Parter
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Kim Lundgaard Hansen)mod
A og B
(Advokat Klaus E. Henriques)
Afsagt af Byretsdommerne
Finn Haargaard, Peter Brund & Dorte Nørby
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 12. juli 2011, er behandlet under medvirken af tre dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og 2.
Sagen vedrører prøvelse af Landskatterettens kendelser af 28. april 2011 angående spørgsmål, om de sagsøgte har pligt til at betale registreringsafgift af deres svensk indregistrerede biler.
Sagsøger, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, til sagsøgeren betaler kr. 249.188,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Sagsøger, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, B, til sagsøgeren betaler kr. 113.039,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
De sagsøgte har påstået frifindelse.
Der er mellem parterne enighed om beregningen af registreringsafgiften.
De sagsøgte har fri proces under sagen i medfør af retsplejelovens § 327, stk. 1 nr. 3.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten har ved kendelser afsagt den 28. april 2011 ændret SKATs afgørelser om registreringsafgift, idet Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at statuere, at de sagsøgte skulle betale registreringsafgift af deres svensk indregistrerede biler. Landskatterettens kendelse vedrørende A er sålydende:
"...
SKAT har konstateret, at det pågældende køretøj er omfattet af registreringspligten i Danmark, og at det derfor forinden benyttelsen skulle have været afgiftsberigtiget.
SKAT har opkrævet 258.753 kr. i registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af SKAT - Motorkompetencecenter Høje Taastrup.
Landsskatteretten anser ikke køretøjet for omfattet af registreringspligten i Danmark, og nedsætter registreringsafgiften til 0 kr.
Møde mv.
Klageren og hans repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).
Sagens oplysninger
Sagen vedrører klagerens Mercedes med det svenske registrerings-nr. ....
Der foreligger politirapporter af 27. februar 2007 og 7. oktober 2009 samt endnu en politirapport dateret 7. oktober 2009, men omhandlende perioden 7. oktober 2009 til 4. januar 2010.
Af politirapporterne fremgår, at det pågældende køretøj er observeret ved adressen ...2 i ...3 - i carporten eller indkørslen til adressen eller på gaden foran adressen - i perioden fra 20. oktober 2008 til 4. januar 2010 på i alt 220 dage.
Køretøjet er beslaglagt den 8. januar 2010.
Ifølge udskrift fra Det Centrale Person Register fraflyttede klageren forældrenes adresse i august 2002. I oktober 2002 udrejste han til Sverige. I en periode fra 20. september 2005 til 22. maj 2006 har han igen haft adresse hos forældrene. Fra 22. maj 2006 er han registreret udrejst til Sverige igen.
Klageren har adresse i Sverige på ...4 i ...1 sammen med sin kæreste samt dennes far, stedmor og 3 yngre søskende. Han har tidligere haft anden adresse i Sverige.
Klagerens kæreste har altid haft adresse i Sverige sammen med sin far.
Klagerens forældre har adresse på ...2. Klagerens far er taxa-vognmand med en taxa. Klageren er ansat som chauffør hos faren.
Ifølge passageoversigt fra Øresundsbroen vedrørende klagerens bropas er der hævet betaling for passage af broen 10 gange mod Sverige og 11 gange mod Danmark i perioden 22. januar 2009 til 11. januar 2010.
Klageren har forklaret, at han flyttede til Sverige i 2002, da han blev 18 år. Han havde kortvarigt i 2005/06 haft adresse i Danmark med henblik på erhvervelse af dansk erhvervskørekort, men havde forsat boet i Sverige. Efter han havde mødt sin kæreste, var han flyttet ind til hende og hendes far (samt farens ægtefælle og kærestens 3 yngre søskende). Hans kæreste var meget tæt knyttet til sin far, og ville ikke flytte fra ham. Da klageren ikke havde noget imod at bo sammen med faderen mv., var det blevet sådan. Efter kort tid var de alle flyttet til en større lejlighed, hvor klageren og hans kæreste kunne få deres eget værelse med badeværelse til.
Klageren har videre forklaret, at han arbejder som taxachauffør for sin far. Faren har 1 taxa som de to skiftes til at køre. Klageren var ofte taget til forældrenes bopæl for at hente taxaen der. Nogle gange var han og hans far også mødtes i lufthavnen, hvor han havde overtaget taxaen. Han kørte i bil eller med tog fra/til Sverige. Bilen parkerede han ofte hos forældrene. Han havde også spist hos forældrene, hvis det lige passede. Nogle gange havde han taget toget hjem og ladet bilen stå. Eller han og kæresten var kørt i 2 biler og havde ladet den ene stå. Kæresten var ofte kørt til Danmark for at søge arbejde. Når hun var i bil, parkerede hun hos klagerens forældre, da hun ikke kunne lide at køre i ...5, og da det var for dyrt i parkeringsafgift. Hun var også blevet for at spise der, hvis det passede. Under ferierejser havde de ofte parkeret begge biler hos hans forældre, hvor forældrene kunne holde opsyn med dem.
SKATs afgørelse
Køretøjet er omfattet af registreringspligten i færdselslovens § 72, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 7, 8 og 13. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Der er opkrævet 258.753 kr. i registreringsafgift.
Af færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007 af færdselsloven) § 72, stk. 1, 1. og 2. punktum fremgår:
"...
Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74-76. Det samme gælder påhængs- eller sættevogn til et registreringspligtigt køretøj samt campingvogn.
..."
Med hjemmel i færdselsloven fremgår det af registreringsbekendtgørelsens § 7 (bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjet mv.):
"...
Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. § 13.
Stk. 3. Selv om ingen ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet...."
Af registreringsbekendtgørelsens § 8 fremgår:
"...
Med bopæl for en fysisk person sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i et år eller, hvis den pågældende har opholdt sig her i afbrudte perioder, at vedkommende inden for de sidste 24 måneder har været her i landet i tilsammen 365 dage.
Stk. 2. Med hjemsted for en virksomhed sidestilles et fast driftssted...."
Det fremgår herudover af registreringsbekendtgørelsens § 13 at en person med bopæl i Danmark ikke må føre et udenlandsk indregistreret køretøj.
Et køretøj skal således registreres i Danmark, hvis køretøjets bruger har bopæl eller hjemsted her i landet.
Af registreringsafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) § 1, stk. 1, fremgår:
"...
Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.
..."
Beregningen af registreringsafgiften af et køretøj fremgår af §§ 8-10 i registreringsafgiftsloven.
Det er ved kontrollen konstateret, at klageren har en sådan tilknytning til Danmark, at køretøjet er registreringspligtigt her i landet.
Af Højesterets dom U 1995.288/2H fremgår, at en person der var ejer et tysk indregistreret motorkøretøj, og som havde bopæl og virksomhed i Tyskland, men som også havde en dansk kæreste med hvem han endvidere havde et fælles barn, hos hvem han sædvanligvis opholdt sig, ansås at have bopæl (sædvanligt opholdssted) i Danmark. Som følge heraf var hans køretøj registreringspligtigt i Danmark, og der skulle betales registreringsafgift af køretøjet.
Af Højesterets dom U2005.2872H fremgår, at når en person der havde bopæl i Tyskland, og som var gift med en kvinde boende i Danmark, opholdt sig væsentligt mere i Danmark end i Tyskland, blev personen efter lov om Det Centrale Personregister registreringspligtig i Danmark. Som følge heraf blev hans tysk indregistrerede bil også registreringspligtig i Danmark, og der skulle derfor også betales registreringsafgift af køretøjet i Danmark. Der blev ved dommen også lagt vægt på, at naboer havde noteret, at køretøjet ofte var parkeret ved hustruens hjem.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at afkræve klageren registreringsafgift vedrørende brug af køretøjet i Danmark.
Det er med urette - og helt udokumenteret - når det lægges til grund, at klageren har bopæl i Danmark på adresse ...2, som er en ejendom, der tilhører klagerens forældre, hvor han og hans kæreste undertiden har været på besøg, og hvor klageren har overtaget den taxi, som han har været chauffør på og som tilhører hans far.
I forbindelse med SKATs påstand om, at klageren og hans kærestes bopælsforhold i Sverige ikke svarer til de faktiske forhold, har SKAT intet foretaget sig udover at henholde sig til nogle bilobservationer, som i sig selv intet viser og i øvrigt er ganske unøjagtige.
Hertil føjer sig den omstændighed, at det må anses for at være fuldstændig legitimt og acceptabelt, at klageren og hans kæreste, som er bosiddende i Sverige og har været det igennem lang tid, jævnligt kan komme på familiebesøg hos klagerens forældre i ...3.
Det har intet at gøre med, at bopælen er flyttet, og politiet/SKAT har da heller ikke foretaget undersøgelser af nogen karakter i så henseende.
Heroverfor står, at klageren og hans kæreste i enhver henseende er tilknyttet til Sverige med deres bopæle, hvor man bor i en separat afdeling af lejligheden hos klagerens kærestes far, som hun er meget knyttet til.
Der er for dem rigelig plads i lejligheden, og den omstændighed, at dommeren mener, at der er mindre plads i den lejlighed på grund af antallet af personer, end der er mere plads i klagerens forældres ejendom, har ingen som helst betydning, bl.a. ud fra synspunktet om, at politiet/SKAT eller andre ikke har foretaget undersøgelser i så henseende.
Det burde have påhvilet politiet/SKAT at foretage sådanne undersøgelser, som i det mindste kunne gendrive registreringen af bopælsforholdene i Sverige - bopæle i Sverige, som klagerens kærestes har haft hele livet og som klageren har haft siden 2002, respektive 2005 - i relation til telefonforbrug, tilknytning til offentlige myndigheder mv.
I forbindelse med vurderingen af betydningen af at bilerne er blevet registreret på adressen i ...3, har man fuldstændig overset den omstændighed, at der rådede et forskelligt kørselsmønster, hvor klageren og hans kæreste kunne være på besøg i 2 biler og være kørt hjem i 1 bil, respektive at bilerne kunne være blevet tilbage, idet man kunne have taget toget tilbage til Sverige, såfremt man havde fået noget at drikke m.v.
Hertil kommer det forhold, at klageren har arbejdet som taxichauffør for sin far gennem meget lang tid, og at det i den forbindelse må anses for at være fuldstændig legitimt, at han med henblik på at overtage taxikøretøjet, er kørt i sit svensk indregistrerede køretøj og har placeret det hos sin far i forbindelse med, at vagten er blevet påbegyndt og herefter har taget bilen og kørt hjem, når vagten er afsluttet.
Videre har man undladt at tage hensyn til, at klagerens kæreste, når hun var i ...5 i forskellige anliggender, valgte at placere bilen på adressen i ...3 for herefter at tage offentlige transportmidler ind til ...5.
Klagerens kæreste har været arbejdssøgende over en længere periode, bl.a. i ...5, hvor hun derfor ofte kunne være til stede for at finde et arbejde som frisør. I november 2009 har hun fået nyt arbejde som frisør i en virksomhed i ...3.
SKAT har ved sin vurdering af, om registreringsbekendtgørelsen § 13 overhovedet kunne anvendes, overset, at der ikke med henvisning til bekendtgørelse af lov om Det centrale Personregister (lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006) af rette vedkommende, d.v.s. kommunen som den relevante myndighed, jfr. bekendtgørelsens § 6 og kapitel 5, er sket ændring/anfægtelse af bopælen.
Når der opereres med begrebet bopæl i registreringsbekendtgørelsens § 13, refererer det til det samme begreb i personregisterlovgivningen, og da rette myndighed - her kommunen - ikke har indledt nogen sag med henblik på at kræve flytning af bopælen til Danmark/adressen i ...3, kan der ikke opereres med nogen retlig relevant mistanke om, at bopælsforholdene er anderledes end det registrerede, nemlig i Sverige.
Det fremgår klart at personregisterloven, at det er kommunen, der i givet fald - og særligt når der er tale om "tilflytning fra andre nordiske lande" - skulle have indledt sag om, at bopælen skulle flyttes, men en sådan sag ses ikke at være indledt. Se i den forbindelse personregisterlovens § 16, stk. 2.
Videre forekommer det, at være i strid med god forvaltningsskik - forvaltningsloven, herunder § 16 - at man ikke i det mindste under forløbet indhentede klagerens bemærkninger til problematikken omkring den løbende registrering af bilerne hos klagerens forældre, således at han ville have haft mulighed for at rette for sig og afgive udtalelse om forholdet, hvilket han blev afskåret fra, da SKAT den 8. januar 2010 blot henviste til observationerne som objektiv kendsgerning for, at bopælene var flyttet fra Sverige til Danmark.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af færdselslovens § 72, stk. 1, 1. punktum fremgår:
Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader, jf. dog § 74-76.
Med hjemmel i færdselsloven fremgår det af den dagældende registreringsbekendtgørelses § 7 (bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer mv.):
Et køretøj af en type, der skal registreres efter kapitel 2, registreres kun i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted her i landet, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Selvom en ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ikke ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og brugeren ikke har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. § 13.
Stk. 3. Selv om ingen ejer af køretøjet har bopæl eller hjemsted her i landet, skal der ske registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, hvis der er en bruger af køretøjet, og denne har bopæl eller hjemsted her i landet.
Stk. 4. Skulle det forekomme, at en ejer eller bruger af køretøjet samtidig har bopæl i flere stater, anses den pågældende for, i relation til denne bekendtgørelse, at have bopæl i den stat, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende.
Af registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår:
Med bopæl for en fysisk person sidestilles, at den pågældende har opholdt sig her i landet i 185 dage eller, hvis den pågældende har opholdt sig her i afbrudte perioder, at vedkommende inden for de sidste 12 måneder har opholdt sig her i landet i tilsammen 185 dage.
Det fremgår herudover af registreringsbekendtgørelsens § 13, at en person med bopæl i Danmark ikke må føre et udenlandsk indregistreret motorkøretøj på færdselslovens område, medmindre kørslen sker som nævnt i §§ 14-21. §§ 14-21 vedrører visse former for godstransport, erhvervsmæssig personbefordring mv.
Af registreringsafgiftsloven (Lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer) § 1, stk. 1, fremgår:
Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.
På baggrund af det oplyste om klagerens arbejde i Danmark samt politiets observationer af klagerens køretøj lægges det til grund, at klageren har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for 12 måneder forud for beslaglæggelsen. Han anses derfor at have bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Klageren har registreret adresse i Sverige og efter det oplyste lægges det til grund, at klageren regelmæssigt har vendt tilbage til adressen, hvor også hans kæreste bor. Klageren har således bopæl i flere stater og skal i nærværende relation anses at have bopæl i den stat, hvor han er hjemmehørende, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4.
Idet klageren og hans kæreste har fælles bopæl i Sverige, anses klageren at have størst privat tilknytning til Sverige. Da han regelmæssigt har vendt tilbage til bopælen i Sverige, anses han for hjemmehørende i Sverige, jf. principperne i den nugældende registreringsbekendtgørelses § 10 (bekendtgørelse nr. 811 af 28. juni 2010 om registrering af køretøjer mv. ændret ved bekendtgørelse nr. 1636 af 10. december 2010).
Efter de foreliggende omstændigheder anses der således ikke at være grundlag for at anse klageren at være hjemmehørende i Danmark. Der findes derfor ikke grundlag for at statuere registrerings- og registreringsafgiftspligt.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.
..."
Af Landskatterettens kendelse vedrørende B fremgår blandt andet:
"...
Sagens oplysninger
Sagen vedrører klagerens Mercedes med det svensk registrerings-nr. ....
Der foreligger politirapporter af 27. februar 2007 og 7. oktober 2009 samt endnu en politirapport dateret 7. oktober 2009, men omhandlende perioden 7. oktober 2009 til 4. januar 2010.
Af politirapporterne fremgår, at det pågældende køretøj er observeret ved adressen ...2 i ...3 - i carporten eller indkørslen til adressen eller på gaden foran adressen - i perioden fra 3. oktober 2008 til 4. januar 2010 på i alt 214 dage. Køretøjet er beslaglagt den 8. januar 2010.
Klageren har ikke været registreret med adresse i Danmark. Ifølge det oplyste, har hun boet i Sverige hele sit liv sammen med sin far. Senest på adressen ...4 i ...1 sammen med sin far, stedmor og 3 yngre søskende samt sin kæreste, der tidligere har haft bopæl i Danmark.
Klagerens kærestes forældre har adresse på ...2. Klagerens kærestes far er taxavognmand med en taxa. Klageren kæreste er ansat som chauffør hos sin far.
Klagerens kæreste har forklaret, at...
Det er oplyst, at klageren fra november 2009 har haft arbejde i frisørsalon i ...3.
SKATs afgørelse
Køretøjet er omfattet af registreringspligten i færdselslovens § 72, jf. registreringsbekendtgørelsens §§ 7, 8 og 13. Køretøjet skulle derfor inden benyttelsen have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Der er opkrævet 113.039 kr. i registreringsafgift.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
...Klageren har registreret adresse i Sverige sammen med blandt andet sin kæreste. Hun anses derfor at have bopæl i Sverige.
De foreliggende oplysninger om politiets observationer af klagerens køretøj på hendes kærestes forældres adresse i Danmark samt at hun fra november 2009 har haft arbejde i Danmark, anses ikke for tilstrækkeligt til at statuere, at klageren har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for 12 måneder forud for beslaglæggelsen af bilen. Hun anses derfor ikke at have bopæl i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Efter de foreliggende omstændigheder findes der derfor ikke grundlag for at statuere registrerings- og registreringsafgiftspligt.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.
..."
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af A og B. Der er endvidere foretaget dokumentation af forklaringer afgivet af A og B og vidnerne, KN og ON i retten på Frederiksberg den 18. marts 2010 og i Østre Landsret den 13. oktober 2010 i forbindelse med spørgsmål om beslaglæggelse af de omhandlede biler.
A har afgivet sålydende forklaring, jf. retsbogen af 18. marts 2010 for Byretten:
"...
at han bor i Sverige på ...4, hvor han bor sammen med sin kæreste, B. De har eget bad, soveværelse og garderobe, men fælles stue og køkken med resten af familien. Der bor i alt B's forældre, ham selv og B og tre små børn. Lejligheden er i alt på 110 m². Da han begyndte at studere i Danmark, fandt han ud af at det var billigere at bo i Sverige. Han flyttede derfor til Sverige i 2002. I 2006 lærte han B at kende, idet hun blev hans frisør. I 2007 fandt de ud af, at han og B gerne ville bo sammen. B ville gerne bo hos sin far, der bor ...4. De flyttede senere til en større lejlighed på samme vej. Han arbejder som taxachauffør i sin fars vognmandsforretning. Han benægter, at han har flyttet sin bopæl til Danmark, og oplyser, at det kommer han og B heller aldrig til. A's familie bor i Danmark på ...2 i ...3. De er ofte på besøg. Når de er på besøg har de mulighed for at overnatte i huset hos hans forældre. Den mulighed har hans bror også, selvom han bor i ...6. Han vil mene, at han er i Danmark et par gange om ugen i forbindelse med sit arbejde som taxachauffør, men det er meget forskelligt. Han vil mene, at de er i Sverige i 80 % af tiden. De bor der, og har alle deres ting, såsom papirer og tøj i Sverige. De har aldrig overvejet at flytte til Danmark, da B ikke har lyst til flytte Danmark. Han oplyser, at han taler og forstår svensk. De har planer om at blive gift. Det sker, at han havde ladet bilen stå hos sine forældre.
Om morgenen den 8. januar 2010 var de på adressen ...2, fordi de havde haft noget sammenkomst med familien. De havde haft en god middag og fået noget at drikke og havde derfor overnattet i hans forældres hus. Han oplyste, at han kun har gået i skole og arbejdet i Danmark. Han og B overvejet at flytte i egen bolig, men B holder meget af sin far og bedstemor. Det er grunden til, at de ikke bor for sig selv. KN er gårdmand i det lejlighedskompleks, hvor de bor i. Huset ...2 er på ca. 150 m². Hans forældre og lillebror bor på denne adresse.
..."
A har, jf. retsbogen for Østre Landsret af 13. oktober 2010, afgivet følgende forklaring:
"...
at han kørte til sin arbejdsplads i Danmark i den bil, som blev beslaglagt. Han har haft bilen til salg i både Danmark og Sverige. Der har været forevisninger begge steder. De brugte ikke bilerne i Danmark. De har ingen ejendele i Danmark. De benyttede ikke altid brobizz, når de kørte over broen. De kørte ofte til Danmark med tog.
..."
A har under hovedforhandlingen supplerende forklaret, at hans bil som regel holdt parkeret på forældrenes bopæl i Danmark, mens han arbejdede. Nogen gange skiftede han med sin far i lufthavnen, så tog han toget hjem til ...1. Andre gange kørte han med en kammerat, når han skulle hjem. Det hændte, at forældrene skulle besøge ham i Sverige, så kørte han med dem. Det var meget forskelligt, hvornår han benyttede bilen, som kunne holde på forældrenes adresse flere dage i træk. Han har også haft taxien med til Sverige.
Han har en brobizz. Hans far har to brobizz, en der benyttes privat samt en til erhverv. Det er korrekt, at han ikke benyttede sin egen brobizz regelmæssigt. Han benyttede af og til sin fars brobizz, andre gange betalte han kontant. Han havde ikke sin brobizz siddende i forruden, og han glemte den nogle gange.
Han har både dansk og svensk kreditkort. Når han kører tog, betaler han kontant. Han hæver altid sin løn, da han bedst kan lide at have kontanter. Kreditkortene bruger han kun i nødstilfælde.
Efter bilen var sat til salg, var den i Danmark det meste af tiden i 2009. Han kan ikke huske, om hans brobizz udviste et andet mønster i 2007 og 2008, før bilen blev sat til salg. Når han og B rejste på ferie med fly, stod bilerne altid hos hans forældre. I 2009 havde de været på ferie i 5 uger, hvor de kørte i hans bil. B's bil stod imens på hans forældres adresse. Hans far er også god til at reparere biler, så når bilerne skulle serviceres, skete det på forældrenes adresse. En gang var hans bil i stykker og stod på forældrenes adresse i 1½ måned.
B har afgivet sålydende forklaring, jf. retsbogen af 18. marts 2010 for Byretten:
"...
at hun mødte A i slutningen af 2006. Hun arbejdede som frisør for ham. De flyttede sammen efter 6-8 måneder. A besluttede sig for at flytte ind til hende. Hun har et meget tæt forhold til sin far, da hendes mor forlod dem, da hun var 6 måneder. Hun har derfor haft svært ved at flytte hjemmefra og bor stadig hos sin far og hans nye ægtefælle. De er siden alle sammen flyttet til en større lejlighed i ...4. De havde brug for mere plads. Hun afsluttede frisørskolen i 2003. Hendes farmor blev syg i 2007, og hun valgte at tage en pause og gå hjemme for at passe sin farmor. Hun passede hende i 1 1/2 - 2 år. Hun begyndte at arbejde i en frisørsalon i ...3 i november 2009. Hun havde forinden søgt arbejde forskellige steder både i Sverige og i Danmark. Hun begyndte at søge arbejde i juni måned 2009. Hun søgte ikke kun arbejde som frisør. Hun bor i Sverige og har altid boet der og vil altid bo der. Hun føler sig meget krænket over, at man har taget bilen fra hende. Hun havde ikke troet, det var muligt.
Hos hendes far har de deres eget soveværelse, badeværelse og garderobe til deres tøj. Stue og køkken er familien fælles om. Da hun var arbejdsløs kunne hun godt finde på at tage med A på arbejde og være hos hans forældre om dagen - dels for at lære dem bedre at kende og dels for at gå rundt og søge arbejde. Det er sket engang i mellem, at de har overnattet hos hendes svigerforældre. De er meget tæt forbundne med deres familier. Hvis de har fået noget at drikke, kunne de ikke køre hjem. Nogle gange har hun parkeret sin egen bil foran sine svigerforældres hjem, fordi hun ikke var stedkendt i Danmark. Det var derfor nemmere at lade bilen stå på ...2 og derefter tage offentlig transport ind til byen.
Den 8. januar 2010 havde de dagen i forvejen, været samlet med hele A's familie. De havde fået noget vin at drikke, og hun skulle på arbejde den følgende dag. De valgte derfor at blive og sove.
Når hun går til lægen, benytter hun sin egen læge i Sverige. Hun oplyser, at når hun ringer bruger hun en svensk mobiltelefon. Der er et taletidskort isat telefonen. Foruden hende selv og A bor hendes far og hans nye kone samt hendes 3 mindre søskende på adressen ...4. Børnene er 13, 15 og 17 år. Hun oplyser, at hun får sin løn udbetalt kontant. Hun arbejder i G1 på ...7. Hun har ikke selv en brobizz til sin bil. Nogle gange har hun lånt sin kærestes brobizz. Da hun passede sin farmor levede hun af sin opsparing. Hun købte sin sølvfarvede Mercedes i marts 2008. De købte den i Tyskland, og den kostede ca. 6.000 euro. Der er 4 værelser i hendes fars lejlighed.
..."
B har, jf. retsbogen for Østre Landsret af 13. oktober 2010, afgivet følgende forklaring:
"...
at hun ikke har sagt, at hun i stor udstrækning har benyttet sin bil i Danmark. Hun begyndte at søge arbejde i begyndelsen af 2009. Hun søgte både i Danmark og Sverige. Hun benyttede kun bilen til at køre til sine svigerforældres hjem. Hun benyttede ikke bilen, når hun søgte arbejde i ...5. Hun kender ikke byen, og vil derfor ikke køre der. Hun har alle sine ting i Sverige. Hun overnatter kun sjældent i Danmark. Ved højtider og lignende har hun overnattet hos sine svigerforældre. Når de besøgte svigerforældrene benyttede de svigerforældrenes gæsteværelse, der også blev benyttet af svigerforældrenes andre gæster.
..."
B har supplerende under nærværende sag blandt andet forklaret, at de besluttede at sælge bilerne, efter hun havde fået job i Danmark. Hun tog toget til ...5 og kørte videre med bussen til frisørsalonen. I starten arbejdede hun ikke så ofte i svigerindens frisørsalon, men det blev langsomt mere og mere. Hun har svensk bank og kreditkort. Når hun benyttede bilen over broen, betalte hun ofte kontant. Hun vil ikke flytte til Danmark og vil først flytte hjemmefra, når hun selv får børn.
KN har afgivet sålydende forklaring, jf. retsbogen af 18. marts 2010 for Byretten:
"...
at han bor i ...8 i ...1. Han har set B og A, men kender dem ikke personligt. Han arbejder med rengøring og andet forfaldende arbejde i området omkring ...4. Området kaldes også ...9-området. Han plejer at møde B og A på trappen. Han ser dem ofte, måske 2-3-4 gange om ugen, men det er svært at sige. Det er et stort område. Han ser i det hele taget mange mennesker, når han arbejder. Han har mødt B og A, og de har spurgt ham, om han havde mulighed for at vidne i dag. Han har også set A's og B's biler holde på parkeringspladsen. Der holder fra tid til anden forskellige både danske og svenske taxaer på parkeringspladsen. Han har intet at gøre med udlejning af lejligheden til B's familie.
..."
KN har, jf. retsbogen for Østre Landsret af 13. oktober 2010, afgivet følgende forklaring:
"...
at han ved B's og A's bopæl i Sverige ofte så de pågældende 3-4 gange om ugen. Han så ofte deres Mercedes-biler ved parkeringspladsen ved bopælen. A's taxa holdt ikke så tit ved parkeringspladsen.
..."
ON har afgivet sålydende forklaring, jf. retsbogen for Østre Landsret af 13. oktober 2010:
"...
at A blev ansat hos ham som chauffør i januar 2007. A blev boende i Sverige. A kørte som regel til sin arbejdsplads i en bil, der så blev parkeret hos ham, når A arbejdede. Nogle gange tog A taxaen med til sin bopæl i Sverige. Han har flere gange forevist A's bil til mulige købere. A og B plejede ikke at overnatte hos ham.
..."
Parternes synspunkter
Sagsøger har i påstandsdokument af 8. juni 2012 anført følgende:
"...
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at de af de sagsøgte ejede svensk indregistrerede køretøjer er registrerings- og registreringsafgiftspligtige i Danmark, da køretøjerne er taget i brug her i landet, og da de sagsøgte må anses for at have centrum for deres livsinteresser i Danmark og dermed er hjemmehørende her i registreringsmæssig henseende, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 7, stk. 4.
Registreringspligten for køretøjerne følger af færdselslovens § 72, stk. 1, jf. § 76, og bestemmelserne i den dagældende registreringsbekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009, § 3, stk. 1, nr. 1, samt § 7, stk. 1 og 4, jf. § 8, stk. 1. Registreringsafgiftspligten følger af registreringsafgiftslovens § 1.
Det gøres gældende, at det under de omstændigheder, der foreligger i sagen, er de sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at de ikke er registrerings- og registreringsafgiftspligtige i Danmark. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Retsgrundlaget
I medfør af registreringsafgiftsloven § 1 skal der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, der skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM) efter færdselsloven. I henhold til færdselsloven § 72, stk. 1, skal motorkøretøjer, inden køretøjet tages i brug, registreres her i landet og forsynes med nummerplader.
Af færdselslovens § 76 om udenlandske køretøjer følger, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder om, hvornår der indtræder dansk registreringspligt. Sådanne bestemmelser var på tidspunktet for SKATs afgørelse fastsat i den dagældende bekendtgørelse nr. 633 af 26. juni 2009 om registrering af køretøjer mv. (registreringsbekendtgørelsen).
Af registreringsbekendtgørelsen fremgår det, at et motorkøretøj skal registreres i CRM, hvis køretøjets ejer har bopæl eller hjemsted her i landet, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1, eller hvis vedkommende opholder sig i Danmark i en vis periode, jf. § 8, stk. 1.
Efter § 7, stk. 1, i den dagældende registreringsbekendtgørelse skal en bil registreres, hvis der er en ejer eller en bruger, som har bopæl her i landet. Desuden skal der ske registrering, hvis en fysisk person har opholdt sig her i landet i 185 sammenhængende dage, eller hvis vedkommende inden for de sidste 12 måneder har opholdt sig her i landet i tilsammen 185 dage, jf. § 8, stk. 1.
Ved vurderingen af, om en bil skal indregistreres i Danmark, skal det først undersøges, om en ejer eller bruger af køretøjet har bopæl i Danmark i bekendtgørelsens forstand, og alternativt, om ejeren eller brugeren har opholdt sig her i landet i mere end 185 dage inden for de sidste 12 måneder før beslaglæggelsen af køretøjet.
Hvis en person anses for at have bopæl i flere stater, skal det efter registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 4, vurderes, hvor den pågældende må anses for at være hjemmehørende.
Landsskatteretten har i sagen vedrørende sagsøgte A på baggrund af det i sagen oplyste om sagsøgtes arbejde i Danmark samt politiets observationer lagt til grund, at sagsøgte A har opholdt sig i Danmark i mindst 185 dage inden for 12 måneder forud for beslaglæggelsen af hans bil, og at han derfor må anses for at have bopæl i Danmark i henhold til den dagældende registreringsbekendtgørelses § 8, stk. 1, jf. bilag 1, s. 9, andet afsnit.
For så vidt angår sagsøgte B har Landsskatteretten i sin afgørelse - på trods af politiets observationer og oplysningerne om hendes arbejde i Danmark - ikke fundet, at hun har haft bopæl her i landet i henhold til bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, jf. bilag 2, s. 9, tredje afsnit.
Det er således afgørende i denne sag for begge de sagsøgtes vedkommende, hvorvidt de sagsøgte kan anses for at være hjemmehørende i Danmark for dermed at blive registreringsafgiftspligtige af deres udenlandske køretøjer, jf. den dagældende registreringsbekendtgørelses § 7, stk. 4.
Ved vurderingen af, om en ejer eller bruger af en bil er hjemmehørende her i landet, skal der lægges vægt på artikel 4, stk. 2, i OECD´s modeloverenskomst samt bopælsbegrebet efter artikel 7 i Rådets Direktiv 83/182 om afgiftsfritagelse inden for Fællesskabet ved midlertidig indførsel af visse transportmidler.
Det er ifølge OECD´s modeloverenskomst, artikel 7 i Rådets Direktiv 83/ 182 og praksis fra EU-domstolen, der fortolker artikel 7 (sag C-262/99, Louloudakis og sag C-297/89, Ryborg) afgørende, hvor den pågældende bilejer har det varige centrum for sine livsinteresser, hvis den pågældende har bolig til rådighed i flere stater.
Bevisbyrden
Det fremgår af begge afgørelser fra Landsskatteretten (bilag 1 og 2), at myndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at de sagsøgte havde bopæl/ophold i Danmark og/eller havde centrum for deres livsinteresser her i landet.
Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at de sagsøgte ikke har bopæl i Danmark i registreringsmæssig henseende påhviler de sagsøgte, og at denne bevisbyrde under de foreliggende omstændigheder ikke er løftet. Til støtte herfor kan henvises til UfR 2005.2872 H, hvor bevisbyrden var tilsvarende, idet det udtaltes:
"...
Sagsøgeren har ikke heroverfor godtgjort, at han har opholdt sig mere i Tyskland end i Danmark. ... Under disse omstændigheder, og da sagsøgeren efter den stedfundne bevisførelse ikke har godtgjort, at han i arbejdsmæssig henseende eller i øvrigt har haft større tilknytning til Tyskland end til Danmark efter ægteskabets indgåelse, finder landsretten, at han med rette er blevet registreret med bopæl i Danmark
..."
I øvrigt gøres det gældende, at selv hvis bevisbyrden måtte påhvile myndighederne, indebærer blandt andet de talrige observationer af de sagsøgtes køretøjer her i landet, at en eventuel bevisbyrde hos myndighederne er løftet. Selv hvis det antages, at bevisbyrden påhviler myndighederne, er Landsskatterettens afgørelser udtryk for, at der stilles overordentlig store beviskrav til myndighederne, der er så tunge, at det reelt nærmest ville være prohibitivt for myndighederne at opfylde dem, hvilket ikke er i overensstemmelse med retsgrundlagets formål og indhold.
Ad sagsøgte A
Det gøres gældende, at A's bil på tidspunktet for beslaglæggelsen af bilen var registreringspligtig, jf. registreringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, jf. stk. 4, og § 8, stk. 1, og at A derfor var registreringsafgiftspligtig efter registreringsafgiftslovens § 1.
Til støtte for, at A på tidspunktet for beslaglæggelsen havde bopæl her i landet, gøres det gældende, at A har sit centrum for livsinteresser i Danmark, hvilket nærmere støttes på, at A's forældre bor her i landet, at A har haft bopæl til rådighed på forældrenes adresse i ...3, at bopælsforholdene i Sverige taler imod reel bopæl, at A arbejder for sin far som taxachauffør her i landet, at det på baggrund af politiets observationer må lægges til grund, at A's bil som altovervejende hovedregel befinder sig i Danmark, og at de meget få antal passager, der ifølge brobizz´en har været over Øresund, viser et mønster, der tyder på kortvarige besøg i Sverige hos kærestens familie og dermed centrum for livsinteresser i Danmark.
Det gøres desuden gældende, at A må antages at have opholdt sig i Danmark mere end 185 dage i 2009. Dette har Landsskatteretten som nævnt også lagt til grund, jf. bilag 1, side 9.
Det er ikke tilstrækkeligt til at anse A for at have sit centrum for livsinteresser i Sverige, at A har registreret sig som boende i Sverige, og at hans kæreste, B, tillige er registreret på samme adresse. Registreringsforholdet kan ikke tillægges afgørende vægt, da der ved vurderingen af kriteriet om hjemmehørende skal lægges vægt på realiteten og ikke på en - alene - formel bopælsregistrering, jf. UfR 1995.288/2 H og TfS 2001.388 H. Det gøres desuden gældende, at det faktum, at de sagsøgte angiveligt bor i samme 4-værelses lejlighed som B's far, faderens hustru og tre unge søskende, taler for, at de sagsøgte har reel bopæl og opholder sig hos A's forældre i villaen i ...3.
På baggrund af oplysningerne om anvendelse af brobizz´en gøres det gældende, at de sagsøgte alene har foretaget kortere familiebesøg hos B's familie, og at opholdene ikke medfører, at A har sit centrum for livsinteresser i Sverige. Det bestrides, at A regelmæssigt er vendt tilbage til den registrerede bopæl i Sverige, og at dette kan tillægges afgørende vægt.
Der hersker i øvrigt en ikke ubetydelig usikkerhed, om de sagsøgte selv har brugt brobizz´en alle de registrerede ti gange, idet det kan konstateres, at brobizz´en også har været anvendt, efter at begge biler var blevet beslaglagt.
Sammenfattende gøres det gældende, at A på baggrund af en samlet vurdering af oplysningerne i sagen har den største tilknytning til Danmark, og at A må antages at have opholdt sig her i landet i mere end 185 sammenhængende dage forud for beslaglæggelsen i 2009.
På den baggrund er A's bil, der er taget i brug her i landet, registreringspligtig i Danmark i medfør af færdselslovens § 72, stk. 1, jf. § 76, og skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1 og 4, jf. § 8, stk. 1, i den dagældende registreringsbekendtgørelse.
Ad sagsøgte B
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at B's bil på tidspunktet for beslaglæggelsen var registreringspligtig, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 1, og at B derfor var registreringsafgiftspligtig efter registreringsafgiftslovens § 1.
Til støtte for, at B på tidspunktet for beslaglæggelsen havde bopæl her i landet, gøres det gældende, at B siden efteråret 2009 har haft arbejde i Danmark, at det på baggrund af politiets observationer må lægges til grund, at A's bil som altovervejende hovedregel befinder sig i Danmark, og at fastlæggelsen af B's centrum for livsinteresser følger stedet for hendes kæreste A's centrum for sine livsinteresser. Som nævnt ovenfor er der en række faktiske forhold, der klart underbygger, at A har centrum for sine livsinteresser her i landet, jf. ovenfor, hvorfor det gøres gældende, at B tillige har centrum for sine livsinteresser her i landet.
Det gøres på baggrund af politiets observationer af bilen gældende, at B må antages at have opholdt sig i Danmark mere end 185 dage forud for beslaglæggelsen i 2009.
Det er ikke tilstrækkeligt til at betragte B's centrum for livsinteresser for at være i Sverige, at hun er registreret som boende i Sverige, og at hendes kæreste, A, tillige er registreret på samme adresse.
Det gøres - som ovenfor - gældende, at registreringsforholdet ikke kan tillægges afgørende vægt, da der ved vurderingen af kriteriet om centrum for livsinteresser skal lægges vægt på realiteten og ikke på en - alene - formel bopælsregistrering, jf. UfR 1995.288/2 H og TfS 2001.388 H. Det faktum, at de sagsøgte angiveligt bor i samme 4-værelses lejlighed som B's far, faderens hustru og tre unge søskende, taler for, at de sagsøgte som oftest opholder sig hos A's forældre i villaen i ...3, hvor de har større egen bolig eller boligareal til rådighed.
På baggrund af oplysningerne om anvendelse af brobizz´en gøres det gældende, at de sagsøgte alene har foretaget kortere familiebesøg hos B's familie, og at opholdene ikke medfører, at B har sit centrum for livsinteresser i Sverige.
Endelig gøres det gældende, at hvis B har haft bopæl i Sverige og arbejdet i Danmark, må B antages at kunne dokumentere sine transportforhold, herunder at hun dagligt har betalt for passage af Øresundsbroen, har anvendt brobizz, eller har haft pendlerkort til tog eller bus. Trods opfordret hertil har B ikke dokumenteret dette. Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte vedrørende anvendelse af de sagsøgtes brobizz.
Sammenfattende gøres det gældende, at B på baggrund af en samlet vurdering af oplysningerne i sagen har den største tilknytning til Danmark, og at B må antages at have opholdt sig her i landet i mere end 185 dage indtil beslaglæggelsen af hendes bil i 2009.
På den baggrund er B's bil, der er taget i brug her i landet, registreringspligtig i Danmark i medfør af færdselslovens § 72, stk. 1, jf. § 76, og skal registreres i Centralregistret for Motorkøretøjer, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1 og 4, jf. § 8, stk. 1, i den dagældende registreringsbekendtgørelse.
..."
Sagsøgte har i påstandsdokument af 8. juni 2012 anført følgende til støtte for påstanden om frifindelse:
"...
At
de sagsøgte på ingen måde ved disposition over de involverede køretøjer handlede i strid med de danske afgiftsregler,
At
de sagsøgtes livscentrum ikke er eller har været i Danmark, men i Sverige,
At
de har haft bopæl i Sverige,
At
Landsskatterettens vurdering af retsstillingen således er korrekt,
At
de iagttagelser, som en politimand har foretaget, med bemærkning at noteringerne herom i det hele bestrides, har nogen dokumentationsværdi for, at livsgrundlaget for de sagsøgte har været i Danmark og ikke i Sverige, hvor de er registreret og har deres hjem,
At
de sagsøgtes bopæl har været og er på adressen i ...1 sammen med sagsøgte B's far, som hun er knyttet til,
At
der for sagens bedømmelse må lægges afgørende vægt på, at de sagsøgte har haft deres sædvanlige gang hos sagsøgte A's forældre, hvilket må anses for at være helt normalt på det familiemæssige plan,
At
dette ikke er udtryk for, at livscentrum er blevet varigt flyttet,
At
sagsøgte A har kørt/kører som chauffør i faderens taxiforretning og som følge heraf har opholdt sig hos forældrene sammen med sin kæreste, nu hustru, hvorom det kan anføres,
At
sagsøgte B på et tidspunkt efter, at hun mistede sit arbejde i Sverige, herunder udført pasning af sin døende bedstemor, valgte at søge nyt arbejde i ...5, hvor arbejdssituationen var bedre,
At
der intet er i de sagsøgtes adfærd, der dokumenterer, at deres livscentrum har ændret sig fra Sverige, hvor de er registreret, har deres tøj og ejendele, til ...5/...3
At
det for bedømmelsen må tillægges afgørende vægt, at ...10 Kommune heller ikke efter den relevante bestemmelser i lovgivningen om det centrale personregister har valgt at igangsætte en sag om tvangsflytning fra Sverige til Danmark/...10 Kommune ud fra et synspunkt om, at det var her de sagsøgte skulle have bopæl med bemærkning,
At
begrebet bopæl, som er indeholdt i lovgivningen om det centrale personregister er identisk med bopælsbegrebet i registreringsafgiftsloven og at heraf følger,
At
de sagsøgtes bopæl derfor er i Sverige.
At
de sagsøgte protesterer imod den vurdering, som er foretaget af køretøjerne og som derfor ikke kan tillægges relevans for bedømmelsen,
At
det i det hele er sagsøger, der skal løfte bevisbyrden for, at de sagsøgte er registreringsafgiftspligtige i Danmark og det således bestrides,
At
de sagsøgte på nogen måde selv skal løfte nogen former for bevisbyrde for, at de er bosiddende i Sverige med bemærkning, at sagsøger fuldstændig, udover en politimands ligegyldige og ensidige noteringer af bilers opholdstidspunkter, ikke har undersøgt de sagsøgtes livssituation i Sverige,
At
sagsøgers synspunkt om, at de sagsøgte ikke har haft "reel" bopæl hos B's far i Sverige bestrides, hvortil kommer
At
det heller ikke står klart, hvad sagsøger mener med dette,
At
der i øvrigt er fremlagt fotos og givet oplysninger om indretningen af lejligheden i ...1, som i det hele dokumenterer, at det er her sagsøgte bor,
At
de sagsøgte fastholder, at man i behørigt og rimeligt omfang har opfyldt sagsøgers opfordringer også i relation til lejlighedens indretning og størrelse m.v., med bemærkning,
At
sagsøger ikke "skal slippe afsted med" at overvælte bevisbyrden på sagsøgte for, at de bor i Sverige, når det reelt er sagsøger, der skal løfte bevisbyrden for, at de har bopæl i Danmark i registreringsafgiftslovens forstand,
At
det er fuldstændigt ligegyldigt, om man kan dokumentere eksistensen af brobizz og overkørsler via broen, når adfærden i forhold til Sverige som livscentrum i behørigt omfang er dokumenteret og forklaret,
At
det i relation til A uprøvet kan lægges til grund, at han er ansat som taxachauffør hos sin far og derfor overtager taxien der, hvilket i sig selv betyder, at han må være der ofte,
At
opfordring 5 i særlig grad er håndteret med bemærkning, at sagsøgte ikke umiddelbart kan forholde sig til politiets observationer; de sagsøgte bestrider på det bestemteste, at politiets observationer om, at A skulle have befundet sig i Danmark i mindst 185 dage indenfor 12 måneder forud for beslaglæggelsen, kan lægges til grund idet som anført, at den omstændighed, at en eller anden politimand har ligget bag et træ eller på anden måde været forbi ejendommen glimtvis og har registreret noget om et par køretøjer aldrig kan konstituere et bevis for, om man har været på ejendommen eller ej, hvortil kommer,
At
iagttagelserne måske overhovedet ikke er rigtige, idet der kan være et utal af forklaringer på, at bilerne holder på besigtigelsestidspunkterne, hvortil videre kommer,
At
der er tale om skjulte registreringer, der kun har haft til hensigt i en eller anden form for hemmelig efterforskning at skaffe materiale og oplysninger imod de sagsøgte, uden at foretage nogen former for konfrontation eller forespørgsel om iagttagelserne med henblik på, at man kunne få en forklaring på, hvad der "foregik", hvis man var forundret over adfærden og
At
det for bedømmelse af sagen som nævnt spiller en helt afgørende rolle, at køretøjerne er set ved sagsøgte A's forældre, B's svigerforældres adresse og
At
den familiemæssige tilknytning - i kombination med chaufførjobbet - er det centrale, hvor registreringsafgiftsreglerne ikke kan bruges til at censurere frekvensen af sønnens/svigerdatterens "besøg" hos forældre/ svigerforældrene, hvortil kommer
At
det må spille en ret afgørende rolle, at bilerne ikke er set kørende rundt, f.eks. i ...5, som et bevis på, at man af praktiske/afgiftsmæssige grunde har ladet sig transportere rundt i det danske område og videre,
At
den omstændighed, at sagsøger har formået at få sagen behandlet af 3 dommere, fordi man mener, at sagen er meget principiel, ikke skal tillægges nogen som helst betydning, da der er tale om en helt almindelig sag, hvor Retten skal vurdere, om sagsøger har præsteret det fornødne bevis for, at de sagsøgte har etableret bopæl i Danmark og derfor skulle have draget omsorg for, at køretøjerne var registreret og tilsvarende afgiftsberigtiget her i landet,
At
sagsøgers synspunkt omkring fortolkningen af begrebet hjemmehørende i overensstemmelse med OEDC´s modeloverenskomst, bopælsbegrebet i art. 7 i rådets direktiv 83182 ikke indebær nogen som helst ændringer af den argumentation, som sagsøgte gør sig til talsmand for ovenfor - bopæl er bopæl
..."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger til grund, at de sagsøgtes biler har befundet sig på og omkring adressen ...2, ...3 i det omfang og på de tidspunkter, som fremgår af de under sagen fremlagte politirapporter. A's bil er således i perioden 3. oktober 2008 - 4. januar 2010 observeret i alt 382 gange fordelt på 232 dage, og sagsøgte B's bil 294 gange fordelt på 239 dage i samme periode. Sagsøgte A's og hans fars bro-bizz har i den i sagen omhandlede periode været anvendt sjældent og i så fald i forbindelse med kørsler fra Danmark til Sverige og retur senest næste dag. De sagsøgtes forklaringer om, at de i den pågældende periode har opholdt sig i ...1 er - udover dokumentation for, at en af bilerne via internettet er sat til salg - ikke understøttet af fremlagte bilag i sagen. Herefter og når henses til, at begge de sagsøgte i perioden har haft erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, for B til dels som arbejdssøgende, finder retten det bevist, at begge de sagsøgte har opholdt sig i Danmark i et sådan omfang, at det må sidestilles med "bopæl" i § 8 i dagældende registreringsbekendtgørelse.
Spørgsmålet om de sagsøgte er registreringsafgiftspligtige af deres respektive biler skal herefter afgøres efter en vurdering af, hvor de sagsøgte må anses for hjemhørende, jf. daværende registreringsbekendtgørelse § 7, stk. 4. Sagsøgte A's familie bor i Danmark, og han selv arbejder her i landet. Det må efter de af politiet foretagne observationer vedrørende hans bil lægges til grund, at han i et særdeles betydeligt omfang har befundet sig her i landet, og de relativt få bropassager, hvor brobizz er benyttet, viser et mønster, hvor besøgene i Sverige har været kortvarige. Under disse omstændigheder, og i det der ikke kan lægges afgørende vægt på, at han har registreret sig som boende i Sverige, finder retten, at centrum for A's livsinteresser er i Danmark, hvorfor han er registreringsafgiftspligtig her i landet af sin bil, jf. dagældende registreringsbekendtgørelse § 7, stk. 1.
Sagsøgte B er registreret med bopæl i Sverige, hvor hendes familie bor. Hun er imidlertid samlevende med sagsøgte A, har arbejde i Danmark og hendes bil har efter de af politiet foretagne observationer i et særdeles betydeligt omfang befundet sig omkring adressen ...2, ...3, herunder tidligt om morgenen. Det er ikke dokumenteret, at hun dagligt eller stort set dagligt har pendlet fra Sverige til Danmark og tilbage igen. Under disse omstændigheder finder retten, at centrum for hendes livsinteresser er i Danmark, hvorfor også hun er registreringsafgiftspligtig her i landet af sin bil, jf. dagældende registreringsbekendtgørelse § 7, stk. 1.
Herefter tages sagsøgerens påstande, der beløbsmæssigt er ubestridte, til følge.
De sagsøgte har fri proces. Efter sagens udfald skal Statskassen herefter i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale kr. 60.000. Heraf udgør retsafgift kr. 9.240 og resten passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale kr. 249.188,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 12. juli 2011.
Sagsøgte, B, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale kr. 113.039,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 12. juli 2011.
Statskassen skal inden 14 dage betale kr.60.000 i sagsomkostninger til Skatteministeriet.