Parter
A
(Leo Jantzen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Tim Holmager)
Afsagt af byretsdommer
Poul Henrik Pedersen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for 2001 nedsættes med 56.562 kr., at skatteansættelsen for 2002 nedsættes med 82.164 kr. og at skatteansættelsen for 2003 nedsættes med 57.418 kr.
A har subsidiært nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2001 - 2003 nedsættes med beløb, der er mindre end angivet ovenfor.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om, at der indrømmes sagsøgeren ret til fradrag for rejseudgifter i 2001 med 29.913 kr., i 2002 med 80.310 kr. og i 2003 med 56.209 kr.
Oplysningerne i sagen
Sagsøgeren, der er ejer af ejendommen ...1, har i årene 2001 - 2003 haft arbejde på ...2. Hovedspørgsmålet i sagen er, om sagsøgeren i medfør af ligningslovens § 9 A, stk. 7, har ret til fradrag for sine rejseudgifter mellem ...1 og ...2. Parternes tvist angår først og fremmest spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i den pågældende periode har haft bopæl i ...1 eller på ...2 samt spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens arbejdssteder på ...2 var midlertidige. Der er dernæst uenighed om den nærmere opgørelse af fradragene.
Landsskatteretten har den 13. november 2006 truffet afgørelse om sagsøgerens fradragsret.
Det hedder i Landsskatterettens kendelse bl.a.
"...
Klageren har siden 1. januar 1998 ejet et parcelhus i ...1. Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen siden 1 . januar 1999. Klageren har i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 været ansat på G1 Fabrik, i G2 byggecenter og i pølsevogn. Alle arbejdspladserne er beliggende på ...2.
Ansættelsesforholdene har været afbrudt af perioder på dagpenge.
2001
Uge 24 til 36 har klager arbejdet i pølsevogn mellem 3 og 4 dage om ugen.
Uge 36 til 51 har klager arbejdet på G1 Fabrik 3 til 5 dage om ugen.2002
Uge 2 til 7 har klager arbejdet hos G1 Fabrik 5 dage om ugen.
Uge 8 og 9 har klager været på dagpenge.
Uge 10 til 22 har klager arbejdet hos G2 byggecenter 4 dage om ugen og holdt 3 ugers ferie.
Uge 23 til 25 har klager været på dagpenge
Uge 26 til 51 har klager arbejdet på G1 Fabrik 4 og 5 dage om ugen og holdt 3 ugers ferie.2003
Uge 2 til 7 har klager arbejdet på G1 Fabrik 5 dage om ugen.
Uge 8 til 31 har klager været på dagpenge.
Uge 32 til 51 har klager arbejdet G1 Fabrik 4 til 5 dage om ugen, og holdt 2 ugers ferie.Klageren har selvangivet befordringsfradrag på 7.723 kr. for 2001, 12.178 kr. for 2002 og 9.402 kr. for 2003.
Klageren har selvangivet fradrag for rejseudgifter. I 2001 har klageren selvangivet et fradrag på 68.232 kr. for 112 rejsedage og 448 tilstødende timer. I 2002 har klageren selvangivet et fradrag på 66.797 kr. for 107 rejsedage og 435 tilstødende timer. I 2003 har klageren selvangivet et andrag på 53.706 kr. for 85 rejsedage og 292 tilstødende timer.
Der er fremlagt ansættelseskontrakter fra G1 Fabrik og G2 Byggeservice. Af kontrakten fra G1 Fabrik fremgår det, at der ikke er aftalt noget om ansættelsens varighed. Der er ikke aftalt prøveperiode. Opsigelse sker efter gældende overenskomst. Af kontrakten for G2 Byggeservice fremgår det, at klageren er ansat så længe opgaver haves. Der er ikke aftalt prøveperiode eller opsigelsesvarsel.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Der kan foretages fradrag for befordring mellem bopæl og arbejdspladsen. Dette følger af ligningens § 9C, stk. 1-3. Fradraget beregnes på baggrund af den normale transportvej ved bilkørsel, og ud fra satser der fastsættes af Ligningsrådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages. Efter praksis gives der dog kun fradrag, idet omfang befordringen rent faktisk er foretaget uanset hyppigheden.
Er afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen usædvanlig lang, stilles der efter praksis skærpede krav til skatteyderens dokumentation eller sandsynliggørelse. Dette kan ske ved fremlæggelse af for eksempel arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, bus- og togbilletter og lignende.
Ifølge Krak er afstanden mellem bopælen og eksempelvis G1 Fabrikken 166 km, hvilket efter praksis opfattes som en usædvanlig lang transportvej. Klagerens repræsentant har ikke fremlagt materiale, der kan dokumentere eller sandsynliggøre befordringens omfang. Landsskatteretten anser det dog for sandsynliggjort, at klageren har foretaget befordring i forbindelse med weekends i de uger, hvor klageren har udført arbejde på ...2.
Der kan derfor godkendes fradrag for en ugentlig befordring tur/retur for disse uger.
Der er ikke fremlagt dokumentation for færgebilletter, hvilket er et krav, såfremt der skal godkendes fradrag for disse. Dette fremgår af Østre Landsret dom SKM2001.654.ØLR. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger nogle nærmere angivne satser. Dette fremgår af ligninggslovens § 9 A, stk. 1.
Rejseudgifter kan fradrages af lønmodtageren, såfremt betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de satser, der gælder for den pågældende lønmodtager Dette fremgår af bestemmelsens stk. 9.
Klageren kan ikke anses for berettiget til fradrag for udgifter til kost og logi, da hendes ansættelsesforhold ikke anses for midlertidige. Der er lagt vægt på ansættelseskontrakternes indhold og jobbenes karakter.
På denne baggrund stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.
..."
Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at sagsøgeren i perioden fra juli 2000 - 30. september 2006 har kunnet benytte et værelse hos LL, når hun var på arbejde på ...2. LL har boet forskellige steder på øen. Hun var ejer af den pølsevogn, hvor sagsøgeren var ansat i perioden fra juli 2001 til september 2001. Sagsøgeren havde året før også haft ansættelse i pølsevognen fra juli - september. I september 2001 indgik sagsøgeren en ansættelsesaftale med G1 Fabrik ApS. For så vidt angår opsigelsesvarsler m.v. er der i ansættelseskontrakten henvist til gældende overenskomst mellem AHTS og SID samt eventuelle lokalaftaler. Ansættelsesforholdet ophørte den 24. februar 2002. Ifølge et notat af 9. januar 2007 fra produktionschefen hos G1 Fabrik DJ er produktionen stærkt afhængig af tilgangen af råvarer, hvorfor ansættelsen af personalet er meget sæsonafhængig. Sæsonen starter normalt i slutningen af april eller begyndelsen af maj, hvor der produceres ... og afsluttes normalt medio/slut oktober måned.
Det hedder videre i notitsen fra DJ
"Produktionen fra ultimo april til ultimo oktober er præget af svingende råvareleverancer og ofte holdes der flere dages pause for at sikre tilstrækkelig råvareforsyning til et indtægtsmæssigt produktionsflow.
Produktionsmedarbejdere er i denne periode ansat på særlige vilkår, der betyder, at de ved råvaremangel bliver sendt hjem med dags varsel. Disse vilkår betyder også, at alle medarbejdere er tilmeldt AF og har en frigørelsesattest.
Produktion fra ultimo oktober til ultimo januar, hvor der produceres ... og ... forløber normalt uden afbrydelser, da råvareforsyningen er rimelig stabil.
Når sæsonen er slut medio februar, lukkes der for fabrikken og alle produktionsmedarbejdere afskediges.
Ved opstart af ny produktion ultimo april/primo maj ansættes al produktionspersonale på ovennævnte særlige vilkår.
Medarbejderstaben svinger meget gennem hele produktionsperioden fra maj til februar fra 15 til ca. 60 personer, og tidligere medarbejdere kan således ikke være sikker på ansættelse i en bestemt periode."
Ansættelsesaftalen med G2 Byggeservice blev underskrevet den 5. marts 2002. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at sagsøgeren blev ansat på "skiftende pladser", at hendes arbejdstid var skiftende, og at der, gjaldt den tidsbegrænsning, at hun var ansat "så længe opgaver haves". Med hensyn til opsigelsesvarslet er anført: "Intet det første år, iflg. entreperoverenskom".
Sagsøgeren ophørte hos G2 Byggeservice den 13. juni 2002. Hun arbejdede derefter igen hos G1 Fabrik fra slutningen af juni 2002 til den 9. februar 2003. Hun var derefter i en periode på dagpenge, hvorefter hun den 6. august 2003 igen blev ansat hos G1 Fabrik, hvor hun var ansat til uge 51 i 2003.
Ifølge et telefonnotat har produktionschef DJ, G1 Fabrik, oplyst følgende om den daglige arbejdstid:
"...
Daghold 07.00 -15.50 (fredag dog afsluttet kl.12.00)
Aftenhold 15.50 - 23.30 (fredag dog 12.00 - 18.20)
Nathold 23.30 - 07.00 (natten til mandag dog påbegyndt kl. 00.30)"
Parterne er enige om, at transporttiden tur/retur mellem ...2 og ...1 er 8 - 8½ time.
Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation i form af kvitteringer eller lignende, for at hun i 2002 - 2003 opholdt sig i ...1 i de arbejdsfrie perioder. Hendes ejendom i ...1 har på intet tidspunkt været udlejet eller benyttet af tredjemand i periden 2001 -2003.
Af bopælsoversigter fremgår, at sagsøgeren har haft bopæl på adressen ...1, i tidsrummet fra den 9. december 1989 til den 1. oktober 1991. Hun havde derefter folkeregisteradresse på ..., ...1, til den 1. januar 1999, hvorefter hun igen fik folkeregisteradresse på ...1. LL har haft folkeregisteradresse på ...1, i tiden fra den 9. december 1989 til den 20. juni 1992 og igen fra den 1. januar 1993 til den 1. januar 1998, hvor hun flyttede til ...2.
Forklaringer
Sagsøgeren har forklaret, at hun er udlært bygningsmaler, men blev syg af arbejdet lige efter sin uddannelse. Hun er opvokset i ...1, hvor hendes forældre bor. Hun har en søster, som bor 8 km. fra ...1, og hun har masser af onkler, fætre og kusiner boende i området. Hun købte ejendommen ...1, af LL i 1999. Fra 1989 til 1991 boede de sammen på denne adresse. LL og hun er veninder, og LL var på daværende tidspunkt lige blevet skilt og havde det meget dårligt. Hun fik det godt igen, og sagsøgeren flyttede hjem til sine forældre. Senere købte hun ...1, af LL. Før sagsøgeren fik arbejde på ...2, havde hun haft mange forskellige ansættelser. Hun har således bl.a. været ansat hos G3 og på en fabrik. Hun har også haft perioder, hvor hun modtog arbejdsløshedsunderstøttelse. Da hun blev afskediget fra sit seneste ansættelsesforhold, som var hos G4-Huse, søgte hun arbejde i området .../.../...-området, men kunne ikke finde noget.
Hun havde i 2000 hjulpet til i LLs pølsevogn på ...2. Da sæsonen ophørte, fik hun ansættelse hos G4 Huse, og hun havde derefter en arbejdsløshedsperiode. Hun tog så en ny sæson på ...2 i LLs pølsevogn. Den første periode, hun var på ...2, boede hos LL i ... og derefter i .... Hun havde et værelse til rådighed, men når en anden veninde ST også var der, delte sagsøgeren værelse med LL. De delte udgifterne til vand og varme og var fælles om indkøbene. Det var aftalen, at LL ikke skulle have udgifter ved at have sagsøgeren boende. Sin fritid tilbragte sagsøgeren med gåture ved vandet. Arbejdstiden i pølsevognen var i 2001 fra 12.00 - 15.00. En periode holdt pølsevognen åben 4 dage om ugen, derefter blev det 5 dage. Den var kun åben om sommeren. I højsæsonen blev åbningstiden udvidet til kl. 17.00. Hun fik derefter i september 2001 ansættelse hos G1 Fabrik. Hun var godt klar over, at hun ret hurtigt ville blive fyret. Hun betragtede ansættelsen som en midlertidig ansættelse, idet ansættelsen var afhængig af råvaretilførslen. Hun havde fået at vide, at hun ville blive fyret, når sæsonen sluttede. Det skete den 15. februar 2002. På grund af ansættelsesforholdets midlertidige karakter søgte hun også arbejde i ... på det tidspunkt. Efter afskedigelsen tog hun hjem og tilmeldte sig arbejdsformidlingen i den følgende tid søgte hun arbejde i .... Den 5. marts 2002 fik hun arbejde hos G2 Byggeservice. Hun havde været rundt i forskellige virksomheder for at spørge om arbejde. Det var ikke så stressende at arbejde hos G2 Byggeservice. Hun tog en uge ad gangen. Hun blev fyret på grund af arbejdsmangel. Hun fik derefter igen arbejde hos G1 Fabrik. Hun husker ikke, om der blev lavet en ny ansættelseskontrakt. Hun ophørte igen hos G1 Fabrik den 14. februar 2003 på grund af råvaremangel. Hun modtog derefter dagpenge indtil uge 31. I den mellemliggende periode havde hun søgt arbejde, primært i ...men også på ...2. I uge 32 blev hun igen ansat hos G1 Fabrik. Hun udførte almindeligt produktionsarbejde, men kørte også med truck. Hun var både på dag-, aften- og nathold. Ansættelsen ophørte omkring jul 2003, men hun har også i de følgende år haft ansættelse hos G1 Fabrik. I 2007 begyndte ansættelsen først i uge 30. Hun har også søgt arbejde andre steder. Når hun ikke var på arbejde, har hun enten opholdt sig i ...1 eller på ...2. Den overvejende delaf sin fritid har hun tilbragt i ...1. Hun tog fra sit hjem i ...1 om søndagen kl. 16:00 for at nå færgen kl. 18.15. Hun ville være sikker på at komme med færgen, og hun turde ikke løbe an på den sene færge, hvis hun kom til at sidde i en kø eller punkterede. Hun har ikke gemt nogen dokumentation for sine ture frem og tilbage mellem ...1 og ...2, og hun har ingen dokumentation for sine ophold i ...1. Hun vidste ikke dengang, hvad hun skulle bruge bilagene til. Hun forestillede sig oprindeligt ikke, at hun kunne få fradrag for rejseudgifterne, men der var så en bekendt, som havde hørt om det, og hun kontaktede derfor revisor MP. Hun har ikke nogen særlig tilknytning til ...2. ST, som er ejendomsmægler, opholdt sig mere hos LL end sagsøgeren. Hun havde butik i LLs hus. Det var helt fast, at hun tog hjem til ...1 i weekenderne. I sine ledighedsperioder har hun primært opholdt sig i ...1. Hun har altid kendt LL og altid betragtet hende som en nær veninde. De har en tid boet som naboer. Når sagsøgeren var på ...2, lavede de ting sammen alle tre d.v.s. sagsøgeren, LL og ST. Hvis hun havde kunnet finde arbejde i ..., ville hun ikke have taget arbejde på ...2. I den periode, hvor hun var arbejdsløs, var hun til kontrol én gang om måneden. Hun har både søgt arbejde på G5 fabrikken og hos G3. Efter at hun havde været ansat på G1 Fabrik i flere år, regnede hun med at blive genansat ved sæsonstart, men der var ikke noget sikkert. LL er 1. oktober 2006 flyttet tilbage til ...1 - området.
LL har forklaret, at hun lærte sagsøgeren at kende for nogle år siden. De boede sammen i perioden 1989 - 1991. Hun har tidligere ejet ejendommen ...1, men hun har ikke boet der. Hun og sagsøgeren har i en årrække været naboer, og sagsøgeren er hendes bedste veninde. Vidnet havde boet på ...2 i et par år, før sagsøgeren kom til ...2 og fik arbejde. ST boede også hos vidnet. De handlede ind sammen og lavede mad på skift. De så fjernsyn og tog til stranden sammen. ST, sagsøgeren og vidnet delte udgifterne til maden, og de 2 andre betalte tilskud til varmen. De betalte ikke nogen andel af huslejen. Da vidnet hen mod slutningen af 2002 flyttede til et hus på ... hovedgade, flyttede de 2 andre med. Det hele fungerede på samme måde efter flytningen. Vidnet drev en forretning med Bed & Breakfast, og det var vidnets ting, der stod i huset. Sagsøgeren tog normalt fra øen i weekenderne. I de perioder, hvor sagsøgeren var på arbejdsløshedsunderstøttelse, var det forskelligt, hvor hun opholdt sig, men hun forlod øen.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgerens ansættelser de forskellige arbejdssteder på ...2 har været af midlertidig karakter. Der har således ikke været tale om faste stillinger. Det er en helhedsvurdering, der skal anlægges, når der skal tages stilling til, om arbejdstageren har mulighed for at tage hjem. Hvis der i forvejen er tale om en lang arbejdsdag, kan der ikke stilles de samme krav til længden af den transporttid, som arbejdstageren må affinde sig med. Arbejdet kan godt med tiden have skiftet karakter fra at være midlertidig ansættelse til fast arbejde. Ansættelserne hos G1 Fabrik har i den omhandlede periode været midlertidige ansættelsesforhold. Dette fremgår af den omstændighed, at alle blev fyret, når sæsonen sluttede. Sagsøgerens sædvanlige og faste bopæl var i ..1. Det var her, hun var tilmeldt folkeregisteret, og det var her hun havde sine møbler og sine ting stående. Sagsøgeren forlod ...2, når muligheden bød sig. Sagsøgerens fradragsret følger herefter af ligningslovens § 9 A stk 7. Når hun skulle begynde på arbejde mandag kl . 00.00, var det nødvendigt, at hun tog hjemme fra ...1 kl. 16.00 om søndagen. Hos G2 Byggeservice var hun kun ansat "så længe opgaver haves". Arbejdsdagen begyndte kl. 07.00 - 08.00, og hun måtte derfor tage hjemmefra dagen før, hvis hun skulle møde på arbejde til tiden. Hendes fradrag skal derfor opgøres som i påstandsdokumentet. Det er således sagsøgerens opfattelse, at hun har krav på, at hendes rejsetid de perioder, hvor hun arbejdede på daghold og nathold opstartes kl. 16.00 og kl. 19.00. Samlet vil dette medføre yderligere fradrag for 2001 med 499 kr. for 2002 med 639 kr. og for 2003 med 1.209 kr. i forhold til sagsøgtes opgørelse. For det andet er det sagsøgerens opfattelse, at hun vedrørende arbejdet for G2 Byggeservice har krav på, at rejsen kan opstartes kl. 16.00 dagen før, og ikke først kl. 05.00 næste dag. Dette medfører et yderligere fradrag for 2002 på 1.215 kr. For det tredje er det sagsøgerens opfattelse, at sagsøgeren har krav på rejsefradrag vedrørende arbejdet i pølsevognen. Sagsøgeren har skønsmæssigt fastsat dette til 50 døgn svarende til et yderligere fradrag for 2001 på 26.150 kr..
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har ført bevis sin ret til fradrag. I henseende til ligningslovens § 9 A havde sagsøgeren bopæl på ...2 i perioden 2001 - 2003. Det var i denne periode ...2, der var centrum for hendes livsinteresser. Der var tale om faste stillinger på ...2, og sagsøgeren har i den omhandlede periode kun haft arbejde på ...2, hvor hun opholdt sig det meste af tiden. Sagsøgerens erhvervsinteresser har nu i mere end 6 år været koncentreret om ...2. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at hun er kørt til ...1 i mere end et blot helt ubetydeligt omfang. Sagsøgte har opfordret sagsøgte til at fremlægge et sådant bevis, men sagsøgeren har ikke fulgt opfordringen, selv om det ikke har været særlig vanskeligt at opfylde dette krav, f.x. kunne sagsøgeren have fremlagt kontoudtog. Det må lægges til grund, at det var opholdet hos veninden, der var hovedformålet for sagsøgeren og ikke arbejdet på de forskellige arbejdspladser på ...2. Det bestrides, at der var tale om midlertidige ansættelser. Dette fremgår ikke af ansættelsesaftalernes ordlyd, og det har ikke været bestemt forud, at der skulle være tale om midlertidig ansættelse. Med hensyn til ansættelsen på G1 Fabrikken kan de enkelte år ikke betragtes isoleret, når sagsøgeren har været ansat samme sted år efter år. Hvis det lægges til grund, at sagsøgeren havde bopæl i ...1, og at hun var ansat midlertidig, gøres det gældende, at det har været muligt for sagsøgeren at overnatte på bopælen i hvert fald mens hun var ansat i pølsevognen.
Rettens begrundelse og afgørelse
Sagsøgeren har under sine forskellige ansættelser på ...2 i 2001 - 2003 bevaret sit hus og sin folkeregisteradresse i ...1. Sagsøgeren har ingen børn eller ægtefælle, og hendes hus i ...1 har stået tomt, når hun ikke har været der.
Sagsøgeren har i perioden udelukkende arbejdet på ...2, selv om rejsen mellem ...1 og ...2 er både besværlig og dyr. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at det ikke var muligt for hende at skaffe sig tilsvarende arbejde nærmere ...1. Der må på denne baggrund stilles skærpede krav til hendes dokumentation for, at hun i weekender, ferier og andre arbejdsfrie perioder faktisk har opholdt sig i ...1. Hendes egen forklaring herom kan i denne forbindelse ikke anses for at udgøre et tilstrækkelig bevis.
Sagsøgeren har ikke under sagen fremlagt nogen form for dokumentation for, hvornår hun har været i ...1 i de omhandlede år. Sagsøgeren har herefter ikke bevist, at hendes ophold i ...1 i årene 2001 - 2003 har haft et sådant omfang, at hun kan anses for at have opretholdt huset i ...1 som sin sædvanlige bopæl. Som følge heraf er sagsøgeren ikke berettiget til at fradrage udgifterne til rejser mellem ...2 og ...1, som rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9A stk. 7.
Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.
Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsøgte sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 20.390 kr. skal dække sagsøgtes udgifter til advokat 18.750 kr. incl. moms, sagsøgtes udgifter til de materialesamling 1290 kr. incl. moms samt udgifter til vidneførsel 350 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
I sagsomkostninger skal sagsøgeren A inden 14 dage betale sagsøgte 20.390 kr.