Byrets dom af 29. juni 2012 i sag Retten i Odense, BS 8-685/2011

Parter

A
(Advokat Peter Strandstrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Anders Sparholt Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Jørgen Agerbo Larsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 22. marts 2011, har sagsøger, A, ifølge sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at hans fortjeneste ved salg af anparter i K/S G1 i indkomståret 2000 udgør principalt 97.130 kr., subsidiært 118.370 kr., mere subsidiært 214.130 kr. og mest subsidiært 235.370 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen vedrører opgørelse af fortjenesten herunder værdien af overtagne gældsposter i forbindelse med overdragelsen af anparterne i K/S G1 fra kommanditisterne, herunder sagsøger, til G2 A/S i indkomståret 2000.

K/S G1 erhvervede i 1995 skibet M/S ...1 for 22 millioner kr., som blev finansieret ved lån på 11 millioner kr. fra F1-Bank og 11 millioner kr. fra sælgeren af skibet, G3 NV.

K/S G1 blev stiftet i 1994 med G4 ApS som komplementar og 10 kommanditister. G4 ApS havde ved stiftelsen en anpartskapital på 200.000 kr. og var ejet med 50 % af sælgeren af skibet, G3 NV, og 50 % af kommanditisterne, svarende til disses ejerandel af kommanditselskabet.

Af prospektet vedrørende K/S G1 fremgår blandt andet følgende:

"...

Sælger

G3 NV som ejes af G5 NV. Dette selskab kontrolleres af kaptajn NB og Skibsmægler PF, der begge er aktionærer i G6 A/S.

..."

Der fremgår endvidere følgende af prospektet vedrørende hæftelsen for lånene fra F1-Bank og G3 NV:

"...

F1-Bank og sælger forpligter sig alene til at søge gælden inddrevet i skibet og skibets indtægter samt i komplementarens kapital.

..."

Der er i anpartshaveroverenskomst af 27. januar 1995 mellem kommanditisterne og G3 NV vedrørende deres anpartsbesiddelser i G4 ApS (bilag 24) anført følgende om lånene:

"...

B.	K/S G1 har fra G3 erhvervet det af dette selskab hidtil ejede fragtskib, M/S ...1 (herefter SKIBET) på nærmere aftalte vilkår, herunder bl.a.

	(i)	at købesummen, som andrager DKK 22.000.000,00, tilvejebringes gennem låneoptagelse i F1-Bank med ca. DKK 11.000.000,00 sikret ved 1. prioritets pant i SKIBET,
	(ii)	at restkøbesummen finansieres gennem optagelse af et lån hos sælger, der sikres ved 2. prioritets pant (...),
	(iii)	at de under (i) og (ii) anførte lån mod 1. og 2. prioritetspant begge ydes på non-recourse vilkår, og
	(iv)	(...)

og i øvrigt som beskrevet i vedhæftede prospekt udarbejdet af G6 A/S,

..."

Der er i Multipartite Agreement af 1. december 1995 mellem G3 NV, G7 NV, K/S G1 og F1-Bank (bilag 7 og bilag NYT 7 B) anført følgende om lånene:

"...

3.0	Både Lånet/Garantien og det Andet lån ydes som non-recourse finansiering over for Investorerne.

..."

Indtjeningen i K/S G1 forløb ikke som planlagt. Af selskabets regnskab for 1999 (bilag 10) fremgår det således bl.a., at nettoresultatet var negativt med 5.233.159 kr., og at den bogførte egenkapital var negativ med 2.458.826 kr.

Ved brev af 24. januar 2000 (bilag 12) skrev G2 A/S (der administrerede K/S G1 og varetog den daglige drift af skibet M/S ...1) til G3 NV og oplyste, at G2 A/S hidtil havde bidraget med store udlæg for skibets drift, men at man ikke ville fortsætte hermed. G2 A/S oplyste samtidig, at et eventuelt tvangssalg af skibet kun kunne forventes delvist at dække F1-Banks tilgodehavende, der havde første prioritets pant i skibet, og at G3 NV således ikke kunne forvente at få yderligere afdrag på sit tilgodehavende. G2 A/S foreslog derfor at købe anparterne i K/S G1, mod at G3 nedskrev sit tilgodehavende til 0 kr. eller overdrog fordringen til G2 A/S for 1 kr.

Ved overdragelsesaftale af 29. juni 2000 solgte sagsøgeren sine anparter i K/S G1 til G2 A/S med overtagelsesdato den 31. januar 2000. Det var i henhold til overdragelsesaftalen en betingelse for overdragelsen, at sagsøgeren indfriede sine skyldige indskud pr. 31. december 1999 i K/S G1, samt at sagsøgeren foretog yderligere indskud på 130.000 kr. i K/S G1. Overdragelsesbeløbet tog i henhold til overdragelsesaftalen udgangspunkt i perioderegnskab pr. 31. januar 2000 samt en vurdering af skibets fremtidige indtjeningsmuligheder.

Stamkapitalen i K/S G1 udgjorde ved salget af anparterne til G2 A/S i 2000 18.500.000 kr., hvoraf 19.619.500 kr. var indskudt (heraf var 7.431.600 kr. konverteret fra gæld til kapital i 1999), og 7.880.500 kr. var kommanditisternes resterende indskudskapital.

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 blev ved Landsskatterettens kendelse af 22. december 2010 (bilag 1) forhøjet med 752.937 kr., hvilket beløb blev opgjort på baggrund af blandt andet en syn- og skønsrapport vedrørende værdiansættelsen af de enkelte gældsposter.

Sagsøgerens salg af anparterne i K/S G1 skal ifølge sagsøger i skattemæssig henseende anses som en afståelse af en ideel andel af det af kommanditselskabet ejede skib, M/S ...1. Fortjenesten opgøres i henhold til afskrivningslovens § 9 som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side saldoværdien, jf. afskrivningslovens § 5, ved afståelsesårets begyndelse. Afståelsessummen opgøres på følgende måde: Kontant salgssum + kursværdi af gæld - likvide aktiver = afståelses sum

Uenigheden mellem parterne drejer sig om, hvorledes gælden til F1-Bank og G3 NV - set i lyset af non-recourse vilkåret - skal værdiansættes, samt om hvorvidt de 130.000 kr., som sagsøgeren indbetalte som led i overdragelsen af anparterne i K/S G1, skal fratrækkes ved opgørelsen af afståelsessummen.

Den 22. december 2010 afsagde Landsskatteretten kendelse i sagen, i hvilken Skatteankenævns afgørelse af 1. april 2004 var påklaget. Der fremgår følgende af Landsskatterettens afgørelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har beskattet fortjeneste ved salg af anparter i K/S G1 med 1.162.511 kr., selvangivet med 68.808 kr.

Fortjenesten ansættes til 752.937 kr.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klagerens repræsentant. Repræsentanten har endvidere haft lejlighed til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

I 1994 tegnede klageren 10 anparter á 66.000 kr. i K/S G1, som består af 10 kommanditister og en komplementar, G4 ApS, hvis kapital ejes af kommanditisterne med 50 % og af G3 NV med 50 %.

I 1995 erhvervede K/S G1 et skib bygget i 1978, M/S ...1, fra G3 NV for 22 mio. kr. Købesummen blev finansieret ved optagelse af lån hos F1-Bank med 11 mio. kr. og hos G3 NV med 11 mio. kr. Om lånene er oplyst, at de forrentes med F1-Banks cost of funding + 1½ % p.a., p.t. 7 %, idet renten er variabel. Lånene er stiftet på non recourse-vilkår, jf. Multipartite Agreement af 11. december 1995.

Om G3 NV er oplyst, at selskabet ejes af G8 NV, hvilket selskab kontrolleres af kaptajn NB og skibsmægler PF, der begge er aktionærer i G6 A/S, der er udbyder af projektet. G8 NV ejes bl.a. af G9 A/S. G8 NV er pr. 1. januar 1999 anset for fuldt skattepligtig til Danmark.

Af udbudsmateriale fra G6 A/S fremgår bl.a.:

"...

Lån fra kommanditister

Kommanditisterne forpligter sig til løbende at udlåne et beløb svarende til 40 % af hvert års konstaterede skattemæssige fradrag til K/S G1. Lånet anvendes til at nedbringe gælden til F1-Bank og gælden til sælger. Lånet får pant i skibet, med oprykkende prioritetsstilling umiddelbart efter F1-Bank. Lånet forrentes ikke.

Kapital og hæftelse

Kapital

Den tegnede kommanditselskabskapital ultimo 1994 udgør kr. 6.600.000 fordelt på 100 anparter á kr. 66.000. Kapitalen skal fordeles på maksimalt 10 personer. Kapitalen udvides løbende i takt med behovet for en forøgelse af kommanditisternes fradragskonto, med et beløb svarende til hvert års skattemæssige fradrag.

Hæftelse

F1-Bank og sælger forpligter sig til alene at søge gælden inddrevet i skibet og skibets indtægter samt i komplementarens kapital.

Sælgers tilgodehavende forpligter sig til, i form af en tilbagetrædelseserklæring, at respektere gæld, som forhold vedrørende driften måtte påføre skibet.

Komplementar

Som fuldt hæftende part i kommanditselskabet indgår komplementarselskabet G4 ApS med en anpartskapital på kr. 200.000. Kommanditisterne køber 50 % af kapitalen, i et forhold der svarer til deres ejerandel i kommanditselskabet. Anskaffelsessummen for en 5 % ejerandel er budgetteret til kr. 10.500 svarende til kurs 105. Beløbet finansieres gennem et lån fra sælger.

Administration

Den daglige drift af skibet og G4 ApS administreres af G2 A/S ved PF.

Charteraftale

K/S G1 bortchartrer skibet til G4 ApS på et 1 årigt timecharter certeparti, hvilket vil sige at K/S G1 leverer skibet inklusive mandskab og alle øvrige driftsomkostninger betalt. Charteraftalen genforhandles årligt.

Befragtning

G4 ApS´ beskæftigelse af skibet i fri fart på det internationale spotmarked varetages af G2 A/S.

..."

Den 29. juni 2000 indgik G9 A/S ifølge underskrevne overdragelsesaftaler med den enkelte kommanditist, herunder med klageren, aftale om køb af samtlige anparter i K/S G1 pr. 31. januar 2000. Af overdragelsesaftalen fremgår, at sælger indfrier samtlige skyldige indskud pr. 31. december 1999 i K/S G1 ved overdragelsen. Kommanditandelene overdrages til køber mod, at sælger foretager yderligere indskud i K/S G1 på 130.000 kr. ved overdragelsen. Overdragelsesbeløbet tager udgangspunkt i perioderegnskab pr. 31. januar 2000 samt en vurdering af skibets fremtidige indtjeningsmuligheder m.v. Køber overtager samtlige sælgers rettigheder, herunder 2. prioritet i skibet og forpligtelser.

I forbindelse med overdragelsen af kommanditisternes anparter vurderes skibet den 19. april 2000 af G10 ApS, og den 12. juli 2001 af G11, til henholdsvis 500.000 kr. og 500.000-600.000 kr. for så vidt angår en 10 %´s anpart i skibet. I vurderingerne er angivet, at skibet ikke er besigtiget/ikke er besigtiget for nylig.

Den 2. maj 2000 blev udarbejdet regnskab for perioden 1. januar - 31. januar 2000 for K/S G1. Det fremgår heraf, at skibets bogførte værdi pr. 31. januar 2000 udgjorde 16.652.440 kr. Gælden udgjorde på dette tidspunkt 6.236.000 kr. til F1-Bank og 8.536.929 kr. til G3 NV.

Selskabets revisor har udarbejdet følgende opgørelse af skattemæssig afståelsessum for anpart pr. 31. januar 2000, dateret den 30. maj 2001:

Egenkapital iflg. regnskab pr. 31. januar 2000		-1.514.235
Regnskabsmæssige hensættelser tilbageført		1.000.000
Regulering af skibets værdi:
Bogført værdi iflg. regnskab pr. 31. januar 2000	16.652.440
Vurderingspris	5.250.000	-11.402.440
Kursregulering af gæld:
Bogført værdi iflg. regnskab pr. 31. januar 2000	19.821.021
Kursværdi	7.904.346	11.916.675
Kontant vederlag for anpart (100%)		0
Afståelsessum for afskrivningsberettiget aktiv (skib) 100 %		5.250.000
Afståelsessum for afskrivningsberettiget aktiv (skib) pr. anpart 1 %		52.500

Klageren har i indkomståret 2000 selvangivet en avance på anparter på 68.808 kr. Beløbet fremkommer således:

Skattemæssig saldoværdi M/V ...1:

Saldo 1. januar 2000	601.453 kr.
Årets afskrivning	0 kr.

Afståelsessummen for afskrivningsberettiget aktiv (skib) 100 % er 5.250.000 kr.
Afståelsessum for 10 % anpart	525.000 kr.
	76.453 kr.
AL § 9, stk. 4, nedslag på 10 %	-7.645 kr.
Overført til skattepligtig indkomst	68.808 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Indledningsvis er bemærket, at der er tale om et frit salg af skibet, og at der således ikke er tale om et tvangssalg.

Det er opfattelsen, at skatteforvaltningen i henhold til afskrivningslovens § 45, stk. 3, har hjemmel til efterprøvelse af såvel den af parterne aftalte samlede kontantomregnede salgssum som dens fordeling.

Skatteankenævnet er enig i skatteforvaltningens opgørelse af salgssummen, der er udregnet således:

Overtagelse af gæld:
F1-Bank	6.236.000 kr.
G3 NV	8.536.929 kr.
Kortfristet gæld	5.048.092 kr.
Hensættelser	1.000.000 kr.
Heri fragår aktiver:
Finansielle aktiver	- 35.076 kr.
Omsætningsaktiver	-2.619.270 kr.
Samlet salgssum for skibet	18.166.675 kr.
Klagerens andel heraf udgør 10 %, eller	1.816.678 kr.
Saldo 1. januar 2000	601.453 kr.
Fortjenesten udgør	1.215.225 kr.
Afskrivningslovens § 9, stk. 4,
Nedslag på 10 %	121.522 kr.
	1.093.703 kr.
Der er selvangivet et beløb på	68.808 kr.
Forhøjelse i forhold til det selvangivne	1.162.511 kr.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at det i Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.F.2.3, anførte, skal lægges til grund for opgørelsen af klagerens avance ved afståelse af hans kommanditanpart. Heri bemærkes, at salgssummen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, idet der ved afståelse af en anpart tages hensyn til den ideelle anpart i kommanditselskabets gæld, som kommanditisten samtidig overdrager, jf. LSRM 1981, 70 og skd. 69.266 VLD. Endvidere fremgår, at til den gæld, som kommanditisten frigøres for, skal også medregnes gæld, som går ud over det beløb, hvortil kommanditisten har begrænset sin hæftelse.

På det foreliggende lægger skatteankenævnet til grund:

	-	at køber af samtlige anparter, herunder klagerens, bogfører skibets værdi til godt 16 mio. kr.,
	-	at det ikke kan tillægges betydning, at klageren ikke i en ordinær salgssituation vil hæfte for gæld, der ikke modsvares af salgssummen, idet en køber næppe ville overtage skibet til en værdi, der ikke står i forhold til den tilsvarende gæld, som er pantehæftet i skibet,
	-	at de to vurderinger hviler på, at kun klagerens ideelle kommanditanpart, der udgør 10 %, afstås og
	-	at salg af skibet i januar 2000 ikke synes at være båret af driftsøkonomiske hensyn, men er foretaget på baggrund af et skattemæssigt synspunkt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påstået, at den opgjorte avance ved salg af skibet godkendes med 68.808 kr., således som selvangivet.

Repræsentanten har til støtte for påstanden gjort gældende, at alene et beløb på 5.250.000 kr. (svarende til værdien af M/S ...1 på afståelsestidspunktet) skal medregnes som afståelsessum ved opgørelsen af avancen fra salget af anparterne i K/S G1.

Repræsentanten er af den opfattelse, at der i medfør af afskrivningslovens § 45 skal foretages en kontantomregning af afståelsessummen, idet overdragelsen til G9 A/S er berigtiget ved overtagelse af gælden, herunder gælden til F1-Bank, G3 NV og F2-Bank.

Ved denne kontantomregning er det af afgørende betydning, at der er tale om gæld stiftet på non-recourse vilkår. Således følger det af non-recourse vilkåret, at hæftelsen og dermed gældens kurs er begrænset til skibets værdi. På overdragelsestidspunktet udgør skibets værdi 5.250.000 kr., hvilket er slået fast ved to uafhængige sagkyndige vurderinger samt ikke mindst ved det forhold, at skibet rent faktisk efterfølgende - den 27. august 2003 - er afhændet for 5.877.000 kr. efter afholdelse af omfattende forbedringsudgifter på i alt 1.878.999 kr. Dette efterfølgende salg dokumenterer, at de indhentede eksterne vurderinger kan lægges til grund som skibets handelsværdi på afståelsestidspunktet.

K/S G1 erhvervede skibet M/S ...1 i 1995 for 22 mio. kr. ved lån fra F1-Bank og G3 NV. Skibets handelsværdi var således 22 mio. kr. i 1995.

Det fremgår af punkt 3 i aftalen mellem långivere og låntagere (Multipartite Agreement) af 23. november 1995, at lånene er stiftet på non-recourse vilkår. Således fremgår det, at

"...

3. Non-Recourse

3.0 Both of the Loan/Guarantee and the Second Loan are extended as non-recourse funding vis-a-vis the Investors.

..."

3. Uden regres

3.0 Både Lånet/Garantien og Lån nr. 2 er udstedt som finansiering uden regres over for investorerne.

Endvidere fremgår af tegningsprospektet, at långiverne forpligter sig til alene at søge gælden inddrevet i skibet og skibets indtægter samt i komplementarens kapital.

Non-recourse vilkåret indebærer, at långiverne får sikkerhed i skibet, og i tilfælde af misligholdelse af lånene kan långiverne alene søge sig fyldestgjort i det provenu, som fremkommer ved at realisere skibet.

Långiverne kan ikke i tilfælde af realisation rejse krav herudover over for låntagerne, heller ikke, hvis realisationen af skibet viser sig ikke at dække långivernes krav fuldt ud.

Långiver kan ikke søge sig fyldestgjort i restindskudsforpligtelsen. Således er aftalen også i praksis blevet efterlevet, idet långiverne ikke har søgt fyldestgørelse i kommanditisternes restindskudsforpligtelse.

For så vidt angår komplementarselskabet har repræsentanten oplyst, at egenkapitalen pr. 31/12 1999 var negativ med 1.902 t.kr. og pr. 31/12 2000 var negativ med 1.509 t.kr. Der var således ikke nogen værdi i komplementarens ubegrænsede hæftelse.

Konsekvensen af non-recourse vilkåret er, at gældens kursværdi ikke kan overstige skibets værdi.

Non-recourse vilkåret begrænser til gengæld ikke kommanditisternes hæftelse uden for en realisations- eller salgssituation. Så længe skibet ejes og drives af kommanditselskabet, hæfter kommanditisterne for gælden med det fulde beløb - uanset skibets aktuelle værdi. Under kommanditselskabets beståen er kommanditisterne således forpligtede til at afdrage den fulde gæld. Således ville kommanditisterne - såfremt kommanditselskabet var fortsat - sluttelig have afdraget den fulde gæld, selvom skibet undervejs måtte være faldet til en mindre værdi end restgælden.

På denne baggrund vil repræsentanten fastholde, at alene et beløb på 5.250.000 kr. skal medregnes som afståelsessum ved opgørelsen af den avance, som konstateres ved salget af K/S G1, jf. afskrivningslovens § 9.

Det følger af afskrivningslovens § 45, stk. 1, at der ved avanceopgørelsen skal foretages en kontantomregning af overdragelsessummen. Overdragelsen berigtiges ved overtagelse af gælden til bl.a. F1-Bank og G3 NV. Gældens kursværdi skal som følge af non-recourse vilkåret opgøres til skibets værdi på overdragelsestidspunktet. Det er konstateret, at denne værdi udgjorde 5.250.000 kr. Der er henvist til kontantomregningscirkulære TS 1998.32. Af cirkulæret fremgår, at TSC 1998-32

"udelukkende (er) af vejledende karakter, idet også individuelle forhold skal indgå i vurderingen af en fordrings handelsværdi"

Derudover fremgår vedrørende kontantomregning af andre lån end lån i fast ejendom, at kontantværdien

"værdiansættes efter et skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Ved udøvelsen af skønnet skal der henses til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed, herunder eventuel pantesikkerhed og kaution samt skyldnerens formodede betalingsevne. Efter omstændighederne vil indhentede erklæringer fra sagkyndige kunne tillægges betydning."

Den omstændighed, at kommanditisternes gældsforpligtelse er stiftet på non-recourse vilkår, er et individuelt forhold, som skal indgå ved kontantomregningen. Vilkåret indebærer, at hæftelsen for kommanditisterne er begrænset til skibets værdi. Sikkerheden for hæftelsen er dermed begrænset til skibets aktuelle værdi. Det fremgår udtrykkeligt af kontantomregningscirkulæret, at kontantomregningen - kursfastsættelsen - skal ske under hensyntagen til bl.a. sikkerheden. Derudover skal f.eks. henses til debitors betalingsevne, eftersom denne naturligvis påvirker kreditors udsigt til at få fordringen indfriet. På samme måde indebærer non-recourse vilkåret, at kreditors udsigt til at få fordringen indfriet bliver påvirket.

I tilfældet ...1 har uafhængige sagkyndige konstateret, at ...1 havde en handelsværdi på 5.250.000 kr. i 2000. Dermed er kommanditisternes hæftelse på grund af non-recourse vilkåret begrænset til dette beløb, hvorfor overdragelsessummen qua kontantomregningen må fastsættes til samme værdi. Følgelig udgør den kontantomregnede afståelsessum ved overdragelsen i 2000 5.250.000 kr., jf. afskrivningslovens § 45.

Syn og skøn

Der har været afholdt syn og skøn i sagen.

Statsautoriseret revisor TF, har den 7. september afgivet følgende syns- og skønserklæring:

"...

Skønsmanden bedes besvare nedennævnte spørgsmål vedrørende fartøjet M/S ...1, idet det lægges til grund, at fartøjet er af typen tween decker/heavy lifter på 5.860 DWAT med den dybgang på 8,26 m, bygget i Holland, september 1978, G.L. klasse, Special Survey passeret maj 1997 - 7.331/6.971 m3 gr/bl - 30 luftskift/t -2 Mac Gregor luger på vejdæk - flush foldeluger på mellemdæk - 4 x 10 og 1 x 100t. bomme - 130 TEUS -3.000 BHK MWM diesel - ca. 12 knob på 9,5 t. - 100CTS fuel - 82,12 m. 10a x 17,00 m. bredde, og idet endvidere lægges til grund, at et salg ville ske 31. januar 2000 på vilkår as is - where is, medens skibet befandt sig i asiatisk havn og stod for at skulle gennemgå vedligeholdelsesarbejder for ca. DKK 1,5 mio. i dok.

Til brug for besvarelsen bedes skønsmanden gennemgå købsaftale af 29. juni 2000 vedrørende overdragelse af anparter i K/S G1 mellem JV som sælger og G2 A/S som køber, hvorimod besigtigelse af skibet, i det omfang skønsmanden finder det påkrævet, alene gennemføres efter forudgående aftale med klager og SKAT. Ved besvarelsen af såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2 skal skønsmanden benytte sig af en af sagens parter godkendt skibssagkyndig vurderingsmand til vurdering af M/S ...1.

1. Skønsmanden bedes anslå salgsværdien af M/S ...1 ved salg af hele skibet i fri handel til uafhængig tredjemand.

2. Skønsmanden bedes anslå værdien i handel og vandel af samtlige anparter i K/S G1 (CVR-nr. ...) ved salg i fri handel til uafhængig tredjemand på grundlag af samtlige aktivers og passivers ansættelse til kontant dagsværdi/kursværdi.

Grundlaget for besvarelsen

Der blev afholdt møde med parterne den 12. marts 2009, hvor der blev redegjort for sagens omstændigheder, og hvor temaet blev drøftet nøjere af hensyn til skønsmandens afklaring og forståelse af spørgsmålenes indhold.

Forinden mødet havde jeg ved advokat OH´s skrivelse af 9. februar 2009 modtaget kopier af de deri nævnte dokumenter. På mødet efterlyste jeg budgetter for 2000 eller eventuelt andre begrundede forventninger til den fremtidige drift, hvilket efter det oplyst ikke foreligger.

Ved vurderingen pålægges det i skønstemaet, at der skal benyttes en af sagens parter accepteret skibssagkyndig vurderingsmand. Parterne godkendte og retten udpegede den 2. juni 2009 JK, G12 A/S.

Under processen skiftede JK arbejdsgiver, og var nu blevet ansat hos G13 ApS. JK´s vurdering er derfor afgivet som ansat i dette firma.

Ad spørgsmål 1

Værdien af skibet er anslået til DKK 6.500.000, jævnfør den vedlagte vurdering fra den skibssagkyndige.

Ad spørgsmål 2

Det er en forudsætning ved besvarelse af spørgsmålet, at samtlige anparter kan sælges, og at de sælges i fri handel. Det må nødvendigvis indebære, at kommanditselskabet ved salget af anparterne skal betragtes som en virksomhed i fortsat drift. Aktivernes og passivernes kontante dagsværdi/kursværdi kan derfor ikke baseres på tvangsrealisation som under en konkurs.

Der er et pantebrev til kommanditisterne med 2. prioritet i skibet, hvilket jeg ikke kan tillægge betydning ved værdiansættelsen, da gælden til kommanditisterne er udlignet ved modregning i kommanditisternes indskudsforpligtelse, som jo er et aktiv for kommanditselskabet og dermed for selskabets kreditorer.

Multipartite Agreement angiver i punkt 3, at der er tale om en non-recourse aftale i relation til investorerne. Långiverne kan således ikke gøre krav gældende direkte overfor den enkelte kommanditist. Derimod hæfter kommanditisten for sin andel af stamkapitalen, hvis tilførsel til kommanditselskabet må komme samtlige kreditorer i kommanditselskabet tilgode.

Jeg er usikker på, om den fremlagte Multipartite Agreement er den aftale, der er i kraft den 31. januar 2000, idet punkt 4 fastsætter, at investorerne (kommanditisterne) skal give et lån til kommanditselskabet svarende til 40 % af det fradrag, kommanditisten årligt opnår i den personlige selvangivelse.

Til sikkerhed for kommanditisternes lån, der ikke må forveksles med kommanditisternes forpligtelse til indskud af stamkapital, får kommanditisterne sikkerhed i en 2. prioritet i skibet. Lånet er som nævnt ovenfor efterfølgende udlignet ved modregning i indskudsforpligtelsen. Dette er sket i løbet af 1999, men de øvrige långiveres accept af, at kommanditisternes samlede finansiering af kommanditselskabet derved reduceredes med dette betydelige beløb, fremgår ikke af aftalen.

I bilag 1 har jeg udarbejdet en korrigeret balance til brug for fastsættelse af værdien af samtlige anparter ved salg i fri handel.

Den bogførte værdi af skibet er korrigeret til den vurderede værdi.

Kommanditisterne hæfter med den resterende stamkapital, og jeg har forudsat, at kommanditisterne hver især kan honorere indbetalingskravet. Stamkapitalen er i de vedlagte regnskaber angivet til DKK 18.500.000 og efter fradrag af de foretagne indskud fra kommanditisterne ultimo januar 2000, DKK 10.619.500, fremkommer resthæftelsen som anført med DKK 7.880.500.

De øvrige aktiver ser jeg ikke grundlag for at anfægte værdiansættelsen af.

På passivsiden er der naturligvis de konsekvensreguleringer, som reguleringerne af aktiverne medfører. Herudover har jeg tilbageført hensættelsen på DKK 1.000.000, idet værdiansættelsen af skibet er på vilkår as is - where is. Hensættelsen til dokning er under dette vilkår irrelevant.

Den korrigerede balance viser en negativ egenkapital på DKK 2.786.175. Det er oplyst, at der i 2000 ikke forelå - eller forelå mulighed for - kontrakter, som kunne give en berettiget forventning om, at der kunne opnås en indtjening, der hurtigt ville eliminere den negative egenkapital.

Det er mit bedste skøn, at prisen for samtlige anparter i handel og vandel og på grundlag af den til rådighed værende dokumentation ved et salg ville have været DKK 0, og det er med forudsætning om, at den samlede stamkapital er indbetalt.

I spørgsmål 2 bedes om, at salgsprisen opgøres på grundlag af samtlige aktivers ansættelse til kontant/dagsværdi. Beregningsmæssigt overstiger den samlede gæld summen af de korrigerede aktiver, jævnfør bilag 1, så regneteknisk kan gælden sættes til kurs 85,9, hvorved gæld og aktiver bliver lige store.

Den regnetekniske fremgangsmåde ved kursansættelse af gæld er efter min opfattelse uanvendelig i tilfælde, hvor der handles en aktivitet i fortsat drift. En uafhængig og oplyst køber, der under sådanne omstændigheder erhverver en aktivitet med negativ egenkapital, må som forudsætning for købet have en forventning om at kunne tilføre overskud, at aktivernes værdier er højere end den bogførte eller at kunne opnå aftale med en eller flere kreditorer om gældsreduktion.

Det er med denne forudsætning, at jeg værdiansætter salgsprisen på samtlige anparter i K/S G1 til DKK 0 i en fri handel med en uafhængig tredjemand. Såfremt denne forudsætning ikke kan lægges til grund, kan anparterne ikke afhændes uden, at kommanditisterne indskyder kapital ud over stamkapitalen i et tilstrækkeligt omfang til at gøre rederiet/skibsdriften attraktiv for en uafhængig køber.

..."

Følgende bilag er vedlagt:

Bilag 1 - BS 17B-1609/2008 - Syn og Skøn

Bearbejdet balance pr. 31. januar 2000 for K/S G1

Aktiver

	Regnskab		Korrigeret
	31.01.2000	Reguleringer	balance
M/V ...1	16.652.440	-10.152.440	6.500.000
G7 N.V.	35.076		35.076
Stores	68.987		68.987
Tilgode, besluttet indskud	1.852.603		1.852.603
Resthæftelse, kommanditister		7.880.500	7.880.500
Øvrige tilgodehavender	118.281		118.281
Periodeafgrænsningsposter	183.298		183.298
Likvide beholdninger	396.101		396.101
Aktiver i alt	19.306.786	-2.271.940	17.034.846

Passiver

	Regnskab		Korrigeret
	31.01.2000	Reguleringer	balance
Indskud i alt	10.619.500		10.619.500
Resterende indskudsforpligtelse		7.880.500	7.880.500
Stamkapital			18.500.000
Overført underskud	-12.133.735	-9.152.440	-21.286.175
Egenkapital i alt	-1.514.235	-1.271.940	-2.786.175
Hensættelser	1.000.000	-1.000.000	0
F1-Bank	6.236.000		6.236.000
G3 N.V.	8.536.929		8.536.929
Afdrag langfristet gæld	500.000		500.000
F2-Bank	2.514.661		2.514.661
G4 ApS	1.288.895		1.288.895
Øvrige kreditorer	744.536		744.536
Gæld i alt	19.821.021		19.821.021
Passiver i alt	19.306.786	-2.271.940	17.034.846

G13 ApS

Til rette vedkommende

Vurdering

Navn	:	...1- Imo# ...
Type	:	Tweendecker/Heavylifter
Dwt/dybgang	:	5.860 Dwat on 8.26 m. dybgang
Bygget	:	09/1978 Holland
Flag	:	...
Klasse	:	G.L. Ice E3
Grt	:	3457
Dimentioner	:	82.12/74.40 x 17.00 x 10.00 m.
Kapacitet	:	7.331/6.971 m3 gr/bl.
Kraner/bomme	:	4 x 10 og 1 x 100 ts. bomme
Maskineri	:	3.000 BKH MWM - ca. 12 knob på 9.5 ts Ifo 100

Efter anmodning har vi vurderet ovennævnte skib. Vores vurdering er baseret på tilgængelige detaljer, planer etc., hvorimod der ikke er foretaget fysisk besigtigelse af skibet, eller dets papirer. Vi har forudsat i vores vurdering, at skibet på det pågældende tidspunkt, beliggende i vietnamesisk havn, var i god og sødygtig tilstand, men at skibet stod for at skulle gennemgå vedligeholdelsesarbejde for ca. Kr. 1,5 Mio. i dok.

-

Kr. 6.500.000,- basis as is/where is, Willing Seller/Willing Buyer 31. januar 2000.

Vores vurdering er normalt baseret på sammenligninger med salg af andre skibe i et marked for lignende tonnage, men hvis der er mangel på sådanne oplysninger, er vores vurderinger baseret på mere teoretiske tal fra det givne marked, på det givne tidspunkt.

Vi gør opmærksom på, at den nævnte pris ikke vil kunne forventes opnået ved en tvangsauktion eller et tvangslignende salg, ligesom vi ikke garanterer at den nævnte pris vil kunne realiseres ved en aktuel transaktion.

...2, den 29. juni 2009

G13 ApS

JK / LB

Syns- og skønsmanden har den 3. maj 2010 afgivet supplerende udtalelse:

"...

Ad spørgsmål 3

"...

Skønsmanden bedes uddybe besvarelsen af spørgsmål 2 ved at specificere den kontante dagsværdi/kursværdi af hvert enkelt passiv, som indgår i Kommanditselskabets balance pr. 31.01.2000, jf. bilag 1 til skønsrapporten, og med behørig hensyntagen til principperne i Afskrivningslovens § 45 samt TSS-cirkulære 1998-32 af 19. november 1998.

..."

Spørgsmålet er stillet med henblik på uddybning af spørgsmål 2, som jeg har besvaret under den forudsætning, at kommanditselskabet skal betragtes som en virksomhed i fortsat drift. Værdiansættelse af aktiver og passiver kan derfor ikke baseres på tvangsrealisation som under en konkurs. Begrundelsen for den anførte forudsætning er formuleringerne i spørgsmål 2 "bedes anslå værdien i handel og vandel" og "ved salg i fri handel til uafhængig tredjemand".

Spørgsmål 2 skal besvares "på grundlag af aktivers og passivers ansættelse til kontant dagsværdi/kursværdi", og herved synes der at opstå en ringslutning, idet de kontante dagsværdier/kursværdier er et resultat af salget i fri handel og opgøres på basis af aftalte salgsvilkår. Passivernes værdi varierer med værdi ansættelsen af aktiverne.

I besvarelsen af spørgsmål 2 anfører jeg usikkerhed om den fremlagte Multipartite Agreement og den modregning i indskudsforpligtelsen, der kan udledes af regnskabet for 1999. I henhold til Multipartite Agreement skal kommanditisterne yde lån til kommanditselskabet svarende til 40 % af det fradrag, som kommanditisten årligt opnår i den personlige selvangivelse. Til gengæld herfor modtager kommanditisterne 2. prioritet i skibet. Ved udgangen af 1998 var der i regnskabet anført en langfristet gæld til kommanditisterne på DKK 7.431.600. Denne gæld er i regnskabet for 1999 konverteret til indskudskapital, hvorved kommanditisternes indskudsforpligtelse reduceres tilsvarende.

Multipartite Agreement indeholder ingen bestemmelser om denne transaktion eller muligheden herfor, idet det dog bemærkes, at der mangler side 6 i aftalen.

Dispositionen med konvertering af gæld til indskudskapital, som reducerer kommanditisternes indskudsforpligtelse, mangler efter min opfattelse en forretningsmæssig begrundelse, medmindre kommanditselskabets øvrige gæld på konverteringstidspunktet utvivlsomt må anses for at have pari værdi. Hvis værdien af kommanditselskabets gæld på konverteringstidspunktet er under pari, dækkes gælden til kommanditisterne fuldt ud ved modregningen i kommanditisternes indskudsforpligtelse, hvorved den øvrige gælds kursværdi reduceres.

I bilagene 2 og 3 har jeg opgjort kursværdien af hver enkelt gældspost under to forudsætninger, med indregning af konverteringen og uden indregning af konverteringen.

Bilag 2 svarer indholdsmæssigt og talmæssigt til bilag 1, og der er således medtaget kommanditisternes resterende indskudsforpligtelse på DKK 7.880.500.

I bilag 3 er kommanditisternes resterende indskudsforpligtelse opgjort til DKK 15.312.100, idet den yderligere indeholder DKK 7.431.600 svarende til den konverterede gæld til kommanditisterne.

I begge tilfælde kan den del af 1. Prioritetsgælden, der dækkes af skibets værdi, opgøres til kurs 100, medens øvrige gældsposter hver især er beregnet til kurs 79,08 i bilag 2 og kurs 86,57 i bilag 3. Beregningerne forudsætter som anført ved besvarelse af spørgsmål 2, at kommanditisterne vil kunne honorere deres gældsforpligtelse til kommanditselskabet.

De i afskrivningslovens § 45 og TSS-cirkulære 1998-32 af 19. november 1998 indeholdte principper om værdiansættelse angives med henblik på at nå frem til en værdi i handel og vandel.

Ingen af de aktiver og passiver, der indgår i kommanditselskabets balance, omsættes på organiserede markeder, og derfor kan der ikke gives en noteret markedspris herfor. Og ingen af posterne ejes med henblik på videresalg.

I denne sag er kommanditselskabets skib ansat til værdien i fri handel til uafhængig tredjemand. Indskudskravet er forudsat honoreret af kommanditisterne hver især. De øvrige aktivposters værdiansættelse er der næppe grund til at anfægte. Når der således ikke er anledning til rimelig tvivl om aktivernes samlede værdi, og hvis der ikke herudover erlægges kontant vederlag af køber eller sælger, vil kursværdien af de samlede gældsforpligtelser svare til aktivernes samlede værdi.

Kursværdien af de individuelle gældsposter vil afhænge af pantsikringsforhold, lånebetingelser mv. Med undtagelse af pantsikring har jeg i bilagene bortset fra eventuelle forskelle i de individuelle gældsposters vilkår.

..."

Følgende bilag er vedlagt erklæringen:

Bearbejdet balance pr. 31. januar 2000 for K/S G1

Aktiver	Regnskab	Reguleringer	Korrigeret	Aktivernes
	31.01.2000		balance	friværdi
M/V ...1	16.652.440	-10.152.440	6.500.000
Modregnet i pant			6.500.000	0
G7 N.V.	35.076		35.076	35.076
Stores	68.987		68.987	68.987
Tilgode, besluttet indskud	1.852.603		1.852.603	1.852.603
Resthæftelse, kommanditister		7.880.500	7.880.500	7.880.500
Øvrige tilgodehavender	118.281		118.281	118.281
Periodeafgrænsnings-poster	183.298		183.298	183.298
Likvide beholdninger	396.101		396.101	396.101
Aktiver i alt	19.306.786	-2.271.940	17.034.846	10.534.846

   

Passiver	Regnskab	Reguleringer	Korrigeret	Kursværdi på	Kurs
	31.01.2000		balance	gæld
Indskud i alt	10.619.500		10.619.500
Resterende indskudsforpligtelse		7.880.500	7.880.500
Stamkapital			18.500.000
Overført underskud	-12.133.735	-9.152.440	-21.286.175
Egenkapital i alt	-1.514.235	-1.271.940	-2.786.175
Hensættelser	1.000.000	-1.000.000	0
F1-Bank	6.236.000		6.236.000
Afdrag langfristet gæld	500.000		500.000
F1-Bank i alt			6.736.000
Værdi af pant i skib			6.500.000	6.500.000	100,00
Restgæld uden sikkerhed			236.000	186.639	79,08
G3 N.V.	8.536.929		8.536.929	6.751.377	79,08
Kommanditister				0	79,08
F2-Bank	2.514.661		2.514.661	1.988.704	79,08
G4 ApS	1.288.895		1.288.895	1.019.315	79,08
Øvrige kreditorer	744.536		744.536	588.812	79,08
Usikre gæld			13.321.021
Gæld i alt	19.821.021		19.821.021	17.034.846
Passiver i alt	19.306.786	-2.271.940		17.034.846

Kursværdi af usikret gæld

Værdi af aktiver		17.034.846
Gæld med pant i skib		-6.500.000
Restværdi til ligelig fordeling på øvrige gældsposter		10.534.846
Øvrig gæld	13.321.021
Til kurs	79,08 %	10.534.846

Bearbejdet balance pr. 31. januar 2000 for K/S G1

Aktiver	Regnskab	Reguleringer	Korrigeret	Aktivernes
	31.01.2000		balance	friværdi
M/V ...1	16.652.440	-10.152.440	6.500.000
Modregnet i pant			-6.500.000	0
G7 N.V.	35.076		35.076	35.076
Stores	68.987		68.987	68.987
Tilgode, besluttet indskud	1.852.603		1.852.603	1.852.603
Resthæftelse, kommanditister		15.312.100	15.312.100	15.312.100
Øvrige tilgodehavender	118.281		118.281	118.281
Periodeafgrænsnings-poster	183.298		183.298	183.298
Likvide beholdninger	396.101		396.101	396.101
Aktiver i alt	19.306.786	5.159.660	24.466.446	17.966.446

Passiver	Regnskab	Reguleringer	Korrigeret	Kursværdi på	Kurs
	31.01.2000	balance		gæld
Indskud i alt	10.619.500		10.619.500
Resterende indskudsforpligtelse		7.880.500	7.880.500
Stamkapital			18.500.000
Overført underskud	-12.133.735	-9.152.440	-21.286.175
Egenkapital i alt	-1.514.235	-1.271.940	-2.786.175
Hensættelser	1.000.000	-1.000.000	0
F1-Bank	6.236.000		6.236.000
Afdrag langfristet gæld	500.000		500.000
F1-Bank i alt			6.736.000
Værdi af pant i skib			6.500.000	6.500.000	100,00
Restgæld uden sikkerhed			236.000	204.315	86,57
G3 N.V.	8.536.929		8.536.929	7.390.790	86,57
Kommanditister		7.431.600	7.431.600	6.433.859	86,57
F2-Bank	2.514.661		2.514.661	2.177.051	86,57
G4 ApS	1.288.895		1.288.895	1.115.852	86,57
Øvrige kreditorer	744.536		744,536	644,577	86,57
Usikre gæld			20.752.621
Gæld i alt	19.821.021	7.431.600	27.252.621	24.466.446
Passiver i alt	19.306.786	5.159.660		24.466.446

Kursværdi af usikre gæld

Værdi af aktiver		24.466.446
Gæld med pant i skib		-6.500.000
Restværdi til ligelig fordeling på øvrige gældsposter		17.966.446
Øvrig gæld	20.752.621
Til kurs	86.57 %	17.966.446

Repræsentanten har fremsat sine bemærkninger til syns- og skønserklæringerne. Det er således anført, at med syns- og skønserklæringerne er der fremlagt dokumentation for, at der består et åbenbart misforhold mellem skibets reelle værdi og den af SKAT beregnede salgssum.

Repræsentanten har endvidere anført, at skønsmanden har fastslået, at værdien af gældsposterne alene afhænger af aktivernes værdi. Første trin er altså at fastslå selve kommanditselskabets forpligtelse i forhold til långiverne - selve størrelsen af gældsposterne.

Skønsmanden udtaler i rapporten af 3. maj 2010, at

"...

Når der således ikke er anledning til rimelig tvivl om aktivernes samlede værdi, og hvis der ikke herudover erlægges kontant vederlag af køber eller sælger, vil kursværdien af de samlede gældsforpligtelser svare til aktivernes samlede værdi.

Kursværdien af de individuelle gældsposter vil afhænge af pantsikringsforhold, lånebetingelser m.v. Med undtagelse af pantsikring har jeg i bilagene bortset fra eventuelle forskelle i de individuelle gældsposters vilkår.

..."

Skønsmanden forholder sig således ikke til det faktum, at der for så vidt angår gælden til F1-Bank og G3 N.V. er tale om gæld på non-recourse vilkår, men siger dog samtidigt, at der ved kursansættelsen af gældsposterne skal inddrages sådanne individuelle lånebetingelser. Non-recourse vilkåret begrænser størrelsen af kommanditselskabets gæld i forhold til låntagerne til fartøjets værdi.

Næste trin er at opgøre kommanditisternes avance ved salget af anparterne.

I kommanditisternes avanceopgørelse indgår kommanditselskabets gældsposter, som kommanditisterne frigøres for. Kommanditisterne frigøres naturligvis ikke for en større gæld, end kommanditselskabet har.

Følgelig kan gældsposterne til F1-Bank og G3 N.V. ikke indgå i avanceopgørelsen med et større beløb, end kommanditselskabet er forpligtet til at betale. Dette beløb har skønsmanden fastsat til 6,5 mio. kr. Dette er en følge af lånebetingelserne mellem kommanditselskabet og långiverne og ikke en følge af kommanditisternes begrænsede hæftelse.

Der er altså ikke tale om, at ved alene at lade gælden til F1-Bank og G3 N.V. indgå til 6,5 mio. kr. i kommanditisternes avanceopgørelser så undlades at medregne gæld, som kommanditisterne frigøres for ud over deres hæftelse. Gældsposten indgår fuldt ud i avanceopgørelsen.

På denne baggrund har repræsentanten fastholdt påstanden om, at opgjort avance ved salg af K/S G1 196.566 kr. godkendes som selvangivet, idet gældsposten til F1-Bank og G3 N.V. indgår til fartøjets skønnede værdi på 5.250.000 kr.

Repræsentanten har gjort gældende, at skibets værdi alene kan opgøres efter et skøn, og da der ikke består et åbenbart misforhold mellem denne værdi på 5.250.000 kr. og den værdi på 6,5 mio. kr., som skønsmanden er nået frem til, er der ikke grundlag for at korrigere avanceopgørelsen herfor.

Subsidiært har repræsentanten påstået avanceopgørelsen korrigeret i forhold til skønsmandens vurdering af fartøjet, således at gælden til F1-Bank og G3 N.V. indgår til den værdi på 6,5 mio. kr., som skønsmanden har fastslået fartøjets værdi til.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Anparterne i K/S G1, 10 stk. á 185.000 kr., i alt nom. 1.850.000 kr., blev overdraget fra klageren til G9 A/S den 29. juni 2000.

Af perioderegnskab for 1. januar - 31. januar 2000 fremgår, at skibets bogførte værdi udgjorde 16.652.440 kr.

Købet blev berigtiget ved, at G9 A/S overtog sælgers forpligtelser herunder gælden til F1-Bank og G3 NV.

Ved en kommanditists afståelse af en kommanditanpart anses kommanditisten skattemæssigt for at have afstået ideelle anparter i kommanditselskabets aktiver og eventuelle passiver.

Salgssummen opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, idet der ved afståelse af anpart tages hensyn til den ideelle anpart i kommanditselskabets gæld, som kommanditisten samtidig overdrager. Til den gæld, som kommanditisten frigøres for, skal også medregnes gæld, som går ud over det beløb, hvortil kommanditisten har begrænset sin hæftelse. Dette modsvares af, at kommanditistens afskrivningsgrundlag opgøres som anskaffelsessummen for den ideelle anpart af kommanditselskabets afskrivningsberettigede aktiver inklusive eventuel gæld, der ligger ud over hans hæftelse. Der henvises til Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.F.2.3.

I henhold til afskrivningslovens § 45, stk. 1 skal salgssummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.

Landsskatteretten finder, at skønserklæringerne af 7. september 2009 og 3. maj 2010 kan lægges til grund for kursværdiansættelsen, idet retten herved tillige lægger til grund, at den i kommanditselskabets regnskab for indkomståret 1998 anførte langfristede gæld til kommanditisterne på 7.431.600 kr. i 1999 er konverteret til indskudskapital, således som det fremgår af regnskabet. Endvidere tiltræder Landsskatteretten den anslåede værdi af skibet til 6.500.000 kr. Herefter kan kursværdien opgøres som det fremgår af bilag 2 til skønserklæringen af 3. maj 2010, dvs. at den del af prioritetsgælden til F1-Bank, der dækkes af skibets værdi ansættes til kurs 100, medens øvrige gældsposter ansættes til kurs 79,08.

Landsskatteretten finder, at det forhold, at lånene til F1-Bank og G3 N.V. er optaget med begrænset hæftelse (non-recourse vilkår) i den foreliggende situation, hvor anparterne sælges, ikke betyder, at gælden skal medregnes til et lavere beløb. Landsskatteretten kan således tiltræde skønserklæringen af 7. september 2009 Ad spørgsmål 2, hvor skønsmanden udtaler, at kommanditselskabet ved salget af anparterne skal betragtes som en virksomhed i fortsat drift, og at aktivernes og passivernes kontante dagsværdi/kursværdi derfor ikke kan baseres på tvangsrealisation som under en konkurs, ligesom der henvises til skønsmandens udtalelse om, at non-recourse aftalen betyder, at långiverne ikke kan gøre krav gældende direkte over for den enkelte kommanditist, men at kommanditisten hæfter for sin andel af stamkapitalen, og at tilførslen heraf til kommanditselskabet må komme samtlige kreditorer i kommanditselskabet til gode.

Landsskatteretten har endvidere henset til, at skønsmanden har anført, at ingen af de aktiver og passiver, der indgår i kommanditselskabets balance omsættes på almindelige markeder, at skibet er ansat til værdien i fri handel til uafhængig tredjemand, at indskudskravet er forudsat honoreret af kommanditisterne hver især, at der ikke er grundlag for at anfægte de øvrige aktivposters værdiansættelse, og at kursværdien af de samlede gældsforpligtelser herefter vil svare til aktivernes samlede værdi.

Klagerens fortjeneste ved salg af anparterne kan herefter opgøres til:

Overtagelse af gæld

F1-Bank nom. 6.736.000 kr.

Værdi af pant i skib, kurs 100		6.500.000 kr.
Restgæld uden sikkerhed, 236.000 kr., kurs 79,08		186.639 kr.
G3 N.V., 8.536.929 kr., kurs 79,08		6.751.377 kr.
Kortfristet gæld, 4.548.092 kr., kurs 79,08		3.596.831 kr.
		17.034.846 kr.
Heri fragår aktiver:
Finansielle aktiver	35.076 kr.
Omsætningsaktiver	2.619.270 kr.	2.654.346 kr.
		14.380.500 kr.

Klagernes andel 10 % eller	1.438.050 kr.
Saldo 1. januar 2000	601.453 kr.
Fortjeneste	836.597 kr.
Nedslag afskrivningslovens § 9, stk. 4, 10 %	83.660 kr.
Fortjeneste herefter	752.937 kr.

..."

Sagsøger har under nærværende retssag opgjort sine påstandsbeløb på følgende måde:

Forklaringer

Under hovedforhandlingen er der afgivet vidneforklaring af tidligere kommanditist NN og K/S G1´s revisor, NR.

NN har blandt andet forklaret, at han var medejer af og direktør i G6 A/S. Selskabet var startet i 1989 af vidnet og NK. Selskabet skulle investere på investorernes præmisser og skulle varetage deres interesser. Der var 20 aktionærer i selskabet. NK og vidnet havde selv A-aktierne. PF var B-aktionær med 236.000 kr. Selskabet begyndte med skibsprojekter og gik så senere over til ejendomsprojekter. De lavede setup´et til de enkelte selskabskonstruktioner. De fandt ikke selv frem til skibene. Det stod PF for. Typisk var han medejer. Skibsmarkedet var meget presset, så PF havde interesse i at få medinvestorer. Der blev skaffet banklån og sælger skød også noget ind i forbindelse med erhvervelsen af M/S ...1. Investorerne ville økonomisk ikke løbe nogen alvorlig risiko. Derfor blev hæftelsen begrænset ved en non-recourse klausul, således at man ikke kunne komme efter investorerne økonomisk ud over dækningsindskud/aktiver. Det var PF, der kom med skibet. Det var en større ældre coaster. Derfor var risikoen større. Derfor begrænsede man også investorernes risiko til at vedrøre driften, og ikke tab, hvis skibet faldt meget i værdi. Ifølge prospektet havde F1-Bank og sælger kun skibets værdi at holde sig til. F1-Bank og PF som sælger havde haft forhandlinger, inden prospektet blev udarbejdet. Kommanditisterne ejede halvdelen af driftsselskabet, komplementaren, og fik således halvdelen af eventuelt overskud ved driften. De første par år gik det rigtig godt. Der opstod imidlertid tekniske problemer med skibet, så det måtte på værft og var ude af drift. G2 som befragter lagde pengene ud til de løbende udgifter. Til sidst ville man ikke mere. G2 tilbød at overtage skibet. Året før havde kommanditisterne skudt ekstra 1,3 millioner kr. ind. Hver især måtte indbetale ekstra 130.000 kr. for, at det kunne falde på plads. PF havde ikke anledning til at være særlig flink overfor kommanditisterne i forbindelse med erhvervelsen af skibet.

På sagsøgtes advokats spørgsmål har vidnet yderligere forklaret, at han selv tegnede anparter på 5 % i K/S G1. Han håbede på at ville kunne tjene på det. B side 4 hver ville så have 238.000 kr. i gevinst efter skat. Kommanditisterne havde typisk ikke forstand på skibsdrift. Prisen på 22 millioner kr. blev fastsat ud fra, hvad der ville kunne få det til at løbe rundt og ud fra vurderinger af skibet. Kommanditisterne ville ikke hæfte overfor sælger for de 11 millioner kr. G6 var ude af billedet efter første generalforsamling, hvor der blev valgt ny ledelse. Kommanditisterne ville ikke risikere at hæfte for et fald i skibets værdi og aftalte derfor sælgerfinansiering ved købet, som de ikke skulle hæfte for. Advokaten udfærdigede senere en multipartite agreement på engelsk. Han skrev den selv bare under. Han læste den ikke nøje igennem.

Vidnet har yderligere forklaret, at han ikke selv har økonomisk interesse i sagen, da hans revisor ikke ankede skatteankenævnets afgørelse. De kom under driften af skibet til at indbetale ekstra for at finansiere denne. Han har ikke anlagt erstatningssag mod revisor, men han vil overveje dette efter afgørelsen af nærværende sag. De samlede indskud fra kommanditister blev på i alt ca. 12 millioner kr. Det er de 10.619.000 kr. i indskud ifølge bilag 1, side 19, og de senere ekstraindbetalinger på 1,3 millioner kr.

Revisor NR har forklaret, at han var revisor for G6 siden starten. Selskabet udbød projekter. Han assisterede selv ved at gennemgå disse vedrørende budget og tal og det skattemæssige. Det gjorde han også vedrørende projektet. Han skulle sikre sig, at projektet hang økonomisk sammen som beskrevet i prospektet. Det havde hele tiden været grundelementet at begrænse investorernes risiko, så at der ved misligholdelse alene kunne gås mod skibets værdi. Han mener helt sikkert, at projektet hang økonomisk sammen for investorerne med den hæftelsesbegrænsning. G6 sørgede generelt for at begrænse kommanditisternes hæftelse i deres projekter. Der blev i alt udbudt omkring 125 kommanditselskaber af G6, flest vedrørende ejendomme. Den foreliggende Multipartite Agreement vedrørende skibet blev lavet senere. Der er jo generelt en vis behandlingstid med papirarbejdet. Han mener ikke, at der skete nogen ændringer i det aftalte vedrørende kommanditisternes hæftelse i perioden efter udarbejdelsen af prospektet. Han mener, at han ret sikkert ellers ville have været bekendt med dette.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat har vidnet yderligere forklaret, at formålet med investering i kommanditistselskab er at få et fornuftigt afkast, også ved skattemæssige afskrivninger ved nedsat værdi af aktiver. Ændringer i skibets værdi i denne sag havde ifølge prospektet ikke betydning for kommanditisterne. Han var ikke selv opmærksom på, at der skete ændring i formuleringen vedrørende hæftelsen fra prospektet og til non-recourse vilkåret i Multipartite agreementet.

Parternes procedure

Sagsøger har til støtte for påstandene i væsentlighed i overensstemmelse med anbringenderne i påstandsdokumentet gjort følgende gældende:

Ad gæld til F1-Bank og G3 - non-recourse vilkåret

Afståelsessummen for sagsøgerens ideelle andel af det af kommanditselskabet ejede skib, M/S ...1, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, idet der tages hensyn til den ideelle andel af kommanditselskabets gæld, som overdrages samtidig med skibet.

Nærmere bestemt følger det af afskrivningslovens § 45, stk. 1, at afståelsessummen skal omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af gældsposterne.

Det gøres gældende, at non-recourse vilkåret betød, at F1-Bank og G3 NV fik pant i skibet, og at de i tilfælde af kommanditselskabets misligholdelse af lånene alene kunne søge sig fyldestgjort i skibets værdi. F1-Bank og G3 NV var således afskåret fra i tilfælde af misligholdelse af lånene at søge nogen del af gælden inddrevet hos kommanditselskabet og/eller kommanditisterne.

Det er ikke korrekt, som anført af sagsøgte, at F1-Bank og G3 NV kunne søge den fulde gæld inddrevet hos kommanditselskabet, som herefter - med henblik på at indfri gælden - kunne kræve resthæftelsen indbetalt af kommanditisterne.

Det følger af ovenstående, at den del af gælden til F1-Bank og G3 NV, der oversteg værdien af skibet, dvs. 6.500.000 kr., jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 (bilag 18), skal ansættes til en kursværdi på 0 kr. En fornuftig tredjemand vil ganske enkelt ikke betale noget for en usikret fordring, som ingen hæfter for.

Følgende gældsposter skal således ikke medregnes ved opgørelsen af afståelsessummen:

________

I relation til gælden til G3 gøres følgende yderligere gældende:

G3 NV har ved indgåelsen af anpartshaveroverenskomsten vedrørende G4 ApS (bilag 24) klart og utvetydigt forpligtet sig til at foretage udlån på non-recourse vilkår - forstået således, at G3 NV hverken har mulighed for at rette krav mod kommanditisterne eller K/S G1.

Det fremgår således dels direkte af anpartshaveroverenskomsten, at udlånet sker på non-recourse vilkår, dels af prospektet (bilag B) - som der henvises direkte til i anpartshaveroverenskomsten - at G3 NV

"forpligter sig til alene at søge gælden inddrevet i skibet og skibets indtægter samt i komplementarens kapital."

Der er ikke ved Multipartite Agreement (bilag 7 og bilag NYT 7 B) tilsigtet nogen ændringer i det allerede aftalte.

I hvert fald hvad angår gælden til G3 NV kan der derfor ikke være tvivl om, at den ikke skal tages i betragtning ved opgørelsen af sagsøgerens afståelsessum for anparterne i K/S G1.

Dette understreges i øvrigt yderligere af, at G3 NV heller ikke selv har anset sit tilgodehavende for at have nogen værdi. G3 NV har således, jf. SKM2007.896.LSR, eftergivet sit fulde tilgodehavende på 8.536.929 kr. i K/S G1 som led i G2 A/S´ køb af anparterne i K/S G1. En sådan eftergivelse ville savne mening, hvis G3 NV havde ment, at der via et krav mod K/S G1 ville være mulighed for at få adgang til kommanditisternes, herunder sagsøgerens, resthæftelse.

_______

Landsskatteretten har i SKM2007.896.LSR behandlet en sag, hvor SKAT havde truffet afgørelse om, at G2 A/S (køber af anparterne i K/S ...1) skulle beskattes af en kursgevinst i forbindelse med, at G3 NV eftergav sit fulde tilgodehavende på 8.536.929 kr. i K/S G1.

Landsskatteretten henviser i sin afgørelse til Ligningsvejledningen 2001 E.L.2.7.1, hvoraf fremgår, dels at en gældseftergivelse skal vurderes i forhold til kommanditisterne, da kommanditselskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt, dels at kommanditisterne vil kunne undergives beskatning, hvis de ikke har indbetalt deres (fulde) resthæftelse og således stadig hæfter - omend begrænset til resthæftelsen - for kommanditselskabets gæld.

Landsskatteretten konstaterer herefter følgende:

"...

Den af A Holding A/S overtagne gæld til B på 8.536.929 kr. er ydet på såkaldt non-recourse vilkår, hvorefter kommanditisterne ikke hæfter personligt for gældens betaling. Landskatteretten finder herefter ikke grundlag for at anse A Holding A/S, der har overtaget gælden på nævnte vilkår, for skattepligtig af gældseftergivelsen.

..."

Det må på baggrund af Landsskatterettens præmisser lægges til grund, at Landsskatteretten har fortolket non-recourse vilkåret på den måde, at det ikke kun begrænsede G3 NV´s mulighed for at rette direkte krav mod kommanditisterne, men at det også begrænsede G3 NV´s mulighed for at rette krav mod K/S G1. Hvis G3 NV´s havde haft mulighed for at rette krav mod K/S G1, ville Landsskatterettens præmisser nemlig ikke have været holdbare, idet K/S G1 jo så - efter de almindelige regler for kommanditselskaber - kunne have krævet resthæftelsen indbetalt af kommanditisterne (in casu G2 A/S) med henblik på at indfri gælden til G3 NV.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.896.LSR støtter således sagsøgerens synspunkt i nærværende sag.

________

Skønsmanden har i sin skønsrapport af 7. september 2009, jf. bilag 18, s. 2, anført følgende om non-recourse vilkåret:

"...

Multipartite Agreement angiver i punkt 3, at der er tale om en non-recourse aftale i relation til investorerne. Långiverne kan således ikke gøre krav gældende direkte overfor den enkelte kommanditist. Derimod hæfter kommanditisten for sin andel af stamkapitalen, hvis tilførsel til kommanditselskabet må komme samtlige kreditorer i kommanditselskabet til gode.

..."

Det anførte må - som sagsøgte også har bemærket i svarskriftet på s. 4 - forstås således, at skønsmanden har fortolket non-recourse vilkåret på den måde, at det begrænsede kreditorernes mulighed for at rette krav direkte mod kommanditisterne, hvorimod det ikke begrænsede kreditorernes mulighed for at rette krav mod K/S G1.

Det gøres gældende, at skønsmandens vurdering af non-recourse vilkåret ikke kan tillægges betydning ved sagens afgørelse. For det første har skønsmanden ikke særlige forudsætninger for at vurdere indholdet af non-recourse vilkåret. For det andet er hans vurdering tilsyneladende alene baseret på Multipartite Agreement (bilag 7 og bilag NYT 7 B), uden at han har haft adgang til at tage andre omstændigheder, herunder anpartshaveroverenskomsten (bilag 24), i betragtning.

Landsskatteretten synes ikke ved sin kendelse i nærværende sag at have foretaget en egentlig selvstændig vurdering af non-recourse vilkårets betydning, idet Landsskatteretten blot - uden nærmere begrundelse - henviser til skønsmandens udtalelse om, hvad non-recourse vilkåret betyder, jf. bilag 1, s. 25.

Landsskatterettens kendelse kan således ikke tages som udtryk for, at Landsskatteretten - bevidst - har tilsidesat sin egen vurdering i SKM2007.896.LSR.

________

Det forhold, at sagsøgeren måtte have medregnet den fulde indskudskapital på 1.850.000 kr. til fradragskontoen, kan ikke føre til et andet resultat end ovenfor anført.

Det må i den forbindelse bemærkes, at den praksis, der i dag fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.3.3.4, hvorefter resthæftelsen kun kan medregnes på fradragskontoen, hvis kommanditistens reelle hæftelse ikke er ganske hypotetisk, ikke er ensbetydende med, at non-recourse vilkår påvirker kommanditisternes fradragskonto. Der kan i den forbindelse henvises til Skatterådets svar i SKM2006.606.SR.

Hertil kommer, at den pågældende praksis, hvorefter resthæftelsen kun kan medregnes på fradragskontoen, hvis kommanditistens reelle hæftelse ikke er ganske hypotetisk, først har udviklet sig efter, at sagsøgeren solgte sine anparter i K/S G1. Den pågældende praksis er således første gang omtalt i Ligningsvejledningen; Erhvervsdrivende 2006-1 afsnit E.F.2.2.1.

Det bestrides, at køberen af anparterne i kommanditselskabet, G2 A/S, ved opgørelsen af sin afskrivningsberettigede købesum har medregnet gældens nominelle værdi. Det fremgår således af SKM2007.896.LSR, at gælden til G3 NV netop ikke er medregnet på G2 A/S´s driftsmiddelsaldo.

I øvrigt bestrides det, at det forhold, at køberen af anparterne i kommanditselskabet, G2 A/S, ved opgørelsen af sin afskrivningsberettigede købesum måtte have medregnet gældens nominelle værdi, kan have indflydelse på afgørelsen af sagsøgerens sag. At køber har en interesse i at forhøje sit afskrivningsgrundlag er naturligt og kan ikke uden videre tages til indtægt for, at gælden rent faktisk havde en værdi udover skibets (pantets) værdi.

Ad indskud på 130.000 kr. (1.300.000 kr. for samtlige kommanditister)

Kommanditisterne har i forbindelse med afståelse af deres anparter i K/S G1 forpligtet sig til at indskyde i alt yderligere 1.300.000 kr. i kommanditselskabet, jf. bilag 14 og 15.

Forholdet kan anskues på to måder, der begge fører til samme resultat, nemlig at de i alt 1.300.000 kr. skal fratrækkes ved opgørelsen af afståelsessummen for skibet M/S ...1.

Enten skal de 1.300.000 kr. anses for en negativ kontant salgssum, der reducerer afståelsessummen.

Eller også skal de 1.300.000 kr. indgå som et likvidt aktiv i kommanditselskabet, der reducerer afståelsessummen. Det bemærkes i den forbindelse, at de 1.300.000 kr. ikke er medregnet i balancen pr. 31. januar 2000, jf. bilag 11 og Landsskatterettens kendelse (bilag 1, s. 18)

________

Beregningen af påstandene fremgår af bilag 27.

Ved den principale påstand er gæld til F1-Bank og G3 NV udover skibets værdi medtaget til 0 kr., ligesom der ved opgørelsen af aktiver er taget højde for kommanditisternes yderligere indskud på i alt 1.300.000 kr.

Ved den subsidiære påstand er gæld til G3 NV medtaget til 0 kr., ligesom der ved opgørelsen af aktiver er taget højde for kommanditisternes yderligere indskud på i alt 1.300.000 kr.

Ved den mere subsidiære påstand er gæld til F1-Bank og G3 NV udover skibets værdi medtaget til 0 kr.

Ved den mest subsidiære påstand er gæld til G3 NV medtaget til 0 kr.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden i væsentlighed i overensstemmelse med sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

Det gøres for det første gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret, at långiverne G3 NV og F1-Bank var forpligtet til alene at holde sig til skibet M/S ...1´s værdi. Det gøres dernæst gældende, hvis retten måtte finde, at aftalerne havde dette indhold, at der ikke er grundlag for at foretage værdiansættelsen af de nævnte lån til skibets værdi, idet lånene ikke på overdragelsestidspunktet var misligholdt.

Det bemærkes, at parterne er ikke uenige om, at der ved opgørelsen af sagsøgerens fortjeneste, skal tages hensyn til den gæld, sagsøgeren blev frigjort for ved overdragelsen af anparterne.

Vedrørende spørgsmål om, hvorvidt långiverne F1-Bank og G3 NV skulle holde sig til selve skibet, fremgår det af den på overdragelsestidspunktet gældende Multipartite Agreement af 12. december 1995 (bilag 7, s. 4), at:

"...

Both of the Loan/Guarantee and the Second Loan are extended as non-recourse funding vis-á-vis the investors.

..."

Dette blev i første omgang, jf. bilag 7a, s. 2, oversat til:

"...

Både Lånet/Garantien og Lån nr. 2 er udstedt som finansiering uden regres over for investorerne

..."

Herefter blev der foretaget en samlet autoriseret oversættelse af hele aftalen (bortset fra s. 6, som er bortkommet), hvor oversættelsen i første omgang var identisk med det ovenfor anførte. Herefter blev der som bilag 7b fremlagt en ny oversættelse, hvor oversættelsen lød således:

"...

Både Lånet/Garantien og det Andet Lån er udstedt som non-recourse finansiering over for investorerne

..."

Det fremgår videre af bilag 7, s. 1, og bilag 7a, s. 1, at investorerne er de 10 kommanditister i K/S G1.

Det skal i relation til Skatteministeriets anbringende om, at der ikke foreligger non-recourse lån i den af sagsøgeren fremførte betydning, anføres, at det fremlagte lånedokument efter sin ordlyd ikke begrænser långivernes mulighed for at rette krav mod K/S G1, men alene angiver den retsstilling, der også følger af kommanditselskabskonstruktionen, nemlig at K/S´ets kreditorer ikke kan rette krav direkte mod de 10 kommanditister.

Non-recourse vilkåret gælder efter sin ordlyd udtrykkeligt i forhold til investorerne og ikke i forhold til K/S G1, som er låntager ifølge aftalen. Det bemærkes, at non-recourse vilkåret i relation til kommanditisterne netop må forstås som det i første række blev oversat, nemlig uden regres i forhold til kommanditisterne.

I overensstemmelse hermed anfører syn- og skønsmanden, jf. bilag 18, s. 2:

"...

Multipartite Agreement angiver i punkt 3, at der er tale om en non-recourse aftale i relation til investorerne. Långiverne kan således ikke gøre krav gældende direkte overfor den enkelte kommanditist. Derimod hæfter kommanditisten for sin andel af stamkapitalen, hvis tilførsel til kommanditselskabet må komme samtlige kreditorer i kommanditselskabet tilgode.

..."

Sagsøgeren har heroverfor anført, at det fremgår af en anpartshaveroverenskomst af 27. januar 1995 vedrørende G4 ApS, at gælden ydes på non-recourse vilkår, og at det tilsvarende fremgår af prospektet, at F1-Bank og G3 NV forpligter sig til alene at søge gælden inddrevet i skibet og skibets indtægter samt i komplementarens kapital. Det bestrides, at det anførte i de nævnte aftaler skulle gøre nogen forskel for vurderingen. Prospektet er ikke udstedt af hverken F1-Bank eller G3 NV og kan derfor ikke forpligte disse parter. Anpartshaveroverenskomsten anfører alene, at der ydes lån på non-recourse vilkår uden nærmere at specificere dette, herunder i forhold til hvilke parter, der ydes non-recourse lån. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at der overhovedet forelå non-recourse lån i den hævdede forstand, og sagsøgeren skal allerede af denne grund ikke have medhold.

Skatteministeriet skal endvidere bemærke, at sagsøgeren skattemæssigt har afskrevet fuldt ud for hele det beløb, som sagsøgeren hæftede for, jf. bilag A, og at denne skattemæssige afskrivning forudsætter en reel hæftelse for det fulde beløb.

Sagsøgeren har i øvrigt henvist til, at den overtagne gæld efterfølgende blev eftergivet, jf. SKM2007.896.LSR. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke ses at være modstående interesser mellem G3 NV (långiver) og G2 A/S, jf. således det anførte i bilag 1, om at:

"...

Om G3 NV er oplyst, at selskabet ejes af G8 NV, hvilket selskab kontrolleres af kaptajn NB og skibsmægler PF, der begge er aktionærer i G6 A/S, der er udbyder af projektet. G8 NV ejes bl.a. af G9 A/S. G8 NV er pr. 1. januar 1999 anset for fuldt skattepligtig til Danmark

..."

Sagsøgerens fortolkning af SKM2007.896.LSR kan således ikke tiltrædes, idet dispositionerne mellem G3 NV og G9 A/S ikke kan anses for at være udtryk for normale forretningsmæssige dispositioner som følge af parternes interessefællesskab. Dette understreges tillige af, at G2 A/S agerede som fuldmægtig for G3 NV for så vidt angik G4 ApS. Brevet er således som udgangspunkt alene sendt til orientering.

SKM2007.896.LSR støtter således ikke sagsøgerens synspunkt om, at der forelå non-recourse lån, således at långiverne alene skulle holde sig til skibets værdi. Det bemærkes i øvrigt, at SKM2007.896.LSR for så vidt snarere støtter Skatteministeriets synspunkt, idet gældseftergivelsen først sker efter overdragelsen af kommanditanparterne, og at skattefriheden i forhold til gældseftergivelse alene følger af "nævnte vilkår", som var, at G3 NV skulle foretage gældseftergivelse som betingelse for, at G2 A/S ville overtage anparterne.

Det bemærkes i den forbindelse, at G9 A/S som køber af anparterne ved opgørelsen af den afskrivningsberettigede købesum medregnede gældens nominelle værdi.

Videre bemærkes det, at dispositionen med konvertering af gæld til indskudskapital ifølge skønsmanden savnede forretningsmæssig begrundelse, medmindre kommanditselskabets øvrige gæld på konverteringstidspunktet utvivlsomt måtte anses for at have pari værdi, jf. bilag 19, side 2.

Herudover var der tale om, at G2 A/S erhvervede kommanditanparterne og i den forbindelse overtog alle forpligtelser, jf. bilag 15. Sagsøgeren anfører selv, at så længe skibets ejes og drives af kommanditselskabet, hæfter kommanditisterne for det fulde beløb, jf. Landsskatterettens kendelse side 9. Denne hæftelse ændres ikke ved overdragelsen af kommanditanparterne.

Det fremgår også af aftalen, at sælger først er frigjort for sine forpligtelser, når pengeinstitut/garantistiller og andre panthavere har tiltrådt overdragelsen. Dette ville være ufornødent, hvis kreditorerne kun kunne henholde sig til pantets værdi. Det bemærkes, at Skatteministeriet har opfordret sagsøgeren til at fremlægge dokumentation vedrørende kreditorernes samtykke til overdragelsen, hvilket sagsøgeren ikke har kunnet, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Det bemærkes videre, at kommanditisterne har medregnet den fulde indskudskapital (stamkapital) til fradragskontoen, som maksimerer grundlag for kommanditisternes afskrivningsret. Dette fordrer, at kommanditisternes reelle hæftelse for den ikke-indbetalte del af indskudskapitalen ikke er ganske hypotetisk, jf. herved LV 2011-1 E.F.2.2.1 samt de der nævnte afgørelser. Hvis lånene kun kunne dækkes med pantets værdi, var denne resthæftelse reelt ganske hypotetisk.

Selv hvis sagsøgeren kunne dokumentere, at der forelå non-recourse lån, således at de nævnte långivere skulle holde sig til skibet, er der imidlertid stadig ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold.

Det skyldes, at salget af anparterne skete som led i, at skibet fortsat skulle være i drift. Det forelå således ikke noget tvangssalg, ligesom der efter det oplyste ikke forelå misligholdelse i forhold til afdrag m.v. på gælden, hvorfor lånenes kursværdi - selv hvis retten måtte finde, at långiverne i misligholdelsessituationen var tvunget til at holde sig til selve skibet - ikke skal fastsættes alene ud fra skibets værdi. Der var således tale om en virksomhed i løbende drift, og K/S G1 kunne løbende betale renter og afdrag på gælden, bl.a. med midler fra endnu ikke indbetalte indskud. Der er ikke grundlag for at hævde, at kommanditisterne alene blev frigjort for den del af gælden, som muligt ville være blevet betalt ved en tvangsrealisering, når der ikke forelå en sådan. Kommanditisterne blev som udgangspunkt frigjort for hele gælden, men idet K/S´ets aktiver (inkl. resthæftelsen for kommanditisterne) var mindre end gælden, kom Landsskatteretten frem til, at kommanditisterne blev frigjort for en gæld, der svarende til 79,08 pct. af den nominelle sum af den usikrede gæld, jf. således bilag 1.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at et beløb på kr. 130.000, som hver kommanditist skulle indbetale til K/S G1 i forbindelse med overdragelsen af kommanditistanparterne skal fradrages ved opgørelsen af hvilken gæld, sagsøgeren blev frigjort for ved overdragelsen.

Det bestrides som udokumenteret, at betalingen af beløbet på samlet kr. 1.300.000 reelt skulle have været et yderligere indskud i K/S G1. Hvis det i overensstemmelse med sagsøgerens synspunkt lægges til grund, at der er tale om et yderligere aktiv for K/S G1, medfører det for så vidt blot, at kursen på den gæld, som sagsøgeren er blevet frigjort for, stiger fra kurs 79,06 til kurs 88,84.

Aktiverne er således afspejlet i kursfastsættelsen, hvilket tilsvarende gør sig gældende for de anførte aktiver på samlet kr. 2.654.346, som udgør aktiverne fratrukket kommanditisternes resthæftelse og skibets værdi. Der tages hensyn til skibets afskrivningsmæssige værdi ved opgørelsen af afskrivningssaldoen, jf. den anførte "saldo" i bilag 26.

Hvis sagsøgeren som anført i processkrift I fastholder, at der reelt var tale om en betaling af K/S G1´s gæld til G4 ApS gøres det overordnet gældende, at dette synspunkt er helt udokumenteret og ikke støttes af de fremlagte bilag, jf. det anførte herom i duplikken og processkrift A.

Skatteministeriet fastholder under alle omstændigheder, at de kr. 1.300.000 må anses for at være et indskud omfattet af kommanditisternes resthæftelse, jf. bilag 1, s. 18, og Landsskatterettens opgørelse af sagsøgerens skattepligtige gevinst ved salget af de i sagen omhandlede anparter er derfor korrekt.

Sammenfattende er det således Skatteministeriets opfattelse, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at långiverne F1-Bank og G3 NV ved tvangsrealisation alene skulle holde sig til selve skibet M/S ...1.

Det gøres herudover gældende, at selv hvis der forelå lån af denne karakter, skal lånene stadig ikke værdiansættes som om, der forelå et tvangssalg, når anparterne blev overdraget i fri handel, og når skibet fortsat var i drift.

Endelig gøres det gældende, at sagsøgeren heller ikke har godtgjort, at der ikke i Landsskatterettens kendelse er taget højde for det indskud, som kommanditisterne skulle foretage i henhold til overdragelsesaftalerne med G2 A/S.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten finder af de af Landsskatteretten i dennes kendelse anførte grunde og endvidere i det væsentlige i overensstemmelse med det af sagsøgte under denne sag anførte, at den selvangivne fortjeneste ved sagsøgers salg af anparterne i K/S G1 med rette er forhøjet til 752.937 kr. Sagsøgtes frifindelsespåstand i sagen tages derfor til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsøgte sagsomkostninger som nedenfor bestemt til dækning af dennes udgift til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet bl.a. taget hensyn til sagens værdi, dens juridiske kompleksitet, den ret omfattende skriftveksling, og at der er udarbejdet materialesamling. Beløbet inkluderer moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, A, nedlagte påstande.

Inden 14 dage betaler sagsøger 75.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.