelse, der igen var en stadfæstelse af vurderingsmyndighedens skøn over anlægsudgiften, udøver Landsskatteretten for så vidt ikke noget selvstændigt skøn over anlægsudgiften, men stadfæster et tidligere skøn, der er udøvet på et åbenbart forkert grundlag, idet der jo mellem parterne er enighed om, at det berørte vejareal er på 1.624 m² - og ikke 90 m².

Allerede af denne grund er der grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens "skøn".

Det gøres endvidere gældende, at Landsskatterettens "skøn" medfører et åbenbart urimeligt resultat. Den reelle anlægsudgift, jf skønsrapporten, er mere end 300 % større end den skønnede udgift på 72.000 kr.

Selv hvis der tages højde for, at der i skønsmandens vurdering af anlægsudgiften er indeholdt ikke fradragsberettigende udgifter i mindre omfang - hvilket i sig selv bestrides - er den reelle anlægsudgift mere end 250 % større end den skønnede udgift på 72.000 kr.

Sagsøger har således løftet bevisbyrden for, at Landsskatterettens skøn er tilsidesætteligt, idet det dels er udøvet på et forkert grundlag og dels medfører et åbenbart urimeligt resultat.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokumentet anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

Anbringender

Landsskatteretten har som følge af mangelfuld dokumentation ansat et skønsmæssigt fradrag for eksternt vejanlæg på kr. 72.000,-. Frifindelsespåstanden støttes overordnet på, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn.

Det følger af fast retspraksis, at Landsskatterettens skøn alene kan tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at det er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, jf. bl.a. SKM2009.37.HR og SKM2012.112.VLR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det er ikke dokumenteret, hvilket vejanlæg, sagsøgeren har betalt vejbidrag til. Omlægningen af ...1 er ikke omtalt i skødet (bilag 2), der i punkt 10 alene fastslår, at der i forbindelse med nedlæggelse af den over arealet gående vej (delnr. 4) vil blive tinglyst deklaration om elkabel og telefonledning m.v. Der er heller ikke fremlagt en lokalplan, der beskriver omlægningen, og mailkorrespondancen med kommunen (bilag 9) indeholder ikke oplysninger om, hvad det konkret var for en vejomlægning, der fandt sted i 1993. Af bilag 9, side 2, fremgår, at kommunen ikke har oplysninger om en omlægning, der fandt sted i 1993.

Det eneste, der foreligger, er noget kortmateriale (bilag 4). Dette kortmateriale dokumenterer imidlertid ikke i sig selv den påberåbte vejomlægning, og de to kort i bilag 4, side 1, viser ikke, hvad det er for en vejomlægning, der blev gennemført i 1993.

Det følger af den dagældende § 18 i vurderingsloven, at grundforbedringsfradraget ikke kan overstige ejerens bekostning. Sagsøgeren kan derfor alene opnå fradrag for de udgifter, sagsøgeren har afholdt, og disse er fortsat udokumenterede. Det er således udokumenteret, hvad kommunens udgifter har udgjort, ligesom det er udokumenteret, med hvilket beløb sagsøgeren har bidraget.

Sagsøgerens bevisbyrde for afholdte udgifter er ikke løftet ved det tilvejebragte syn og skøn. Et syn og skøn vedrørende udgiften til etablering af det påberåbte vejareal er ikke egnet til at dokumentere sagsøgerens udgifter under omstændigheder, hvor det er uklart, hvilket vejanlæg, sagsøgeren har betalt til, og hvor stor en andel af kommunens uoplyste udgifter, sagsøgeren har bidraget med.

De af skønsmanden anslåede udgifter på samlet kr. 595.000,- excl moms omfatter i øvrigt drift af arbejdsplads + ledelse samt projektering af og tilsyn med arbejdernes udførelse. Udgifter til drift af arbejdsplads kan ikke fradrages efter vurderingslovens § 17. Sådanne foranstaltninger medfører ikke en stigning i grundens værdi, og da størrelsen af den af vejanlægget medførte værdiforøgelse ikke er påvist, kan det ikke lægges til grund, at udgiften kan rummes indenfor værdiforøgelsen, jf. herved de indeholdte fradragsbegrænsninger i den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 18. Sagsøgeren har endvidere allerede opnået fradrag for projektering af og tilsyn med arbejdernes udførelse, jf. bilag 1, side 1, og en udgift hertil kan derfor ikke fradrages på ny.

Den mangelfulde dokumentation medfører også, at sagsøgeren ikke kan. opnå fradrag på grundlag af en fordeling efter berørte ejendommes arealstørrelse, jf. herved også SKM2013.422.BR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Af skødets punkt 2 fremgår, at købesummen var 789.221,40 kr., og at sagsøgeren udenfor købesummen skulle betale 120.918,60 kr. til dækning af det kloaktilslutningsbidrag, der påhvilede ejendommen. Af skødets punkt 6 fremgår, at der i den aftalte købesum blandt andet var indeholdt parcellernes andel af vejbidrag til ...1, og det fremgår af skødets punkt 10, at den vej, der gik hen over arealet, skulle nedlægges. Efter det rids, der er vedlagt skødet, hvor den vej, der er nævnt i skødets punkt 10, er indtegnet, sammenholdt med luftfotoet fra 1992, lægges det til grund, at luftfotoet viser det daværende forløb af ...1.

Det lægges til grund, at sagsøgeren i 1993 opførte 48 lejligheder på grunden. Under henvisning hertil og efter luftfotoet fra 1995 sammenholdt med skødets bestemmelser findes det godtgjort, at der er sket en omlægning af ...1, som påstået af sagsøgeren, og at det vejbidrag, der er omtalt i skødets punkt 6, vedrører denne omlægning.

Det fradrag for forbedring i grundværdien, som er godkendt af Vurderingsankenævnet, og som Landsskatteretten har tiltrådt, er skønnet ud fra, at sagsøgeren har ydet et vejbidrag til fødevej med 90 m².

Det lægges som ubestridt til grund, at den ovenfor anførte omlagte del af ...1 er 1.624 m². Under hensyn hertil og efter skønsmandens vurdering af størrelsen af anlægsudgiften til vejen - også selv om der i denne skal ske fradrag af udgifterne til arbejdsplads og ledelse og projektering og tilsyn - sammenholdt med oplysningerne om de andre ejendomme, der grænser op til den omlagte vejstrækning, finder retten, selv om det ikke er oplyst, hvilket beløb sagsøgeren har bidraget med, at der ved fastsættelsen af et vejbidrag ud fra, at sagsøgeren har ydet bidrag til 90 m² fødevej, er skønnet på et forkert grundlag, og at sagsøgeren er berettiget til et højere fradrag end 72.000 kr. Retten tilsidesætter derfor det skøn, der er udøvet af Landsskatteretten, og sagen hjemvises som påstået af sagsøgeren til vurderingsmyndigheden.

Efter sagens udfald skal sagsøgte betale 20.000 kr. til sagsøgerens udgift til advokatbistand. Beløbet indeholder moms, da det er oplyst, at sagsøgeren ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens forløb og den skønnede størrelse af sagsgenstanden. Under hensyn til den betydning, skønsmandens besvarelser har haft for sagens udfald, skal sagsøgte endvidere endeligt betale udgifterne til syn og skøn. Sagsøgte skal derfor godtgøre sagsøgeren den foreløbige ugift på 31.250 kr. og desuden retsafgiften på 500 kr. Sagsøgte skal herefter betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 51.750 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes overfor sagsøgeren, Boligselskabet H1, at anerkende, at sagsøger ved vurderingen 2001, 2002 og 2004 af ejendommen, ejd.nr. ..., beliggende ...1 i medfør af vurderingslovens § 17 er berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer for udgifter til eksternt vejanlæg med et højere beløb end 72.000 kr. Sagen hjemvises til vurderingsmyndigheden til den beløbsmæssige opgørelse.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, til sagsøgeren, Boligselskabet H1, betale sagsomkostninger med 51.750 kr.