Byrets dom af 27. november 2013 i sag BS 159-810-2013

Parter

A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Morten Hyldgaard Schulz)

Afsagt af byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 7. maj 2013, vedrører anfægtelse af Landsskatterettens kendelse af 7. februar 2013, hvorved Landsskatteretten har anset A for skattepligtig af værdi af fri helårsbolig i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Sagsøgerens påstand er, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådighed over ejendommen beliggende ...1, i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 7. februar 2013 fremgår blandt andet følgende:

"...

Personlig indkomst

Indkomståret 2008

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, med 659.993 kr.

Indkomståret 2009

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, med 660.312 kr.

Indkomståret 2010

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, med 661.742 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klageren beskattes af rådigheden over den del af ejendommen, som han i brev af 6. april 2011 til SKAT erklærede at bebo, hvilken del passende kan ansættes til 35 m2.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS. Selskabet har siden den 1. marts 2007 været ejer af ejendommen ...1.

Klageren har siden den 1. januar 2008 været tilmeldt adressen ...1. Der er ikke tilmeldt andre på adressen.

Ejendommen er ifølge bygnings- og boligregisteret en beboelses- og erhvervsejendom på i alt 495 m2 fordelt med 303 m2 til beboelse og 192 m2 til erhverv.

Der foreligger følgende erklæring af 9. maj 2012 fra LB, ...3:

"...

Til Rette vedkomne

Undertegnede er genbo til familien LB [familien A.red.SKAT]. Gennem årerne har vi dagligt kunne iagttage familiens morgen rytme, når de 4 børn skulle transporteres til børnehaven (adressen ...4, og senere til Skolen). Det foregik i 2008 på cykel med cykelanhænger til børnene. Enten var det BA, der sammen med CA cyklede til skolen og A der afleverede de små i børnehaven, eller omvendt.

Senere da familien fik bil, har familiens morgenrytme været lidt anderledes: A pakkede bilen med børn og tasker. Hvorefter A tager af sted fra adressen ...2. BA kører børnene til skole m.m.

Om aftenen, ofte efter kl. 21 så vi en taxa aflevere A på adressen ...2, efter en lang arbejdsdag. Desuden har jeg sent aften, når vores hund skulle have sin "godnat tur" mange gange vinket til A, der kom hjem til ...2. Dog var hele familien samlet næste morgen på vej til dagens dont, på cykel til arbejde, skole eller børnehave.

Der bevidnes hermed at A har boet på ...2 sammen med sin familie i omtalte periode.

..."

Der foreligger følgende erklæring af 29. maj 2012 fra IR direktør ML:

"...

Til rette velkomne

Undertegnede er investor relation direktør i G1.

Jeg kar gennem årene 2008-2010 mange gange været på adressen ...1 og har været overalt i huset og kan med sikkerhed sige, at ingen lokaler var disponeret til privat beboelse og at lokalerne i huset var indrettet til erhverv.

Ligeledes har jeg i tidrummer 2008-2010 flere gange besøgt A på hans private adresse ...2 og kan bevidne at A har boet på adressen ...2 sammen med sin familie.

..."

Der foreligger følgende erklæring af 30. maj 2012 fra klagerens ægtefælle BA:

"...

Til den, dette må vedrøre

Som hustru og samlever til A, vil jeg med dette brev gerne bekræfte og bevidne at A har boet sammen med mig og vores 4 børn i vores hus på adressen ...2 alle dage og alle nætter, siden vi erhvervede det i 2001.

Da min mand, A søgte efter større bolig til sin virksomhed H2 A/S, fandt han boligen beliggende på adressen ...1.

Da virksomheden fik et krav om tilknytning af privatperson til adressen rådførte A og NS sig med deres advokat, der tilrådede dem til, rent formelt, at flytte deres privatadresse til ...1. Ved samme lejlighed fik de at vide, at dette var almindelig kutyme og at det ikke ville få nogle konsekvenser.

Efter denne rådgivning flyttede A sin adresse til ...1. Rent formelt havde han således nu adresse på ...1, men har altid boet hjemme hos os på ...2. Hver dag efter arbejde på ...1, er han kommet hjem til os på ...2.

Desuden har jeg opholdt mig en hel del i huset på adressen ...1 i og med at jeg også har arbejdet der, og har på intet tidspunkt igennem alle årene, set tegn på beboelse i huset. Alt boligareal på ...1 er udelukkende blevet brugt til arbejde og ikke til beboelse.

Jeg elsker min mand og vil ham gerne det bedste. Men denne udtalelse skriver jeg ud fra sandheden, og ud fra at jeg gerne vil se retfærdigheden ske fyldtes her i livet.

Ovenstående bevidnes hermed af BA.

..."

Der foreligger følgende erklæring af 22. maj 2012 fra NS:

"...

Til rette vedkommende.

Jeg kan oplyse at jeg i perioden 2003 - 2010 har drevet virksomhed sammen med A.

I 2007 købte virksomheden ...1 til brug som domicil for forretningen.

Hele købet blev håndteret af virksomhedens daværende advokat.

Advokaten var ligeledes med i bestyrelsen for et af selskaberne og var derfor en tæt og betroet rådgiver.

I forbindelse med købet rådgav Advokat virksomheden til at "pro forma" at få en ansat til at flytte adresse til ...1 for at imødekomme kravet om kombineret privat/erhvervsbrug. Dette skulle efter Advokat anvisninger være helt normal praksis og derfor ikke have nogen skattemæssige konsekvenser for den pågældende.

Jeg kan ydermere bekræfte at A på intet tidspunkt har haft privat bopæl på ...1.

..."

Der foreligger følgende brev af 6. april 2011 fra klageren til SKAT:

"...

Med hensyn til min bolig i ejendommen ...1, er forholdet det, at jeg bebor 2 værelser og har adgang til køkken, bad og toilet. Der er ikke udfærdiget nogen lejekontrakt, men der var aftalt, at den månedlige leje inkl. forbrug udgjorde kr. 3.800,- pr. måned. Hertil kom, at jeg skulle varetage forskellige viceværtopgaver, bl.a. snerydning og glatførebekæmpelse.

Det var aftalt, at lejen skulle modregnes i det private lån, som jeg havde ydet til H1 ApS.

..."

Der foreligger følgende notat af 12. maj 2012 fra LN:

"...

Notat vedr. beboelse af ...1

Da det daværende selskab H1x i 2007 erhvervede ejendommen ...1, var det alene med det formål at fortsætte selskabets drift fra denne adresse, idet de gamle faciliteter på ...5 var blevet for små.

Mit kendskab til det passerede stammer fra mit arbejde for selskabet som kommerciel og regnskabsmæssig konsulent, og deraf følgende kendskab til de involverede personer, og disses aktiviteter i selskabet.

De juridiske aspekter ved købet og anvendelsen, blev varetaget af selskabets daværende advokat, der havde været fast advokat for selskabet i flere år, og som fuldt ud kendte til såvel anvendelsen, som til ejerkredsens personlige forhold, herunder til A, idet A var direktør i selskabet.

Jeg har ikke på noget tidspunkt i købsforløbet og efterfølgende blevet gjort bekendt med, eller har hørt, at selskabets advokat er fremkommet med bemærkninger omkring boligpligten på ejendommen.

Da selskabet efter lang tid, jeg mener det var mere end 1 år efter overtagelsen, blive kontaktet af kommunen vedr. en manglende folkeregisterregistrering af en beboer på ejendommen, kontakter selskabet for at få løst problematikken.

Han meddeler efterfølgende, at det er normal praksis, at der blot tilmeldes en person på ejendommen, og at der ikke er behov for en faktisk bosættelse. Der fremkommet hverken på dette tidspunkt, eller senere en tilkendegivelse af, at denne fremgangsmåde kunne have skattemæssige konsekvenser for den tilmeldte person.

Da selskabets anden direktør NS af personlige grunde ikke havde mulighed for formelt at fraflytte sin familie, var rådet fra advokaten, at A tilmeldte sig på adressen.

Da der jo ikke var tale om en reel indflytning på ...1, opkrævede ejeren (H1x) aldrig husleje eller anden ydelse af A. Også i denne forbindelse var rådet fra selskabets advokat, at der intet skulle foretages.

Det er først i forbindelse med selskabets problemer med SKAT, at SKAT begynder at interessere sig for As selvangivelse og beskatning af fri bolig. Advokaten er på dette tidspunkt ikke længere advokat for hverken selskab eller A.

Det er uomtvisteligt, at A aldrig har haft bopæl på ...1, og at hele hændelsesforløbet alene skyldes at man fulgte en advokats anbefaling, der senere viste sig at være stærkt kritisabel.

..."

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, med henholdsvis 659.993 kr., 660.312 kr. og 661.742 kr. for indkomstårene 2008 - 2010 inkl.

Klageren har oplyst, at han kun har haft to værelser til rådighed samt adgang til køkken og bad mod en månedlig husleje på 3.800 kr. inkl. forbrug samt enkelte viceværtfunktioner. Endvidere var aftalen mellem selskabet og klageren, at betaling af husleje skete som modregning i det lån på 2 mio. kr., han havde ydet selskabet.

SKAT har i form af posteringsark modtaget oplysninger fra kurator i konkursboet H1 ApS vedrørende det lån, klageren har ydet selskabet. Der er ikke her ført nogen betalt husleje fra klageren til selskabet, men opgjort en fordring til klageren pr. 11. januar 2010 på i alt 1.975.436 kr.

SKAT har også modtaget posteringsark vedrørende klagerens mellemregningskonto med selskabet. Det fremgår heller ikke af denne kontos bevægelser, at der er ført husleje fra klageren til selskabet på kontoen. SKAT har således ikke fundet nogen dokumentation for en eventuel betaling af husleje.

SKAT har lagt til grund, at hele beboelsesdelen af ejendommen er til rådighed/fri disposition.

Kurator har endvidere oplyst, at de ikke har nogen kopi af huslejekontrakt eller ansættelseskontrakt mellem klageren og selskaberne.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, skal en hovedaktionær beskattes af værdien af fri bolig, såfremt boligen anvendes til privat beboelse af hovedaktionæren. Værdien opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 9. Værdien opgøres på følgende måde:

5 pct. af den højeste værdi af:

• • Den kontante købesum.
  • Ejendomsvurderingen for året før indkomståret.

Hertil lægges:

• • 1 pct. af den værdi, der skulle anvendes til beregning af ejendomsværdiskat, dog højst 3.040.000 kr. Værdien til beregning af ejendomsværdiskatten findes i ejendomsværdiskattelovens § 4 A.
  • 3 pct. af det beløb, som ligger ud over 3.040.000 kr.
  • Udgifter, klagerens selskab ville skulle dække, hvis han var ejer, såsom ejendomsskat, vand, renovation m.m.

Ifølge ejendomsoplysningerne er ovenstående værdier følgende:

Grundlaget er herefter den kontante anskaffelsessum, da den er højest.

Grundlag for ejendomsværdiskatten:

Grundlaget for beregning af ejendomsværdiskat er ejendomsvurderingen 2001 + 5 pct., da den er lavest.

Oplysninger fra kommunen vedrørende udgifter til ejendommen:

Opgørelse af værdien af fri bolig:

Hertil lægges de samlede løbende udgifter til kommunen:

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at klageren ikke anses for skattepligtig af værdi af fri bolig for indkomstårene 2008 - 2010 inkl.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at værdi af fri bolig for indkomstårene 2008 - 2010 inkl. nedsættes med et af Landsskatteretten skønsmæssigt fastsat mindre beløb.

Klageren er oprindeligt uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Siden 1996 har klageren beskæftiget sig med udvikling og optimering af virksomheders markedsføring på internettet i bred forstand. Der henvises til klagerens CV, der er indsendt til Landsskatteretten.

I 2001 opstartede klageren virksomheden H1xxx sammen med en forretningspartner, SS. Virksomheden blev oprettet med henblik på at yde specialistrådgivning i relation til onlineforretningsoptimering.

Oprindeligt var der tale om et interessentskab, hvor parterne hver ejede en ideel andel på 50 pct. af selskabet.

Efter at have drevet virksomhed i to år valgte klageren og SS i 2003 at starte et samarbejde med NS. Klageren og NS valgte i forbindelse hermed at stifte selskabet H1xx. Selskabet blev stiftet den 17. december 2003. Der henvises til den til Landsskatteretten indsendte selskabsrapport fra BiQ.

I perioden mellem 2003 og 2005 var der således tre partnere i selskabet. SS forlod virksomheden i 2005, hvorefter klageren og NS fortsatte som ligeværdige partnere.

Som det fremgår af den ovennævnte selskabsrapport, var selskabet H1x ejet med 50 pct. af klageren og 50 pct. af NS.

I den efterfølgende periode oplevede virksomheden en omfattende vækst, hvilket bl.a. medførte, at virksomheden i 2007 voksede til ca. 20 ansatte. Da virksomhedens daværende lokaler var blevet for små til den fortsatte vækst, besluttede klageren og NS at erhverve en villa ...1 til brug for virksomheden.

Selskabet erhvervede herefter i 2007 ejendommen beliggende ...1. Købesummen udgjorde ca. 18.700.000 kr. Huset havde tidligere været udlejet og anvendt af to-tre andre virksomheder. På erhvervelsestidspunktet var det således ikke anvendt til beboelse. Det fremgår af udskrift fra folkeregisteret, at der tidligere i 2006 havde været tilmeldt personer på adressen.

I forbindelse med selskabets erhvervelse af ejendommen optog klageren et lån på 2.000.000 kr. i sin private bolig beliggende ...2, hvor han havde boet med sin ægtefælle og fire børn siden 2001.

Beløbet blev anvendt til istandsættelse og køb af inventar m.v. i forbindelse med, at ejendommen beliggende ...1 skulle istandsættes med henblik på benyttelse af virksomheden H1x.

Efter en periode med istandsættelse m.v. blev ejendommen taget i brug som domicilejendom for selskabet.

I 2008 valgte klageren og NS at opdele H1x i en række særskilte enheder. Årsagerne hertil var, at udviklingen på området for online optimering i denne periode var i kraftig vækst. Det var klageren og NSs vurdering, at en fortsat vækst i virksomheden krævede en yderligere specialisering.

Dertil kom, at klageren og NSs arbejdsbyrde var særdeles stor på daværende tidspunkt, idet parterne personligt stod for alt salg i virksomheden og dermed i høj grad var afgørende for, at der var arbejde til virksomhedens øvrige ansatte.

Der var derfor et ønske om at udvide virksomhedens partnerkreds med en række personer, der selvstændigt kunne stå for salg og videreudvikling inden for specialområder.

Der blev som følge heraf stiftet en række særskilte selskaber i samarbejde med en række forskellige forretningspartnere. Det drejer sig bl.a. om selskabet H1.1x ApS, som blev stiftet med henblik på at udvikle området inden for trafikoptimering. Der henvises til selskabsrapport fra BiQ indsendt til Landsskatteretten.

Som det fremgår af rapporten, blev selskabet stiftet den 27. juli 2007. Som det ligeledes fremgår af selskabsrapporten, skiftede selskabet navn til H1.1 ApS pr. 12. juli 2010, og pr. 5. august 2010 blev selskabet taget under konkursbehandling.

På samme vis blev selskaberne H1.2 ApS, H1.3 ApS, H1.4 ApS og H1.5 ApS stiftet. Strategien medførte, at der blev skabt en kompliceret selskabsstruktur med H1x som moderselskab, ligesom det medførte, at der blev ansat yderligere medarbejdere, således at medarbejderstaben i 2009 udgjorde ca. 35 ansatte.

I 2008 ramte den verdensomspændende finanskrise, hvilket tillige havde en væsentlig negativ indflydelse på kerneområder.

Dertil kom, at den nye selskabsstruktur viste sig at være en hæmsko for yderligere vækst. Årsagen hertil var bl.a., fordi de nye partnere, der var blevet taget ind i datterselskaberne, ikke formåede at skabe det salg, der var nødvendigt for at skabe yderligere vækst i virksomhederne. Dertil kom, at selskabsstrukturen tillige skabte interne stridigheder mellem de nye partnere, hvilket bl.a. kom til udtryk ved rivalisering og manglende samarbejde.

Problemerne kom bl.a. til udtryk ved, at en af forretningspartnerne valgte at forlade virksomheden og i den forbindelse tog en række medarbejdere med sig og opstartede en konkurrerende virksomhed.

Som følge af problemerne valgte klageren og NS at forsøge at lukke datterselskaberne ned og samle alting i ét selskab. Med henblik herpå blev selskabet H2 A/S stiftet medio juni 2008. Der henvises til selskabsrapport fra BiQ, der er indsendt til Landsskatteretten.

I forbindelse hermed blev selskabet H1x omdøbt til H1 ApS. Selskabet ejede fortsat domicilejendommen beliggende ...1.

Der henvises til artikel fra hjemmesiden ... fra den 23. august 2010, der er indsendt til Landsskatteretten.

Det lykkedes imidlertid ikke at få vendt udviklingen, og i løbet af 2010 blev samtlige datterselskaber i koncernen taget under konkursbehandling.

For god ordens skyld kan det oplyses, at konkursboerne blev afsluttet primo februar 2012 af kurator, der konkluderede, at der ikke i forbindelse med konkursen var anledning til gennemførelse af omstødelseskrav.

Efterfølgende blev klageren og NS imidlertid tvunget til at sælge selskabet H2 A/S til en gruppe investorer via selskabet G2 ApS bl.a. på grund af en momsrestance.

I forbindelse med overtagelsen blev klageren og NS ansat i selskabet.

Ultimo 2011 blev klageren imidlertid bortvist fra sin stilling i virksomheden, idet direktionen havde den opfattelse, at klageren havde udført konkurrerende virksomhed.

Som følge af bortvisningen har klageren ikke haft adgang til de oplysninger, dokumenter m.v., som er i selskabets besiddelse. Det være sig eksempelvis oplysninger i relation til erhvervelsen og benyttelsen af ejendommen beliggende ...1. Dette har således vanskeliggjort sagens oplysning for Landsskatteretten.

Som ovenfor anført blev ejendommen beliggende ...1 erhvervet med henblik på, at ejendommen skulle fungere som domicil, ejendommen var imidlertid vurderet som en blandet benyttet ejendom med bolig og erhverv. Som følge heraf var der ligeledes bopælspligt på ejendommen.

Af det af SKAT udarbejdede sagsnotat fremgår, at den sagsbehandlende skattemedarbejder den 27. juni 2011 drøftede spørgsmålet om bopælspligt med en medarbejder fra kommunen, der oplyste, at der havde været en sag på ejendommen i relation til bopælspligten. Det fremgår ligeledes af notatet, at sagen blev lukket pr. 1. marts 2008 i forbindelse med, at klageren blev tilmeldt folkeregisteret på adressen.

Som følge af bopælspligten på ejendommen var det nødvendigt, at selskabet enten udlejede en del af ejendommen, eller at en eller flere af selskabets medarbejdere blev registreret med folkeregisteradresse på ejendommen.

Klageren og NS drøftede indbyrdes, hvorledes situationen kunne løses, og parterne rådførte sig i den forbindelse bl.a. med den daværende husadvokat for selskabet.

Konklusionen var, at der ikke umiddelbart var nogen konsekvenser forbundet med, at klageren tog proforma adresse på ejendommen. Dette er bekræftet af selskabets daværende økonomiske rådgiver i en erklæring af 12. maj 2012.

Klageren har således på intet tidspunkt beboet ejendommen, ligesom ejendommen i hele perioden har været indrettet 100 pct. til erhverv, således at reelt har rådet over hele ejendommen som erhvervsareal. Ejendommen har således heller ikke været anvendelig til beboelsesformål.

Det er tillige væsentligt at bemærke, at klageren ikke personligt har opnået nogen fortjeneste ved sin tilmelding på adressen. Dette har således ikke været med henblik på uretmæssigt at opnå sociale ydelser eller andre uretmæssige økonomiske fordele. Den eneste årsag til tilmeldingen var, at på denne måde havde mulighed for at benytte ejendommen erhvervsmæssigt. I øvrigt var det tilfældigt, at det var klageren og ikke eksempelvis NS, der blev tilmeldt folkeregisteret på ejendommen.

At klageren fysisk faktisk har beboet ejendommen beliggende ...2 i hele den periode, hvor han har været tilmeldt folkeregisteret på ...1, kan bekræftes ved en række forskellige erklæringer.

Der fremlægges erklæring af den 9. maj 2012 udfærdiget af LB. LB er genbo til familien A, hvilket tillige fremgår af erklæringen. Erklæringen bekræfter, at klageren til stadighed har beboet familiens hjem på adressen ...2.

Dette er ligeledes bekræftet af en af langvarige samarbejdspartnere, ML fra G1 Der fremlægges erklæring fra ML, der ligeledes bekræfter, dels at ejendommen beliggende ...1 alene fungerede som domicilejendom for selskabet, samt at ML gentagne gange havde besøgt A i hjemmet.

Ligeledes bekræftes hændelsesforløbet af klagerens ægtefælle, BA ved hendes erklæring af den 30. maj 2012.

Endelig skal der henvises til erklæring fra NS af den 22. maj 2012. I erklæringen bekræfter NS hændelsesforløbet.

Den 16. december 2010 henvendte SKAT sig til selskabet H1 ApS (tidligere H1x) og anmodede om fremsendelse af dokumentation i relation til en gennemgang af selskabets selvangivelse for 2009.

Det fremgår bl.a. af SKATs henvendelse, at redegørelsen bl.a. vedrørte nærmere oplysninger om lejekontrakt m.v. i relation til udlejning af ejendommen ...1 til klageren.

Den 4. februar 2011 besvarede advokat LM henvendelsen på vegne af selskabet H1 ApS. Det fremgår af besvarelsen, at selskabet på daværende tidspunkt var under tvangsopløsning, og at advokat LM ville besvare henvendelsen, når han havde modtaget materiale fra selskabet.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at skattemedarbejderen drøftede sagen med advokat LM den 11. marts 2011, der henviste hende til kurator. Skattemedarbejderen talte efterfølgende med kurator i selskabets konkursbo, der oplyste, at der ikke umiddelbart var nogen oplysninger i selskabet vedrørende udlejning af ejendommen.

Fra kurator modtog SKAT kopi af klagerens mellemregningskonto i selskabet, hvoraf det fremgik, at der ikke var betalt husleje. Herudover kunne kurator oplyse, at klageren havde et tilgodehavende på 1.975.436 kr. i selskabet, der udgjorde restbeløbet vedrørende lånet på 2.000.000 kr.

Herefter fremsendte SKAT en anmodning om oplysninger til klageren. Klageren besvarede SKATs henvendelse ved skrivelse af den 6. april 2011.

Det fremgår af klagerens besvarelse, at han på ejendommen beliggende ...1 beboede to værelser og i den forbindelse havde adgang til køkken, bad og toilet. Ligeledes oplyste klageren i skrivelsen til SKAT, at der ikke var udarbejdet nogen lejekontrakt, og at den månedlige leje inkl. forbrug udgjorde 3.800 kr. pr. måned. Endelig fremgår det af skrivelsen, at lejen skulle modregnes i det private lån på 2.000.000 kr., som klageren have ydet til H1 ApS.

SKAT afsendte herefter den 13. juli 2011 forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Af agterskrivelsen fremgår bl.a., at SKAT har lagt til grund, at klageren ikke har betalt husleje til H1 ApS. På baggrund heraf har SKAT lagt til grund, at klageren har haft hele ejendommen til sin private rådighed.

Det fremgår af forslaget til afgørelse, at klageren skulle reagere inden den 5. august 2011, såfremt der var bemærkninger til forslaget til afgørelse. Klageren reagerede imidlertid ikke inden for denne frist, hvorefter SKAT udarbejdede årsopgørelser i overensstemmelse med forslaget til afgørelse.

I den mellemliggende periode havde klageren søgt bistand hos advokat SJ, idet klageren var uforstående overfor, at han skulle beskattes af rådigheden over ejendommen. Som følge heraf tilskrev advokat SJ på vegne af klageren borgerservice pr. 1. september 2011.

Som det fremgår af skrivelsen, erklærede klageren over for borgerservice, at han i hele perioden, hvor han var tilmeldt på ejendommen beliggende ...1, reelt har haft bolig og husstand på hjemadressen beliggende ...2.

Det fremgår ligeledes, at oplysningerne til folkeregisteret om, at han var bosiddende på ejendommen beliggende ...1, var urigtige, ligesom det fremgår, at oplysningerne alene blev afgivet med henblik på, at selskabet kunne anvende den pågældende ejendom til erhvervsmæssigt formål.

Den 25. oktober 2011 anmodede folkeregisteret klagerens ægtefælle om at bekræfte oplysningerne.

På baggrund heraf indgav advokat SJ på vegne af klageren klage til Landsskatteretten over skatteansættelsen for indkomstårene 2008 - 2010.

Folkeregisteret har efterfølgende accepteret korrektionen af de forkert afgivne oplysninger, således at klageren er registreret, som om han hele tiden har beboet ejendommen beliggende ...2, hvilket er i overensstemmelse med de faktiske oplysninger, jf. den indsendte udskrift fra folkeregisteret.

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende,

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det overordnet gældende,

Det gøres ligeledes overordnet gældende, at klageren er omfattet af reglen i ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., idet ejendommen beliggende ...1 er omfattet af en lovbestemt bopælspligt.

Reglerne omkring beskatning af rådigheden af fri helårsbolig fremgår af ligningslovens §§ 16 og 16 A, idet det bemærkes, at hovedanpartshavere efter omstændighederne er omfattet af de restriktive skematiske regler.

I ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., er angivet, at såfremt ejendommen bebos med henblik på opfyldelse af en lovbestemt bopælspligt, finder bestemmelsens 2. - 11. pkt. ikke anvendelse. I dette tilfælde skal der i stedet ske almindelig udbyttebeskatning med udgangspunkt i en værdiansættelse af markedslejen ved udlejning til tredjemand.

Af boligreguleringslovens §§ 46 - 48 fremgår følgende:

"...

§ 46. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis. Dette gælder, hvad enten nedlæggelsen sker ved nedrivning, ved hel eller delvis sammenlægning af 2 eller flere boliger eller ved, at boligen helt eller delvis tages i brug til andet end beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende for enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bortset fra de i stk. 1, sidste punktum, omhandlede enkeltværelser ikke nægte samtykke efter stk. 1 til sammenlægning af boliger, når følgende betingelser er opfyldt:

a) ingen af de boliger, der tilvejebringes, må have et bruttoetageareal på mere end 130 m2,

b) boligerne skal være ledige, uden at dette skyldes opsigelse fra udlejers side, efter lejelovens § 82 eller § 83, litra a - b,

c) boligerne, hvis areal forøges, er ledige som anført under b eller beboet af brugere, der ønsker at overtage den udvidede bolig.

§ 47. Uden kommunalbestyrelsens samtykke er det ikke tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end en bolig i samme kommune. Kommunerne ... .

Stk. 2. En bolig, der hidtil har været udlejet som beboelseslejlighed, må ikke udlejes som enkeltværelser uden kommunalbestyrelsens samtykke.

§ 48. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- og tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.

Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.

..."

Det er i nærværende sag ubestridt, at klageren har været hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS. Det er ligeledes ubestridt, at han har været registreret med bopæl på ejendommen beliggende ...1.

Stridspunktet er derfor for det første, om klageren har haft rådighed over den pågældende ejendom i de omhandlede indkomstår.

I det tilfælde hvor Landsskatteretten måtte finde, at klageren har haft ejendommen til rådighed, opstår spørgsmålet, hvor stor en del af ejendommen der i givet fald har været til rådighed, samt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., idet der, jf. boligreguleringslovens §§ 46 - 48, er en lovbestemt bopælspligt på ejendommen.

Vedrørende den principale påstand fremgår det ikke nærmere af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 9, hvordan rådighedsbegrebet skal defineres.

Forarbejderne til bestemmelsen, der blev indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000, har ligeledes ikke nærmere taget stilling til rækkevidden af rådighedsbegrebet i relation til helårsboliger.

Der er således alene anført følgende i forarbejderne:

"...

Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed.

..."

Det bemærkes for god ordens skyld, at der, for så vidt angår sommerboliger, gælder en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær som udgangspunkt har den pågældende sommerbolig til rådighed.

Dette er imidlertid ikke tilfældet for helårsboliger, hvorfor det gøres gældende, at bevisbyrden for, at den pågældende lejlighed rent faktisk har været stillet til rådighed for privat benyttelse for klageren, påhviler SKAT.

Af SKATs Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.3.2. fremgår følgende:

"...

Særregelen for hovedaktionærer medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af de nævnte aktier, der beskattes. Der skal derfor ikke foretages en konkret vurdering af den faktiske anvendelse, men til gengæld skal der foretages en konkret vurdering af, om hovedaktionæren har haft rådighed over de nævnte aktiver. Se SKM2009.93.ØLR og SKM2010.831.BR.

En ansat hovedaktionær er omfattet af formodningsreglen for rådighed over sommerbolig og lystbåd. Hvis selskabet ejer en sommerbolig eller lystbåd formodes den ansatte hovedaktionær som udgangspunkt at have haft rådighed over aktivet hele året. Det er derfor hovedaktionæren, der skal afkræfte en formodning for rådighed. Reglen finder også anvendelse for andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Se LL § 16 stk. 5 og 6.

Vurderingen af rådighed er som udgangspunkt den samme, som der foretages for selvstændige erhvervsdrivende. En selvstændig erhvervsdrivende har imidlertid pr. definition altid afgørende indflydelse på egen aflønningsform, hvorimod en ansat hovedaktionær ikke nødvendigvis har det.

Hvis en hovedaktionær efter en konkret vurdering ikke anses for at have haft rådighed over selskabets bil, hus, sommerbolig eller lystbåd er han ikke omfattet af særreglen. Han er i stedet omfattet af hovedreglen og brug af selskabets aktiver skal beskattes som udbytte. Se ovenfor.

Hovedaktionæren kan også blive beskattet, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, med tilknytning til hovedaktionæren. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Se SKM2009.247.VLR.

..."

At vurderingen af, om en ejendom har været stillet til rådighed for hovedaktionæren, beror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder i den pågældende sag, fremgår tillige af en dom fra Østre Landsret, offentliggjort i SKM2009.93.ØLR.

Det fremgår direkte af Østre Landsrets præmisser i den pågældende dom, at:

"...

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

..."

Efter denne indledende passus fortsætter Østre Landsret med en indgående bedømmelse af de konkrete forhold, der var relevante i den pågældende sag. Bevisvurderingen munder ud i, at retten konkret fandt, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at lejligheden havde været stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Sagen illustrerer klart, at bevisbyrden for, at en ejendom har været til rådighed for en hovedaktionær, påhviler SKAT.

Herudover kan det konkluderes, at selv om Østre Landsret slår fast, at det ikke er en afgørende forudsætning for beskatning af rådigheden, at ejendommen rent faktisk har været benyttet, indgår dette dog som et væsentligt bidrag ved afgørelsen af, om ejendommen har været stillet til rådighed for hovedaktionæren.

Det gøres gældende, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at klageren har haft rådighed over ejendommen beliggende ...1. Det gøres ligeledes gældende, at sagens faktiske omstændigheder - som dokumenteret ved de fremlagte bilag - klart indikerer, at ejendommen har været 100 pct. erhvervsmæssigt anvendt af selskabet.

At klageren selv tilmeldte sig folkeregisteret på ejendommen og dermed afgav urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, bestrides ikke.

De oplysninger, som en skatteyder afgiver til en offentlig myndighed med henblik på at opnå en bestemt retsstilling, vil som udgangspunkt blive lagt til grund som værende korrekte. Dette gælder især i det omfang, en skatteyder på baggrund af de afgivne oplysninger opnår en særlig gunstig retsstilling. Domstolene er i disse situationer særdeles tilbageholdende med at acceptere en senere påstand om, at de afgivne oplysninger alene var afgivet på skrømt. Dette selv hvor omstændighederne i øvrigt klart indikerer proforma-hensigten. Der kan eksempelvis henvises til Rettens dom af 8. december 2011, offentliggjort i SKM2011.866.BR.

I den forbindelse bemærkes dog, at der skal foretages en sædvanlig bevisvurdering, således at der i sådanne tilfælde vil gælde en stærk formodning for, at de oplysninger, som er afgivet af skatteyder, er korrekte. Med andre ord er bevisbyrden for, at de afgivne oplysninger ikke er korrekte, derfor skærpet. Dette gælder så meget desto mere i den situation, hvor skatteyder selv står til at opnå en gunstig retsstilling som følge af de ændrede oplysninger. Der kan eksempelvis henvises til Højesterets dom af 14. september 1988, offentliggjort i U1988.906/2.

I nærværende sag er det imidlertid væsentligt at bemærke, at de urigtige oplysninger ikke blev afgivet med henblik på, at klageren kunne opnå en gunstig retsstilling. Oplysningerne blev derimod alene afgivet med henblik på den fortsatte benyttelse af ejendommen til selskabets formål.

Herudover bemærkes, at folkeregisteret ligeledes har accepteret, at oplysningerne var ukorrekte og som følge heraf har slettet den fejlagtige registrering af klageren på ...1.

Der er således i nærværende sag tale om særlige forhold, der medfører, at den normalt skærpede bevisvurdering ikke finder anvendelse.

Når der tillige henses til de fremlagte erklæringer fra både forretningspartnere, naboer, kunder og kollegaer, der samstemmende erklærer, at klageren aldrig har beboet ejendommen, gøres det gældende, at det er behørigt dokumenteret, at ejendommen ikke på noget tidspunkt har været til rådighed for klageren.

Ejendommen har således til stadighed været indrettet og anvendt 100 pct. af selskabet som domicilejendom. Det har derfor heller ikke været fysisk muligt for klageren at benytte ejendommen som bolig - selv ikke såfremt han havde haft ønske herom.

Der bør tillige henses til, at det af de fremlagte erklæringer samstemmende fremgår, at klageren blev rådet til at tilmelde sig folkeregisteret på ejendommen, idet han var af den overbevisning, at den ukorrekte registrering ikke ville få nogen konsekvenser for ham personligt. Såfremt han havde haft kendskab til skattereglerne, er det utvivlsomt, at han aldrig ville have tilmeldt sig ejendommen.

Af samme grund har der aldrig været indgået nogen lejeaftaler med selskabet. Det lån, som klageren ydede selskabet, blev anvendt i forbindelse med indretningen af lokalerne, og der har således aldrig været afdraget på lånet eller i den forbindelse modregnet leje, som anført i klagerens skrivelse af 6. april 2011.

Det gøres sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af rådigheden over ejendommen beliggende ...1.

...

Det forhold, at der ikke i selskabets konkursbo fandtes lejekontrakter eller andet, taler ligeledes afgørende for, at hele ejendommen var anvendt af selskabet. I den forbindelse bemærkes, at det har formodningen imod sig, at klageren egenhændigt kunne råde privat over ejendommen, idet han alene besad 50 pct. af anpartskapitalen i selskabet. Hans medpartner, NS, må formodes at ville have modsat sig en sådan anvendelse af ejendommen.

Dertil kommer, at NS positivt har understøttet det angivne hændelsesforløb og de faktiske forhold i sagen.

...

Det gøres i den forbindelse ligeledes gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at beskatte klageren efter de skematiske regler, idet klageren må anses for at være omfattet af bestemmelsens sidste pkt., hvorefter beskatningen alene skal ske med udgangspunkt i markedslejen, ligesom der er tale om udbyttebeskatning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 6.

Af SKATs Juridiske Vejledning afsnit C.B.3.5.3.2. fremgår følgende:

"...

Hovedaktionærer, der får stillet en helårsbolig med bopælspligt til rådighed, omfattes af den almindelige regel for udbyttebeskatning. Det vil sige, at udbyttet beskattes som aktieindkomst. Se LL §§ 16 stk. 1, 3 og 9 og 16 A, stk. 6 og PSL § 4A, stk. 1. nr.1.

Følgende to betingelser skal være opfyldte for at blive omfattet af undtagelsen:

Bopælspligten skal være fastsat af lovgivning, som fx i landbrugsloven. En bopælspligt, der er baseret på aftale, kontrakt eller lignende, er ikke nok til, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse.

Hovedaktionæren skal aktuelt opfylde bopælsforpligtelsen, altså at han faktisk bebor helårsboligen. Se pkt. 3.4.7. Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001. Har hovedaktionæren bolig i en ejendom, der tilhører selskabet, og hvorpå der er bopælspligt, vil der foreligge maskeret udbytte, såfremt lejen er fastsat til et beløb, der er mindre end hvad der kunne opnås ved udleje til tredjemand.

..."

I nærværende sag kan der altså maksimalt blive tale om en beskatning af maskeret udlodning svarende til markedsværdien af den del af ejendommen, der har været stillet til rådighed for klageren, såfremt betingelserne om henholdsvis bopælspligt og faktisk beboelse er opfyldte.

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at klageren har haft ejendommen beliggende ...1 gøres det gældende, at betingelsen om faktisk beboelse tillige må anses for at være opfyldt.

For så vidt angår betingelsen om lovbestemt bopælspligt, er denne betingelse ligeledes opfyldt. Som det fremgår ovenfor, er ejendommen beliggende ...1 omfattet af boligreguleringslovens regler, hvorfor der gælder en lovbestemt bopælspligt på ejendommen.

I det tilfælde hvor Landsskatteretten måtte finde, at klageren har haft rådighed over ejendommen beliggende ...1, skal beskatningen derfor alene ske til markedsværdien for en eventuel udlejning af den del af ejendommen, som Landsskatteretten måtte finde, at klageren har haft rådighed over, ligesom der i dette tilfælde er tale om aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 1.

Det gøres sammenfattende gældende, at der er fremlagt behørig dokumentation for, at klageren ikke på noget tidspunkt har haft ejendommen beliggende ...1 til sin private rådighed, idet ejendommen til stadighed har været benyttet 100 pct. erhvervsmæssigt af selskabet H1 ApS.

Dette er ligeledes bekræftet ved de fremlagte samstemmende erklæringer. Ved vurderingen bør ligeledes henses til, at proforma-registreringen alene er sket i selskabets interesse og således ikke i klagerens egen personlige interesse, ligesom der bør henses til, at folkeregisteret efterfølgende har accepteret, at der var tale om en fejlagtig registrering.

I det tilfælde hvor Landsskatteretten - mod forventning - måtte finde, at klageren har haft rådighed over ejendommen, gøres det gældende, at rådighedsbeskatningen alene kan ske af et væsentligt mindre areal end antaget af SKAT.

Herudover gøres det gældende, at klageren er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt., hvorefter beskatningen alene kan udgøre markedsværdien af den del af ejendommen, han har fået stillet til rådighed af selskabet, ligesom beskatningen vil have karakter af aktieindkomst.

Til uddybning af sagen kan det oplyses, at klageren er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet i København. Han tog derefter en overbygning i computerdesign, hvilket var noget nyt dengang. Han ville gerne bygge huse, der var lidt mere end normalt. Et reklamebureau spurgte imidlertid, om klageren ville være med til at starte et webbureau. Klageren var derefter med til at lave hjemmesider til store firmaer. Hjemmesiderne bestod dengang mest af information. De var en slags reklamer. Bureauet blev solgt til et svensk selskab. Klageren startede et nyt selskab. To andre selskaber deltog. Klagerens selskab stod for designdelen. Klageren fik flere opkøbstilbud, bl.a. fra et svensk selskab, som han derefter solgte til. Klageren tabte det hele efter to år. Klageren startede derefter i 2001, som decideret beskæftigede sig med onlineforretningsrådgivning. Det er en onlinestrategi, som skal understøtte forretningsstrategien. Det image, man ønsker at stå for, skal fremstå på skærmen. Onlinestrategien skal også understøtte salget. Dette kan f.eks. spare megen telefonkontakt.

Man startede i nogle lokaler ...6. Efter 5 - 6 år var der 14 - 16 medarbejdere. Det var gode tider, alle skulle have hjemmesider og salg på hjemmesiderne. Selskabet måtte have nye lokaler og fandt ejendommen på ...1. Der blev optaget et banklån på 18,7 mio. kr., og klageren optog efter krav fra banken et lån på 2 mio. kr. i sin private ejendom på ...2. Klageren var 50/50 partner med NS. Det gik godt i starten. Selskabet havde 35 - 40 kunder. Klageren og NS stod for salget. Huslejen var dyr. Der var travlt, og de to arbejdede næsten i døgndrift.

Derefter opstod spørgsmålet om, hvorvidt man for at fordele arbejdsbyrden kunne dele selskabet op i specialistområder. Resultatet blev nye selskaber, der kun arbejdede med henholdsvis IT (hjemmesider), design, analyser, strategi og trafik. Klageren og NS tog partnere ind. Der var tale om erfarne folk, men de kunne ikke sælge. Pludselig var der flere medarbejdere, flere selskaber og mange flere regnskaber. Klagerens og NSs arbejdsbyrde blev blot endnu større. Der opstod problemer med et selskab, hvor direktøren havde glemt at afregne noget moms. Klageren kontaktede SKAT og fik en afdragsordning for at få betalt momsen. Der kom også en advokat ind i billedet.

I 2010 forlangte SKAT betaling af moms inden for 6 dage tilligemed moms fremadrettet. Klageren begyndte at samle selskaberne i ét selskab. Der skulle stadig sælges, der var ansatte, der skulle have løn, og der skulle betales skat. I efteråret 2010 forlangte SKAT betaling af 1,4 mio. kr. i moms inden for få dage. Klageren ønskede investorer ind i selskabet. Han talte med LJ, der købte H1xxx for 1 kr. via et kapitalselskab G2 og overtog al gælden. Klageren og NS fik en option på op til 24 pct. af selskabet, som kunne indløses ad flere omgange. G2, hvori LJs søn LM også er medlem af bestyrelsen, var ikke interesserede i at have klageren med i H2. Hvis han selv sagde op, ville der ikke blive nogen option til klageren. Klageren ville ikke selv sige op, og i december 2011 blev klageren bortvist fra H1xxx under påstand om, at han havde startet et konkurrerende firma. G2 tilbageholdt bl.a. 3 måneders løn til klageren og tilbageholdt også personlige data, hvilket har gjort det vanskeligt for klageren. Her står baggrundssagen nu. Klageren har ikke noget arbejde. NS er også ude af og har ikke fået nogen option. G2 råder nu 100 pct. over selskabet.

Der henvises til de til Landsskatteretten udleverede oversigter over ejendommen fra 2007 og 2010.

Der var bopælspligt på ejendommene i området. Der skulle tilmeldes en privatperson på adressen. Klageren havde ikke tænkt derpå. Selskabets daværende advokat foreslog en proforma-flytning, idet der ikke ville ske noget herved. NS kunne ikke flytte af private grunde, hvorimod klageren ikke ville have problemer med en formel flytning. Klageren hørte ikke noget om den skete flytning i lang tid, men i 2010 kom der et brev fra SKAT om boligproblematikken. Selskabets bogholder LN skrev brevet af 6. april 2011, som er forelagt Landsskatteretten. Klageren tænkte ikke over, at der var problemer med det, der stod i brevet. Han skrev under, og LN sendte det ind. Klageren havde ingen økonomisk vinding ved flytningen. LJ henviste til sin søn advokat LM, der ville ordne sagen. Han var imidlertid ikke uvildig.

Da agterskrivelsen kom, blev klageren klar over, at der var noget helt galt. Han henviste til, at der er fyldestgørende dokumentation for, at klageren ikke har haft rådighed over ejendommen. Dette ses af de udleverede plancher, der viser, at der ikke er plads til, at klageren har haft rådighed over ejendommen, heller ikke over et mindre areal. Endvidere har folkeregisteret accepteret, at registreringen har været fejlagtig. I skattemæssig forstand ser man på realiteten og ikke blot på det formelle.

Sluttelig bemærkes, at Landsskatteretten ved vurderingen bør hense til de vanskeligheder, som klageren p.t. har med at fremskaffe oplysninger fra H2 A/S, henset til hans arbejdsmæssige situation.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige værdi af de i ligningslovens § 16, stk. 1, omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af ligningslovens § 16, stk. 4 - 13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010).

Hvis en ansat er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, sættes den skattepligtige værdi af en bolig, der er stillet til rådighed som led i ansættelsesforholdet, til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. ... Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. ... Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv., jf. ligningslovens § 16, stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 9, 2. - 11. pkt., nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten. 2. - 11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.

Dette følger af ligningslovens § 16, stk. 9, 1. - 3. pkt., 7. pkt., samt 10. - 13. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010). 13. pkt. i den nævnte affattelse har virkning fra indkomståret 2010, jf. lov nr. 1560 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og forskellige andre skattelove (Indberetning af indtægter fra sommerhusudlejning kombineret med forhøjet bundfradrag, ophævelse af fradrag for tobaksudgifter m.v.).

For indkomstårene 2008 og 2009 har 13. pkt. følgende affattelse:

2. - 11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo helårsboligen.

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 4, 5, 6 og 9.

Dette følger af ligningslovens § 16 A, stk. 6, 1. og 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1365 af 29. november 2010).

Det må lægges til grund, at den omhandlede ejendom hovedsageligt har været anvendt erhvervsmæssigt som oplyst. SKAT burde ved ansættelsen have taget udgangspunkt i klagerens erklæring om, at han beboede en mindre del af ejendommen. Da det efter ligningslovens § 16, stk. 9, er rådigheden over en ejendom og ikke den faktiske benyttelse af ejendommen, der beskattes, skal klageren beskattes af rådigheden over den del af ejendommen, som han i brev af 6. april 2011 til Skattecentret erklærede at bebo, hvilken del passende kan ansættes til 35 m2. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af SKAT.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet arkitekt fra Kunstakademiet. Han har en kreativ baggrund. Han startede et bureau op sammen med nogle andre i 1996. De lavede blandt andet hjemmesider. Han startede H1xxx op i 2001 inde ved ...6. Det gik godt med store kunder. Han var kreativ udviklingschef, medens hans kompagnon, NS, stod for salgsdelen. De endte med at vokse ud af lokalerne og ledte efter nye i 2006. Virksomhedens advokat, der også var bestyrelsesformand, rådgav ham vedrørende lokaleanskaffelse. Der har også været rådgivere, der har taget sig af det økonomiske. De var ikke fra start af klar over, at der skulle være tilmeldt nogen til folkeregisteret på den nye ejendom på ...1.

De fik en skrivelse fra kommunen vedrørende bopælspligt. Virksomhedens advokat anbefalede, at en af ejerne tilmeldte folkeregisteradresse rent proforma. Advokaten sagde, at det ikke betød noget. Der var et bestyrelsesmøde, hvor advokaten, NS og LN var til stede. De spurgte advokaten, hvad det betød, at man proforma anmeldte bopæl. De fik det svar, at det ikke betød noget. De overvejede måske at leje værelser ud, men der var mange ansatte, og det ville tage tid at etablere lejemål. Han var mere fokuseret på det kreative. Foreholdt, at han i brev af 1. september 2011 har skrevet til borgerservice, at det ikke var muligt at finde en lejer til lejemålet, har han forklaret, at det måske kan passe, at det ikke var muligt at finde en lejer. Han kan i hvert fald sige, at han ikke selv har forsøgt at finde en lejer, men det kan være, at LN har forsøgt at finde en. NS havde en hustru fra udlandet, hvorfor der kunne være rod med opholdstilladelsen, hvis NS ændrede sin adresse. Derfor blev det A, der registrerede sin bopæl. Det var advokaten, der stod for tilmeldingen.

Senere kom der en skrivelse fra SKAT eller kommunen omkring den omstændighed, at han havde bopæl på ejendommen. Han gik ned og bad LN om at tage sig af spørgsmålet. Der kom endnu en skrivelse fra SKAT eller kommunen. Den afleverede han også til LN. Noget senere oplyste LN, at han havde lavet det brev, der blev sendt til SKAT den 6. april 2011. LN fortalte, at brevet var drøftet med advokaten, der havde sagt ok for det. A spurgte flere gange ind til, om indholdet var OK, og fik et bekræftende svar. Han vidste godt, at det var ukorrekt, hvad der stod; men han ønskede ikke at gå mod sin bestyrelsesformand, sin kompagnon og sin økonomiansvarlige. Han stolede på, at det var det rigtige at gøre. A har ikke affattet brevet af 6. april 2011. LN må redegøre for den valgte ordlyd.

Det næste han hørte til sagen var agterskrivelsen af 13. juli 2011. På det tidspunkt var H1xxx solgt. Selskabets nye advokat lovede sig at tage sig af det. A ønskede, at man nu skulle sige sandheden til SKAT. Advokaten lavede en svarskrivelse. Efterfølgende har A kontaktet sin nuværende advokat med anmodning om at håndtere sagen.

Til oversigtstegningerne har han forklaret, at hele ejendommen fra start har været tilrettelagt til erhverv. På nederste etage lå LNs kontor. Et andet lokale blev anvendt til konference. Et tredje lokale var køkken og frokoststue. Det sidste lokale var magasin med pair m.v. Et lokale på 1. sal blev kaldt "Herreværelset", et andet kaldet "Central Station". På 2. sal var et lokale ved navn "Sleep". Den der har navngivet det, har nok tænkt, at man kunne falde i søvn over arbejdet. Lokalet har hele tiden været anvendt til kontor. Der var kreativt miljø på 2. sal. Der kom dog aldrig briks eller fodboldbord. Der var en 3-personers sofa. Etagen blev også anvendt til kunder. Han har aldrig overnattet på ejendommen. Det kunne slet ikke have ladet sig gøre. Der var ikke plads til det. Alt var brugt. Det har aldrig været på tale at anvende ejendommen privat. Der blev hele tiden arbejdet i ejendommen også i weekenderne. Der er ikke lavet interne aftaler om, at man ikke måtte anvende ejendommen privat, da det ikke har været på tale.

LJ har overtaget selskabet og benytter ejendommen den dag i dag.

NS har forklaret blandt andet, at han har haft firma sammen med A siden 2003. Det var et bureau. De var partnere og delte alle beslutninger 50/50. Jura og økonomi var de fælles om, men de havde også rådgivere på. A og han var primært kundeorienteret, de havde derfor rådgivere til at bistå med jura og økonomi.

I forbindelse med købet af ...1 blev de rådgivet af deres advokat. De overvejede ikke, at bopælspligt kunne blive et problem. De blev på et tidspunkt gjort opmærksom på, at der også skulle være en privat bopæl på ejendommen. Advokaten oplyste, at det var normal kutyme i det pågældende kvarter, at en ejer proforma rykkede sin adresse til ejendommen. Det var der angiveligt ingen problemer i. Det blev A, som blev tilmeldt, fordi vidnets hustru kom til Danmark fra udlandet, hvorfor det var væsentligt, at vidnet var samlevende med hustruen. De overvejede ikke at tilmelde en tredje person. Det var jo ikke noget reelt problem.

I 2007 var ejendommen indrettet til erhverv med kontorer og støttefunktioner fordelt på de enkelte lokaler. På 2. sal. var deres "fun-room" med bar, pool-bord, lænestol, fjernsyn, Wii m.v. Det var for at gøre det fedt for medarbejderne, selv om arbejdspladsen blev flyttet til ...1. Det er helt standard i branchen med den slags udstyr. Lokalet benævnt "Sleep" har aldrig haft en briks. Det har altid været kontor. Han husker ikke, hvorfor rummet blev kaldt "Sleep". Der var et rum på 1. sal, hvor der var en sofa, hvor medarbejdere kunne gå ind og slappe af.

A har ikke haft privat råden over nogen del af ejendommen. De kørte virksomheden professionelt. Det kom derfor ikke på tale at anvende ejendommen privat. Han husker ikke, om der var en anpartshaveroverenskomst med regulering af privat anvendelse af virksomhedens ejendom. Der var jo ingen privat anvendelse.

LN har forklaret blandt andet, at han uddannet cand.merc. og har i mange år arbejdet i G3. På et tidspunkt var han med til at stifte en økonomisk rådgivningsvirksomhed. A og NS tog kontakt til dem, og han kom til at virke som økonomiansvarlig i H1xxx. Han havde sin gang i virksomhedens lokaler på ...1.

As opgaver i virksomheden var kundekontakt og kundehvervning. A udviklede også nye produkter og stod for salg af disse. As styrke var hans kreativitet. Det var A, der havde den onlinemæssige tyngde. Økonomi og jura var absolut ikke noget, som A tog sig af.

I forbindelse med erhvervelsen af ejendommen på ...1 blev A og NS bistået af firmaets advokat og bestyrelsesformand. Vidnet vurderede, hvor meget de havde råd til. Da købsbeslutning var truffet, var det advokaten, der tog sig af handlens afvikling. Spørgsmålet om bopælspligt opstod først senere.

Et års tid efter indflytning kom en henvendelse fra kommunens folkeregister. De forelagde problemstillingen for firmaets advokat, der forklarede, at man måtte indsætte en person som bopælshaver. Det blev A. De fik at vide, at der bare skulle ske en tilmelding, så var den sag ude af verden. Det havde aldrig været på tale at ejendommen skulle kunne benyttes erhvervsmæssigt. I 2010 var man oppe på 32 ansatte i lokalerne. Det ville hverken af pladsmæssige eller indretningsmæssige hensyn være muligt at lade A bebo en del af ejendomme.

Ejendommens 2. sal var forsynet med et kontor til A og NS. Et andet lokale blev anvendt til forsøg eller test af hjemmesider. Der var indrettet et kreativt miljø på resten af etagen, hvor man kunne trække sig tilbage, når man skulle tænke vilde tanker. Der var ikke toilet på 2. sal, og der har ikke været indretninger, som kunne anvendes til overnatning.

Brevet af 6. april 2011 til SKAT kender vidnet godt. SKAT havde spurgte til lejemålet og nogle a-indkomstforhold. Vidnet selv har lavet den første del af brevet. Advokaten har formuleret oplæg til den sidste del. Han afleverede brevet til A. Vidnet var klar over, at det, der er anført i brevets næstsidste afsnit, ikke var sandt. Han mente, at det måtte være advokatens ansvar, at der stod, hvad der stod. Vidnet har ikke overvejet, at det kunne være problematisk. A skrev bare brevet under. Der var ikke nogen drøftelse af det. A har formentlig forstået det, men har nok ikke reflekteret nærmere over det.

I dag har man rent praktisk gjort det på den måde, at man jævnligt annoncerer beboelseslejlighed til leje til en meget høj leje. Der er ingen, der har tilbudt at leje lejemålet.

LF har forklaret blandt andet, at han er programmør, der blev ansat H1xxx i oktober 2007. Han var i virksomheden til juli 2010. Hans arbejdsplads var på ...1.

De i sagen fremlagte oversigtstegningerne svarer i det væsentlige til virkeligheden på ejendommen. På 2. sal var der to kontorer, et lille thekøkken og et hyggerum med poolbord, fjernsyn og sofa. Vidnet har ikke kendskab til, at A nogensinde har overnattet på ejendommen. A har aldrig benyttet lokalerne privat. Alle lokaler havde navne. Navnene var valgt med humor.

Da vidnet blev ansat var der vel 10-12 medarbejdere. Løbende kom der flere ansatte til. Det var især det første 1 1/2 år, der kom flere til. Efter 1 1/2 år var de vel 15-20 medarbejdere. Der var en stor udskiftning på sælgersiden. Da de var flest, var de vel 25 medarbejdere.

ML har forklaret blandt andet, at han arbejder i G1 som direktør. Han arbejder i diverse advisory boards, herunder i H1xxxs. Han har kendt A i 13 år også privat. H1xxx var interesseret i at sælge oplæg til G1. Også i den forbindelse har han haft med A at gøre.

De fleste møder med A og NS blev holdt på ...1. Oversigtstegningerne i sagen er retvisende. Lokalerne havde specielle navne. På øverste etage havde de et rum, hvor medarbejderne kunne spille pool og Play Station.

Vidnet har aldrig haft indtryk af, at nogen har boet på ejendommen. Den øverste etage var alene indrettet med mødelokaler og til spil og lignende.

Det er vidnets indtryk, at A altid har boet hjemme sammen med sin hustru og børn. Vidnet er kommet privat i hjemmet.

LB har forklaret blandt andet, at hun kender A som sin genbo på vejen. Hun husker ikke hvor længe, de har været genboer, men det er mange år. A har boet på ejendommen i alle årene. Hun har jo set ham hver morgen, når bilen og børnene pakkes. Af og til er hun blevet vækket om natten, når A er kommet sent hjem i en taxa.

BA har forklaret blandt andet, at hun er gift med A. De har været gift i 25 år. Hun arbejder med personaleledelse og har arbejdet i H1xxx fra 2009 til 2011. Hun og A har 4 børn.

I H1xxx har hun arbejdet i stueetagen og på 1. sal. Hun forestod introforløb og medarbejderudviklingssamtaler. Derudover har hun taget sig af arbejdsmiljøspørgsmål og lignende. A tog sig af det kreative og alt inden for it. A har aldrig taget sig af økonomi.

I forbindelse med købet af ejendommen har vidnet fulgt med fra sidelinjen. Hun og A har altid boet sammen. De har ikke været fra hinanden en eneste nat.

Forevist oversigtstegninger har vidnet forklaret, at det primært var NS og A, der stod for indretningen. 2. sal blev benyttet til møder og afslapning. I rummet benævnt "Sleep" har der alle dage været et bord, nogle små reoler og en stol. Der har aldrig været en seng i rummet. Der har aldrig været en seng noget sted i ejendommen. Det hele var indrettet som kontormiljø. Man ville ikke kunne sove på sofaen på 2. sal. Det var ikke en sovesofa.

Hun var ikke klar over, at A blev tilmeldt med ...1 som sin bopæl.

Parternes synspunkter

A  har procederet i overensstemmelse med følgende anbringender, der fremgår af påstandsdokument af 6. november 2013:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over ejendommen beliggende ...1, jf. Ligningslovens § 16, stk. 9, idet han ikke på noget tidspunkt har haft den pågældende ejendom til sin rådighed,

idet ejendommen til stadighed i den periode, hvor ejendommen var ejet af selskabet H1 ApS har været benyttet 100 % erhvervsmæssigt af selskabet.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

Det retlige grundlag

Reglerne omkring beskatning af rådigheden af fri helårsbolig fremgår af Ligningslovens § 16 og 16 A, idet det bemærkes, at hovedanpartshavere efter omstændighederne er omfattet af de restriktive skematiske regler.

Det er i nærværende sag ubestridt, at A har været hovedanpartshaver i selskabet H1 ApS. Det er ligeledes ubestridt, at han har været registreret med bopæl på ejendommen beliggende ...1.

Stridspunktet er derfor, om A har haft rådighed over den pågældende ejendom i de omhandlede indkomstår.

Det beror på en konkret vurdering, om en ejendom har været stillet til rådighed for hovedaktionæren, jf. bl.a. SKM2009.910 [SKM2009.93.ØLR.red.SKAT]. Det fremgår direkte af Østre Landsrets præmisser i den pågældende dom, at:

"...

Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selvfore til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.

..."

Efter denne indledende passus fortsætter Østre Landsret med en indgående bevisbedømmelse af de konkrete forhold, der var relevante i den pågældende sag. Bevisvurderingen munder ud i, at Retten konkret fandt, at Skatteministeriet havde løftet bevisbyrden for, at lejligheden havde været stillet til rådighed for hovedaktionæren. Sagen illustrerer klart, at bevisbyrden, for at en ejendom har været til rådighed for en hovedaktionær, påhviler SKAT. Herudover kan det konkluderes, at selvom Østre Landsret slår fast, at det ikke er en afgørende forudsætning for beskatning af rådigheden, at ejendommen rent faktisk har været benyttet, indgår dette dog som et væsentligt bidrag ved afgørelsen af om ejendommen har været til rådighed for hovedaktionæren.

Det gøres gældende, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at A har haft rådighed over ejendommen beliggende ...1. Det gøres ligeledes gældende, at sagens faktiske omstændigheder som dokumenteret ved de fremlagte bilag - klart indikerer, at ejendommen har været 100 % erhvervsmæssigt anvendt af selskabet.

At A selv tilmeldte sig Folkeregisteret på ejendommen. og dermed afgav urigtige oplysninger til offentlige myndigheder, bestrides ikke.

I nærværende sag er det imidlertid væsentligt at bemærke, at en offentlig myndighed - Folkeregisteret - har anerkendt, at oplysningerne var ukorrekte og som følge heraf har slettet den fejlagtige registrering af A på ...1, ...

På denne baggrund gøres det gældende, at der i det hele skal ses bort fra A erklæring til SKAT af den 6. marts 2011, jf. bilag i 1. Som ovenfor anført var erklæringen ikke udfærdiget af A  personligt, ligesom han var blevet rådgivet om at underskrive og afsende den til SKAT, jf. bl.a. de afgivne erklæringer herom, ...

Når der tillige henses til de fremlagte erklæringer fra både forretningspartnere, naboer, kunder og kollegaer, der samstemmende erklærer, at A aldrig har beboet ejendommen, gøres det gældende, at det er behørigt dokumenteret, at ejendommen ikke på noget tidspunkt har været til rådighed for A.

Ejendommen har således til stadighed været indrettet og anvendt 100 % af selskabet som domicilejendom. Det har derfor heller ikke været fysisk muligt for A at benytte ejendommen som bolig - selv ikke såfremt han havde haft ønske herom, jf. også indretningsoversigterne, ...

Det gøres sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over ejendommen beliggende ...1.

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med følgende anbringender, der fremgår af svarskrift af 24. juni 2013:

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren for indkomstårene 2008 til 2010 fik stillet en del af helårsboligen på ...1 til rådighed af H1x, hvorfor værdien heraf skal med regnes ved opgørelsen af hans skaftepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 10.

Beskatning forudsætter efter bestemmelsens ordlyd alene, at ejendommen har været stillet til hovedaktionærens rådighed. Det er altså ikke en betingelse for beskatning, at hovedaktionæren faktisk har benyttet ejendommen, jf. SKM2009.558.HR, SKM2009.93.ØLR og SKM2012.1.ØLR. Det er alene muligheden for at disponere over ejendommen (eller en del heraf), der er afgørende.

Det gøres gældende, at en del ejendommen, skønsmæssigt opgjort til 35 m2, har været stillet vederlagsfrit til rådighed for sagsøgeren i indkomstårene 2008 - 2010 af selskabet H1x (senere H1 ApS), i hvilket selskab sagsøgeren var hovedanpartshaver. Sagsøgeren har selv til to offentlige myndigheder erklæret (kommunen ... og SKAT ...), at han har haft rådighed over en del af ejendommen, og sagsøgeren er således blevet korrekt beskattet i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Det anførte understøttes af, at ejendommen ifølge H1 ApS egne plantegner over delvist var indrettet med til privat brug ... Af plantegningen fremgår bl.a., at et værelse benævnt "sleep" på 2. salen var indrettet med permanent mulighed for overnatning, ligesom at 2. salen i øvrigt var indrettet med rekreative formål for øje. Den i øvrigt udpræget rekreative indretning af ejendommens 2. sal, ses i al væsentlighed bibeholdt i samtlige de relevante indkomstår ...

Hertil kommer, at ejendommen ifølge oplysninger i BBR (bilag C) i helt overvejende grad er en beboelsesejendom med et boligareal på 303 m2, svarende til Ca. 3/5 af det samlede areal og bopælspligt.

Det forhold, at en del af ejendommen kunne anvendes til beboelse, er i øvrigt i overensstemmelse med, at sagsøgerens advokat i brev af 1. september 2011 ... tilkendegav, at selskabet forinden, at sagsøgeren tilmeldte sig ejendommen som bopælsadresse, havde forsøgt at finde en lejer, men at dette blev opgivet, idet "det ikke var muligt at finde en lejer til lejemålet, der ville betale en markedsmæssig leje".

Ovennævnte forhold taler selvstændigt for, at en del af ejendommen reelt stod til rådighed for privat benyttelse/beboelse.

Som anført ovenfor har sagsøgeren selv registreret sig med bopæl på adressen, og selv i brev af 6. marts 2011 ... oplyst til SKAT, at han konkret beboede to værelser i ejendommen, og at han havde adgang til køkken og bad. Disse oplysninger er afgivet til 2 offentlige myndigheder.

Oplysninger og erklæringer afgivet til offentlige myndigheder tillægges i praksis afgørende vægt ved bevisvurderingen, jf. UfR 1988.906/2 H, UfR 2007. 1495 H og SKM2012.601.ØLR. Dette erkender sagsøgeren også på side i 5 i stævningen, hvor det anføres, at sagsøgerens bevisbyrde skærpes.

Sagsøgeren gør dog gældende, at denne skærpede bevisbyrde ikke finder anvendelse. Til støtte herfor anfører sagsøgeren:

"...

I nærværende sag er det imidlertid væsentligt at bemærke, at de urigtige oplysninger ikke blev afgivet med henblik på, at A kunne opnå en gunstig retsstilling. Oplysningerne blev derimod alene afgivet med henblik på den fortsatte benyttelse af ejendommen til selskabets formål.

..."

Det af sagsøgeren anførte bestrides. H1 ApS (og selskabets datterselskaber) kunne som en konsekvens af de urigtige oplysninger fortsætte med at benytte ejendommen erhvervsmæssigt, uden at H1 ApS samtidig skulle leje en del af ejendommen ud til beboelse. Sagsøgeren har derfor i sin egenskab af hovedanpartshaver i selskabet opnået en gunstig retsstilling.

Det er derfor åbenbart urigtigt, når det i svarskriftet gøres gældende, at der i nærværende sag skulle være tale sådanne særlige forhold, der medfører, at den normalt skærpede bevisbyrde i denne type af sager ikke finder anvendelse.

Det påhviler således sagsøgeren at afkræfte den i sagen skærpede formodning for, at han i modstrid med hans egen erklæring herom ..., ikke har haft rådighed over en del af ejendommen.

Denne meget tunge bevisbyrde er ikke løftet.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at de ... fremlagte erklæringer ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning. Erklæringerne er indhentet efter at skattesagen tog sin begyndelse, og de pågældende afsendere har ingen forudsætninger for at udtale sig om ligningslovens rådighedsbegreb.

Nærværende sag drejer sig alene om, hvorvidt at sagsøgeren har haft råderet over en mindre del af ejendommen. Hvorvidt sagsøgeren rent faktisk har benyttet et eller flere værelser i ejendommen er derimod ikke relevant.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsskatterettens afgørelse er alene anfægtet for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt A som hovedaktionær i H1 ApS (tidligere H1x) har haft privat rådighed over 35 m2 af den selskabet tilhørende ejendom beliggende ...1.

Det er i retspraksis vedrørende beskatning af fri helårsbolig fastslået, at beskatning af en hovedaktionær er betinget af, at boligen har været stillet til aktionærens private rådighed, hvorved ikke kræves, at aktionæren faktisk har benyttet helårsboligen privat. Den omstændighed, aktieselskabet har ejet helårsboligen kan ikke i sig selv føre til, at aktionæren har haft rådighed over boligen, hvorfor spørgsmålet må afgøres efter en konkret vurdering.

A, LB, ML, BA, NS og LN har for retten afgivet forklaringer, der er i overensstemmelse med de oplysninger, som de afgav til Landsskatteretten. For retten er der supplerende afgivet forklaring af vidnet LF, der i det væsentlige har forklaret i overensstemmelse med de øvrige.

Retten finder det efter de samstemmende forklaringer bevist, at A ikke faktisk har benyttet ejendommen privat. Retten tiltræder på denne baggrund, at Landsskatteretten ikke har lagt til grund, at As faktisk rådede privat over ejendommen.

Ved afvejningen af sagens faktum har Landsskatteretten heroverfor lagt vægt på As eget brev af 6. april 2011 til SKAT, hvorved A konkret har erklæret at råde privat over en mindre del af ejendommen. Landsskatteretten har herefter vurderet, at A skal beskattes af privat rådighed over 35 m2 af ejendommen.

Der er for retten ikke fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte denne afvejning og vurdering. Retten har herved lagt vægt på, at brev af 6. april 2011 er afgivet af A til brug for SKATs vurdering af forhold vedrørende hans personbeskatning, og at brevet konkret og utvetydigt fastslår eksistensen og omfanget af en privat råden.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostninger

Ved udmåling af sagsomkostninger har retten lagt vægt på sagens udfald og økonomiske værdi, der er ansat til ca. 100.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 25.000 kr.