Byrets dom af 27. august 2019 i sag Københavns byret, BS-12639/2018

Info
  • SKM2019.418.BR

Resumé:

Sagen drejede sig om erstatning for beslaglæggelse af en autocamper til sikkerhed for et afgiftskrav, som senere viste sig ikke at bestå. Skattestyrelsen havde på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen anerkendt at være erstatningsansvarlig over for ejeren af autocamperen. Spørgsmålet i sagen var i første række, om kravet på erstatning var forældet og i anden række, hvordan kravet skulle opgøres. Retten fandt ved en delafgørelse, at kravet på erstatning ikke var forældet. For så vidt angik opgørelsen af erstatningskravet var der mellem sagsøgeren og Skattestyrelsen – for det tilfælde, at kravet ikke var forældet enighed om, at sagsøgeren var berettiget til en skønsmæssigt fastsat afsavnserstatning. Udover afsavnserstatning blev sagsøgeren tilkendt erstatning for udgifter til forsikring og vægtafgift i beslaglæggelsesperioden, samt udgifter til optagelse af lån, idet retten fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde optaget lån for at betale det afgiftskrav, som autocamperen var beslaglagt til sikkerhed for. Retten fandt, at sagsøgeren ikke var berettiget til erstatning for værditab.

Parter

A

(v/adv. Finn Roger Nielsen)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammerasvokaten v/ adv. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af Byretsdommer

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen angår A’s erstatningskrav i anledning af, at SKAT den 30. august 2012 beslaglagde hendes bil, en Mercedes med registreringsnummer Q1 til sikkerhed for registreringsafgift, bøde og eventuelle sagsomkostninger efter lov om registrering af motorkøretøjer.

Bilen var registreret som en autocamper til nedsat afgift. Den 14. november 2012 traf SKAT afgørelse om, at bilen skulle registreres som en personbil. A lod bilen registrere som personbil, betalte afgiften herfor på 173.370 kr. og fik bilen udleveret den 8. februar 2013.

Ved dom af 13. december 2016 fra Byretten bestemte retten, at afgørelsen om forhøjet registreringsafgift skulle ophæves og den ekstra afgift tilbagebetales. Skatteministeriet havde taget bekræftende til genmæle over for A’s påstand herom.

Under denne sag har A efter sin endelige påstand påstået Skattestyrelsen tilpligtet at betale 43.498,18 kr. med tillæg af rente 8 pct. fra den 22. januar 2017, til betaling sker.

Erstatningskravet er opgjort sådan:

Omkostninger ved oprettelse af lån                                               1.391,88 kr.

Værditab under beslaglæggelsen                                                 25.891,67 kr.

Vægtafgift                                                                                     2.201,43 kr.

Forsikring                                                                                      4.013,16 kr.

Erstatning for afsavn                                                                    10.000,00 kr.

I alt                                                                                               43.498,18 kr.

Skattestyrelsen har påstået frifindelse, subsidiært at Skattestyrelsen tilpligtes til A at betale 10.000 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 22. januar 2017, til betaling sker.

Sagen er anlagt den 12. april 2018.

Retten har ved dom af 10. december 2018 efter behandling på skriftligt grundlag bestemt, at A’s erstatningskrav ikke er bortfaldet ved forældelse.

Skattestyrelsens påstand om frifindelse er begrundet i, at Skattestyrelsen fastholder synspunktet om forældelse. Parterne har under hovedforhandlingen om erstatningskravet været enige om den beløbsmæssige opgørelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har A, IV og VA afgivet forklaring.

A har forklaret, at hun den 30. august 2012 kørte i bilen i Y1-by med sin datter, VA, som passager. Hun blev stoppet i en razzia. Hun viste sit kørekort og fik besked af politiet om, at hun kunne fortsætte kørslen. En dame fra skattevæsenet forlangte at gennemse bilen, fordi det var en camper. Hun, A, kunne ikke påvise en gasflaske, som ifølge damen skulle være i en bil af den type. Damen ringede til nogen, og derefter sagde hun, at hun skulle tage bilen. Damen fastholdt, at hun skulle tage bilen, selv om hun, A, var nyopereret, og det venstre ben var stift efter operationen. Hun havde ikke sin kørestol med. Damen kunne se, at hun, A, var pensionist, og at hun derfor ikke straks kunne betale afgiften. Hun kunne derfor ikke få lov til, at køre hjem og tømme bilen. Det endte med, at hun stod stærkt handikappet på midterrabatten.

Hun, A, brugte bilen, som havde automatgear, til at komme rundt på egen hånd i hverdagen. Hun kunne selv få kørestolen ind i bilen, som var meget rummelig. Hun havde fået stafylokokker og skulle på hospitalet flere gange om ugen. Hendes ægtefælle, IV, og hendes datter, VA, brugte også bilen. Familien brugte ligeledes bilen til campingture, og de har sovet i den.

Der gik et halvt års tid, hvor de regnede med, at SKAT ville kommet til fornuft og finde ud af, at bilen var en anden type autocamper, end SKAT antog. Da det gik op for dem, at SKAT ville sælge bilen, hvis de ikke betalte afgiften, optog de lånet på ca. 261.000 kr. for at få bilen igen. Lånet blev optaget og afregnet pr. 20. februar 2013. Hun betalte afgiften den 30. januar 2013. Hun er ikke bekendt med, hvordan mellemfinansieringen blev ordnet. De optog et højere lån, end afgiften lød på, fordi hun også ville få en bøde, og hun kunne ikke få oplyst, hvor stor bøden var.

Forud for SKATs afgørelse af 14. november 2012 havde de korrespondance med Skat, hvor de troede, at det ville falde på plads. Efter afgørelsen fik de at vide, at SKAT ville sælge bilen til højstbydende, uanset om der kun blev budt 20.000 kr.

Derfor gik de i gang med at optage lån til betaling af afgiften, og hun finder det rimeligt, at hun får udgiften til låneoptagelsen dækket.

Selv om bilen blev taget, betalte de, hvad de plejede i vægtafgift og forsikring på bilen. Det kunne blive dyrt, hvis ikke man betalte vægtafgift. De mente også, at de var nødt til at betale forsikringen, fordi der kunne ske noget med bilen, mens den stod hos SKAT, og den var stadig registreret i hendes, A’s navn. De håbede også at få bilen igen. Hun undersøgte ikke, om det var muligt at få bilen afregistreret, mens den stod hos Skat, sådan at hun kunne undgå udgifterne til vægtafgift og forsikring.

Hun manglede bilen og måtte tage en stor taxi tre gange om ugen, når hun skulle til hospitalet, fordi hun ikke kunne komme ind i og ud af en almindelig bil.

De plejede også at bruge bilen, når hun skulle køre VA til behandling. IV skulle på arbejde. De havde enorme omkostninger ved at undvære bilen.

De har stadig bilen. Bilen blev indregistreret igen den 8. februar 2013, nu som almindelig personbil. Den er stadig registreret som personbil. De er usikre på bilens status. Den adskiller sig fra en almindelig personbil. Den har et opklappeligt tag, så man kan sove deroppe. Så længe bilens status er uafklaret, er det vanskeligt at sælge den, fordi en ny ejer kan ryge ind i en razzia, og det hele kan starte forfra.

IV har forklaret, at han er enig i A’s forklaring. Den dag, hvor SKAT beslaglagde bilen, blev A og VA hentet ude på stedet af familie. Han kom selv til stede senere og var oppe hos SKAT for at tømme bilen. Ved sådan en razzia er der mulighed for at få et match på en forkert biltype.

A kørte i en type A, og SKAT troede, at bilen var en type B. SKAT burde have et system, så man kunne slå den korrekte biltype op. I bilen var der blandt andet et spritapparat, som der skulle være, og der skulle fjernes sæder, for at man kunne sove der. De var overbeviste om, at SKAT på et tidspunkt ville finde ud af, at SKAT havde begået en fejl. Derfor afmeldte de ikke bilen.

Selv om bilen stod hos SKAT, mente de, at den skulle være forsikret. Efter SKATs afgørelse af 14. november 2012 gik de i gang med at finde finansiering, fordi de ikke havde pengene til afgiften. Bilen havde stået hos SKAT et halvt år, og SKAT ville sælge den.

Lånet blev afregnet, efter at bilen var blevet nyregistreret. Han husker, at der blev lavet en mellemfinansieringskonto. De var i banken, og huset skulle vurderes. Da de var blevet godkendt til lånet, fik de en mellemfinansieringskonto for at få bilen tilbage lidt før. De lånte et beløb ud over registreringsafgiften, fordi de havde haft udgifter med 3-6.000 kr. om måneden til opbevaring af bilen og til ekstra transportomkostninger. Hvis det endte med, at skulle betale den ekstra registreringsafgift, ville hun også få en bøde. Han prøvede at forudse tingene.

Han ringede til G1, hvor han fik at vide, at rimelige udgifter, som SKAT skulle dække, var vægtafgift og forsikring. G1 henviste til undersøgelsen vedrørende bilers værditab, som er offentliggjort af G2, og som det ville være rimeligt og korrekt at bruge. Man taster ikke noget ind for at bruge grafen i undersøgelsen. I 2007 var bilens nypris ca. 1.195.000 kr. som personbil med fuld afgift. SKAT havde lige vurderet bilen til 417.000 kr., da SKAT pålagde den yderligere afgift, og derfor kunne man direkte ind på grafen og aflæse, hvad bilen var værd efter at have stået hos Skat. Ifølge grafen var værdien i september 2012 426.000 kr., så man var som udgangspunkt nogenlunde enige om bilens værdi. 6 måneder senere var værdien ifølge grafen ca. 400.000 kr., så differencen var et værditab på ca. 25.000 kr. Grafen viser et gennemsnit for alle biler.

Bilen er svær at afhænde, fordi der har været en hetz mod camper-biler. Der finders ingen papirer, som dokumenterer biltypen, og bilen er stadig registreret som en personbil, selv om den er en camper-bil. Bilen har noget udstyr og indretninger, som skal være der. Noget udstyr er fast, og noget, f.eks. luftmadrasser, som skal være i bilen, er løst udstyr. Man må ikke tage de løse genstande ud, men det har folk gjort, og SKAT har prøvet at ramme dem på det.

VA har forklaret, at hun er født i oktober 19XX. Hun fik kørekort den 20. januar 2012. I august 2012 boede hun hjemme hos sine forældre og var stadig studerende. Hun havde adgang til at køre i bilen, som SKAT beslaglagde. Hendes kæreste lånte også bilen, fordi han havde transportproblemer, når han havde aftenarbejde.

Hun var passager i bilen hos sin mor, da SKAT tog bilen. Hendes mor var igennem flere knæoperationer, havde haft stafylokokker og havde det rigtig dårligt. Hendes mor kunne have benet i den bil. De blev vinket ind af politiet. En dame fra SKAT begyndte at se bilen igennem. Damen sagde, at hun tog bilen, og at de aldrig ville få bilen at se igen. Damen talte om en model1 model. Hendes mor og hun forstod det ikke. De mente, at alt var i orden. Hun, VA, fik at vide, at hun kunne lægge de ting, som de skulle have med fra bilen, på græsset. Hun var i tvivl om, hvor meget de skulle tage med, herunder det løse udstyr. Hun tømte bilen og lagde alle tingene på et tæppe på græsset. De fik at vide, at de ikke kunne hente noget senere. De fik ikke at vide, hvad de måtte tage fra bilen. Hendes mor stod med et stift ben. Bilen skulle tømmes med det samme, og hun forstod ikke, hvorfor de ikke måtte køre hjem og tømme den.

Hendes kærestes mor kom og hentede dem.

Efter at bilen var blevet taget, blev alt mere besværligt. Hun måtte tage med sin mor til genoptræning i en speciel taxi. De boede en halv times gang fra stationen. Hvis man skulle tage bussen, ville det tage tre-fire gange så lang tid. I den periode gik hun, VA, selv til behandlinger.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Afsavnserstatning:

Der er enighed mellem parterne om, at kravet i henhold til Rigsadvokatens meddelelse nr. 1/2012 og nr. 1/2013 på baggrund af 162 dage svarende til 23,14 uger kan opgøres til kr. 10.000.

Sagsøger gør gældende, at sagsøger som følge af eget bilafsavn og familiens bilafsavn er berettiget til en tilsvarende afsavnserstatning i forbindelse med sagsøgtes beslaglæggelse af hendes automobil, som hvis køretøjet uberettiget var beslaglagt af politiet i relation til en straffesag jf. kap 93A i retsplejeloven analogt.

Det gøres gældende, at kompensation for bilafsavn alene tjener til kompensation for, at sagsøger og andre, der benytter bilen, har måtte afholde transportomkostninger og andre afledede omkostninger i så henseende i den pågældende periode, herunder for den komfort det er, at kunne benytte bil som transportmiddel frem for anden transport.

Det gøres gældende, at der ikke er anledning til at fravige de faste takster.

2. Øvrige erstatningskrav:

Det gøres gældende, at sagsøger, som følge af, at nærværende sag er en civilretlig sag, ikke er begrænset af at kræve erstatning for bilafsavn, således som det udtrykkeligt er hjemlet i retsplejelovens kapitel 93 a, idet sagsøger er berettiget til også at gøre andre afledede tab gældende svarende til, hvad der kunne gøres gældende i civilretlige sager vedrørende ophævelse af køb af automobiler, eller hvor der er udøvet uberettiget tilbageholdsret eller i øvrigt er handlet ansvarspådragende af modparten, idet det følgende gøres gældende:

A-Omkostninger ved oprettelse af lån:

Det gøres gældende:

At beløbet på kr. 1.391,88 er dokumenteret i sagens bilag E,

At tabet er adækvat,

At lånoptagelsen hænger sammen med det tidspunkt sagsøger blev nødsaget til at indbetale den supplerende registreringsafgift, der var uberettiget.

At der også foreligger kausalitet, da det var beslaglæggelsen og det rejste krav om betaling af ekstra registreringsafgift, der udløste et behov for kapital hos sagsøger med henblik på at indbetale af gift til bil, der kunne udleveres, herunder med henblik på at begrænse tabet forbundet med beslaglæggelsen i øvrigt, At sagsøgtes betragtninger om "pengemangel", det vil sige, at sagsøger ikke havde et fuldt kontantbeløb til rådighed til dækning af denne store ekstraudgift ikke afskærer sagsøgers erstatningskrav.

At sagsøger ikke skal stilles anderledes end en tvist, der vedrører mangler ved automobiler og ansvarspådragende adfærd i så henseende, idet der henvises til den fremlagte afgørelse jf. bilag 13,

B-Vedrørende vægtafgift og forsikring:

Det gøres gældende:

At det kun er bilejere, som benytter deres automobiler, der er indregistrerede, der er forpligtede til at betale vægtafgift og forsikring med henblik på at kunne benytte bilen.

At som følge af den bestående konflikt mellem parterne om, hvilken status bilen havde, det vil sige, om det var en camperbil eller almindelig personbil, indebar, at sagsøger ikke bare kunne afregistrere bilen for at undgå udgiften,

At det stod sagsøger uklart, hvor længe beslaglæggelsen og tvisten relateret hertil ville vare, herunder set i forhold til, om det undervejs blev nødvendigt at indbetale det rejste krav, der var på tillægsafgift,

At da det viste sig, at sagsøgte ville tvangsfuldbyrde kravet om betaling af tillægsafgift uanset tvisten, blev sagsøger nødsaget til at indfri mellemværendet, indtil det blev tilbagebetalt, hvilket skete langt senere end udlevering af bilen,

At det er åbenbart, at sagsøger var afskåret fra at anvende bilen i beslaglæggelsesperioden, uanset der blev betalt vægtafgift og forsikring.

At sagsøger ikke skal stilles anderledes end ved en civilretlig tvist vedrørende ophævelse af køb af automobil eller i forbindelse med en uberettiget tilbageholdelse af automobil, der ligeledes indebærer en stilstandsperiode, hvor det er nødvendigt at betale forsikring og vægtafgift.

At der må henvises til retspraksis jf. det fremlagte eksempel jf. bilag 13,

At udgiften ikke er dækket af afsavnserstatning.

At der i øvrigt ikke er tvist om beløbets størrelse.

C-værditabserstatning:

Det gøres gældende:

At sagsøgers bil i beslaglæggelsesperioden 30. august 2012 8. februar 2013 i alt over en periode på 162 dage undergik en værdiforringelse, mens den henstod hos sagsøgte.

At bilen undergår en værdiforringelse/værditab, dels som følge af brug dels som følge af alder.

At der i særlig grad er risiko for samt erfaring for, at biler i en længere stilstandsperiode, hvor de henstår ubenyttede får skader på mekaniske dele, som følge af manglende brug, idet der blandt andet opstår korrosion og rust herunder opstår et særligt behov for service og kontrol af sliddele.

At sagsøger ikke skal stilles anderledes end andre forbrugere, som måtte opleve stilstand af automobil i mangelsager vedrørende automobiler eller vedrørende ophævelse eller uberettiget udnyttelse af tilbageholdsret, og dermed må være berettiget til erstatning for værdiforringelse jf. eksempel på retspraksis jf. bilag 14,

At den som bilag 8 fremlagte graf dokumenterer grundlaget for, at en bil over tid uanset brug mister værdi,

At det ikke skal komme sagsøger til skade, at nærværende sag omhandler et relativt begrænset erstatningskrav, som har gjort det uproportionalt for sagsøger at indhente sagkyndig erklæring vedrørende værditab på den konkrete bil i den pågældende periode fra en af retten udpeget skønsmand,

At bilag 14 dokumenterer grundlaget for, at retten kan fastsætte et skønsmæssigt værditab for en given periode på baggrund af relevante oplysninger,

At der kan foretages et skøn af retten for et tab af værdi på bilen for den angivne periode ud fra grafen jf. bilag 8,

At et værditab er inklusive stilstands omkostninger, i relation til ekstraordinært behov for reparationer og serviceeftersyn og klargøring i forbindelse med fornyet indregistrering og brug,

At på et givet tidspunkt når sagsøger sælger bilen, vil sagsøger være påført et værditab på de 162 dage, der afspejler en lavere salgssum,

At selve kontrolaktionen i nærværende sag over for camperbiler samt mange andre lignende kontrolaktioner på daværende tidspunkt har udløst en usikkerhed på markedet vedrørende camperbiler,

At en køber af en camperbil, som sagsøgers altid vil befinde sig i usikkerhed omkring hvorvidt camperbilen er lovlig eller ej,

At sagsøgers bil ikke kan sælges som en almindelig personbil, men må sælges som en camperbil i forhold til, hvad der er betalt af afgift på bilen,

At det er svært at omdanne sagsøgers bil til en egentlig personbil, da der er lavet ændringer på karosseri blandet andet derved, at der er skåret hul i taget i bilen, hvorved den ikke kan bringes til at ligne personvogne af samme mærke og model, der ikke har været omdannet til camperbiler,

At bilag 8 er et offentlig anerkendt instrument for fastsættelse af værditab,

At et værditab ikke er dækket ind under kompensation for afsavnstab, derved at man ikke har haft automobil i en given periode, herunder at beslaglæggelsen, som sådan kompenseres,

At der udover graf jf. bilag 8 vedrørende opgørelsen af værditab må lægges vægt på sagsøger og sagsøgers ægtefælle og deres forklaringer i relation til det rejste krav,

3. Sagsomkostninger:

Det gøres gældende:

at sagsøger må tilkendes ekstra forhøjede sagsomkostninger under henvisning til, at der er opnået medhold i forberedelsesmæssigt ret tidskrævende og kompliceret forældelsesspørgsmål i sagen,

at uanset om der i forhold til den nedlagte påstand måtte blive reduceret noget i det af sagsøger fremsatte erstatningskrav, bør der stadig tilkendes fulde sagsomkostninger, dels fordi erstatningsansvaret er anerkendt af sagsøgte dels fordi sagsøger ved brev af 15. marts 2019 har prøvet at forlige erstatningskravet på et reduceret beløb i forhold til det rejste krav, hvilket sagsøgte har afvist, hvilket må komme sagsøgte omkostningsmæssigt til skade.”

Skattestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Der er mellem parterne enighed om, at en erstatning for afsavn kan opgøres til 10.000 kr. Bortset fra forældelsesindsigelsen anerkendes det, at A har krav på afsavnserstatning, jf. hertil Skattestyrelsens subsidiære påstand. I tilknytning hertil bemærkes, at det efter omstændighederne ikke bestrides, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag.

  1. ANBRINGENDER

3.1 Skattestyrelsens principale påstand

Byretten har den 10. december 2018 afsagt afgørelse om, at A’s krav på erstatning ikke er forældet.

Skattestyrelsen fastholder frifindelsespåstanden, sådan at styrelsen i forbindelse med eventuel anke af byrettens dom i sagen vil kunne gentage frifindelsespåstanden og støtte den på forældelsesindsigelsen.

3.2 Skattestyrelsens subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at hun som følge af beslaglæggelsen har lidt et tab og er berettiget til erstatning ud over afsavnserstatning.

3.2.1 Krav på omkostninger ved oprettelse af et lån

A har rejst et krav på 1.391,88 kr. for omkostninger til oprettelse af et lån.

Beløbet på 1.391,88 kr. angår lånesagsgebyr og kurtage og er dokumenteret ved en skrivelse af 18. februar 2013 fra F1-bank til A og dennes mand, IV (bilag E). Skrivelsen angår en afregning den 20. februar 2013 af et lån på 272.000 kr. optaget i en ejendom, hvor A har adresse.

A har ikke dokumenteret, at et lånesagsgebyr og kurtage på 1.391,88 kr. relaterer sig til beslaglæggelsen af hendes autocamper eller betaling af yderligere registreringsafgift i henhold til SKATs Kammeradvokaten godtgjort, at der er tale om et adækvat tab i forhold til beslaglæggelsen.

Hertil kommer, at det er et almindeligt gældende princip i dansk erstatningsret, at den erstatningssøgendes pengemangel ikke kan lægges skadevolderen til last. Også af den grund har A ikke krav på erstatning for omkostninger ved oprettelsen af lånet.

3.2.2 Værditab under beslaglæggelsen

A har rejst et krav på 25.891,67 kr. for et værditab på autocamperen i beslaglæggelsesperioden.

Beløbet på 25.891,67 kr. er fremkommet ved en af A foretaget beregning baseret på en graf fra hjemmesiden bilbasen.dk ”Så hurtigt mister din nye bil værdi” (bilag 8). Grafen viser, hvordan en ny bils værdi nedskrives procentvis over en 12-årig periode.

A har med afsæt i grafen anført, at et værditab på autocamperen i beslaglæggelsesperioden kan opgøres som differencen mellem den ifølge grafen nedskrevne værdi på autocamperen på beslaglæggelsestidspunktet og den nedskrevne værdi – ifølge grafen på udleveringstidspunktet. Det er uklart, hvorledes A med afsæt i grafen har kunnet opgøre så præcise procentvise nedskrevne værdier, som følger af hendes beregning fremlagt med stævningen.

Det bestrides, at A ved den foretagne beregning af et værditab på baggrund af grafen i bilag 8 har dokumenteret, at der er sket en værdiforringelse af autocamperen som følge af beslaglæggelsen, og at dette værditab udgør 25.891,67 kr.

Grafen giver et overordnet billede af, hvorledes biler generelt taber i værdi over tid. Grafen angår således hverken værditab som følge af beslaglæggelse et køretøj eller specifikt værditabet på en brugt ombygget SUV-autocamper af den type og årgang, som sagen angår. På denne baggrund bestrides tabsopgørelsen som udokumenteret.

Et eventuelt ”almindeligt” værditab på et brugt køretøj over tid ville A under alle omstændigheder have ”lidt” uafhængigt af beslaglæggelsen. Et eventuelt værditab opstået over de 162 dage, som beslaglæggelsen varede, udgør ikke et særligt tab som følge af beslaglæggelsen, men ville derimod være en følge af det almindelige værditab på brugte biler. Der foreligger altså ingen årsagsforbindelse. Det afsavn, som A har lidt ved ikke at kunne råde over bilen i beslaglæggelsesperioden, hvor hun har ”lidt” et almindeligt og ikke-kausalt værditab, genoprettes i kraft af afsavnserstatningen.

3.2.3 Vægtafgift og forsikring

A har rejst et krav på i alt 6.214,59 kr. for omkostninger til vægtafgift og forsikring af autocamperen i beslaglæggelsesperioden.

Beløbet angående betalt vægtafgift på 2.201,43 kr. og beløbet angående betalt forsikring på 4.013,16 kr. er dokumenteret ved betalte PBS-opkrævninger (bilag 7).

A ville som ejer af autocamperen skulle have afholdt udgifter til vægtafgift og forsikring af autocamperen uafhængigt af beslaglæggelsen. Der er dermed ikke årsagssammenhæng mellem beslaglæggelsen af autocamperen og hendes betaling af disse udgifter, og hun har derfor heller ikke lidt et tab som følge af beslaglæggelsen.

Det forhold, at A ikke har haft rådighed over autocamperen i beslaglæggelsesperioden, kompenseres – bortset fra forældelsesindsigelsen – som nævnt gennem en afsavnserstatning.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen har anerkendt at være erstatningsansvarlig over for A i anledning af, at bilen fejlagtigt var beslaglagt fra den 30. august 2012 til den 8. februar 2013.

Parterne har under sagen været enige om, at afsavnserstatning skal opgøres til 10.000 kr.

Afsavnserstatningen skal kompensere A for de ekstra, udokumenterede udgifter, som hun havde som følge af beslaglæggelsen af bilen.

Derudover havde A positive udgifter til vægtafgift og forsikring, mens bilen henstod hos skattemyndighederne.

Retten finder, at det var berettiget, at A, mens hun afventede SKATs afgørelse af 14. november 2012, lod bilen være indregistreret og forsikret. Under hensyn til den relativt begrænsede tid, der forløb fra SKATs afgørelse, indtil A i slutningen af januar 2013 betalte den forhøjede afgift og fik bilen udleveret, finder retten finder ikke grundlag for at antage, at A tilsidesatte sin tabsbegrænsningspligt ved fortsat at lade bilen være indregistreret og forsikret. Retten har ved denne vurdering lagt vægt på afgiftsbeløbets størrelse og det, der er anført nedenfor om A’s behov for finansiering af beløbet.

Retten finder derfor, at Skattestyrelsen skal erstatte A beløbet på 2.201,43 kr. vedrørende vægtafgift og 4.013,16 kr. vedrørende forsikring, eller i alt 6.214,59 kr.

Efter A og IV’s forklaringer sammenholdt med oplysningen fra F1-bank om låneomkostningerne lægger retten til grund, at det var nødvendigt for A og IV at optage lån med sikkerhed i deres faste ejendom for at betale den forhøjede afgift på bilen og en eventuel bøde, og at udgiften hertil var i alt 1.391,88 kr. Efter IV’s forklaring sammenholdt med den nære tidsmæssige sammenhæng mellem betalingen af afgiften den 30. januar 2013 og udgiften til realkreditlånet lægger retten til grund, at banken mellemfinansierede betalingen.

Under hensyn til sagens karakter og afgiftsbeløbets størrelse finder retten herefter, at Skattestyrelsen skal erstatte A den positive udgift til låneomkostninger med 1.391,88 kr.

Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at bilen havde mere end almindeligt værditab, mens bilen henstod hos Skat. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilkende A erstatning for værditab på bilen.

Som følge af det, der er anført, tager retten A’s påstand til følge med 17.606,47 kr. med tillæg af renter som nedenfor bestemt.

Med hensyn til sagens omkostninger bemærker retten, at A ved dommen af 10. december 2018 fik medhold i, at hendes erstatningskrav ikke var bortfaldet ved forældelse. Det var nødvendigt for A at anlægge sagen, og hun har fået medhold i sit erstatningskrav bortset fra posten vedrørende værditab på bilen. Herefter, efter parternes påstande om erstatningskravets størrelse og rettens resultat vedrørende dette spørgsmål, finder retten, at Skattestyrelsen skal betale sagsomkostninger til A med 18.750 kr. til dækning af advokatudgifter og 500 kr. til dækning af retsafgift, eller i alt 19.250 kr. Retten har ved fastsættelsen af beløbet taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til det vundne beløb. Retten har taget hensyn til, at der var skriftveksling om forældelsesspørgsmålet, og at hovedforhandlingen vedrørende erstatningsopgørelsen havde en varighed af 2 ½ time.

Retten har lagt til grund, at A ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skattestyrelsen skal til A betale 17.606,47 kr. med tillæg af procesrente fra den 22. januar 2017, til betaling sker.

Skattestyrelsen skal til A betale sagsomkostninger med 19.250 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.