Byrets dom af 30. april 2018 i sag BS 1279/2015

Parter

A
(v/adv. Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/advokat Mattias Chor)

Afsagt af byretsdommer

Elsebeth Frigast Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 8. september 2015, angår spørgsmålet, om sagsøgeren, A i overensstemmelse med SKAT og Landsskatterettens afgørelser skal beskattes for indkomstårene 2003-2011, fordi han har haft fri rådighed over en Båd-1, en Bil-1, en motorcykel, en Bil-2 og en Bil-3, som Skatteministeriet gør gældende tilhørte selskaber, som A rådede over. Spørgsmålene er nærmere, om betingelserne for beskatning er opfyldt, og om SKAT har overholdt fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, samt om hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig på grund af begrundelsesmangler vedrørende den ekstraordinære genoptagelse af A’s indkomst.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt, at A’s personlige indkomst skal nedsættes med følgende beløb:

Subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, idet Skatteministeriet dog anerkender, at spørgsmålet om beskatningsværdien af motorcyklen indregistreret som Motorcykel-1 under registreringsnummer …Q1 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A var i den omhandlede periode fra 2003 til 2011 eneanpartshaver og direktør i G7 (herefter G1). Selskabet forpagtede tankstationer. Fra 2002 til 2004 ejede selskabet 50 % af interessentskabet G8. De resterende 50 % af interessentskabet var ejet af A’s søn, IJ. I perioden forpagtede interessentskabet tankstationen i Y1-by. Interessentskabet blev overdraget til G1 pr. 1. januar 2004. G1 blev opløst ved konkurs i 2013.

Efter at A havde påklaget en afgørelse af 14. maj 2013 fra Skatteankenævnet, traf Landsskatteretten den 8. juni 2015 følgende afgørelse:

”…

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Klageren er ene-anpartshaver i selskabet G1, beliggende Y2-adr (herefter selskabet).

Selskabet har købt følgende aktiver:

• Båd af mærket Båd-1 for 225.000 kr. den 15. maj 2003
• Motorcykel, Motorcykel-1 for 451.800 kr. den 27. juni 2006

Båden og motorcyklen er registreret i selskabets regnskab som materiel til videresalg, med en værdi af 676.800 kr.

Efter det oplyste, er der uenighed om, hvorvidt den pågældende båd eksisterer. Klageren har oplyst, at den er brændt, og at båden på billedet med søn og svigerdatter er en anden. Sælger af båden har erklæret, at den båd han solgte til selskabet er identisk med den på det fremviste billede, og båden har indgået som aktiv i selskabet for alle årene.

• Bil, Bil-1, den 22. maj 2006

Bilen er importeret fra Y3-land, og ved indregistrering er den anført til 120.000 kr. Med danske afgifter er værdien 361.125 kr. Bilen er indregistreret i selskabets navn til privat benyttelse.

Klageren har oplyst, at den pågældende bil er købt af ham personligt, og med private midler, og at bilen således på intet tidspunkt har tilhørt selskabet. Bilen er ifølge klageren alene registreret i selskabets navn af forsikringsmæssige årsager.

Selskabet har endvidere leaset følgende biler på gule plader:

• Bil-3 fra den 24. juli 2008 og
• Bil-2 fra den 12. oktober 2007

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse om ekstraordinær genoptagelse for 2003-2007 samt beskatning af fri båd for 2003-2011, beskatning af fri bil for 2006-2011 og beskatning af fri motorcykel for 2006-2011.

Skatteankenævnet har som begrundelse anført:

Berostillelse af klagesag

Klagers repræsentant har anmodet om, at sagen berostilles, til der er truffet afgørelse i straffesagen.

Den overvejende del af sagen vedrører spørgsmålet om rådighed på baggrund af en formodningsregel, og der er derfor ikke samme bevisbyrde som i en straffesag.

Det bemærkes tillige, at klageren ikke har pligt til at afgive forklaring til Skatteankenævnet, og hvis klageren under sagen ikke ønsker at udtale sig, eller hvis han udtaler sig om et forhold der er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning.

Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænses til, hvad der følger af de almindelige bevisbyrderegler.

Skatteankenævnet har valgt at behandle sagen uagtet, at SKAT har fremsendt denne til ansvarsvurdering, og dermed ikke imødekommet anmodningen om berostillelse.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003-2007

Ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelser efter Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kræver at klageren eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at ansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retspraksis viser, at der ikke kan stilles krav om, at klageren aktivt skal begå en fejl. En undladelse af at meddele skatterelevante oplysninger eller at fortie oplysninger, vil være omfattet af bestemmelsen.

Klageren skal tillige have begået en positiv fejl, der kan tilregnes klageren som forsætlig eller groft uagtsom.

Grov uagtsomhed foreligger ifølge praksis blandt andet i tilfælde, hvor der er undladt at selvangive relevante oplysninger, ligesom passivitet overfor en forkert årsopgørelse er anset for værende grov uagtsomhed.

Praksis viser tillige, at der lægges vægt på, om forholdene vedrører flere indkomstår, og om der er tale om store beløb.

En tidligere dom viser, at manglende selvangivelse af delvis rådighed over bil, blev anset for simpel uagtsomhed, alene på grund af beløbets ringe størrelse.

Simpel uagtsomhed foreligger således, hvor der er tale om manglende selvangivelse af et mindre beløb angående et enkelt indkomstår, samt hvor der er misforståelse af ikke helt klare regler om beskatning.

Der er sædvanligvis identitet med hensyn til begreberne uagtsomhed og forsæt, i relation til skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven, med hensyn til det materielle indhold af bestemmelserne. Dette er ikke ensbetydende med, at civilsagen og straffesagen altid får samme resultat, da der er forskellige krav til bevisets styrke, herunder den strafferetlige grundsætning om in dubio pro reo (tvivlen skal komme tiltalte til gode), de særlige bestemmelser om strafbortfald eller tilfælde af påtaleopgivelse, betyder, at der oftest kan forekomme tilfælde, hvor der sker suspension i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uden at der er grundlag for, at klager idømmes straf efter bestemmelserne i skattekontrolloven.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at klageren i egenskab af hovedanpartshaver er omfattet af de skærpede regler om bevisbyrde.

Der er tale om et klart, ikke svært tilgængeligt regelsæt vedrørende beskatning af aktiver der er stillet til rådighed for klageren, herunder kravene til dokumentation for, at klageren har fraskrevet sig rådigheden over for selskabet.

Da der er tale om samme forhold gennem flere indkomstår samt store beløb, har Skatteankenævnet anset det for godtgjort, at der kan ske fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det må antages at klageren har handlet minimum groft uagtsomt.

Rådighedsvurdering

Særreglen for hovedaktionærer medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af de nævnte aktiver, der beskattes. Der skal derfor ikke foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse, men til gengæld skal der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over de nævnte aktiver.

Hovedaktionæren kan også blive beskattet, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person med tilknytning til hovedaktionæren. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed.

Klageren er efter Skatteankenævnets opfattelse, omfattet af særreglen for hovedaktionærer for alle de aktiver, hvor klageren ikke kan afkræfte rådigheden til privat benyttelse, herunder aktiver stillet til rådighed for ægtefælle, børn og svigerbørn, da disse ikke selv er ansat i selskabet.

Fri båd

En lystbåd der stilles til rådighed, beskattes med 2 % pr. uge af bådens værdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 6.

Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende for at have lystbåden til rådighed hele året.

Efter det oplyste, er der uenighed om, hvorvidt den pågældende båd eksisterer. Klageren har oplyst, at den er brændt, og at båden på billedet med søn og svigerdatter er en anden. Sælger af båden har erklæret, at den båd han solgte til selskabet er identisk med den på det fremviste billede, og båden har været indgået som aktiv i selskabet for alle årene.

Klagerens repræsentant har subsidiært påstået båden beskattet som udlodning i 2003 til klageren, eller mere subsidiært at klageren får et fradrag svarende til værdien af bådens rådighed, da selskabet ikke har afholdt udgifter til båden.

Endelig er det af repræsentanten gjort gældende, at båden alene er anvendelig i sommermånederne, svarende til beskatning i 3 måneder om året.

Skatteankenævnet har ikke modtaget dokumentation for, at den omtalte båd er brændt, og at den på billedet viste båd skulle være en anden end den, der er bogført i selskabets regnskab.

Da båden er optaget i selskabets regnskab for alle årene, har Skatteankenævnet vurderet, at der ikke er tale om udlodning i 2003.

Da klageren er hovedanpartshaver i selskabet, anses båden for at være til rådighed for ham hele året, uanset om den kun er anvendelig i sommermånederne.

Skatteankenævnet har ikke modtaget dokumentation for, at klageren selv har afholdt udgifter til drift og vedligeholdelse af båden.

På baggrund af billeder taget i 2011 af klagerens søn, samt manglende afkræftelse af rådigheden fra klageren, er det vurderet, at det er med rette, at båden er beskattet som værende til rådighed for klageren i alle indkomstårene.

Fri bil, generelt

Beskatningsgrundlaget er ved mangeårig praksis klarlagt som beskatning af firmabil til rådighed, således at der er en forhåndsformodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel.

Ansatte, der har en nærmere tilknytning til arbejdsgiveren, omfattes som udgangspunkt af samme regler som andre medarbejdere.

Hovedanpartshavere er dog den persongruppe, hvor praksis vedrørende beskatning af fri bil er strammet mest. Da der i disse tilfælde er tale om interesseforbundne parter, nemlig hovedaktionær og selskab, er dokumentationskravene ifølge praksis skærpet. Der vil således blive lagt mere vægt på nøjagtigheden af eventuelle registreringer i en kørebog som en eventuel aftale indgået mellem parterne om, at bilen kun må anvendes til erhvervsmæssig befordring.

Hvis en ansat på samme tid har flere biler til rådighed for privat kørsel, skal der ske beskatning af værdien af hver enkelt bil.

Fri bil, Bil-1

Det er gjort gældende, at bilen er klagerens private, og at den er erhvervet for klagerens private midler.

Bilen er optaget i selskabets regnskab for alle årene, hvilket efter det oplyste skyldes forsikringsmæssige årsager.

Skatteankenævnet har ikke modtaget dokumentation for, at det er klageren der er den faktiske ejer af bilen. Skatteankenævnet har anset bilen for tilhørende selskabet og stillet til rådighed for klageren.

Alene på grund af, at klageren er hovedanpartshaver og ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at rådigheden er fraskrevet overfor selskabet, er Skatteankenævnet enige med SKAT i, at der skal ske beskatning efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Fri bil, Bil-2 og Bil-3

Ligningslovens § 16, stk. 4, 1-9. pkt. om beskatning af fri bil gælder ikke for biler på gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, fordi bilen udelukkende bliver brugt erhvervsmæssigt.

Der gælder således ikke en formodningsregel for ovennævnte biler.

Det bemærkes dog, at hvis der alligevel køres privat i sådanne biler, og der derfor skal betales privatbenyttelsesafgift og moms ved anskaffelsen, er bilen omvendt omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4.

Ud fra de fremsendte fotos, oplysninger fra politiet om privat anvendelse, samt SKATs observationer under ransagning på klagerens søns adresse, har Skatteankenævnet anset det for godtgjort, at de omhandlede biler har været anvendt til privat benyttelse, hvorfor de herefter er omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4.

Da klageren ikke har afkræftet anvendelsen af bilerne til privat benyttelse, er det anset for at være med rette, at SKAT har beskattet klageren af rådigheden over bilerne for alle årene.

Fri motorcykel

Beskatning af motorcyklen sker efter statsskattelovens bestemmelser om gratis brug af andres rørlige eller urørlige gods, jf. § 4, litra b, 1. pkt. Ansatte der helt eller delvist vederlagsfrit bruger arbejdsgiverens motorcykel til privat kørsel, skal derfor beskattes heraf efter ligningslovens § 16.

Hvis motorcyklen står parkeret ved bopælen, er der formodning for, at den også bruges til privat kørsel. Denne formodning kan afkræftes, hvis begge nedenstående betingelser er opfyldt:

• Der bliver indgået en aftale mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren om, at motorcyklen ikke må bruges privat.
• Et kørselsregnskab bekræfter, at der kun er kørt erhvervsmæssigt på motorcyklen.

Afmonteres nummerpladen på en motorcykel i en periode i henhold til aftale med forsikringsselskabet, skal den ansatte ikke beskattes af lejeværdien i denne periode.

Ud fra de fremsendte fotos og oplysninger fra politiet om privat anvendelse, har Skatteankenævnet anset det for godtgjort, at motorcyklen har været anvendt til privat benyttelse.

Da klageren ikke har afkræftet anvendelsen af motorcyklen til privat benyttelse, er det anset for at være med rette, at SKAT har beskattet klageren af rådigheden over motorcyklen for alle årene.

Det er Skatteankenævnets opfattelse, at der ikke på mødet med klageren fremkom sådanne nye oplysninger eller dokumentation, der har haft afgørende betydning for Skatteankenævnets indstilling.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet den af afdelingen for økonomisk kriminalitet trufne afgørelse i sin helhed. Skatteankenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på:

• det er anset for sandsynligt, at klageren har handlet minimum groft uagtsomt, ved ikke at selvangive indtægter ved brug af selskabets aktiver til privat benyttelse
• sagen ikke berostilles, da klageren ikke har pligt til at udtale sig for Skatteankenævnet
• klageren som hovedanpartshaver, har en skærpet bevisbyrde for, at han eller personer tæt på ham ikke har haft rådighed over selskabets aktiver til privat benyttelse
• det fremgår af billeder samt oplysninger fra andre myndigheder, at aktiverne i et vist omfang er benyttet til ikke erhvervsmæssige aktiviteter, og
• at det ikke er dokumenteret, at der ikke er tale om den samme båd på billederne, som er registreret som købt i selskabet.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at forhøjelserne for 2003-2011 nedsættes til 0 kr. i overensstemmelse med det selvangivne.

Det er overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for de pågældende ændringer af klagerens skatteansættelse for 2003-2011.

Ekstraordinær genoptagelse, indkomstårene 2003-2007

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er ikke opfyldt. Anvendelsen af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse, og at dette skyldes klagerens forsætlige eller groft uagtsomme adfærd, dvs. at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

Af den juridiske vejledning 2012-1, afsnit A,A.8.2.3.7 fremgår det, at anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold, og at begreberne om forsæt og grov uagtsomhed efter bestemmelsen er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3.

I den juridiske vejledning 2012-1. afsnit A,C.3.2.4 – Tilregnelse: forsæt og grov uagtsomhed, er begreberne nærmere defineret. Det anføres her, at den altovervejende hovedregel er, at:

”SKAT har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatte-eller afgiftsyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en ansvarssag ikke rejses.”

I nærværende sag er der hverken ført bevis for, at de omhandlede køretøjer eller den omhandlede båd stod til rådighed for klagerens private anvendelse (endsige at båden overhovedet eksisterede, jf. nedenstående), eller at klageren groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse.

Udover det nedenfor anførte henvises der særligt til, at der ikke i offentliggjort retspraksis er eksempler på, at manglende selvangivelse af fri bil mv. er kvalificeret som grov uagtsomhed eller ligefrem forsætlig optræden.

Ad fri båd, indkomstårene 2003-2011

Den omhandlede båd blev købt i 2003 med henblik på videresalg, og har aldrig været anvendt af klageren.

Båden skulle prøve-sejles straks efter erhvervelsen i august/september 2003, men inden båden blev sat i vandet, gik båden i brand på kajen ved Y4-by Havn. Båden, og den tilhørende båd-trailer udbrændte totalt. Af samme årsag har der aldrig været anledning til at tegne forsikring, ligesom det bemærkes, at der ikke er afholdt udgifter til båden, eksempelvis udgifter til brændstof, forsikring og sædvanlig vedligeholdelse.

Resterne af båden blev fjernet af en ophugger et par dage efter branden uden beregning, da skrotværdien omtrent svarede til udgifterne til fjernelse.

Det beror udelukkende på en forglemmelse, at båden ikke er udtaget af regnskabet.

Allerede fordi båden således ikke har eksisteret siden august/september 2003, er der ikke grundlag for beskatning af værdien heraf. I den forbindelse bemærkes, at SKAT har fremvist fotos af en båd af mærket Båd-1; der er imidlertid ikke tale om den i 2003 indkøbte båd, der hele vejen rundt om rælingen har en ca. 25 cm bred blå kant, hvilket klageren forklarede SKATs medarbejder, inden klageren blev bekendt med eksistensen af de omhandlede fotos, hvorfor de pågældende fotos er uden relevans.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at servicestationen i de pågældende år blandt andet tjente penge på at reparere, købe og sælge både. Båden på billedet blev købt og videresolgt efter 6 uger, og der er således tale om to forskellige både. Det var klagerens søn som stod for handlen af båden på billedet, og klageren vil ikke blande sig i hvordan sønnen kan være fotograferet på båden år efter handlen.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at der er bevis for bådens eksistens, samt at båden er erhvervet af G1, gøres følgende gældende:

Det gøres gældende, at betaling for båden skal anses for maskeret udlodning for 2003, hvorfor der alene er grundlag for beskatning i dette ene år. Der henvises til, at selskabet på intet tidspunkt har afholdt udgifter til båden, eksempelvis udgifter til brændstof, forsikring og sædvanlig vedligeholdelse. Beskatning af båden som personalegode forudsætter, at selskabet har afholdt de sædvanlige udgifter, hvilket netop ikke er tilfældet.

Alternativt skal klageren indrømmes et tilsvarende fradrag, hvilket svarer til værdien af bådens rådighed.

Endelig gøres det gældende, at båden efter sin karakter alene er anvendelig til sejlads i sommermånederne, hvorfor der alene er grundlag for beskatning i 3 måneder om året.

Ad fri bil, Bil-1, indkomstårene 2006-2011

Den pågældende bil er oprindeligt købt af klageren personligt og med private midler, og har på intet tidspunkt tilhørt selskabet.

Bilen er alene registreret i selskabets navn af forsikringsmæssige årsager, og selskabet har aldrig afholdt udgifter til bilens drift. Bilen er endvidere aldrig medtaget i selskabets regnskaber.

Allerede fordi bilen således aldrig har tilhørt selskabet, er der ikke grundlag for beskatning af værdien heraf.

Fri motorcykel, indkomstårene 2006-2011

Den omhandlede motorcykel blev indkøbt for selskabets penge og blev indregistreret i G1’s navn. Den blev registreret som inventar til videresalg.

Motorcyklen stod periodisk placeret som blikfang på G7 for at tiltrække kunder, herunder motorcyklister, der kunne se på motorcyklen, samtidig med at de foretog indkøb af brændstof.

Motorcyklen har ligeledes stået hos virksomheden G2, Y5-adr i salgsøjemed. Virksomheden G2 ombygger og sælger motorcykler af det pågældende mærke.

I vintermånederne blev motorcyklen opbevaret i en opvarmet, aflåst garage hos JK.

Motorcyklen har på intet tidspunkt været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse, ligesom den aldrig har været parkeret på hans private bopæl.

Der er således ikke grundlag for at beskatte klageren af værdien af motorcyklen.

Fri bil, Bil-2, indkomstårene 2007-2011

Der er tale om en varevogn på gule plader.

Varevognen blev anvendt til transport af varer i selskabets interesse, og har aldrig været parkeret på klagerens private bopæl.

Der henvises til følgende afsnit fra SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.12;

”Vurdering af hvornår en varebil på gule plader, hvor der ikke betales privatbenyttelsesafgift, og der ikke er betalt moms ved anskaffelsen er til rådighed for privat kørsel udover lovlig kørsel efter momsreglerne

I praksis er der udviklet formodningsregler for, hvornår en almindelig bil og varebil må anses at være til rådighed for privat brug efter LL § 16, stk. 4. Se afsnit C,A.5.14.1.11 Vurderingen af hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel.

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat brug efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt, skal skattemyndighederne som udgangspunkt lægge dette til grund. Derfor gælder de bevisbyrde- og dokumentationskrav herunder kørebøger – der efter praksis er udviklet i forhold til LL § 16, stk. 4, ikke for sådanne firmabiler. Se bemærkningerne til L 181 som vedtaget som lov nr. 342 af 27. maj 2002. Loven havde virkning fra 1. januar 2002.

Det skyldes, at privat kørsel i en sådan bil indebærer overtrædelse af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven. ”

Der gælder således ikke nogen formodning for, at varevogne på gule plader er stillet til rådighed for hovedanpartshaverens private benyttelse.

I vurderingen skal tillige inddrages, hvorvidt skatteyder har andre biler til rådighed for privat benyttelse, ligesom det kan tillægges betydning, hvorvidt varevognen er placeret ved hovedanpartshaverens private bopæl.

Bevisbyrden for privat anvendelse af en gulpladebil påhviler SKAT.

I nærværende sag var klageren på det pågældende tidspunkt ejer af ovennævnte Bil-5, som opfyldte hans private kørselsbehov. Endvidere var den omhandlede varevogn aldrig placeret på klagerens private bopæl.

Der er ikke af SKAT påvist eller dokumenteret en eneste privat kørsel i den pågældende varevogn.

Der er herefter ikke grundlag for, at beskatte klageren af værdien af privat benyttelse af den pågældende varevogn.

Fri bil, Bil-3, indkomstårene 2008-2011

Der er tale om en varevogn på gule plader.

Varevognen blev anvendt til transport af varer i selskabets interesse, og har aldrig været parkeret på klagerens private bopæl.

Der er henvist til det ovenfor anførte, og det gøres gældende, at klageren på det pågældende tidspunkt var ejer af ovennævnte Bil-5, som opfyldte hans private kørselsbehov.

Endvidere var den omhandlede varevogn aldrig placeret på hans private bopæl.

Der er ikke af SKAT påvist eller dokumenteret en eneste privat kørsel i den pågældende varevogn.

Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af værdien af privat benyttelse af den pågældende varevogn.

Anmodning om berostillelse

SKAT har oplyst, at nærværende sag oversendes til ansvarsvurdering. Under henvisning til den verserende straffesag – der vedrører de samme bevismæssige problemstillinger som nærværende klagesag – er der anmodet om, at klagesagsbehandlingen berostilles og afventer udfaldet i straffesagen. Der er henvist til Landsskatterettens faste praksis herom i lignende sager samt Processuelle Regler på SKATs område 2012, afsnit R.4.1.3. ”Fremme eller berostillelse af klagesag i forhold til straffesagen”.

Landsskatterettens afgørelse

Berostillelse af klagesag

Landsskatteretten har, af de af Skatteankenævnet anførte grunde, valgt at behandle sagen uagtet, at SKAT har fremsendt denne til ansvarsvurdering, og dermed ikke imødekommet anmodningen om berostillelse.

Ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003-2007

For indkomstårene 2003-2007 er klagerens indkomst forhøjet ved en ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ekstraordinær genoptagelse efter denne bestemmelse kræver, at klageren eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Da der er tale om samme forhold gennem flere indkomstår samt store beløb, anses det for godtgjort, at klageren har handlet minimum groft uagtsom ved ikke at indberette værdien af de fri goder, der er stillet til rådighed for ham, og at der derfor kan ske fristgennembrud i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fri båd

En lystbåd der stilles til rådighed af en arbejdsgiver, beskattes med 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum, jf. ligningslovens § 16, stk. 6.

Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året.

Der er fremlagt billeder af klageren søn og svigerdatter på en båd af mærket Båd-1.

Efter det oplyste, er der uenighed om hvorvidt den pågældende båd eksisterer. Klageren har oplyst, at båden er brændt, og at båden som er vist på de fremlagte billeder er en anden end den i selskabets regnskab optagne båd.

Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for, at den pågældende båd er brændt, eller for selskabets køb og efterfølgende videresalg af en anden båd.

Da klageren er hovedanpartshaver i selskabet, anses båden at have været til rådighed for ham hele året, uanset om den kun er anvendelig i sommermånederne.

Da klageren ikke har afkræftet rådighedsformodningen, anses han for at have haft båden til rådighed for privat brug i indkomstårene 2003-2011.

Båden er desuden optaget i selskabets regnskab for alle årene, hvorfor der ikke anses at være tale om maskeret udlodning til klageren i 2003.

Beskatningen af fri båd for indkomstårene 2003-2011 opretholdes derfor.

Fri bil, Bil-1

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4. Det er selve rådigheden over bilen der beskattes og ikke omfanget af den private brug.

Der gælder desuden en skærpet formodningsregel for hovedaktionærer mv., hvorefter det er hovedaktionæren der skal afkræfte formodningen for privat brug.

Det er oplyst, at bilen er registreret i selskabets navn og til privat anvendelse. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren er den faktiske ejer af bilen, og at den er købt for hans private midler. Det lægges derfor til grund, at bilen er ejet af selskabet.

Da klageren er hovedanpartshaver, og da han ikke har godtgjort at rådigheden er fraskrevet over for selskabet, opretholdes beskatning af fri bil.

Fri bil, Bil-2 og Bil-3

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum.

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2.

Der gælder således ikke en formodningsregel for ovennævnte biler.

Det bemærkes dog, at hvis der alligevel køres privat i sådanne biler, er bilen omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4, og dermed også af formodningsreglen for hovedaktionærer.

Der er fremlagt billeder, der viser, at bilen af mærket Bil-2 har holdt på klagerens private adresse. Hummeren er desuden observeret af politiet på klagerens søns adresse med en barnestol monteret.

Endvidere er klagerens søn i januar 2010 blevet stoppet af politiet, kørende i bilen af mærket Bil-3 med x-kg hash, hvilket ikke kan anses for erhvervsmæssig kørsel.

Henset til de fremsendte fotos, oplysninger fra politiet om privat anvendelse samt SKATs observationer under ransagning, anses det for godtgjort at bilerne har været anvendt privat. Bilerne er herefter omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Da klageren ikke har afkræftet formodningen om privat anvendelse, opretholdes beskatningen af fri bil.

Fri motorcykel

Efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. beskattes vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Værdien af en fri motorcykel skal efter ligningslovens § 16, stk. 3 ansættes til markedsværdien.

Der er fremlagt billeder, hvor klagerens søn benytter motorcyklen. Det anses herefter for godtgjort, at motorcyklen har været anvendt til privat benyttelse.

Klageren har desuden ikke afkræftet den private brug ved fremsendelse af kørselsregnskab eller lignende. Beskatning af fri motorcykel opretholdes derfor.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes. ”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, KR, IJ, LJ, MK, NL og LC.

A har forklaret blandt andet, at han efter skolegang blev uddannet indenfor korn-og foderstofbranchen og kørte som repræsentant. Efterfølgende begyndte han at drive servicestationer. Han var eneanpartshaver og direktør i G1. Det var nyt for ham at drive servicestationer. Det startede med, at han fik tilbud om at overtage en tank i Y6-by. Efter tre til fire måneder fik han også en tank i Y7-by. Han fik flere tankstationer, og til sidst fik han tankstationen i Y1-by. Han har haft seks tankstationer. Da hans søn IJ var færdig på handelsskolen, kom IJ i lære hos ham på stationen i Y6-by.

Hans tankstationer var utraditionelle. Han havde løbende overvejelser om, hvordan han kunne få stationerne til at løbe rundt. Det normale indenfor branchen var, at manden passede værkstedet, og konen butikken. I Y6-by åbnede nogle butikker med salg af jagt-og fiskegrej mv., og det gav besøg på tankstationen. På stationen i Y6-by, og kun der, begyndte han at sælge og reparere små jagtbåde og påhængsmotorer, og det var på den måde, at det udviklede sig til køb og salg af både. På grund af de andre butikker i byen var der kunder til det. Han prøvede også at lave en erfa-gruppe med andre servicestationer om, hvad de kunne gøre for at overleve.

Han syntes ikke, at det var en god ide, at IJ stod i lære hos ham, men IJ udstod sin læretid. På et tidspunkt sagde G10, at han havde for mange servicestationer. Han besvarede det med, at de burde give IJ nogle stationer, nu hvor G10 selv havde været med til at uddanne IJ. Derfor fik IJ tre stationer, bl.a. stationen i Y8-by. Der var forpagtere i Y1-by og Y9-by, som ikke ville mere. Y1-by var den bedste tankstation med langt den største indtægt. IJ og han lavede et interessentskab, som gik i opløsning, da IJ fik stationen i Y8-by. Han overtog den anden halvdel af interessentskabet. Han husker ikke, hvornår IJ blev ansat i G10.

KR er hans søn og var hans redningsmand, fordi KR var it-kyndig. Han ville gerne have regnskabsføring og videoovervågning på den måde, at han fra sin computer i kælderen i privatboligen kunne koble op til computerne i alle tre stationer. Via computeren kunne han komme ind i selve bogføringsterminalen på den pågældende station, således at han kunne bogføre for stationen. Og han kunne også overvåge stationen. Det var KR, som skaffede og lavede dette computersystem til bogføring og videoovervågning på alle stationerne, og som satte det op. KR fik servere fra sin arbejdsplads, som KR brugte til stationerne. Han kunne kun koble sig op til en station ad gangen fra sin kælder. Han tjente alt for lidt penge på servicestationerne, og han trak det, han kunne, på KR. KR fik ikke nogen løn. Han havde det problem, at der aldrig var mere end en person ad gangen på stationerne. Personen kunne ikke bare forlade kassen. Så de ringede til KR og hørte, om han kunne hjælpe, og det gjorde KR. KR hjalp også med biludlejning og andre opgaver. KR hentede udlejede biler f.eks. fra Y1-by til Y8-by, og han flyttede bilerne tilbage til Y10-by. Det var altid KR, som lavede det arbejde. Der kunne også blive sat udlejede biler i f.eks. Y11-by Lufthavn, og så hentede KR dem. KR hentede også udlejede trailere.

I 2003 til 2011 ejede han en motorbåd, båd-3. Den lå Y12-by havn. Interessentskabet købte på et tidspunkt en båd. Det var nok IJ’s ide, at de også skulle have både på stationen i Y1-by. Men der var ikke det samme kundeklientel som i Y6-by.

Forevist købsaftale mellem LM som sælger og G1 som køber, underskrevet den 15. maj 2003 af køber (bilag 33) forklarede han, at båden, en Båd-1, blev købt i maj 2003. Han fik båden, men han blev klar over, at båden ikke var lige så omsættelig som de andre både. Han fik solgt båden i en byttehandel med en Ribgummibåd. Det var ikke en særlig god handel. Ribbåden havde lige fået en ny påhængsmotor, og i handlen medfulgte en brugt ekstra påhængsmotor. To til tre måneder før havde de haft indbrud på lageret i Y6-by, og han havde en påhængsmotor til reparation, som også blev stjålet. Så fordelen ved byttehandlen var, at han fik en påhængsmotor ind i hans forretning, som han kunne få repareret og aflevere til den kunde, som havde fået stjålet sin påhængsmotor. Han ved ikke, hvorfor motoren ikke blev bogført fra interessentskabet til anpartsselskabet.

Forevist foto af en båd (bilag 17) forklarede han, at det var den ribgummibåd, som blev byttet med Båd-1 båden.

Forevist faktura fra G7, fakturadato 4. juli 2003 (bilag 16) forklarede han, at det er fakturaen for byttehandlen. Det var påhængsmotoren, som skulle bruges til at erstatte den stjålne påhængsmotor. Han var derefter heldig at få ribgummibåden byttet med en speedbåd med en blå kant. Speedbåden med den blå kant satte han til salg. De indgik byttehandlen, fordi det måske var nemmere at sælge speedbåden. Den var lidt mindre, og publikum var ikke til en ribgummibåd. De gjorde ikke andet for at sælge bådene end at have dem stående på tanken med skilt til salg og uden pris. Så kunne man komme ind og snakke pris. I den sidste byttehandel fulgte der en bådtrailer med, som speedbåden stod på. Traileren var ukurant, fordi der ikke var nummerplade på. De hængte prøveplader på traileren på Y4-by havn, som han havde lånt på det værksted, hvor de altid kom. Han betalte ikke noget for at låne prøvepladerne.

Der kom nogle kunder for at se på speedbåden. Han ringede til KR, om de ikke kunne prøvesejle den. Det var sidst på sommeren 2003. Han ventede på, at KR skulle komme ned på Y4-by havn med sin bil og få båden søsat. Han var i båden på land og ville starte motoren. Han blev ved med at prøve at trykke på chokeren. Han hørte, at der var noget galt, og så sprang det op med ild fra motorrummet. Han hoppede ud over kanten ned i sandet. Han havde ikke nogen ildslukker på sig. Der gik en halv time, så var båden brændt ned. Han havde aldrig set noget så voldsomt. Der var lige fyldt masser af benzin på motoren, fordi de skulle ud og sejle. KR kom først, da det var overstået. Båden stod udbrændt på traileren. KR og han hentede en autotrailer, og de prøvede at gemme den brændte båd mellem to affaldscontainere på servicestationen i Y1-by, for at det ikke skulle blive et samtaleemne. Efter to til tre dage ringede en kvindelig ansat fra Y1-by stationen og oplyste, at der stod en skrothandler, Skrot-OH, som ville fjerne båden uden beregning. Det sagde han ja til. Han havde ikke noget at bruge den til. Skrothandleren boede i Y12-by.

Forevist udateret erklæring fra OH, stemplet med Skrot-OH (bilag 18), forklarede han, at det var den Skrot-OH, som kom og hentede båden. Det var i sensommeren 2003. Båden var af glasfiber.

Der blev ikke købt flere både i interessentskabet. Det var for tungt forretningsmæssigt at have både i Y1-by. Så hans investering på oprindelig 225.000 kr. blev byttet til en båd. Der har aldrig været en motorbåd i G1 fra 2004 og frem. I december 2003 var der ikke nogen båd i interessentskabet. Han ved ikke, hvorfor der i regnskabet for interessentskabet pr. 31. december 2003 står ”båd købt til videresalg”. Han var medindehaver af interessentskabet, da det skulle over i anpartsselskabet, og det var ham selv, som lavede inventarlisten. Han skrev selvfølgelig ikke, at der var en båd, når der ikke var nogen båd. Inventarlisten lavede han til statusopgørelsen pr. 31. december 2003. Han sagde ikke til nogen, at den båd, som der havde været, ikke var der mere, fordi den var brændt. R1-revision må have lavet regnskabet ud fra den inventarliste, han havde lavet. Båden var selvfølgelig bogført som indkøbt til videresalg.

Forevist kontoudskrift fra driftskonto tilhørende G1, post 28. juli 2008, Visa køb 6.704,05 kr. ”…kontotekst” (bilag S) forklarede han, at det altid var KR, som købte noget til bådene, og at beløbet derfor må angå noget, KR har købt hjem. Han husker ikke købet.

Forevist billeder, EXIF Report, side 87, 131 og 132 fra den 30. maj 2008 (bilag B,) forklarede han, at billederne viser henholdsvis hans søn IJ og Båd-1 båden og IJ og IJ’s datter i Båd-1 båden.

Foreholdt brev af 1. juli 2012 fra hans daværende advokat til SKAT (bilag M) forklarede han, at han ikke kan huske, om han drøftede det med advokaten. Han kan heller ikke huske brevet. Men det, som advokaten skriver, er ikke korrekt.

Foreholdt mødereferat fra møde med SKAT den 30. august 2012 (bilag A) forklarede han, at han ikke kan huske, om han forklarede sådan. Han kan heller ikke huske, om han på mødet blev forevist et billede af en rød speedbåd men enkelte blå streger. Han modtog SKATs afgørelse af 12. oktober 2012 (bilag 5). Han kan ikke huske, om han drøftede afgørelsen med sin advokat. Han kan heller ikke huske, om han talte med sin advokat om, at det, som SKAT skrev om båden, var forkert. Hans daværende advokat fortalte ham noget om fristerne i skattesagen, men han forstod ikke noget af det. Han kan heller ikke huske noget om korrespondancen mellem SKAT og hans advokat efter mødet den 30. august 2012, herunder heller ikke mailkorrespondancen af 25. september 2012 mellem hans advokat og SKAT (bilag N). Mailkorrespondancen den 26. september 2012 mellem de samme (bilag P) husker han heller ikke noget om.

Hvis udlejningsbilerne skulle hentes i almindelig arbejdstid, fragtede IJ bilerne. Hvis det kunne gøres lige efter arbejdstid, fragtede KR bilerne. KR kørte i Bil-2. KR bor i Y13-by. Anpartsselskabet havde leaset Bil-2. KR havde Bil-2, og KR’s anvendelse af bilen var i en gråzone. Alle vidste, at KR ikke måtte køre i Bil-2 privat, så derfor skulle han holde fingrene fra Bil-2. Men KR og hans ægtefælle havde én bil, og det kunne derfor ikke lade sig gøre på andre måder, end at han sagde til KR, at KR måtte tage Bil-2 og køre hjem i den. KR og han havde aftalt mange gange, at KR ikke måtte køre i bilen privat. De havde også aftalt, at der skulle føres kørebog. Kørebøgerne blev ført. Han ved ikke, hvor kørebøgerne er, og heller ikke, om kørebøgerne var i det materiale, som SKAT beslaglagde. Kørebøgerne lå altid i bilerne. Den dag, der blev ransaget hjemme hos ham, kunne de have fundet kørebogen i handskerummet i Bil-3.

Forevist erklæring af 3. juni 2010 mellem G1, og PN (bilag 30) forklarede han, at han havde gjort PN bekendt med, at vangen på trailer 10 var bøjet efter alt for stort læs.

Begge vanger var beskadiget, og traileren kunne ikke køre. De læssede det hele af, og så kørte KR traileren hjem med Bil-2. Det er hans skrift i erklæringen.

Det er ikke hans skrift på dokumentet (bilag 31). ”Betalt kontant” har han skrevet.

Forevist foto (bilag 32) forklarede han, at det viser en lejer, som boede i Y10-by, og som prøvede at stjæle den lejede trailer, som han havde sat bag sit hus og brugte som skraldespand. KR kom med Bil-2 og hentede traileren fra manden.

Motoren i Bil-2 gik i stykker lige efter, at de havde leaset den. De vidste ikke, hvad de skulle gøre ved det. KR blev sat på opgaven. De turde ikke køre Bil-2 på værksted, fordi det ville blive meget dyrt. KR købte en motor i Y14-land, og langt om længe fik de motoren. De fik en aftale med G3 på Fyn, som gerne ville udskifte motoren med den indkøbte. Det tog lang tid, næsten et år, og så var motoren kommet i.

Forevist erklæring fra G4 (bilag 53) og foto EXIF Report (bilag F) forklarede han, at det hvide hus på billedet er hans hus i Y15-adr. Bil-2 var der formentlig for at hente ting fra hans arbejdskontor i kælderen. Men den dag kom en ung mand og råbte og var sur over en parkering, og de hjalp ham. Det er derfor, der er billeder af situationen. Når KR satte it op hos ham på privaten eller på stationerne, brugte KR Bil-2. Erklæringen fra G4 er helt korrekt. Billederne i bilag F blev måske taget for sjov skyld, fordi KR havde parkeret lige ud for busstoppestedet. De blev ikke taget for at fotografere det arbejde, som han var ved at få udført. Han ved ikke, hvorfor Bil-2 var på hans privatadresse et år senere.

Bil-2 blev leaset for at løse deres problemer med at leje bilerne og trailerne ud og til at transportere trailerne og bilerne. Den forklaring, han afgav under afhøringen hos politiet den 25. oktober 2011 (bilag X), er en anden forklaring, men den er forkert. Han underskrev afhøringsrapporten, men ved ikke, hvorfor han gjorde det. Han har aldrig troet, at hvis de leasede en Bil-2, ville de kunne lave en god handel. Selv om hans egen bil, Bil-1 havde en forholdsvis kraftig motor, blev den ikke brugt til at trække trailere med, fordi hvis KR skulle bruge den, skulle han selv cykle på arbejde. Der var også andre, som kørte i hans Bil-5. De købte Bil-2, fordi der var behov for yderligere en bil, som kunne trække.

Han kan ikke huske et møde i skatteankenævnet den 2. maj 2013 kl. 15 (bilag D). Han vil ikke afvise, at han deltog i mødet. Han kan ikke huske sin forklaring på mødet, men referatet af den om, at han havde leaset bilerne til sine sønner, så de kunne køre ærinder for ham og køre mellem de forskellige virksomhedsadresser, er en omskrivning. Men der er noget rigtigt i det, fordi KR kørte i den ene bil og IJ den anden og for forretningen. Bil-2 var ikke købt til KR. Det udviklede sig til, at KR brugte den for at udføre det nødvendige arbejde for forretningen.

Bil-3 blev leaset i juli 2008. De valgte at anskaffe den, fordi han var blevet irriteret over, at de langvarige problemer med Bil-2. Bil-3 var billigst at lease i forhold til de opgaver, den skulle løse, og som krævede en stærk motor. Han ville hellere have haft en Bil-4. Bil-3 blev brugt til det, som han havde regnet med, at Bil-2 skulle være brugt til. Den blev brugt til at afhentning og flytning af trailere og udlejningsbiler. Bil-3 stod altid på tankstationen i Y1-by.

Han havde aftalt med IJ, at IJ udelukkende måtte bruge Bil-3 erhvervsmæssigt. IJ og han mødte altid ind i Y1-by. IJ kørte varer i Bil-3 og kørte tilbage til stationen med Bil-3. Der blev ført kørebøger i Bil-3. Hvis han var i bilen, kiggede han efter, om kørebogen var ført korrekt. Det var tilfældigt, om han kiggede i bogen. Han tjekkede den ikke hver dag. Det var løbende kontrol.

IJ anvendte Bil-3 til erhvervsmæssig kørsel med undtagelse af den kørsel, hvor han blev taget med hash i bilen. Han lavede en stilstandsforsikring på Bil-3 fra 1. januar 2011 og året ud. Han havde spurgt forsikringsselskabet først, om han måtte tage nummerpladerne af. Det måtte han ikke. Men så lavede han stilstandsforsikringsaftalen, og så blev nummerpladerne deponeret hos forsikringsselskabet. Bilen stod uden nummerplader i en lejet garage i Y15-adr.

IJ ringede selv til ham og fortalte om kørslen med de x-kg. hash. IJ undskyldte for, at han havde gjort noget, han ikke måtte. Han forbød ikke IJ at køre i bilen fremadrettet. Det kom bag på ham, at IJ havde taget bilen specielt til det brug. Bil-3 stod på IJ’s privatadresse i forbindelse med ransagningen den 21. december 2011. Bil-3 skulle leveres tilbage til leasingselskabet. Han ved ikke, hvorfor den så stod hos IJ. Det var nærmest lige meget, hvor Bil-3 stod. Bil-3 havde stået i garagen i Y15-adr, efter at de havde lukket stationen. Hvis IJ skulle aflevere Bil-3 til leasingselskabet, var det nærliggende, at den stod hos IJ. IJ havde ikke rådet privat over Bil-3.

Det er korrekt, at formålet med at lease Bil-3 også var med henblik på IJ’s transport mellem de forskellige tankstationer og kørsel generelt, som han har forklaret i afhøringsrapporten af 25. oktober 2011. De havde Bil-2, men de kunne ikke bruge den. Det var to til tre måneder, de brugte Bil-3 til andet end det, som IJ brugte Bil-3 til, og så fik de Bil-2 tilbage. Derefter fik Bil-3 en anden funktion.

Det er forkert, når der står i Skatteankenævnets afgørelse side 7 (bilag D), at Bil-3 blev leaset til IJ. Den blev ikke leaset til IJ’s brug, men sådan ændrede det sig til at blive, da Bil-2 kom tilbage. På det tidspunkt var IJ ikke ansat i G10. Det var først, efter at IJ var ansat, at IJ begyndte at bruge Bil-3.

Det var lige så meget ham, og ikke kun IJ, som ønskede at købe motorcyklen. De havde haft tre gode salg af motorcykler, og de købte motorcyklen for at sælge den. Købet passede godt ind i overvejelserne om, hvorledes man kunne skaffe salg på tankstationerne. De havde lavet vinsmagning og motorcykeltræf med grillede pølser. Motorcyklen tiltrak kunder. Han kørte selv et par gange på den, en lille tur inden købet, og en længere tur på ca. 23 km. Han sagde da til IJ, at den var livsfarlig at køre på. Når den kom op i fart, rystede den. IJ kørte på den, og IJ kørte galt på en lige landevej. Så han fik ret i, at den var farlig. I september 2008 blev motorcyklen transporteret til Y16-land. NL var kendt på hele Sjælland og kendt til motorcykler. Så det var flot, at vi var med på turen på NL’s opfordring. Turen var for at komme ud og vise motorcyklen for at få den solgt.

Han så den slutseddel på motorcyklen, som IJ har skrevet sit navn på. IJ gjorde det, fordi de bad ham om det. IJ udskrev den check, som motorcyklen blev betalt med, fordi han havde bedt IJ om det. Så var han selv fri for det. Det var hans beslutning, at motorcyklen skulle købes. Han foretog bogføringen, og han ved ikke, hvorfor motorcyklen blev bogført på mellemregningskonto-2 med KR. Motorcyklen blev ikke købt i privat interesse for hverken KR eller IJ. Bogføringen blev rettet den 31. Han kan ikke, hvordan han fandt ud af, at den var bogført forkert.

Han ved ikke, hvorfor motorcyklen ikke blev afmeldt, mens den var i kommission. Det skyldtes ikke, at de ønskede at sikre sig en mulighed for at kunne køre på motorcyklen.

Forevist fotografier fra motorcykeltræf (bilag G) forklarede han, at det var selskabets motorcykel, men at han ikke ved, hvorfor IJ var fotograferet sammen med motorcyklen. Måske var det bare for sjov.

Motorcyklen blev beslaglagt i november. Det var starten på et forløb, som han var meget utilfreds med. NL begyndte at ville have betaling for at have motorcyklen stående. Så var der JK, som åbenbart havde en opvarmet garage til motorcyklen. Han talte ikke selv med JK om det. Det var for farligt at placere motorcyklen på tankstationen. Motorcyklen skulle bruges som reklame, og den kunne godt stå på tankstationen, men den var nemmere at stjæle end Bil-3. Han ved ikke, hvordan det foregik, da motorcyklen blev beslaglagt. Han kan ikke huske, hvordan han hørte om beslaglæggelsen. Han gjorde politiet opmærksom på, at det var hans motorcykel. Det var for at få motorcyklen tilbage. Han købte motorcyklen ud af konkursboet for 40.000 kr., fordi han ville have bevis for, at det var hans stelnummer.

Bilen Bil-1 er hans egen bil. Den findes stadig, og han bruger den stadig. Han købte den for egne penge, og han betalte selv registreringsafgiften på skattekontoret i Y12-by. Han tænkte ikke på, at der kunne være noget forkert i, at bilen var indregistreret i selskabets navn. Det var hans folk, som sagde, at det var billigere at registrere bilen i selskabets navn, og det var derfor, han gjorde det. Han har afholdt alt vedrørende bilen af egen lomme over mellemregningen. Han købte bilen lidt uden for Y17-by for 7.500 euro. Hele familien kørte derned i en anden af deres biler. Hans kone kørte bilen hjem. De fik tyske prøveplader på, så de kunne bruge bilen i tre til fire dage. Derefter blev den indregistreret og han betalte moms og afgift.

Det var rent forsikringsmæssigt, at anpartsselskabet var registeret som ejer af bilen. Han ved ikke, hvorfor han ikke personligt blev registreret som bruger af bilen. Han har ingen forklaring på det. Han ejer bilen i dag. Han omregistrerede bilen, efter at selskabet gik konkurs. Det var hans bil. Han havde ikke korrespondance med kurator om bilen. Vægtafgiften blev betalt af selskabet og efterfølgende bogført på mellemregningskonto. Han har dokumentation for det, som han har betalt over selskabet.

Det var ham, som bestemte i anpartsselskabet. Han stod også selv for bogføringen i selskabet. Det er først under denne retssag, at han har hørt om uregelmæssigheder i bogføringen. Han har nok set SKATs agterskrivelse af 4. juni 2012 (bilag 4). Han ved ikke, hvorfor anpartsselskabet skulle betale for mobilregning mv. Han er enig i, at de skulle have været bogført på privatkontoen. Han er enig i, at udgifter i bilag 8 var en privat udgift, og han forstår ikke, hvorfor den i første omgang var bogført i selskabets. Alle disse bogføringer, som er forkerte, er rettet. Han ved ikke og kan ikke forklare, hvorfor bogføringen gik galt. Der var en gråzone med at køre det over mellemregningskontoen, men det fungerede jo for ham.

KR har forklaret blandt andet, at han er søn af A. Han har en bachelor i …ved universitet-1. Han er i dag driftschef i en mellemstor international virksomhed. I 2003 til 2011 lavede han en del på alle tankstationerne. Det gjorde han også tidligere end 2002. Han lavede alt med kasseapparater, bogføring og computersystemer samt computersystemer til videoovervågning og netværk, så hans far hjemmefra kunne fjernopkoble til videoovervågningen på tankstationerne og bogføre. Et sådant it-system var ikke normalt i 2003. Han brugte nogle af udgåede serverne fra sit arbejde. Der stod to til tre computere på hver tankstation, en til kasseapparatet specifikt til bogføring og en eller to til videoovervågning.

Han fik ikke løn, når han arbejdede for sin far. De har altid hjulpet hinanden i hans familie, lige fra skolen af, hvor han hjalp til på tankstationerne. Hans bror var derimod ansat på stationen. Han havde selv et andet job, som sit primære job.

Han kørte næsten fast i Bil-2 fra 2008 og frem til, stationen blev lukket. Det var i perioden, hvor den var kommet tilbage fra værkstedet. Han havde aftalt med sin far, at han kun måtte køre arbejdsmæssigt. Det var der typisk, når der skulle ordnes noget på tankstationerne, f.eks. udlæse videoovervågninger til politiet. Han havde også en del arbejde med biludlejningen, hvor han hentede bilerne andre steder, end de var blevet udleveret. Han brugte Bil-2, og udlejningsbilerne kom på en trailer. Det kunne være transporter mellem Y1-by og Y10-by. Der var også en del situationer, hvor kunderne havde lejet trailerne og læsset for meget på dem, eller han skulle trække noget op fra en grøft. Nogle af kunderne glemte at tilbagelevere trailerne.

Fotoet (bilag 32) er taget af ham selv og viser en situation med Bil-2. Manden på billedet havde haft traileren i næsten to år. De fik et tip om det og kørte ud og hentede den, efter at de havde tømt den for mursten. Der var også en trailer, som stod nord for Y18-by, overlæsset, og delhjulet var faldet af.

Han brugte ikke Bil-2 privat. Han har børn og nogle gange tog han børnene med i bilen for at få logistikken til at passe. Hans kone havde arbejde som butiksassistent. Derfor var der børnesæde i Bil-2. Bil-2 stod hos ham en stor del af perioden. Inden Bil-2 kom til reparation på Fyn, stod den en del i Y1-by. Han kan ikke huske i en hvor lang periode. Da den kom tilbage fra reparation, havde hans kone fået andre arbejdstider, og de havde kun en bil. Det var nødvendigt, at han var fleksibel med hensyn til at hjælpe på tankstationerne, og han havde derfor behov for noget at køre i. Hans far kørte også nogen gange i Bil-2, og det gjorde IJ også. Han kan ikke afvise, at andre ansatte også kørte i den. Da den kom tilbage fra reparation, holdt den fast ved hans bopæl med henblik på, at han kunne udføre sit arbejde for tanken. Når han var på ferie i længere perioder, holdt den ikke hos ham. Så afleverede han den i Y1-by. Han holdt typisk sommerferie i udlandet i tre uger.

Det er hans hus på fotoet (bilag U), og det er Bil-2, som står foran huset. Hvis hans kone havde deres private bil, havde han behov for at have noget at køre i for at kunne udføre arbejde for sin. De lavede også kørebog i bilerne. Hans bror og han lavede sjov med at sige, at kørebøgerne var mest for, at faren kunne sikre sig, at de ikke brugte kortet til at tanke deres private biler. Han ved ikke, hvor kørebøgerne er blevet af. På et tidspunkt dækkede hans arbejde nok over seks tankstationer. Over et år kørte han typisk til hver tankstation måske en gang om ugen i en kort periode og nogen gange en gang om måneden. Det var meget forskelligt.

Han kørte måske mellem 20 til 30 gange pr. år til hver tankstation. Fra 2008 til 2010 havde bilen gået 10.000 km.

Fotoet (bilag 24) viser Bil-2's motor.

Forevist udskrift fra ...hjemmeside (bilag 23) forklarede han, at adressen i dokumentet er hans private mailadresse. Han købte en motor på ...hjemmeside, og det er den motor, som er vist på fotoet i bilag 24. Det var ham, som købte motoren hjem. Bil-2 blev købt i 2007. Umiddelbart efterbegyndte den at gå dårligt på motoren, og den kom på værksted på Fyn, G3. Mekanikeren kiggede længe på den, og efter flere undersøgelser og skriverier frem og tilbage konstaterede mekanikeren, at han ikke kunne reparere motoren, og foreslog i stedet at sætte en ny motor i. Prisen var helt uden i hampen, og de aftalte, at han selv skulle skaffe en motor. Han købte derfor via ...hjemmeside en motor i Y14-land fra en skadet bil, og han hentede den i Frihavnen og kørte den over til Fyn. Det var nok en af de største ting, han havde købt fra Y14-land. Det var ham, som havde korrespondancen med G3. Det var altid ham, som havde korrespondancen om de ting, de fik repareret på tankstationerne.

Fotoet (bilag 47) er et billede af Bil-2 og viser den måde, han havde organiseret sine ting på i Bil-2. Reolerne er klodsreoler fra G6, og der er sat klodskasser ind i reolerne med elastikker på, for at de ikke skulle ud. Reolerne vejede ikke meget og var ikke dyre. Han havde reservedele i reolerne, f.eks. arme til at montere på bygninger, ekstrastrømforsyning, værktøj og lignende. De var meget plaget af, at kunderne kørte fra regningen, og tyveri på tanken. Reolerne var boltet fast, fordi ellers ville de køre rundt, når man kørte med det. Vidnet viste billeder af Bil-2 og forklarede, at de var taget umiddelbart efter, at Bil-2 kom fra værksted.

Billederne på 3., 4. sidste foto, og side 67, 68, 69 og 70 EXIF Report (bilag F), optaget den 25. april 2009, viser en kloakmester, som var ved at grave hæk op hos hans far og havde sat en trailer lige ved busstoppestedet. Traileren skulle flyttes. Han er ikke klar over, hvorfor nogen har taget billeder af det. Det er tilfældigt, at Bil-2 indgår i fotoet. Han var på adressen, fordi han skulle lave noget med IP adresser på internettet.

Han kan ikke huske, hvem der flyttede traileren. De brugte ikke Bil-2 til at transportere hækaffald. Den 25. april 2010 er ikke en særlig mærkedag. Baggrunden for billederne var, at der havde været et trafikuheld, hvor en bil blev påkørt. Billederne skulle bruges til forsikringen for at vise, hvordan kørslen havde fundet sted. Bilen bakkede for at fortælle noget om, hvor bilen kom fra. Han tog billederne, mens hans far kørte bilen. Det er tilfældigt, at det var på årsdagen for de andre fotos.

På et tidspunkt var han på Y4-by havn. Han havde en forventning om, at han skulle søsætte en båd og ud at sejle i den. Men da han om derhen, stod der en trailer med motor og kabler og ledning, men båden var væk. Hans far og han skulle have prøvesejlet båden. Han hoppede i bilen, kørte til Y1-by og hentede en autotrailer med ekstraplader i og derefter tilbage til havnen, hvor han hev traileren og det, der var på traileren op og kørte det til Y1-by, hvor han satte det bag ved butikken. Det var i 2003. Han har genopfrisket sin hukommelse som forberedelse til denne sag.

Det var ham, som stod for at købe alle reservedele til bådene på tankstationen. Ud fra størrelsen af købet på de 6.704,05 kr. vil han tro, at beløbet dækker over køb af et sonarekkolod. Normalt købte de gps og vhs radioer, som var billigere end sonarekkolod. De købte også fishfinder, og de havde en del både og fiskejoller, som folk brugte til at fiske med. Sonaren skulle købes af tankstationen, fordi de solgte både, og sådant noget udstyr var væsentligt billigere at købe i Y14-land.

Det var ham, som købte en Bil-1 fra Y3-land. Han hjalp sin far med at finde hjemmesider, hvor man kunne købe biler. Han lavede også en liste til sin far over relevante biler. De havde gjort sådan flere gange. Han havde ikke kendskab til bogføringen. Han havde ikke kendskab til, hvor pengene til købte kom fra, herunder om det var hans fars egne penge.

Anpartsselskabet købte en motorcykel. Han så den på tankstationen ved flere lejligheder, men det var ikke noget, som han har været involveret i.

Han har ikke kendskab til det første billede i EXIF Report (bilag G). Han tror ikke, det viser hans bagdel. Han havde ikke noget med motorcyklen at gøre privat. Han montererede gps tracking udstyr på biler, men ikke på den omhandlede motorcykel.

IJ, har forklaret blandt andet, at han i 2000 blev uddannet som butiksassistent med speciale i nærbutik fra en af sin far, A’s tankstationer. Han fik sin første tankstation i maj 2001 i Y7-by, som han havde sammen med sin far. Hans far og han drev også en tankstation sammen i Y1-by i 2003 i et interessentskab, som lukkede i 2004. Derefter overtog han en tankstation Y8-by, og hans far overtog tankstationen i Y1-by. Ved årsskiftet 2004 fik han en tankstation i Y10-by. En måned eller to forinden blev forretningen i Y7-by lukket i forbindelse med en forureningssag. Han startede oprindelig som elev hos sin far. I februar 2008 overtog hans far driften af tanken i Y10-by. I 2009 og 2010 var han ansat i sin fars tankstationer. Han blev ansat i januar eller februar 2009.

Han kørte i en Bil-3 i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver i farens tankstationer. Han brugte bilen f.eks. til kørsel mellem tankstationerne, til at afhente og aflevere store entreprenør trailere, bugsering af biludlejningsbiler, flytning af biler og trailere, indkøb af varer, og når de skulle i banken. Det var rent erhvervsmæssigt. På et tidspunkt havde de blandt andet nogle meget tunge tiptrailere og fire store hestetrailere, som Bil-3 også brugt til at trække. Han kørte også til Y1-by og foretog storindkøb i bilen. Han købte varer på paller, som blev leveret ud til tankstationerne fra Y1-by.

Den 24. januar 2010 kørte han i Bil-3 og blev stoppet af politiet med en stor taske med x-kg. hash. Det var ikke erhvervsmæssig kørsel. Det var en smutter. Han havde ikke kørt privat i bilen andre gange. Det var absolut ikke aftalen med hans far, at han måtte bruge bilen til privatkørsel. Aftalen var, at han mødte ind på tanken og derefter udførte arbejdsopgaver i bilen. Nøglerne til bilen hang på tankstationen. Der var andre, som også havde adgang til bilnøglerne. De hang på det sidste kontor, som souschefen og hans far og han selv far havde adgang til. Andre end ham kørte også i Bil-3. Hans far og souschefen kørte i den, hvis der skulle købes ind.

Ved politiets ransagning den 25. oktober 2011 stod Bil-3 ikke på hans bopæl. Den stod opbevaret i en garage, som hans far have lejet, lige på den anden side af farens hus ved en boligrække. Det er efter, at tankstationen i Y1-by var lukket.

Ved en anden ransagning den 21. december 2011 hos ham stod Bil-3 på hans bopæl. De havde prøvet at få den handlet, og de kunne ikke få lavet en aftale med leasingselskabet. Ingen ville have den, og de kunne ikke sælge den. Efter et halvt år kunne den ikke starte, og den blev kørt ud til ham. Den holdt på hans adresse, fordi den skulle køres ind til leasingselskabet. Han kendte ikke noget til en patron i handskerummet i Bil-3. Han vidste ikke, hvorfor politiet foretog ransagning hos ham. Han havde ingen ide om, hvordan patronen kunne være havnet i handskerummet.

Når han kørte i bilen, blev der ført kørebog til punkt og prikke. Kørebøgerne lå primært i bilen. Månedsvis, hvis hans far syntes, det var nødvendigt, blev kørebøgerne fremvist. Kørebøgerne blev opdateret minimum to gange om året, når de holdt status.

På et tidspunkt købte interessentskabet en båd, en Båd-1. Købsfakturaen er den, som er vist i bilag 33. Ved årsskiftet 2003 havde de ikke længere båden, fordi den blev handlet forholdsvist hurtigt. Den blev byttet med en Rib gummibåd. Det er den Rib gummibåd, som er vist på fotoet i bilag 17, og som er nævnt i fakturaen af 4. juli 2003 (bilag 16). Det var et bytte. Han kender LJ. Rib gummibåden blev handlet forholdsvist hurtigt efterfølgende til en lidt mindre, nyere speedbåd. Men de nåede ikke at sælge den båd, fordi den udbrændte på Y4-by havn. Han var selv ikke til stede, da det skete. Han hørte efterfølgende, at det skete under opstart af motoren, da båden skulle klargøres til nogle kunder, som ville prøvesejle den. De havde ikke selv sejlet i den. Hans far forsøgte at starte motoren og pludselig brændte den.

Forevist foto side 131 i EXIF Report (bilag B) forklarede han, at det er ham selv og hans datter OF på billedet. De sidder i den Båd-1, som LJ købte af dem. Han husker ikke, hvad de skulle i båden den dag. Måske skulle båden klargøres til sommersejlads. Fotoet på side 3 viser OF. De sejlede rundt i LJ’s båd. Han lånte båden ved flere lejligheder, hvor han sejlede med sin egen familie. Nogen gange var LJ med. LJ sejlede ikke så meget selv i den.

Billederne i EXIF Report (bilag B) blev taget i 2011 og i 2009 og 2008. De viser blandt andet, at han stod og styrede båden.

Beløbet på 6.704,05 kr. i regnskabet er et beløb, som de ikke kan identificere i regnskabsbilagene. Det giver mening, hvis beløbet dækker over enten køb af et ekkolod eller en fishfinder. De solgte mange af begge dele mest på tankstationen i Y6-by. Men kunderne kom også til Y1-by og købte. De var skarpe på prisen.

Han var ikke involveret i noget med Bil-2. Han vidste blot, at de havde behov for et stort køretøj til at trække de store trailere. De leasede Hummeren. Både Hummeren og Bil-3 havde kraftige motorer.

Han var involveret, da motorcyklen, Motorcykel-1, blev købt. Han var fortaler for, at de købte den. De havde lige lavet to rigtige gode handler på gamle Triumph. Han havde læst om, hvor godt Motorcykel-1 motorcykler holdt værdien. Den blev købt til tankstationen for at lave en god forretning. Men den kunne ikke sælges, fordi de havde skudt lidt over mål. Den stod på tankstationen med salg for øje. De prøvede at lave salgsfremstød med motorcyklen blandt andet på den måde, at de stillede den på forpladsen som blikfang. De havde tidligere handlet også motorcykler med god succes. Men de havde ikke de nødvendige kompetencer til at sælge den type motorcykel.

Han ved ikke, hvorfor der er forskel på de to slutsedler vedrørende køb af Motorcykel-1 motorcykel (bilag 20 og bilag Y). Det var G1, som købte den. Måske skulle der bruges en kontaktperson for G10 på den anden slutseddel. Det er hans navn, som står opført som kontaktperson. Han kendte ikke til den bogføringsmæssige side af sagen. Han fik udstedt en check til at købe motorcyklen for. Han ved ikke, hvordan den er havnet på sin brors navn. Det var hans far, som stod for bogføringen.

Motorcyklen var i kommission hos NL, G2, fra 2008 til 2010, og i den periode kørte han ikke på den. Kommisionsaftalen kom i stand på den måde, at der skulle lidt mere professionelle folk med et andet netværk til at sælge den. Motorcyklen holdt hos G2 fra 2008 til 2010. Han kunne ikke tage motorcyklen, hvis han ville. Den stod i et proppet salgslokale. Det var ikke en del af kommissionsaftalen, at han kunne låne motorcyklen.

Forevist foto side 130 EXIF Report (bilag G) forklarede han, at fotoet viser den omhandlede motorcykel.

Forevist foto side 79 (samme bilag) forklarede han, at han er en af mændene på billedet. Fotoet er taget i Y16-land på en tur, som var arrangeret af NL, som også er på billedet. Det var NL’s firma, G2, som havde motorcyklen i kommission. Turen i Y16-land gik til et stort motorcykeltræf, og turen til træffet var et alternativt salgsfremstød fra G2’s side. De satte motorcyklerne ind i en kassevogn og transporterede dem til Y16-land, hvor de blev vist frem.

Forevist foto (bilag 42) forklarede han, at fotoet viser ham siddende på samme motorcykel. Billedet blev staget som et led i salgsfremstødet og var til et tysk blad. Der blev ikke kørt på motorcyklen til og fra Y16-land.

Der var fem motorcykler med på turen. De andre motorcykelejere stod i samme situation og ønskede også at sælge. Han havde personligt kendskab til den ene af dem. Det var JK. Det var ikke gennem JK, at de tre andre kom med. Den ene af de tre var NL, G2. Den ene af de to andre var vist "erhverv".. i Slagelse, og de kendte vist NL. Et af billederne viser, at de stod i bar overkrop. Det var et stemningsbillede. Der var ikke noget privat over turen. De hyggede sig ikke.

Fotoet på side 113 EXIF Report (bilag G) viser to kvinder på motorcyklen. Det var måske et stemningsbillede. Han kender ikke billedet. Det er ikke taget hjemme hos ham. Kvinderne er hans kæreste og hendes søster. Hans kæresten havde ikke kørekort til motorcykler og kørte ikke motorcyklen ned til Y16-land. Motorcyklen stod forskellige steder på grund af tyveriforsikring.

Fotoet på side 114 (samme bilag) viser ham selv og hans kærestes lillesøster, som sidder bag på. Billedet blev taget samme dag som billedet på side 113. Han husker ikke noget om episoden.

De andre billeder er også stemningsbilleder. Billedet fra den 9. februar 2008 viser, at motorcyklen blev gjort ren. Det var nye billeder, som blev taget til salg. Det er ham selv, som var i gang med klargøringen af motorcyklen. Han ved ikke, hvor billedet blev taget.

Taksatorrapporten (bilag 41) blev lavet, fordi motorcyklen blev beskadiget i en kollision i sommeren 2007 i forbindelse med, at han kørte på den. De havde en kunde, som prøvekørte den. Den var ikke specielt behagelig at køre på den. Den rystede på styret. Hans far kørte en tur på den og sagde, at den rystede på styret. Og så prøvede han den selv. Den rystede, og han kom til skade og motorcyklen blev beskadiget. Den blev repareret sådan, som det fremgår af rapporten.

Motorcyklen blev beslaglagt hos JK. G2 havde mange motorcykler i salgskommission, og der skete ikke noget. G2 begyndte også at opkræve en månedlig leje. Det var for dyrt, og da JK, som er en god bekendt, sagde, at de bare kunne stille motorcyklen i hans sikrede garage, gjorde de det. Det ville ikke koste noget. Han ved ikke, hvorfor motorcyklen blev beslaglagt hos JK. JK blev sigtet i samme hashsag som han selv. Han har kendt ham siden skolen. Politiet ransagede hos JK et år efter, at han selv blev sigtet og anholdt den 24. oktober 2010. Motorcyklen blev konfiskeret i november eller december 2010. Da han erfarede, at motorcyklen var blevet beslaglagt, sad han i fængsel. Hans far bad som ejer om at få motorcyklen udleveret.

LJ, har forklaret blandt andet, at faktura af 4. juli 2003 fra G8 ved G7 til ham (bilag 16) er købekontrakten på den brugte båd, Båd-1, som han købte af G8 til en pris på 230.000 kr. Han byttede en brugt båd, båd-3 til 220.000 kr. og en brugt påhængsmotor for Båd-1 båden. Han fik Båd-1 båden i juni 2003.

Forevist et billede (bilag 17) forklarede han, at båden på billedet er den Ribbåd, som han byttede for Båd-1 båden. Han solgte Båd-1 båden i marts 2014.

Forevist billeder på side 1, 131 og 61 i EXIF Report (bilag B) forklarede han, at billederne viser henholdsvis IJ og IJ og dennes datter OF. Han kendte IJ fra tanken. De talte meget sammen om både. På side 131 sidder IJ og OF i hans båd, og på side 61 sejler IJ i hans båd. IJ fik lov til at låne hans båd, og nogen gange var han selv med.

MK, har forklaret blandt andet, at han kender A. I 2003 var han ude at fiske ved Y4-by havn. Da han kom tilbage fra fisketuren og var ved at pakke sammen, så han, at A stod ved en båd, og at der kom en masse sort røg ud af båden bagfra nede ved motoren. Han stod på parkeringspladsen ca. 100 meter fra båden. Han gik ikke derover. Han tror, at den sorte røg skyldtes, at der var ild i båden. Båden stod på en trailer. Det var en speedbåd, men han husker ikke hvilken. Han satte sig ind i sin bil og kørte fra stedet. Der var hverken politi eller brandvæsen til stede.

Forevist et billede (bilag 17) forklarede han, at han ikke husker, om båden, der kom røg fra, så ud som båden på billedet.

NL har forklaret blandt andet, at han har lavet og underskrevet erklæringen af 9. december 2015 (bilag 43) på vegne af G2, som er hans firma. I erklæringen bekræftede han, at G2 havde en motorcykel, Motorcykel-1, i kommission i perioden mellem oktober 2008 til oktober 2011, og at cyklen var sat til salg for 299.900 kr. Han havde også lavet kommissionsaftalen, dateret den 20. oktober 2008, mellem ejeren af motorcyklen ”G10” og G2 og underskrevet den. Motorcyklen var i kommission hos ham fra 2008 til 2010, og motorcyklen stod hos ham i perioden. Han kendte IJ, og IJ kom ikke og kørte på motorcyklen, mens den stod hos ham. Han havde ikke i sin tid solgt motorcyklen til G10.

Han var bekendt med taksatorrapporten af 17. juli 2007 vedrørende motorcyklen (bilag 41). Taksatorbesigtigelsen fandt sted den 12. juli 2007. Ulykken var vist nok sket en uge før besigtigelsen. De to regninger, der er vedhæftet taksatorrapporten, var fra hans firma. Den sidste regning var fra den 26. november 2007, og motorcyklen blev udleveret omkring det tidspunkt. Han plejer først at udlevere motorcykler fra reparation, efter at han har fået betaling fra forsikringsselskabet. På regningen havde han skrevet ”W.B. 7/12-07”. Det betød, at han modtog web betaling fra forsikringsselskabet den 7. december 2007, og at han så udleverede motorcyklen efter den 7. december 2007.

Forevist sidste side i kommissionsaftalen om salg af motorcyklen forklarede han, at han foretog en teknisk gennemgang af motorcyklen. Han opdagede ikke i den forbindelse, at der var tale om en kopi motorcykel. Han fik motorcyklen i kommission på den måde, at IJ og A henvendte sig. Først kom A forbi. Så kom IJ bagefter med motorcyklen i den kassebil, som er på billedet side 76 EXIF Report (bilag G). De gennemgik motorcyklen og satte den ind i showrummet. Fristen på tre måneder i kommissionsaftalen gælder, hvis kunden afhenter motorcyklen inden for tre måneder. Hvis kunden ikke afhenter motorcyklen, kører aftalen videre i tre måneder ad gangen. Han indgik en efterfølgende kommissionsaftale om motorcyklen. Da den blev sat i kommissionen, var der ikke tvivl om ægtheden af den. Motorcyklen blev stående hos ham, og de aftalte det løbende. Den stod hos ham fra oktober 2008 til oktober 2010. Hverken IJ eller A bad om at få motorcyklen i den periode. Hvis de havde bedt om det, kunne de ikke få den. Det var en del af aftalen.

Motorcyklen blev ikke afmeldt, mens den var i kommission. Det havde med forsikringen at gøre. Det er kundens egen forsikring for tyveri, som skal dække, og hvis motorcyklen var afmeldt, var den ikke tyveriforsikret. Der skulle derfor også være nummerplade på. Hans firma havde brandforsikring og skadesforsikring.

I september 2008 var han sammen med blandt andre IJ på en promotion tur til …Messe i Y16-land. Han havde inviteret forskellige ejere af motorcykler med på turen. IJ kendte en af dem. …Messen er en af de største i Y19-område, hvor der bliver promoveret motorcykelprodukter.

Han var med på vegne af G2. Der var 140.000 motorcykler samlet på et sted på en uge. Hans gruppe blev inviteret med til fotoshops. Motorcyklerne var farvet i meget specielle farver, og de blev faktisk også inviteret i Y16-landsk tv. IJ’s motorcykel havde en speciel farve, og det var også af den grund naturligt, at IJ kom med på turen. IJ og han havde talt om, at turen til Y16-land var en mulighed for at sælge cyklen. Der var ca. 25.000 danskere i lejren. De havde talt priser for motorcykler, og der blev også gjort noget på turen for at sælge IJ’s motorcykel.

Forevist billeder i EXIF Report (bilag G) forklarede han, at billedet på side 76 er fra promotion turen og viser en kassebil, som ikke er hans. De kørte derned i tre kassebiler. Der var 30 grader varmt, som billedet på side 79 viser. De havde pudset cyklerne, og det var bare for sjov, at de stod med bar overkrop på billedet på side 79. Billedet blev taget til en hjemmeside. Selv om det mest var en promotion tur, var der selvfølgelig også plads til fornøjelser.

Han bekræftede i erklæringen af 5. august 2011 til advokat TJ (bilag 22), at det var hans overbevisning, at motorcyklen var ejet af A fra G7. Han baserede det på motorcyklens registreringsattest.

Forevist konklusion i Kriminal Teknisk Erklæring af 10. oktober 2012 om Id-undersøgelse af motorcykel indregistreret som en Motorcykel-1, forklarede han, at han senere fik at vide, at motorcyklen var en mulig kopi af en Motorcykel-1. Da han skulle sælge motorcyklen, kom historien frem i branchen om identitet af ombyggede motorcykler. Det var PK, som havde udtalt, at motorcyklen muligvis var en kopi. IJ fortalte ham efter, at Kriminal Teknisk Erklæring forelå, at motorcyklen ikke var original. Det var først på det tidspunkt, at han blev bekendt med, at motorcyklen ikke var ægte.

LC har forklaret blandt andet, at han har underskrevet erklæring af 2. december 2015 vedrørende bilen, Bil-2, på vegne af hans firma G3 (bilag 48). Han bekræftede indholdet.

Forevist foto (bilag 24) forklarede han, at hele motoren blev skiftet. Motoren svarede til den motor, der er afbilledet på fotoet.

Forevist CRM udskrift af 4. august 2011 (bilag 65) vedrørende en Bil-2, registeret den 12. oktober 2010 og første gang den 25. februar 2004, forklarede han, at han ikke huskede noget om bilens registreringsnummer. Bilen skulle have ny motor, fordi motoren var brændt af. Han fik bilen ind i oktober 2007, og den kunne ikke køre fra indleveringstidspunktet og indtil den 27. august 2008.

Vidnet foreviste foto fra 20. november 2007 og forklarede, at billedet viser den gamle motor i Bil-2, som var brændt af.

Vidnet foreviste foto af 6. december 2007 og forklarede, at bilen uden nummerplade på er Bil-2.

Vidnet forevist foto af 27. januar 2008 og foto af 5. marts 2008 og forklarede, at billederne viser den samme Bil-2 uden nummerplade på.

Han afgav erklæringen af 2. december 2015, fordi A ringede og fortalte om en verserede skattesag og bad ham om at lave en erklæring om den tidsperiode, hvor bilen havde stået hos ham. A spurgte ham, om han kunne huske bilen, og om han kunne huske perioden, hvor bilen havde stået hos ham.

Han fandt nogle billeder af bilen i sit arkiv, hvor man kunne se, at bilen havde været adskilt, og han tidsfæstede perioden ud fra dem. Vidnet havde også et papir fra arkivet, hvor der stod ”A bil-2” men ikke andet. Det er muligt, at bilen blev indleveret 2-4 dage før den 27. august 2008, men stadig i august. I hele perioden hos ham havde bilen ikke nummerplader. Han formulerede ikke selv erklæringen, men fik en fra advokatkontoret til at formulere den for ham.

Forespurgt, på hvilket grundlag han i december 2015 baserede sin præcise hukommelse om den periode, hvor bilen stod hos ham, forklarede han, at A spurgte ham, om han kunne lave en erklæring med de datoer. Han vidste, at bilen holdt hos ham i rigtig lang tid.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i påstandsdokument af 15. juni 2017 anført følgende:

”…

Ad principal påstand

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage de pågældende ændringer i A’s skatteansættelse for indkomstårene 2003 – 2011.

Ad ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2003 2008

SKAT har for indkomstårene 2003 – 2007 varslet ændringerne af A’s skatteansættelser i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, jf. bilag 2, idet SKAT var af den opfattelse, at hans forsætlige eller groft uagtsomme adfærd har bevirket, at SKAT har foretaget ansættelser på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT traf afgørelse for indkomstårene 2003-2011 den 12. oktober 2012, jf. bilag 5. Afgørelsen er for indkomstårene 2003-2008 truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26 er en værnsregel, der beskytter skatteyderne. Det fremgår af lovmotiverne til 1989-skattestyrelsesloven:

”Formålet med den foreslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skattekrav. ”

Bevisbyrden for, at skattemyndighederne kan tilsidesætte denne værnsregel påhviler skattemyndighederne. Således påhviler det skattemyndighederne at godtgøre, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og 2 er opfyldt for hvert enkelt ansættelsespunkt og for hvert enkelt indkomstår værnsreglen søges tilsidesat.

Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Det bestrides, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2003 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 ikke er opfyldt.

Anvendelsen af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 forudsætter, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse, og at dette skyldes A’s forsætlige eller groft uagtsomme adfærd, dvs. at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der foreligger strafbart forhold.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Således forudsætter anvendelsen af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed er nærmere defineret i Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit A,C.3.2.4. Det anføres her, at:

”SKAT har bevisbyrden for, at der foreligger strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatte-og afgiftsyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal en ansvarssag ikke rejses. ”

I nærværende sag er der hverken ført bevis for, at de omhandlende køretøjer eller den omhandlende båd stod til rådighed for A (endsige at båden overhovedet eksisterede efter 2003 jf. nedenstående), eller at han groft uagtsomt har medvirket til, at SKAT har foretaget en forkert ansættelse.

Bevisbyrden herfor for hvert enkelt ansættelsespunkt og for hvert enkelt indkomstår værnsreglen søges tilsidesat påhviler skattemyndighederne.

Det bestrides derfor, at skatteministeriet har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldt.

Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. – 6 måneders varslingsfrist.

Politiet foretog ransagning hos bl.a. A umiddelbart efter 23. september 2011, jf. bilag 53. Ransagningen skete vedrørende en sigtelse for skattesvig, jf. straffelovens § 289, hvorfor det har formodningen for sig, at ransagningen og hele sagen er rejst og gennemført på foranledning af SKAT, ligesom der er formodning for, at SKAT har haft adgang til det beslaglagte materiale – som jo indtil 29. marts 2016 har befundet sig hos SKAT – umiddelbart efter beslaglæggelsen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at

”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told-og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”

Det bestrides som udokumenteret, at skattemyndighederne først 3. oktober 2011 kom til kundskab om de forhold, som skattemyndighederne mener, at værnsreglen i skatteforvaltningslovens § 26 kan fraviges. Bevisbyrden herfor påhviler Skatteministeriet og det bestrides, at bevisbyrden er løftet.

Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. – 3 måneders kendelsesfrist.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. skal ”en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. ”

SKAT har afsendt agterskrivelse 3. april 2012, jf. bilag 2 og afgørelsen er truffet 12. oktober 2012, jf. bilag 5.

A bad om udsættelse af svarfristen med 3 uger den 26. april 2012, jf. bilag H, og i 4 uger den 14. maj 2012, jf. bilag 66. Videre er SKAT i brev af 1. juli 2012 blevet bedt om, at der blev holdt møde i sagen, jf. bilag M. Dette imødekom SKAT, jf. bilag N (e-mail 2. juli 2012 08:20), hvor SKAT forudsatte mødet af, at SKAT skulle have en frist på 14 dage fra mødet eller yderligere indsigelser inden fremsendelse af kendelse.

Mødet blev afholdt 30. august 2012 og A har herefter ikke anmodet om fristudsættelse.

SKAT traf afgørelse 12. oktober 2012, jf. bilag 5.

Det bestrides, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. for så vidt angår indkomstårene 2003 – 2008 er overholdt. Bevisbyrden herfor påhviler Skatteministeriet og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ad manglende overholdelse af garantiforskrifter

SKAT har i afgørelsen af 12. oktober 2012 ikke begrundet den foretagne ekstraordinære ansættelse for indkomstårene 2003-2008 ligesom der ikke er redegjort for hjemmelsgrundlaget for den ekstraordinære ansættelse. Det gøres derfor gældende, at afgørelserne ikke opfylder de garantiforskrifter, der følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24, hvilket fører til afgørelsens ugyldighed.

Ad periode omfattet af ekstraordinær genoptagelse

SKAT har for indkomstårene 2003 – 2007 varslet ændringerne af A’s skatteansættelser i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. SKAT traf afgørelse for indkomstårene 2003-2011 den 12. oktober 2012, jf. bilag 5. Afgørelsen er for indkomstårene 2003-2008 truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Skatteministeriet har under sagen gjort gældende, at alene forhøjelsen for indkomstårene 2003-2005 skulle være omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse. Bevisbyrden herfor påhviler SKAT. Det bestrides, at det af SKM2014.504.HR fører til, at der i A’s sag for er tale om ordinær ansættelse for indkomstårene 2006-2008.

Ad båd, indkomstårene 2003-2011

Ad beskatning af værdien af hævdet fri båd

Båd-1 båden blev indkøbt af G1 med henblik på videresalg, og båden har aldrig været stillet til rådighed for eller anvendt privat af A, hvorfor der ikke er grundlag for nogen beskatning af hævdet fri båd.

G1 med CVR nr. …12, jf. bilag 14, erhvervede ved aftalen i bilag 15/33 en Båd-1 båd – dette er der med Skatteministeriets reviderede påstandsdokument enighed om.

SKAT såvel som Landsskatteretten har i strid med de faktiske omstændigheder lagt til grund, at båden blev erhvervet af G7 se eksempelvis bilag 2, side 2, 2. afsnit i pkt. 1.1.

Den 4. juli 2003 indgik G8 med CVR nr. ...12 en byttehandel med LJ, hvor I/S’et – ikke selskabet – afhændede Båd-1 båden i en byttehandel, jf. bilag 16. Ved handlen modtog G7– ikke selskabet i bytte en brugt båd, båd-3 samt en ekstra påhængsmotor. Der er som bilag 17 fremlagt billede af ribbåden. Bytteværdien af pdes Båd-1 båden og pdas Ribbåden+påhængs-motoren udgjorde 230.000 kr.

I slutningen af august 2003 blev ribbåden solgt/byttet videre i en byttehandel. G1 modtog i bytte en speedbåd med blå kant med en båd-trailer. Speedbåden skulle prøve-sejles straks efter erhvervelsen, men inden båden blev sat i vandet, gik båden i brand på kajen ved Y4-by Havn. A er ikke længere i besiddelse af kvittering for byttehandlen for Ribbåden til speedbåden.

Efter branden blev resterne af speedbåden kørt til G1 på adressen Y2-adr. I september 2003 afhentede skrothandler OH resterne af den udbrændte speedbåd, jf. bilag 18.

Der var ikke tegnet forsikring på bådene, hvilket er årsagen til, at branden ikke blev anmeldt til forsikringsselskab. Der har endvidere ikke været afholdt eller fratrukket udgifter til bådene.

Selskabet, G1 har hverken i 2003 eller efterfølgende ejet nogle både.

Landsskatteretten skriver i sin afgørelse, at der er fremlagt billeder af A’s søn og svigerdatter på Båd-1 båden. Det er korrekt, at A’s ene søn efter salget af Båd-1 båden har opholdt sig på båden, hvilket skyldes, at båden blev videresolgt til en bekendt af sønnen, som efterfølgende har haft sønnen med ude og sejle. Dette er sket lang tid efter at båden er videresolgt, og kan således ikke benyttes som bevis for, at båden har været anvendt privat under G1’s korte ejerskab af båden fra 15. maj 2003 til 4. juli 2003.

Indkomstårene 2004-2011 beskatning af værdi af hævdet fri båd i G1

SKAT har beskattet A af værdien af fri båd i perioden 2003-2011 som eneanpartshaver i G1. Sådan beskatning forudsætter, at selskabet har stillet en båd til rådighed for A som hovedanpartshaver og dette forudsætter igen, at der selskabet har ejet en båd, som selskabet har kunnet stille til rådighed for A som hovedanpartshaver.

Bevisbyrden for, at G1 har ejet en båd og i indkomstårene 2003-2011, således som SKAT har truffet afgørelse om, påhviler SKAT/Skatteministeriet.

Skatteministeriet har 28. april 2017 fremlagt et omfattende bilagsmateriale, jf. bilag AG-AP samt et revideret påstandsdokument.

Skatteministeriets materiale er modtaget ved mail af 28. april 2017. Sagsforberedelsen blev afsluttet 21. april 2017, jf. retsbog af 18. april 2017.

Skatteministeriet har i fremsendelsesbrevet og i ministeriets reviderede påstandsdokument – nu – anerkendt, at Båd-1 blev købt af G7 og ikke G1. Det kan herefter lægges til grund for sagens afgørelse, at Båd-1 blev købt af G7, jf. også bilag 33.

Det fremgår videre af fremsendelsesbrevet, at regnskabsmaterialet – efter ministeriets opfattelse understøtter, at båden blev overdraget til anpartsselskabet i forbindelse med dettes overtagelse af interessentskabets virksomhed.

A bestrider, at det af bilag AG-AP kan udledes, at Båd-1 båden, Ribbåden eller speedbåden blev overdraget til G1 i forbindelse med G1 overdragelse til selskabet pr. 1. januar 2004.

Dette skyldes først og fremmest, at der G1 på overdragelsestidspunktet pr. 1. januar 2004 ikke ejede nogen båd, da den speedbåd, som Ribbåden var ombyttet til brændte på Y4-by Havn i 2003. Det er derfor en umulighed, at I/S’et kan have overdraget nogen båd til selskabet i 2004.

Videre kan det af regnskaberne og tilhørende specifikationer ikke udledes, at der blev overdraget nogen båd. Af G1’s regnskab for 2003 (bilag AI) er under omsætningsaktiver medtaget

Det bemærkes hertil, at det beror på en fejl, at der pr. 31.12.2003 var medtaget en båd til videresalg med en værdi på 225.000 kr., da den båd, der blev indkøbt for 225.000 kr. efter følgende blev ombyttet med en anden båd (ribbåd), der igen blev ombyttet med en speedbåd, der brændte på Y4-by Havn.

Der var i G1 regnskab for 2003 pr. 31.12.2003 varelager på 379.848 kr., jf. bilag 6.

Der har således i selskabet og I/S’et pr. 31.12.2003 været omsætningsaktiver i regnskabet for 2003 for i alt 935.662 kr.

G1 overtog pr. 1. januar 2004 de resterende 50 pct. af tankstationen i Y1-by, jf. bilag AL. Dette må forstås således, at I/S’et ophørte derfor pr. 1. januar 2004. Alle aktiver og al drift har derfor fra 1. januar 2004 været samlet under G1.

Varelageret i G1 2004 regnskab pr. 31.12.2003 medtaget med 8T kr., jf. bilag AL.

A har på baggrund af Skatteministeriets fremlæggelse af bilagsmaterialet 28. april 2017 forsøgt at indhente regnskabs/bogføringsmaterialet fra 2003/2004 fra I/S’ets revisor, R1-revision. R1-revison har oplyst, at man ikke har noget materiale tilbage fra 2003/4 vedrørende I/S’et, jf. bilag 68.

Kurator i konkursboet G1s redegørelser fremlægges som bilag 69-71. Det fremgår heraf, at kurator har foretaget undersøgelser vedrørende eksistensen af Båd-1 og har konstateret, at dens manglende eksistens af båden ikke skyldes omstødelige forhold eller forhold, der har givet anledning til politimæssig efterforskning, men derimod, at virksomhedens bogføring ikke har været i overensstemmelse med bogføringslovens regler.

Hertil kommer, at såfremt retten finder det godtgjort, at båden eller en af bådene er medtaget i G1's balance i regnskabet, så er A ikke bekendt med, hvorfor båden fejlagtigt måtte være medtaget i G1's. En mulig forklaring kan ifølge ham være, at båden fejlagtigt var anført på en inventarliste eller lå i de bilag, som revisionsselskabet R1-revision i 2004 fik overbragt forbindelse med interessentskabets ophør, hvor G7 blev overdraget til anpartsselskabet G1. Båden kan således fejlagtigt være blevet omfattet af en overdragelsesaftale, og igen fejlagtigt også være blevet indført i G1's regnskaber for 2004 og fremefter. Der var bare ingen båd på overdragelsestidspunktet.

A har ingen regnskabsmæssig baggrund, og han har ikke været bekendt med, at båden hvis det er tilfældet fejlagtigt indgik i regnskaberne. Han henholdte sig til de af revisorerne igennem alle årene udarbejdede regnskaber.

Det beror således udelukkende på en fejl såfremt båden er medtaget i regnskabet for G1.

Henset til at SKAT på intet tidspunkt har været i stand til at påvise bådens eksistens efter 2003 og til at G1 aldrig har aldrig udgifter til båden eller de efterfølgende to både eller til deres hævdede drift, gøres det gældende, at anses båden af fremgå af regnskaberne for G1, så skyldes dette en fejlpostering. Dette er samme konklusion kurator kom frem til efter sin undersøgelse af hvorfor båden ikke eksisterede, og hvor han konkluderede, at det skyldtes fejl i bogføringen. Beskatningen af fri båd forudsætter, at skattemyndighederne kan påvise, at der overhovedet har eksisteret en båd i det pågældende indkomstår, som kan denne grundlag for beskatningen. Denne bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet, hvorfor der intet grundlag for at beskattet A af værdien af fri båd i 2004-2011.

Anses båden for at være overgået fra I/S’et til selskabet succederer selskabet i I/S anskaffelseshensigt – nemlig køb med henblik på videresalg. Båden har således været et omsætningsaktiv, hvilket i sig selv fører til, at der ikke påhviler selskabet eller hovedaktionæren en formodning for privatbenyttelse.

Det bestrides derfor, at SKAT og Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at G1 i 2004-2011 har ejet en båd og der dermed er noget grundlag for at foretage beskatning af værdien af fri båd til rådighed.

Ad værdiansættelse

Henset til båden i bilag 15/33 blev byttet med en Ribbåd samt en motor, som blev ombyttet til en tredje båd samt en trailer, der brændte, bestrides det såfremt retten måtte finde, at der skal ske beskatning af fri båd – at opgørelsesgrundlaget er korrekt. Det gøres gældende, at værdien ikke har oversteget 150.000 kr.

Såfremt Skatteministeriet måtte bestride dette gøres det gældende, at det påhviler ministeriet at føre bevis for værdien, subsidiært, at der må foretages en sagkyndig vurdering af værdien.

Indkomståret 2003 beskatning af værdi af hævdet fri båd i G8

Det bestrides, at der er grundlag for at beskatte A af værdien af fri båd i 2003. Videre bestrides det, at der i den situation er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling for perioden fra I/S’ets køb i maj 2003 frem til ophøret af I/S’et ved årsskiftet 2003/2004.

A’s var ikke ansat i interessentskabet, hvorfor ligningslovens § 16, stk. 6 ikke finder anvendelse.

Hertil kommer, at båden blev indkøbt med henblik på videresalg, dvs. som et omsætningsaktiv, hvilket i sig selv fører til, at der ikke påhviler selskabet eller hovedaktionæren en formodning for privatbenyttelse.

Det gøres videre subsidiært gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte værdien af hævdet fri båd efter båden er solgt/brændt, hvortil kommer, at der ikke er hjemmel til beskatning udover de korte perioder i sommerhalvåret, hvor båden ville have været i vandet, såfremt den ikke var brændt.

Ad bil, Bil-1, indkomstårene 2006 – 2011

Ad beskatning af hævdet fri bil

A købte i 2006 en Bil-1 i Y3-land til 7.500 EUR. Købet blev foretaget af ham privat med kontant betaling i Y3-land. Bilen indregistreringsnummer var …Q2, jf. SKATs afgørelse i bilag 5, side 2n.

Bilen har på intet tidspunkt tilhørt selskabet og har alene været registreret i selskabets navn af forsikringsmæssige årsager. Konkursboet efter G1 har da heller ikke anset Bil-1 for at tilhøre G1/konkursboet, jf. bilag 69-71.

Selskabet har aldrig afholdt udgifter til bilens drift.

SKAT har beskattet A af værdien af fri bil i perioden 2006-2011 som eneanpartshaver i G1. Sådan beskatning forudsætter, at selskabet har stillet bilen til rådighed for A som hovedanpartshaver og dette forudsætter igen, at der selskabet har ejet bilen, selskabet har kunnet stille til rådighed for A som hovedanpartshaver.

Bil-1 er ikke medtaget i selskabets regnskab, da bilen ikke var ejet af selskabet. Det gøres gældende, at det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at der – som hævdet af SKAT og ministeriet – overhovedet er et grundlag at foretage beskatning af fri bil på. Skatteministeriets udokumenterede spekulationer i svarskriftet side 9, sidste afsnit om, at A skulle have indskudt Bil-1 i selskabet i forbindelse med indregistreringen af bilen bestrides. Bevisbyrden for at bilen – som hævdet af Skatteministeriet – skulle være indskudt i selskabet påhviler ministeriet og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Allerede fordi bilen aldrig har tilhørt selskabet, er der ikke grundlag for beskatning af værdien heraf.

Ad værdiansættelse

Beregningsgrundlaget for beskatning af værdien af fri bil, der er anskaffet mere end tre år efter bilens 1. indregistrering foretages ud fra købsværdien.

A har under skriftvekslingen anført, at bilen blev købt i Y3-land til 7.500 EUR.

Skatteministeriet tilsluttede sig efterfølgende dette i duplikken, side 3. 1. afsnit:

”Bil-1 blev købt i Y3-land til 7.500 EUR.”

Skatteministeriet har i den efterfølgende skriftveksling forsøgt at fragå denne tilkendegivelse.

Det gøres gældende, at ministeriet er bundet af det i duplikken anførte. Skatteministeriet kan ikke nu efterfølgende fragå sit synspunkt. I givet fald må dette forudsætte, at ministeriet føre bevis for, at bilen blev købt til et højere beløb. Det forhold at de danske skattemyndigheder efterfølgende har vurderet bilens værdi til 120.000 kr. er ikke bevis for at A ikke købte bilen for 7.500 EUR.

Det gøres på den baggrund subsidiært gældende, at beskatningen af fri bil beløbsmæssigt er foretaget på et forkert og for højt grundlag.

Ad motorcykel, Motorcykel-1, indkomstårene 2006 – 2011

Motorcyklen, Motorcykel-1 blev indkøbt af G1 med henblik på videresalg, dvs. som omsætningsaktiv.

Motorcyklen har på intet tidspunkt været stillet til rådighed for A’s private benyttelse, ligesom motorcyklen aldrig har stået parkeret på hans private bopæl.

Motorcyklen blev i salgsperioden indimellem anvendt som reklamefremstød for servicestationen G1, idet det tiltrak kunder, at motorcyklen holdt parkeret på servicestationen. Motorcyklen blev i den forbindelse anvendt erhvervsmæssigt af A og hans søn, IJ.

Det bestrides, at der er grundlag for at beskatte A af værdien af fri motorcykel. Således har A ikke benyttet motorcyklen ligesom hans søn IJ alene har benyttet den i selskabets regi i form af testkørsel umiddelbart efter levering 27. juni 2006, hvor han kørte galt på motorcyklen samt få gange i selskabets regi til motorcykeltræf med henblik på salg af motorcyklen, jf. bilag 42. Henset til at der ikke foreligger privat kørsel skal A ikke beskattes af værdien af fri motorcykel. Bevisbyrden for den af SKAT hævdede faktiske kørsel i 8 måneder årligt påhviler SKAT/Skatteministeriet. Det bestrides, at denne bevisbyrde er løftet og det bestrides, at det er rådigheden og ikke faktisk kørsel der beskattes.

Videre gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at foretage beskatning i den periode, hvor motorcyklen var til reparation efter uheldet umiddelbart efter leveringen 27. juni 2006 til 26. november 2007, jf. bilag 41.

Hertil kommer, at motorcyklen var i kommission hos G2 fra oktober 2008 til oktober 2010, jf. bilag 43, hvorfor der af den grund ikke er grundlag for at foretage beskatning for denne periode.

Hermed er opfordring (18) besvaret.

Københavns Politi beslaglagde motorcyklen 23. november 2010 og udleverede den først efter udgangen af 2011, jf. bilag 44 og 59, så af den grund er der intet grundlag at beskatte A af fri motorcykel i november 2010 til udgangen af 2011.

Det bestrides derfor af disse grunde, at der kan ske beskatning af værdien af fri motorcykel i nogen del af disse perioder.

Ad værdiansættelse

I det tilfælde, hvor retten måtte finde, at der er grundlag for at beskatte A af værdien af fri motorcykel i perioden 2006 – 2011 eller en del heraf, følger det af Skatteministeriets nye påstand, at så skal sagen hjemvises med henblik på opgørelse af det korrekte beregningsgrundlag. A har i det tilfælde ingen indvendinger imod hjemvisning på det anførte grundlag.

Ad varevogn, Bil-2, indkomstårene 2007 – 2011

Det gøres principalt gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdien af privat benyttelse af den pågældende varevogn.

Der er tale om en varevogn på gule plader. Ligningslovens § 16, stk. 4 gælder ikke for biler på gule plader. Bevisbyrden for, at der er noget grundlag at beskatte A af værdien af fri bil, påhviler skattemyndighederne og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Varevognen er erhvervet af selskabet til varetagelse af selskabets erhvervsmæssige kørsel med lejebiler mellem tankstationerne og til kørsel ved hentning af ”forliste” trailere, jf. f.eks. bilag 30-32.Bilen har med sin store motorkraft været velegnet til det indkøbte formål.

Selskabet havde fået indrettet Bil-2 med hylder og skuffer, hvor nødvendigt værktøj og reservedele blev medbragt, jf. bilag 47. Indretningen var fastboltet i bilens gulv. De stropper, der kan ses på bilag 47, er elastikker, som forhindrer kaserne med materiel i at glide ned fra hylderne under kørsel. Indretning af bilen blev foretaget umiddelbart efter bilen kom retur fra værkstedet i Y20-by i august 2008. Som følge af at Bil-2 var specialindrettet gøres det gældende, at det også af den grund er udelukket at der kan ske beskatning af fri bil af Bil-2.

Varevognen blev anvendt til kørsel i selskabets interesse, og har aldrig været parkeret på A’s private bopæl.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 skal en anpartshavers tilkendegivelse af, at en varevogn på gule plader udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, som udgangspunkt lægges til grund af skattemyndighederne. Der gælder således ikke en formodning for, at varevogne på gule plader er stillet til rådighed for en hovedanpartshavers private benyttelse. I vurderingen indgår endvidere, hvorvidt anpartshaveren har andre biler til rådighed for privat benyttelse, ligesom det kan tillægges betydning, hvorvidt varevognen er placeret på dennes adresse.

A var på det omhandlede tidspunkt for det første ejer af ovennævnte Bil-5, som opfyldte hans private kørselsbehov.

For det andet har den omhandlede varevogn aldrig stået på hans private bopæl.

Landsskatteretten begrunder bl.a. sin afgørelse ud fra, at der er fremlagt billeder i sagen, der viser, at varevognen har holdt på A’s adresse, og at den er observeret af politiet på KR’s adresse med en barnestol monteret.

Det er korrekt, at varevognen få gange har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel til A’s ejendom. Dette skyldtes, at A’s på sin bopæl havde et it-overvågningssystem, hvorfra han kunne holde øje med alle tankstationer. Få gange har KR under erhvervsmæssig kørsel i varevognen måtte tage forbi A’s ejendom for at justere/ reparere it-overvågningssystemet. Det skal til bilag F bemærkes, at der er fotos fra to forskellige tidspunkter. Det første var der tale om, at en entreprenør var kommet i problemer med en trailer ud for et busstoppested, hvor der blev bistået med at flytte traileren få meter væk fra busstoppet, jf. bilag 53. Den anden situation er kørsel fra tankstationen med henblik på kontrol af overvågningsanlægget i kælderen. Ingen del heraf har været privat kørsel.

Varevognen blev som anført ovenfor anvendt af A’s søn, KR, når han på frivillig basis hjalp sin far. KR arbejdede hjemmefra som selvstændig, og han var derfor fleksibel til hurtigt at rykke ud og hjælpe sin far, når der skulle afhentes trailerne/biler, og der ikke var andre til at hjælpe. Dette er baggrunden for, at varevognen til tider har holdt på KR’s private adresse, idet han herved hurtigt kunne rykke ud, når der var behov herfor. Det er korrekt, at der i bilen var indsat et barnesæde. Baggrunden for dette er, at KR ind imellem var nødt til at medbringe sit barn, når han hjalp sin far med afhentning af materiel, og der ikke var andre, der kunne passe barnet. KR har aldrig anvendt varevognen til privat kørsel. Alle private kørsler blev foretaget i KR’s private bil. Videre bemærkes, at politirapporten i bilag Ø netop understreger, at KR ikke brugte Bil-2 til privat kørsel – der brugte han egen bil. SKAT i sagens natur heller ikke antruffet A eller KR benyttet bilen til privat kørsel.

Der blev ført kørselsregnskab for Bil-2. Kørselsregnskabet for Bil-2 var ikke blandt det materiale, som SKAT under forberedelsen har udleveret til A, hvorfor A ikke kan fremlægge kørselsregnskabet i sagen.

Det gøres på denne baggrund gældende, at skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at varevognen var stillet til rådighed for A’s private benyttelse, og der er således ikke grundlag for at beskatte ham af værdien af fri bil.

Videre gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte værdien af fri bil i perioden, hvor varevognen var placeret hos mekanikeren. Bil-2 var således på værksted fra oktober 2007 til 27. august 2008, jf. bilag 48, og der kan derfor allerede af denne grund ikke ske beskatning af fri bil i denne periode. Den nye motor blev købt i Y14-land og det fremgår af transportpapirerne, at motoren blev indskibet i Y14-land 12. februar 2008, jf. bilag 49, hvorefter motoren blev sejlet til Y19-område og efterfølgende monteret i Bil-2 af G3.

Ad varevogn, Bil-3, indkomstårene 2008 – 2011

Det gøres principalt gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdien af privat benyttelse af den pågældende varevogn.

Der er tale om en varevogn på gule plader. Ligningslovens § 16, stk. 4 gælder ikke for biler på gule plader. Bevisbyrden for, at der er noget grundlag at beskatte A af værdien af fri bil, påhviler skattemyndighederne og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Varevognen er erhvervet af selskabet til varetagelse af selskabets erhvervsmæssige kørsel med lejebiler mellem tankstationerne og til kørsel ved hentning af ”forliste” trailere. Bilen har med sin store motorkraft været velegnet til det indkøbte formål. Varevognen blev hovedsageligt anvendt af IJ erhvervsmæssig kørsel med trailere/ biler og vareafhentning for selskabet. A havde givet IJ instrukser om udelukkende at anvende varevognen til erhvervsmæssig kørsel. Sønnen fik således ofte et lift af A til/ fra arbejde, eller lånte sin mors bil til transport mellem hjem og arbejde.

Varevognen blev anvendt til kørsel i selskabets interesse, og har aldrig været parkeret på A’s private bopæl.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 skal en anpartshavers tilkendegivelse af, at en varevogn på gule plader udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, som udgangspunkt lægges til grund af skattemyndighederne. Der gælder således ikke en formodning for, at varevogne på gule plader er stillet til rådighed for en hovedanpartshavers private benyttelse. I vurderingen indgår endvidere, hvorvidt anpartshaveren har andre biler til rådighed for privat benyttelse, ligesom det kan tillægges betydning, hvorvidt varevognen er placeret på dennes adresse.

Idet jeg henviser til det ovenfor anførte om Bil-2, gøres det gældende, at A på det pågældende tidspunkt var ejer af ovennævnte Bil-5, som opfyldte hans private kørselsbehov. Varevognen blev udelukkende anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Der er ikke af skattemyndighederne påvist eller dokumenteret privat kørsel i bilen, ud over episoden i januar 2010, A’s søn blev stoppet af politiet i bilen med x-kg hash. A var ikke vidende om, at sønnen mod hans instrukser den nat havde taget varevognen og anvendt den privat. Den omtalte kørsel blev således foretaget uden hans vidende, og det gøres på denne baggrund gældende, at denne kørsel ikke er nok til at statuere beskatning af fri bil.

Der blev ført kørselsregnskab for Bil-3. Kørselsregnskabet for Bil-3 var ikke blandt det materiale, som SKAT under forberedelsen har udleveret til A, hvorfor A ikke kan fremlægge kørselsregnskabet i sagen.

Skattemyndighederne har på denne baggrund ikke løftet bevisbyrden for, at varevognen er stillet til rådighed for A til privat kørsel. Der er således ikke grundlag for at beskatte ham af værdien af fri bil.

Påstandsbeløbet for beskatning af Bil-3 for 2009 er tilrettet fra 13.280 kr. til 113.280 kr. i påstandsdokumentet svarende til den foretagne forhøjelse.

Ad subsidiær hjemvisningspåstand

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at såfremt retten måtte finde, at sagen skal hjemvises til fornyet ligning med mere eller mindre konkrete retningslinjer udstukket af retten, så er der med påstanden mulighed herfor. ”

Skatteministeriet har i revideret påstandsdokument af 28. april 2017 og som præciseret under hovedforhandlingen, anført følgende:

”…

3.  RETSGRUNDLAGET

3.1 Generelt om beskatning af vederlagsfri benyttelse af arbejdsgivers goder

Efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, betragtes ”vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods” som skattepligtig indkomst.

Det følger videre af ligningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt., skal den skattepligtige værdi af de i § 16, stk. 1, omhandlede goder fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel, medmindre andet følger af stk. 4-16.

Motorcykler er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4-16, og beskatningsværdien af den vederlagsfri benyttelse fastsættes derfor til markedsværdien heraf.

I SKM2003.126.ØLR er det – i overensstemmelse med fast administrativ praksis, jf. cirkulære nr. 202 af 13. december 1993, pkt. 2.2.1, og senest Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C,A.5.1.2 – fastslået, at hvis benyttelsen af motorcyklen har karakter af et (løbende) lån af formuegodet i en periode, skal værdien heraf fastsættes som den leje, som godet kunne lejes til for den pågældende periode på det frie marked. I sagen indledte landsretten således også med at fastslå, at den skattepligtige havde haft rådighed over motorcyklen.

Biler er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, og af bestemmelsens 1. pkt. følger, at den skattepligtiges private benyttelse af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 8. pkt.

Lystbåde er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, og af bestemmelsens 1. pkt. følger, at den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. Moms og levering. Endvidere følger det af ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt., at såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året.

Ved afgørelsen af, om der er grundlag for beskatning af fri bil og/eller fri lystbåd er det afgørende således, om bilen/båden har været stillet til rådighed for den skattepligtige. For biler og båd, er det selve rådigheden over formuegodet, der beskattes, og ikke den faktiske (private) benyttelse, jf. UfR 2005.2427 H, SKM2012.1.ØLR og SKM2009.93.ØLR. 

Hvis den skattepligtiges benyttelse af eller rådighed over et formuegode viser sig ved, at brugsretten i den skattepligtiges interesse overlades til tredjemand, vil den skattepligtige fortsat være skattepligtig, jf. f.eks. SKM2009.247.VLR.

3.2 Særligt om beskatning af fri bil

Ved beskatningen af fri bil sondres der mellem, om bilen er indregistreret til privat benyttelse, eller om der er tale om en gulpladebil. For biler indregistreret til privat benyttelse vil formodningsregler i en række situationer føre til, at bilen anses for at være stillet til rådighed for den skattepligtige. Det gælder f.eks., hvis køretøjet er placeret på privatadressen.

For gulpladebiler, hvoraf der hverken er betalt moms eller privatbenyttelsesafgift, gælder derimod ikke særlige formodningsregler, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C,A.5.14.1.12.

Hvis der for en gulpladebil foreligger omstændigheder, som indikerer, at bilen alligevel anvendes privat, påhviler det dog skatteyderen at godtgøre, at bilen ikke anvendes privat. Det kan eksempelvis være, hvor SKAT i forbindelse med en razzia standser bilen i et privat ærinde, eller at en ikke ansat person benytter bilen, jf. SKM2013.360.VLR. Allerede ved én privat kørsel vender bevisbyrden for, at der ikke foreligger rådighed, således at det er den skattepligtige, der må bevise, at bilen ikke stod til rådighed på trods af den private kørsel, jf. f.eks. SKM2012.150.VLR.

Om denne bevisbyrde har Vestre Landsret – hvis begrundelse efterfølgende blev tiltrådt af Højesteret, jf. SKM2009.239.HR – anført følgende i SKM2007.522.VLR:

”Denne formodning kan ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug. Det er heller ikke tilstrækkeligt, at der er en privatbil i husstanden. Derimod kræves det, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel. Et sådant bevis kan navnlig – og efter retspraksis i realiteten på eneste måde – føres ved, at der udarbejdes et kørselsregnskab” (mine understregninger)

Hvis skatteyderen ikke løfter denne bevisbyrde, finder reglerne om rådighedsbeskatning i ligningslovens § 16, stk. 4, 1.-9. pkt. anvendelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 10. pkt.

…

4.1 Fri båd

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af fri lystbåd i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, fordi han har haft rådighed over G1’ båd.

4.1.1 Ejerskabet til båden

Ifølge købsaftale af 15. maj 2003 (bilag 15 og 33) købte ”G1” denne dato en båd af mærket Båd-1 for kr. 225.000,- af LM. Det fremgår ikke under angivelsen af køber, om det var G1 eller G7, der erhvervede båden, men interessentskabets CVR-nr. er påført aftalen med håndskrift.

Idet det endvidere fremgår af G7's regnskab (bilag AI), at båden blev købt af interessentskabet, kan dette lægges til grund i sagen.

Båd-1 blev imidlertid samtidig med G1’ overtagelse af interessentskabets virksomhed pr 1. januar 2004 overtaget af anpartsselskabet og optaget i dette selskabs regnskab som ”materiel til videre salg”, der var indeholdt i balanceposten ”varelager”, jf. årsrapporterne fra 2004-2009 (bilag 7-12), specifikationerne til Y1-by-delen af anpartsselskabets årsregnskab (bilag AN) og udtrækket fra selskabets regnskabssystem (bilag R).

Af G1’s årsregnskab for 2003 (bilag AI) fremgår under omsætningsaktiver en samlepost på kr. 555.814 bestående af ”Varebeholdninger” på kr. 330.814 og ”Båd indkøbt til videresalg” på kr. 225.000,- (regnskabet, s. 9). Tilsvarende poster fremgår af specifikationerne til Y1-by-delen af anpartsselskabets årsregnskab (bilag AN, s. 6), idet ”Varebeholdninger” dog er benævnt ”Overtaget varelager”, og ”Båd indkøbt til videresalg” er benævnt ”Materiel til videre salg”.

Af saldobalancerne for 2006-2011 i udtrækket fra selskabets regnskabssystem fremgår, at der på konto-1 ”materiel til videre salg” er bogført kr. 676.800,- (bilag R, s. 6, 8, 10 henholdsvis 12-14).

Det fremgår endvidere af udtrækket, at der den 31. december 2006 er posteret kr. 451.800,- på konto-1 med teksten ”…”, jf. nærmere herom i afsnit 4.3 nedenfor om fri motorcykel.

Forud for posteringen af motorcyklen under ”materiel til videre salg”, udgjorde denne regnskabspost således kr. 225.000,-, svarende til anskaffelsessummen for Båd-1.

I overensstemmelse med, hvad A tidligere har forklaret (bilag A, s. 1, 3., afsnit, bilag M, s. 3,2. afsnit, og tilmed stævningen, s. 8, 6. afsnit ff.), skal det lægges til grund, at disse resterende kr. 225.000,- udgøres af Båd-1. Det understøttes af, at A ikke har opfyldt Skatteministeriet opfordring (19) til at dokumentere postens sammensætning (fremsat i duplikken, s. 2, 3. afsnit), jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt. Opfordringen er ikke – som hævdet af A et forsøg på at ”vende bevisbyrden rundt” (processkrift 1, s. 2, 4. afsnit, og processkrift 2, s. 3, 6. afsnit) – men et udslag af, at A er nærmest til at redegøre for indholdet af den bogføring, som han efter selskabslovgivningens regler var personligt ansvarlig for.

Allerede som følge heraf skal det videre lægges til grund, at G1, var ejer af båden i indkomstårene 2004-2011, jf. f.eks. UfR 2006.1058 H (SKM2006.38.HR) og UfR 2006.2433 H.

Til yderligere støtte herfor henviser Skatteministeriet til, at A har givet skiftende og Y14-land usammenhængende forklaringer om Båd-1. jf. ligeledes retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt.

Den oprindelige forklaring til SKAT var, at Båd-1 blev købt med henblik på videresalg, og at båden brændte kort tid herefter (bilag A, s. 1, 3., afsnit).

Under nærværende retssag har A ændret sin forklaring til, at Båd-1 i stedet er blevet afhændet i en byttehandel, at der herefter blev indgået en yderligere byttehandel, og at det var denne tredje båd, der brændte (stævningen, s. 4, næstsidste afsnit ff.), samt i øvrigt anført, at SKATs mødereferat (bilag A) må bero på en misforståelse (processkrift 1, s. 2, 1. afsnit).

Hertil bemærkes for det første, at det nu beskrevne forløb med flere byttehandler og en brændt båd i sig selv forekommer usædvanligt og – når henses til bevismanglen – tillige Y14-land usandsynligt.

For det andet bemærkes, at A ikke har godtgjort, at Båd-1 blev afhændet som hævdet. Ud over A’s egen forklaring har han alene fremlagt en faktura fra G7 (bilag 16) og et billede af en båd (bilag 17), mens der ikke er nogen objektive beviser for, at Båd-1 blev afhændet. Tværtimod modsiges A’s forklaring af, at hans søn, IJ, er fotograferet på båden i (i hvert fald) 2008, 2009 og 2011 (bilag B sammenholdt med bilag C).

For det tredje bemærkes, at A også har anført forklaringen om, at det var Båd-1, som brændte, i indsigelsen over for SKATs agterskrivelser (bilag M, s. 3, 4. afsnit ff.), og desuden gentaget forklaringen både i klagen til skatteankenævnet og i klagen til Landsskatteretten (bilag 1, s. 3, tredjesidste afsnit, og s. 9, 3. afsnit). Det ligger derfor fast, at der ikke er tale om nogen ”misforståelse” fra SKATs side.

A’s forklaring om, at G1 ikke ejede nogen båd, og at den speedbåd, som interessentskabet ifølge A senest ejede, brændte og blev bortskaffet i august/september 2003, harmonerer heller ikke med, at der på G1’ konto er posteret et køb på kr. 6.704,05 hos G9 den 28. juli 2008 (bilag 8). A har heller ikke kunnet give nogen plausibel forklaring på dette køb trods opfordret hertil (opfordring 8, svarskriftet, s. 3, 4. afsnit). I stedet har A oprindelig bestridt, at udgiften var afholdt (replikken, s. 3, 3. afsnit) samt henvist til et kontoudtog (bilag 34), og efterfølgende hævdet, at der skulle være tale om et varekøb, hvilket imidlertid er udokumenteret og i dårlig overensstemmelse med G1’ virksomhed.

Også disse forhold understøtter, at det skal lægges til grund, at G1 ejede båden.

4.1.2 Rådighed over båden

Det skal endvidere lægges til grund, at A har haft rådighed over båden.

G1’ erhvervelse af en motorbåd må i sig selv anses for en usædvanlig disposition, og der er ikke givet nogen erhvervsmæssig begrundelse for købet, der hænger sammen med selskabets virksomhed. Forklaringen om, at båden blev købt med videresalg for øje er ikke underbygget med dokumentation for, at der har været udfoldet for salgsbestræbelser.

Allerede som følge af disse omstændigheder skal det lægges til grund, at G1 stillede Båd-1 til rådighed for A.

Dette understøttes af, at A ikke har fraskrevet sig rådigheden over båden, at der ikke er ført en logbog over sejladsen med båden, og at A’s søn – som anført i afsnit 4.1.1 ovenfor – er fotograferet på båden sammen med sin familie i hvert fald i 2008, 2009 og 2011 (bilag B sammenholdt med bilag C).

At A har haft rådighed over Båd-1 understøttes endvidere af, at hans forklaringer også på dette punkt har været skiftende. Oprindeligt forklarede A fotografierne af sin søn og dennes familie på båden med, at der var tale om en anden båd (bilag A, s. 1, 6.-8. afsnit, og bilag 1, s. 9, 6. og 7. afsnit), mens han nu har forklaret, at det alligevel var den samme båd, som imidlertid var købt af sønnens bekendte (stævningen, s. 9, 1. afsnit).

Idet G1, som A var direktør for, har stillet Båd-1 til rådighed for ham i indkomstårene 2004-2011, skal han beskattes af værdien efter ligningslovens § 16, stk. 6. Det samme gælder indkomståret 2003, hvor båden var ejet af interessentskabet, idet det er uden betydning, om båden var stillet til rådighed af anpartsselskabet eller interessentskabet, jf. duplikken, s. 2, næstsidste afsnit.

Det er derfor korrekt, når skattemyndighederne har foretaget beskatning af hos A af fri båd i 31 uger i indkomståret 2003 og i 52 uger i indkomstårene 2004-2011.

4.1.3 Subsidiære synspunkter om beskatning af fri båd

Såfremt retten finder, at interessentskabets ejerskab udelukker, at der kan ske rådighedsbeskatning i fuldt omfang, skal sagen hjemvises til fornyet behandling med henblik på stillingtagen til, i hvilket omfang der er grundlag for fortsat at rådighedsbeskatte A i 2003.

Til A’s synspunkt om, at opgørelsesgrundlaget er forkert (processkrift 1, s. 3, 1. afsnit), bemærkes, at allerede fordi det ikke er nærmere bevist, hvilken ”tredje båd samt en trailer”, ribbåden angiveligt blev byttet til, er der ikke grundlag for at hjemvise sagen af denne grund. Hvis retten imidlertid finder det bevist, at der – som hævdet af A (f.eks. replikken, s. 3, 4. afsnit) – er tale om en anden båd, der ikke har en anskaffelsespris på kr. 225.000,-, må sagen hjemvises til fornyet behandling med henblik på den beløbsmæssige opgørelse af beskatningsværdien.

4.2 Frie biler

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af de tre nedennævnte biler i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse, fordi G1 har stillet dem til rådighed for ham.

4.2.1 Bil-1 (…Q2)

A importerede den 22. maj 2006 en Bil-1 fra Y3-land. Trods opfordringer om at fremlægge købsaftale samt dokumentation for købesummens betaling (opfordring 9, svarskriftet, s. 4,5. afsnit) har A ikke fremlagt disse dokumenter.

Bil-1 er indregistreret til privat benyttelse med selskabet som ejer (bilag L), og den er ubestridt anvendt privat. På trods af bilens registreringsforhold har A imidlertid hævdet, at bilen ikke er ejet af G1, men af ham personligt (stævningen, s. 5, 5. afsnit).

Spørgsmålet er alene, om bilen er ejet af G1 eller af A, idet det er ubestridt, at A skal beskattes, såfremt retten finder, at selskaber ejer bilen.

Som følge af registreringsforholdet er det A, der har bevisbyrden for, at selskabet alligevel ikke var ejer af bilen, hvilket A havde særlig anledning til at sikre sig beviser herfor, såfremt det vitterlig alene var af forsikringsmæssige grunde, at bilen blev indregistreret i selskabets navn.

Når henses til den sammenblanding, der har været mellem A’s og selskabets midler, jf. også SKATs afgørelse pkt. 2 (bilag 5, s. 6, 3. afsnit ff.), påhviler det endvidere A at føre et sikkert bevis for, at han selv har afholdt udgifterne til bilen, jf. f.eks. UfR 2002.2633 H (SKM2002.487.HR). Et sådant sikkert bevis er ikke ført.

Det er ikke bevist, at A har afholdt driftsudgifterne til Bil-1. Tværtimod kan det lægges til grund som ubestridt, at det er selskabet, der i hvert fald i første omgang har betalt udgifterne for Bil-1 (bilag 36 og 40).

Den omstændighed, at selskabets udgifter efterfølgende er bogført på A’s mellemregningskonto (bilag 38 og 39) kan ikke føre til, at han ikke skal rådighedsbeskattes. For det første ændrer bogføringerne ikke ved, at selskabet er ejer af bilen, og for det andet er det udokumenteret, at A endeligt har afholdt udgifterne, hvorved bemærkes, at en bogføring på mellemregningskontoen ikke kan sidestilles hermed.

Det er derfor korrekt, når skattemyndighederne har foretaget beskatning hos A af fri bil i 8 måneder i indkomståret 2006 og i 12 måneder i hvert af indkomstårene 2007-2011.

A’s synspunkt om, at Skatteministeriet skulle være bundet af, at det i duplikken blev anført, at ”Bil-1 blev købt i Y3-land til 7.500 EUR”, og at ministeriet nu skulle have bevisbyrden for, hvad A har købt bilen for i Y3-land, er uden retligt grundlag, og ministeriet har ikke herved tilsluttet sig noget.

Efter retsplejelovens § 358, stk. 1 modsætningsvis, kan en part som hovedregel frit fremsætte nye anbringender under sagens forberedelse, og der er ikke grundlag for at anse Skatteministeriets bemærkning i duplikken for en bindende proceserklæring, jf. f.eks. UfR 2006.852 H, UfR 2000.310 H og UfR 1986.501 H.

Det gælder så meget desto mere, når henses til, at Skatteministeriet i duplikken (s. 3, 2. afsnit) genfremsatte opfordring 9, hvorved A igen blev opfordret til at fremlægge købsaftale samt dokumentation for betaling af købesum, indregistrering og løbende udgifter til bilen, hvilket han ikke gjorde og fortsat ikke har gjort.

4.2.2 Bil-2 (…Q3)

G1 leasede i oktober 2007 Bil-2 6,0 V8 af F3-Finans (bilag 45).

En Bil-2 er både meget luksuriøs og meget kraftfuld bil, der samtidig har meget ringe brændstoføkonomi (bilag T), hvilket skal inddrages ved vurderingen af, om A skal beskattes af fri bil, jf. f.eks. SKM2017.179.ØLR. Endvidere skal det inddrages, at G1 i forvejen var i besiddelse af en Bil-5 (bilag 35, s. 6), der ubestridt besad egenskaber lignende Bil-2’s (bortset fra at Bil-5 var en dieselbil og betydeligt mere økonomisk) og ligeledes var forsynet med anhængertræk.

Bil-2 blev indregistreret på gule plader, men er ikke uegnet til privatbrug. Bilen er således ikke specialindrettet som hævdet af A (replikken, s. 5, 1. afsnit), jf. f.eks. UfR 2006.2688 H (SKM2006.481.HR) og SKM2013.671.ØLR samt til illustration SKM2008.354.SKAT, hvorved i øvrigt bemærkes, at Skatteministeriets opfordring 20 (duplikken, s. 3, næstsidste afsnit) ikke er blevet besvaret.

Det er ubestridt, at bilen – som det også fremgår af fremlagte fotografier (bilag F og U), mailen fra Kommunen (bilag Æ) og rapporten om ransagningen hos A’s søn, KR (bilag Ø) – har været parkeret på såvel A’s som KR private adresser (stævningen, s. 10, sidste afsnit og s. 11, 1. afsnit). Det er også ubestridt, at der – som det ligeledes fremgår af ransagningsrapporten (bilag Ø) – har været monteret et barnesæde i bilen (stævningen, s. 11, 2. afsnit).

A har desuden erkendt, at bilen i hvert fald i et enkelt tilfælde blev anvendt privat (bilag A, s. 2, 4 afsnit f.).

Det er endvidere ubestridt, at bilen er anvendt af KR, og det kan ikke anses for bevist, at han var anset i G1, hvorved bemærkes, at der ikke er fremlagt ansættelseskontrakt, lønsedler eller lignende beviser for, at han arbejdede i virksomheden.

Under disse omstændigheder er der en formodning for, at Bil-2 har været anvendt til privat kørsel.

Formodningen for privat rådighed kan ikke afkræftes blot ved (efterfølgende) at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug eller er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig brug. Som anført i afsnit 3.2 ovenfor kræves der et konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, og dette bevis – i praksis i form af en kørebog – er ikke ført.

Synspunktet om, at Bil-2 har været anvendt som led i G1’ samarbejde med G11 (processkrift 1, s. 4, 4. afsnit) kan for det første ikke føre til, at der ikke skal ske beskatning, og er for det andet slet ikke bevist. Tværtimod indikerer samarbejdsaftalen mellem G10 og G11 (bilag 60), at transport af udlejningsbiler ikke var en del af aftalen, jf. særligt aftalens § 2, stk. 1, 2. pkt., og Bil-2 kan derfor ikke have været anvendt hertil.

Tilsvarende kan synspunktet om, at Bil-2 har henstået på værksted i perioden oktober 2007 til august 2008 (replikken, s. 5, 2. afsnit) ikke føre til, at der ikke skal ske beskatning, da A fortsat har haft rådighed over bilen, jf. SKM2011.262.VLR. Det er i øvrigt hverken bevist, at bilen ikke kunne bruges fra oktober 2007 til august 2008, eller at bilen faktisk henstod på værkstedet. Erklæringen fra G3 (bilag 48) er efter sit indhold ikke bevis herfor – heller ikke efter påførslen af stelnummeret (jf. herved processkrift 2, s. 5, 5. afsnit).

A har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse, og det er derfor korrekt, når skattemyndighederne har foretaget beskatning af fri bil i 12 måneder i indkomstårene 2008-2011.

Der er i øvrigt ikke noget grundlag for A’s (nye) ikke nærmere begrundede synspunkt om, at beskatningsgrundlaget ikke er opgjort korrekt (processkrift 2, s. 5, næstsidste afsnit), jf. udskrift fra G13 (bilag AA), der også var vedlagt SKATs afgørelse (bilag 5, s. 2., 2. afsnit).

4.2.3 Bil-3 (…Q4)

G1 leasede i juli 2008 endnu en bil, nærmere bestemt en Bil-3 (bilag 25).

Ligesom en Bil-2 er en Bil-3 en både meget luksuriøs og meget kraftfuld bil, der samtidig har meget ringe brændstoføkonomi (bilag V). Også for Bil-3 vedkommende skal dette forhold, samt det forhold, at G1 ejede en Bil-5 med tilsvarende egenskaber, inddrages i vurderingen.

Bil-3 blev indregistreret på gule plader, men er ikke uegnet til privatbrug, og det er ubestridt, at bilen ikke var specialindrettet.

Det er ligeledes ubestridt, at A’s søn, IJ, blev stoppet i bilen i januar 2010 under transport af x-kg hash, ligesom det er ubestridt, at bilen var placeret på IJ’s bopæl den 21. december 2011.

Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at bilen ikke har været til rådighed for privat brug, jf. det anførte i afsnit 3.2 ovenfor.

Idet A heller ikke for så vidt angår denne bil har løftet bevisbyrden (ved fremlæggelse af kørselsregnskab), er det korrekt, at skattemyndighederne har foretaget beskatning af fri bil i 6 måneder i indkomståret 2008 og i 12 måneder i hvert af indkomstårene 2009-2011.

4.3 Fri motorcykel – (kopi af) Motorcykel-1 (…Q1)

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af sin benyttelse af G1’s motorcykel, således at beskatningsværdien fastsættes til lejeværdien af den pågældende motorcykel, idet A’s benyttelse svarer til, at han haft lånt motorcyklen af selskabet.

G1 købte den 7. juni 2006 en Motorcykel-1 for kr. 451.800,- af G12. På den oprindelige slutseddel blev køber anført som ”IJ” med angivelse af selskabets adresse og IJ’s CPR-nummer (bilag Ø), mens køber på en efterfølgende udgave af slutsedlen blev selskabet anført som ”…” (bilag 20). Motorcyklen blev indregistreret (…Q1) til privat personkørsel med selskabet som ejer (bilag 19).

Idet A’s benyttelse af motorcyklen svarer til, at han har lånt den af G1, skal han i overensstemmelse med fast administrativ praksis og retspraksis beskattes af det beløb, som det havde kostet at leje motorcyklen på det frie marked, jf. senest Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C,A.5.1.2, SKM2003.126.ØLR samt SKM2017.179.ØLR.

G1’ erhvervelse af en motorcykel er i sig selv en usædvanlig disposition, og der er ikke givet nogen erhvervsmæssig begrundelse for købet, der hænger sammen med driften af tankstationerne. Dette forhold, og det forhold, at IJ var påført den oprindelige slutseddel, understøtter, at formålet med købet var, at motorcyklen skulle udlånes til A og IJ med henblik på deres private benyttelse.

At A har lånt motorcyklen understøttes også af, at både han og IJ har anvendt motorcyklen privat (bilag A, s. 3, 6. afsnit), at A ikke har fraskrevet sig rådigheden over motorcyklen, at der ikke er ført kørselsregnskab, og at der ikke foreligger dokumentation for, at motorcyklen er anvendt af selskabet i forbindelse med tankstationsvirksomheden.

Forklaringen om, at motorcyklen blev købt med videresalg for øje og som blikfang er ikke underbygget med dokumentation for, at der har været udfoldet for salgsbestræbelser, eller at motorcyklen har været anvendt til reklame. Den fremlagte plakat (bilag 42) dokumenterer alene, at der var motorcykeltræf i Y16-land og ikke, at deltagelsen i træffet var med henblik på salg.

Den fremlagte erklæring fra og kommissionsaftale med G2 (bilag 43) dokumenterer heller ikke, at A ikke har kunnet benytte motorcyklen, jf. herved SKM2008.950.VLR.

Der er endvidere ikke grundlag for at reducere beskatningen, fordi motorcyklen har været til reparation og har været beslaglagt.

Skatteministeriet fremsatte i sit processkrift A en række opfordringer om de nærmere omstændigheder vedrørende reparationen og beslaglæggelsen af motorcyklen. Idet A alene i begrænset grad har opfyldt opfordring A og B og ikke har forholdt sig til endsige opfyldt opfordring C og D, samt når i øvrigt henses til de foreliggende oplysninger i sagen, må det lægges til grund, at beslaglæggelsen og reparationen beror på A’s forhold, jf. herved også retsplejelovens § 344, stk. 2, 1. pkt., og at motorcyklen ikke har været utilgængelig som følge af reparation i mere end et år som ellers hævdet af A.

Under sagen har Skatteministeriet konstateret, at beskatningsværdien af motorcyklen – der ellers ikke var anfægtet af A – ikke er opgjort korrekt, idet der ved opgørelsen blev taget udgangspunkt i satserne for fri bil, jf. modsætningsvis SKM2003.126.ØLR. Desuden er der ikke ved opgørelsen taget stilling til, om der er grundlag for at nedsætte beskatningsværdien, fordi motorcyklen ikke var en original Motorcykel-1, men derimod en kopi, jf. herved den kriminaltekniske erklæring om motorcyklen (bilag AB).

Som følge heraf skal spørgsmålet om beskatningsværdien af motorcyklen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

4.4 SKATs overholdelse af fristreglerne

Det er ubestridt, at ansættelserne vedrørende indkomstårene 2008-2011 er rettidige (processkrift 1, s. 5, 4. afsnit). Spørgsmålet om SKATs overholdelse af fristreglerne er således alene relevant for indkomstårene 2003-2007.

4.4.1 Indkomstårene 2006-2007

Told-og skatteforvaltningen skal som udgangspunkt foretage ordinær skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristerne § 26 stk. 1 og 2, først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

A er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og transaktionerne mellem ham og G1 har karakter af kontrollerede transaktioner, hvorfor den forlængede ligningsfrist på seks år finder anvendelse, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H. (SKM2014.504.HR)

Idet SKAT varslede forhøjelserne af A’s indkomst for 2006 og 2007 den 3. april 2012 (bilag 2) og dermed inden den 1. maj 2012 er varslingen rettidig.

Vedrørende ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., henvises til det anførte i afsnit

4.4.2.3 nedenfor.

Subsidiært gøres det gældende, at der kan ske ekstraordinær ansættelse af A’s indkomst efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. det anførte i afsnit 4.4.2 nedenfor.

4.4.2 Indkomstårene 2003-2005

4.4.2.1 Grov uagtsomhed

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne ekstraordinært kan ansætte en skattepligtig indkomst, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A har ikke selvangivet, at hans selskab har stillet en båd, en motorcykel og tre biler til rådighed for ham og hans sønner.

Når henses til de involverede værdier og de pågældende aktivers karakter, samt at der er tale flere situationer, hvor A har ladet selskabet erhverve aktiver med henblik på privat anvendelse, har A således mindst groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2004 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. TfS 1996, 413 V. I øvrigt bemærkes, at afgørelsen af, om der foreligger et strafansvar, er uden betydning, jf. f.eks. UfR 2011.1458H. (SKM2011.205.HR)

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til ekstraordinært at ansætte A’s indkomst for disse indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

4.4.2.2 Reaktionsfristen

Skattemyndighederne må kun ændre skatteansættelsen ekstraordinært, hvis dette er varslet inden 6 måneder efter, at SKAT kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor myndigheden er kommet i besiddelse af det korrekte og fyldestgørende materiale, der kan anvendes som grundlag for en korrekt ansættelse, jf. f.eks. SKM2014.683.VLR og SKM2014.214.ØLR.

Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen, er, at A har haft rådighed over motorcyklen, bilerne og båden til privat benyttelse. Det er derimod ikke det forhold, at SKAT konstaterer, at selskabet er i besiddelse af disse aktiver.

Dette tidspunkt forelå tidligst efter ransagningen den 23. november 2011, da skattemyndighederne kom i besiddelse af de billeder, der viser den private benyttelse af aktiverne.

Agterskrivelsen vedrørende indkomstårene 2003-2007 blev fremsendt den 3. april 2012 (bilag 2), og fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor ikke overskredet.

4.4.2.3 Ansættelsesfristen

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A løbende har anmodet om udsættelse af 3-månedersfristen, og at ansættelsen er sket rettidigt ved afgørelse af 12. oktober 2012 (bilag 5).

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges.

SKAT udsendte som nævnt agterskrivelse vedrørende indkomstårene 2003-2007 den 3. april 2012 (bilag 2).

A’s daværende repræsentant, advokat PÅ, anmodede den 26. april 2012 om aktindsigt i sagen og om 3 ugers udsættelse på bemærkninger til agterskrivelsen fra det tidspunkt, hvor aktindsigt blev bevilget (bilag H). SKAT bevilgede som følge heraf den 2. maj 2012 aktindsigt, og repræsentantens frist for bemærkninger blev ved samme skrivelse udsat til den 29. maj 2012 (bilag I).

Den omstændighed, at fristen blev udsat i mere end tre uger, er uden betydning, allerede fordi A allerede den 14. maj 2012 (og således inden tre uger efter meddelelsen af aktindsigt) anmodede om yderligere udsættelse på 4 uger fra det tidspunkt, hvor SKAT udsendte agterskrivelser vedrørende indkomstårene 2009-2010 (bilag J). Der er desuden ikke noget grundlag for at indfortolke i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., at fristen kun kan forlænges med netop det antal dage/uger, som den skattepligtige anmoder om.

Ved skrivelse af 16. maj 2012 imødekom SKAT udsættelsesanmodningen, således at fristen blev udsat til den 27. juli 2012. Udsættelsesanmodningen blev bekræftet af SKAT i agterskrivelsen vedrørende indkomstårene 2009-2011 af 4. juni (bilag 4).

Også på dette punkt er det uden betydning, at SKAT udsatte fristen med mere end de 4 uger, som A anmodede om, idet A den 1. juli 2012 – og dermed mindre 4 uger efter SKATs udsendelse af agterskrivelser for 2009 og 2010 – anmodede om, at der blev holdt et møde med SKAT (bilag M, s. 8, 2. afsnit).

SKAT bekræftede modtagelsen den 2. juli 2012 (bilag N, s. 9 f.) og anførte samtidig følgende vedrørende mødet og fristen for at træffe afgørelse i sagen:

”Det skal hermed bekræftes at SKAT har modtaget jeres indsigelse rettidigt.

Der vedlægges kopi af de 2 efterfølgende agterskrivelser der har været sendt til A.

På grund af afholdelse af ferie, vil SKAT foreslå et møde den 23. august kl. 10 på Y22-adr, såfremt I kan acceptere, at SKAT skal have en frist på 14 dage fra mødet er afholdt, eller I evt. efterfølgende har fremsendt yderligere indsigelser, til at gennemgå jeres bemærkninger, inden der fremsendes kendelse.

Hvis mødedatoen ikke passer, er I velkommen til at kontakte undertegnede for at aftale en ny dato. Undertegnede holder ferie i ugerne 28, 29 og 33.

I bedes venligst bekræfte, at i acceptere udsættelsen for fremsendelse af kendelse og mødedatoen, eller fremkomme med en ny dato for afholdelse af et møde” (mine understregning)

A accepterede SKATs betingelse, idet der blev aftalt møde den 30. august 2012 (bilag N, s. 4 ff.).

Den 30. august 2012 afholdt SKAT møde med A og hans daværende repræsentant.

På mødet blev det drøftet, om der var mulighed for at finde en løsning, der ikke involverede en længere sag med tilhørende klagesager. Det blev aftalt, at SKAT skulle vende tilbage med et nyt forslag til afgørelse, og SKAT kom derfor med et nyt oplæg til afgørelse efter at have gennemgået de bemærkninger og det materiale, som A udleverede på mødet af 30. august 2012, jf. SKATs referat af mødet (bilag A, s. 3,7. afsnit) og mailkorrespondancen i sagen (bilag N, s. 2, og bilag O)

SKATs oplæg blev fremsendt til A’s advokat den 25. september 2012 (bilag N, s. 2).

Af mailen fremgår bl.a., at

”På mødet gav alle parter udtryk for, at være interesseret i, at vi fandt frem til en løsning, så vi ikke skulle gennem en længere sag, med tilhørende klagesager. ”

Der blev herefter korresponderet om, hvorvidt der i stedet kunne ske udlodningsbeskatning med et beløb svarende til bådens anskaffelsessum frem for løbende rådighedsbeskatning af båden (bilag N, s. 1-2, og bilag P), afslutningsvis i form af følgende mail af 26. september 2012 fra A’s advokat (bilag P, s. 1):

”Jeg vil naturligvis forelægge din mail for A, men jeg vil sige, at uden en løsning på båden, tror jeg næppe, at der er udsigt til nogen "forligsmæssig" løsning desværre”

Mandag den 8. oktober rykkede SKAT A’s advokat for svar på det fremsendte, men modtog intet svar (bilag Q).

Den 12. oktober 2012 udsendte SKAT herefter afgørelse vedrørende samtlige indkomstår (bilag 5).

Idet parterne på mødet den 30. august 2012 aftalte, at SKAT skulle fremkomme med et nyt oplæg til afgørelse, og idet SKAT traf afgørelse umiddelbart efter, at det stod klart, at A ikke ville fremkomme med yderligere bemærkninger, er afgørelsen truffet rettidigt. I aftalen om, at SKAT skulle fremkomme med et nyt oplæg, lå således også (implicit), at ansættelsesfristen blev udskudt, jf. SKM2010.131.ØLR, der angår den parallelle bestemmelse i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1).

I den sag havde skatteyderens advokat aftalt et møde med SKAT den 3. august 2004, dvs. tre dage efter udløbet af ansættelsesfristen den 1. august 2004. Landsretten anførte:

"Mødet i skatteforvaltningen kom i stand efter anmodning fra advokat A, og efter de foreliggende oplysninger og den afgivne forklaring fra V finder landsretten, at det må lægges til grund, at det var efter anmodning fra advokat A's kontor og under hensyntagen til advokat A's forhold, at mødetidspunktet blev aftalt til den 3. august 2004. Landsretten tiltræder herefter, at der i anmodningen om mødets afholdelse på det pågældende tidspunkt og aftalen herom implicit har været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, der blev imødekommet af hensyn til A's muligheder for at varetage sine interesser. Skatteansættelsen blev foretaget den 9. august 2004 og landsretten finder, at skatteforvaltningen ikke i kraft af den nævnte regel i § 34, stk. 1, var afskåret herfra." (Mine understregninger og fremhævelser).

I nærværende sag havde SKAT udtrykkeligt anført, at afholdelsen af mødet var betinget af, at ansættelsesfristen blev udskudt, og i lighed med landsretssagen blev SKATs afgørelse truffet umiddelbart efter det stod klart, at skatteyderen – her A – ikke ville fremkomme med yderligere.

At ansættelsesfristen var udskudt efter A’s anmodning, og at SKATs afgørelse dermed blev truffet inden ansættelsesfristens udløb, understøttes af, at A – selvom han fremsatte en anden formalitetsindsigelse om, at der ikke forelå grov uagtsomhed – ikke gjorde gældende over for skatteankenævnet eller Landsskatteretten, at afgørelsen ikke var truffet rettidigt (bilag 1, s. 4, 4. afsnit ff., og s. 8, fjerdesidste afsnit ff.).

4.4.2.4 Begrundelsesmangler

Det forhold, at SKAT i sin endelige afgørelse ikke redegjorde for hjemmelsgrundlaget for den ekstraordinære ansættelse (replikken, s. 7, sidste afsnit) kan ikke føre til ugyldighed, særligt når henses til, at forholdet allerede var nærmere begrundet i SKATs agterskrivelse, afsnit 1.4 (bilag 2, s. 3, 4. afsnit f.), hvilken SKATs endelige afgørelse skal ses i sammenhæng med.

Selv hvis det antages, at der foreligger en begrundelsesmangel, kan denne efter sin karakter ikke føre til, at SKATs afgørelse er ugyldig, idet manglen i givet fald har været konkret uvæsentlig. For det første er SKATs ekstraordinære ansættelse korrekt, og for det andet angik A’s klage til skatteankenævnet og Landsskatteretten også anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27 (bilag 1, s. 4, 4. afsnit ff., og s. 8, fjerdesidste afsnit ff.). Det er således alene kvalificerede og konkret væsentlige begrundelsesmangler, der kan føre til ugyldighed, jf. f.eks. UfR 2000.1504 H, UfR 2002.752 H (SKM2002.149.HR) og UfR 2012.3640, hvilket der ikke er tale om i nærværende sag.

Rettens begrundelse og afgørelse

Om beskatning af fri båd

Parterne er enige om, at G1 pr. 15 maj 2003 købte en båd af mærket Båd-1 for 225.000 kr. A har under skattemyndighedernes behandling af sagen afgivet forskellige forklaringer om Båd-1. Oprindelig har han forklaret, at båden brændte på Y4-by Havn. Senere har han forklaret, at interessentskabet i en handel byttede båden til bl.a. en ribgummibåd, og at denne båd senere blev byttet med en speedbåd, og at det var speedbåden, som brændte. Det skulle alt være sket indenfor perioden maj 2003 til sensommeren 2003. Der er ikke fremlagt dokumentation for sidstnævnte overdragelse.

Henset til A’s skiftende forklaringer om Båd-1, den manglende dokumentation for, at der reelt skete en overdragelse af båden som led i en byttehandel med LJ, den manglende dokumentation for den påståede byttehandel med ribgummibåden til en speedbåd, de regnskabsmæssige registreringer af Båd-1 i interessentskabets årsregnskab for 2003 og i G1’ årsrapporter fra 2004 til 2009 og saldobalancer fra 2006 til 2011, og fotografierne af sønnen IJ og hans datter i Båd-1 i 2008, 2009 og 2011, finder retten uanset de afgivne forklaringer under denne sag, herunder fra LJ, at det godtgjort, at interessentskabet i 2003 og G1 fra 2004 til 2011 var ejere af Båd-1.

Det findes ved forklaringerne fra A og dennes sønner IJ og KR ikke godtgjort, at der var nogen erhvervsmæssig begrundelse for interessentskabets køb af båden, der hænger sammen med interessentskabets virksomhed, og det er ved disse forklaringer og uden dokumentation for reelle salgsbestræbelser ikke godtgjort, at båden blev købt med videresalg for øje. A har ikke fraskrevet sig rådigheden over båden, og der er ikke ført logbog over sejladsen med båden. Henset hertil og til de ovennævnte fotografier af IJ på båden, finder retten det godtgjort, at A har haft rådighed over båden fra 2003 til 2011. Retten finder således, at det er uden betydning for vurderingen, at båden var ejet af interessentskabet i 2003, hvorfor det lægges til grund, at A havde rådighed over båden som anført af skattemyndighederne.

Om beskatning af fri bil Bil-1

Det lægges til grund som ubestridt, at A i maj 2006 importerede en Bil-1 fra Y3-land, at bilen er indregistreret til privat benyttelse med G1 som ejer, og at bilen er anvendt privat siden maj 2006.

A har gjort gældende, at han er ejer af bilen og har været det fra starten, at bilen blev købt med hans egne midler, og at det udelukkende var af forsikringsmæssige grunde, at bilen blev registreret med G1 som ejer.

Efter de foreliggende oplysninger har A hverken godtgjort, at han stod som køber af bilen, at midlerne til købet af bilen hidrørte fra ham selv, eller at han selv har afholdt udgifterne til bilen. Herefter har A ikke godtgjort, at G1 ikke var ejer af bilen i den omhandlede periode. Det lægges derfor i overensstemmelse med registreringen til grund, at selskabet var ejer af bilen.

Om beskatning af fri bil Bil-2

Det lægges til grund, at G1 leasede bilen Bil-2 i oktober 2007, og at bilen er indregistreret på gule plader.

A og KR har begge forklaret, at KR ikke var ansat i G1, men at han hjalp på tankstationerne med it, fragtede udlejningsbiler mellem stationerne og afhentede udlejningsbiler og trailere mv. ved brug af Bil-2, og at bilen var specialindrettet til KR’s brug af bilen til udførelse af arbejde for faren. De har begge bekræftet, at bilen fast har været parkeret på KR’s private adresse, jf. fotografier, og at det var nødvendigt, fordi KR’s familie alene disponerede over én bil og skulle bruge to biler, for at KR kunne udføre arbejdet for sin far. De har endvidere forklaret, at KR førte kørebog ved brugen af bilen, og at de ikke er klar over, hvor kørebogen er blevet af.

Herefter og under hensyn til, at bilen ikke var uegnet til privatbrug, jf. tillige fotografierne af bilens indretning, som ikke forhindrer privat brug af bilen, at bilen fast holdt parkeret på KR’s privatadresse, og at der har været monteret barnesæde i bilen finder retten, at der er formodning for, at Bil-2 har været anvendt til privatkørsel. Uanset forklaringerne om, at bilen blev anskaffet til erhvervsmæssig brug og har været anvendt erhvervsmæssigt, har A ikke uden dokumentation herfor i form af kørebøger godtgjort, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Det anførte om, at bilen har henstået på værksted i perioden fra oktober 2007 til august 2008, og at bilen derfor ikke har kunnet anvendes i den periode, kan ikke føre til et andet resultat, da A fortsat har haft rådighed over bilen.

Om beskatning af fri bil Bil-3

Det lægges til grund, at G1 i juli 2008 leasede en Bil-3, at bilen er indregistreret på gule plader, og at bilen ikke er uegnet til privatbrug. Det er ubestridt, at bilen ikke var specialindrettet.

Det er ubestridt, at A’s søn IJ anvendte bilen i sit arbejde som ansat i G1, at han blev stoppet i bilen i januar 2010 under transport af x-kg hash, og at bilen stod på IJ’s private adresse den 21. december 2011.

Under disse omstændigheder og uden fremlæggelse af kørebøger har A ikke godtgjort, at bilen ikke har stået til rådighed for privat kørsel.

Det lægges derfor til grund, at A havde rådighed over bilen som anført af skattemyndighederne.

Om beskatning af fri motorcykel ”Motorcykel-1 ”

Det lægges til grund, at G1 købte motorcyklen i juni 2008 til 451.800 kr., og at motorcyklen blev indregistreret til privat personkørsel med selskabet som ejer.

A og IJ har begge forklaret, at motorcyklen blev købt med videresalg for øje og som blikfang for at tiltrække kunder til tankstationen.

Det lægges til grund efter A’s og IJ’s forklaringer, at A har kørt på motorcyklen før og efter købet i privat regi, og at IJ også har kørt på cyklen i privat regi blandt andet en gang, hvor IJ kom til skade.

A, IJ og NL, G2 har alle forklaret, at deltagelsen i motorcykeltræffet i Y16-land var med henblik på salg. Henset til fotografierne fra turen og til, at der ikke er dokumentation for, at der har været udøvet salgsbestræbelser, godtgør forklaringerne ikke i sig selv, at deltagelsen i træffet var med henblik på salg.

Under hensyn til, at der ikke foreligger dokumentation for, at motorcyklen er anvendt af G1 i forbindelse med tankstationsvirksomheden, at A ikke har fraskrevet sig rådigheden over motorcyklen og, at der ikke er ført kørselsregnskab, sammenholdt med den private anvendelse af motorcyklen findes det godtgjort, at A har benyttet motorcyklen svarende til, at han har lånt motorcyklen af selskabet.

A, IJ og NL har alle forklaret, at motorcyklen var i kommission hos G2 i en periode, og at hverken A og IJ har kunnet benytte motorcyklen i den periode. Retten finder, at det hverken ved disse forklaringer eller ved kommissionsaftalen er tilstrækkeligt godtgjort, at A i denne periode rent faktisk ikke kunne benytte motorcyklen. Heller ikke de omstændigheder, at motorcyklen blev repareret, og at motorcyklen blev beslaglagt kan efter de foreliggende oplysninger føre til, at der er grundlag for at reducere beskatningsperioden.

Herefter, og henset til det nedenfor anførte om fristspøgsmålene, og da parterne er enige om, at beskatningsværdien ikke er opgjort korrekt, og at der ikke ved opgørelsen er taget stilling til, om der er grundlag for at nedsætte beskatningsværdien, fordi motorcyklen ikke var en original Motorcykel-1, men en kopi, tager retten påstanden om hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved SKAT til følge.

Om overholdelse af fristreglerne

Parterne er enige om, at skatteansættelserne vedrørende indkomstårene 2009 til 2011 er rettidige.

SKAT udsendte agterskrivelse vedrørende indkomstårene 2003 til 2007 den 3. april 2012, og SKAT traf afgørelse vedrørende indkomstårene 2003 til 2011 den 12. oktober 2012.

De omhandlede dispositioner mellem A og G1 har karakter af kontrollerede transaktioner, hvorfor A er omfattet af skattekontrollovens § 3 B med den følge, at fristen for at foretage ordinær skatteansættelse udløb i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. jf. § 26, stk. 1 og 2. De varslede forhøjelser af A’s indkomst for 2006 og frem skete den 3. april 2012, hvor fristen udløb den 1. maj 2012, og er allerede af den grund rettidige.

Det er ubestridt, at A ikke på noget tidspunkt har selvangivet, at hans selskab G1 stillede de omhandlede aktiver til rådighed for ham og via ham til hans sønner. Aktiverne er alle af større værdi og ses ikke at have en egentlig erhvervsmæssig sammenhæng med driften i selskabet, men er snarere erhvervet med henblik på privat anvendelse. På dette grundlag findes det godtgjort, at A groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelser på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndighederne har derfor i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 været berettigede til ekstraordinært at ansætte A’s indkomst for indkomstårene 2003 til 2005.

Ved ransagningen den 23. oktober 2011 kom skattemyndighederne i besiddelse af fotografier, der viste, at aktiverne blev benyttet privat, og det er først fra dette tidspunkt, at skattemyndighederne er kommet til kundskab med materiale, der viser, at de aktiver, der var registreret i selskabet, blev anvendt privat. Retten finder, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, derfor ikke er overskredet.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. skal en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Efter samme lovs § 27, stk. 2, 4. pkt., skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes, hvis det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges.

SKAT sendte agterskrivelsen den 3. april 2012. I perioden derefter anmodede A’s daværende repræsentant om fristforlængelse den 26. april med 3 uger fra den 2. maj, hvilket blev bevilget til den 29. maj, og den 14. maj om yderligere 4 ugers udsættelse fra det tidspunkt, hvor SKAT sendte agterskrivelser vedrørende indkomstårene 2009 til 2010, hvilket den 16. maj blev imødekommet med frist til den 27. juli og bekræftet i agterskrivelse af 4. juni vedrørende indkomstårene 2009 til 2011. Den 1. juli anmodede A’s repræsentant om et møde med SKAT, og den 2. juli foreslog SKAT blandt andet et møde den 23. august 2012 og anførte ”såfremt I kan acceptere, at SKAT skal have en frist på 14 dage fra mødet er afholdt, eller I evt. efterfølgende har fremsendt yderligere indsigelser, til at gennemgå jeres bemærkninger, inden der fremsendes kendelse. ” A accepterede SKATs betingelse, da mødet blev aftalt til den 30. august 2012. Efter mødet den 30. august korresponderede parterne om en eventuel ”forligsmæssig løsning”. Efter at have afventet svar fra A, og da det stod klart, at han ikke ville fremkomme med yderligere, sendte SKAT afgørelsen af 12. oktober 2012.

Efter samlet vurdering af dette forløb finder retten, at ansættelsesfristen i hele forløbet er udskudt efter anmodning fra A, og at længden af fristen er fastsat under hensyn til dennes forhold og ikke SKATs forhold, hvorved bemærkes, at A accepterede SKATs vilkår for mødet den 30. august. Herefter er SKATs afgørelse af 12. oktober 2012 truffet inden ansættelsesfristens udløb.

Om begrundelseskravet

SKATs afgørelse af 12. oktober 2012 skal ses i sammenhæng med agterskrivelsen af 3. april 2012. Den omstændighed, at SKAT i den endelige afgørelse ikke har redegjort for hjemmelsgrundlaget for den ekstraordinære ansættelse, kan ikke føre til ugyldighed, idet A har kunnet orientere sig om grundlaget i agterskrivelsen.

Herefter tages Skatteministeriets påstand til følge.

Sagsomkostninger

Under hensyn til sagens resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og omfang, herunder at sagen har været hovedforhandlet over tre dage, til 125.000 kr., der dækker udgifter til advokat inklusive moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes, dog således at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på stillingtagen til spørgsmålet om beskatningsværdien af motorcyklen indregistreret som Motorcykel-1 under registreringsnummer …Q1.

A skal inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Landsskatterettens afgørelse