Byrets dom af 28. august 2019 i sag Retten i Herning, BS-9682/2018

Parter

BS-9682/2018

A

(v/adv. Rasmus Nørgaard Bek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

Samt.

BS-9696/2018

A

(v/adv. Rasmus Nørgaard Bek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Tim Holmager)

BS-9701/2018

A

(v/adv. RasmusNørgaard Bek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

BS-9636/2018

B

(v/adv. Rasmus Nørgaard Bek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

og

BS-9656/2018

B

(v/adv. Rasmus Nørgaard Bek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

BS-9665/2018

B

(v/adv. Rasmus Nørgaard Bek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Tim Holmager)

Afsagt af Byretsdommer

Agnete Skouv (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 20. marts 2018.

Sagen vedrører Sagen drejer sig om, hvorvidt den af SKAT foretagne forhøjelse af B’s og A’s skattepligtige indkomst er korrekt.

I BS nr. 9656/2018 og BS nr. 9696/2018 (indkomstårene 2009-2011) Har B og A nedlagt følgende påstande:

Principalt: B’s og A’s skattepligtige indkomster i 2009 nedsættes hver med 135.995 kr., indkomsten for 2010 nedsættes hver med 185.971 kr. og indkomsten for 2011 nedsættes hver med 156.023 kr.

Subsidiært: Sagerne hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I BS nr. 9636/2018 og BS nr. 9682/2018 (indkomståret 2008)

Principalt: B’s og A’s skattepligtige indkomster i indkomståret 2008 nedsættes hver med 221.384 kr.

Subsidiært: Sagerne hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I BS nr. 9665/2018 og BS 9701/2018 (indkomstårene 2003-2007)

Principalt: B’s og A’s skattepligtige indkomster i 2003 nedsættes hver med 64.901 kr., 2004 nedsættes hver med 105.173 kr., 2005 nedsættes hver med 142.171 kr., 2006 nedsættes hver med 105.696 kr. og 2007 nedsættes hver med 207.059 kr.

Subsidiært: Sagerne hjemvises til fornyet behandling hos SKAT

Skatteministeriets påstande i sagerne om indkomstårene 2003-2007 er begge:

Frifindelse, idet Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 12.980 kr., for indkomståret 2004 med 21.035 kr., for indkomståret 2005 med 28.434 kr., for indkomståret 2006 med 21.139 kr. og for indkomståret 2007 med 41.412 kr.

1.2 Sagerne BS-9636/2018-HER og BS-9682/2018-HER

Skatteministeriets påstande i sagerne om indkomståret 2008 er begge: Frifindelse.

1.3 Sagerne BS-9696/2018-HER og BS-9656/2018-HER

Skatteministeriets påstande i sagerne om indkomstårene 2009-2011 er begge:

Frifindelse, mod at Skatteministeriet anerkender, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med 127 kr.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagerne angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 20. december 2017, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om skønsmæssigt at forhøje sagsøgernes skattepligtige indkomst.

Sagen drejede sig om, hvorvidt flere kontante beløb, som sagsøgerne hævede fra G1 A/S’s konto, hvor sagsøgerne i hele den omhandlede periode var ansat som henholdsvis daglig leder og bogholder. Spørgsmålet, der var genstand for Landsskatterettens prøvelse, var tillige, om selskabet havde afholdt betydelige private udgifter for sagsøgerne i indkomstårene 2003-2007, og om at sagsøgerne er skattepligtige af en række beløb, som de har hævet fra selskabets konto i 2008-2011, og som selskabet har afholdt til udgifter af privatlignende karakter for sagsøgerne i de pågældende år.

Selskabet var i de omhandlede indkomstår ejet af B’s brødre, VP fra 2003 til 3. januar 2007 og UF, som var bosiddende i Letland, fra 3. januar 2007 og resten af perioden. Selskabets var bl.a. beskæftiget med handel med plastvarer.

I 2012 gennemførte SKAT og Politiet ransagninger på sagsøgernes bopæl og i selskabets lokaler. SKAT konstaterede på baggrund af det bilagsmateriale, som man fandt, at sagsøgerne i 2003-2011 havde hævet flere kontante beløb fra selskabets konto, og at selskabet afholdt udgifter i de pågældende år, der af SKAT blev betragtet som private udgifter afholdt for sagsøgerne.

På den baggrund traf SKAT afgørelse om at forhøje sagsøgernes skattepligtige indkomst i henholdsvis 2003-2007, 2008 og 2009-2011.

Indkomstforhøjelsen for perioden 2003-2007 hvilede på skattemyndighedernes skøn, mens indkomstforhøjelserne for 2008-2011 skete på baggrund af de faktiske beløb, som var hævet i selskabet.

For perioden 2003-2007 hviler forhøjelsen på skattemyndighedernes skøn, fordi sagsøgernes regnskabsgrundlag kunne tilsidesættes af SKAT som ufuldstændigt.

SKATs afgørelser blev indbragt for Landsskatteretten af sagsøgerne.

Forklaringer

A har forklaret, at hendes funktion i G1 A/S var bl.a. at være bogholder, madmor, rengøringsassistent og forskellige praktiske opgaver. Selskabets lokaler er både kontor, lager og produktionsområde, og der er et stort udendørsareal. Hun fik løn fra selskabet og den brugte de til at leve for. Hun fik et par gange pengegaver af sine forældre, IS og NA. Det var forskelligt, om de spiste på virksomheden eller derhjemme. De bestilte som regel pizza til frokost om fredagen. Hvis de arbejdede over, bestilte de tit mad udefra. Det var ikke kun hende og B, men også andre medarbejdere, som deltog i spisning.

Når medarbejderne var på opgaver hjemmefra, så måtte de spise ude og komme med bonen og få pengene af hende. Hun samlede bonerne, og når bunken var tilstrækkelig stor, så skrev hun en check. Der var altid underliggende bilag, og det undrer hende, at SKAT ikke kan finde bilagene. Hun ved ikke, hvorfor der hver gang er hævet et lige beløb.

Der var slik, chokolade, the og kaffe til mødeforplejning og til medarbejderne. De brugte blade f.eks. Se og Hør til at have liggende i receptionen til deres kunders brug, når de ventede. I 2006 startede de med en madordning. Den sluttede i 2009. Alle betalte ind til ordningen. Maden blev lavet af de ansatte i køkkenet.

Der blev holdt sommerfest, Arrangement 1, julepynt, juleafslutning og julefrokost. De fik som regel maden udefra. De lejede tit et fadølsanlæg og købte i øvrigt drikkevarer i G12 eller G18. De holdt pakkeleg til juleafslutning og julefrokost. De købte særlige gaver til de børn, som deltog f.eks. ”Y1” udgift på ca. 13.000 kr. er brugt til gavekort til personalet. Personalets ægtefæller var som regel med julefrokost og sommerfest. Personaleforeningen betalte drikkevarer på pladsen til Arrangement 1 og virksomheden betalte billetterne. Der blev brugt samme beløb til drikkevarer, som til billetter. Det er det der er baggrunden for, at der er trukket samme beløb to gange vedrørende Arrangement 1. Personalet betalte et fast beløb ind til foreningen hver måned, vist nok 75 kr. pr. måned.

Vaskemiddel og skyllemiddel blev købt ind til virksomheden. Det skulle bruges til at vaske håndklæder, viskestykker og sengelinned. Hun stod for at vaske alt det, der skulle vaskes i virksomheden. De indkøbte sæde og parfume til brug for medarbejderne, som skulle på arbejdsrejse. De havde nogen værelser, som medarbejdere, der kom langvejs fra kunne overnatte i.

De har tre katte og tre hunde, som var med på arbejde. Hundene var deres receptionist. Kattene skulle fange mus og rotter. Dyrene kom med på arbejde hver dag.

Virksomheden købte erstatningstøj til ansatte, hvis de fik ødelagt deres tøj. Børnetøj er købt som gaver til de ansattes børn.

Selskabet havde ikke en kontantbeholdning.

Der er en del brugskunst i virksomhedens lokaler.

Der var købt et sæt plast havemøbler til brug for arrangement 2’et.

TVét blev indkøbt til virksomheden og hænger i et mødelokale. Kameraet blev købt til brug for virksomheden til brug for at tage billeder af deres produkter og lægge på hjemmesiden.

Køb af kød hos SN og køb af gris hos MS skete til brug for virksomheden og til at lave mad til de ansatte. De købte ind i store mængder og havde både kumme- og skabsfryser. De bestilte vis mad til sommerfest hos G2 og bestilte 40 stk. julemad hos G4 ApS til brug for julefrokosten. I 2008 var der en udgift til 16.000 kr. til Y1. Det var køb af mad til julefrokosten. De fik maden leveret, de spiste ikke på restauranten. Udgiften er kun trukket fra en gang.

I 2003-07 foregik det på samme måde med hensyn til fester i virksomheden. Der var en bar i virksomheden, hvor der var øl, vin og spiritus. De fik tit en fyraftensøl. Virksomheden har et lokale ovenpå med massagestol og tv., hvor de ansatte havde mulighed for at slappe lidt af.

B har forklaret, at han var direktør og daglig leder i virksomheden. Han tog med ud og opstartede projekter og var med til at ansatte. Han havde også mere praktiske opgaver som at reparere biler og ordne have. Driften og antallet af ansatte har været støt stigende igennem hele perioden. Der har været omkring 15-20 ansatte det meste af tiden.

Ofte blev der købt pizza eller smørrebrød om fredagen eller hvis de arbejdede til sent. I det sidstnævnte tilfælde tog de også af og til på restaurant. De ansatte kunne i vidt omfang selv tilrettelægge deres arbejdstid. Når de havde arbejde ude af huset var han eller JS ofte med. Det kan ske, at de får hasteopgaver, som f. eks. når en silo på et slagteri flækker, og de skal hurtigt afsted. De har ekstra tøj, håndklæder, hårbørster og toiletartikler liggende til brug for at tage med på hasteopgaver. De spiser som regel på en god restaurant, når de er færdige med opgaven. Der var en periode på ca. to år, hvor der var en madordning. Der er køkken i virksomheden. Der er afholdt udgifter til beplantning og gødning af de grønne områder omkring alle de matrikler, som virksomheden ejer. Det var svært at nå at få bogført korrekt.

Han og A bor til leje i et hus i Y2-by, som ejes af virksomheden.

Der blev leveret havefliser til Y2-by statsskov. Faktura nr. 2454 blev udstedet i den forbindelse. De skulle opføre en toiletbygning og tillægsopgaver og der skulle lægges fliser foran toiletbygningen.

De holdt diverse personalearrangement som julepyntning og juleafslutning julefrokost, Arrangement 1 og sommerfest hvert år. De har et rum i virksomheden, som er velegnet til at holde fest, og har købt en diskokugle og lysdæmper til rummet. Til julepyntning bliver kontorerne pyntet op. Der er de ansattes familier også med, og børnene får gaver.

Til sommerfesterne bliver de ansatte og deres familier inviteret. De lejer ofte hoppeborg og popcornmaskine. De fik grillmad, øl, vin og slushice. Til juleafslutning er de delt op i hold og laver konkurrencer. Der er præmier til vinderne.

Arrangement 1 startede om formiddagen, hvor de hyggede sig nogen timer, før de tog til koncert. Det var med ægtefæller. Virksomheden betalte billetterne og mad, før koncerten starter. Under koncerten er det personaleforeningen, som betaler. Virksomheden har kun trukket de udgifter fra, som virksomheden har betalt.

TV har de købt til virksomheden, hvor de hænger både på enkelte kontorer, i salgsrum og til brug for messer, hvor de viser film om deres produkter. De brugte også tv til flådestyring af deres biler. Det har sikkert været en messe, som de indkøbte tv´et til. Han kan ikke lige huske, hvilken messe der tale om. Foreholdt billede af TV i deres hjem, forklarede han, at det er deres eget TV. Udgiften til køb af deres private TV er ikke trukket fra i virksomheden. De har ikke gemt kvitteringen, da de købte TVét.

De har købt flere kameraer til brug for virksomheden. De har deres egen marketingsafdeling.

Der var en bar i virksomheden, som vi har købt sammen med et poolbord. Den bliver brugt, når der er fest og så nogen gange om fredagen efter fyraften.

Virksomheden giver gaver til personalet, når de har jubilæum, fylder rundt og får børn. Personalet får også julegaver, og i en årrække fik de gavekort til Y1.

De vasker duge, håndklæder og viskestykker i virksomheden.

De har nogen værelser, som de bruger f.eks., når der kommer praktikanter og ansatte fra Letland, som bruger værelserne under deres ophold i virksomhed. Det kan også være ansatte, som overnatte hjemmefra. De bruger også dyner og puder, hvis de skal overnatte i bilen eller på vandrehjem eller shelter under arbejde

Han er ved at udvikle en haveserie og køber af og til have-magasiner til inspiration. Der er også magasiner som ligger i receptionen.

De fik problemer med rotter og kontaktede kommunen, men det hjalp ikke. De fik derfor katte til at tage rotterne. Det har haft en god effekt. Der er ikke andre katte og hunde end dem, som A har. Hundene holder øje og giver besked, når der kommer nogen.

A har været bank for alle småindkøberne. Når sælgere og montører har afholdt udgifter til overnatning, spisning mv. får de pengene refunderet fra A. Når der har været en række udlæg, så skriver A en check til sig selv og udligner på den måde sit udlæg. Han tror, at underbilagene kan være forsvundet i forbindelse med SKATs ransagninger. SKAT tog alle rigtigt mange papirer med, da de ransagede.

Der er indkøbt solsikkefrø, fordi han er ved at udvikle en haveserie, hvor der også er foderbrætter.

Der blev indkøbt fyrværkeri til nytår. Hvis der er medarbejdere, som ellers ville sidde alene, så er de velkomne til at holde nytår hos ham og A.

Stauder og gødning er indkøbt til virksomhedens grønne arealer.

Der er indkøbt en cykel til brug for medarbejdere, som kommer fra f.eks. Y3-by.

Penge betyder ikke ret meget for ham. Han arbejder 6 dage om ugen 12-14 timer om dagen. Det er vigtigst for ham, at der bliver opbygget en stærk virksomhed. Det er derfor, han ikke har fået løn. Han har lånt penge af sit broders firma i Letland. Det var tidligere hans selskab, og aktionærlån var ikke ulovligt i Letland.

Han fik et tidspunkt en del møbler af en ældre dame på Y4, som han løbende har solgt, Han har ikke gemt kvitteringerne fra salget.

PC har forklaret, at hun som advokat er løst fra sin tavshedspligt. Hun var advokat for G1 A/S i den længere årrække. Hendes opgave var inkassosager og retssagsbehandling. Hun har været med B og A ude at spise i forbindelse med møder og retssagsbehandling. Den 6. marts 2008 kan hun ikke huske, om de var ude at spise efter en sag ved Retten i Y5-by.

Hun formoder, at de har fået noget at spise, men hun kan ikke huske det. Den 18. marts 2008 var de i Retten i Y6-by, men hun kan ikke huske, om de var ude at spise efter denne sag. Hun kan huske, at de var ude og spise efter en fogedsag i Y7-by. De var også ude og drikke kaffe efter en anden sag. Hun kan huske dette meget tydeligt, fordi dommeren kom gående forbi og B inviterede ham på kaffe. Hvis hun var til møde hos virksomheden, så blev der serveret frokost. Det var sammen med personalet de spiste. Der var altid almindelig mødeforplejning med kaffe og chokolade.

Hun kan ikke huske, om der var brugskunst i virksomheden. Som hun husker det, var der magasiner som man kunne læse i virksomhed. Der var vist nogen grønne områder omkring virksomheden. Der var køkken i virksomheden. Som hun husker det var det vist en madordning i virksomheden en overgang. Hun kan ikke nærmere sige, hvilken periode det drejede sig om. Der var personalerum med sofaer, bar og billardbord. Hun kan ikke huske, om der var et Tv i virksomheden.

LM har forklaret, at hun er ansat i G1 A/S i dag. Hun har været ansat siden 11. september 2017. Hun er leder af marketingsafdelingen. De arbejder med at markedsføre virksomheden på flere forskellige platforme. De står selv for alt markedsføring. De laver selv de billeder, som de skal bruge. De tager selv fotos til brug for reklame. De optager også video og optager videos via droner, når det er store opgaver. De har et lille fotostudie, hvor de har flere forskellige kameraer og videooptagere. De har både Nikon kameraer og andre kameraer. De har omkring 200.000 billeder i deres database. G1 A/S er en virksomhed, hvor man gør meget ud af det sociale. De holder fast sommerfest og julefrokost og juleafslutning. De mødes også ind imellem om fredagen og hygger sig, Der ligger en række forskellige magasiner fremme som kunder og andre besøgende kan læse i. Der er brugskunst på væggen og vaser og lignede til pynt i virksomheden. Der flere forskellige grønne områder omkring virksomheden.

Der er køkken i virksomheden. Der er udstyr til madlavning.

OC har forklaret, at han var ansat fra ultimo 2008 til primo 2013 hos G1 A/S. Han var salgssupporter, men fik over tid flere forskellige opgaver.

Han kan ikke lige huske, hvor meget ansatte der var. Måske omkring 20. Virksomhedens lokaler bestod af reception. Mødelokaler og et stort salgskontor. Der var flere små kontorer og et køkken, hvor man kunne lave mad. Der var indimellem overarbejde. Hvis der var overarbejde, så kunne man godt finde på at spise sammen, Hvis man var ude på virksomhedens vegne, så kunne man købe mad og tage kvitteringen med hjem, så fik man pengene refunderet. Hvis B var med, så var det ham, der betalte. Han har været med på restaurant med B på flere lejligheder, Han har også været til firmaarrangementer. Der var tit kage og slik. Der var altid kaffe til de ansatte. Der lå blade og magasiner i venteområdet. Der var en madordning, da han startede, men det stoppede igen. A lavede maden klar til frokost. Der var billeder på væggen og almindelig udsmykning i lokalerne.

Der blev holdt julefrokost i firmaet hvert år. Han ved ikke, hvor maden kom fra. Det kan godt være, at der nogen år, hvor de selv lavede maden. Der var fri bar, når der blev holdt fest. Der var pakkeleg, når de holdt fest. Det var firmaet, som købte pakkerne. Der blev afholdt sommerfest hvert år, hvor de hyggede sig og fik god mad. De lavede vist selv maden ved at grille. De var til Arrangement 1. De startede med at spise sammen, før de tog til rock. De fik øl til koncerten. Han tror, at der var en personaleforening, men han er ikke sikker. Der var en bar i virksomheden. Baren stod i et personalerum med hyggeområde. Der var sofaer og diskolys. De fik en øl efter fyraften om fredagen indimellem. Der blev holdt et arrangement med julehygge for de ansatte og deres familier. Han kan ikke huske, om de fik gaver ved den lejlighed, men de fik julegaver til jul. Et år fik de et gavekort til Y1 i julegave. Det fik de vist to år i træk.

Man fik gaver, hvis man havde fået barn eller holdt bryllup. Der var grønne områder omkring virksomheden, hvor der var græs og blomster. Han ved ikke, hvem der passede de grønne områder. Der var hæk omring noget af de grønne områder. Der blev fodret fugle på området. Der var en vaskemaskine i virksomheden, og han tror, at det var A, som vaskede håndklæder og lignede. Der var sæbe og shampoo i virksomheden. Han ved ikke, om man kunne få nyt tøj, hvis det blev ødelagt på arbejdet. Der er nogen af hans kolleger, som har overnattet på virksomheden. Der var var mulighed for at overnatte og der var dyner og hovedpuder. Der var katte og hunde på virksomheden. Der var et TV som hang i receptionen. Tv´et viste reklamer for virksomhedens produkter. Det var et stort tv. Han har været med på messe med virksomheden. Så vidt han husker var der messemøbler, som man kunne bruge.

NS har forklaret, at han i dag arbejder som kørende sælger hos G20. Han arbejdede som kørende sælger hos G1 A/S fra ca. 2005-2011. Der var ca. 20-25 medarbejdere. Der blev bygget om, mens han var der. Der var salgskontor og produktionslokaler. Der var meget overarbejde. Han fik ikke betalt mad, når han var ude. Han var fastlønnet, og der var ikke nogen overtidsbetaling. Hvis han kørte i Midt- og Sønderjylland, sov han tit hos B og A og fik mad der. Hvis han var på messe og sov ude, så fik han dækket sine udgifter til mad. Han var med på Arrangement 3, men ikke på landsskuet. Han har spist ude et par gange sammen med B og A, men han kan ikke huske de nærmere omstændigheder.

Der var rugbrød og pålæg i køkkenet. Han kan ikke huske, om der var slik og chokolade og magasiner i virksomheden. Han kan ikke huske, om der var en madordning for de ansatte.

Der blev vist nok holdt julefrokost hvert år. De ansatte fik gaver hvert år til jul. Han har fået et gavekort til Y1. Der blev givet gaver til de ansatte ved børnefødsler og runde fødselsdage Han kan ikke huske noget nærmere om maden og hvor det blev holdt. Der var fri bar, når der blev holdt et arrangement. Der en sommerfest på et tidspunkt, hvor der var arrangement 1. Det var med ægtefæller, og virksomheden betalte for mad. Han kan ikke huske, hvem der betalte drikkevarer under koncerten. Der blev holdt julehygge, hvor der blev klippet julepynt, men han har aldrig deltaget. Der var en bar i virksomheden. Der var et rum, hvor der var bordfodbold og airhockey.

Der var grønne områder omkring virksomheden. Han kan ikke huske, om der var vaskemaskiner i virksomheden. Det kan godt være, at han har overnattet en enkelt gang på Y9-adresse. Virksomheden var indrette med almindelig brugskunst på væggene. Han kan ikke huske, om der nogen TV i virksomheden.

IA har forklaret, at hun er i dag ansat som salgsassistent. Hun var ansat som salgssupporter i G1 A/S fra 2006 til 2017. Der var 20-30 ansatte. Der var en reception med blade, magasiner, slik og chokolade. Der var produktionslokaler, kontorer og pakkelager. Der var store grønne områder omkring virksomheden. Der blev ofte givet mad til de ansatte både rundstykker, frokost og aftensmad, hvis de arbejdede til sent. Hun har været med til at pakke mad ned til de ansatte som arbejdede ude. Disse medarbejdere havde mulighed for at købe mad, når de var ude og så få pengene, når de kom tilbage. Der var altid slik, chokolade og kage til medarbejdere. Det var et fuldt monteret køkken i virksomheden. De har også været ude og spise sammen. Der var på et tidspunkt en madordning, som de ansatte betalte ind til.

Der blev holdt julefrokost og sommerfest. Virksomheden betalte for mad og drikkelse til festerne. Maden blev enten købt eller lavet til festen. Der blev holdt julepyntsarrangement og juleafslutning. De ansattes familier kunne også deltage. Der blev holdt pakkeleg, og det var noget til børnene. De deltog i Arrangement 1. De skulle ikke betale noget selv. Der var en personaleforening, som de ansatte betalte ind til. Der var et personalerum med airhockey, pool og bar.

De fik julegaver hvert år. Hun har flere gange fået et gavekort til Y1 i julegave. Det var altid været sådan, at der blev givet gaver til de ansatte, når de havde runde fødselsdag eller havde fået børn. Der var en vaskemaskine i virksomheden, hvor A vaskede sengetøj, håndklæder og viskestykker. Der stod sæbe og personlige hygieneartikler. Der var mulighed for at overnatte på Y9-adresse. Hvis man havde udlæg, så skulle man give bonen til A, og så fik man pengene igen. Markedsføringsmaterialet var både indkøbt og produceret på stedet. Det kan passe, at noget af billedmaterialet blev optaget på stedet.

JE har forklaret, at hun også i dag arbejder som kontorassistent. Hun var ansat i G1 A/S fra 2005-09. Hun var elev fra 2005-07, og blev herefter ansat som kontorassistent frem til 2009. Hun var på kontoret og havde med regnskaber at gøre.

Hun kan ikke huske, hvor mange ansatte der var. De ansatte fik af og til mad, som virksomheden betalte f. eks ved overarbejde. Der var også en overgang en madordning, hvor de ansatte betalte en del af maden. Der var altid mad i køleskabet, som man kunne tage af, hvis man var med i madordningen. De ansatte, som var ude på projekter kunne købe mad, mens de var afsted. De ansatte skulle lægge ud, og så kunne de få refunderet udlægget af A, når de kom tilbage. A fik sine udlæg refunderet via en check. Hun bogførte checks ud fra bilagene, som var vedlagt.

Der var kage og slik til rådighed for de ansatte. Der var et helt almindeligt køkken. Der var en årlig julefrokost, som blev holdt i virksomheden. En gang fik de maden fra Y1. Det var virksomheden, som betalte for mad og drikke. Der var pakkeleg. Hun kan ikke huske, om virksomheden købte ind til pakkeleg. De fik julegaver hvert år. Der blev afholdt sommerfest. Det blev også afholdt på virksomheden. Hun kan ikke huske, om maden kom udefra eller blev lavet på stedet. Der blev holdt juleafslutning, hvor de ansattes familier kunne deltage. Hun kan ikke huske, om der var gaver til børn. Hun har været med til Arrangement 1, hvor de ansatte kunne tage deres ægtefælle med. Det var virksomheden, som betalte.

Der var en personaleforening, som de betalte et mindre beløb til hver måned. Der var også nogen sociale arrangementer som f. eks. pigeaftener, hvor de gik ud og spiste. Der var en bar, som blev brugt til fyraftensøl og til fester og andre sociale arrangementer. Hvis de ansatte havde runde fødselsdage og jubilæum, så gav virksomheden dem en gave. Der var nogen grønne områder omkring virksomheden, som B passede. Hun kan ikke huske, om der blev købt ind til at holde arealerne.

A vaskede håndklæder og viskestykker derhjemme. Der stod tandpasta og deodorant på toilettet i den gamle bygning, som de ansatte kunne tage af ved behov. Hvis man havde behov for at overnatte, så var det muligt at gøre på Y9-adresse, hvor der var dyner og puder med sengetøj.

Der var brugskunst på væggene og der var hang flere tv-apparater rundt omkring. Der var også et kamera til at tage billeder med, når de var ude på projekter. Når medarbejderne havde haft udlæg, når de havde været ude, så udbetalte A penge. Hun ved ikke, hvor pengene kom fra. Hun tænkte ikke over, om der manglede dokumentation ved udbetaling af checks. Hun ved ikke noget om bogføring af personaleforeningen. Bilag som var bogført både for personaleforeningen og for virksomheden, det ved hun ikke noget om.

JS har forklaret, at han i dag driver en virksomhed i Y10-by. Han var ansat i G1 A/S fra 2004-2008, igen fra 2011-2016 som salgschef, men fungerer reelt som Bs højre hånd og udførte en bred vifte af opgaver. De var mellem 15-30 ansatte. Det skete meget ofte, at der blev lavet varm mad eller købte smørrebrød. Der var kaffe og the, kage, slik og chokolade. Hvis de var ude, så spiste de ude, og virksomheden betalte maden. Hvis de arbejdede til sent, så var de meget ofte på restaurant. Der var mange projekter, som strakte sig over flere dage. Han har været på Sjælland, Fyn og Bornholm. Der var chokolade og bolcher. En overgang var der en madordning for de ansatte. Der var et stort og fuldt udstyret køkken. De blev meget ofte til sent om aftenen. Hvis medarbejderne blev til efter kl. 18, så fik de mad af virksomheden. Han har spist derude flere hundrede gange.

De holdt julefrokost hvert år. De fik typisk maden ude fra. Virksomheden betalte for mad og drikke. De spillede pakkeleg, og alle ansatte havde en gave med. Virksomheden gav også gaver. De deltog også i Arrangement 1. De spiste sammen i virksomheden og tog samlet afsted. De fik drikkevarerne betalt af virksomheden. De holdt juleafslutning, hvor de ansattes børn kunne deltage og klippe julepynt. Der var æbleskiver og gløgg. Personalet fik julegave hvert år. Han har bl.a. fået et gavekort til restaurant Y1. De ansatte fik gaver ved runde fødselsdage og jubilæer.

Der var en bar i virksomheden, hvor de drak fyraftensøl og spillede airhockey og pool. Der var øl, sodavand og spiritus til fri afbenyttelse. Der var et stort grønt område omkring virksomheden. Der var en vaskemaskine, som A benyttede til at vaske karklude, viskestykker og håndklæder. Det kunne også være arbejdstøj. Der var toiletartikler, og der var mulighed for at tage bad. Der var mulighed for at overnatte på Y9-adresse. Der var dyner og puder og betræk. Lokalerne var meget hyggeligt og familiært indrettet. Det var tv i en stue og der var også tv i salgslokaler, og de brugte også tv til flådestyring af deres biler.

Han har deltaget i en række messer, hvor virksomheden udstillede. Der var en personaleforening, som de ansatte indbetalte til. Personaleforeningen betalte en del af lejlighedsgaverne til personalet. Han ved ikke, om personaleforeningen har betalt noget til fester.

Parternes synspunkter

B og A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

De omhandlede beløb/udgifter er af Landsskatteretten, jf. bilag 1 i alle sager, blevet beskattet som løn. Det bemærkes for en god ordens skyld, at der ikke er uenighed om beskatningshjemlen.

I forlængelse af ovennævnte gøres det også gældende, at konsekvensen heraf – og af at, der således er tale om almindelig lønmodtagerforhold – er, at den formodningsregel, som gælder ved hovedaktionærer og som medfører, at ikkefradragsberettigede udgifter i selskabet nærmest automatisk beskattes som maskeret udbytte hos hovedaktionæren, uden skelen til om udgiften rent faktisk er tilgået denne, ikke finder anvendelse i nærværende sager.

Det gøres af A og B overordnet gældende, at der er tale om driftsmæssige udgifter for G1 A/S, idet udgifterne udelukkende er afholdt i selskabets interesse, og ikke i hverken A’s eller B’s private interesser. Udgifterne er derfor ikke skattepligtige for A eller B.

Videre gøres det gældende, at selvom en udgift ikke kvalificeres som fradragsberettiget for selskabet, betyder dette ikke, at udgiften skal anses som løn til B og A. Det gøres i den forbindelse gældende, at SKAT/Skatteministeriet ikke har løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter er tilgået B og A.

Endelig gøres det af A og B gældende, at grundlaget for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af deres skattepligtige indkomst i 2003-2007 ikke er til stede.

Det er også sagsøgernes synspunkt, at beskatningen af fri kost, fri bil og fri bolig (fremgår af afgørelserne fremlagt som bilag T og U, PBS1, s. 651 og s. 669) skal indgå i en samlet vurdering af, om det forekommer sandsynligt, at ikke-selskabsrelaterede udgifter, checks og restaurantbesøg i så stort et omfang, som nærværende sager angiver, rent faktisk er tilgået sagsøgerne.

FORMELT (indkomstårene 2003-2008)

Ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2003-2008.

3.1 Generelt

SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2003-2008 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet B og A, efter SKATs opfattelse, forsætligt eller groft uagtsomt har modtaget/fået betalt private udgifter uden at betale skat heraf.

Heroverfor gøres det gældende, at grundlaget for at foretage en ekstraordinær genoptagelse ikke er til stede. Det bestrides således, at B og A skulle have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Der er enighed om, at B og A’s skatteansættelser er omfattet af bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om forkortet frist for skatteansættelser for personer med enkle økonomiske forhold.

3. 2 Indkomstårene 2009-2011

Der er enighed om, at indkomståret 2011 er genoptaget indenfor den ordinære ansættelsesfrist i bekendtgørelsen.

Der er også enighed om, at indkomstårene 2009 og 2010 falder ind under bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, hvorefter fristen følger udgangspunktet i Skatteforvaltningslovens § 26, idet ændringen af ansættelsen af 2009 og 2010 er begrundet i tilsvarende forhold, som begrundede ændringen af indkomståret 2011.

3.3 Indkomstårene 2003-2008

Som anført under pkt. 3.1, bestrides det, at der er tale om forsætlige eller groft uagtsomme forhold i nærværende sag, hvor tvisten udelukkende angår, hvorvidt en række udgifter afholdt af G1 A/S udgør fradragsberettigede udgifter for selskabet.

De omtvistede udgifter har været selvangivet i selskabets årsregnskaber, og fremgår af selskabets bogføringsmateriale. Der er således ikke tale om udgifter, der har været forsøgt holdt skjult, eller som SKAT ikke har kunnet blive bekendt med tidligere ved kontrol af selskabets regnskaber.

Det forhold, at der består en tvist om den skatteretlige kvalificering af nogle udgifter, udgør ikke et groft uagtsomt eller forsætligt forhold, og derfor er grundlaget for at foretage en ekstraordinær genoptagelse ikke til stede for årene 2003-2008.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at i straffesagen mod B og A (byrettens og landsrettens dom er fremlagt som bilag I og J, PBS1 s. 433 og s. 589) var det kun det takstmæssige beløb til ”fri kost”, der indgik i sagen. I straffesagen blev A frifundet for alle forhold, mens det for B’s vedkommende blev lagt til grund, at indkomstårene 2003-2008 var forældede. Det var således kun indkomstårene 2009, 2010 og 2011, der indgik i straffesagen.

Det bemærkes, at det tidligere også har været gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Dette anbringende frafaldes for så vidt angår 2008 og 2007, men fastholdes for så vidt angår 2003-2006, jf. umiddelbart nedenfor.

3.3.1 Særligt vedr. 2003-2006

SKAT indhentede regnskabsmaterialet vedrørende disse år ved ransagningen den 17. september 2012, og sendte forslag til afgørelse den 14. marts 2013.

Det skal dog særligt fremhæves, at SKAT tidligere har foretaget kontrol af selskabets regnskabsmateriale for perioden den 1. januar 2005 til 30. september 2006, jf. kontrolrapport (bilag 3, PBS3, s. 161).

SKAT har således allerede på daværende tidspunkt haft kendskab til oplysningerne og materialet, der nu danner grundlag for afgørelserne i bilag 2 (PBS3, s. 137 og 149) og den ekstraordinære genoptagelse.

Betingelserne for at foretage en ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstårene 2006 og tidligere, er således under alle omstændigheder ikke opfyldte, idet reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er iagttaget.

OVERORDNEDE ANBRINGENDER TIL ALLE SAGERNE

Særligt vedr. sagsøgernes privatforbrug og grundlaget for forhøjelserne

Sagsøgernes rådighedsbeløb

B og A er i indkomstårene 2008-2011 blevet forhøjet med de af selskabet faktisk afholdte udgifter, som SKAT ikke har fundet var af erhvervsmæssig karakter. For årene 2003-2007 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af en gennemgang af en andel af selskabets bogføring. For ingen af årene har SKAT foretaget privatforbrugsopgørelse for B og A. Alligevel anvender SKAT/Skatteministeriet sagsøgernes privatforbrug som argument til støtte for de foretagne forhøjelser, jf. eksempelvis svarskriftet vedr. 2009-2011, hvor det under anbringender er anført: ”sagsøgernes samlede månedlige indkomst udgjorde nemlig kun 12.621 efter skat i 2011”. Indkomsten betegnes endvidere som en ”meget lav indkomst”, ligesom det også fra Skatteministeriets side anføres, at der ikke været et realistisk privatforbrug, jf. bemærkningen på side 7 i svarskriftet ”der ses ikke at være blevet brugt et realistisk beløb på dagligvarer og andre fornødenheder”.

Det er korrekt, at B og A har haft et månedligt rådighedsbeløb på kr. 12.621 i 2009-2011. Beløbet var lidt lavere i 2003-2007, jf. kontoudtoget i bilag 4 (PBS3, s. 164), hvoraf fremgår at den udbetalte løn i 2004 var kr. 11.318. Der vil dog i det følgende blive taget udgangspunkt i lønnen for 2009-2011, men nedenstående synspunkter om et tilstrækkeligt rådighedsbeløb gælder således også for alle de foregående år.

Efter fradrag af A’s andel af husleje på kr. 1.000, har der været 11.621 kr. tilbage for husstanden til almindelig dagligdagsfornødenheder, bortset fra mad og drikkevarer, som er særskilt beskattet hos begge i form af fuld fri kost i alle årene (ej påklaget). Videre bemærkes, at B er beskattet særskilt af fri bolig (ej påklaget) og A af fri bil (ej påklaget) i de pågældende år.

Rådighedsbeløb ved lønindeholdelse og gældssanering – ikke urealistisk lavt privatforbrug. Et rådighedsbeløb på mere end 11.600 kr. efter udgifter til mad og husleje er væsentlig højere end det rådighedsbeløb, SKAT selv opererer med i sager om lønindeholdelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 26 (tidligere § 21). Heraf fremgår et rådighedsbeløb på kr. 4.600 med tillæg af kr. 3.200, hvis skyldneren har en ægtefælle/samlever, dvs. i alt 7.800 om måneden til en husstand på to voksne – og dette beløb skal vel at mærke også dække udgifter til mad.

Tilsvarende kan henvises til konkurslovens regler om gældssanering, hvorefter der tillige fastsættes et rådighedsbeløb, der skal dække mad, tøj og andre dagligdagsfornødenheder. I 2011 udgjorde rådighedsbeløbet for et samlevende par kr. 9.300, jf. gældssaneringsbekendtgørelsen.

Det kan dermed lægges til grund, at B og A i alle de lignede år har haft et væsentlig højere månedligt rådighedsbeløb end det takstmæssige. Dette understøtter således, at det har været muligt for A at spare op i perioder, således som det også er anført af Skatteministeriet.

I øvrigt henledes opmærksomheden på, at det fremgår af bilag 3 (PBS1, s.160, kontoudtog for A, side 16ff (samme som bilag 4 nævnt ovenfor), at der ikke er sparet op over hele perioden, eksempelvis er saldoen i andet halvår af 2011 gået fra ca. kr. 67.000 pr. 30. juni 2011 til ca. kr. 42.105 pr. den 31. december 2011.

For så vidt angår Skatteministeriets ovenfor refererede bemærkning om ”urealistisk lavt beløb” til dagligvarer bemærkes, at eftersom der er sket beskatning af fri kost hos begge sagsøgerne, vil forbruget til indkøb af dagligvarer naturligt være betydelig lavere end hos en husstand, hvor der også foretages indkøb af mad og drikkevarer. SKAT/Skatteministeriet kan naturligvis ikke på den ene side beskatte sagsøgerne af fuld fri kost med et argument om, at sagsøgerne ikke har afholdt sædvanlige udgifter til mad og drikkevarer, idet disse var betalt af selskabet og på den anden samtidig bruge netop det forhold, at der ikke har været foretaget indkøb af dagligvarer som et argument til støtte for en yderligere beskatning af sagsøgerne. Det er sagsøgernes opfattelse, at privatforbruget netop støtter, at de beskattede udgifter ikke er tilgået sagsøgerne.

Det bemærkes endvidere, at det er SKAT/Skatteministeriet, der skal løfte bevisbyrden for, at der har været et urealistisk lavt privatforbrug, herunder ved udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse. Sådan dokumentation er ikke udarbejdet.

Yderligere midler til privatforbrug

Til yderligere støtte for, at sagsøgerne har haft et højt rådighedsbeløb gøres det også gældende, at A årligt har modtaget en skattefri gave på 50.000 kr. fra sine forældre, hvilket beløb er medgået til husstandens forsørgelse. Overførslerne ses bl.a. på bilag 3, s. 2 (PBS1, s. 160f), hvor der den 5. oktober 2004 og 7. januar 2005 er overført 100.000 kr. til A’s konto med teksten ”IS” og ”IS og NA”.

Forholdet har da også frem til Skatteministeriets afgivelse af svarskrifter i sagerne været ubestridt, jf. SKATs udtalelser til Landsskatteretten fremlagt som bilag 8a (PBS1, s. 188), 8b (PBS3, s. 187) og bilag 11 (PBS2, s. 219).

Det forekommer besynderligt, at Skatteministeriet bestrider dette – således som sket er senest i processkrift B når SKAT tidligere har bekræftet rigtigheden heraf på baggrund af de faktuelle forhold, som SKAT har konstateret i forbindelse med deres gennemgang af sagsøgernes økonomi. Det formodes ikke, at Skatteministeriet er i besiddelse af andre faktuelle oplysninger end dem, SKAT havde kendskab til under behandlingen af sagen for landsskatteretten. Skatteministeriet har i hvert fald ikke redegjort nærmere for, hvorfor man er uenig i de faktuelle forhold, som SKAT har konstateret og lagt til grund under sagen.

Til yderligere støtte for et højere rådighedsbeløb kan det oplyses, at B løbende har lånt midler, først af G3 (lovlig aktionærlån) og senere af sin bror, UF, der er bosiddende i Letland. Idet der er tale om lån, er disse ikke skattepligtige.

Som bilag 4 (PBS1, s. 181) er fremlagt deklaration til de lettiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at UF har indberettet et lån til B på 100.000 lettiske lats, hvilket svarer til ca. 1.065.760 kr.

Midlerne fra G3 har blandt andet været anvendt til at forsørge husstanden. Herudover har B realiseret private aktiver mod kontant betaling, hvilket også har bidraget til husstandens underhold.

Tidligere afgørelser ikke relevante. Skatteministeriet har som bilag E (PBS1, s. 401) og F (PBS1, s. 427) fremlagt to tidligere domme mod G1 A/S vedrørende indkomstårene 2000 og 2001. Skatteministeriet finder, at disse støtter nærværende sager. Problemstillingen i de daværende sager afveg imidlertid væsentlig fra disse sagers problemstilling, idet kun en lille del vedrørte en lignende problemstilling, nemlig spørgsmålet om hvorvidt nogle personaleudgifter var fradragsberettiget i selskabet. Som det fremgår af Vestre Landsrets afgørelse i bilag F blev resultatet, at selskabet blev nægtet fradrag for det – sammenlignet med nærværende sager – bagatelagtige beløb på 7.553 kr. i 2001, hvilket beløb blev beskattet som maskeret udbytte hos hovedaktionæren.

Generelle bemærkninger til ”ikke selskabsrelaterede udgifter”

Som nævnt indledningsvis har SKAT anset en række udgifter afholdt af selskabet som værende uden relevans for selskabet og dermed ikke fradragsberettigede.

En driftsudgift karakteriseres som en udgift, der er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifterne, der findes under kategorien ”ikke-selskabsrelaterede udgifter” kan opdeles i en række hovedtyper, som genfindes for alle årene, og som der vil blive knyttet nogle overordnede bemærkninger til nedenfor. Længere nede vil der for de enkelte år blive fremhævet eksempler på de enkelte forhold og knyttet nærmere bemærkninger hertil.

Generel personalepleje

En række af de udgifter, som SKAT beskatter hos B og A, er selskabets afholdte udgifter til indkøb af spiritus, øl mv. For så vidt angår mad og drikkevarer henvises til pkt. 7.

Det kan oplyses, at G1 A/S har indrettet en bar på virksomheden, der anvendes i forbindelse med forskellige firmaarrangementer på selskabets adresse, såsom firmafester, lejlighedsvise fredagsbarer og andre sociale arrangementer, der er udtryk for almindelig personalepleje. Som bilag 5 (PBS1, s. 183) findes billeder af selskabets firmabar. Det kan endvidere oplyses, at den indkøbte musik udelukkende anvendes i forbindelse med personalearrangementer i selskabet.

Om sommeren har der blandt andet været afholdt grillarrangementer for personalet, og til brug herfor har selskabet indkøbt mad og drikke.

Hvert år i 2008-2011 afholdt selskabet følgende personalearrangementer:

1 Arrangement 1 2 Sommerfest 3 Pyntede til jul (hyggeaften) 4 Julefrokost 5 Juleafslutning

I 2003-2007 har selskabet med sikkerhed afholdt sommerfest, julefrokost og juleafslutning som faste personalearrangementer. Sagsøgerne erindrer ikke med sikkerhed, hvorvidt de øvrige arrangementer også blev afholdt i alle årene fra 2003-2007.

Det har endvidere været en tradition i selskabet, at der afholdes juletræsfest i december for de ansatte og deres familier, hvor der laves julepynt og de ansattes børn får små gaver. Det af selskabet indkøbte børnelegetøj i perioden har været anvendt til gaver til børnene og som underholdning for børnene til juletræsarrangementet. Endvidere bliver der serveret mad og drikke og hjemmelavet konfekt til juletræsarrangementet, og udgifterne hertil er naturligvis medtaget som en driftsudgift for selskabet.

I henhold til Den Juridiske Y18-bydning, afsnit C,C.2.2.2.1 defineres personaleudgifter således:

”Personaleudgifter er udgifter, der afholdes direkte til fordel for de ansatte i virksomheden, såsom løn og lønaccessorier, samt kurser, der er relevante for virksomhedens indkomsterhvervelse. Hertil kommer andre ydelser, der typisk knytter sig til velfærdsforanstaltninger, eller som tager sigte på at forbedre arbejdsmiljøet eller arbejdsklimaet”

Videre i Den Juridiske vejledning anføres:

”Også personaleudgifter, som de ansatte ikke har retligt krav på, kan fratrækkes, blot udgifterne knytter sig tilstrækkeligt nært til virksomhedens drift. Det gælder fx udgifter til personalefester, skovture, julefrokoster mv. samt til personaleforeninger eller til firmasport. ”

Udgifter til personalefester og lignende sociale arrangementer mv. er altså fradragsberettigede driftsomkostninger jf. statsskattelovens § 6 a, ligesom værdien af disse personalegoder ikke er skattepligtige for medarbejderne, jf. den almindelige personaleplejefritagelsesregel.

På baggrund af ovenstående gøres det derfor gældende, at G1 A/S’s udgifter til spiritus, Arrangement 1, juletræsfest mv., udgør selskabsrelaterede driftsudgifter, hvorfor grundlaget for at beskatte udgifterne som løn hos A og B ikke er til stede.

I øvrigt bemærkes, at byretten i sagen vedr. 2001, jf. bilag E (PBS1, s. 401), anerkendte en udgift på kr. 12.200 til julefrokost som fradragsberettiget personaleudgift i selskabet. Dette blev stadfæstet af Vestre Landsret, jf. bilag F (PBS1, s. 427).

G1 A/S er lejer af tre lejemål i ejendommen beliggende Y9-adresse, som har været benyttet erhvervsmæssigt, idet lejemålene har været stillet til rådighed for overnattende kunder, samhandelspartnere, praktikanter, sælgere, kursister, heraf en del udenlandske, og lignende, der alle har haft kortvarig tilknytning til virksomheden. Ingen af disse har dog haft fast bopæl på adressen.

I den forbindelse har selskabet naturligvis skullet påse, at der var sengetøj og andre fornødenheder til stede for selskabets overnattende gæster.

Udgifterne til sengetøj, dyner mv. har derfor den fornødne tilknytning til selskabets virksomhed, og kan defineres som driftsomkostninger for selskabet. Som følge heraf og det forhold, at de nævnte indkøb ikke er tilgået B og A, gøres det gældende, at grundlaget for at beskatte A og B af beløbene som skattepligtig løn ikke er til stede.

Vaskepulver og skyllemiddel har været anvendt til at vaske selskabets håndklæder, viskestykker, karklude, sengetøj, arbejdstøj, handsker m.v. Shampoo, creme, tandpasta og lignende har været stillet til rådighed for de ansatte på arbejdspladsen i personalebaderum, samt i tilfælde af, at de ansatte blev sendt på opgaver, hvor overnatning har været nødvendig.

Der har således været tale om driftsmæssige udgifter, der har været afholdt i selskabets interesse og ikke B og A’s private interesse, hvorfor beløbet ikke er skattepligtigt for B og A.

Selskabet har indkøbt forskellige aviser, blade og magasiner til brug for selskabets reception som et led i almindelig god kundepleje. Tilsvarende har der også i selskabets opholdsstue og køkken været læsestof til rådighed for de ansatte i pauserne. Som bilag 6 (PBS1, s. 185) er fremlagt billeder fra selskabets opholdsstue.

Herudover har selskabet afholdt udgifter til sædvanlige el-artikler, batterier, brugskunst, computer, julevarer, planter, blomster, forskellig køkkengrej, herunder piskeris, the, glas, serveringsskål, espressomaskine, mv. Som bilag 7 (PBS1, s. 187) er fremlagt et billede af selskabets køkken.

Der er tale om sædvanlige driftsudgifter for et selskab, idet det i praksis er accepteret som almindelige personalepleje at tilbyde kaffe og the til de ansatte i arbejdstiden, ligesom udsmykning af selskabets lokaler, herunder også sæsonbetonet pynt som juletræ og andet julepynt, i praksis er anerkendt som en driftsudgift i statsskattelovens forstand.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at udgifterne til julepynt, forskellige køkkenartikler, sædvanlige el-artikler, blade og magasiner mv. udgør almindelige driftsomkostninger for selskabet, og beløbet er ikke en skattepligtig indtægt for A og B.

Selskabet har indkøbt skjorter, sko og andet tøj til erstatning af medarbejdernes eget tøj, når dette er blevet beskadiget i forbindelse med arbejdet, fx ved medarbejderens medvirken ved støbning af prototyper af produkter osv.

Udgifterne til tøj og sko udgør således almindelige driftsudgifter for selskabet og er ikke skattepligtige for A og B.

Indkøb af parfumer, makeup osv. er lejlighedsgaver til medarbejderne i anledning af fødselsdage, barnedåb etc. Der er tale om gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til anledningen og derfor skal udgiften i overensstemmelse med sædvanlig praksis anerkendes som almindelige driftsudgifter for selskabet. A og B er således ikke skattepligtige heraf.

Selskabet har afholdt en række udgifter til selskabets katte i form af udgifter til dyrlæge, kattemad, kattegrus, kattelegetøj osv. Kattene befinder sig kun på selskabets adresse, og har til formål at bekæmpe mus og rotter. Der kan i den forbindelse henvises til en Højesterets dom fra 2002 (SKM2002.279.HR), der handlede om, hvorvidt en hobbylandmand kunne fradrage udgifter til mad til 15-17 katte, der blev anvendt til rottebekæmpelse. I sagen gjorde skattemyndighederne blandt andet gældende:

”Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at udgifterne til kattehold efter deres art er sædvanligt forekommende udgifter, der er uafhængige af eventuelle bestræbelser på at erhverve indkomst og derfor er private udgifter, der ikke er fradragsberettigede som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6 a.

På grund af udgiftens art påhviler det sagsøgeren at godtgøre, dels at udgiften til kattehold har været nødvendig for opretholdelsen af sagsøgerens indkomst som deltidslandmand, dels at sagsøgeren som følge heraf er påført merudgifter. Sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at der har foreligget en rotteplage eller en rotteplage, som ikke kunne have været afværget ved f.eks. henvendelse til kommunens tekniske afdeling eller i øvrigt ved at følge retningslinjerne i den af Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, udarbejdede Y18-bydning nr. 5, 1995, om Rotter. Der er ikke af myndighederne meddelt sagsøgeren påbud om at udføre foranstaltninger til rottebekæmpelse.”

Højesteret tog imidlertid ikke skattemyndighedernes påstand til følge, men anførte i stedet følgende:

”Højesteret, finder ikke grundlag for at tilsidesætte As oplysning om, at kattene på A’s landbrugsejendom alene opholdt sig i ejendommens driftsbygninger og ikke havde adgang til stuehuset, og at formålet med katteholdet udelukkende var at bekæmpe rotter og mus i driftsbygningerne. Højesteret finder herefter, at katteholdet havde en sådan relevant driftsmæssig begrundelse, at udgiften til kattefoder er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da det må lægges til grund, at det anførte gjaldt samtlige katte, er der ikke grundlag for at anse en del af udgiften for en privat udgift. Højesteret tager herefter As påstand til følge.”

På baggrund af ovennævnte afgørelse kan det lægges til grund, at udgifter til kattehold, der udelukkende befinder sig virksomhedens adresse og anvendes som skadedyrsbekæmpere, udgør driftsmæssige udgifter også selvom der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende, såsom en ekstraordinær rotteplage eller lignende.

Blandt udgifterne, som der er nægtet fradrag til, er endvidere forskellige udgifter til selskabets hunde, herunder bl.a. foder, dyrlæge og legetøj. Ligesom med kattene er der tale om, at hundene udfører en for driften af virksomheden relevant og nødvendig funktion, idet de fungerer som vagthunde på selskabets adresse både om dagen og om natten.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at udgifterne til selskabets katte og hunde udgør almindelige driftsudgifter, hvorved grundlaget for at foretage beskatning af beløbet som skattepligtig løn hos A og B ikke er til stede.

Selskabet har afholdt en række udgifter til indkøb der er anvendt til at sikre og vedligeholde de grønne arealer på selskabets adresser i Y11-adresse i Y2-by og Y12-adresse i Y13-by. Enhver virksomhed med grønne arealer er naturligvis nødt til at vedligeholde disse således, at arealerne ikke gror efter.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at udgifterne til planter, gødning m.v. udgør sædvanlige driftsomkostninger for selskabet, hvorfor beløbet ikke er skattepligtigt for A og B.

Det gøres overordnet gældende, at udgifter til mad- og drikkevarer, herunder øl og sodavand, er erhvervsmæssige, fradragsberettigede udgifter.

Uanset om sagsøgerne måtte få medhold heri eller ej, er der imidlertid ikke grundlag for at beskatte sagsøgerne af udgifterne, idet der allerede er sket beskatning af fri kost. Dette princip var netop årsagen til, at sagerne vedr. 2008 blev hjemvist af Landsskatteretten til fornyet behandling ved SKAT, hvor SKAT i de efterfølgende afgørelser af 11. juni 2018 (fremlagt som bilag 10 og 11 vedr. 2008-sagerne (PBS2, s. 208 og PBS2, s. 219)) gav medhold i, at udgifter til bl.a. oksekød og indkøb af øl og sodavand hos G7 ikke kunne beskattes, når sagsøgerne tillige var beskattet af fri kost.

Nedenfor under de særskilte bemærkninger til de enkelte indkomstår er oplistet eksempler på mad og drikkevarer, der fortsat indgår i beskatningen under ” ikke-selskabsrelaterede udgifter”.

Det kan således konstateres, at SKAT ikke har været konsekvent i sine opgørelser. Det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, at SKAT og Landsskatteretten i det ene år (2008) finder, at mad og drikkevarer skal udgå helt som følge af frikost-beskatningen, mens at poster vedrørende mad- og drikkevarer for de øvrige indkomstår nu fastholdes helt eller delvist af Skatteministeriet. I lighed med 2008 skal disse poster enten udgå ved byrettens dom eller ved en hjemvisning af sagerne til fornyet gennemgang.

Skatteministeriet fremhæver i processkrift B, at SKAT i indkomstårene i 2009-2011 ved opgørelsen af de ”ikke-selskabsrelaterede udgifter” har fratrukket udgifter for i alt 207.893 kr., der er medgået til mad og drikkevarer, netop fordi sagsøgerne i forvejen er beskattet af fri kost i disse år. Skatteministeriet synes dog at være af den opfattelse, at sagsøgerne kunne være blevet beskattet af differencen mellem normalværdierne for fri kost, i alt samlet kr. 153.300, som sagsøgerne er beskattet af ved afgørelserne fremlagt som bilag T (PBS1, s. 651) og bilag U (PBS1, s. 669), og de af SKAT opgjorte konkrete udgifter til mad og drikkevarer på kr. 207.893.

Dette synspunkt er sagsøgerne ikke enig i. En beskatning af fri kost efter skatterådets normalværdier anvendes som alternativ til en opgørelse efter markedsværdien. SKAT og Landsskatteretten har truffet beslutning om, at der skal beskattes efter normalværdierne og at drikkevarer og madvarer herefter skal udgå ved opgørelsen af ”ikke-selskabsrelaterede udgifter”. Fri kost efter normalværdierne og udgifterne til mad- og drikkevarer vedrører samme måltider og B og A kan naturligvis kun beskattes af de mad- og drikkevarer som de selv har fortæret.

Der er således valgt princip for beskatning af fri kost og dermed er der gjort endelig op hermed. Der er derfor ikke grundlag for at foretage yderligere forhøjelser med udgifter til mad- og drikkevarer i de pågældende år. Skatteministeriet har da heller ikke nedlagt en skærpende påstand i den henseende.

Det sagsøgernes formodning, at der – i hvert fald for så vidt angår 2009-2011 – er tale om en fejl, når der fortsat indgår udgifter til mad- og drikkevarer i forhøjelsen, idet SKAT selv er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at forhøje med disse udgifter, når der er beskattet af fri kost.

Det skal i øvrigt også fremhæves, at årsagen til at selskabet har haft højere udgifter til mad og drikkevarer i årene 2008-2010, bl.a. skyldes, at selskabet har haft en madordning/kantineordning i denne periode.

For så vidt angår restaurantbesøgene i lokalområdet kan det oplyses, at A og B ofte har haft mange timers overarbejde i weekenderne og i den forbindelse har de og andre medarbejdere, som ligeledes har haft overarbejde, enten hentet mad ude fra eller spist på en restaurant i nærheden.

Der har været tale om måltider på restauranter med et ganske fornuftigt prisniveau, hvorfor udgifterne hertil har haft et beskedent og rimeligt omfang.

Det er anerkendt i den skatteretlig praksis, at en virksomhed må bespise sine medarbejdere ved overarbejde, uden at virksomheden herved bliver nægtet fradrag for udgiften eller medarbejderne i øvrigt bliver beskattet.

For størstedelen af restaurantbesøgene er der således tale om en anvendelse af denne ”overarbejdsregel”. Selskabet har ofte haft overnattende gæster og kursister, hvorfor nogle restaurantbesøg angår bespisning af flere personer. Udgiften hertil har karakter af en almindelig driftsudgift for selskabet og er derfor ikke skattepligtig for B og A.

For så vidt angår restaurantbesøg uden for lokalområdet kan det oplyses, at der er tale om bespisning af medarbejdere i forbindelse med disses arbejde på forskellige projekter for selskabet. Dette har også været gældende for B, der naturligvis heller ikke er skattepligtig af kost, som indtages i forbindelse med arbejde et andet sted end på selskabets adresse (midlertidig arbejdssted), eksempelvis arbejde på projekter i Y3-by eller deltagelse i retssager andre steder i landet, hvor B har været afsted hele dagen eller flere dage. Det er almindelig anerkendt i skatteretten, at en arbejdsgiver skattefrit kan betale medarbejderens måltid, når medarbejderen fx er på kursus eller køber et måltid i forbindelse med et salgsmøde. Af den juridiske Y18-bydning fremgår: ”Befinder den ansatte sig på et midlertidigt arbejdssted eller er på rejse, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug til kost. Se LL § 16, stk. 11, SKM2010.174.HR og afsnit C,A.7.2.5.1 for yderligere om fri kost og midlertidigt arbejdssted” Der gælder ikke nogen grænse for størrelsen af disse omkostninger. Dette må tilsvarende gælde, hvis medarbejderen har arbejdet til sent om aftenen, således at behovet for aftensmad er opstået i arbejdstiden. Ovennævnte må så meget desto mere gælde i nærværende sag, hvor B og A allerede er beskattet af fuld fri kost.

Der er også her tale om en sædvanlige personaleudgifter, som naturligvis ikke er skattepligtig for A og B.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at alle restaurantbesøg har haft en driftsmæssig begrundelse for selskabet. Grundlaget for at beskatte A og B som skattepligtig løn er derfor ikke til stede.

Videre gøres det gældende, at såfremt retten – mod forventning måtte finde, at der er grundlag for at beskatte B og A af restaurantudgifter, så kan de naturligvis kun beskattes af den del af de pågældende måltider, som de selv har indtaget. Da der er tale om almindelig lønmodtager beskatning, er der ikke grundlag for at beskatte sagsøgerne af udgifter medgået til bespisning af andre deltagere, herunder andre ansatte i selskabet.

Videre skal det fremhæves, at det er uklart, hvilken systematik SKAT har anvendt. Sagsøgerne har forgæves forsøgt at få Skatteministeriet til at redegøre for principperne bag selekteringen af udgifterne i henholdsvis private og erhvervsmæssige restaurantudgifter. Skatteministeriets eneste kommentar hertil har været, at SKAT har foretaget en konkret vurdering (processkrift B, s. 7). Sagsøgerne er uforstående overfor, at det ikke er muligt at få en oplyst, hvilke principper der er anvendt. Den konstaterede usystematiske beskatning og manglende redegørelse for anvendte principper giver både en formodning for og en bekymring for, at forhøjelserne er baseret på tilfældigheder og ikke på en ensartet retsanvendelse.

ANBRINGENDER SÆRLIGT VEDR. INDKOMSTÅRENE 2009-2011

Oversigter/bilag vedr. 2009-2011

Som bilag A (PBS1, s. 323) er fremlagt en ”samlet opgørelse over udgifter hævet på selskabets kassekredit”.

Som bilag 9 (2009) (PBS1, s. 193), bilag 10 (2010) (PBS1, s. 214) og bilag 11 (2011) (PBS1, s. 236) er fremlagt oversigter, der specificerer udgifterne som henholdsvis privat, virksomhed, restaurant.

Som bilag B (PBS1, s. 352) er fremlagt oversigter over ”ikke selskabsrelaterede udgifter” i 2009-2011.

Alle ovennævnte oversigter er udarbejdet af SKAT og viser således SKATs kvalificering af udgifterne.

Oversigterne med sagsøgernes kommentarer er fremlagt som bilag 12 vedr. 2009 (PBS1, s. 254), som bilag 13 vedr. 2010 (PBS1, s. 263) og som bilag 14 vedr. 2011 (PBS1, s. 273). Kommentarerne er markeret med kursiv, mens de fede markeringer er fejl fra SKATs side, jf. nedenfor under pkt. 10.3.

Som bilag C (PBS1, s. 371) er fremlagt oversigter over restaurantudgifter i 2009-2011, jf. mere herom nedenfor under pkt. 11. 10. Ikke selskabsrelaterede udgifter i 2009-2011, 10.1 Vedrørende personaleudgifter/personalepleje. Som anført ovenfor har selskabet hvert år i 2009-2011 afholdt følgende personalearrangementer: 6 Arrangement 1, 7 Sommerfest, 8 Pyntede til jul (hyggeaften), 9 Julefrokost. 10 Juleafslutning

Ad. Sommerfest

År 2009

Som bilag 15 (PBS1, s. 281) er fremlagt en kopi af invitation til firmasommerfest i 2009, der blev afholdt den 4. juli 2009. Som det fremgår af invitationen blev medarbejderne inviteret uden ”påhæng”. Baseret på antallet af ansatte i 2008, skønnes det, at der var 20-25 medarbejdere i G1 A/S i 2009. Men det konkrete antal medarbejdere har ikke kunnet fremskaffes, idet materialet, herunder ansættelseskontrakter og lønsedler er i SKATs besiddelse.

Som bilag 16 (PBS1, s. 282) er fremlagt faktura og leveringseddel for bestilling af menu til 25 kuverter hos G2 til levering den 4. juli 2009 mellem kl. 17 og 18 på Y12-adresse (selskabets adresse, hvor sommerfesten blev afholdt). Beløb udgjorde kr. 3.175. B og A er blevet beskattet af denne udgift som et ”privat restaurantbesøg”, jf. bilag C (PBS1, s. 371), side 1, anden nederste linje. Mad og drikkevarer og andre fornødenheder til festen blev indkøbt i perioden op til, se markeringer på bilag 12 (PBS1, s. 254).

Også her støtter den tidsmæssige sammenhæng, at der var tale om indkøb til sommerfesten.

Disse udgifter udgør således også en fradragsberettiget personaleudgift for selskabet og er ikke tilgået sagsøgerne privat.

År 2011

Sommerfesten blev afholdt fredag den 10. juni 2011. Denne dag blev der også leveret mad fra G2, jf. bilag 17 (PBS1, s. 284). Som det fremgår af bilag 14 (PBS1, s. 273), s. 7 er denne udgift anerkendt som en virksomhedsrelateret udgift.

Opsummering

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at SKAT ikke har været ensartet i sin beskatning. Udgiften til sommerfesten er – korrekt anerkendt i det ene år, men ikke i det andet. Dette bør medføre, at udgiften til sommerfest anerkendes i samtlige år, alternativt at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har heroverfor gjort gældende, at beskatningen i 2011 er uden relevans for beskatningen af udgiften i 2009. Det bestrides.

En ensartet retsanvendelse er selvsagt nødvendig for at sikre sagsøgernes retssikkerhed. Skatteministeriet har som begrundelse for ikke at anerkende udgiften i 2009 gjort gældende, at det ikke er anført på bilaget, hvilke medarbejdere, der deltog i sommerfesten. Skatteministeriet har omvendt ikke uddybet, hvorfor en tilsvarende udgift i 2011 kan anerkendes uden en sådan dokumentation?

10.1.2 Ad julefrokost

Indledningsvis bemærkes, at byretten i sagen vedr. 2001, jf. bilag E (PBS1, s. 401), anerkendte en udgift på kr. 12.200 til julefrokost som fradragsberettiget personaleudgift i selskabet. Dette blev stadfæstet af Vestre Landsret.

År 2009

I 2009 afholdt selskabet en udgift på 9.000 kr. til mad til årets firmajulefrokost, der blev leveret fra G4 ApS i Y14-by. Udgiften fremgår af bilag 9 (PBS1, s. 193), s. 17 og er beskattet hos sagsøgerne som en privat restaurantudgift. Det fremgår af oversigten i bilag 9, at der er tale om 40 x julebuffet.

På samme måde som i 2008, jf. pkt. 13.1.1, blev alle ansatte inviteret med ”påhæng”. Julefrokosten fandt sted lørdag den 5. december 2009.

Det har formodningen imod sig, at selskabet ikke – som enhver anden virksomhed og således som selskabet plejede– skulle have afholdt en julefrokost for sine medarbejdere i 2009. Og blot fordi julefrokosten fandt sted en lørdag, gør det ikke udgiften mindre fradragsberettiget eller erhvervsrelateret.

Af ovennævnte grunde fastholdes det således, at udgiften på 9.000 kr. til mad er en fradragsberettiget personaleudgift i selskabet og ikke er udtryk for sagsøgernes private udgifter.

Det bemærkes, at SKAT har anerkendt en tilsvarende udgift til julefrokost i 2010, jf. nedenfor.

År 2010

I 2010 blev julefrokosten afholdt lørdag den 4. december 2010, hvor der blev leveret mad fra G5. Denne udgift på 6.000 kr. til julefrokost er anerkendt af SKAT, jf. bilag 10 (PBS1, s. 214), s.17 (bogføringsdato den 6. december 2010). Det fremgår af oversigten, at udgiften vedrører ”julefrokost til 40 Personer”.

Der er således overensstemmelse med antallet af ansatte (med påhæng) i selskabet det pågældende år og antallet af julefrokostkuverter.

Opsummering

Det gøres overordnet gældende, at udgiften til selskabets årlige julefrokost er en fradragsberettiget udgift for selskabet, som ikke er tilgået B og A privat. Der er således ikke grundlag for at beskatte sagsøgerne af disse beløb, hvilket er i overensstemmelse med SKATs eget synspunkt i 2010, hvor udgiften er anerkendt af SKAT – og i øvrigt er stadfæstet.

Allerede som følge af den uensartede beskatning bør sagsøgerne, ud fra et forsigtighedsprincip, ikke beskattes af udgifterne, alternativt bør sagerne hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. For så vidt angår skatteministeriets kommentarer hertil fremsat i Processkrift B henvises til samme bemærkninger anført under ”opsummeringen” i pkt. 10.1.1

Arrangement 1

År 2009

Som angivet ovenfor inviterede selskabet hvert år sine medarbejdere med til Arrangement 1. Det var forskelligt om invitationen også inkluderede medarbejdernes ægtefæller. I 2009 gjaldt invitationen også medarbejdernes ægtefæller.

Udgiften stor kr. 13.750 til Arrangement 1, der blev afholdt den 20. juni 2009, vedrører indkøb af 50 billetter + 50 ølbilletter, jf. oversigten i bilag 9 (PBS1, s. 193), s. 3.

Antallet af indkøbte billetter/ølbilletter svarer til antallet af ansatte + ægtefæller. Da der er tale om et personalearrangement, er der ikke grundlag for at beskatte sagsøgerne af udgiften privat.

År 2010

I 2010 blev Arrangement 1 afholdt den 19. juni 2010. Der blev indkøbt 60 billetter + 60 ølbilletter for i alt kr. 18.000. Sagsøgerne er beskattet af udgiften privat. Udgiften fremgår af bilag 10 (PBS1, s. 214), s. 2. Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedr. 2009.

År 2011

Arrangement 1 blev afholdt den 18. juni 2011. Det fremgår af oversigten i bilag 11 (PBS1, s. 236), s. 2, at der blev indkøbt 50 stk. billetter. Der henvises til bemærkningerne under 2009.

Opsummering

Ovenstående sandsynliggør, at der er tale om tilbagevendende personalearrangement. Udgiften er således ikke tilgået B og A privat. Der er ikke grundlag for – eller hjemmel til – at lønbeskatte B og A af øvrige ansattes deltagelse i arrangementet.

Videre bemærkes også, at selskabet havde (formodes det) ca. 2025 ansatte i årene, hvorfor også antallet af indkøbte billetter støtter, at der var tale om et personalearrangement.

Skatteministeriet har i processkrift B gjort gældende, at udgifterne til Arrangement 1 er anvendt ”dobbelt”, idet de også er fradraget i personaleforeningen (bortset fra 2009), hvorfor der efter skatteministeriets opfattelse er grundlag for at beskatte sagsøgerne af beløbet uanset. Dette synspunkt bestrides, idet det vil forudsætte, at det kan dokumenteres, at beløbet rent faktisk er tilgået sagsøgerne og denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet.

10.3 Øvrige udgifter, herunder fejl i SKATs opgørelser.

Sagsøgerne har på bilag 12 (PBS1, s. 254), 13 (PBS1, s. 263) og 14 (PBS1, s. 273) kommenteret på en række af udgifterne, hvorfor der henvises hertil. Sagsøgerne oplyser overordnet følgende om de forskellige udgiftskategorier, som der i øvrigt også er knyttet kommentarer til ovenfor under pkt. 6:

”A: Katte Sørger for at fjerne mus og rotter og derved beskytte lageret af plastprodukter, køretøjer og bygninger. Vedhæftet foto af rotter.

B: Hunde For at spare en receptionist anvender vi hunde på kontoret, der bjæffer op når der kommer gæster allerede når de parkerer og når de træder ind i receptionen. Derudover er de vagthunde om natten.

C: Litteratur Til placering i receptionen, hvor såvel hunkøn og hankøn gerne læser andet end alene erhvervsnyt, mens de venter. Jobansøgere, sælgere, kunder, praktikanter, konsulenter mv. Til inspiration fx ved produktudvikling. Til viden omkring marketing, salg, specifik emne fx miljø.

D: Spiritus/øl Til julefrokost, juleafslutning, sommerfester, specielle arrangementer fx Arrangement 1, fredagsbar, interne aftenmøder, tage med på montørture(øl), besøg fra andre afdelinger, kundearrangementer, messer.

E: Y9-adr Lejlighed og værelser til overnatning for besøg fra andre afdelinger, kursister, sælgere, praktikanter, festarrangementer.

F: Toilette/Dufte Til at medbringe for sælgere, montører, til brug for møder, til at friske toiletter op, til forsøg med duftanlæg til toilethuse (udvikling).”

For nærværende skal dog for så vidt indkomståret 2009 knyttes kommentarer til følgende udgifter:

a) Udgiften til G17 på 320,01 kr. (bilag X, PBS1, s. 710) – købsdato den 1. juli 2009 bord + 4 stole (bilag 9, s. 9 – PBS1, s. 193).

Selskabet havde i en årrække en stand til Arrangement 2. I 2009 fandt Arrangement 2 sted den 2. – 4. juli 2009. Indkøbet af stolene og bordet skete således dagen før skuet åbnede. Til dokumentation for den tidsmæssige sammenhæng er som bilag 18 (PBS1, s. 285) fremlagt udskrift af artikel fra effektivtlandbrug.dk (kun s.1), hvoraf datoerne for Landsskuet fremgår. Som bilag 19 (PBS1, s. 286) er fremlagt dokumentation for G1 A/S’s tilmelding til Arrangement 2.

Skatteministeriet anerkender ikke udgiften med begrundelsen ”Selv hvis det lægges til grund, at selskabet har haft en stand på Arrangement 2, fremgår det ikke på den underliggende kvittering (bilag X), hvad udgiften nærmere angår. Sagsøgerne har herefter ikke dokumenteret, at udgiften var erhvervsmæssig.”

Det er uklart for sagsøgerne, hvilken yderligere dokumentation Skatteministeriet ønsker. Det fremgår netop af kvitteringen, at der blev indkøbt et havebord og 4 stole og sagsøgerne har med fremlæggelsen af 18 og 19 dokumenteret, at G1 A/S havde en stand til Arrangement 2, og at der består en tidsmæssig meget nær sammenhæng i indkøb og datoen for Landsskuet.

Vedr. indkomståret 2010 bemærkes:

a) Udgiften på 16.250 kr. afholdt i G6, Y15-by, den 10. maj 2010, jf. bilag 13, s. 4 (PBS1, s. 263), vedrører indkøb af et TV, som hænger i selskabets mødelokale. Som bilag 20 (PBS1, s. 287) er fremlagt en kopi af kvitteringen, samt billeder af TV’et optaget den 24. januar 2018, hvoraf fremgår at TV’et fortsat anvendes i selskabets mødelokale. Skatteministeriet har herover gjort gældende, at det indkøbte TV hænger i stuen på Y11-adresse, hvor sagsøgerne bor privat. Det bestrides. Det forhold at sagsøgerne også måtte have indkøbt et TV privat ændrer naturligvis ikke på, at selskabet har fradrag for det TV, som anvendes i virksomheden. Det bemærkes, at SKAT og Skatteministeriet ikke har dokumenteret, at der skulle forefindes flere kvitteringer for TV af dette mærke.

Generelt for alle årene skal fremhæves følgende indkøb af madvarer og drikkevarer som fortsat indgår i de foretagne forhøjelser på trods af, at sagsøgerne er beskattet af fri kost, jf. bemærkningerne ovenfor under pkt. 7. Blandt andet kan følgende indkøb fremhæves:

Indkøb af øl og sodavand hos G7, den 29. maj 2009, kr. 283,40 (bilag 9, s 8, PBS1, s. 193). Der er foretaget et yderligere indkøb samme dag ved G7, som netop er medtaget med 0,0 kr. fordi det også vedrører øl og sodavand. Indkøb af oksekød hos SN, den 3. juli 2009, kr. 4.421. (bilag 9, s. 9 PBS1, s. 193)

Indkøb af gris hos MS, den 15. december 2009, kr. 1.500 (bilag 9, s. 20 PBS1, s. 193)

Indlkøb af kød hos G8, den 21. december 2009, kr. 1.601,29 (bilag 10, PBS1, s. 214)

Indkøb af oksekød hos SN, juni 2010, kr. 3.510 (bilag 10, PBS1, s. 214)

Indkøb af kaffeprøver hos G9, 16. december 2010, kr. 237 (bilag 10, PBS1, s. 214)

Indkøb af te hos G10, 23. december 2010, (en del af beløbet på) kr. 306. (bilag 11, PBS1, s. 236).

Indkøb af kaffe hos G9 den 16. december 2010, kr. 237 (bilag 11, PBS1, s. 236).

Flere indkøb af te hos G10, blandt andet den 24. maj 2011 (jf. bilag 11, PBS1, s. 236).

Indkøb af oksekød hos SN, den 24. juni 2011, kr. 7.848 (bilag 11, PBS1, s. 236)

Det bemærkes, at det vil være for omfattende at gennemgå og opliste de mange kvitteringer i detaljer, hvorfor der kan være flere udgifter til mad og drikkevarer end de ovenfor anførte.

På baggrund af ovenstående kan det altså konstateres, at SKAT ikke har været konsekvent i sine opgørelser, hvorfor SKATs opgørelser ikke kan lægges til grund. Dette bør som minimum føre til hjemvisning af sagerne.

Indkøb af skyllemiddel og vaskepulver

På oversigterne fremlagt som bilag 9-11 (PBS1, s. 193, s. 214 og s. 236) fremgår en række indkøb af vaskemiddel og skyllemiddel, som selskabet er nægtet fradrag for og som sagsøgerne således er blevet beskattet af.

Selskabets medarbejdere har anvendt arbejdstøj, som er blevet vasket på selskabets adresse (Y12-adresse), hvor der var installeret en vaskemaskine. Videre blev der – som i alle andre virksomheder – vasket viskestykker fra selskabets køkken og håndklæder fra selskabets toiletter, samt sengetøj mv. fra overnattende på Y9-adr.

Videre bemærkes, at der ingen udgifter er i selskabet til vaskerier og virksomheder, der tilbyder erhvervsmæssig vaskeri. Dette støtter, at selskabet selv har vasket arbejdstøj, håndklæder mv. SKAT har kategoriseret alle indkøb af skyllemiddel og vaskepulver som private udgifter, hvilket i lyset af virksomhedens behov helt notorisk ikke kan være korrekt.

11. Restaurantbesøg 2009-2011

De af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende restaurantbesøg forekommer usystematiske, og det er ikke muligt for sagsøgerne at identificere, hvorfor nogle restaurantbesøg betalt af selskabet er accepteret som værende selskabsrelaterede, mens andre restaurantbesøg er markeret som private.

Som bilag 21 (PBS1, s. 290), bilag 22 (PBS1, s. 292) og bilag 23 (PBS1, s. 294) er fremlagt SKATs egne oversigter over ”private restaurantudgifter” i henholdsvis 2009, 2010 og 2011, som kun oplister de restaurantudgifter, som B og A er blevet beskattet af privat. På sidste side i hvert bilag fremgår en sum, som er det beløb, som B og A er blevet beskattet af med 50 % til hver. Eksempelvis fremgår der en sum på 57.175,82 på side 2 i bilag 21, hvilket beløb sagsøgerne er blevet beskattet af i 2009 som restaurantudgifter med 50 % til hver, jf. bilag 2.

Oversigten fremlagt at Skatteministeriet som bilag C (PBS1, s. 371) viser de totale restaurantudgifter i virksomheden og ikke som angivet af Skatteministeriet de beløb, som sagsøgerne er blevet beskattet af. Ved at sammenholde bilag 2123 med oversigterne i bilag C, er det muligt at identificere, hvilke restaurantionsudgifter, som er anerkendt af SKAT. Som bilag 24-26 (PBS1, s. 296, s. 299 og s. 303) fremlægges derfor oversigterne i bilag C med en markering af ”vs” ud for de udgifter, der er anerkendt af SKAT som værende erhvervsmæssige.

Som det fremgår af bilag 24-26 er der en lang række restaurantudgifter, som er anerkendt af SKAT, mens der også er en række udgifter, der ikke er anerkendt. I nogle af årene er anerkendt flere udgifter end i andre år. Det er uklart, hvilken systematik SKAT har anvendt. Sagsøgerne har som ovenfor nævnt forgæves forsøgt at få Skatteministeriet til at redegøre for principperne bag selekteringen af udgifterne i henholdsvis private og erhvervsmæssige restaurantudgifter.

Skatteministeriets eneste kommentar hertil var, at SKAT har foretaget en konkret vurdering (processkrift B, s. 7). Sagsøgerne er uforstående overfor, at det ikke er muligt at få en oplyst, hvilke principper der er anvendt. Ligesom med de ikke-selskabsrelaterede udgifter giver det en bekymring for, at forhøjelserne er baseret på tilfældigheder og ikke på en ensartet retsanvendelse.

Som bilag 27-29 (PBS1, s. 306, s. 312 og s. 318) vedlægges den som bilag C fremlagte oversigt med sagsøgernes redegørelse ud for de enkelte restaurantbesøg. Idet sagsøgerne tog udgangspunkt i skatteministeriets bilag C, er der også kommenteret på (nogle af) de erhvervsmæssigt anerkendte restaurantudgifter. De af Skat postulerede Private restaurantbesøg er markeret med rød (ved en fejl har bilag 2729 ikke tidligere været fremlagt i farve – i PBS1 er de medtaget i farve). Henset til, at det er 8-10 år siden, at restaurantbesøgene fandt sted, har det ikke været muligt for sagsøgerne at genkalde sig baggrunden for alle restaurantbesøgene.

Som det fremgår af redegørelsen i bilag 27-29, er der for en del af restaurantbesøgenes vedkommende tale om bespisning i forbindelse med overarbejde, deltagelse i messer, deltagelse i retssager/syn og skøn, kunde-/leverandørmøder, bespisning af lettisk personale og enkelte personalearrangementer

Særligt vedrørende restaurantudgifterne skal fremhæves følgende:

a) Julegaver til personalet

Den 15. december 2010 og den 3. december 2011 er indkøbt 20 stk. gavekort til restauranten ”Y1” til en værdi af 13.000 kr. Dette udgjorde personalejulegaver og er således en erhvervsmæssig udgift, der ikke er tilgået sagsøgerne.

De enkelte restaurantbesøg og den erhvervsmæssige relevans heraf vil blive gennemgået under partsforklaringerne og vidneforklaringerne under hovedforhandlingen.

I øvrigt bemærkes, at en række af underbilagene (kvitteringer for de omtvistede udgifter) enten er ulæselige eller mangler. Dette er markeret på oversigterne.

Skatteministeriet har på trods af opfordring hertil ikke fremlagt læsbare udgaver af kvitteringerne.

ANBRINGENDER SÆRLIGT VEDR. INDKOMSTÅRET 2008

12. Oversigter/bilag 2008

Som bilag 14 (PBS2, s. 226) er fremlagt en oversigt udarbejdet af SKAT, der er en udvidet version af sagens bilag A (PBS2, s. 280) , og som viser alle hævninger på selskabets konto i hele 2008.

Som bilag B (PBS2, s. 288) er fremlagt en af SKAT udarbejdet oversigt over ikkeselskabsrelaterede udgifter og som bilag 19 (PBS2, s. 254) er samme oversigt fremlagt, blot med sagsøgernes kommentarer tilføjet.

Som bilag 22 (PBS2, s. 267) er fremlagt en oversigt over de totale restaurantudgifter i 2008. Bilaget er også udarbejdet af SKAT. Alle de udgifter, der er markeret som ”privat”, er oplistet i sagens bilag D (PBS2, s. 349)

Som bilag 23 (PBS2, s. 271) vedlægges den som bilag D fremlagte oversigt med sagsøgernes redegørelse ud for de enkelte restaurantbesøg

I 2008 afholdt selskabet en udgift på 16.000 kr. til mad til årets firmajulefrokost, der blev leveret af ”Y1” i Y16-by. Kopi af kvittering findes som bilag 12 (PBS2, s. 224). Det bemærkes, at Landsskatteretten fejlagtigt på side 12 i afgørelsen (sagens bilag 1 PBS2, s. 83 og s. 112) lægger til grund, at der var tale om bespisning på restauranten. Det var ikke tilfældet. Julefrokosten blev afholdt på selskabets adresse på Y12-adresse.

Selskabet havde i 2008 ca. 20-25 ansatte, som alle blev inviteret sammen med deres ”bedre halvdel”. Det fremgår af kvitteringen fra ”Y1”, at der med håndskrift er påført ”Att. G1 A/S” samt et kontonummer, hvortil betaling skulle ske. Det er ejeren af restauranten, UE, der har påført det håndskrevne på kvitteringen. Dette støtter, at maden ikke blev indtaget i restauranten, men derimod blev leveret til selskabets adresse.

Som bilag 13 (PBS2, s. 225) er fremlagt kopi af julefrokostinvitationen, der blev sendt ud til medarbejderne i 2008, hvoraf datoen for julefrokosten fremgår. Det kan herved konstateres, at der er overensstemmelse mellem datoen på kvitteringen fra Y1 og datoen for julefrokosten, jf. invitationen.

Videre bemærkes, at det fremgår af bilag 14 (PBS2, s.226), at der ikke er foretaget andre indkøb omkring den 8. december 2008 (eller november/december måned i øvrigt), som kunne udgøre en udgift til mad til julefrokost for 25 medarbejdere med ægtefæller.

Det har formodningen imod sig, at selskabet ikke – som enhver anden virksomhed – skulle have afholdt en julefrokost for sine medarbejdere i 2008.

Af ovennævnte grunde fastholdes det således, at udgiften på 16.000 kr. til mad er en fradragsberettiget personaleudgift i selskabet og ikke er udtryk for sagsøgernes private udgifter.

Det forhold, at udgiften fejlagtigt måtte være fratrukket to gange i selskabets bogføring, ændrer ikke på, at udgiften er en fradragsberettiget personaleudgift for selskabet, som ikke er tilgået sagsøgerne. Det bemærkes, at selskabets bogføring i 2008 blev varetaget af JE, som på daværende tidspunkt var elev, hvilket således forklarer, at der skete fejl i bogføringen.

Som bilag 15 (PBS2, s. 245) er fremlagt kopi af invitation til firmasommerfest i 2008, der blev afholdt den 31. maj 2008.

Til sommerfesten blev blandt andet bestilt fadølsanlæg fra G11. Udgiften er dateret den 17. juni 2008 i oversigten i sagens bilag B (PBS2, s. 288), hvilket er betalingsdagen, men fakturaen fra G11, der er fremlagt som bilag 16 (PBS2, s. 246), er udstedt den 3. juni 2008 og beløb sig til kr. 2.347,95. Af fakturaen fremgår, at fadølsanlægget blev leveret til G1 A/S fredag den 30. maj 2008. Der er således en tidsmæssige sammenhæng mellem leveringsdagen og datoen for sommerfesten.

Mad og drikkevarer og andre fornødenheder til festen blev indkøbt i G12 den 29. maj 2008 for kr. 3.471,49. Kvittering er fremlagt som bilag 17 (PBS2, s. 247). Det fremgår heraf at indkøbet i G12 var til en større fest. Også her støtter den tidsmæssige sammenhæng, at der var tale om indkøb til sommerfesten.

Disse udgifter udgør således også en fradragsberettiget personaleudgift for selskabet og er ikke tilgået sagsøgerne privat.

Ad Arrangement 1

Som bilag 18 (PBS2, s. 252) er fremlagt kopi af mailkorrespondance af 18. december 2007 mellem arrangøren af Arrangement 1 og JE, der var ansat hos G1 A/S, samt faktura af 20. december 2007 vedr. bestilling af 25 billetter. Det ligger implicit i mailkorrespondancen, at G1 A/S plejede at købe billetter til Arrangement 1. Dette støtter således sagsøgernes forklaring om, at det var en tradition i firmaet at invitere de ansatte til Arrangement 1.

Videre bemærkes også, at selskabet havde ca. 2025 ansatte i 2008, hvorfor også antallet af indkøbte billetter støtter, at der var tale om et personalearrangement.

Sagsøgerne har på oversigten fremlagt som bilag 19 (PBS2, s. 254) markeret de forskellige udgiftsposter med et bogstav, og fremsendt følgende forklaring:

”A: Katte Sørger for at fjerne mus og rotter og derved beskytte lageret af plastprodukter, køretøjer og bygninger. Vedhæftet foto af rotter.

For at spare en receptionist anvender vi hunde på kontoret, der bjæffer op når der kommer gæster allerede når de parkerer og når de træder ind i receptionen. Derudover er de vagthunde om natten.

C: Litteratur Til placering i receptionen, hvor såvel hunkøn og hankøn gerne læser andet end alene erhvervsnyt, mens de venter. Jobansøgere, sælgere, kunder, praktikanter, konsulenter mv. Til inspiration fx ved produktudvikling. Til viden omkring marketing, salg, specifik emne fx miljø.

D: Spiritus/øl Til julefrokost, juleafslutning, sommerfester, specielle arrangementer fx Arrangement 1, fredagsbar, interne aftenmøder, tage med på montørture(øl), besøg fra andre afdelinger, kundearrangementer, messer.

E: Y9-adr Lejlighed og værelser til overnatning for besøg fra andre afdelinger, kursister, sælgere, praktikanter, festarrangementer.

F: Toilette/Dufte Til at medbringe for sælgere, montører, til brug for møder, til at friske toiletter op, til forsøg med duftanlæg til toilethuse (udvikling).”

For nærværende skal dog knyttes kommentarer til følgende udgifter:

b) Udgiften til G13 på kr. 5.250

På oversigten i bilag 19 (PBS2, s. 254) er udgiften til G13 dateret den 30. juni 2008 (på bilag B (PBS2, s. 288) er udgifterne rangeret efter betalingsdato, hvorfor udgiften til G13 er dateret den 6. august 2008 på denne oversigt). Udgiften er på kr. 5.250 og vedrører indkøb af havefliser. Faktura fra G13 (XL) er fremlagt som bilag 20 (PBS2, s.264) .

Af fakturaen fremgår, at fliserne blev leveret til Y17 den 30. juni 2008. G1 A/S var i 2007 og 2008 antaget af Y2-by Statsskovdistrikt til at udføre et projekt med opførelse af bl.a. toiletbygninger mv. ved Y17. Som bilag 21 (PBS2, s. 265) fremlægges faktura af 22. december 2007 og 25. juli 2008 udstedt til Y2-by Statsskovdistrikt. Havefliserne vedrører den sidste leverance.

Udgiften er således utvivlsomt en erhvervsmæssig udgift i selskabet, som ikke er tilgået sagsøgerne, og derfor er der heller ikke grundlag for at beskatte sagsøgerne heraf. Det bemærkes, at B og A i øvrigt ikke ejer fast ejendom personligt, men bor til leje i en af G1 A/S ejet ejendom.

c) Kamera indkøbt den 14. oktober 2008 for kr. 16.906

Kameraet blev indkøbt til Selskabets marketingsafdeling og anvendes fortsat af denne afdeling. Der er tale om en helt almindelig erhvervsmæssig udgift og der er intet i sagen, der indikerer, at kameraet skulle være indkøbt til privat anvendelse. Tværtimod. Det kan bevidnes af selskabets leder af marketingsafdeling LM, at kameraet anvendes af selskabet.

d) Indkøb af skyllemiddel og vaskepulver

På oversigten fremlagt som bilag 19 (PBS2, s. 254) er markeret en række indkøb af vaskemiddel og skyllemiddel, som selskabet er nægtet fradrag for og som sagsøgerne således er blevet beskattet af på samme måde som for 2009-2011.

Opmærksomheden henledes på, at der er indkøbt 13 flasker skyllemiddel i 2008, hvilket støtter, at det er indkøbt til brug for selskabet og ikke til A’s og B’s private husholdning. 13 flasker skyllemiddel svarer til, at der er vasket mere end 1 vask om dagen i hele 2008 (inkl. weekenddage), hvis der beregnes ca. 30 vaske pr. flaske skyllemiddel. Det er altså væsentlig mere end, hvad en almindelig husstand på 2 voksne sædvanligvis vasker.

I øvrigt bemærkes, at også for 2008 er en række af underbilagene (kvitteringer for de omtvistede udgifter) enten er ulæselige eller mangler. Dette er markeret af sagsøgerne på oversigten i bilag 19 (PBS2, s. 254).

A og B er i 2008 blevet beskattet af checks udstedt af selskabet, jf. bilag E (PBS2, s. 352). De af selskabet udstedte checks, som er blevet hævet af enten A eller ved fuldmagt fra A, er anvendt til at dække udlæg som A eller andre medarbejdere har afholdt på vegne af selskabet. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet ikke i 2008 havde et dankort. For en væsentlig del af checkenes vedkommende er der tale om, at de indkøb som af SKAT er karakteriseret som ikke selskabsrelaterede hævninger, jf. ovenfor, har været betalt af enten A privat eller af en af selskabets øvrige medarbejdere, hvorefter disse har fået udgiften refunderet hos selskabet via checks. Ofte har det været JE, der har hævet de pågældende checks efter fuldmagt.

Idet checkene er anvendt til at dække udlæg for driftsmæssige udgifter, er der tale om en selskabsrelateret hævning, som selskabet kan fradrage i indkomsten, og som A og B ikke skal beskattes af.

De af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende restaurantbesøg forekommer også for 2008 usystematiske, og det er ikke muligt for sagsøgerne at identificere, hvorfor enkelte restaurantbesøg betalt af selskabet er accepteret som værende selskabsrelaterede, mens de fleste restaurantbesøg er markeret som private.

Ved en gennemgang af oversigten i bilag 22 (PBS2, s. 267) kan det eksempelvis konstateres, at indkøb af 4 cheeseburgere og 2 milkshakes hos G14 i Y18-by onsdag den 9. januar 2008, kl. 23.36 er godkendt af SKAT som en driftsomkostning, mens indkøb af mad på G15 til 4 personer mandag den 28. januar 2018 kl. 21.18 i Y3-by ikke er accepteret – til gengæld er et indkøb af kaffe/the til 4 personer hos G16 i Y3-by 20 minutter tidligere samme aften (den 28. januar 2018) godkendt.

Denne usystematiske beskatning giver indtryk af en tilfældighedspræget beskatning. Sagsøgerne har som tidligere oplyst forgæves forsøgt at få en redegørelse for, hvilke principper, der er anvendt og er uforstående overfor, at det ikke er muligt at modtage en sådan redegørelse. Ligesom med de ikke-selskabsrelaterede udgifter giver det en bekymring for og formodning for, at forhøjelserne er baseret på tilfældigheder og ikke på en ensartet retsanvendelse.

Af bilag 23 (PBS2, s. 271) fremgår sagsøgernes redegørelse ud for de enkelte restaurantbesøg. Henset til at det er mere end 10 år siden, at restaurantbesøgene fandt sted, har det ikke været muligt for sagsøgerne at genkalde sig baggrunden for alle restaurantbesøgene.

Som det fremgår af redegørelsen i bilag 23 (PBS2, s. 271), er der for en del af restaurantbesøgenes vedkommende tale om bespisning i forbindelse med overarbejde, deltagelse i messer, deltagelse i retssager/syn og skøn, kunde-/leverandørmøder, bespisning af lettisk personale og enkelte personalearrangementer.

Som supplerende dokumentation vedlægges følgende bilag:

a) Som bilag 24 (PBS2, s. 276) er fremlagt faktura af 22. november 2007 fra Arrangement 3, der dokumenterer selskabets deltagelse i Arrangement 3, der i 2008 fandt sted fra tirsdag den 15. januar 2008 til lørdag den 19. januar 2008. Datoen for Arrangement 3 fremgår af artikel fra Blad 1 vedlagt som bilag 25 (PBS2, s. 277).

Restaurantudgiften til G19 den 19. januar 2008 angår bespisning af B, A og sælger NS i forbindelse med afslutning af Arrangement 3.

B og A stillede standen op lørdag den 12. januar 2008 og spiste i den forbindelse på Y19 (udgift på 266,01 kr.).

Også vedrørende restaurantbesøgene bemærkes, at en række af underbilagene (kvitteringer for de omtvistede udgifter) enten er ulæselige eller mangler.

ANBRINGENDER SÆRLIGT VEDR. INDKOMSTÅRENE 2003-2007

Der er enighed om, at B og A i relation til G1 A/S skal anses for at være almindelige lønmodtagere, idet de begge har været ansatte i selskabet, men ikke har været eller er kapitalejere i selskabet.

En skønsmæssig forhøjelse af en lønmodtagers skattepligtige indkomst forudsætter, at SKAT kan sandsynliggøre et negativt/urealistisk lavt privatforbrug, og at dette skyldes, at de af SKAT påståede udgifter afholdt af selskabet er tilgået B og A.

Denne bevisbyrde er ikke løftet af SKAT i nærværende sag, idet hele grundlaget for SKATs afgørelse er forkert, jf. nærmere nedenfor. SKAT har end ikke udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for B og A til at understøtte SKATs påstand.

Skatteministeriet har i svarskrifterne side 8 og 9 oplistet forhøjelserne i 2003-2007 på baggrund af Landsskatterettens afgørelse og sammenholdt med forhøjelserne i årene 2008-2011 med henblik på at sandsynliggøre, at forhøjelserne ikke er urimelige. Det bestrides, at en sådan opstilling kan anvendes til at støtte rigtigheden af en skønsmæssig opgørelse, idet der kan være og rent faktisk var sket væsentlige ændringer i sagsøgernes og selskabets forhold over en periode på mere end 6 år.

Videre bemærkes det, at allerede da SKAT foretog den skønsmæssige forhøjelse af indkomstårene 2003-2007 var det en forhøjelse vedrørende forhold, der lå 610 år tilbage i tid. En almindelig lønmodtager er ikke forpligtet til at opbevare sine kvitteringer fra indkøb mv., hvilket i sig selv kan gøre det svært at modbevise den af SKAT opstillede (udokumenterede) formodning om et negativt privatforbrug. Denne bevisbyrde bliver så meget desto sværere at løfte, når der er tale om forhold, der ligger langt tilbage i tid.

Jo længere tilbage i tid, SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse, desto større krav må der af retssikkerhedsmæssige hensyn stilles til den bevisbyrde, som SKAT skal løfte for, at den skønsmæssige forhøjelse er foretaget på et korrekt grundlag.

SKAT har i nærværende sag fremsat udokumenterede påstande om, at hverken B eller A skulle have bidraget til husstandens privatforbrug, ligesom SKAT ikke på nogen måde har sandsynliggjort, at de omhandlede udgifter rent faktisk er tilgået B og A privat.

At skønnet ikke tager højde for de faktisk konstaterede forhold støttes af, at SKAT oprindelig havde foretaget faste årlige forhøjelser på kr. 125.000. Da det viste sig, at nogle af disse forhøjelser oversteg samtlige de i selskabet afholdte omkostninger i det pågældende år, valgte Landsskatteretten i stedet at skævdele forhøjelserne for at kunne fastholde den samlede sum af forhøjelserne i perioden.

Senest har Skatteministeriet så anerkendt ved processkrift C, at forhøjelserne stadig er forkerte, idet der – som påpeget af sagsøgerne – er medtaget moms to gange.

Det må dog fortsat konstateres, at de foretagne forhøjelser er åbenlyst forkerte, jf. mere herom nedenfor. At SKAT har anvendt et forsigtighedsprincip, er således direkte forkert.

SKATs skøn fremkommer ved følgende udregning (gengivet på side 24 i Landsskatterettens afgørelse): SKAT har gennemgået bilag for i alt kr. 1.275.825 for alle årene, hvoraf der blev nægtet fradrag for kr. 872.617 kr. svarende til 68 % Den samlede bogførte udgifter i selskabet i perioden udgjorde kr. 1.711.885. SKAT nægter herefter skønsmæssig fradrag på 60 % af udgifterne svarende til gennemsnitlig 205.426 kr. pr. år, der herefter nedrundes til 200.000 kr. pr. år.

Skatteministeriet har fejlagtigt anført i processkrift B, s. 8, at det ”ikke har været muligt for SKAT at gennemgå bilag for 1.711.885-1.275.825 = 436.060, hvilket i sig selv kunne medføre beskatning… ”

Dette er faktuelt forkert. På intet tidspunkt har SKAT gjort gældende, at det ikke var muligt at gennemgå det fuldstændige bilagsmateriale. SKAT har selv valgt ikke at gennemgå det fuldstændige materiale og i stedet foretage en skønsmæssig forhøjelse.

SKAT har i afgørelsen – refereret i Landsskatterettens afgørelse s. 14 – angivet, at ”enkelte bilag er af en sådan beskaffenhed, at disse ikke mere kan læses (kvitteringernes kvalitet med meget svage tryk, formentlig begrundet i bilagenes alder)”. SKAT gennemgik først bilagene efter ransagningen i efteråret 2012. Det vil sige, at alle bilagene var mere end 5 år gamle og de ældste er 9 år, næsten 10 år gamle, da SKAT påbegyndte en gennemgang. En virksomhed er kun forpligtet til at opbevare bogføringsmaterialet i 5 år. Det kan således ikke komme sagsøgerne til skade, at tiden – som det også er anerkendt af SKAT – har gjort nogle af bilagene utydelige.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at grundlaget for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af B og A’s skattepligtige indkomst i 2003-2007 ikke er til stede.

Som angivet i stævningen s. 4, betød Landsskatterettens forhøjelser, at sagsøgerne var forhøjet med et højere beløb end muligt i forhold til de samlede bogførte udgifter i virksomheden i de pågældende indkomstår.

Tallene nedenfor er hentet fra SKATs egen oversigt side 9 (PBS3, s. 137) i bilag 2:

Nedenfor gennemgås de enkelte år.

I 2003:

SKAT har gennemgået bilag for i alt kr. 100.831, heraf har SKAT anerkendt kr. 54.043 som virksomhedsrelateret. Såfremt det anerkendte beløb fratrækkes de samlede bogførte udgifter på kr. 177.766 fremkommer et restbeløb på kr. 123.723, som altså er det maksimale beløb, sagsøgerne ville kunne beskattes af, såfremt det blev lagt til grund, at alle ikke-gennemgåede udgifter var private – et synspunkt som i øvrigt også har formodningen imod sig, hvilket SKAT næppe er uenig i, idet de selv har lagt til grund, at der skal regnes med en procentsats på 60 %.

Landsskatteretten har desuagtet foretaget en samlet forhøjelse på 129.802 i det pågældende år. Skatteministeriet har i processkrift C anerkendt, at der i forhøjelsen indgår moms to gange, hvorfor Skatteministeriet anerkender, at der skal fratrækkes i alt 25.960 kr., hvorefter sagsøgerne samlet forhøjes med kr. 103.842 svarende til 58 % af samtlige udgifter i det pågældende år. Dette på trods af, at SKATs faktiske gennemgang udgifterne i det pågældende indkomstår har ført til at SKAT har anerkendt mere end 54 % af udgifterne i som værende erhvervsmæssige og dermed kun har konstateret, at 46 % af udgifterne i 2003 havde privat karakter efter SKATs opfattelse. Dette skaber en formodning for, at skønnet er åbenbart forkert.

I 2004:

SKAT har gennemgået bilag for i alt kr. 181.002, heraf er kr. 29.912 anerkendt som værende erhvervsmæssige udgifter. Såfremt det anerkendte beløb fratrækkes de samlede bogførte udgifter på kr. 288.070 fremkommer et restbeløb på kr. 258.158. Heraf er sagsøgerne blevet beskattet af kr. 210.346, hvorfra Skatteministeriet nu anerkender, at der skal fratrækkes 42.070, således at sagsøgerne alene er beskattet af samlet 168.276 kr., svarende til 58% af de samlede udgifter.

I 2005:

SKAT har gennemgået bilag for i alt kr. 297.267, heraf er kr. 181.500 anerkendt som værende erhvervsmæssige udgifter. Såfremt det anerkendte beløb fratrækkes de samlede bogførte udgifter på kr. 389.409 fremkommer et restbeløb på kr. 207.909. Heraf er sagsøgerne blevet beskattet af kr. 284.342. Skatteministeriet anerkender, at der indgår moms to gange i dette beløb, hvorfor beskatningen skal nedsættes til samlet 227.473 kr.

I dette år er sagsøgerne altså helt notorisk blevet beskattet af udgifter, som SKAT har anerkendt som værende erhvervsmæssige. Det foretagne skøn er således åbenbart forkert.

I 2006:

SKAT har gennemgået bilag for i alt kr. 277.686, heraf er kr. 84.195 anerkendt som værende erhvervsmæssige udgifter. Såfremt det anerkendte beløb fratrækkes de samlede bogførte udgifter på kr. 289.503 fremkommer et restbeløb på kr. 205.308. Heraf er sagsøgerne blevet beskattet af i alt kr. 211.392. Skatteministeriet anerkender, at der indgår moms to gange i dette beløb, hvorfor beskatningen skal nedsættes til samlet 169.113 kr., svarende til 58 % af de samlede udgifter.

I 2007:

SKAT har gennemgået bilag for i alt kr. 419.038, heraf er kr. 53.558 anerkendt som værende erhvervsmæssige udgifter. Såfremt det anerkendte beløb fratrækkes de samlede bogførte udgifter på kr. 567.137 fremkommer et restbeløb på kr. 513.579. Heraf er sagsøgerne blevet beskattet af i alt kr. 414.118.Skatteministeriet anerkender, at der indgår moms to gange i dette beløb, hvorfor beskatningen skal nedsættes til samlet 331.350, svarende til 58 % af de samlede udgifter i det pågældende år.

Ikke grundlag for beskatning af mad- og drikkevarer

Det er endvidere konstateret, at der i de udgifter, som SKAT har gennemgået og kategoriseret som private (supermarked/dagligvarer), indgår indkøb af mad og drikkevarer i betydeligt omfang. Der henvises til det anførte ovenfor under pkt. 7 og det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte B og A af mad og drikkevarer, idet de er blevet beskattet af fri kost i de pågældende år.

SKAT har under Landsskatterets sagen udtalt (bilag 1, s. 25-26, PBS3, s. 75ff)): Afslutningsvis kan det oplyses, at B og A ikke er blevet beskattet af samtlige indkøbte mad- og drikkevarer, restaurantbesøg, toiletartikler eller rengøringsartikler for årene 20082011. Indkomstårene 20032007 er baseret på et samlet skøn, der er lavere end de konkrete ændringer for 2008-2011.

Som angivet ovenfor har SKAT fastsat de skønsmæssige forhøjelser på baggrund af konkrete udgifter, som SKAT har gennemgået for de omhandlede år. Af de gennemgåede udgifter fandt SKAT, at 68 % var af privat karakter. Dette blev så nedrundet til 60 %, jf. også bemærkningerne ovenfor.

Det er ikke korrekt, når SKAT i den citerede udtalelse for Landsskatteretten ovenfor anfører, at der ved skønnet er taget højde for, at der indgår mad og drikkevarer i de ikke-godkendte udgifter.

SKAT burde således ved den opgørelse, der danner grundlag for den skønsmæssige forhøjelse, have taget alle udgifter til mad og drikke ud, således at disse ikke indgik i de private udgifter og dermed heller ikke i den procentuelle opgørelse, der danner grundlag for den skønsmæssige forhøjelse. I modsat fald sker der en dobbeltbeskatning af sagsøgerne.

Hvis eksempelvis 20 % af de gennemgåede udgifter udgjorde mad og drikkevarer, som er omfattet af fri kost beskatningen, burde disse rettelig være medtaget som en ”erhvervsmæssig udgift” og ikke som en ”privat udgift”. Herved ville SKATs opgørelse have udvist, at gennemsnitlig 48 % af de gennemgåede udgifter var af privat karakter i stedet for 68%.

Det er således helt åbenbart, at det foretagne skøn er forkert og åbenbart urimeligt. Stikprøver af de af SKAT gennemgåede bilag viser, at SKAT ikke har taget mad og drikkevarer ud, men derimod har medregnet disse som private udgifter under Supermarked & Dagligvarer. Som eksempler kan fremhæves:

Bilag 1510 vedr. 2003, jf. bilag 30 (PBS3, s. 192), hvor det af kvitteringerne fremgår, at det meste vedrører indkøb af mad og drikkevarer, som eksempelvis mælk, frugt, sodavand, kartofler etc. Det fremgår af oversigten i bilag A (PBS3, s 220), s. 1, at disse udgifter er medtaget i sin helhed under ”supermarked & dagligvarer”.

Bilag 1686 vedr. 2004, jf. bilag 31 (PBS3, s 198), hvor det også af kvitteringerne fremgår, at en stor del af indkøbene vedrører mad og drikke, som er omfattet af fri kost beskatningen. Som det fremgår af oversigten i bilag A (PBS3, s 220), s. 6, er disse udgifter medtaget under ”supermarked & dagligvarer”.

Bilag 724 vedr. 2005, jf. bilag 32 (PBS3, s 206), hvor det også af kvitteringerne fremgår at en stor del af indkøbene vedrører mad og drikke, som er omfattet af fri kost beskatningen. Som det fremgår af oversigten i bilag A (PBS3, s 220), s. 8, er disse udgifter medtaget under ”supermarked & dagligvarer”.

Bilag 163 vedr. 2006, jf. bilag 33 (PBS3, s 211), hvor det også af kvitteringerne fremgår at en stor del af indkøbene vedrører mad og drikke, som er omfattet af fri kost beskatningen. Som det fremgår af oversigten i bilag A (PBS3, s. 220), s. 13, er disse udgifter medtaget under ”supermarked & dagligvarer”.

Bilag 206 vedr. 2007, jf. bilag 34 (PBS3, s. 216), hvor det også af kvitteringerne fremgår at en stor del af indkøbene vedrører mad og drikke, som er omfattet af fri kost beskatningen. Som det fremgår af oversigten i bilag A, s. 19 (PBS3, s. 220), er disse udgifter medtaget under ”supermarked & dagligvarer”.

Restaurantbesøg – 2003-2007

Skatteministeriet har i processkrift C bekræftet at ingen af bilagene vedr. restaurantudgifterne for 20032007 er anerkendt som erhvervsmæssige.

Idet samtlige restaurantudgifter er henført til at være privat, er der anvendt et helt andet – og i øvrigt utvivlsomt forkert – princip for disse år end i årene 20082011.

Som det fremgår af bilag 24-26 (PBS1, s. 296, s. 299 og s. 303), jf. ovenfor vedr. 2009-2011-sagerne (og bilag 21-23 (PBS1, s. 290, s. 292, s. 294) sammenholdt med bilag C (PBS1, s 371), har SKAT i disse år anerkendt en væsentlig del af restaurantudgifterne som værende erhvervsmæssige. Da SKAT selv har lagt til grund, at driften har været ens i alle de lignede år, vil der således være en formodning for, at også en væsentlig del af restaurantudgifterne i 2003-2007 har været erhvervsmæssige.

På samme måde som ved mad og drikkevarer betyder det, at SKATs skøn er for højt og åbenbart urimeligt, jf. det anførte ovenfor under pkt. 16.

Opsummerende 2003-2007

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det således gældende, at SKATs opgørelser og skønsmæssige forhøjelser for årene 2003-2007 er så fejlbehæftede, at de må tilsidesættes i deres helhed og sagsøgerne frifindes, subsidiært at sagerne skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

…”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER

Fælles for alle sagerne

Til støtte for de nedlagte påstande, gøres det overordnet gældende, at sagsøgerne med rette har fået forhøjet deres samlede skattepligtige indkomst med i alt 1.000.000 kr. i indkomstårene 2003-2007 som følge af, at de hævede kontante beløb på G1 A/S’s konto, og at selskabet afholdt private udgifter for dem i de pågældende år, samt at sagsøgerne skal beskattes af de beløb, som er tilgået sagsøgerne gennem kontante hævninger i selskabet og gennem selskabets afholdelse af sagsøgernes private udgifter i 2008-2011.

Sagsøgerne har ikke bevist, at den skønsmæssige forhøjelse for perioden 2003-2007 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

Det gøres videre gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelse for 2003-2007 og perioden 2009-2011 er opfyldt.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, hvad enten den består i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Såfremt en arbejdsgiver afholder private udgifter på vegne af en ansat, skal den ansatte altså beskattes heraf, jf. eksempelvis UfR 1998.400 H, SKM2008.613.HR, SKM2007.153.HR og SKM2005.470.ØLR.

I perioden 2003-2007 afholdt selskabet en række udgifter af privatlignende karakter. Det drejede sig f.eks. om babytøj, en bøde, herretøj, børnetøj (pigetøj), elektrisk hårklipper, lægeerklæringer, fyrværkeri indkøbt nytårsaftensdag i flere af indkomstårene, en trampolin indkøbt i en legetøjsforretning samt restaurantbesøg etc. Herudover hævede sagsøgerne en række beløb, som der ikke findes udgiftsbilag for.

I 2008 hævede sagsøgerne i alt 108.740 kr. på selskabets konto, og de foranledigede, at selskabet afholdte udgifter af privatlignende karakter for i alt 334.030 kr. (bilag B og D, perioden 2008). I indkomstårene 2009-2011 foranledigede sagsøgerne, at selskabet afholdt udgifter af privatlignende karakter for i alt 1.005.562 kr. (bilag B og C, perioden 2009-2011), og herudover hævede sagsøgerne en række beløb, som der ikke findes udgiftsbilag for. Udgifterne af privatlignende karakter drejede sig f.eks. om udgifter til hundemad, spiritus, personlig pleje, parfume, hårtørrer, ugeblade, massageapparat, dyrlæge, dagligvarer og restauranter mv. En del af indkøbene og restaurantbesøgene skete i weekenderne.

Under de foreliggende omstændigheder,

hvor sagsøgerne havde adgang til og de facto også rådede over selskabets midler,

hvor sagsøgerne forestod den daglige drift af selskabet

hvor selskabet gennem en længere periode afholdt betydelige udgifter af privatlignende karakter fordelt over talrige mindre og større dispositioner,

hvor B – på trods af sin stilling som direktør og daglig leder – ikke modtog registreret løn fra selskabet,

hvor selskabet var ejet af B’s bror, der var bosiddende i Letland, og hvor dispositionerne derfor skete i et interessefællesskab inden for en snæver familiekreds, påhviler det sagsøgerne at føre et sikkert og objektivt bevis for, at udgifterne af privatlignende karakter og de kontante hævninger i selskabet skete i selskabets interesse, og at de pågældende beløb ikke tilgik sagsøgerne, jf. bl.a. SKM2011.675.ØLR.

Sagsøgerne har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde. I den foreliggende sag gælder den af sagsøgerne omtalte formodningsregel om, at ikke fradragsberettigede udgifter anses som private, også, jf. processkrift 1, s. 5, andet nederste afsnit. Det bemærkes, at den omtalte formodningsregel er begrundet i, at en hovedaktionær normalt har kontrol over selskabet. I den foreliggende sag havde sagsøgerne netop fuld kontrol over selskabets penge.

Fælles for alle sagerne er desuden følgende omstændigheder, afsnit 4.1.1 – 4.1.3:

4.1.1 Y9-adresse

Sagsøgerne har anført, at der har været erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med selskabets anvendelse af Y9-adresse, jf. bl.a. stævningen, perioden 2008, s. 5, andet nederste afsnit f., stævningen, perioden 2009-2011, s. 6, og processkrift 1, s. 12, 5. hele afsnit.

Det bemærkes hertil, at Retten i Y16-bys dom af 1. maj 2019 bl.a. omhandlede selskabets hævdede erhvervsmæssige anvendelse af Y9-adr. Retten fandt ikke, at selskabets betaling af husleje til Y9-adresse havde været erhvervsmæssigt begrundet, hvorfor udgifterne hertil allerede derfor ikke er erhvervsmæssige. Dommen er anket til Vestre Landsret.

4.1.2 Privatforbrug

Der er enighed om, at forhøjelserne ikke er baseret på sagsøgernes privatforbrug, jf. processkrift 1, s. 4, 4. afsnit. Sagsøgerne har således frafaldet det i stævningen, perioden 2003-2007, s. 3, 6. afsnit, anførte om, at forhøjelsen af den skattepligtiges indkomst forudsætter, at SKAT kan sandsynliggøre et negativt privatforbrug.

Sagsøgernes samlede månedlige indkomst udgjorde kun 11.318,45 kr. efter skat i 2004 (bilag 3, side 1). På trods af, at dette skulle være sagsøgernes eneste indkomstkilde, brugte sagsøgerne ikke hele lønnen hver måned, og der ses ikke at være blevet brugt et realistisk beløb på dagligvarer og andre fornødenheder, hvorfor sagsøgernes privatforbrug bevismæssigt understøtter, at beløbene faktisk er tilgået dem.

Sagsøgerne har i stævningen, perioden 2003-2007, side 5, anført, at indkomsten på 20.000 kr. brutto pr. måned er tilstrækkelig til at forsørge en husstand på to personer, som har ført en almindelig beskeden livsførelse. Sagsøgerne har ikke dokumentet, at de havde en beskeden livsførelse.

Sagsøgerne har til støtte for, at B løbende optog lån hos sin bror, fremlagt et dokument (bilag 5, perioden 2003-2007), som hævdes at være en deklaration til de lettiske myndigheder (stævningen, perioden 2003-2007, side 5, sidste afsnit). Lånet er ikke bestyrket af andre objektive kendsgerninger, herunder f.eks. kontoudtog, gældsbrev eller lignende, hvorfor den ikke kan tillægges vægt ved bevisvurderingen, jf. f.eks. SKM2011.493.ØLR og SKM2004.309.ØLR.

Sagsøgerne gør i processkrift 1, s. 3, 2. afsnit f., gældende, at SKAT tidligere har bekræftet, at A har modtaget pengegaver fra sine forældre.

Sagsøgerne anfører samtidigt, at dette har været ubestridt under sagen.

Skatteministeriet har allerede i svarskriftet, perioden 2008, s. 8, side 8, nederste afsnit, og i de fire andre sager bestridt pengegaverne som udokumenterede.

Spørgsmålet har således ikke været ubestridt under sagen.

Der er intet til hinder for, at Skatteministeriet fremsætter nye anbringender ved sagens behandling ved domstolene. Som anført i duplikken, s. 2, 2. nederste afsnit, er Skatteministeriet ikke bundet af skatteforvaltningens erklæringer under sagens administrative behandling.

4.1.3 ”Personaleforenings” konto og madordningen

Som anført af SKAT (nu Skattestyrelsen) er flere af kassekredittens underliggende udgiftsbilag brugt to gange både for 2008(bilag 1, perioden 2008, B, s. 5, nederste afsnit) og perioden 2009-2011 (bilag 2, perioden 20092011, B, s. 6, andet nederste afsnit), nemlig både for betalinger på kassekreditten og på den såkaldte ”personaleforenings” konto. De omhandlede hævninger er allerede af denne grund ikke erhvervsmæssige, og må derfor anses som løn til sagsøgerne.

SKAT har ved ransagningen af G1 A/S konfiskeret en mappe tilhørende ”personaleforeningen” indeholdende kontoudtog og udgiftsbilag for hævninger på kontoen. ”Personaleforeningens” kontoen var registreret i A’s navn. Myndighederne har arkiveret mappens indhold som ”koster nr. S124”. Flere af udgiftsbilagene i mappen har SKAT konstateret som værende identiske med udgiftsbilag brugt til betalinger på G1 A/S kassekredit. SKAT har herefter påført henvisninger på kontoudtoget til bilagsnumre i G1 A/S’s bogføringssystem. Henvisninger er påført for det første på baggrund af, at de hævede beløb svarer til beløbene på de tilsvarende bilag, som har ligget i mappen, og for det andet på baggrund af at bilagene svarer til fuldstændig identiske bilag brugt i selskabets bogføringssystem (heraf numrene 96, 1290osv. som stammer fra de originale bilagsnumre i G1 A/S’ eget bogføringssystem).

Følgende udgiftsbilag er både bogført som udbetalinger på ”personaleforeningens” konto og som udgiftsbilag for betalinger på kassekreditten i 2008:

96, 576 og 672 (bilag M)

415 (bilag N)

493 (bilag O)

1230 (bilag P)

1290 (bilag Q)

Beløbene fremgår kun af SKATs liste over ikke selskabsrelaterede hævninger (bilag B, perioden 2008) én gang, og er derfor kun blevet beskattet som løn én gang. Beløbene er til gengæld blevet trukket ud af firmaet to gang, nemlig både på kassekreditten som betalinger til tredjemand og som kontante hævninger på personaleforeningen konto.

Udgiftsbilaget til betalingen på personaleforeningens konto af 11. december 2008 (bilag Q) er således identisk med det i sagen fremlagte bilag 12, perioden 2008, (regningen fra julefrokosten), og fremgår af SKATs liste over ikke selskabsrelaterede udgifter, bilag B, perioden 2008, s. 5, række 11. Udgiftsbilagene til udbetalingen fra personaleforeningens konto af 6. juni 2008 (bilag M) er identisk med hhv. perioden 2008s bilag 16, 17 og 18 (udgifterne til sommerfesten og Arrangement 1), og fremgår af SKATs liste over ikke selskabsrelaterede udgifter, bilag B, perioden 2008, s. 1, række 6, og s. 2, række 22 og 26.

Da det kan lægges til grund, at tredjemand kun har modtaget betaling af hver af udgifterne én gang, og da beløbene er hævet på hver af de to konti, er konklusionen, at en af betalingerne i hver af tilfældene er tilgået sagsøgerne. Selvom nogle af de omhandlede betalinger således måtte anses som selskabsrelaterede – hvilket bestrides – skal de alligevel beskattes som sket.

Som bilag R er fremlagt SKATs redegørelse for ikke selskabsrelaterede hævninger på ”personaleforeningens” konto i 2009-2011, hvor sagsøgerne ligeledes har trukket penge igennem ”personaleforeningens” konto. Redegørelsen var vedhæftet de originale afgørelser fra SKAT om indkomstårene 2009-2011 som bilag J.

4.2 Indkomstårene 2003-2007

Sagsøgerne har i stævningen, perioden 2003-2007, side 6 ff., gjort gældende, at de afholdte udgifter af privatlignende karakter blev afholdt af selskabet som led i 1) generel personalepleje, herunder øl og spiritus til virksomhedens bar og firmafester, 2) selskabets lejemål, som blev stillet til rådighed for selskabets kunder, samarbejdspartner mv., 3) shampoo/sæbe o.l. til brug for selskabet og selskabets ansatte, 4) diverse udgifter til selskabets reception og personalepleje, herunder læsestof, sæsonbetonet pynt mv., 5) tøj og sko til selskabets ansatte, når disses tøj blev ødelagt i forbindelse med arbejdets udførelse, 6) lejlighedsgaver og 7) restaurantbesøg, hvor der er tale om bespisning af selskabets medarbejdere i forbindelse med overarbejde.

Intet af det anførte er understøttet eller bestyrket af konkret dokumentation.

Det er karakteristisk for de ”diverse-bilag”, som de private udgifter er bogført i henhold til, at det ikke på udgiftsbilagene er anført, hvad udgiften vedrører.

Det er derfor f.eks. heller ikke muligt at konstatere, hvilken erhvervsmæssig begrundelse udgiften skulle have, jf. eksempelvis SKM2003.559.ØLR.

I relation til de påståede udgifter til 1) generel personalepleje er der ikke fremlagt nogle dokumenter, som underbygger, at de påståede personalearrangementer blev afholdt, herunder f.eks. i form af invitationer til medarbejdere, interne mails vedrørende arrangementet, mailkorrespondance med leverandører eller lignende.

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens begrundelse i afgørelserne for perioden 2003-2007 side 1323 for en udførlig gennemgang af den manglende dokumentation for de enkelte hævdede udgiftstyper.

På baggrund af ovenstående kan det lægges til grund, at sagsøgerne i 2003-2007 hævede penge på selskabets konto, og at selskabet afholdt private udgifter for sagsøgerne. Idet regnskabsmaterialet var tilsidesætteligt, og da sagsøgerne ikke har selvangivet de relevante beløb, har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes skattepligtige indkomst, jf. f.eks. SKM2006.546.ØLR

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, hvis det hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR). I modsætning til det af sagsøgerne anførte i stævningen, perioden 2003-2007, side 4, 2. afsnit, påhviler det sagsøgerne og altså ikke skattemyndighederne – at bevise, at skattemyndighedernes skøn skal tilsidesættes. Sagsøgerne har ikke løftet denne bevisbyrde.

4.2.1 Størrelsen af forhøjelserne

Sagsøgerne gør i processkrift 1, s. 14, nederste afsnit f., gældende, at der er foretaget forkerte forhøjelser for indkomstårene 2003-2007, da forhøjelserne for de enkelte år ikke kan indeholdes i de samlede bogførte udgifter for flere af årene.

Som anført i sagsfremstillingen, ovenfor afsnit 3.2, blev den skønsmæssige forhøjelse foretaget på baggrund af en gennemgang af en stor mængde bogføringsbilag mærket ”diverse bilag” fra 2003-2007, hvor SKAT ved en gennemgang af det beslaglagte regnskabsmateriale kunne konstatere, at 68 % af de gennemgåede bogførte udgifter angik beløb, som tilgik sagsøgerne enten i form af kontante hævninger, eller ved at selskabet afholdt udgifter på sagsøgernes vegne (bilag A, perioden 2003-2007). På den baggrund skønnede SKAT, at 60 % af alle udgifter bogført i henhold til ”diverse bilag”, svarende til et beløb på 1.000.000 kr. ekskl. moms, eller 1.250.000 kr. inkl. moms i 2003-2007, var tilgået sagsøgerne.

SKAT traf derfor afgørelse om at forhøje hver af sagsøgernes skattepligtige indkomst med 125.000 kr. pr. år.

Forhøjelsen svarer til ca. 58 pct. af den samlede sum af de bogførte ”diverse-bilag”, opgjort ekskl. moms som 1.000.000 kr. (forhøjelsen ekskl. moms) / 1.711.885 kr. (summen af diverse-bilag), og inkl. moms som 1.250.000 kr. (forhøjelsen) / 2.139.856,25 kr. (summen af bogførte diverse-bilag + moms).

Landsskatteretten traf afgørelse om at stadfæste den samlede forhøjelse på 1.250.000 kr. inkl. moms, men ændrede fordelingen af den samlede forhøjelse i de enkelte år ud fra forholdet mellem summen af de bogførte ”diverse-bilag” i det enkelte år og summen af ”diverse-bilag” i alt i årene 2003-2007.

Eksempelvis udgjorde summen af ”diverse-bilag” 177.766 kr. ekskl. moms i 2003, mens den samlede sum af ”diverse-bilag ” udgjorde 1.711.885 kr. ekskl. moms i 2003-2007 (bilag A, perioden 2003-2007). Herefter er (177.766/1.711.885) 10,4 pct. af den samlede forhøjelse på 1.250.000 kr. inkl. moms blevet henført til indkomståret 2003, svarende til et beløb på 64.901 kr. inkl. moms for hver af sagsøgerne.

Sagsøgerens udregninger i processkrift 1, s. 14, nederste afsnit f., er herefter mangelfulde, da der ikke er taget hensyn til det tillæg af moms, SKAT har foretaget, og som Skatteministeriet har anerkendt skal nedsættes.

Hvis den samlede forhøjelse for eksempelvis 2003 fratrækkes moms, fremkommer beløbet 129.802 * 0.8 = 103.841,6.

Hvis det samlede bogførte beløb fratrækkes de virksomhedsrelaterede udgifter fremkommer 177.766 – 54.043 = 123.723 kr. Det beskattede beløb for 2003, 103.841,6 kroner, svarer herefter til ca. 84 % af det samlede mulige beløb.

4.2.2 Madudgifter

Sagsøgerne anfører i processkrift 1, s. 17 f, at SKAT har medtaget ”betydelige udgifter” til madvarer, og henviser til enkelte bilag hvori der er medtaget udgifter til madvarer.

Det bemærkes herved, at SKAT netop ved deres skønsmæssige forhøjelser har været opmærksomme på, at en del af udgifterne var til madvarer, men at de har foretaget et samlet skøn over regnskabet, idet SKAT anfører, bilag 1, perioden 2003-2007, B, s. 26:

”Afslutningsvis kan det oplyses, at B og A ikke er blevet beskattet af samtlige indkøbte mad- og drikkevarer, restaurantbesøg, toiletartikler eller rengøringsartikler for årene 2008-2011. Indkomstårene 2003 2007 er baseret på et samlet skøn der er lavere end de konkrete ændringer for 20082011. bilag 1, s. 26, andet nederste afsnit.”

Den omstændighed, at der visse steder er medtaget madudgifter, medfører herefter ikke, at skønnet kan tilsidesættes. Der er på flere punkter foretaget et meget lempeligt skøn, hvorfor myndighederne må overlades en meget betydelig skønsmargin.

Det har således ikke været muligt for SKAT at gennemgå bilag for 1.711.885 – 1.275.825 = 436.060 kr., hvilket i sig selv kunne føre til en beskatning af dette beløb. SKAT valgte i stedet at foretage et skøn over de samlede bogførte ”diversebilag” på baggrund af den del, der i et vist omfang kunne gennemgås. SKAT fandt på baggrund af gennemgangen af de læselige bilag, at 68 % måtte anses som værende afholdt for sagsøgerne privat. Herefter nedsatte SKAT skønnet yderligere af ”forsigtighedshensyn” til 60 % af det samlede bogførte beløb, bilag 1, perioden 2003-2007, B, s. 25, 3. afsnit, hvilket beløb sig til 1.027.131 kr., hvilket yderligere blev nedrundet til 1.000.000 kr.

Det vil sige, at sagsøgerne samlet set kunne være forhøjet med yderligere 573.010,8 kr. (436.060 + 136.950,8 (8 % af 1.711.885)). Dette uden at tage højde for nedrundingen på 27.131 kr.

4.2.3 Restaurationsudgifter

Som anført af Landsskatteretten, bilag 1, perioden 2003-2007, B, s. 23, sidste afsnit, er ingen af bilagene for restaurationsudgifter i 2003-2007 blevet anerkendt som erhvervsmæssige, da ingen af bilagene er påført navne på de personer, der er blevet bespist, eller årsagen hertil.

I Landsskatterettens afgørelser for perioden 2009-2010, bilag 1, perioden 20092011, B, s. 26, oplister Landsskatteretten beløbene for de samlede restaurationsudgifter selskabet har haft i perioden 2009-2011 (som også fremgår af bilag C, perioden 2009-2011), ikke de af SKAT beskattede restaurationsudgifter, bilag 21, 22 og 23. Hvorefter anføres, at ingen af bilagene er anført hhv. navne på medarbejdere eller anledning, hvorfor Landsskatteretten ikke fandt, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse og derfor var afholdt for sagsøgerne privat. Landsskatteretten havde derfor fundet, at ingen af selskabet afholdte restaurationsudgifter skulle anses som værende erhvervsmæssige.

At skattemyndighederne kunne have beskattet sagsøgerne af alle restaurationsudgifterne i perioden 2009-2011, ændrer ikke på at, sagsøgerne er blevet beskattet korrekt i perioden 2003-2007, jf. modsat processkrift 1, s. 12, andet nederste afsnit ff.

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelser for 2009-2010, bilag 1, perioden 2009-2011, B, s. 3, er beskatningen af restaurationsudgifterne herefter ikke blevet hævet.

I øvrigt så er der, som nærmere beskrevet oven for i afsnit 4.2.2 udøvet et meget lempeligt skøn. Det forhold at enkelte restaurationsudgifter måtte anses som erhvervsmæssige, kan således ikke føre til, at skønnet tilsidesættes.

4.2.4 Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen

Sagsøgerne skal som udgangspunkt anses for skatteydere med enkle økonomiske forhold efter bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 (indkomstårene 2003-2004) og bekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005 (indkomstårene 2005-2007) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (herefter ’bekendtgørelsen’), hvorfor SKAT som hovedregel skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, 1. pkt.

Denne frist gælder dog ikke, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 3.

SKAT var derfor berettiget til at genoptage sagsøgernes skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet sagsøgerne har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de betydelige skattepligtige beløb, som tilgik dem i 2003-2007.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, stævningen, perioden 2003-2007, s. 3, 3. afsnit, at SKAT allerede var kommet til kundskab om forholdene, da der tidligere blev gennemført kontrol af selskabet regnskaber.

Det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at ændringen varsles af told -og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse, jf. § 27, stk. 2.

For afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, er det uden betydning, at SKAT tidligere har gennemført en partiel momskontrol af selskabets regnskab for perioden l. januar 2005 til 30. september 2006 (bilag 3, perioden 2003-2007), jf. modsat stævningen, s. 3. SKAT foretog udelukkende en stikprøvevis kontrol med momsmæssigt sigte, hvor SKAT bl.a. gennemgik udvalgte bilag, som selskabet havde udleveret til SKAT (bilag 3, perioden 2003-2007).

SKAT gennemførte to ransagninger i selskabets administrationslokaler i 2012. Ved begge ransagninger fandt SKAT en række af de bogføringsbilag, som blev lagt til grund for afgørelserne. Den seneste ransagning hvor SKAT kom i besiddelse af bogføringsmaterialet for 2003-2007, blev gennemført den 17. september 2012, hvorfor SKAT tidligst på dette tidspunkt var i stand til at foretage en korrekt skatteansættelse og i øvrigt konstatere, at sagsøgerne havde undladt at selvangive de omhandlede beløb.

SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 14. marts 2013 (bilag B, perioden 2003-2007), og varslede dermed ændringen af skatteansættelsen inden 6 måneder efter, at SKAT fik kundskab om, at der var grundlag for at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ændringen af skatteansættelsen blev altså varslet rettidigt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

4.3 Indkomståret 2008

Sagsøgerne har i stævningen, perioden 2008, side 4 ff., gjort gældende, at de afholdte udgifter af privatlignende karakter blev afholdt af selskabet som led i 1) generel personalepleje, herunder øl og spiritus til virksomhedens bar og firmafester, 2) selskabets lejemål, som blev stillet til rådighed for selskabets kunder, samarbejdspartner mv., 3) shampoo/sæbe o.l. til brug for selskabet og selskabets ansatte, 4) diverse udgifter til selskabets reception og personalepleje, herunder læsestof, sæsonbetonet pynt mv., 5) tøj og sko til selskabets ansatte, når disses tøj blev ødelagt i forbindelse med arbejdets udførelse, 6) lejlighedsgaver, 7) selskabets katte og hunde og 8) beplantning på selskabets adresse.

For så vidt angår de hævede beløb, i alt 108.740 kr., er det anført (stævningen, perioden 2008, side 9, afsnit 1.4), at pengene er blevet anvendt til at dække udlæg afholdt af sagsøgerne på vegne af selskabet.

Endelig har sagsøgerne i relation til udgifterne til restaurantbesøgene anført (stævningen, perioden 2008, side 9, afsnit 1.5), at der i det væsentligste er tale om bespisning af selskabets medarbejdere i forbindelse med overarbejde.

Intet af det anførte er understøttet eller bestyrket af konkret dokumentation.

Det er karakteristisk for de ”diverse-bilag”, som de private udgifter er bogført i henhold til, at det ikke på udgiftsbilagene er anført, hvad udgiften vedrører.

Det er derfor f.eks. heller ikke muligt at konstatere, hvilken erhvervsmæssig begrundelse udgiften skulle have, jf. eksempelvis SKM2003.559.ØLR.

I relation til de påståede udgifter til 1) generel personalepleje er der ikke fremlagt nogle dokumenter, som underbygger, at de påståede personalearrangementer blev afholdt, herunder f.eks. i form af invitationer til medarbejdere, interne mails vedrørende arrangementet, mailkorrespondance med leverandører eller lignende.

I forhold til udgifterne til 5) tøj, har selskabet eksempelvis afholdt udgifterne til 2 skjorter til i alt 600 kr., jakke, nederdel, skjorte/bluse, T-shirt til i alt 2.998,85 kr., pigestrik og pige skindjakke til i alt 2.300 kr., skjorte til 500 kr. og en skjorte til 650 kr. (bilag B, perioden 2008). Tøjet skulle ifølge sagsøgerne være blevet købt til ansatte, der har fået tøjet ødelagt i forbindelse med arbejdet (stævningen, perioden 2008, side 7). Dette bestrides som udokumenteret. Det forekommer usandsynligt, at de ansatte i produktionen skulle have støbt prototyper og lignende iført bekostelige skjorter, nederdele og skindjakker mv.

I forhold til udgifterne til 7) katte og hunde er det hverken dokumenteret, at selskabet ejede husdyr, eller at selskabet havde et sådant særligt behov for husdyr til skadedyrsbekæmpelse mv., at der undtagelsesvis ville være fradragsret herfor. I øvrigt bemærkes, at dyrlægeregningerne er udstedt til A til sagsøgernes privatadresse (bilag L, perioden 2008).

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens begrundelse i afgørelsens side 10 – 24, bilag 1, perioden 2008, for en udførlig gennemgang af den manglende dokumentation for de enkelte hævdede udgiftstyper.

4.3.1 Enkelte udgiftsposter

Sagsøgerne har i replikken redegjort nærmere for nogle få af de mange hundrede udgifter af privatlignende karakter, som selskabet afholdt i det omhandlede år.

Det gælder f.eks. en udgift på 16.000 kr. afholdt i december 2008, som ifølge sagsøgerne vedrørte en firmajulefrokost afholdt den 6. december 2008. Den fremlagte kvittering for udgiften (bilag 12, perioden 2008) er påført datoen ”0812-2008”, og det fremgår af kvitteringen, at beløbet på 16.000 kr. er betalt kontant. Der er altså ikke overensstemmelse mellem datoen for den hævdede julefrost og datoen på den fremlagte kvittering. Det fremgår herudover ikke af kvitteringen, hvilke varer der betales for, eller hvad udgiften nærmere angår.

Sagsøgerne har altså ikke dokumenteret, at udgiften var erhvervsmæssig.

Det samme gør sig gældende for så vidt angår kvitteringerne fremlagt som bilag 16, 17 og 18, perioden 2008. Det fremgår ikke af kvitteringerne, heller ikke ved intern påtegning i regnskabsmaterialet i øvrigt, at udgifterne skulle vedrøre en sommerfest henholdsvis et personalearrangement til Arrangement 1.

For så vidt angår udgift til fliser (bilag 20, perioden 2008), som sagsøgeren hævder er indgået i en leverance, bemærkes, at det ikke fremgår af G1 A/S’s (i øvrigt detaljerede) faktura til Y2-by Statsskovdistrikt (bilag 21, perioden 2008), at arbejdet omfattede udgifter til fliser, belægning eller lignende. Det er derfor ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at der var tale om en erhvervsmæssig udgift.

Sagsøgernes bemærkninger til forbruget af skyllemiddel og vaskepulver, herunder at der blev købt 13 flasker skyllemiddel i 2008, viser ikke, at der har været tale om en erhvervsmæssig udgift i selskabet.

I relation til udgifterne til restaurationsbesøg anfører sagsøgerne i replikken, perioden 2008, side 9, 3. afsnit, at forhøjelsen forekommer ”usystematisk”, idet de påpeger, at G1 A/S har afholdt flere restaurationsudgifter, som de ikke er blevet beskattet af. Skattemyndighederne kunne også have beskattet sagsøgerne af disse beløb. Det forhold, at sagsøgerne ikke er blevet beskattet af en delmængde af de restaurationsudgifter, selskabet har afholdt på deres vegne, er naturligvis ikke ensbetydende med, at sagsøgerne ikke skal beskattes af de resterende beløb, der er tilgået dem.

4.4 Indkomstårene 2009-2011

Sagsøgerne har i stævningen, perioden 2009-2011, side 5 ff., overordnet gjort tilsvarende anbringender gældende, som for 2008, og som der er nærmere redegjort for i afsnit 4.3 ovenfor, med tilføjelse af bemærkning om 8) beplantning på selskabets adresse.

For så vidt angår beløb, der er hævet uden underliggende udgiftsbilag, er det anført (stævningen side 9, afsnit 1.5), at pengene er blevet anvendt til at dække udlæg på vegne af selskabet.

Endelig har sagsøgerne i relation til udgifterne til restaurantbesøgene anført (stævningen, perioden 2009-2011, side 9, afsnit 1.6), at der i det væsentligste er tale om bespisning af selskabets medarbejdere i forbindelse med overarbejde.

Intet af det anførte er understøttet eller bestyrket af konkret dokumentation.

Det er karakteristisk for de ”diverse-bilag”, som de private udgifter er bogført i henhold til, at det ikke på udgiftsbilagene er anført, hvad udgiften vedrører.

Det er derfor f.eks. heller ikke muligt at konstatere, hvilken erhvervsmæssig begrundelse udgiften skulle have, jf. eksempelvis SKM2003.559.ØLR.

I relation til de påståede udgifter til 1) generel personalepleje er der ikke fremlagt nogle dokumenter, som underbygger, at de påståede personalearrangementer blev afholdt, herunder f.eks. i form af invitationer til medarbejdere, interne mails vedrørende arrangementet, mailkorrespondance med leverandører eller lignende.

I forhold til udgifterne til 5) tøj, har selskabet eksempelvis afholdt udgifterne til en skjorte og et par bukser til i alt 910 kr., en skjorte til 299,95 kr., en top og cardigan til i alt 899,25 kr., 3 skjorter til i alt 1610 kr., 4 toppe til i alt 1.149,90 kr., en top til 1599,95 kr. og et tørklæde og en jakke til 2.398 kr. (bilag B, perioden 20092011). Tøjet skulle ifølge sagsøgerne være blevet købt til ansatte, der har fået tøjet ødelagt i forbindelse med arbejdet (stævningen, perioden 2009-2011, side 7). Dette bestrides som udokumenteret. Det forekommer usandsynligt, at de ansatte i produktionen skulle have støbt prototyper og lignende iført bekostelige skjorter, toppe og jakker mv.

I forhold til udgifterne til 7) katte og hunde er det hverken dokumenteret, at selskabet ejede husdyr, eller at selskabet havde et sådant særligt behov for husdyr til skadedyrsbekæmpelse mv., at der undtagelsesvis ville være fradragsret herfor. I øvrigt bemærkes, at dyrlægeregningerne er udstedt til A til sagsøgernes privatadresse (bilag J, perioden 2009-2011).

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens begrundelse i afgørelsens side 9-28, bilag 1, perioden 20092011, for en udførlig gennemgang af den manglende dokumentation for de enkelte hævdede udgiftstyper.

4.4.1 Mad- og drikkevarer

Beskatning af personalegoder er reguleret i ligningslovens § 16. Det følger heraf, at der ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes alt sparet privatforbrug. Det fremgår herefter, at udgangspunktet for værdiansættelsen af det sparede privatforbrug er markedsværdien, jf., ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. For visse lønmodtagergrupper, som sagsøgerne ikke omfattes af, fastsætter Skatterådet hvert år normalværdier for fri kost. Efter praksis, jf. herved Den juridiske vejlebydning 2019-1, afsnit C,A.5.12.2, følger, at normalværdierne, hvor der ikke er holdepunkter for andet, kan lægges til grund ved værdiansættelser af kost og logi for andre lønmodtagergruppe.

Sagsøgerne er ved to afgørelser fra Landsskatteretten, som ikke er en del af nærværende retssag, nemlig Landsskatterettens afgørelser af 2. december 2017 (bilag T, s. 25) for A og 20. december 2017 (bilag U, s. 13) for B, blevet beskattet af fri kost efter standardsatserne fra Skatterådet. På den baggrund gør sagsøgerne gældende at der ikke er grundlag for nogen yderligere beskatning, jf. processkrift 1, s. 11, nederste afsnit f. Skatteministeriet er ikke enig i dette standpunkt.

Som det fremgår af afgørelserne, bilag T, s. 2, og bilag U, s. 3, er sagsøgerne blevet beskattet af fri kost på baggrund af de normalværdier, Skatterådet havde fastsat i perioden 2009-2011. Alle år i perioden 2009-2011 var satsen i bekendtgørelserne 70 kroner per dag, jf. bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2009-2011. Sagsøgerne er herefter begge blevet beskattet af:

2009: 25.550 kr. 2010: 25.550 kr. 2011: 25.550 kr. I alt: 76.650 kr. per sagsøger

I alt er sagsøgerne altså blevet beskattet af 153.300 kr. (76.650 * 2) i perioden 2009-2011.

I nærværende afgørelser om perioden 2009-2011 fratrak SKAT, som følge at sagsøgerne allerede var blevet beskattet af fri kost, følgende fra opgørelsen (bilag 1, perioden 2009-2011, s. 23):

2009: 83.253 kr. 2010: 74.944 kr. 2011: 49.696 kr. I alt: 207.893 kr.

SKAT har således undladt at beskatte madvarer, øl og sodavand af privatlignende karakter, som selskabet havde afholdt for sagsøgerne i perioden 20092011 for i alt 207.893 kr.

Da sagsøgerne i perioden kun er beskattet af 153.300 kr., har SKAT undladt at beskatte sagsøgerne af 54.593 kr. (207.893 – 153.300) i perioden 2009-2011.

SKAT kunne altså have beskattet sagsøgerne af 54.593 kr. mere, hvorfor sagsøgerne er beskattet lempeligt.

Allerede af denne grund kan de udgifter til madvarer, som sagsøgerne fremhæver i processkrift 1, s. 11, ikke føre til, at sagsøgernes skatteansættelser skal nedsættes.

At SKAT kunne have beskattet sagsøgerne af flere udgifter til madvarer i det foregående indkomstår 2008 kan ikke føre til et andet resultat, jf. modsat processkrift 1, s. 11, nederste afsnit.

4.4.2 Enkelte udgiftsposter

Sagsøgerne har i processkrift 1 redegjort nærmere for nogle få af de mange hundrede udgifter af privatlignende karakter, som G1 A/S afholdt i de omhandlede år.

Sagsøgerne har i processkrift 1, s. 6, 2. hele afsnit, fremlagt oversigter over beskattede udgifter i perioden 2009-2011 som bilag 12-14, med deres egne bemærkninger til flere af udgifterne. I processkrift 1, s. 10, er sagsøgerne kommet med overordnede bemærkninger til udgiftskategorierne, som er inddelt i litra AF. For udgifterne i litra A og B henvises til det ovenfor anførte herom i afsnit 4.4. For udgifterne under litra C, D og F er intet af det anførte understøttet eller bestyrket af konkret dokumentation, For udgifterne til Meldgårdvej 13, litra E, henvises til det ovenfor anførte i afsnit 4.1.1.

4.4.2 Sommerfest 2009

Det fremgår ikke af selve fakturaen fremlagt som bilag 16, perioden 2009-2011, eller ved påtegning i selskabets regnskabsmateriale i øvrigt, hvilke medarbejder der deltog, eller hvad udgiften vedrørte.

Det er derfor ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at der var tale om en erhvervsmæssig udgift.

I denne forbindelse er beskatningen for 2011 uden relevans, jf. modsat processkrift 1, s. 7, 5. afsnit.

4.4.2.2 Julefrokost

Af det underliggende bilag for udgiften til julefrokosten (bilag V) fremgår ligeledes ikke, hvilke medarbejdere der deltog, eller hvad udgiften vedrørte.

Det er derfor ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at der var tale om en erhvervsmæssig udgift.

I denne forbindelse er beskatningen for 2010 uden relevans, jf. modsat processkrift 1, s. 8, 6. hele afsnit.

Det bemærkes endvidere, at der på kvitteringen fremgår mad til 40 kuverter. Sagsøgerne anfører selv i processkrift 1, s. 9, nederste afsnit, at selskabet i årene formodningsvist havde 20-25 ansatte. Dette taler således for, at der var tale om et privat arrangement.

4.4.2.3 Arrangement 1

For udgiften til Arrangement 1 2009, som fremgår af bilag B, perioden 20092011, s. 1, række 26, bemærkes, at SKAT har bemærket, at bilaget ligeledes er brugt til at ”udbetale kontanter fra personaleforeningen”.

Sagsøgernes anvendelse af ”personaleforeningens” konto er der nærmere redegjort for i processkrift A og ovenfor afsnit 4.1.3.

Sagsøgerne har for udgiften til Arrangement 1 2009 ikke anvendt bilaget dobbelt, men der er trukket et tilsvarende beløb på personaleforeningens konto den 18. juni 2009, bilag R, s. 3. På den baggrund skal hævningen af 13.750 kr. på personaleforeningens konto føre til beskatning, uanset om udgiften er erhvervsmæssig eller ej.

For udgifterne til Arrangement 1 kan samlet bemærkes, at der på ingen af kvitteringerne er påført, hvilke medarbejdere der deltog, hvorfor sagsøgerne, uden anden dokumentation for at udgifterne var erhvervsmæssige, allerede af den grund ikke har dokumenteret, at udgifterne hertil var erhvervsmæssige.

Det bemærkes endvidere, at der den 11. marts 2009 er overført 2.750 kr. til A’s privatkonto, med teksten ”H…K” (bilag W, s. 2). Dette underbygger yderligere, at billetterne ikke er anvendt erhvervsmæssigt.

4.4.2.4 Stole og borde fra G17

Selv hvis det lægges til grund, at selskabet har haft en stand på Arrangement 2, fremgår det ikke på den underliggende kvittering (bilag X), hvad udgiften nærmere angår. Sagsøgerne har herefter ikke dokumenteret, at udgiften var erhvervsmæssig. Det bemærkes, at beløbet ved en fejl er medtaget uden moms i SKATs opgørelse, hvorfor der rettelig skulle være beskattet af et Selv hvis det lægges til grund, at selskabet har haft en stand på Arrangement 2, fremgår det ikke på den underliggende kvittering (bilag X), hvad udgiften nærmere angår. Sagsøgerne har herefter ikke dokumenteret, at udgiften var erhvervsmæssig. Det bemærkes, at beløbet ved en fejl er medtaget uden moms i SKATs opgørelse, hvorfor der rettelig skulle være beskattet af et beløb på 400 kr. i stedet for 350 kr. Sagsøgerne er derfor blevet beskattet lempeligt.

4.4.2.5 Tv

Sagsøgerne gør i processkrift 1, s. 11, gældende, at en udgift på kr. 16.250,- til et TV er afholdt i selskabets interesse. Sagsøgerne har i den forbindelse fremlagt bilag 20, som forestiller et TV ophængt i selskabets kontor.

SKAT har i deres opgørelse over ikke selskabsrelaterede udgifter påført udgiften til fjernsynet kommentaren ”Monteret i stuen på Y11-adresse”, bilag B, perioden 2009-2011, s. 9, række 19. Som bilag Y er fremlagt et billede taget af SKAT i forbindelse med ransagning af sagsøgernes private hjem på Y11-adresse. Billedet forestiller et TV ophængt i sagsøgernes private stue.

Det bemærkes herefter, at SKAT alene har beskattet sagsøgerne af ét TV. At sagsøgerne har købt flere fjernsyn og ophængt disse i selskabets lokaler, kan ikke føre til, at de ikke skal beskattes af det, der er anvendt i deres private stue.

4.4.2.6 Indkøb af skyllemiddel og vaskepulver

Sagsøgernes bemærkninger til forbruget af skyllemiddel og vaskepulver viser ikke, at der har været tale om en erhvervsmæssig udgift i selskabet. Dette særligt, når der ikke er fremlagt anden dokumentation, der viser, at selskabet stod for vask af arbejdstøj, og at der faktisk var mulighed for vask ved selskabet.

Med henvisning til bemærkningerne om den manglende erhvervsmæssige anvendelse af Y9-adresse i afsnit 4.1.1 ovenfor, bemærkes, at den hævdede vask af sengetøj mv. i forbindelse med benyttelsen heraf ikke kan anses som erhvervsmæssig.

4.4.2.7 Restaurationsbesøg

I relation til udgifterne til restaurationsbesøg anfører sagsøgerne i processkrift 1, side 12, andet nederste afsnit, at forhøjelsen forekommer ”usystematisk”, idet de påpeger, at G1 A/S har afholdt flere restaurationsudgifter, som de ikke er blevet beskattet af. Skattemyndighederne kunne muligvis også have beskattet sagsøgerne af disse beløb. Det forhold, at sagsøgerne ikke er blevet beskattet af en delmængde af de restaurationsudgifter, selskabet har afholdt på deres vegne, er ikke ensbetydende med, at sagsøgerne ikke skal beskattes af de resterende beløb, der er tilgået dem.

SKAT har i alle tilfælde foretaget en konkret vurdering post for post af, om udgifterne var erhvervsmæssigt begrundet efter princippet i statsskattelovens § 6.

De i processkrift 1 fremlagte oversigter (bilag 27-29) over restaurantudgifter med sagsøgernes egne kommentarer om, i hvilken sammenhæng udgifterne blev afholdt, dokumenterer ikke, at udgifterne blev afholdt med en erhvervsmæssig begrundelse.

For så vidt angår udgifterne til gavekort afholdt hhv. den 15. december 2010 og den 3. december 2011, begge på kr. 13.000,-, som sagsøgerne hævder er anvendt til julegaver, bestrides dette som udokumenteret. Det fremgår hverken på kvitteringerne, eller på intern påtegning i selskabets regnskabsmateriale i øvrigt, at gavekortene skulle være anvendt til julegaver.

Til de abstrakte forklaringer om i hvilke sammenhænge selskabet har afholdt sagsøgernes udgifter til restaurationsbesøg anført i processkrift 1, s. 13, nederste afsnit, bemærkes, at de enkelte udgifter konkret skal dokumenteres som værende erhvervsmæssige, og dette har sagsøgerne ikke gjort.

4.4.3 Ekstraordinær genoptagelse

Sagsøgerne skal som udgangspunkt anses for skatteydere med enkle økonomiske forhold efter bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (herefter ’bekendtgørelsen’), hvorfor SKAT som hovedregel skal afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, er det dog fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., der gælder, ”når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår.”

SKAT fremsendte forslag til ændring af skatteansættelsen for 2009-2011 den 15. marts 2013, (bilag D, perioden 2009-2011) og altså for så vidt angår indkomståret 2011 inden for fristen i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Da det er et helt tilsvarende forhold, som begrunder genoptagelsen af skatteansættelse for henholdsvis 2011 og 2009-2010, finder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., anvendelse for ændringen af skatteansættelsen for 2009-2010, jf. bekendtgørelsens § 1, stk., 1, nr. 4.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., kan der ikke afsendes varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Denne frist udløb for indkomstårene 2009 og 2010 henholdsvis den 1. maj 2013 og 1. maj 2014, hvorfor SKATs varsel med forslag til afgørelse af 15. marts 2013 blev fremsendt inden for denne frist.

SKAT var altså berettiget til at genoptage sagsøgerne skatteansættelse efter bekendtgørelsens § 1.

SKAT var imidlertid også berettiget til at genoptage sagsøgernes skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. bekendtgørelsens § 3, idet sagsøgerne har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de betydelige skattepligtige beløb, som tilgik dem i 2009-2011. Genoptagelsen blev varslet rettidigt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, idet SKAT fremsendte forslag til ændring af sagsøgernes skatteansættelse (bilag D, perioden 2009-2011) inden 6 måneder efter, at SKAT blev i stand til at foretage en korrekt skatteansættelse.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter gennemgang af selskabets bilagsmateriale fandt SKAT, at en mængde af de udgifter, som det i sagen omhandlede selskab havde afholdt, ikke var af erhvervsmæssig karakter og dermed ikke fradragsberettigede for selskabet. B og A’s skatteansættelser indkomstårene 2008-2011 blev herefter forhøjet med de af selskabet faktisk afholdte udgifter, som SKAT ikke fandt var af erhvervsmæssige samt nogen af dem foretagne kontante hævninger. For indkomstårene 2003-2007 har SKAT efter en gennemgang af en andel af selskabets bilagsmateriale foretaget en forhøjelse af skatteansættelserne efter en skønsmæssige vurdering.

I perioden 2003-2007 har selskabet betalt et antal udgifter, der efter deres karakter er private og ikke erhvervsmæssige som f.eks. fyrværkeri, en trampolin og køb af mad på restaurant. Ligesom der blev hævet kontante beløb på selskabets konto af sagsøgerne, for hvilke der ikke findes udgiftsbilag.

I 2008 blev der af sagsøgerne hævet i alt 108.740 kr. på selskabets konto. Selskabet afholdt også i dette indkomstår udgifter af privat karakter for i alt 334.030 kr. I indkomstårene 2009-2011 var dette tal 1.005.562 kr. Udgifterne drejede sig f.eks. om udgifter til hundemad, spiritus og personlig pleje. Ligesom der blev hævet kontante beløb på selskabets konto af sagsøgerne, for hvilke der ikke findes udgiftsbilag.

Retten finder, at sagsøgerne havde adgang til også reelt rådede over selskabets indestående på bankkonto og øvrige midler, idet sagsøgerne forestod selskabets drift, og at selskabet gennem en årrække har afholdt ikke væsentlige udgifter, der umiddelbart havde en privat karakter. Der er enighed om, at B ikke blev aflønnet for sin stilling som direktør og daglig leder, og at selskabet var ejet af B’s brødre.

Henset til disse omstændigheder finder retten, at forpligtelsen til at føre et sikkert og objektivt bevis for, at afholdelse af udgifterne og de kontante hævninger i selskabet skete i selskabets interesse, og at de pågældende beløb ikke tilfaldt sagsøgerne, påhviler sagsøgerne.

Retten bemærker, at sagsøgerne igennem bl.a. vidneførsel har sandsynliggjort, at selskabet afholdt en række arrangementer for de ansatte, og at der blev indkøbt effekter til selskabet som f.eks. tv. Sagsøgerne har dog ikke fremlagt dokumentation, der med sikkerhed knytter de i denne sag omhandlede udgifter til mulige personalearrangementer og indkøb til selskabet, ligesom der i forhold til de kontante hævninger har manglet dokumentation for betaling for mulige udlæg f.eks. ved bilagsmateriale. Sagsøgerne har herefter ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Det bemærkes hermed, at retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte den skatteansættelse, som SKAT opgjort som følge af B og A’s beskatning af fri kost. Retten finder således, at SKAT ved den lempelige opgørelse af forhøjelsen har taget hensyn hertil.

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse for B og A for årene 2003-2007

Retten finder, at SKAT var berettiget til at genoptage sagsøgernes skatteansættelse ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet sagsøgerne har handlet groft uagtsomt ved manglende selvangivelse af de skattepligtige beløb, som tilgik dem i årene 2003-2007. Retten bemærker herved, at den tidsmæssige betingelse for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, idet SKAT først fik kendskab til forholdene ved ransagningen i september 2012 og dermed har varslet genoptagelsen indenfor 6 måneder herefter, jf. § 27, stk. 2.

Sagsøgerne har ikke bevist, at den skønsmæssige forhøjelse for perioden 2003-2007 er baseret på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig. Der er dermed ikke ført det fornødne bevis for, at der er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT har udøvet.

Retten finder herefter, at Skatteministeriet skal have medhold i de nedlagte påstande i hver af de seks sambehandlede sager.

B og A skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er henset til sammenhængen mellem og den fælles behandling af sagerne fastsat som et fælles beløb.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 125.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret, og sagsomkostningsbeløbet er fastsat inkl. moms.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes, idet Skatteministeriet anerkender, at B og A’s skatteansættelser for indkomståret 2003 nedsættes med 12.980 kr., for indkomståret 2004 med 21.035 kr., for indkomståret 2005 med 28.434 kr., for indkomståret 2006 med 21.139 kr. og for indkomståret 2007 med 41.412 kr. og for indkomståret 2009 nedsættes med 127 kr.

B og A skal i fællesskab inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.