Parter
A
(Advokat Christian Falk Hansen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten V/Hanne Padkjær Sørensen)
Afsagt af byretsdommer
Britt Falster Klitgaard
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøger, A, har ved sagsanlæg den 6. november 2008 indbragt Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2008 for retten.
Sagsøgerens påstand er, at hans anmodning om omvalg i selvangivelsen for indkomståret 2000 imødekommes i henhold til skattestyrelseslovens § 37 D, samt at sagen hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige ligningmyndighed.
Skatteministeriets påstand er principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagsøgeren har over for afvisningspåstanden påstået sagen fremmet.
Efter parternes begæring har retten i medfør af retsplejelovens § 253 udskilt spørgsmålet om udnyttelse af rekursadgang, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, og begrænset hovedforhandlingen til foreløbig at angå påstanden om afvisning.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Forklaringer
A har bl.a. forklaret, at allerede hans bemærkninger i brevet af 23. juni 2004 til Skatteforvaltningen, hvori han skriver: "Forhøjelserne i virksomhedens indkomst ønskes behandlet som opsparet overskud, idet hævning modposteres på mellemregningskontoen" sigter til at være en anmodning om omvalg. Han opfatter også afgørelsen af 19. juli 2004 fra Skatteforvaltningen, jf. bemærkningerne i afgørelsen på side 8, således at skatteforvaltningen har taget stilling til spørgsmålet om adgang til omvalg. Han påklagede afgørelsen fra skatteforvaltningen til Skatteankenævnet og efterfølgende Skatteankenævnets afgørelse videre til Ligningsrådet og til Landsskatteretten. Han fornemmede, at sagen var gået i stå, og klagede til Landsskatteretten for at sætte skub i tingene. Han opfattede det således, at hans anmodning om omvalg var en integreret del af klagen til Landsskatteretten. Det var grunden til, at han opretholdt klagen fuldt ud ved brev af 28. juli 2006, og at han i øvrigt ikke foretog sig yderligere, da han modtog afgørelsen af 17. august 2007 fra SKAT med afslag på anmodning om omvalg. Da han modtog brevet af 23. juli 2008 hæftede han sig ikke ved, at der i overskriften henvises til Skatteankenævnets afgørelse af 17. maj 2005. Det var fortsat hans opfattelse, at han også havde klaget over afslaget på anmodningen om omvalg.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i et påstandsdokument som hovedanbringender anført følgende, der er gentaget og uddybet under proceduren:
"Nærværende sag vedrører overordnet spørgsmålet om, i hvilket omfang A opfylder betingelserne for at foretage omvalg i sin selvangivelse for indkomståret 2000 i henhold til dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D, nu skatteforvaltningslovens § 30.
Af Landsskatterettens kendelse, jf. bilag 1, fremgår side 2, at A i indkomståret 2000 drev revisionsvirksomheden R1. Det fremgår videre, at omsætningen ifølge regnskabet udgjorde kr. 2.159.994, samt at han selvangav overskud af virksomhed med kr. 277.931. Der er ønsket beskatning efter virksomhedsordningen.
Skatteforvaltningen udsendte den 30. april 2004 en agterskrivelse vedrørende As skatteansættelse for indkomståret 2000. Ved skrivelse dateret den 23. juni 2004 fremsendte A en indsigelsesskrivelse til Skatteforvaltningen, jf. bilag 2. Af denne skrivelse fremgår indledningsvist følgende:
"Jeg bekræfter modtagelse af agterskrivelse af 30.04.04 modtaget 01.05.04.
Jeg kan alene godkende visse af forhøjelserne, og jeg har nedenfor udarbejdet en samlet oversigt med begrundelser vedr. godkendelse eller afvisning af de enkelte ændringer:
..."
I skrivelsen anfører A afslutningsvis følgende
"Forhøjelserne i virksomhedens skattepligtige indkomst ønskes behandlet som opsparet overskud, idet hævning modposteres på mellemregningskontoen."
Skatteforvaltningen traf afgørelse i sagen vedrørende As skatteansættelse for indkomståret 2000 ved afgørelse dateret den 19. juli 2004, jf. bilag A. Af afgørelsen side 8 fremgår det, at Skatteforvaltningen ikke kunne imødekomme anmodningen om, at beløb, der i relation til virksomhedsordningen skal anses for hævet, modposteres på mellemregningskontoen.
A påklagede efterfølgende Skatteforvaltningens afgørelse videre til Skatteankenævnet ved klage dateret den 18. august 2004. Skatteankenævnet traf afgørelse i sagen ved kendelse afsagt den 17. maj 2005, jf. bilag B. Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår det side 2, at Skatteankenævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse efter skattestyrelseslovens § 37 D, idet henvendelse herom skal ske til den kommunale skatteforvaltning, der ved meddelt afslag giver klagevejledning til Ligningsrådet.
Af Skatteankenævnets sagsfremstilling side 2 fremgår det, at A i forbindelse med sin klage til Skatteankenævnet dateret den 18. august 2004 havde anmodet om omvalg i selvangivelsen med henvisning til skattestyrelseslovens § 37 D. Følgende fremgår herom i Skatteankenævnets sagsfremstilling side 2:
"I klageskrivelse af 18/8-2004 har klager herudover anmodet om, "at forhøjelsen af indkomsten selvangives som opsparet overskud, idet jeg selv inddækker de forøgede private hævninger ved overførselfra min mellemregningskonto med virksomheden. Jeg henviser til omgørelsesadgangen efter SSL § 37 D, stk. 1 og 2"".
Som anført fandt Skatteankenævnet ikke, at Skatteankenævnet havde kompetence til at træffe afgørelse om omvalg i selvangivelsen i henhold til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 37 D. A påklagede efterfølgende Skatteankenævnets afgørelse videre til Ligningsrådet ved klage dateret den 16. august 2005, jf. bilag C.
Ved skrivelse dateret den 19. oktober 2005, jf. bilag E, oplyste daværende Told- og Skattestyrelsen på vegne af Ligningsrådet overfor A, at Ligningsrådet ikke havde mulighed for at behandle hans klage omkring anmodning om omvalg i selvangivelsen efter skattestyrelseslovens § 37 D, idet der ikke var truffet nogen afgørelse herom af den skatteansættende myndighed. Told- og Skattestyrelsen anfører i dens skrivelse side 2 videre, at man anså As klage af den 16. august 2005, jf. bilag C, som en anmodning om omvalg efter skattestyrelseslovens § 37 D, hvorfor Told- og Skattestyrelsen samtidig oversendte anmodningen herom til Skatteforvaltningen med anmodning om, at kommunen skulle træffe afgørelse i første instans herom efter bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 37 D.
Told- og Skattestyrelsens skrivelse dateret den 19. oktober 2005 til Skatteforvaltningen indeholdende anmodningen om, at Skatteforvaltningen traf afgørelse i sagen som første instans efter skattestyrelseslovens § 37 D, er fremlagt i sagen som bilag F.
A havde i mellemtiden påklaget Skatteankenævnets afgørelse dateret den 17. maj 2005, jf. bilag B, videre til Landsskatteretten. Ved skrivelse dateret den 6. juli 2006, jf. bilag G, fremsendte Landsskatteretten kopi af Ligningsrådets skrivelse dateret den 19. oktober 2005, jf. bilag E, til A og anmodede A om dennes stillingtagen til sagens videre forløb. Ved skrivelse dateret den 20. juli 2006, jf. bilag G, rykkede Landsskatteretten for As stillingtagen til, hvorvidt han ønskede at opretholde sin klage til Landsskatteretten.
Ved skrivelse dateret den 28. juli 2006, jf. bilag H, tilkendegav A overfor Landsskatteretten, at han ønskede at opretholde sin klage til Landsskatteretten. Han fremsendte i samme forbindelse kopi af sin skrivelse til Landsskatteretten dateret den 13. juli 2006, hvori han oplyste overfor Landsskatteretten, at han ikke på daværende tidspunkt havde modtaget en afgørelse fra Skatteforvaltningen omkring muligheden for omvalg i selvangivelsen efter skattestyrelseslovens § 37 D.
SKAT traf først afgørelse i sagen omkring omvalg i selvangivelsen den 17. august 2007, jf. bilag 3 - dvs. næsten 2 år efter, at Ligningsrådet havde tilskrevet daværende Skatteforvaltning og anmodet dem om at behandle sagen som første instans. Bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 37 D var i den mellemliggende periode blevet flyttet over i den nugældende skatteforvaltningslovs § 30.
SKAT gav ved denne afgørelse A afslag på anmodningen om omvalg i selvangivelsen efter skatteforvaltningslovens § 30 (tidligere skattestyrelseslov § 37 D) med følgende kortfattede begrundelse:
"SKAT kan ikke imødekomme din anmodning.
Dette skyldes, at der ikke er tale om et valg i selvangivelsen, og der kan således ikke ske et omvalg."
A påklagede ikke efterfølgende SKATs afslag på anmodningen om omvalg i selvangivelsen dateret den 17. august 2007, jf. bilag 3, til Landsskatteretten, idet A med føje gik ud fra, at Landsskatteretten ville forholde sig til problemstillingen under hensyntagen til, at der på daværende tidspunkt verserede en skattesag ved Landsskatteretten omkring det pågældende indkomstår."
Skatteministeriet har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under procedure:
"Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at rekursudnyttelse er en procesforudsætning, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, og at rekursudnyttelse ikke har fundet sted, for så vidt angår den afgørelse om afslag på anmodningen om omvalg, som sagsøgeren ønsker påkendt under denne sag.
Ved skrivelse af 17. august 2007 gav SKAT sagsøgeren afslag på hans anmodning om omvalg, jf. § 37 D, i skattestyrelsesloven, som var gældende for det pågældende indkomstår (svarende til § 30 i den gældende skatteforvaltningslov). Ved afgørelsen (bilag 3) fik sagsøgeren korrekt klagevejledning.
Sagsøgeren har aldrig indbragt den af SKAT trufne afgørelse af 17. august 2007 for Landsskatteretten. Men det er alligevel lovligheden af denne afgørelse, han nu ønsker prøvet under nærværende retssag, hvor han ønsker dom for, at hans anmodning om omvalg skal imødekommes. Som følge af den manglende rekursudnyttelse skal sagen afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, der svarer til § 31 i den tidligere gældende skattestyrelseslov.
Det kan ikke afhjælpe problemet med manglende rekursudnyttelse, at sagsøgeren rent faktisk har været i Landsskatteretten med en klage, når klagen ikke omfatter den afgørelse, som han ønsker prøvet for domstolene, jf. således f.eks. UfR 1994.810 H, SKM2007.183.HR og SKM2009.173.HR. Landsskatterettens kendelse af 5. august 2008 angår således ikke prøvelse af den af SKAT trufne afgørelse om afslag på anmodningen om omvalg.
Sagsøgeren, der er revisor, er selv ansvarlig for, at den af SKAT trufne afgørelse ikke blev indbragt til prøvelse for Landsskatteretten eller inddraget i den landsskatteretssag, som allerede var verserende på det tidspunkt, hvor han fik afslaget på ansøgningen om omvalg. Han er således selv ansvarlig for udformningen af og begrundelsen for sin klage, jf. SKM2003.161.HR. Sagsøgeren sørgede ikke engang for at orientere Landsskatteretten om, at SKAT havde truffet en afgørelse (et afslag) om omvalg. Derfor er det hans egen fejl, at Landsskatteretten ikke havde kendskab til afgørelsen og derfor heller ikke havde anledning til eller mulighed for at tage den under påkendelse i forbindelse med behandlingen af de øvrige spørgsmål i klagesagen."
Rettens begrundelse og afgørelse
Denne sag vedrører prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 5. august 2008, hvori Landsskatteretten tager stilling til sagsøgers klage over Skatteankenævnets afgørelse af 17. maj 2005. I afgørelsen fra maj 2005 bemærker Skatteankenævnet, at nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om omvalg, og ved Landsskatterettens kendelse af august 2008 bliver sagsøgers anmodning om omvalg afvist med henvisning til, at instansfølgen ikke er overholdt. Spørgsmål om omvalg er ikke prøvet hverken af Skatteankenævnet eller af Landsskatteretten.
Afslag på sagsøgers anmodning om omvalg i henhold til tidligere skattestyrelseslovs § 37 D, nu skatteforvaltningslovens § 30, blev givet ved SKATs afgørelse af 17. august 2007, og den afgørelse er ikke påklaget videre.
Sagsøgers påstand, hvorefter hans anmodning om omvalg skal imødekommes, kan derfor ikke prøves af retten under denne sag, idet det af sagsøger anførte herunder det anførte om, at sagsøger gik ud fra, at Landsskatteretten ville forholde sig til problemstillingen om omvalg under hensyntagen til, at der den 17. august 2007 allerede verserede en skattesag ved Landsskatteretten om det pågældende indkomstår, ikke giver grundlag for at fravige hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, (tidligere skattestyrelseslovens § 31, stk. 1).
Herefter tager retten afvisningspåstanden til følge.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 685 kr. dækker udgifter til materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagen afvises.
Inden 14 dage skal sagsøger, A, betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 30.000 kr.