Parter
A
(Advokat Lars Fogh)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Mads Pedersen)
Afsagt af byretsdommer
Stig Kaas
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører:
Spørgsmålet, om sagsøgeren hæfter for yderligere registreringsafgift i forbindelse med køb i Danmark af en parallelimporteret luksusbil med reg.nr. ... .
Sagsøgerens påstand
Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, A, ikke er pligtig til at betale registreringsafgift med kr. 842.672
Sagsøgtes påstand:
Frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten traf den 11. oktober 2010 følgende afgørelse:
"...
Klagen vedrører hæftelse for manglende registreringsafgift i medfør af daværende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har opkrævet yderligere 967.806 kr. i afgift. Klageren har betalt 615.857 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.
Det bemærkes, at klageren har påklaget størrelsen af den afgiftspligtige værdi til Landsskatteretten, journal 10-00112. Beløbet, som der hæftes for, kan derfor ændres.
Sagens faktiske forhold
Klageren står registreret som 1. ejer af bilen af mærket ..., model ... med indregistreringsnummer ... og stelnummer ... . Bilen er importeret til Danmark fra Tyskland og anmeldt til afgiftsberigtigelse som ny bil den 29. august 2007 af sælger G1 ApS. Afgiften er beregnet på baggrund af en faktura fra G2, Liechtenstein, som har angivet salgsprisen til 35.900 EURO, svarende til 267.455 kr. ved anvendelse af den i anmeldelsen anvendte kurs 745, hvorefter den afgiftspligtige værdi (forhandlerpris inkl. moms men uden registreringsafgift) er beregnet til 381.124 kr., og afgiften er beregnet til 615.857 kr., således at bilens handelspris udgør 996.981 kr. Kilometerstanden er angivet til 600 km.
Bilens faktiske pris er 86.546 EURO ekskl. tysk moms ifølge faktura fra G5 GmbH i Tyskland, svarende til 644.768 ved kurs 745. Den afgiftspligtige værdi på dette grundlag er beregnet til 918.794 kr. og registreringsafgiften er beregnet til 1.583.663 kr., således at bilens handelspris udgør 2.502.457 kr.
Den 7. august 2007 har OF fremsendt en e-mail til klagerens ægtefælle, hvor bilens pris er oplyst til 1.960.000 kr. inkluderet en Volvo, som OF tager i bytte. OF har samtidig oplyst, at prisen herhjemme for samme bil er på over 2.400.000 kr. Mailen er vedhæftet en faktura fra G5 GmbH til ukendt modtager, som angiver prisen på bilen i Tyskland til 114.498 EURO svarende til 853.010 kr. ved kurs 745 - på fakturaen er med håndskrift tilføjet, at prisen er 89.100 EURO eksklusiv tysk moms, svarende til 663.795 kr.
Klageren har ifølge udateret salgsslutseddel købt bilen for 1.950.000 kr. Leveringsomkostninger og moms er angivet til 0 kr. Salgsslutsedlen er ikke dateret eller underskrevet af sælger. Betalingen er ifølge aftale sket ved bankoverførsel ved levering af bilen på klagerens adresse.
Den autoriserede forhandler havde oplyst, at den vejledende udsalgspris for den pågældende bil er 2.249.223 kr., svarende til at klageren har opnået en rabat på 13 %. Det er samtidig oplyst, at forhandleren kan give rabat på sin avance.
Klagerens ægtefælle har i januar 2007 købt en luksusbil af G1 ApS og har i den forbindelse bedt sin advokat om at undersøge lovligheden af parallelimport, ligesom han i salgsslutsedlen fik indføjet, at OF hæfter som selvskyldnerkautionist for G1 ApS`s forpligtigelser i henhold til salgsslutsedlen. Den tilføjelse er ligeledes foretaget i klagerens salgsslutseddel.
Klagerens ægtefælle, som har forestået kontakten med OF, er selvstændig erhvervsdrivende og hovedanpartshaver.
G1 ApS er ejet af OF, og selskabet har adresse på ...1, som er sammenfaldende med OFs private bopæl. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14 og har ikke eget udstillingssted eller mail-adresse. I korrespondancen med klagerens ægtefælle har sælger anvendt adressen ...@mail.dk. og underskrevet sig med OF eller OF.
SKATs afgørelse
Der er opkrævet yderligere 967.806 kr. i manglende registreringsafgift.
På baggrund af de atypiske forhold omkring anskaffelsen af et køretøj til mere end 1.900.000 kr. er det SKATs vurdering, at klageren ikke er omfattet af den kreds af bilkøbere, hvor der ikke opkræves registreringsafgift.
Klageren hæfter således for den manglende afgift i medfør af registreringsafgiftslovens § 14 samt dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.
Klagerens påstand og argumenter
Der er ikke grundlag for at opkræve yderligere afgift.
Klageren hæfter ikke for den manglende registreringsafgift, idet klageren hverken vidste eller burde vide, at afgiftsberigtigelsen ikke ville blive foretaget korrekt.
Det har aldrig været meningen - og der er heller ikke hjemmel til -, at ejeren af en bil skal være underlagt en fuldstændig objektiv hæftelse for registreringsafgiften. I overensstemmelse hermed er det fast administrativ praksis, at der alene opkræves registreringsafgift hos en bilkøber, som har handlet hos en forhandler, hvis denne har været i ond tro om afgiftsberigtigelsen.
At klageren var i god tro støttes især på, at parallelimport er en almindelig anerkendt og godkendt måde at sælge biler på, at G1 ApS fremstod som en seriøs forhandler, at prisen for bilen ikke afveg fra det tilsvarende biler kunne erhverves til, henset til at der var tale om en demobil, at klageren ikke har set anmeldelsesgrundlaget og ikke havde noget med afgiftsberigtigelsen at gøre, samt at SKAT ikke selv reagerede på den meget lave værdi i den faktura, som blev benyttet ved afgiftsberigtigelsen.
De oplysninger om købsprisen i Tyskland, som klagerens ægtefælle modtog, gav heller ikke grundlag for mistanke om, at bilen ikke ville blive afgiftsberigtiget korrekt. Klageren og dennes ægtefælle har ikke noget særlig kendskab til eller viden om registreringsafgiftsloven og afgiftsberegningen. Tages der udgangspunkt i en pris i Tyskland på 89.100 EURO ekskl. moms (663.795 kr. ved kurs 745), og regnes der med, at prisen er cirka tre gange højere i Danmark på grund af danske afgifter, er en salgspris i Danmark på omkring 2.000.000 kr. ikke urealistisk. Prisen ifølge fakturaen er således ikke på et niveau, der på nogen måde kan bringe klageren i ond tro.
Det er derimod bemærkelsesværdigt, at SKAT som afgiftsberigtigende myndighed ikke reagerede, selvom SKAT, der - i modsætning til klageren - har adgang til standardpris m.v., var bekendt med det sædvanlige prisniveau for den pågældende biltype. SKAT har anført, at den reelle pris for bilen var cirka 50.700 EURO højere end oplyst ved anmeldelsen til afgiftsberigtigelse, hvorfor SKAT burde have reageret, som den professionelle part. Dette bekræfter med al tydelighed, at klageren var i god tro, og støttes af det forhold, at den politimæssige efterforskning af klagerens ægtefælle, som forestod købet, er indstillet under henvisning til, at netop SKAT selv burde have reageret. Hertil kommer, at klagerens ægtefælle har gjort, hvad han kunne for at sikre sig, at alt gik korrekt til, herunder ved at få sin advokat til at undersøge, om parallelimport af bilen kunne ske lovligt og var godkendt af SKAT.
OF har importeret et stort antal biler fra Tyskland og må allerede af den grund anses som forhandler. Det må have formodningen imod, at SKAT vil hævde, at en person som OF ikke er næringsdrivende med køb og salg af biler, og dermed ikke er skattepligtig af fortjenesten. Det afgørende for, om en person er forhandler, er selvsagt virksomhedens volumen, og ikke om den pågældende har et udstillingssted.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det følger af de almindelige bemærkninger til L 1971 nr. 221 (registreringsafgift af motorkøretøjer mv.), at
"...
afgiftens betaling påhviler principielt den, i hvis navn køretøjet skal registreres efter færdselsloven, men forhandlervirksomheder kan overtage afgiftsforpligtelsen mod at stille fuld sikkerhed [for betalingen].
..."
Dette forudsætter, at forhandlervirksomheder lader sig registrere hos ToldSkat i medfør af registreringsafgiftslovens § 14.
G1 ApS er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, hvorfor klageren, som ejer, hæfter for betalingen af den manglende afgift i medfør af § 19, stk. 2, i den dagældende registreringsafgiftslov, nu § 20, stk. 1.
Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 er, efter sin ordlyd, en objektiv hæftelsesregel, som ikke er betinget af, om ejeren var i ond tro vedrørende den manglende afgiftsbetaling ved erhvervelsen af køretøjet.
Efter administrativ praksis opkræves der imidlertid ikke efterbetaling af afgift hos en køber, som i god tro har købt et køretøj, som ikke er korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler.
Det er en forudsætning for at kunne anses som forhandler i den forstand som omfattes af praksis, at sælger af bilen i et eller andet omfang udadtil har fremstået som forhandler af biler, idet det afgørende for ToldSkats praksis har været hensynet til omsætningssikkerheden.
G1 ApS har ikke haft egen udstilling af biler, hjemmeside, eller lignede, som overfor omverdenen har tilkendegivet, at virksomheden handlede med parallelimporterede biler. Ifølge det oplyste, har klagerens ægtefælle, som har forestået købet, fået selskabets kontaktoplysninger af en fælles bekendt. Heller ikke i forholdet mellem køber og sælger, har sælger, efter en umiddelbar betragtning, fremstået som en professionel handlende, idet sælgers navn ikke fremgår af den anvendte mailadresse eller af korrespondancen i øvrigt, ligesom der ikke er opkrævet moms af købet. Det er alene af salgsslutsedlen, at sælgers navn fremgår. G1 ApS kan dermed ikke anses for en forhandler i den forstand, som er omfattet af praksis, hvorfor der ikke skal foretages en vurdering af, hvorvidt klageren har været i god tro vedrørende den manglende registreringsafgift.
Klageren hæfter således på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
..."
Forklaringer
BA har som part forklaret, at han, der er ægtefælle til sagsøger, er uddannet arkitekt og driver virksomhed. Som designer har han altid ønsket sig en ... og undersøgte markedet her i landet. Han hørte om parallelimport og i den forbindelse, at økonomien ikke i Tyskland dengang gik særlig godt, hvorimod der i Danmark fortsat var højkonjunktur. På det pågældende tidspunkt var der i Danmark en leveringstid på nye ... på et halvt år. Han ønskede ikke at vente på dette og bemærker, at en sådan bil skal benyttes om sommeren og ikke, når der er glat føre.
Af en bekendt fik han anbefalet OF. Han tog kontakt til denne. Først mailede de vist lidt sammen. Han fik derpå besøg af OF. Denne fremtrådte meget professionel og ærlig og færdedes i det hele taget særdeles fint i miljøet.
Det var hans indtryk, at den pågældende holdt omkostningerne nede. Der var ikke tale om, at der var brugt så mange penge på bygninger og andre forhold som på ...centrene. Han regnede derfor med at kunne få mere for sine penge igennem OF. Den pågældende havde en person i Tyskland, som fandt mulige biler frem til det, kunderne ønskede. Det var således, at man ikke kunne få biler helt med det udstyr, som man ønskede, men måtte tage dem, der var på markedet. Sagsøger forestillede sig, at der var tale om demobiler.
På spørgsmålet om, OF købte bilerne privat eller i en virksomhed, forklarer han, at han kunne se, at der var tale om en virksomhed, der lå på ...1. Han har aldrig været der, men hørte at OF havde biler stående der.
På et tidspunkt, hvor de skulle mødes på sagsøgers bopæl, havde OF ventet 20 min foran boligen. OF gav udtryk for, at han havde set en del af de biler, som han havde skaffet til landet.
Når han henvendte sig til sin advokat om købet, drejede det sig om, at han ville have en sikkerhed for lovligheden i forbindelse med parallelimport. Hans advokat blev forevist et udkast til slutseddel, og han mener, at advokaten tillige så den tyske købekontrakt, hvor udstyret fremgik. Advokaten havde ikke nogen bemærkninger til hverken pris eller spørgsmålet om afgift. Der blev skrevet noget på kontrakten.
I forbindelse med forhandlingerne prøvede han at få yderligere rabat. Det ville OF ikke, der gav udtryk for, at han kun ville tjene 50.000 kr. på handlen.
Sagsøger så de priser, der var angivet i den tyske købekontrakt. De forekom ham meget realistiske. Afgiftsberegningen er meget svær at gennemskue og havde heller ikke hans store interesse.
Det var først efter, at SKAT henvendte sig i forbindelse med begge handlerne, at han måtte konstatere, at der var sket en fejlvurdering af OF.
Efter sagsøgers opfattelse var handlen med ... gået godt. Han var blevet behandlet godt af OF. De ønskede en ... og fra tidligere, hvor han havde haft en gammel ..., var han bekendt med importørens værksted på ...3, og hvor høj en avance, der måtte være der.
Sagsøger mener, at den bil som OF skaffede til ham, ikke var billigere end, hvad der kunne have været skaffet i Danmark.
Da bilen kom, viste det sig, at der var en beigefarvet kaleche på den. Sagsøger havde ønsket en sort. OF ville afhjælpe dette. Man kontaktede forhandleren på ...3, og man fandt frem til, at det ville kunne gøres bedre i Tyskland. Bilen var så væk i en uge til 10 dage. Han bemærker, at han fandt det behageligt, at OF lod bilen hente og bringe.
Det er hans opfattelse, at også de autoriserede forhandlere foretager parallelimport. Han købte blandt andet en ... i 2008 på tilsvarende vis. Som OF kom forhandleren med den på en trailer, hvorefter at sagsøger fik en prøvetur. I forbindelse med alle servicebesøg og lignende bliver bilen hentet og bragt til privatboligen.
Advokat JT, R1, har som vidne forklaret, at han igennem en årrække har været rådgiver for sagsøger og dennes familie, blandt andet i forbindelse med nogle selskaber, som de er involveret i.
Sagsøger henvendte sig til vidnet i forbindelse med, at han via bekendte var kommet i kontakt med en mand, der havde en virksomhed, hvor næsten nye biler blev parallelimporteret. Det drejede sig om en .... Vidnet fik forevist en slutseddel (bilag 2) og videre noget materiale vedrørende bilen (ekstrakten side 59-60). Vidnet har nu genskabt de e-mails, der har været.
Vidnet kontaktede advokat TN, som nu er leder af skatteafdelingen hos R2. Denne undersøgte forholdet og kontaktede blandt andet VK i SKAT.
Der blev søgt på virksomhederne. Man kunne konstatere, at den, der var angivet som sælger i Tyskland, var en stor forhandler. Man kunne ikke finde noget på den køber, som var angivet i den pågældende tyske faktura. Vidnet ville blandt andet sikre sig, at den pågældende bil ikke var stjålet.
På spørgsmålet, om man overvejede prisen, forklarer vidnet, at prisen efter vidnets opfattelse svarede til den tommelfingerregel, som er angivet af SKAT på hjemmesiden, og som skulle udgøre 60 % af handelsprisen.
Den slutseddel, man fik fra G1 afveg ikke fra, hvad der ses i markedet. En adresse på ...1 gav ikke anledning til overvejelser. Der findes en del bilforhandlere i det pågældende område. Virksomheden fremtrådte som en virksomhed, der handlede med biler i den lidt dyrere prisklasse.
Det, der stod om moms, gav heller ikke anledning til overvejelse. Sagsøger skulle købe bilen privat. Det er vidnets opfattelse, at biler der bliver handlet brugt sædvanligt sælges uden, at momsbeløbet specificeres.
Afhørt af modparten forklarer vidnet, at det er rigtigt, at han har afgivet forklaring i Landsretten vedrørende en anden sag. Han har ikke rådgivet andre end sagsøger. Forinden vidneafhøringen fik han at vide, at han blot skulle bekræfte, at han havde rådgivet sagsøger.
Da han rent faktisk blev afhørt, blev han spurgt ind vedrørende nogle konkrete dokumenter. Man har efterfølgende genskabt en række.
Da vidnet så dokumenterne, var det hans bestemte opfattelse, at der ikke kunne være ond tro vedrørende noget. Vidnet vidste, da han rådgav sagsøger, og at flere havde handlet der før.
Efterfølgende har han hørt, at nogle har fået enormt store rabatter. Det er slet ikke tilfældet her, hvor der kun kan være tale om mindre besparelser.
Det er hans opfattelse, at SKAT er meget rigoristiske i forbindelse med deres afgiftsberigtigelse.
Man havde ikke forudset, at OF ville have benyttet sig af en falsk faktura i forbindelse med afgiftsberigtigelsen. Vidnet rådgav sagsøger om, at OF selv burde hæfte.
Denne dom indeholder ikke i øvrigt sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort gældende,
"...
Anbringender:
Til støtte for de nedlagte påstande gøres samtlige anbringender i processkrifterne gældende, herunder:
at
sagsøgeren ikke hæfter for den yderligere registreringsafgift, kr. 842.672,
idet
sagsøgeren ikke hæfter for den yderligere registreringsafgift på objektivt grundlag,
idet
sagsøgeren alene er forpligtet til at betale det yderligere beløb, hvis sagsøgeren har handlet i ond tro.
at
der ikke foreligger ond tro hos sagsøgeren i overensstemmelse med kriterierne angivet af Østre Landsret i dommene B-3631-10 og B-3632-10,
idet
skattemyndighederne har bevisbyrden for en sådan ond tro forligger, og den bevisbyrde er ikke løftet,
idet
skattemyndighederne, der - i modsætning til sagsøgeren - havde adgang til standardpris m.v. for biler af den pågældende type og fik forevist den angiveligt forfalskede faktura, var fuldt ud bekendt med det sædvanlige prisniveau for bilen,
idet
anmeldelsesgrundlaget ifølge skattemyndighederne afveg betydeligt fra standardprisen m.m., og da anmeldelsen blev foretaget af en ikke-registreret forhandler, indså eller burde skattemyndighederne have indset, at afgiftsberigtigelsen skete på et urigtigt og urealistisk grundlag,
idet
skattemyndighederne, som den professionelle part, selv burde have reageret over for det meget lave anmeldelsesgrundlag,
idet
skattemyndighederne, som den professionelle part, er nærmest til at vurdere, om grundlaget for afgiftsberigtigelsen er korrekt eller ej.
at
sagsøgeren ikke burde have gennemskuet, at afgiftsprøvelsen skete på et forkert og falsk grundlag,
idet
der skal foretages en konkret vurdering af, om sagsøgeren havde grundlag for at tro, at det ville være muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den aftalte købspris på 1.950.000 kr.,
idet
den vejledende nyvognspris, som SKAT har lagt til grund, som ifølge den danske importør er 2.249.223 kr., bestrides af sagsøgeren,
idet
såfremt den vejledende nyvognspris antaget af SKAT, alligevel lægges til grund har sagsøgeren alene har opnået en rabat på 13 %,
idet
der ikke var noget i forbindelse med købet af bilen i øvrigt, herunder kontakten med OF, leveringen af bilen og gennemførelsen af betalingen for bilen, der gjorde at sagsøgeren indså eller burde have indset, at afgiftsberigtigelsen af bilen ikke ville blive foretaget korrekt.
at
sagsøgeren er omfattet af den administrative praksis, der gælder ved køb fra ikke-registrerede forhandlere,
idet
G1 og OF skal anses som forhandler, og sagsøgeren hæfter derfor alene for betaling af den yderligere registreringsafgift, hvis sagsøgeren vidste eller burde vide, at afgiftsberigtigelsen ikke ville blive foretaget korrekt,
idet
sagsøgeren var i god tro og hverken vidste eller burde vide, at afgifts-berigtigelsen ikke ville blive foretaget korrekt.
at
sagsøgeren ikke har pådraget sig ansvar overfor sagsøgte i medfør af almindelige erstatningsregler,
idet
sagsøgeren hverken vidste eller burde vide, at afgiftsberigtigelsen af bilen ikke ville blive foretaget korrekt, og det fornødne ansvarsgrundlag er derfor ikke til stede,
idet
sagsøgte som følge af egen skyld og/eller manglende iagttagelse af sin forpligtelse til at begrænse sit tab er afskåret fra at gøre noget krav gældende mod sagsøgeren,
idet
sagsøgeren har handlet i god tro, hvilket også bekræftes af, at når skattemyndighederne, der havde alle nødvendige oplysninger til rådighed, alligevel - trods det lave anmeldelsesgrundlag, som sagsøgeren ikke have set - ikke kunne gennemskue, at det anmeldte afgiftsgrundlag var forkert.
Det bemærkes, at sagsøgeren accepterer sagsøgtes synspunkt om, at BA optræder på vegne af A, og at der derfor i denne sag er identifikation/fuldmagtsforhold mellem sagsøgeren og sagsøgerens ægtefælle BA.
..."
Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort gældende,
Faktiske omstændigheder
Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2010 (bilag 7), hvorefter sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af luksusbilen med reg.nr. ... og stelnummer ... .
Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor en række personer og selskaber har købt luksusbiler betydeligt billigere end den danske markedspris. Sælgeren af bilerne har som hovedregel været G1 ApS, der nu er under konkurs. G1 ApS var ejet af OF. Det er et generelt kendetegn for sagerne, at der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen blev fremvist falske fakturaer, hvilket medførte, at SKAT i første omgang opgjorde og opkrævede en for lav registreringsafgift for de importerede biler. Den i sagen omhandlede bil blev solgt af G1 ApS ved OF.
Det var sagsøgerens mand, BA, der havde kontakten til G1 ApS i forbindelse med købet af bilen (bilag A). Sagsøgeren må i denne forbindelse identificeres med sin ægtefælle, uanset at man vel også kan betragte det som et fuldmagtsforhold, jf. f.eks. UfR.1974.613/2Ø og UfR.1999.412H. Når der nedenfor refereres til sagsøgeren menes således såvel A som BA. Sagsøgeren har heller ikke bestridt, at der skal ske identifikation.
Sagsøgeren indgik aftale med G1 ApS om køb af den i sagen omhandlede bil ved en udateret salgsslutseddel (bilag 1, underbilag 21). Købesummen udgjorde 1.950.000 kr. Den 27. august 2007 anmeldte G1 ApS bilen til dansk afgiftsberigtigelse (bilag 1, underbilag 3). Selskabet fremlagde i den forbindelse en falsk faktura (bilag 1, underbilag 7), hvoraf fremgik, at købsprisen udgjorde 35.900 Euro. Registreringsafgiften blev på baggrund af den falske faktura beregnet til at udgøre kr. 615.857 (bilag 1, underbilag 3). Det fremgår af bilag 1, underbilag 15-20, at bilen reelt har kostet 86.546 Euro, svarende til ca. kr. 649.095 ekskl. moms.
I forbindelse med en kontrolaktion blev SKAT bekendt med den originale faktura og den originale anskaffelsessum. SKAT kunne herefter konstatere, at der skulle have været opkrævet kr. 1.576.063 i afgift (bilag 1, underbilag 1). Da der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen på baggrund af den falske faktura blev betalt kr. 615.857, udgjorde den unddragne registreringsafgift efter SKATs afgørelse kr. 967.806. Ved afgørelse af 1. april 2011 (bilag B) nedsatte Landsskatteretten kravet mod sagsøgeren med kr. 125.134 til kr. 842.672. Afgørelsen blev ikke indbragt for domstolene og er derfor endelig.
Retsgrundlag
Sagen vedrører spørgsmålet om hæftelse for registreringsafgift af køretøjer, som er anmeldt til afgiftsberigtigelse af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger, når det efter afgiftsberigtigelsen viser sig, at der er sket en unddragelse af afgift.
Når en bil afgiftsberigtiges af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger, skal afgiften være betalt, før køretøjet anmeldes til registrering i Køretøjregisteret (daværende CRM), jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1 (dagældende).
Den dagældende registreringsafgiftslovs § 19 havde følgende ordlyd:
"...
§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a, § 3 b, stk. 3, og § 3 c, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.
Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf. dog § 3 a, stk. 4.
Stk. 3. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere.
..."
Efter bestemmelsens ordlyd er hæftelsen for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registeret, således alene betinget af, at der ikke er en registreret virksomhed, der hæfter for afgiften. I nærværende sag var der ingen registreret virksomhed, der hæftede for afgiften.
Den objektive hæftelse efter loven for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, er til gunst for borgerne fraveget ved en af SKAT fulgt administrativ praksis, hvorefter hæftelsen ikke gøres gældende mod en køber, der i god tro om afgiftens betaling har købt en bil hos en forhandler.
Praksis er beskrevet således i forarbejderne til lov nr. 481 af 30. maj 2012 (L 122/2012, pkt. 3.6.1):
"...
Bestemmelsen administreres således, at denne objektive hæftelse kun gøres gældende i forbindelse med handler mellem private. Der opkræves således ikke registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Er eksempelvis et køretøj købt fra en forhandler, gøres hæftelsen som udgangspunkt ikke gældende over for køber ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Er derimod eksempelvis et køretøj handlet mellem private, må køber sikre sig, at der er betalt den krævede registreringsafgift af køretøjet.
..."
Den administrative praksis er endvidere kommet til udtryk blandt andet i Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2009.464.LSR. Praksis er ikke som sådan offentliggjort, men er blandt andet meddelt til FDM, og praksis følges, uanset om køretøjet er erhvervet hos en forhandler, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, jf. §§ 14 og 15 (hvor der ikke er hjemmel til at efteropkræve afgift hos køberen), eller en ikke-registreret forhandler.
SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler.
Anbringender
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren hæfter på objektivt grundlag for den for lidt betalte registreringsafgift i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.
Herunder gøres det gældende, at sagsøgeren, der har bevisbyrden, ikke har godtgjort, at hun er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.
Derudover gøres det gældende, at SKAT ikke har udvist retsfortabende passivitet.
Østre Landsret har i to domme af 11. september 2012 i 12. afd.`s sager nr. B-3631-10 og B-3632-10 taget stilling til, om køberne af to biler, der blev solgt af G1 ved OF, hæftede for registreringsafgiften af køretøjerne. De to sager er faktuelt næsten identiske med nærværende sag. Der var tale om prøvesager i sagskomplekset.
Landsretten fastslog, at køberne hæfter for den manglende registreringsafgift. Landsretten fandt, at køberne ikke var i god tro om den manglende betaling af den rette registreringsafgift, allerede fordi køberne fra G1 / OF havde modtaget kopi af den tyske faktura med den pris, G1 / OF rent faktisk havde betalt for bilen til den tyske sælger. Landsretten bemærkede, at køberne herefter intet grundlag havde for at tro, at OF havde opnået en sådan rabat på den angivne indkøbspris i Tyskland, at det ville være muligt at afholde dansk moms og registreringsafgift inden for den købspris, som køberne selv havde aftalt med G1 / OF, ligesom der heller ikke ville være plads til en eventuel avance til G1 eller OF.
Videre fremhævede landsretten, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet G1 blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.
Alle de faktiske momenter, som landsretten lægger vægt på i afgørelserne, er tilsvarende til stede i nærværende sag.
I nærværende sag er der således tale om samme sælger som i landsretssagerne og samme usædvanlige og lukkede omstændigheder. G1 / OF kan derfor heller ikke i nærværende sag anses for forhandler og allerede af den grund finder SKATs administrative praksis ikke anvendelse.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at G1 ApS ikke har haft nogen biler på lager, ikke havde noget udstillingssted eller nogen markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering via hjemmeside, blade, aviser, telefonbøger eller lignende. G1 ApS` hele virksomhed var tilsyneladende, at OF efter bestilling tog til Tyskland og hentede biler, hvorefter der blev forevist forfalskede fakturaer til brug for afgiftsberigtigelsen. G1 ApS mangler således en lang række af de karakteristika, som bilforhandlere normalt har - og som må kræves for, at G1 ApS med nogen rimelighed kan betragtes som forhandler i relation til SKATs administrative praksis.
Det afgørende er, om sælgeren generelt har fremstået som forhandler af biler, og det har G1 ApS ikke. Dette understreges i øvrigt også af, at sagsøgeren blev gjort bekendt med OF´s virksomhed gennem en ven samt at al kontakt mellem sagsøgeren og G1 ApS / OF foregik enten telefonisk, per e-mail, på sagsøgerens private bopæl eller på BA´s kontor. Derudover har G1 ApS ikke opkrævet moms ved salget, jf. bilag 1, underbilag 21, hvilket er en klar tilkendegivelse af, at G1 ApS ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Samlet set er det derfor udelukket at betragte G1 ApS / OF som forhandler af biler i relation til SKATs administrative praksis, hvorfor sagsøgeren allerede derfor ikke kan have været i god tro om, at der var betalt korrekt registreringsafgift, jf. også udtrykkeligt Østre Landsrets domme af 11. september 2012 i 12. afd.´s sager nr. B-3631-10 og B-3632-10 (SKM2012.655.ØLR og SKM2012.656.ØLR), hvoraf fremgår, at G1 / OF ikke kunne anses for en forhandlervirksomhed, idet G1 blandt andet ikke var blevet markedsført, og kontakten mellem parterne havde foregået på en lukket og usædvanlig måde. Det samme må nødvendigvis gøre sig gældende i nærværende sag.
Derudover - og som selvstændig begrundelse for, at SKATs administrative praksis ikke finder anvendelse - kommer, at sagsøgerens ægtefælle BA- der gennemførte transaktionerne for sagsøgeren, og som sagsøgeren derfor skal identificeres med ved godtrosvurderingen - ved mail af 7. august 2007 fra OF (bilag 1, side 9 og underbilag 11-14), blev gjort bekendt med et tilbud fra en tysk forhandler på 114.497,93 Euro for den bil, som sagsøgeren endte med at købe. Dette købstilbud fra den tyske forhandler til G1 svarer til de tilbud fra den tyske forhandler, som bilkøberne så i de to landsretssager, og som landsretten lagde vægt på. Det er også derfor udelukket, at sagsøgeren kunne være i god tro om registreringsafgiftens betaling, jf. landsrettens domme.
Det har i øvrigt ingen betydning, at sagsøgeren på grund af den falske faktura "kun" opnåede en "rabat" på 13 % i forhold til den vejledende nyvognspris. Sagsøgeren havde hverken på baggrund af sit kendskab til det tyske tilbud på bilen (bilag 1, underbilag 14) eller til den faktiske (rigtige) tyske pris noget grundlag for at tro, at det var muligt at afholde dansk registreringsafgift og moms inden for den købesum, som hun betalte for bilen, ligesom der heller ikke var plads til en eventuel avance til G1 ApS eller OF.
Sammenholdes den faktiske indkøbspris med købesummen på kr. 1.950.000 må sagsøgeren derfor have indset, at der højst var kr. 1.305.232 til dækning af registreringsafgift, moms og avance. Eftersom det er almindelig kendt, at de danske bilafgifter komparativt set er høje og tilsvarende er almindelig kendt, at registreringsafgiften udgør lidt under 180 pct. af (hovedparten af) bilens pris, må det have stået sagsøgeren klart, at handlen ikke hang sammen og måtte være baseret på, at der ikke blev betalt fuld registreringsafgift.
Om ikke andet må alle disse omstændigheder have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom der var anledning hertil. Sagsøgeren har således heller ikke af denne grund været i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse.
Dertil kommer, at BA selv var i ond tro om afgiftsberigtigelsen ved købet af sin egen bil af G1 / OF i januar 2007. I august 2007 gennemførte BA nærværende bilkøb under identiske omstændigheder for sin hustru. Derfor bestod den onde tro fortsat, og som nævnt skal de to ægtefæller identificeres i relation til godtrosvurderingen under de foreliggende omstændigheder.
At SKAT som en følge af besvigelsen i første omgang traf en urigtig afgørelse om bilens værdi baseret på den fremlagte falske faktura er ikke udtryk for, at SKAT på nogen måde skulle være afskåret fra at gøre det fulde krav på registreringsafgift gældende over for sagsøgeren, jf. Østre Landsrets domme af 11. september 2012.
Den omstændighed, at SKAT ikke blev opmærksom på den svigagtige adfærd i forbindelse med afgiftsberigtigelsen, kan således ikke medføre, at sagsøgte - i strid med loven - undgår at hæfte for betaling af registreringsafgiften.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at sagsøger som følge af registreringslovens § 19, stk. 2, (nu § 20), jf. § 1, hæfter for, at der er betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af køretøjet.
Denne lovmæssige ordning er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter SKAT i de tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro med hensyn til, at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.
Som anført i Østre Landsrets domme af 11. september 2012 (12. afd. nr. B-3632-10 og 12. afd. nr. B-3631-10) er hovedbetingelserne for, om sagsøger er omfattet af denne praksis, om sagsøger har købt bilen af en forhandler og, at køber var i god tro ved erhvervelsen af den pågældende bil.
Det fremgår af den fremlagte faktura, at G1 ApS selskabet havde adresse på ...1, der er en beboelsesejendom. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at anpartsselskabet ikke foretog markedsføring, ikke havde biler på lager og ikke havde et udstillingslokale.
Af sagsøgers ægtefælles forklaring fremgik, at han hørte om OF gennem en bekendt, og at dennes kontakt med denne enten var telefonisk eller i form af møder med denne på sagsøgers bolig. Videre at der kommunikeredes ved e-mail, hvor sælgers adresse var ...@mail.dk.
Sagsøgers ægtefælle har videre oplyst, at OF var beskæftiget med parallelimport af dyre biler fra Tyskland, hvor denne havde en forretningsforbindelse, der udfandt biler, der svarede til kunders ønsker, hvorpå OF selv indkøbte disse, indførte dem i landet og leverede dem videre til de købere, der havde bestilt bilerne.
Fakturering skete gennem G1 ApS, hvortil OF var tilknyttet.
Det er ubestridt, at der ikke blev opkrævet moms ved salget af bilen til sagsøger.
Det bemærkes, at sagsøgers ægtefælle ved købet fik indsat en bestemmelse om selvskyldnerkaution fra OF for G1 ApS forpligtelser.
Disse omstændigheder ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse kan ikke anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, der har været omfattet af den administrativt fastsatte praksis vedrørende at undlade at opkræve en køber, afgift.
Retten finder således ikke, at sagsøger under disse forhold med rette kan have haft den typeforudsætning, at der som hos en sædvanligt forretningsdrivende var betalt fuld registreringsafgift.
Den omstændighed, at det har vist sig, at OF har importeret en række andre biler, ændrer ikke denne vurdering.
Sagsøger har således ikke bevist, at han er omfattet af SKATs administrativt fastsatte praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.
Skatteministeriets frifindelses påstand tages derfor til følge.
Sagsomkostninger:
Sagsøger har betalt 4.000,00 kr. i retsafgift. Sagsøgte har betalt 747,50 kr. vedrørende materialesamling. Parterne er ikke momsregistrerede.
Sagen har været behandlet sammen med sagsøgers ægtefælles sag BS 3273/ 2010.
Retten finder henset til sagens udfald, at sagsøger bør betale 50.000 kr. + moms af sagsøgtes advokatudgifter.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte Skatteministeriet, frifindes for sagsøgeren A´s, nedlagte påstand.
Sagsøgeren A skal til sagsøgte inden 14 dage betale 63.247,50 kr. i sagsomkostninger.