Byrets dom af 27. august 2019 i sag Retten i Glostrup, BS-10349/2018

Print

SKM2019.419.BR

Relaterede love

Renteloven
Ligningsloven
Virksomhedsskatteloven
Statsskatteloven

Relaterede retsområder

Skatteret

Resumé

Sagen udsprang af, at skattemyndighederne havde nægtet fradrag for et meget stort antal bogførte udgifter i sagsøgerens revisionsvirksomhed. I den forbindelse blev han desuden beskattet af fri bil. Det var alene 5 forhold, som sagsøgeren indbragte for domstolene. For det første, andet og tredje gjorde sagsøgeren gældende, at der var fradragsret for udgifterne til et weekendophold på et hotel i Tyskland, en tur til motorløb i Y14 og en tur til OB-Brøndby, fordi der var tale om forretningsudvikling og/eller repræsentation. Retten tiltrådte, at der var tale om private udgifter, som følgelig ikke var fradragsberettede. For det fjerde gjorde sagsøgeren gældende, at der var fradrag for indkøb af to fjernsyn, som ifølge sagsøgeren blev anvendt dels på hjemmekontoret, dels på virksomhedsadressen. Retten tiltrådte, at der ikke var fradragsret, dels fordi sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han opfyldt betingelserne for at fradrage udgifter til kontor i hjemmet, dels fordi han ikke havde godtgjort, at det andet fjernsyn blev anvendt i virksomheden. For det femte anfægtede han beskatningen af fri bil. Køretøjet var anvendt til de nævnte ture til Tyskland m.v., og retten fandt derfor, at der var en stærk formodning for, at han havde rådighed over køretøjet også til privat brug. Denne formodning var ikke afkræftet ved fremlæggelse af mangelfulde kørselsregnskaber, og beskatningen var derfor sket med rette. Endelig fandt retten ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes skønsmæssige fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. På den baggrund blev ministeriet frifundet.

Parter

A

(v/adv. Christian Falk Hansen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Tim Holmager)

Afsagt af Byretsdommer

Henrik Munkholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 23. marts 2018. Sagen vedrører Landsskatterettens afgørelse af 3. januar 2018 og drejer sig om beskatning af værdi af fri bil, og beskatning af autoudgifter, samt udgifter til rejser m.v. i sagsøgers revisionsvirksomhed.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 188.068 og at skatteansættelsen for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 45.466.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 henvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den principale påstand er opgjort sådan:

Indkomståret 2008

Ikke grundlag for beskatning af fri bil                                            163.825 kr.

Udgifter til fjernsyn til kontorer                                                         9.998 kr.

Udgifter til Y14-tur den 12. – 16. juni 2008

Fradragsberettiget med 25 % som repræsentationsudgifter                  3.997 kr.

Udgifter til fodbold-tur til Y1-by den 5. oktober 2008                              592 kr.

Udgifter til ophold i Y2-by den 24. – 26. oktober 2008                9.656 kr.

Samlet nedsættelse i indkomståret 2008                                         188.068 kr.

Indkomståret 2009

Ikke grundlag for at tilsidesætte privat/erhvervsmæssig

Fordeling af biludgifter                                                                       45.466 kr.

Samlet nedsættelse i indkomståret 2009                                             45.466 kr.

Det fremgår af sagen, at A siden 2004 har drevet selvstændig revisionsvirksomhed på adressen Y3-adresse.

SKAT foretog en gennemgang af A’s revisionsvirksomhed for indkomstårene 2008 og 2009. Den 3. september 2012 traf SKAT afgørelse vedrørende blandt andet en række fejl og mangler omkring fradrag for udgifter af privat karakter.

A påklagede på flere punkter denne afgørelse til Landsskatteretten, som den 3. januar 2018 traf afgørelse i sagen. Denne afgørelse er fremlagt i ekstraktens side 11. Heraf fremgår blandt andet:

”…

Faktiske oplysninger

Klageren er uddannet revisor og i år 2004 startede selvstændig revisionsvirksomhed. I det første år udgjorde omsætningen ca. kr. 500.000. Klageren har siden opstarten udvidet virksomheden, således at den i dag udover ham selv består af to fuldtidsansatte og et par deltidsansatte. Virksomhedens omsætning udgør i dag mellem 3 og 3 1/2 mio. kr. årligt. Klagerens revisionsvirksomhed – G1 drives fra et kontorfællesskab på adressen Y3-adresse. Kontorfællesskabet kaldes udadtil G2.

Klageren har i indkomstårene 2008 og 2009 fratrukket en række udgifter, der efter SKATs opfattelse har privat karakter. Klageren har fremlagt råbalance for indkomstårene 2008 og 2009, kørselsregnskab samt skemaer 1-11 med specifikation af de påklagede udgifter:”

Landsskatterettens afgørelse

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR. Bevisbyrden skærpes bl.a. i det tilfælde, hvor udgifterne har privat karakter. Der skal foretages en konkret vurdering af virksomheden og udgifterne.

I overensstemmelse med klagerens oplysninger lægges det til grund, at klageren driver en selvstændig revisionsvirksomhed fra et kontorfællesskab, der udadtil kaldes G2. Klageren har fratrukket udgifter, som er nærmere specificeret i bilagsskemaer 1-11. Klagerens repræsentant har beskrevet forhold omkring udgifter og fremlagt bilag 2-34 i sagen og klassificeret udgifter som repræsentationsomkostninger, rejseudgifter, skattefri kørselsgodtgørelse, benzinudgifter, markedsføringsudgifter, personaleudgifter, arbejdsværelse på privatadressen, transportudgifter, udgifter til køb af bøger, møbler, mad, drikke og en række andre udgifter.

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Hvis der i forbindelse med en afholdt rejse har været et turistmæssigt islæt, skal der foretages en konkret vurdering af, om rejseudgifterne er fradragsberettigede. Der må ved vurderingen lægges vægt på opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, ligesom der kan lægges vægt på, om der har deltaget ægtefæller eller ej. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.62.ØLR.

Det er Landsskatteretten opfattelse, at klagerens ægtefælles eventuelle virke som HR-ansvarlig for personalerelationer ikke gør, at det er erhvervsmæssigt begrundet, at ægtefællen har deltaget visse af de omhandlede rejser.

Bilagsskema 3 for år 2008

Vedr. pkt. 1 27

Det fremgår af skemaet, at udgifterne er afholdt til dækning af pistolskydning, fodboldarrangement, pokalarrangement, restaurationsbesøg, ophold og forplejning på en hotel, fodboldtur til Finland, fodboldtur til Y1-by, frokostarrangement, indkøb af portvin og brunch på Y4, der er bogført under konti "Projektomkostninger". Klagerens repræsentant har i sin klage klassificeret udgifterne som repræsentationsudgifter i forbindelse med pleje af virksomhedens kunder ML og IJ.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens relation med ML og IJ er præget af gensidig begunstigelse med invitationer parterne imellem, der klart er mere omfattende end en almindelig forretningsforbindelse forudsætter. Det er henset til omfanget af udgifter sammenholdt med størrelsen af klagerens indtægter fra ægteparrets virksomheder, at deltagelse i arrangementer udgør klagerens og ægteparrets privat interesse for fodbold, samt at børn deltager i nogle arrangementer. Henset til karakter af arrangementer og udgifter må det antages, at der er tale om private udgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Bilagsskema 4

Vedr. pkt. 1 16

Det fremgår af skemaet, at udgifter er afholdt til herrejulefrokost, Y14 tur, casino-arrangement, bryggerkursus, Tur 1 arrangement i Ungarn, bespisning og biograftur, landskampsarrangement, arrangementer i forbindelse med klagerens ferie i Italien, vinseminar, fodboldarrangementer, en kasse champagne, taxa, middagsarrangementer i Y5, G3 arrangement samt udgifter til vin, øl og drinks i forbindelse med klagerens deltagelse i kurser for revisorer.

Klagerens repræsentant nævner i klageskrivelsen, at udgifterne er afholdt i forbindelse med repræsentations- og personalearrangementer.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er fradragsberettigede som personaleomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er henset til karakter af udgifter og deltagerkreds.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne i skema 4 er fradragsberettigede som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4. Det er henset til karakter af udgifter, idet udgifter til rejser, transport, mad, drikke og underholdning som udgangspunkt må anses for private udgifter. På det foreliggende grundlag kan det ikke anses for dokumenteret, at udgifterne er berettiget til fradrag som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4. Det er lagt vægt på, at der mangler korrekt specificerede bilag, der opfylder dokumentationskrav til repræsentationsudgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

...

Bilagsskema 8

Pkt. 1-21

Det fremgår af skemaet, at udgifter er afholdt til indkøb af fjernsyn, tagbøjler, tre cykelholdere, softwareopdatering til bil, kostvejledning til klagerens ægtefælle, Y5-kort, vin, skærmbriller, maleri, fatboy-hængekøje, gasovn og hockey-kontingent.

Klagerens repræsentant forklarer, at udgifterne er dels afholdt til firmaets bil Bil 1 og dels som en led i personalepleje, dels som kontorartikler, dels som repræsentationsudgifter.

Alle udgifter i pkt. 1-21 er detaljeret gennemgået i SKATs supplerende udtalelse 23. juni 2014 samt supplerende udtalelse af 21. marts 2017.

På det foreliggende er det Landskatterettens opfattelse, at klageren hverken har påvist sammenhæng mellem udgifterne og klagerens revisionsvirksomhed eller dokumenteret fradragsret efter regler for personaleudgifter og repræsentationsudgifter. Det er bl.a. ikke dokumenteret, at bogførte udgifter til Body-Sessions hos JP udgør en generel ordning for alle ansatte i virksomheden. Det henvises til gennemgang af reglerne ovenfor i denne afgørelse samt SKA Ts begrundelse i SKATs udtalelse af 23. juni 2014 samt supplerende udtalelse af 21. marts 2017, som Landsskatteretten kan tilslutte sig.

Bilagsskema 11

Det lægges til grund, at bilen Bil 1 indgik i virksomhedsordning i år 2008.

Dermed skal klageren beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, i det omfang bilen har stået til rådighed til privat benyttelse for ham i indkomståret 2008. Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 4.

Det kan ikke udledes af kørselsregnskabet, hvor klagerens Bil 1 holdt parkeret, når den ikke blev brugt, idet klageren ikke har anført for de enkelte kørsler, hvilken adresse der blev kørt fra. Hvis bilen holdt parkeret ved hjemmet, er der en formodning for, at klageren anvendte bilen privat, og at bilen var til rådighed for privat brug. Der henvises til Højesteret dom af 11. februar 2009, offentliggjort i SKM2009.239.HR.

Klageren har selvangivet værdi af fri bil for to måneder i 2008, som var marts og juli måned. På den baggrund mener Landsskatteretten, at der er en formodning for, at bilen var til rådighed for privat brug, selv hvis bilen ikke var parkeret ved bopælen.

For at undgå beskatning af værdi af fri bil i hele 2008 skal klageren derfor sandsynliggøre, at bilen ikke blev brugt privat i de øvrige 10 måneder.

Klageren har ført kørselsregnskab for erhvervsmæssig benyttelse af bilen for de 10 måneder i 2008, hvor han ikke har selvangivet værdi af fri bil.

På det foreliggende er det Landsskatterettens opfattelse, at bilen Bil 1 var til rådighed for privat brug for klageren hele året 2008, og at klageren skal beskattes af fri bil for hele året 2008 og ikke kun for de måneder, hvor den blev selvangivet som brugt privat.

Der er henset til, at det fremgår af klagerens kørselsregnskab, der er kørt i bilen i 2008 i forbindelse med afholdelsen af en del af de udgifter, der ikke godkendes som erhvervsmæssige udgifter, jf. ovenfor. Det gælder f.eks. kørsel den 27. februar 2008 til G4, hvor klageren købte to fjernsyn, kørsel den 16. juni 2008 i forbindelse med Y14-tur, fodboldtur til Y1-by den 5. oktober 2008, og klagerens rejse til Tyskland den 24.-26. oktober, der anses for en privat rejse.

Endvidere er der henset til, at kørselsregnskabet er behæftet med flere fejl og unøjagtigheder. Det henvises til Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2002, der er offentliggjort i SKM2002.369.LSR.

På det foreliggende er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke grundlag til at tilsidesætte SKATs forhøjelse af beskatning af fri bil med 163.825 kr. i år 2008.

Der lægges til grund, at bilen Bil 1 i indkomståret 2009 var placeret udenfor virksomhedsordning. Klageren har skønsmæssigt selvangivet 30 % (oprundet eller 7.264 kr.) privat benyttelse af bilen i år 2009. km. Det er oplyst af klageren, at klageren ved en fejltagelse ikke har angivet at have brugt bilen i perioden fra 26. til 30. juni 2009, ligesom SKAT har påvist en del fejl i klagerens kørselsregnskab for 2009.

På det foreliggende er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag til at tilsidesætte SKATs skøn om forhøjelse af privat andel af autoudgifter med 20 % for år 2009. Det er henset til unøjagtigheder i klagerens kørselsregnskab, der efter omstændigheder ubestridt vil medføre forhøjelse af den selvangivne private benyttelse af bilen. Der er også henset til, at klageren ifølge kørselsregnskabet har kørt i bilen i forbindelse med afholdelsen af en del af de udgifter, som ikke godkendes som erhvervsmæssige udgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

SKATs afgørelse ændres således, at forhøjelserne nedsættes med 28.193 kr. (bilagsskema 5) for indkomståret 2008. De øvrige forhøjelser i den påklagede afgørelse stadfæstes.”

Forklaringer

A har forklaret, at han blev uddannet revisor i 1989. Han startede som selvstændig i 1989 og havde 10 kunder og en omsætning på 250.000 kr. Han har i dag 6 fuldtidsansatte, 5-6.000 kunder og en omsætning på 6,7 millioner kroner. Kunderne er skaffet gennem netværk og ved hårdt arbejde. Han arbejder omkring 80 timer ugentligt. Hans netværk er, ligesom ham, interesseret i sport.

Han er uenig i hele Landsskatterettens afgørelse. Han har ikke indbragt alle forhold fra Landsskatterettens afgørelse, idet det vil være alt for tidskrævende og dermed dyrt i advokatudgifter.

Turen til Y14 i 2008 arrangerede han. Det var for at udbygge sit netværk. Det er bedre end en annonce i avisen. Han inviterede PV, som er webdesigner og har en stor kontaktflade. PV har henvist en del kunder til ham. Han inviterede også NM, som har et stort netværk af erhvervskunder indenfor biler. Endelig inviterede han også KP, som har en stor berøringsflade indenfor de lokale erhvervsdrivende. Alle fire er primært venner i netværket og ikke private venner. De kørte i hans Bil 1 til Y6-by, hvorfra de kørte videre i en lejet autocamper. Han ved ikke, hvorfor der ikke fremgår udgifter til mad på turen. De har nok haft mad med hjemmefra. Det er muligt, at han selv har betalt billetten til Y14, men ikke fratrukket denne.

Ekstraktens side 186 er en liste over de kunder, som PV har henvist direkte eller indirekte til sagsøgers revisionsvirksomhed.

IJ er ejendomsmægler i Y7-by og netværkspartner i Klub 1. Han havde nogle billetter til fodboldkampen mellem Klub 2 og Klub 1 og inviterede sagsøger med til kampen. IJ spurgte, om de kunne køre i sagsøgers bil. Det var en god mulighed for at møde nye kunder. På turen deltog blandt andet IJ, og dennes hustru ML. Sagsøger betalte alle udgifter til turen. Han er ikke privat ven med IJ og MK. Han er ikke længere i netværk med IJ, idet IJs søn er blevet revisor og naturligt har fået faderens sager.

Han købte i februar 2008 2 stk. fjernsyn i G4. De skulle placeres i revisionsvirksomhedens lokaler i Y7-by. Planen var, at de skulle vise Kanal 1 i receptionen og på sagsøgers kontor. Dette er meget almindeligt. Han hentede fjernsynene i sin Bil 1. Han husker ikke, om fjernsynet på firmaets kontor i Y7-by senere er blevet fjernet. Det er muligt, at han har foræret sin mormor dette fjernsyn.

Vedrørende turen til Y2-by i oktober 2008 var baggrunden herfor, at hans Bil 1 skulle have skiftet forrude og et stort service. Prisen herfor hos G5 i Y8-by var meget dyrt. Han fandt derfor frem til en forhandler i Y2-by, som kunne udføre opgaven til omkring en tredjedel af prisen.

Han ville spare over 20.000 kr. Dette var incitamentet til turen. Han husker ikke om der blev udført service på bilen i Y6-by.

Hans hustru LC har altid bidraget i firmaet. Hun har ansvar for HR og markedsføring. Hun er mere strategisk end han er. Hun er god til at lave præsentationer og til sparring ved ansættelse af nye medarbejdere. Hun har blandt andet lavet det materiale, som er fremlagt med ekstraktens side 281 – 283. Hun har i firmaet samme telefonnummer som sagsøger. Det skyldes, at hun ikke er på kontoret dagligt. Hun modtager ikke fuld løn for de timer, som hun bruger i virksomheden. Det er der ikke råd til. Da forruden skulle tørre efter udskiftning tog han en overnatning og tog sin ægtefælle med. Så kunne de bruge tiden på et planlægningsmøde.

I 2008 indgik den omhandlede Bil 1 i virksomhedsskatteordningen. Han anvendte bilen til privat kørsel i marts og juli 2008, hvilket han også blev beskattet af. Han husker ikke, hvorfor bilen i 2009 var udenfor virksomhedsskatteordningen.

Han mener ikke, at en Bil 1 er ekstravagant eller udtryk for en luksusbil. Den passer fint til de sammenhænge, som han færdes i. Det er en sikker og pæn bil at køre i uden at være prangende. Han kan ikke drive virksomhed uden en bil. Han er til rådighed 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage. Bilen holder normalt parkeret på firmaets adresse på Y3-adresse. Hvis han dagen efter havde et tidligt møde hos en kunde, tog han dog bilen hjem fra arbejde. Han arbejdede også ofte fra sit hjem, hvor han har et kontor. Som udgangspunkt holdt Bil 1 parkeret på firmaadressen. Han husker ikke, hvor stor en procentdel af dagene, bilen var parkeret på den private bopæl. Nogle dage kørte han også forbi bageren eller til firmaets postboks på vej til arbejde.

Han lavede stort set dagligt kørselsregnskab. Han noterede køreturen på en blok i bilen og afstemte det om aftenen i sit elektroniske kørselsregnskab. Der er anført noter om turene. Noterne fremgår med rød skrift i det elektroniske regnskab, som er fremsendt til retten. Dette er ikke efterfølgende rekonstrueret, men lavet løbende. Han vidste ikke, at noterne ikke kom med på den pdf udskrift af regnskabet, som er fremlagt i sagen på ekstraktens side 242 ff. Han er 100 procent sikker på, at SKAT så pdf regnskabet ved mødet hos SKAT. Det var nemmest at lave disse noter, idet der i takstfeltet er begrænset plads til at skrive.

Han er ikke i tvivl om, at SKAT har haft ham under observation en periode. Han har følt sig observeret både morgen og aften og på sin fødselsdag. Fotoet af sagsøgers Bil 1 på ekstraktens side 285 bekræfter dette.

Han ejer privat en Bil 2 på hvide nummerplader. Den dækker fuldt ud sagsøgers kørselsbehov.

PV har forklaret blandt andet, at han er kandidat fra Y15 Universitets Center. Han har arbejdet med grafisk design siden 2001, som selvstændig.

A har altid været hans revisor. A er sindssyg god til at netværke og vidnet har deltaget i As netværk. De har blandt andet set motorløb, og været ude at spise. Der er forskellige deltagere til netværksmøderne. A er god til at sammensætte grupperne. A er meget social og generøs.

Vidnet bekræftede, at han har henvist de kunder til A, som fremgår af ekstraktens side 186.

I juni 2008 var vidnet med på turen til Y14. De kørte til Y6-by i A’s Bil 1. Her havde de lejet en autocamper til resten af turen. Af de øvrige deltagere kendte vidnet KP, men ikke som en privat ven. Vidnet har mange bilforhandlere som kunder og derfor var KP interessant for vidnet. Det er et langt sejt træk at få nye kunder. Vidnet har også efter Y14 løbet været til Tur 1 løb i Y9-by og på Y10 sammen med A. På turen til Y14 betalte de selv for en del, men han husker ikke, hvor meget.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

”Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje A’s skatteansættelser for indkomstårene 2008-2009 i relation til anvendelsen af den i sagen omhandlede Bil 1 med reg.nr. …Q1.

I relation til indkomståret 2008 gøres det således helt overordnet gældende, at A ikke – udover marts og juli 2008 – kan anses for at have haft privat rådighed over den i sagen omhandlede Bil 1, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

I relation til indkomståret 2009 gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af A selvangivne, hvorefter A’s private kørsel i den omhandlede Bil 1 androg 30 % af den samlede kørsel i bilen.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det endvidere helt overordnet gældende, at revisionsvirksomheden erhvervede de 2 fjernsyn den 27. februar 2008 i erhvervsmæssigt øjemed, at Y14-turen i juni 2008 havde erhvervsmæssig karakter, at fodboldturen den 5. oktober 2008 til Y1-by havde erhvervsmæssig karakter, og at opholdet i Y2-by i Tyskland i oktober 2008 havde erhvervsmæssig karakter. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte A af de i forbindelse hermed afholdte udgifter.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af A selvangivne, hvorefter den omhandlede Bil 1 alene har stået til rådighed for A’s private anvendelse i marts og juli 2008.

Når A rent faktisk har selvangivet værdi af fri bil i den omhandlede periode, illustrerer dette, at A har været opmærksom på de gældende regler om beskatning af værdi af fri bil. A har ikke forsøgt at undslippe sig fri bil beskatning.

Det må derfor også klart afvises, når Landsskatteretten i den indbragte afgørelse, jf. bilag 2, side 127 anfører, at der gælder en formodning for privat rådighed som følge af A’s tidligere selvangivelse af værdi af fri bil i marts og juli 2008.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 i indkomståret 2008, idet bilen ikke udover det allerede selvangivne har stået til rådighed for A’s private kørsel, hvilket A har godtgjort ved fremlæggelsen af det som bilag 4 fremlagte kørselsregnskab.

Indkomståret 2009

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende indkomståret 2009 gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af A selvangivne fordeling mellem private henholdsvis erhvervsmæssige kilometer, hvorefter 30 % af de i bilen kørte kilometer har privat karakter.

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af A selvangivne fordeling af private henholdsvis erhvervsmæssigt kørte kilometer i den i sagen omhandlede Bil 1 med reg.nr. …Q1.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det videre gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af udgifterne til 2 fjernsyn købt den 27. februar 2008, Y14-turen den 12. – 16. juni 2008, fodboldturen den 5. oktober 2008 til Y1-by, og opholdet i Y2-by den 24. – 26. oktober 2008.

Med henvisning til det anførte i sagsfremstillingen gøres det gældende, at samtlige ovennævnte udgifter har karakter af udgifter afholdt i G1’s erhvervsmæssige interesse. Omvendt havde de omhandlede udgifter ikke karakter af udgifter afholdt i A’s private interesse.

I den forbindelse skal det fremhæves, at det selvsagt er G1 og A, der er bedst til at vurdere, hvorvidt G1 havde en interesse i afholdelsen af ovennævnte udgifter.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

”Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han er berettiget til fradrag i revisionsvirksomheden på de 4 punkter, han har indbragt for domstolene, dvs. weekendopholdet i Tyskland med sin hustru, Y14-turen, fodboldturen til Y1-by og indkøb af to fjernsyn.

Det påhviler skatteyderen at føre bevis for, at der er fradragsret, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR) og SKM2007.321.HR.

Som anført er der grund til at stille skærpede beviskrav i den foreliggende sag. Dette skyldes navnlig, at de omtvistede udgifter er afholdt direkte til sagsøgeren, som kontrollerede virksomheden, dvs. inden for et interessefællesskab, at udgifterne efter deres art er private, og at skattemyndighederne har konstateret, at sagsøgeren i øvrigt i meget vidt omfang har taget fradrag for åbenlyst private udgifter, som endda minder om de udgifter, der foreligger til prøvelse under retssagen.

Sagsøgeren må derfor føre et sikkert og objektivt bevis for, at han har fradragsret som påstået.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

1.1 Weekendophold med hustruen i Y2-by, Tyskland

Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at udgifterne til et ophold den 24.- 26. oktober 2008 (fredag-søndag) med hustruen på Y11 er fradragsberettigede som udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i revisionsvirksomheden, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

1.2 Y14-tur

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne i forbindelse med en Y14-tur den 12.-16. juni 2008 er fradragsberettigede som repræsentationsudgifter ifølge ligningslovens § 8, stk. 4.

Sagsøgeren har efter SKATs kontrol anerkendt, at udgifterne ved en fejl var bogført som rejseudgifter med fuld fradragsret, og gør således alene gældende, at der er fradrag som repræsentationsomkostninger (E76n). Denne fejlagtige bogføring må yderligere skærpe sagsøgerens bevisbyrde.

1.3 Fodboldtur til Y1-by (Klub 2 – Klub 1)

Sagsøgeren har ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne til transport og forplejning i forbindelse med en fodboldtur til Y1-by den 5. oktober 2008 er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver, at der er en direkte forbindelse til virksomhedens indkomsterhvervelse, og dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Sagsøgeren har i øvrigt ikke forklaret, hvordan disse udgifter skulle kunne være fuldt fradragsberettiget i modsætning til turen til Y14, hvor han alene påstår fradrag med 25 pct. som repræsentation.

Sagsøgeren har vel at mærke deltaget i en række fodboldture, og han har i den forbindelse afholdt udgifter, som SKAT har nægtet fradrag for med den begrundelse, at der er tale om private udgifter. Dette gælder bl.a.:

  • fodboldtur til Berlin med ægtefællen (E46),
  • pokalfinale den 8. april 2008 bl.a. med deltagelse af IJ (E35),
  • landskamp i Y12 den 11. oktober 2008 (E35),
  • endnu en landskamp (E38n),
  • fodboldkamp på Y13 den 4. oktober 2009 (E40n-41ø),
  • landskamp Danmark-Sverige 10. oktober 2009 med deltagelse af bl.a. IJ (E42n),
  • fodboldtur til Finland, hvor han var inviteret af IJ (E73n), og
  • fodboldtur til Polen (E75m).

Sagsøgeren har ikke indbragt disse lignende forhold for domstolene, men har alene fastholdt fradragsret for turen til Y1-by. Dette hænger antagelig sammen med, at han til fodboldturen til Y1-by kørte i sin Bil 1, som han ikke ønsker at blive beskattet af, jf. nedenfor afsnit 2.

1. 4 Udgifter til 2 stk. 32 tommer LCD-fjernsyn

Sagsøgeren har ikke løftet sin bevisbyrde for, at han er berettiget til fradrag for to fjernsyn, som han købte i G4 den 27. februar 2008. Han har således ikke ført bevis for, at disse to fjernsyn – som er egnet til privat anvendelse – blev erhvervet og anvendt i virksomhedens interesse.

2. BESKATNING VEDRØRENDE SAGSØGERENS BIL 1

2.1 Fri bil for indkomståret 2008

Det gøres i overensstemmelse med SKATs afgørelse som stadfæstet af Landsskatteretten (E137-138) gældende, at sagsøgeren skal beskattes af værdien af fri bil for indkomståret 2008, fordi han havde rådighed over en Bil 1, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Sagsøgeren har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse som sådan.

Det er rådigheden, som beskattes efter den skematiske værdiansættelse i ligningslovens § 16, stk. 4, og det er således ikke en forudsætning for beskatning, at køretøjet er anvendt privat. Men det er klart, at der skal ske beskatning, når det kan konstateres, at køretøjet rent faktisk er anvendt privat.

Allerede fordi de ovenfor nævnte kørsler i forbindelse med weekendopholdet i Y2-by, Y14 turen, fodboldturen til Y1-by og indkøb af de to TV var af privat karakter, er konklusionen, at sagsøgeren havde rådighed over bilen til privat benyttelse og derfor skal beskattes som sket. Hver af disse kørsler fører i sig selv til, at sagsøgeren skal beskattes af værdien af fri bil for 2008.

Sagsøgeren lod sig beskatte af fri bil for marts og juli måned 2008, og for 2009 er det ubestridt, at hans private kørsel i hvert fald udgjorde 22 pct.

Under disse omstændigheder – og henset til sagens omstændigheder i øvrigt – må det lægges til grund, at sagsøgeren havde rådighed over Bil 1’en til privat anvendelse og derfor skal beskattes som sket. Der må i hvert fald gælde en stærk formodning for, at sagsøgeren havde rådighed over køretøjet til privat benyttelse.

Denne formodning kan i realiteten kun afkræftes ved et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som viser, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H (SKM2009.239.HR).

Den kørselsoversigt, sagsøgeren har fremlagt E242, opfylder imidlertid ikke kravene til et korrekt og fyldestgørende kørselsregnskab, som beviser, at der ikke er kørt privat. Hvis sagsøgeren mener, at der foreligger yderligere relevant dokumentation, må han fremlægge dette, jf. herved replikken, side 10, 4. afsnit, med omtale af en elektronisk version af kørselsregnskabet, men det har han ikke gjort.

For at et kørselsregnskab kan anses for fyldestgørende, skal regnskabet være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning, dato for kørslen, den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, samt bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der godtgør regnskabets rigtighed, jf. Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit C,A.5.14.1.11. Kørselsoversigten E242 lider af flere mangler, herunder manglende angivelse af bestemmelsesstedet for kørslerne. Det er derfor ikke muligt for myndighederne at efterprøve afstande, kørslernes formål m.v., og der kan derfor ikke fæstes lid til opgørelsen. Den fremlagte oversigt angiver således ikke, hvor kørslen starter, eller ved hvilken adresse kørslen slutter, og dermed viser oversigten heller ikke, hvor køretøjet holdt uden for normal arbejdstid, jf. således også Landsskatterettens afgørelse (E137m).

2.2 Skønnet over fradrag for kørselsudgifter for 2009

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel som stadfæstet af Landsskatteretten.

Sagsøgeren ikke har præsteret det fornødne bevis for omfanget af den private, henholdsvis erhvervsmæssige kørsel, har SKAT udøvet et skøn over fordelingen. I mangel af mere præcise oplysninger fra sagsøgeren fordelte SKAT kørslen ligeligt, dvs. med 50 pct. privat og 50 pct. erhvervsmæssigt.

Det påhviler herefter sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Der er også i denne sammenhæng grund til at stille meget strenge beviskrav til sagsøgeren.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Han er alene fremkommet med abstrakte indsigelser mod SKATs skøn som stadfæstet af Landsskatteretten, men har ikke præsteret et sådant konkret bevis, som er nødvendigt.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag med mere end 50 pct. af udgifterne.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan ske fradrag af de udgifter, der vedrører driften og som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

I overensstemmelse med fast praksis påhviler det skatteyderen, at godtgøre retten til et fradrag.

I sagen foretog SKAT til brug for sin afgørelse en længere gennemgang af sagsøgers regnskabsmateriale. Ved sin afgørelse nægtede SKAT sagsøger fradrag for en lang række udgifter, som blev anset for privat karakter. Landsskatteretten stadfæstede i det væsentlige SKATs afgørelse. Sagsøger har overfor retten alene indbragt 5 af disse forhold fra Landsskatterettens afgørelse.

Vedrørende weekendophold i Y2-by:

A har forklaret, at hans Bil 1 skulle på værksted. Idet der var en meget stor besparelse ved at lade reparationen foretage i Tyskland, kørte han bilen dertil. Da bilen udover service også skulle have skiftet en forrude var den først færdig dagen efter. Derfor besluttede han at tage en overnatning og inviterede sin ægtefælle med på turen, idet de således kunne afholde en ”intern kursus- og planlægningsdag” vedrørende firmaet, idet ægtefællen var ansat i virksomheden med ansvar for blandt andet marketing.

Det fremgår af fakturaen for opholdet, at denne er udstedt til A personligt og vedrører ”Luxuriöse Wohlfühltage”.

A har på ingen måde derved dokumenteret, at opholdet i Y2-by på Y11 er sket med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i sagsøgers revisionsvirksomhed. Sagsøgers fremlæggelse af dokumenter på ekstraktens side 281ff. kan ikke føre til et andet resultat.

A kan på denne baggrund ikke opnå fradrag herfor, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende tur til Y14 den 12. – 16. juni 2016

A har forklaret, at han arrangerede Y14 turen for at udbygge sit netværk. Han har foretaget fradrag for udgifter til blandt andet leje af en autocamper, brændstof og vejafgifter. Han har ikke foretaget fradrag for udgifter til billet til Y14.

A har herom forklaret, at det har de øvrige deltagere nok betalt.

Vidnet PV har forklaret, at han deltog i turen til Y14 og at deltagerne selv betalte for en del af turen.

På denne baggrund finder retten ikke, at A har godtgjort, at de afholdte udgifter i forbindelse med Y14 turen har haft et fagligt eller forretningsmæssigt indhold, men derimod er udtryk for en privat udflugt, hvorfor udgifterne i forbindelse hermed ikke er fradragsberettigede som repræsentationsudgifter, jf. Ligningslovens § 8, stk. 4.

Vedrørende Y1-by-turen

A har ikke efter bevisførelsen godtgjort en sådan forbindelse mellem udgifterne til turen til Y1-by for at se fodbold opgjort til 592 kr. og A’s indkomsterhvervelse, at der er grundlag for fuldt fradrag herfor i medfør af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er herved også henset til, at SKAT har nægtet fradrag for en lang række andre fodboldture, som ikke er påklaget af A. Endvidere bemærkes, at ægteparret IJ og ML må betragtes som private venner, idet det også fremgår, at deres børn deltog i nogle af de øvrige arrangementer, som der blev nægtet fradrag for og som ikke er indbragt for retten.

Vedrørende Udgift til to 32 tommer LCD-fjernsyn

A har ikke efter bevisførelsen godtgjort, at han er berettiget til fradrag for indkøb af to fjernsyn, hvoraf det ene efter det oplyste var indkøbt til brug i receptionen på revisionsvirksomhedens adresse i Y7-by og det andet på sagsøgers private bopæl i Y7-by på et hjemmekontor.

A har således ikke dokumenteret, at der på virksomhedsadressen er afholdt udgifter til TV kanaler og det er heller ikke ved bevisførelsen i øvrigt, herunder ved vidneforklaringer eller fremlæggelse af fotos godtgjort, at der har været opsat TV på virksomhedsadressen.

Efter praksis anses betingelserne for at fradrage udgifter til kontor på privat adresse kun undtagelsesvist opfyldt. A har ikke efter det fremkomne dokumenteret dette.

Vedrørende beskatning af fri bil 2008 og fradrag for kørselsudgifter 2009

Indkomståret 2008:

Retten har ovenfor lagt til grund, at weekendopholdet i Y2-by, turen til Y14 og turen til Y1-by var af privat karakter. A har i forbindelse hermed anvendt den omhandlede Bil 1.

På denne baggrund er der en sådan stærk formodning for, at A havde rådighed over køretøjet også til privat brug, jf. Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 1202. Denne formodning kan ikke anses for afkræftet hverken ved det i ekstrakten fremlagte kørselsregnskab eller den senere elektroniske udgave heraf. Det bemærkes herved blandt andet, at kravene til et fyldestgørende kørselsregnskab med datoer, kilometer angivelser og adresser for bestemmelsessted ikke kan anses for opfyldt. Det i øvrigt af A anførte kan heller ikke føre til et andet resultat.

A skal således beskattes af værdien af fri bil for indkomståret 2008, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 og virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Indkomståret 2009:

A har for indkomståret 2009 opgjort den private brug af Bil 1 til 30%.

Heller ikke for indkomståret 2009 opfylder det fremlagte kørselsregnskab, som ovenfor anført, kravene til et fyldestgørende kørselsregnskab.

Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn, hvorefter fordelingen mellem privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel er sket ligeligt med 50 % til hver.

På ovennævnte baggrund frifindes SKAT således i det hele.

A skal således betale sagens omkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.