Byrets dom af 26. marts 2019 i sag Retten i Glostrup, BS-2591/2018

Parter 

A

(v/adv. Robert Mikelsons) 

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Anne Larsson)

Afsagt af Byretsdommer

Martin Broms

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 25. januar 2018, angår, hvorvidt SKAT havde grundlag for at træffe afgørelse om beskatning af  A vedrørende et beløb udbetalt fra selskabet G1 APS i 2008 samt efterfølgende renter heraf.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s aktieindkomst for 2008 nedsættes med kr. 819.000, for 2009 med kr. 56.070, for 2010 med kr. 87.406 og for 2011 med kr. 32.550.

Subsidiært:

A skatteansættelse for 2008 2011 hjemvises til for­ nyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens§ 218 a.

Oplysningerne i sagen

A stiftede den 1. februar 2007 selskabet G1 APS, cvr.nr. …11, og indtrådte samtidig som direktør og eneanpartshaver heri.

I 2008 udbetalte selskabet i alt 819.000 kr. til A, idet der herefter i regnskaberne for 2008, 2009, 2010 og 2011 blev anført, at selskabet havde et tilgodehavende imod denne. Tilgodehavendet blev i årene efter 2008 opskrevet med renter, hvoraf først 50%, siden 75%, blev hensat til tab.

Der blev ikke oprettet lånedokumenter, gældsbeviser eller lignende mellem selskabet og A angående det udbetalte beløb, og beløbet blev ikke efterfølgende betalt tilbage til selskabet.

SKAT traf den 17. juli 2014 afgørelse, hvorved A’s skattegrundlag blev ændret, idet SKAT anså det udbetalte beløb på 819.000 samt de efterfølgende forøgelser, i selskabets regnskaber anført som renter, som maskerede udlodninger, der var skattepligtige.

SKAT havde til brug for afgørelsen gennemgået A’s og dennes hustrus økonomiske forhold og i den forbindelse udarbejdet formueopgørelser og privatforbrugsberegninger vedrørende begge.

A påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som ved en afgørelse af 25. oktober2017 stadfæstede.

A anlagde herefter den 25. januar 2018 nærværende sag.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, hvori også er indarbejdet en sagsfremstilling samt SKATs begrundelse og afgørelse, blandt andet:

”…

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet G1 APS i de påklagede indkomståret. Selskabet blev stiftet den 1. februar 2007. Ifølge selskabets årsrapporter er selskabet et holdingselskab, der har aktiviteter inden­ for vin, IT og events.

Det fremgår endvidere af selskabets årsrapporter, at selskabet har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen.

Selskabets revisor har i sfo påtegning i alle årene givet supplerende oplysninger vedrørende andre forhold således:

For indkomståret 2008

"Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2008 har et tilgodehavende på 819 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med anpartsselskabslovens § 49 stk. 1 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse."

For indkomståret 2009

"Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2009 har et tilgodehavende på 874 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse."

For indkomståret 2010

"Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2010 har et tilgodehavende på 961 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlåner i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragen de. For selskabets ledelse."

For indkomståret 2011

"Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi' opmærksom på, at selskabet den 31. december 2011 har et tilgodehavende på 994 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse."

Selskabet har ifølge årsrapporterne for 2009 2011 vedrørende tilgodehavender oplyst følgende:

"Pr. 31/12 2009 Anpartshaverlån (i alt kr. 874.060  hvoraf 50 % er hensat til tab) ·

note 5 437.030 kr.

Pr. 31/12 2010 Anpartshaverlån (i alt kr. 961.466 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 5 240.367 kr.

Pr. 31/12 2011 Anpartshaverlån (i alt kr. 994.016 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 5 248.505 kr.

Pr. 31/12 2012 Anpartshaverlån (i alt kr. 944.024 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 6236.006 kr.

Pr. 31/12 2013 Anpartshaverlån (i alt kr. 1.030.874 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 3 257.718 kr."

Af noterne i regnskaberne fremgår følgende:

"Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 1/1 2009 et tilgodehavende på kr. 819.100 hos direktør A.

Der er i årets løb  netto tilbagebetalt kr. 1.110, mens der er tilskrevet renter med kr. 56.070.                                                                                    

Det samlede lån til direktør A udgør kr. 874.060 pr. 31.12.2009.

Der har ikke været stillet sikkerhed for lånet og der er i regnskabsåret hensat 50 % til tab."

"Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 1.1.2010 et tilgodehavende på kr. 874.060 hos direktør A.

Der er i årets løb tilskrevet renter med kr. 87.406

Det samlede lån til direktør A udgør kr. 961.466 pr. 31.12.2010.

Der har ikke været stillet sikkerhed for lånet og der er i regnskabet hen­ sat 75 % til forventet tab på udlån og renter."

"Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 1.1.2011 et tilgodehavende på kr. 961.466 hos direktør A. Der er i årets løb tilskrevet renter med kr. 95.050.

Det samlede lån til direktør A udgør kr. 994.016 pr. 31.12.2011.

Der har ikke været stillet sikkerhed for lånet og der er i regnskabet hensat 75 % til forventet tab på udlån og renter.

"Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 01.01.2012 et tilgodehavende på kr. 994.016 hos selskabets direktør. Der er. i årets løb tilskrevet renter med kr. 81.508 svarende til en p.a. rente på 9,45 %. Den samlede lån til direktøren udgør pv. 31.12.2012 944.024. i årets løb er der afdraget i alt kr. 131.500 på lånet dels ved overdragelse af private aktiver og dels ved kontant indbetaling. Der er ikke stillet sikkerhed for lånet, og der er i årsregnskabet hensat 75 % til forventet tab på det samlede tilgodehavende.")"

Det fremgår endvidere bl.a. af regnskaberne for G1 APS, at selskabet havde en ejerandel på 35 % i 2007 og en ejerandel på 19 % i 2008 i selskabet G2 A/S.

Klageren modtog ikke løn fra G1 APS i indkomstårene 2008 2011.                

SKAT har oplyst, at klagerens formue ifølge skattemappen var negativ for indkomstårene 2008, 2009,2010 og 2011, hvor hævningerne blev foretaget.

De opgjorte formuer består af indestående i bank, gæld til bank/realkreditinstitutter mv., fast ejendom samt den indberettede egenkapital for enkeltmandsvirksomheden, G3 v/A, cvr.nr. ...12, som er indberettet på selvangivelserne.

Der foreligger ikke regnskabstal for G4 I/S, cvr.nr. …13, idet virksomheden var fritaget for at afgive regnskabsoplysninger. Virksomheden ophørte i indkomståret 2010.

Ifølge SKAT kan klagerens og hans ægtefælles formuer opgøres således:

"Din formue kan specificeres til følgende:

Du og din ægtefællessamlede formuer kan specificeres til følgende:

Derudover ejer du anparterne i G1 APS, hvor egenkapitalen ifølge årsrapporterne pr. 31. december for regnskabsårene 2008 -2011 er opgjort til følgende:

År 2008

Selskabskapital                              125.000 kr.

Overført resultat                             724.414 kr.

Egenkapital                                    849.414 kr.

År 2009

Selskabskapital                              125.000 kr. 

Overført resultat                             353.541 kr.

Egenkapital                                    478.541 kr.

År 2010

Selskabskapital                               125.000 kr.

Overført resultat                            103.940 kr.

Egenkapital                                     228.940 kr.

År 2011

Selskabskapital                                125.000 kr.

Overført resultat                               10.831 kr.

Egenkapital                                     135.831 kr."

Ved opgørelse af egenkapitalen er klagerens gæld til selskabet medtaget som et aktiv.

Klagerens formueopgørelser indeholder ikke hævninger på mellemregningen/gæld til G1 APS.

Klageren og hans ægtefælles selvangivne skattepligtige indkomster er følgende:

På baggrund af ovenstående oplysninger har SKAT beregnet klagerens og hans ægtefælles samlede privatforbrug således:

Klagerens repræsentant har efter modtagelsen af SKATs udtalelse, jf. nedenfor, indsendt "lnvestmentand Shareholders' agreement for G2 A/S" af 25. april 2007. En af aftaleparterne er G1 APS.

Derudover er der fremlagt en" employment agreement" af 25. april 2007 mellem G 11 ApS (under omorganisering til et A/S) og klageren.

Arbejdstiden udgør ifølge aftalens pkt. 3.1 minimum 37 timer. Lønnen er ifølge pkt. 4.1 reguleret i Annex 3, hvor også andre fordele er reguleret.

Sammen med aftalen er fremlagt Annex 1-3. Af Annex 3 fremgår bl.a. følgende:

"1. Salary: The Salary per year is from 1. May 2007 -30. April 2009 DK 1.500.000 per year. From 1. May2012 and forward the yearly salary is DK 2.000.000.

Den 14. februar 2008 blev der underskrevet en" Addendum to Investment and Shareholders' agreement for G2 A/S". Aftalen er dateret den 4. februar 2008. Der fremgår bl.a. følgende af aftalen:

"1. SHARE CAPITAL AND FURTHER CAPITAL INCREASE

1.1 Pursuant to the Agreement, section 3.2, and the fulfilment of the terms and conditions set forth in Appendix IV, CI is obligatedto sub­ scribe to new Shares in the Company and thus become owner of an additional 30 % stake·in the company and in total 60 % of the Shares on a fully diluted basis in consideration of a payment of DKK 3,000,000 to the Company.

1. ...

2.

3. 6. APPOINTMENT OF BOARD OF DIRECTORS

4. 6.1 The parties agree to exercise their voting rigths in order to appoint on an extra ordinary general meeting a revised board diectors

 ("Board") with effect asof1February 2008. The boardshall consist of:

• ...
• ...
• A
• ...

…”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for .skattepligtig af maskeret udbytte ved hævninger på mellemregningskontoen.

SKAT har anført følgende:

"På baggrund af de foreliggende oplysninger i selskabets årsrapporter for ovenstående indkomstår er det dig, som er direktør og eneanpartshaver i G1 APS og dermed har den bestemmende indflydelse på selskabet dispositioner.

Der har i alle årene siden indkomståret 2008 været et udlån til dig.

Udviklingen i lånet har været som nedenfor opstillet:

Saldo pr. 31/12 2008         819.000 kr.

Saldo pr. 31/12 2009         874.060kr.(netto tilbagebetalt 1.110 kr.+ tilskrevet rente med 56.070 kr.)

Saldo pr. 31/12 2010         961.466 kr. (tilskrevet renter 87.406 kr.)

Saldo pr. 31/12 2011         994.016 kr. (beregnet netto tilbagebetaling 62.500 kr.+ tilskrevne renter 95.050 kr.)

Saldo pr. 31/12 2012         944.024 kr ." (tilskrevet renter 81.508 afdrag 131.500 i form af private aktiver og kontanter)

SKAT har taget udgangspunkt i de af selskabets årsrapporter, som revisor har revideret og underskrevet og hvor revisor har taget forbehold i revisionspåtegningen.

Det fremgår af selskabets årsrapport fra 2009, at værdien af udlånet til dig nedskrives med 50 % til 437.030 kr. og for de øvrige år med 75 % således at lånets værdien pr. 31/12 2011 er nedskrevet til 248.505 kr. Årsagen er at der ikke er stillet sikkerhed for lånet og selskabet anser det for tvivlsomt, om du vil være i stand til at tilbagebetale lånet.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at du ikke på tidspunktet for hævningerne har haft udsigt til at kunne tilbagebetale lånet. Der er her henset til, at din samlede formue i hele perioden har været negativ.

Du anses for at være skattepligtig både af lånet og af den årlige stigning på lånet og beløbene beskattes som maskeret udlodning jævnfør ligningslovens § 16 A.

SKAT har ikke anset hævningerne for at være løn, idet der ikke foreligger oplysninger om,.at du har udført arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne.

Hævningen/lånet i indkomståret 2008 anses for at være en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, hvorfor den ordinære frist for ansættelse først udløber den 1. maj 2014, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

...

Du og din ægtefælles samlede formue for indkomståret 2008 er af SKAT under punkt 1.1 opgjort til -2.074.957 kr.

Den samlede fomue består af indestående i bank, gæld til bank/realkreditinstitutter m.v. den offentlige ejendomsværdi samt egenkapitalen for enkeltmandsvirksomheden, G3, cvr. nr. ...12 som er oplyst på selvangivelsen.

Hertil skal tillægges kursværdien af anparterne i G1 APS. Egenkapitalen pr. 31/12 2008 er 849.414 kr.

Ligesom anpartshaverlånet pr. 31/12 2008 på 819.000 kr. skal fratrækkes.

Angående manglende værdien af bilen, Toyota Landcruiser, reg.nr. ...Q til 690.000 kr. er SKAT af den opfattelse, at værdien er medtaget i egenkapitalen for virksomheden, G3 cvr. nr. ...12. Bilen er indregistreret i virksomhedens navn d. 24/7 2007. Ifølge Regnskabsoplysningerne i selvangiven for indkomståret 2007 er "Årets tilgang af materielle anlægsaktiver" er 502.096 kr. Bilen antages endvidere at være finansieret ved nyt lån i F1-bank konto nr. X1, hvor virksomheden tillige er debitor.

Angående ejendommen, Y1-adresse er den offentlige ejendomsværdi pr. 31/12 2008 3.850.000 kr.

I indsigelsen er det ved bekræftelse af den 9/7 2014 fra F2-finans dokumenteret, at ejendommen i forbindelse med omprioritering i 2007 blev vurderet til 5.700.000 kr.

Det er SKATs opfattelse, at F2-finanss vurdering i 2007 ikke kan tillægges væsentlig betydning, dels fordi vurderingen ikke dokumentere hvad ejendommens handelsvurderingspris ville have været på det tidspunkt hvor anpartshaverlånet optages i 2008 og dels fordi ejendomsmarkedet var nedadgående pga finanskrisen.

Det forhold, at du de kommende år skulle have haft en indkomst på 4 -5 mio i forbindelse med salget af G5 ses ikke at kunne tillægges betydning, da du ikke har dokumenteret forholdet pt.

Der er fortsat ikke modtaget en samlet formue- og kapitalforklaring for 2008.

Til brug ved den samlede vurdering har SKAT derfor henset til, at det beregnet samlede privatforbrug uden anpartshaverlånet er beregnet til -540.000 kr. Beregningen er opgjort ud fra jeres selvangivne indkomster og formuereguleringer fra skattemappen for indkomståret 2008.

Efter en bedømmelse af din og din ægtefælles· samlede økonomiske for­hold, anser SKAT det ikke sandsynligt, at du har været i stand til at tilbagebetale lånet på tidspunktet for låneoptagelsen. Ved bedømmelsen er der henset til, at du ikke har redegjort nærmer for din og din ægtefælles økonomiske forhold i de omhandlede indkomstår, ligesom der ikke ses at være fremkommet oplysninger som kan dokumenterede eller· sandsynliggøre, at du var i stand til at tilbagebetale lånet på det tidspunkt, hvor hævningen blev foretaget.

Det er endvidere henset til, at der ikke er fremlagt konkrete oplysninger, som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at du var solvent i indkomståret 2008, hvor lånet er opstået."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

”…

I 2008 udtog A et lån fra selskabet på kr. 819.000. Dette lån fremgår af selskabets regnskab for året som et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen.

På tidspunktet for lånet havde A netop solgt sin andel i G5, til en islandsk investor. Ifølge handelsaftalen skulle A de efterfølgende år modtage en indkomst kr. 4-5 mio. (købesummen). Dokumentation for salg af G5 vil blive fremsendt på et senere tidspunkt.

Når A modtog købesummen var det hensigten, at lånet til selskabet skulle tilbage betales.

Da finanskrisen gjorde sit indtog medførte det desværre at køber af G2 A/S gik konkurs. Køberen kunne herefter ikke honorere A’s krav på betaling, ligesom der ikke var noget tilbage efter konkursboet.      

I 2007/2008 overvejede A at refinansiere sit realkreditlån i det private hus. Det skyldes, at ægteparret ønskede at modernisere en del af boligen.

Til brug for refinansieringen fik A foretaget en vurdering af ejendommen af F2-finans. Som bilag 2 fremlægges kopi af skrivelse fra realkreditrådgiver LH, hvoraf det fremgår, at ejendommen i november 2007 var vurderet til kr. 5.700.000. F2-finans var således i november 2007 villige til at refinansiere ejendommen ud fra en værdi på kr. 5.700.000.

Selve refinansieringen skete i løbet af 2008. Lånet udgjorde herefter kr. 4.457.000. Da der er tale om et realkreditlån, der alene kan udgøre 80, Pct. af ejendommens vurdering, svarer det til, at ejendommen på tidspunktet for refinansieringen i hvert fald udgjorde kr. 5.571.250.

Det skal hertil bemærkes, at selvom boligboblen var sprunget på dette tidspunkt, var ejendommens værdi således ikke faldet væsentligt. Det skal videre bemærkes, at realkreditforeningers vurdering af ejendomme ofte er lavere end en ejendomsmæglers vurdering.

Dette understøttes af F2-finanss Statistikbank for Y2 kommune fra 4. kvartal 2007 og 4. kvartal 2008. Her fremgår det, at kvadratmeterprisen i Y2 i 2007 ud gjorde kr. 18.000 og i 2008 udgjorde kr. 16.435. Dette svarer til et fald på 8,69 pct. Som bilag 3 fremlægges udskrift fra F2-finans’s Statistikbank.

Reguleres den dokumentere de vurdering af ejendommen med dette fald, vil ejendommens værdi i 4. kvartal 2008 udgøre kr. 5.204.417. Her er der dog ikke taget hensyn 1 til selve ejendommen, men alene statistikken.

SKAT har ved afgørelse af den 17. juli 2014 fundet, at A på tidspunktet for låneoptagelsen var insolvent. Som bilag 4 fremlægges formueopgørelse for 2008. Formueopgørelsen er baseret på den i 2008 kendte værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder ejendommensvurdering samt salget af G5.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at 'A på tidspunktet for ydelsen af lånet fra G1 APS var solvent, hvorfor lånet ikke kan beskattes som maskeret udlodning, jf. dagældende ligningslovens § 16 A.

SKAT har i forbindelse med sin vurdering af A’s solvens alene taget udgangspunkt i beløb indberettet til SKAT (skattemappen), herunder den offentlige ejendomsvurdering.

SKAT har således ikke taget hensyn til de reelle værdier af de aktiver, som A ejede.

I den forbindelse skal henvises til den som bilag 4 fremlagte formueopgørelse, der netop er baseret på de reelle værdier.

Ved en gennemgang heraf kan det konstateres, at A utvivlsomt var solvent på tidspunktet for udtagelse af lånet.

I opgørelsen er der samtidig alene medtaget den værdi af ejendommen, som denne ifølge F2-finanss Statistikbank måtte have i 4. kvartal 2008, uagtet at ejendommens vurdering udgjorde kr. 5.700.000.

Der er herved taget højde for SKATs påstand om, at ejendommensvurdering ikke kan lægges til grund som følge af finanskrisen.

Der er således ingen tvivl om, at den af SKAT anvendte værdi af ejendommen på kr. 3.850.000 afviger væsentligt fra ejendommens reelle værdi, og dermed ikke giver et retvisende billede af A’s solvens.

Som følge af ovennævnte, herunder formueopgørelsen kan det konstateres, at A på tidspunktet for lånets udtagelse i 2008 var solvent.

Af denne grund skal lånet i 2008 på kr. 819.000 og den efterfølgende rentetilvækst ikke anses for maskeret udlodning."

Repræsentanten har indsendt en formueopgørelse for klageren og hans ægtefælle pr. 31. december 2008:

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteanekstyrelsen

"Formueopgørelsen pr. 31/12 2008 som indgår i klagen differerer i forhold til formueopgørelsen for 2008 i afgørelsen på følgende 3 punkter:

Punkt 1 Egenkapitalen, G5 4.000.000 kr.

I klagen oplyses, at A har solgt andele i G5 A/S og at der i den forbindelse efterfølgende skulle modtages indkomst på 4-5 mio.

SKAT er ikke bekendt med, at A har haft andele i selskabet, G5.

Derimod var A i indkomstårene 2007 og 2008 ansat som direktør og bestyrelsesmedlem i G2 A/S (tidligere navn: G6 ApS), cvr.nr. …14. Dette selskab har tillige anvendt binavnene G8 og G7 A/S:(bilag 11)

Ifølge årsrapporten for 2008 for G1 APS, under Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, ejer selskabet 19 % af G2 A/S (bilag 10)

Da ejerskabet af G5 fortsat ikke.er dokumenteret, er SKAT af den opfattelse, at værdien ikke skal indgå i formueopgørelsen.

Ligesom en kommende indkomst ikke anses at kunne indgå i formueopgørelsen som et aktiv (egenkapital, G5)

Punkt 2 Ejendom, Y1-adresse

Det er SKATs opfattelse, at det alene ikke vil gøre nogen forskel om der anvendes den offentlige ejendomsværdi eller en mulig handelsværdi.

Punkt 3 Unoterede aktier, G1 APS

I klagen indgår værdien at unoterede aktier i formueopgørelsen pr. .31/12 2008 med 849.414kr.

Hvorimod hævningen/gælden til G1 APS på 819.000 kr. ikke er medtaget i formueopgørelsen pr. 31/12 2008.

Angående henvisning til Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S,F.2.2.4.2 om beskatning af aktionærlån, er det' SKATs opfattelse, at forudsætningen for at aktionærlånet skattemæssigt kan anerkendes er, at der er indgået en låneaftale mellem selskabet og aktionæren og at aktionæren på det tidspunkt hvor lånet blev optaget, måtte antages at være i stand. til at betale lånet tilbage.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på

At der ikke foreligger et lånedokument som kan dokumentere at der faktisk er indgået en låneaftale mellem selskabet og A, ligesom det ikke kan dokumenteres, ·at der er indgået aftale om sikkerhed for lånet, forrentningen eller vilkår for lånets tilbagebetaling.

At det fortsat ikke ses at være dokumenteret, at A var i stand til at tilbagebetale lånet på det tidspunkt, hvor hævningen blev foretaget.

At A og dennes ægtefælles samlede indkomst og formueforhold før hævningen i selskabet ikke efterlader et acceptabelt privatforbrug (beregnet .til -540.000 kr.)

At A ikke de omhandlede år har afdraget på gælden til selskabet, udover netto 1.110 kr. i 2009."

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

"Vi har i vores klage nedlagt påstand om, at A på tidspunktet for ydelsen af lånet fra G1 APS var solvent. Til støtte herfor fremlægger vi som sagens bilag 5, "lnvestment and shareholders' agreement for G2 A/S", og bilag 6, "Addendum to lnvestment and shareholders' agreement for G2 A/S".

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at G2 A/S tidligere har anvendt binavnene G8 og G7 A/S...

Heraf fremgår det, at der i 2007 og 2008 foretages to kapitalforhøjelser i selskabet fra en ekstern investor, G10 ehf., svarende til en værdiansættelse af G2 A/S på 10 mio. kr.

Ifølge 2007 og 2008-regnskaberne for G1 APS (bilag 11 og 12) har A pr. 31. december i de to indkomstår en ejerandel på hhv. 35 og 19 pct. svarende til en værdi på hhv. 3,5 mio. kr. og 1, 9 mio. kr.

Da aktierne i ovennævnte regnskaber for G1 APS er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum vil den reelle værdi af G1 APS således være højere end den regnskabsmæssige egenkapital ifølge regnskabet.

A er eneanpartshaver og direktør i G1 APS.

I forbindelse med kapitalforhøjelsen indgås der samtidig aftale om at ansætte A som direktør i G2 A/S.

Af bilag 8 "Employment Agreement" fremgår det, at vores klient ansættes i G2 A/S, altså G8/G7 A/S, og af bilag 7 "Annex 3: Salary and Benefits" fremgår det, at den årlige løn udgjorde et fast beløb på 1,5 mio. kr. indtil 2009.

Ved en gennemgang heraf kan det særligt med henvisning til sektion 3 i bilag 5, bilag 7 annex 3: Salary and .Benefits og sektion 2.1 i bilag 6 konstateres, at A utvivlsomt var solvent. på tidspunktet for udtagelse af lånet.

Ejerskab i G8

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT ikke finder, at vores klient har haft andele i selskabet G5, men derimod i G2 A/S, altså G8 A/S

G7 A/S. Det understreges, at der er tale om et og samme selskab, hvorfor det utvivlsomt kan lægges til grund, at vores klient har haft andele i selskabet.

Som ny dokumentation fremlægges endvidere, sagens bilag 7 Annex 1-3 og bilag 8 Employment Agreement.

Som dokumentation for vores klients ejerskab af aktier i G5 (G8/G7 A/S) fremlægges som sagens bilag 9 og 10, G2 A/S årsrapport for regnskabsårene 2007 og 2008, hvoraf det fremgår, at vores klient er noteret i selskabets aktionær fortegnelse. Der henvises i øvrigt til sagens bilag 5, hvoraf det ligeledes fremgår, at vores klient ejede aktier i G5 (G8/G7 A/S).

Der er således ingen tvivl om, at A har ejet aktier i G5 (G8/G7 A/S).

Værdi af ejendom

F2-finans vurderede den 9.juli 2007 værdien af A’s ejendom på Y1-adresse til 5,7 mio. kr. Se bilag 2. Grundet den tid, der er forløbet fra tidspunktet for denne vurdering til anpartshaverlånets optagelse i 2008, mener SKAT ikke, at vurderingen kan tillægges betydning for solvensbetragtningen. SKAT mener i stedet at den offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2008 på 3,85 mio. kr. bør lægges til grund.

Selvom ejendomsmarkedet utvivlsomt var nedadgående i den pågældende periode, er der intet i nærværende sag der kan sandsynliggøre et anslået værdifald på næsten en tredjedel af ejendommens værdi. Som det fremgår af det fremsendte bilag 3 med Realkreditrådets statistik over prisudviklingen for parcel-/rækkehuse i Y2-by fra 4. kvartal af 2007 til 4. kvartal 2008, er priserne i. området gennemsnitligt faldet med 8,7 pct.

Hvis F2-finanss vurdering fra 2007 justeres tilsvarende, ender den estimerede markedsværdi på ca. 5,2 mio. kr. altså 1,35 mio. kr. over den offentlige vurdering.

På baggrund heraf må der ses bort fra SKATs vurdering af ejendommens markedsværdi.

Solvensvurdering

For så vidt angår den fremlagte formueopgørelse (bilag 4), hvor det kan konstateres, at A utvivlsomt var solvent på tidspunktet for udtagelse af lånet, er gælden til selskabet på 819.100 kr. ikke medtaget, fordi gælden ikke har nogen betydning for, om A var solvent på långivningstidspunktet, hvilket er det afgørende moment i denne sag.

Det afgørende er altså, om han var betalingsdygtig, da han optog gælden, hvilket der kan svares bekræftende til, hvorfor gælden ikke skal medregnes i formueopgørelsen.

A var altså solvent på tidspunktet for ydelsen af lånet fra G1 APS, hvorfor lånet ikke kan beskattes som maskeret udlodning, jf. dagældende ligningslovens § 16 A.

Ligningslovens§16 A, havde følgende ordlyd:

"Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet overmellemregningen

til betaling af privateudgifter, må anerkendes i skattemæssig. henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske for­ hold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet,·må hævningen i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. i det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragte? disse dog som maskeret udbytte"

Det følger heraf, at der alene sker beskatning af udlån fra et selskab, hvis aktionæren på tidspunktet for udlån ikke var solvent. Ved bedømmelsen af, om aktionæren var solvent skal der altså foretages en vurdering. af aktionærens økonomiske forhold på tidspunktet for udlån. Lånet på de 819.100 kr. skal derfor ikke medtages i vurderingen af A’s økonomiske forhold.

Som følge af ovennævnte; herunder særligt den fremlagte formueopgørelse og dokumentationen for salg af aktier i G5 (G8/G7 A/S), kan det konstateres, at A på tidspunktet for lånets udtagelse i 2008 var solvent.

Hvad angår det af SKAT opgjorte negative privatforbrug, bemærker vi, at der i 2008 skal tages højde for anpartshaverlånet på 819.100 kr., således at privatforbruget i 2008 i stedet beregnes til 278.746 kr.

Da SKAT ikke har fremlagt en klar opgørelse over det opgjorte negative privatforbrug, er det umuligt for os at kommentere nærmere på korrektheden heraf."

SKATs supplerende udtalelse

”…

Værdi af G8 (G2 A/S) cvr.nr. ...14.

Ud fra det fremsendte årsrapporter fremgår at G1 APS er ejer af henholdsvis 35 % og 19 % af aktierne i G8 (G2 A/S) i henholdsvis 2007 og 2008.                             ·

I G1 APS for begge år er kapitalandele i tilknyttede virksomheder medtaget til kostpris i årsrapporten.

Af årsrapporten for G2 A/S fremgår af egenkapitalen for 2007, note 2 følgende:

Og af årsrapporten for 2008 fremgår af egenkapitalen, note 4 følgende:

De kapitalforhøjelser/indskud som er foretaget af G9 A/S i 2007 og 2008 ses allerede at være inkorporeret i årsregnskabet.

Selskabsrapport for G2 A/S vedhæftes til orientering for kapitalforhøjelserne.

Ejerskab i G8 (G2 A/S)

Det er fortsat SKAT opfattelse at A ikke ejer aktier i G8 (G2 A/S), men derimod er det G1 APS, som er ejer.

I årsrapporterne for G1 APS er værdi af anparterne i G8 A/S (G2 A/S) medtaget til kostpris, jævnfør ovenstående anses kursen pr. 31/12 at være under 100.

Værdi af ejendom

Ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Solvensvurdering

SKAT er enig i, at der skal foretages en samlet vurdering af A’s økonomiske forhold på tidspunktet for udbetalingen af lånet.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke ud fra det modtaget materiale kan vurderes om A var betalingsdygtig på det tidspunkt, hvor A optog gælden, idet det ikke er dokumenteret hvornår lånebeløbet er overgået fra selskabet Ligesom SKAT ikke er bekendt med om lånebeløbet er overført ad en gang eller om beløbet er hævet løbende over hele året.

Det skal endvidere henses til, at der ikke er oprettet et lånedokument mel­lem selskabet og A og derved ikke er indgået' aftale om vilkår for lånets tilbagebetaling eller sikkerhedsstillelse for lånet.

Et sådan låneforhold må for såvel G1 APS som for A anses for at være en ganske usædvanlig disposition, som alene kan etableres som følge af A's dominerende indflydelse i selskabet.

Ifølge A’s skatteoplysningerne (R75) er lønindkomsten fra G2 A/S for i indkomståret 2007 970.599 kr. som er udbetalt for perioden 1/5 - 31/12 2007 og for indkomståret 2008 er indkomsten 240.086 kr. -som er udbetalt for perioden 1/1 - 29/2 2008.

Der er ikke lønindkomst fr andre arbejdsgivere/selskaber i årene.

Det af SKAT opgjorte negative privatforbrug er opgjort ud fra de indkomst- og formuebevægelser som fremgår af skatteoplysningerne i skattemappen. Privatforbruget indgår alene i SKATs afgørelse til belysning af A og ægtefællens økonomiske situation i indkomståret, som,følge af A’s lønindtægtsnedgang og antages at være årsag til at lånet er etableret/opstået.

SKAT er derfor enig med A’s repræsentant i at anpartshaverlånet skal indgå for at der kan beregnes et acceptabelt privatforbrug for indkomståret.

Det er SKATs opfattelse, at ovenstående forhold også skal indgå ved solvensvurderingen og at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at A på det tidspunkt hvor udbetaling af lånet blev foretaget har haft mulighed for på almindelige vilkår at tilbagebetale lånet:"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

"Solvensvurdering

Det har på intet tidspunkt været gjort gældende, at det var A personligt der ejede aktierne, men derimod netop G1 APS.

Det der bør tillægges vægt i nærværende sag, er den reelle værdi af G1 APS og ikke den regnskabsmæssige egenkapital ifølge regnskabet.

Aktierne i årsregnskabet for indkomståret 2007 og 2008 er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum på 181.250 kr.

Aktierne har dog ifølge regnskabet en reel værdi på hhv. 3,5 mio. kr.pr. 31. december 2007 og 1,9 mio. kr. pr. 31. december 2008.

Da aktierne i ovennævnte regnskaber for G1 APS er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum, men reelt set har en værdi på 3,5 mio. kr. og 1,9 mio. kr., er den reelle værdi af G1 APS således væsentlig højere end den regnskabsmæssige egenkapital ifølge regnskabet.

Da A ejer anparterne i G1 APS, skal den reelle værdi heraf også indgå i opgørelsen af A’s formue.

I den forbindelse henvises der til det tidligere fremlagte bilag 4, formueopgørelse, der netop er baseret på de reelle værdier.

Ved en gennemgang heraf kan det konstateres, at A utvivlsomt var solvent på tidspunktet for udtagelse af lånet, og der­ med opfylder betingelserne i dagældende ligningslovens § 16A. Derfor kan lånet ikke beskattes som maskeret udlodning.

Aktierne i årsregnskabet for henholdsvis indkomståret 2007 og 2008 er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum på 181.250 kr.

Vi bemærker, at der skal foretages en samlet vurdering af ægteparrets samlede aktiver, herunder navnlig værdien af A og hans ægtefælles ejendom, som pr. 9. juli 2007 havde en værdi på 5,7 mio. kr. Der henvises til det tidligere fremlagte bilag 2.

Såfremt F2-finanss vurdering fra 2007 justeres i overensstemmelse med prisudviklingen i området, skal vurderingen justeres ned. til 5,2 mio. kr. 1,3 mio. kr. over den offentlige vurdering. Der bør ses bort fra SKATs vurdering af ejendommens markedsværdi, og i stedet lægges til grund, at ejendommen havde en værdi på 5,2 mio. kr. '·

Det afgørende i nærværende sag er A’s økonomiske forhold på tidspunktet for udtagelsen af lånet, at A på et senere tidspunkt bliver ude af stand til at tilbagebetale lå­ net medfører ikke, at der skal ske beskatning af maskeret udbytte.

Der i nærværende sag intet bevis for, at A antages aldrig at skulle have betalt lånet tilbage.

På tidspunktet for lånet havde A netop solgt sin andel i G5 til en islandsk investor. I de efterfølgende år, skulle A modtage en indkomst på kr. 4-5 mio. (købesummen). Ved modtagelsen af købesummen var det netop hensigten, at lånet til G1 APS skulle tilbagebetales.

At køber efterfølgende går konkurs, er en uforudset hændelse som ikke skal tages med· i vurderingen af A’s økonomiske forhold på tidspunktet for udtagelsen af lånet. Netop fordi det er en omstændighed der indtræder efterfølgende.

Det er Landsskatteretten der har bevisbyrden for, at A var insolvent på tidspunktet for udtagelsen af lånet. Denne bevis­ byrde ses ikke at være løftet."

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S,F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, befragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Henset til klagerens samlede økonomi anses han ikke at have været solvent i de pågældende indkomstår.

SKAT har opgjort en negativ formue hos klageren og hans ægtefælle i de påklagede indkomstår.

Klagerens lønindkomst i 2007 udgjorde 970.000 kr. og i 2008 240.086 kr. Klageren ophørte således med at modtage løn fra G2 A/S pr. 29. februar 2008.

Det fremgår af regnskabet for G1 APS, at selskabet har et tilgodehavende på 819.000 kr. i 2008. Tilgodehavendet er stigende i de efterfølgende indkomstår. Selskabet har nedskrevet aktionærlånet med 50 % og med 75 % i de øvrige år, da selskabet har anset det for tvivlsomt, at klageren kunne tilbagebetale lånet.

Klagerens selskab, G1 APS, ejede 19 % af ejerandelen G2 A/Si 2008. Ved en opgørelse af klagerens formue kan egenkapitalen i G5 (G2 A/S) således ikke medregnes.

Ved opgørelse af værdien af G1 APS skal fordringen på klageren ikke medtages, idet en eventuel værdi heraf ikke udgør en tilbagebetalingsevne for klageren. 

Uanset at ejendommen og gæld til realkreditinstitutter holdes ude af opgørelse, anses klagerens formue ikke at have haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses herefter ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i de pågældende år.

Efter det oplyste om G2 A/S’s egen kapital ultimo 2007 og ultimo 2008 sammenholdt med det i øvrigt foreliggende findes der ikke grundlag for at antage, at G1 APS’s andel af.aktiverne på tidspunktet for låneoptagelser udgjorde en sådan værdi, at dette kan føre til et andet resultat.

Lånebeløbene anses herefter for udlodning efter ligningslovens §16 A.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse."

Partsforklaring                                                                                            

A har forklaret blandt andet, at han gennem mange år har arbejdet med ledelsesudvikling. I 2007 indgik han og en partner ved navn NB et samarbejde med det islandske selskab G10 ehf. De havde solgt aktiviteter til G10 ehf, som også havde købt blandt andet R1.

Han skulle sammen med NB opbygge et nordisk leadership-akademi, hvortil det islandske selskab skulle levere opgaver og'kunder. Han fik en meget attraktiv ansættelsesaftale, blandt andet med uopsigelighed i fem år. Alt så fint ud, så han gik ud fra, at G10 ehf kørte fint. Han havde ved indgåelsen af aftalen med G10 ehf forventet over de kommende år at tjene mange penge i form af aktiesalg og løn.

Han skulle have modtaget betalinger fra 2008 til 2012, men fik kun løn indtil februar 2008. G10 ehf oplyste, at der senere ville.blive betalt, og at han nok skulle få betaling.

Det modsatte fandt han ud af i 2009, men det begyndte "at blive hedt" allerede i løbet af 2008. I efteråret 2008 ramte finanskrisen.således, og i 2009 gik det op for ham, at han ikke ville få flere betalinger fra penge fra G10 ehf.

I 2008 og i de efterfølgende år kunne han og hans hustru betale alle regninger i husstanden.

Lånet optog han i løbet af 2008 i G1 APS. Baggrunden var, at han, indtil beløbene fra G10 ehf blev betalt, havde brug for kapital til en række andre aktiviteter, herunder indkøb af vin og kunst, og desuden til dækning af familiens privatforbrug.

Han optog lånet i anden halvdel af 2008. Der blev ikke oprettet gældsbreve eller låneaftaler. Han gjorde sig ikke dengang tanker om at oprette gældsbreve eller lignende . Beløbet på i alt 819.000 kr. blev udbetalt fra selskabet over 2 til 3 gange.

Det var hans intention at betale pengene tilbage til selskabet.

Han fik i 2008 tilbud på salg af sit hus, og værdien var højere end den offentlige ejendomsvurdering. Der er ikke ved SKATs opgørelse taget hensyn til den reelle salgsværdi, men alene den offentlige ejendomsvurdering.

Parternes synspunkter

A har anført følgende i sit påstandsdokument:

"Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af anpartshaverlånet, idet der var realitet i det omhandlende anpartshaverlån.

Det gøres gældende, at A på tidspunktet for ydelsen af lånet fra G1 APS var solvent, hvorfor lånet ikke kan beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens§ 16 A (dagældende).

Forud for indførslen af ligningslovens § 16 E, der trådte i kraft med virkning fra den 14. august 2012, anerkendtes anpartshaverlån som udgangspunkt i skattemæssig henseende.

En undtagelse hertil var, at såfremt en konkret bevismæssig vurdering af hovedanpartshaverens økonomiske situation på lånetidspunktet viste, at anpartshaveren var insolvent, eksisterede der ikke en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Dette fremgår bl.a. af ligningsvejledningen 2008-2011, afsnit S.F.2.2.4.2.

Såfremt hovedanpartshaveren er solvent på udlåningstidspunktet, spiller det ingen rolle, om hovedanpartshaveren senere bliver insolvent og som følge deraf ikke kan tilbagebetale lånet. I dette tilfælde skal der således ikke ske beskatning af lånet.

Det er skattemyndighederne, der bærer bevisbyrden for, at skatteyders økonomiske situation havde en sådan karakter, at lånet må antages aldrig at skulle have været tilbagebetalt.

Det har hele tiden været meningen, at den samlede mellemregning med selskabet skulle udlignes over tid.

Det fremgår af Investment and Shareholders' Agreement for G2 A/S, dateret 25. april 2007, vedlagt som bilag 4, og Addendum to Investment and Shareholders' Agreement for G2 A/S, dateret 4. februar 20.08, vedlagt som bilag 5, under henholdsvis section 3.2 og amendment to s ction 3.2, at G10 ehf. (Islandsk selskab) skulle indbetale i alt kr. 3.000.000 for at foretage en kapitalforhøjelse i G2 A/S.

Bilag 5 er et tillæg til bilag 4, hvor enkelte punkter i bilag 4 bliver korrigeret el­ ler præciseret.

Det fremgår af bilag 4, pkt. 1, share capital and further capital increase, at denne kapitalforhøjelse medførte, at G10 ehf øgede sin kapitalandel i G2 A/S fra 30% til 60%.

G10 ehf. havde således aftalt med G2 A/S at hæve sin kapitalandel i G2 fra 30% til 60% ved at indskyde kr. 3.000.000 i selskabet. Dette svarer til, at selskabet havde en total værdi på kr. 10.000.000.

Iføgelge regnskabet fra 2008 har G1 APS pr. 31december 2008 en kapitalandel i  G2 A/S på 19%.

I regnskabet for 2008 for G1 APS er aktierne i G2 A/S medtaget til den oprindelige anskaffelsessum i stedet for den reelle værdi af G1 APS. Den medtagne værdi var kr. 181.250, men den reelle værdi var kr. 1.900.000. Dette giver en forskel p å kr. 1.718.750.

G1 APS havde som ovenfor beskrevet et krav på G2 A/S og G10 ehf. i forbindelse med bilag 4, section 11 og bilag 5, amendment til section 11, på i alt kr. 2.500.000. Denne værdi skal ligeledes medtages i G2 A/S's reelle værdi for 2008. De 5 aktier udgjorde alene 5 af G1 APS’s 209.998 aktier, hvorfor de 5 aktier alene ville ændre G1 APS’s kapitalendel i G2 A/S med 5/209.998, eller hvad der svarer til 0,002%.

Medtages G2 A/S til den reelle værdi for 2008 samt den aftalte overdragelsespris for de 5 aktier nævnt ovenfor, vil G1 APS’s værdi i 2008 have udgjort kr. 4.218.750 mere end angivet af SKAT i sin opgørelse af A’s formue. Med denne korrektion vil en opgørelse af A’s formue for 2008 se ud som følger:

Formueopgørelse for året 2008

Indestående i pengeinstitut m.m. 16.309

Ejendomsværdi ejer andel 1.925.000

Gæld til realkreditinstitutter -2.228.500

Gæld til banker m.m. -1.401.612

Her af erhvervsgæld +544.194

Egenkapital i enkeltmandsvirk. -72.976

Egenkapital for G1 APS 849.414

Reelle merværdi af G1 ApS 4.218.750

Formue pr. 31/12 3.850.579

Af ovenstående opgørelse fremgår det således, at A pr. 31. december 2008 havde en positiv formue på kr. 3.850.579 og dermed var solvent. Dette på trods af, at SKAT har medtaget huset til den offentlige ejendomsvurderinguden at lave en vurdering af, hvad den reelle salgsværdi var, da A optog anpartshaverlånet

Det bør bemærkes, at ovenstående opgørelse viser, at A ikke var teknisk insolvent. Opgørelsen viser ikke, hvorvidt A var insolvent eller ej. I skatteretten 'findes der ikke nogen definition af begrebet insolvent. Begrebet må derfor tage udgangspunkt i den konkµrsretlige definition af insolvensbegrebet, som det er defineret i konkursloven. Det følger af konkurslovens § 17, stk. 2, at en person er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.

Sammenfattende gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af det omhandlende anpartshaverlån, idet der var realitet i anparts, haver lånet, og idet SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at A var insolvent på tidspunktet for optagelsen af anpartshaverlånet."

Skatteministeriet har anført følgende i sit påstandsdokument:

"Det gøres overordnet gældende, at det beløb, som A modtog i 2008 fra G1 APS skal beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Det påhviler A at løfte bevisbyrden for, at beløbet ikke er skattepligtigt.

A var eneanpartshaver og kontrollerede enerådende selskabets anliggender, jf. bilag A. På den baggrund er hans bevisbyrde skærpet. Han skal føre et ganske sikkert bevis for, at han ikke skal beskattes af det betydelige beløb, som han tog ud af selskabet i 2008, jf. bl.a. SKM2017.518.ØLR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

Det gøres ligeledes gældende" at da de 819.000 kr. udgør maskeret udbytte og således ikke et lån, da skal A’s indkomst for indkomstårene 2009-2011 forhøjes med henholdsvis 56.070 kr., 87.406 kr. og 32.550 kr., idet han ikke er berettiget til rentefradrag efter statsskattelovens§ 6, litra e, og ligningslovens § 5, stk. 1.

Det følger af ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der udlod­ des til aktionærer medregnes til den skattepligtige indkomst.

Før ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E i 2012, hvorefter alle kapitallån skal betragtes som skattepligtig udlodning, var det muligt for et selskab, under visse betingelser, at låne penge til kapitalejere uden beskatning.

Denne praksis er beskrevet i den dagældende ligningsvejledning 2008-2011, afsnit S,F.2.2.4.2, som A har henvist til i stævningens s. 8.

Således følger det, at lån, der opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen, alene kan anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent på lånetidspunktet.

Det er derfor afgørende for vurderingen af, om hævninger/udbetalinger foretaget til kapitalejere kan ske skattefrit, at kapitalejeren var solvent på tidspunktet for udbetalingen, jf. bl.a. SKM2009.523.BR og SKM2012.661.VLR. Med andre ord skal kapitalejeren som minimum være i stand til at tilbagebetale lånet allerede på udlåningstidsputet.

Hvis kapitalejeren derimod, efter en samlet bedømmelse af kapitalejerensøkonomiske forhold på udlåningstidspunktet, må antages ikke at være i stand til at tilbagebetale lånet på almindelige vilkår, da må hævninger/udbetalinger beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Det bemærkes i den sammenhæng, at solvensbetragtningerne i den dagældende Ligningsvejledning ikke bygger på en lovbestemmelse, men er udtryk for en bevisretlig formodning om, at hvis ikke den, der hæver på en mellemregning. konto med et selskab, er i stand til at tilbagebetale beløbet på tidspunktet for hævningen, da er der ikke tale om et lån, da tilbagebetaling aldrig har været meningen.

Realiteten i en sådan situation er derimod, at kapitalejeren (låntageren) med henblik på at undgå beskatning har forsøgt at lade sin indtægt fra selskabet fremtræde i en anden form end deklareret udbytte. En sådan konstruktion kan naturligvis ikke anerkendes i skattemæssig henseende, og der skal derfor ske en skattemæssig omkvalificering af udbetalingen fra selskabet, således at kapitalejeren beskattes af de påståede lån som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Afgørende er derfor, om kapitalejeren kan bevise, at kapitalejeren på lånetids­ punktet kunne indfri lånet.

I indkomståret 2008 har A hævet 819.000 kr. på mellemregningskontoen med G1 APS, og renterne er i indkomstårene 2009-2011 opgjort til henholdsvis 56.070 kr., 87.406 kr. og 32.550 kr., jf. bilag 3, side 24, 41, 55 og 69 samt svarskriftets afsnit 1.

På baggrund af A’s formueforhold i indkomståret 2008, jf. nedenstående afsnit 1 og 2, gøres det gældende, at det på ingen måde kan for­ udsættes, at A, på tidspunktet for hævningen, var i stand til at tilbagebetale det påståede lån.

Endvidere har A ikke besvaret Skatteministeriets opfordring B-C, jf. svarskriftets side'3, hvori han blev opfordre til, at:

• fremlægge, lånedoumenter mellem G1 APS og A og
• redegøre for lånevilkårene, herunder bl.a. for rentesatserne.

Herefter er der ikke fremlagt objektiv dokumentation, som kan understøtte, at der er tale om et låneforhold, hvorved A har været retligt forpligtet til at betale beløbene tilbage. A har desuden ikke oplyst, hvordan det påståede lån forrentes, ligesom han ikke har stillet nogen former for sikkerhed for det påståede låns tilbagebetaling, jf. også noterne i G1 APS’s årsrapporter for 2009-2011 (bilag 3, s. 41, 55 og 69). 

Den manglende besvarelse af ovenstående opfordringer må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det må lægges til grund, at der ikke er indgået nogen låneaftale mellem G1 APS og A, og at dermed ikke er tale om et lån men derimod skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens§ 16A, stk. 1.

På baggrund af dette gøres det gældende, at det aldrig har været hensigten, at A skulle tilbagebetale beløbene til G1 ApS. De objektive omstændigheder viser derimod, at udbetalingen hverken af selskabet eller af A blev betragtet som et lån.

Da udbetalingen ikke var et lån, var A ikke berettiget til et rentefradrag i indkomstårene 2009-2011 på henholdsvis 56.070 kr., 87.406 kr. og 32.550 kr., som selvangivet, jf. bilag D, side 11, 19 og 30, jf. statsskattelovens§ 6, litra e, og ligningslovens § 5, stk. 1.

Det gøres derfor gældende, at A’s indkomst skal forhøjes med de ovenstående beløb i indkomstårene 2009-2011.

A’S FORMUE VAR NEGATIV

A har ikke godtgjort, at han var solvent på noget tidspunkt i 2008, hvorfor han skal beskattes af de 819.000 kr., som han overførte til sig selv fra hans selskab i 2008.

Det samme gælder i øvrigt indkomstårene 2009-2011, jf. nedenstående opgørelser, idet det dog bemærkes, at det er indkomståret 2008, som er afgørende for solvensvurderingen.

A har både med og uden hans ægtefælles formue, en negativ formue i 2008-2011. Dette endda når formueopgørelsen ikke medtager A’s gæld til hans selskab, bilag 1, s. 4 og bilag 2, s. 3-4.

A’s formue 2008-2011:

2008 2009 2010 2011.                                                     

Indestående i pengeinstitut mm. 16.309 3.74627.866 13.235

Ejendomsværdi ejer andel 50 % 1.925.000 1.575.000 1.575.000 1.425.000

Gæld til realkreditinstitutter -2.228.500 -2.244.500 -2.244.500 -2.244.500

Gæld til banker mm -1.401.612 -1.300.084-1.030.059 -1.006.383

Heraf erhvervsgæld +544.194 +481.114 +54.796 +82.405

Egenkapital i enkeltmandsvirksomhed -72.976 -524.451 -74.932 -140.362

Formue pr. 31/12 -1.217.582 -2.009.175 -1.691.829-1.870.605

Egenkapital i G1 APS 849.414 478.541 228.940 135.831

Formue inkl. egenkapital -368.171 -1.530.634 -1.462.889 -1.734.774

A’s og hans ægtefælles formue 2008-2011:

Ejendomsværdi ejer andel 50 % 3.850.000 3.150.000 3.150.000 2.850.000

Gæld til realkreditinstitutter -4.457.000 -4.489.000 -4.489.000 -4.489.000

Gæld til banker mm -1.965.990 -1.820.953 -1.607.709-1.519.577

Heraf erhvervsgæld +544.194 +481.114 +54.796 +82.405

Egenkapital i enkeltmandsvirksomhed -72.976 -524.451 -74.932 -140.362

Formue pr. 31/12 -2.074.957 -3.195.798 -2.923.193-3.190.315

Egenkapital i G1 APS 49.414 478.541 228.940 135.831

Formue inkl. egenkapital -1.225.543 -2.717.257 -2.694.253 -3.054.484

Herudover understreger det forhold, at der hvert år henføres henholdsvis 50-75 % til tab ift. G1 APS’s fordring på A, jf. bilag 3, side 38, 52 og 66, at A netop ikke var solvent i de relevante indkomstår; og at der ikke forelå en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

A har i stævningen rejst to indsigelser mod SKATs opgørel­se af hans formue i 2008, jf. stævningens s. 6f, herunder medtaget sin egen formueopgørelse på stævningens s. 7.        

A har for det første anført, at G1 APS’s aktier i selskabet G2 A/Ser medtaget til den oprindelige anskaffelses­ sum på 181.250 kr., i stedet for den reelle værdi på 1.900.000 kr.

Til støtte herfor anføres det, at G1 APS havde 19 % af aktierne i G2 A/S i 2008, jf. bilag 3, s. 26, og at selskabet øgede sin kapitale værdi til 10.000.000 kr., idet G10 ehf. indskød 3.000.000 kr. i selskabet, jf. bilag 4 og 5.

Heroverfor gør Skatteministeriet gældende, at bilag 4 og 5 ikke dokumenterer værdiansættelsen. Til gengæld kan det derimod konstateres, at G2 A/S i regnskabsåret 2008 havde et underskud på 922.144 kr., og at egenkapitalen udgjorde 579.926 kr., jf. selskabets årsrapport for 2008 (bilag J, s. 5).

Endvidere kan det af selskabsrapporten (bilag K, s. 5) konstateres, at selskabs­ kapitalen blev forhøjet med en række beløb i 2007 og 2008, og at selskabskapitalen ved sidste kapitalforhøjelse den 30. april 2008 beløb sig til 780.000 kr.

Endvidere ejede G1 APS, som anført, 19 % af G2 A/S i 2008. Ved en opgørelse af A’s formue kan egenkapitalen i G2 A/Sikke medregnes, jf. også bilag 2, side 16, 7. afsnit.

For det andet anfører A, at der yderligere skal medtages 2.500.000 kr. i den reelle værdi af G1 APS i 2008, idet selskabet havde et krav på G2 A/S, jf. bilag 4, s. 10, punkt 11 samt ændring til punkt 11 i bilag 5, s. 6.

Til støtte herfor anføres det, at G2 A/S, som modydelse til overtagelse af G1 APS aktieandel, som var på 35 % i 2007, fra den 30. september 2007 og herefter den 30. juni hvert år indtil 1. januar 2012 skulle betale 500.000 kr. til G1 APS. Det anføres også, at finanskrisen med­førte, at G1 APS aldrig modtog de 2.500.000 kr., jf. stævningens s. 5, næstsidste afsnit.

Heroverfor gør Skatteministeriet gældende, at tilgodehavendet ikke er medtaget i G1 APS’s årsrapporter, jf. bilag 3, og at tilgodehavendet der­for ikke skal medtages i formueopgørelsen nu. Beløbet er i øvrigt heller ikke anført i G2 A/S’s årsrapport, jf. bilag J. Endvidere modtog G1 APS på intet tidspunkt de 500.000 kr. årligt fra G2 A/S, hvilket må have stået klart for selskabet allerede i 2007, da første betaling var forfalden, hvorfor tilgodehavendet under alle omstændigheder ikke kunne medtages tilden fulde værdi.

Det er således ikke godtgjort, at beløbene skal medtages som et aktiv for A. A har derfor ikke godtgjort, at han var solvent i indkomstårene 2008-2011.

A’S PRIVATOFRBRUG VAR UANTAGELIGT LAVT

A’s og hans ægtefælles privatforbrug var i 2008-2011 ganske lavt, jf. bilag 1, s. 5 og bilag F-1:

2008 2009 2010 2011

Privatforbrugsopgørelse beregnet ud fra selvangivelserne

-540.354 245.767 -418.956 -170.144

Af privatforbrugsopgørelserne, som skattemyndighederne har lagt til grund, ses det, at A’s husstands privatforbrug i de relevante år enten har:­ været uantageligt lavt eller negativt.

At rådighedsbeløbene var uantageligt lave eller endda negative tyder på, at A hævede beløbet til dækning af private udgifter. At A i 2009 havde et noget støtte rådighedsbeløb end i de øvrige år ændrer ikke på, at beløbet var uantageligt lavt for en husstand med to medlemmer, jf. bilag F-1.

Der har derfor ikke været økonomisk råderum for A til at tilbagebetalebeløbene til hans selskab i nogen af de relevante indkomstår, hvilket han faktisk heller ikke har gjort.

Endvidere har A  ikke besvaret Skatteministeriets opfordring A og D, jf. svarskriftets side 2-3, hvori han blev opfordret til, at:

• redegøre for hvorfor der hævedes 819.000 kr. i 2008, og
• fremlægge kontoudtog, mellemregningskonti mv., som dokumentation for pengestrømmene.

Den manglende besvarelse af ovenstående opfordringer må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, således at det må lægges til grund, at de hævede beløb er gået til A og hans ægtefælles privatforbrug.

Samlet set har A ikke godtgjort, at det har været hensigten, at A skulle. tilbagebetale de 819.000 kr. til G1 APS. De objektive omstændigheder viser derimod, at beløbene hverken af selskabet eller af A blev betragtet som lån.

A har desuden ikke godtgjort, at han var solvent i indkomståret 2008, og beløbet skal derfor beskattes som udbytte, jf. ligningslovens§ 16 A.

Da de 819.000 kr. udgør maskeret udbytte og således ikke et lån, da skal A’s indkomst for indkomstårene 2009-2011 forhøjes med henholdsvis 56.070 kr., 87.406 kr. og 32.550 kr., idet han ikke er berettiget til rentefradrag efter statsskattelovens § 6, litra e, og ligningslovens § 5, stk. 1.

Parterne har under hovedforhandlingrne gentaget synspunkterne i påstandsdokumenterne og procederet i overensstemmelse hermed.                                                                              

Rettens begrundelse og resultat

Det påhviler A at bevise, at beløbet på 819.000 kr., som han i 2008 fik udbetalt fra G1 APS udgjorde et lån, ligesom han bærer bevisbyrden for, at han var solvent på tidspunktet for udbetalingerne.

Hvis denne bevisbyrde ikke løftes, var beløbet skattepligtig indkomst og de efterfølgende rentebeløb ikke fradragsberettigede.

A var stifter af samt eneanpartshaver og direktør i G1 APS, hvorfra han i 2008 fik udbetalt i alt 819.000 kr.

Der var således et meget nært forhold mellem A og selskabet, hvorfra udbetalingerne skete, og retten finder, at der i den situation må påhvile A en skærpet bevisbyrde for, at der var tale om et reelt og skattefrit låneforhold.

A har forklaret, at der ikke blev udarbejdet lånedokumenter, gældsbreve eller lignende, der kan dokumentere, at der var tale om et reelt låneforhold, hvor han var forpligtet til at tilbagebetale beløbet til G1 APS.

Der er heller ikke ved den i øvrigt foretagne bevisførelse fremkommet oplysninger, f.eks. i form af mellemregnings konti, bogføringsmateriale eller lignende, som godtgør, at selskabet eller A opfattede de udbetalte beløb som et lån.                                             

Det kan derimod konstateres, at beløbet, som blev udbetalt i 2008, ikke siden blev helt eller delvist tilbagebetalt til selskabet, ligesom det fremgår af regnskaberne fra G1 APS, at man straks efter udbetalingen i de følgende år hensatte først 50%, siden 75%, til tab.

Det kan endvidere lægges til grund, at A på tidspunktet for udbetalingen ikke havde modtaget løn eller andre betalinger siden primo 2008 fra G2, og at udbetalingen af de 819.000 kr., der efter hans egen forklaring skete over flere gange, blandt andet havde til formål at dække andre udeståender samt privatforbrug i husstanden.

A har ikke for retten fremlagt materiale eller oplysninger, som godtgjort, at SKATs opgørelse af A’s og dennes hustrus formue- og privatforbrug på udbetalingstidspunktet er fejlbehæftet eller foretaget på et forkert grundlag.

Herefter, og idet retten ikke i øvrigt finder grundlag for at tilsidesætte SKATs beregninger eller forudsætningerne bag disse, lægger retten til·grund, at A’s og dennes hustrus økonomiske forhold på udbetalingstidspunktet, indebar, at A ikke var i stand til at indfri gælden til selskabet på dette tidspunkt.

Retten finder herefter, at A ikke har bevist, at der var tale om et reelt, skattefrit låneforhold, hvor efter han var forpligtet til at betale beløbet tilbage, eller at han var solvent på udbetalingstidspunktet.

Derfor tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, udfald og forløb, herunder den forholdsvis beskedne skriftveksling og bevisførelse samt afgrænsede problemstilling; fastsat til 40.000 kr., der udgør et passende beløb til dækning af advokatudgift, idet bemærkes, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 40.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.