Byrets dom af 25. maj 2016 i sag BS 2-819/2015

Parter

A
(v/Adv. Lars Ulrich)

Mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokat v/adv. fm. Jeppe Andersen)

Afsagt af byretsdommer 

Peder Johs. Christensen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 28. august 2015, af sagsøgeren, A, mod sagsøgte, Skatteministeriet, drejer sig om, hvorvidt en skønsmæssig forhøjelse af As skattepligtige indkomst for årene 2008, 2009 og 2010 bør tilsidesættes.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at forhøjelsen af sagsøgers indtægt i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 fastsættes til 0 kr., subsidiært fastsættes til et mindre beløb, end det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2015.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

På baggrund af sagsøgerens klage over Skatteankenævnets afgørelse af 11. juni 2013 traf Landsskatteretten den 28. maj 2015 følgende afgørelse:

"...

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Klageren blev den 17. juli 1990 gift i Udland med IK. Den 5. februar 2001 blev parret skilt.

Klageren har to børn med IK. Barn nr. 1, der er en pige, er født den 11. oktober 1991 og barn nr. 2, der er en dreng, er født den 11. februar 1994.

Klageren blev gift igen den 27. juni 2002 med JL. Den 25. januar 2006 blev parret skilt.

Den 7. september 2005 købte klageren sammen med IK og hendes bror, TO ejendommen Y1. Klagerens ejerandel udgør 50 %, mens IK og TO hver ejede 25 %.

Den 1. april 2007 købte IK broderens andel og ejer herefter 50 % af ejendommen, der er et enfamiliehus på 164 m2 på en 770 m2 grund.

Y2-kommune har tvangsflyttet klagerens adresse til Y1 fra den 11. august 2010. Klageren har oplyst til SKAT, at han ikke bor på adressen.

Klageren modtager førtidspension. IK har modtaget kontanthjælp indtil 2009, hvor hun fik bevilget førtidspension.

I forbindelse med gennemgang af klagerens bankkonti, har SKAT konstateret mange kontante indsætninger på klagerens bankkonti.

Klageren har til SKAT forklaret, at han hævede 50.000 kr. på hver af sine børns opsparingskonti. Derudover havde han opsparet 1.000 kr. om måneden de seneste 10 år. Beløbene blev gemt i en køkkenskuffe og indsat i banken, da den samlede sum nåede op på 99.000 kr.

Ved møde med SKAT den 23. juni 2011 oplyste klageren, at pengene stammede fra aktiehandler, fra en kredit på 50.000 kr., fra et lån på yderligere 45.000 kr. og fra en opsparing på 45.000 kr. som han havde liggende i kontanter udover de 2 x 50.000 kr. han havde lånt af sine børn.

De mange kontante indsættelser stammede fra private lån fra venner og familie, samt lån han havde optaget under ferier i Udland. Klageren havde, efter det oplyste, lånt 70.000 kr. årligt i Udland. Endelig blev det oplyst, at der ikke var udarbejdet lånedokumenter, idet lånene var indgået ved personligt samtykke.

Årsagen til indsætninger fra hans nabo var, at han havde hjulpet naboen med reparation af en bil. Klageren havde tidligere arbejdet på sin brors autoværksted og derigennem lært at reparere biler. Indsætningerne vedrørte udlæg for materialer.

Klageren har endvidere oplyst, at det oprindeligt var meningen, at de skulle være 4 om at købe ejendommen Y1, men da 2 af personerne sprang fra, blev det kun klageren og IK, der købte ejendommen. Klageren havde sparet 150.000 kr. op til huskøbet.

Efter mødet med SKAT fik klageren udarbejdet erklæringer på de beløb han har lånt. Erklæringen vedrørende lån fra NK i Udland (IKs far) har han selv udarbejdet. IK har været i Udland og fået underskrevet lånedokumentet.

Klageren har endvidere oplyst, at der flere gange har været medbragt penge fra rejser til Udland, både af ham selv, IK og børnene. Der foreligger ikke kvitteringer for vekslingen af pengene, som er vekslet på små lokale vekselbutikker og hos guldsmede. Der er i flere tilfælde lånt penge af TO.

De kontante indsættelser på bankkontoen blev foretaget, fordi han ikke længere kunne have penge liggende i hjemmet af frygt for indbrud. De lånte penge blev ikke indsat i banken i et samlet beløb, der var også kontante beløb hjemme.

Ved et efterfølgende møde med SKAT blev det oplyst, at klageren og IK havde svært ved at betale de faste udgifter efter de blev eneejere af ejendommen. Da de ikke havde råd til at sælge, var det nødvendigt at låne penge af venner og bekendte. Der er alene lånt penge af NK og TO.

Det blev ved dette møde oplyst, at NK er en bekendt fra Udland og ikke familie. Klageren har ikke kunnet oplyse noget om, hvad NK beskæftigede sig med, eller hvor han havde penge fra til udlån. De kontante pengebeholdninger har været opbevaret i hjemmet og indsat i banken efter behov.

Rejserne til Udland og forbruget i Udland har været betalt af kontante midler. Andre faste udgifter har ligeledes været betalt af kontante midler på posthus.

Det er endvidere oplyst, at de lånte kontantbeløb har været modtaget i Euro og vekslet til danske kroner. Der er ikke fremlagt dokumentation for veksling af valuta.

Af klagerens og IKs pas fremgår det, at klageren har været i Udland 3 gange siden 31. maj 2010. IK har siden 1. januar 2005 været 8 gange i Udland.

TO har ikke været i stand til at dokumentere, at han har udlånt 130.000 kr. til klageren.

Klageren har i 2005 og 2006 haft mange bilhandler. Især køb på bilauktioner med efterfølgende salg. En del af bilerne har været registreret med klageren som ejer. Klageren har oplyst, at han på grund af sine lidelser ikke har kunnet køre i almindelige biler. Det har været svært at finde en bil, som han kunne holde ud at køre i. Klageren har ikke kunnet oplyse nærmere om, hvad der efterfølgende er sket med bilerne.

Klageren har ikke ønsket at oplyse om, hvorvidt han har været samlevende med IK i alle indkomstårene.

SKAT har for de enkelte indkomstår opgjort klagerens privatforbrug til:

SKAT har opgjort indsætningerne på klagerens bankkonti, som ikke har kunnet forklares således:

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for årene 2005 - 2010 således:

SKAT har ikke tillagt de fremlagte lånedokumenter betydning, da de er anset for udarbejdet i forbindelse med SKATs behandling af sagen. Efter SKATs opfattelse er der ingen sammenhæng mellem de påståede lån og indsætningerne i banken.

Der er ikke fremlagt dokumentation for pengeoverførslerne. Skatteankenævnet har anset forhøjelserne for årene 2005 - 2007 for ugyldige. Skatteankenævnet har opgjort klagerens privatforbrug således:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelser for årene 2008, 2009 og 2010.

Der er ikke fremlagt behørig dokumentation for, hvorfra de kontante indsætninger stammer. Der er ingen dokumentation for, at der er modtaget penge fra udlandet. Forklaringen om, at der i nogen grad er tale om indsætninger foretaget af den tidligere ægtefælle IK er ikke dokumenteret.

Det anses ikke for godtgjort, at der er optaget lån i den størrelsesorden, som fremgår af de fremlagte gældsbreve. Pengestrømmene er ikke dokumenteret. Låneaftalerne er udarbejdet i forbindelse med SKATs behandling af sagen og kan ikke lægges til grund. Skatteankenævnet har derfor ikke anset lånene for reelle.

Klagerens privatforbrug ses at være stærkt svingende fra negativt med over 100.000 kr. til positivt med ca. 152.000 kr. Det er nævnets opfattelse, at de beregnede privatforbrug giver grundlag for forhøjelse.

Da der både i tidligere og efterfølgende indkomstår ses mulige indkomster, som ikke har været beskattet, er disse indkomstår ikke anset for retningsgivende for klagerens privatbrug. Grundlaget for privatforbruget er derfor fastsat til et gennemsnit af privatforbrugene for 2008 - 2010. Før SKATs forhøjelser udgør et gennemsnitligt privatforbrug 45.586 kr. Tillægges SKATs forhøjelser med de konkrete indsættelser på bankkonti (175.352 kr., 290.295 kr. og 111.548 kr./3) fremkommer et gennemsnitligt privatforbrug for de 3 år på 238.069 kr.

Ifølge Danmarks Statistik ligger et privatforbrug for en enlig med børn og en enlig uden børn på mellem 170.000 kr. til 250.000 kr. i perioden 2008 - 2010.

Henset til de private hævninger, til rejser til Udland som har været betalt kontant, til boligforhold og til oplysninger om, at flere private udgifter er betalt kontant af midler, som ikke har været indsat i bank, er et privatforbrug på 238.000 kr. i gennemsnit pr. år ikke kan anses for åbenbart urimeligt eller opgjort på et fuldstændigt urigtigt grundlag.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten for 2008, 2009 og 2010 nedsættes til de selvangivne indkomster.

Det skal generelt i sagen bemærkes, at klageren har haft en privatkonto og en budgetkonto.

Klageren har løbende, siden 2005, modtaget kontanter fra sin hustru. Parterne havde indrettet sig således, at hustruen, som har modtaget overførselsindkomst i perioden, hver måned har hævet kontanter og afleveret disse kontanter til brug for parternes fælles budgetkonto og betaling af det, som parterne anså som fællesudgifter. Klageren har modtaget ca. 5.000 kr. pr. måned af hustruen. Der kan være måneder, der afviger opadgående fra dette beløb.

Parterne ophævede samlivet i 2006, hvor klageren fraflyttede parternes fælles bopæl. Den tidligere ægtefælle fortsatte med at betale til den fælles budgetkonto, som bl.a. og især håndterede parternes fælles ejendom, Y1, hvor børnene og ægtefællen har boet igennem årene.

I ca. 2008 flyttede klageren og hustruen, efter det oplyste, sammen igen, og senere flyttede klageren til Y4 i Y3.

I årene 2005 - 2009 var parterne delvise ejere af ejendommen Y1.

Klageren har på intet tidspunkt været selvstændig erhvervsdrivende eller på anden vis haft adgang til indtægt eller udført arbejde.

Klageren har håndteret kontanter, som beskrevet ovenfor, og der kan også have været lejligheder, hvor klageren er kommet i besiddelse af kontanter i form af privatlån fra familie eller lignende.

Da klageren er af Udland oprindelse, er der en særlig kultur med hensyn til at låne penge af hinanden og familien. Meget foregår på kontant basis.

Det bestrides, at der er noget rimeligt grundlag i nærværende sag for at foretage forhøjelser af indkomsten i årene 2008-2010.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det sKLgivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug. Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er optaget lån. De skønnede indtægter, som SKAT har opgjort på grundlag af konkrete indsætninger på klagerens bankkonto, bringer klagerens privatforbrug op på et gennemsnit af privatforbrugene for 2008 - 2010. Landsskatteretten kan derfor tiltræde SKATs skøn over privatforbruget. Da skønnet således er underbygget af objektive kendsgerninger, og da det ikke er godtgjort, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller beror på fejlagtige oplysninger, stadfæstes skatteankenævnets afgørelse.

..."

Skatteankenævnets afgørelse, der også vedrører indkomstår før 2008, er fremlagt under sagen.

Der er endvidere fremlagt kopi af to erklæringer om lån til sagsøgeren. Den ene erklæring er fra TO vedrørende et lån på 130.000 kr., der ifølge erklæringen skal tilbagebetales i 2015 og i 2017. Den anden erklæring er fra NK og angår et lån på ca. 200.000 kr. hvert år mellem 2005 og 2011. Det er i erklæringen for så vidt angår sidstnævnte lån anført, at lånet skal tilbagebetales senest i 2020 og 2023 med renter på 20 %. Begge erklæringer er udaterede og underskrevet af långiverne og af sagsøgeren. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at erklæringerne udarbejdet i forbindelse med SKATs behandling af sagen.

Det er oplyst, at sagsøgerens tidligere ægtefælle, IK A, i januar og februar 2008 har modtaget erstatning fra F1 med i alt 232.859 kr. Der er under sagen fremlagt en kopi af et brev af 29. juni 2011 fra F1 til IK A herom.

Sagsøgerens forklaring

A har forklaret blandt andet, at han købte ejendommen Y1 sammen med sin tidligere ægtefælle og to andre personer. Senere udtrådte de to andre ejere af samejet. Han boede der et stykke tid, men han kan ikke huske, om han boede i ejendommen i 2008, 2009 eller 2010. Han har haft det dårligt og været i behandling hos behandlinger. Sagsøgeren og hans tidligere ægtefælle hjælper hinanden med børnene og med udgifterne til ejendommen på trods af deres skilsmisse. De har prøvet at sælge ejendommen, men de ville tabe mere end 1.000.000 kr., hvis salget skulle gennemføres, så derfor er ejendommen ikke blevet solgt. Det er en del af hans kultur, at hæve pengene hver måned og at have kontanter i hjemmet. Han har betalt alt til ejendommen, og hans tidligere kone har løbende afholdt de udgifter, som hun skulle betale gennem betaling til ham. Han har lånt penge ved mundtlige aftaler. En af hans venner, KL, har indsat 20.000 kr. på sagsøgerens konto den 3. november 2008. Pengene er anvendt til ferier i Udland. Beløbet på 30.352 kr., der er indbetalt via check til hans konto den 10. marts 2008, stammer formentlig fra salget af en bil. Han kan ikke præcist huske, hvor pengene kommer fra. Sagsøgeren har købt aktier med Nordea Bank, Danske Bank og F2. Han har tabt penge på aktiehandel, og han har løbende solgt aktierne. Hans nabo, LM, har den 18. februar 2008 indbetalt 4.400 kr. til sagsøgerens konto, fordi sagsøgeren havde købt noget Tectyl, som LM skulle bruge til behandling af sin bil. Sagsøgerens bror har et autoværksted, og sagsøgeren kunne derfor få rabat for Tectylen. Den 23. marts 2009 har LM betalt 10.300 kr. til sagsøgerens konto. Beløbet dækker blandt andet sagsøgerens indkøb til LMs bil og betaling for naturalier.

Den 7. oktober 2009 er der indsat 3.500 kr. på sagsøgerens konto af LM. Beløbet er betaling for materialer til nedrivning af plankeværk. Den 27. januar 2009 er der indsat 33.600 kr., der er anvendt til køb af nogle aktier. Den 22. oktober 2009 er der indbetalt 99.000 kr. Beløbet er penge, som sagsøgeren selv har indsat blandt andet fra midler på børneopsparinger, som sagsøgeren har lånt af sine børn. Sagsøgeren har løbende sat penge ind på sin konto. Han er førtidspensionist og har ingen erhvervsaktivitet. Han har alene handlet med nogle aktier. Han har ingen form for indtægt ud over sin førtidspension. Han betaler 500 kr. i husleje for leje af et værelse. Han har ikke altid haft fast adresse. I dag bor han på Y6 i Y3. Hvert kvartal er der betalt 15.000 kr. i terminsydelser. Han har betalt det hele via sin konto og afholdt udgifterne i øvrigt til huset. Hans tidligere kone har herefter løbende betalt sin del af udgifterne. Beløbet på 50.000 kr. og beløbet på 99.000 kr. er anvendt til køb af A.P. Møller aktier. Beløbet på 50.000 kr. er fra en kassekredit. Sagsøgeren har ikke gemt fondsnotaer i forbindelse med aktiehandlen. Han har smidt dem ud. Han ved ikke, om han samlet har fået gevinst eller tab ved sin aktiehandel.

Parternes synspunkter

Sagsøgerens advokat har i et påstandsdokument anført:

“...

at sagsøgers privatforbrug ikke afviger fra sagsøgers indtægt som førtids pensionist,

at sagsøger ikke via beskæftigelse eller på anden vis har modtaget lønindtægter eller anden form for indtægt,

at de kontanter, der er indsat på sagsøgers konto enten stammer fra lån fra venner og bekendte, betalinger fra sagsøgers ex-hustru samt fra personskadeerstatning,

at der således ikke er et rimeligt grundlag for at forhøje sagsøgers indkomst for årene 2008, 2009 og 2010,

at det fremgår af sagens bilag D, skrivelse af 29.6.2011 til sagsøgers ekshustru, at sagsøgers ekshustru blev udsat for tyveri den 24.12.2007 og herefter angiveligt i 2008 fik udbetalt 232.859 kr. i erstatning,

at ovennævnte beløb må indgå som en del af de kontanter, der er indsat på kontoen i 2008 og 2009.

..."

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument anført:

"...

Anbringender

Skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje As skattepligtige indkomst, dels fordi han ikke har godtgjort, at de indsatte beløb er skattefrie, og dels fordi han i de omhandlede indkomstår har haft et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det således overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at indsætningerne på hans bankkonto i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 var skattefrie eller allerede beskattede midler.

Det gøres ligeledes overordnet gældende, at sagsøgerens privatforbrug var negativ, eller uantageligt lavt i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i de pågældende indkomstår.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på forkerte grundlag eller er åbenbart urimelige.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, derudover påhviler det den skattepligtige at sKLgive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler den skattepligtige at kunne dokumentere sine indkomstog formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6B.

Skattemyndighederne kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skatteyders indkomst baseret på indsætninger på den skattepligtiges konto, jf. f.eks. UfR 2010.415/2 H (SKM2010.70.HR) og SKM2015.633.ØLR. I en sådan situation påhviler det skatteyderen at godtgøre, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede beløb.

Skattemyndighederne er ligeledes berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis en skatteyders privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. f.eks. UfR 1967.635H og TfS 2001.980H. (SKM2002.70.HR)

SKATs skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H, (SKM2009.37.HR) UfR 2011.1458H (SKM2011.209.HR) og UfR 2016.191H (SKM2015.615.HR).

Bevisbyrden for at SKATs skøn er tilsidesætteligt påhviler sagsøgeren.

De oplysninger, som skatteyderen måtte fremlægge i den forbindelse, skal være bestyrkede af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.208.HR.

SKAT har ved en gennemgang af As kontoudtog konstateret en lang række (typisk) kontante indsætninger, jf. bilag 1, side 2, 5. afsnit. De indsætninger, som ikke har kunnet forklares, udgør følgende beløb:

På baggrund af den ledsagende tekst, der er til flere af de pågældende indsætninger, må det lægges til grund, at A har udført en række bilreparationer for sin nabo. Således er betalingen fra den 18. februar 2008 ledsaget af teksten "TEXTYL BEHANDLING AF LM", jf. bilag 1, side 4, 5. indbetaling, betalingen fra den 23. marts 2009 er ledsaget af teksten "Rep af nabo Punto, LM", jf. bilag 1, side 4, 5. indsætning i 2009, og betalingen den 16. marts 2010 er ledsaget af teksten "Bilrep. LM", jf. bilag 1, side 5, 3. indsætning i 2010.

Skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten er derfor allerede af denne grund berettiget.

Skattemyndighederne har også været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, da sagsøgerens privatforbrug har været negativt eller uantageligt lavt i de omhandlede indkomstår, jf. f.eks. U 1967.635H og TfS 2001.980H (SKM2002.70.HR).

Om et privatforbrug er uantageligt lavt vurderes konkret og tager udgangspunkt i en privatforbrugsberegning. I denne privatforbrugsberegning indgår bevægelser i den skattepligtiges formueforhold i indkomstårets løb, og privatforbruget er således udtryk for, hvor mange penge skatteyderen har forbrugt (og dermed haft til sin rådighed) ifølge de selvangivne oplysninger. Det beregnede privatforbrug sammenholdes derefter med den skattepligtiges levestandard, og f.eks. er et privatforbrug på kr. 156.493, i indkomståret 2002 blevet anset for at være uantageligt lavt, jf. SKM2014.535.BR.

Skatteankenævnet har beregnet A privatforbrug til at udgøre hhv. kr. 88.066,-, 103.962,- og 167.355,- i indkomstårene 2008-2010, jf. bilag B, side 11, nederst. A har så vidt ses ikke bestridt Skatteankenævnets beregning.

As privatforbrug var i indkomståret 2009 negativt. Allerede af denne grund har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse vedrørende dette indkomstår.

Et normalt privatforbrug for en husstand svarende til As lå i indkomstårene 2008 og 2010 mellem kr. 171.000,- og kr. 250.000,- (bilag A). Henset til at As gennemsnitlige årlige privatforbrug i perioden 2008- 2010 udgjorde kr. 50.486,- efter Skatteankenævnets beregning, må det lægges til grund, at det beregnede privatforbrug i indkomstårene 2008 og 2010 er uantageligt lavt - særligt når der henses til, at A har to børn og ifølge det oplyste har foretaget en række rejser til Udland. Skattemyndighederne har således også for så vidt angår disse indkomstår været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse.

De skønsmæssige forhøjelser kan herefter kun tilsidesættes, såfremt de er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater, jf. f.eks. U 2009.476/2H (SKM2009.37.HR) og U 2011.1458H. Bevisbyrden for at skønnene er tilsidesætteligt, påhviler A. A har ikke løftet bevisbyrden.

A har forklaret, at indsætningerne og finansieringen af hans privatforbrug er sket via private lån, forsikringsudbetalinger og opsparinger. Hverken As forklaringer på indsætningerne på hans konti eller på finansieringen af hans privatforbrug er bestyrket af objektive kendsgerninger. Da A tillige har afgivet skiftende forklaringer, er hans bevisbyrde er skærpet, jf. f.eks. SKM2013.389.ØLR.

Efter et møde med SKAT den 23. juni 2011 udarbejdede A to efterfølgende erklæringer (bilag C). Af disse fremgår, at sagsøgerens ekskones bror, TO, havde ydet A et rentefrit lån på kr. 130.000,- med tilbagebetaling i 2015 og 2017.

Derudover har A fået udarbejdet en erklæring på, at han har lånt cirka kr. 200.000,- årligt i årene 2005-2011 af NK, der er bosat i Udland. Det fremgår af erklæringen, bilag C, side 2, at lånet forrentes med 20 % årligt og skal tilbagebetales i år 2020 og 2023. Det er oplyst, at NK er en bekendt fra Udland, jf. bilag 1, side 3, 2. afsnit.

De fremlagte erklæringer, der er udarbejdet efterfølgende, dokumenterer ikke, at der er tale om lån. Indsætningsmønsteret på hans konti stemmer herudover ikke overens med, at der skulle være tale om lån.

Derudover er forklaringen om, at han har modtaget store kontante beløb i euro og efterfølgende veksling ikke understøttet af vekselkvitteringer eller andet, ligesom der heller ikke er redegjort nærmere for, hvorfor beløbene er overleveret i euro, jf. bilag E, side 2, nederst.

På samme vis er det udokumenteret, at overførslerne fra naboen vedrører refusion af afholdte udgifter til bilreservedele m.v.

I forhold til de skiftende forklaringer, har sagsøgeren oprindeligt oplyst at have hævet kr. 50.000,- fra hver af sine børns opsparinger, samt at han har opsparet kr. 1.000,- om måneden i en periode på 10 år, hvorefter beløbet, da det nåede kr. 99.000,- blev indsat i banken, jf. bilag 1, side 2, 6. afsnit.

Det er også forklaret, at pengene stammer fra aktiehandler, fra en kredit på kr. 50.000,- samt et yderligere lån på kr. 45.000,- og en opsparing på kr. 45.000,-, samt de to gange kr. 50.000,- fra børnenes opsparinger, jf. bilag 1, side 2, 7. afsnit.

A har også forklaret, at han månedligt har modtaget cirka kr. 5.000,- af sin tidligere hustru, også efter samlivets ophør, jf. Skatteankenævnets afgørelse bilag B, side 12, 2. afsnit.

Derudover har A, som anført ovenfor, alternativt forklaret, at pengene stammer fra private lån fra venner og familie og lån optaget under ferier i Udland. A har således forklaret at have lånt kr. 70.000,- årligt i Udland. Endvidere har A oplyst at både hans børn og ekskone flere gange har haft penge med hjem fra rejser til Udland. Forklaringerne er ikke underbygget ved objektive kendsgerninger.

Endelig har A også forklaret til SKAT, at han har modtaget en forsikringsudbetaling som følge af, at der var begået et indbrud.

Sagsøgeren har ikke under henvisning til erklæringen fra F1, der vedrører den tidligere hustru (bilag D), dokumenteret, at han selv har fået udbetalt forsikringer, eller at beløbene er indbetalt af den tidligere hustru til dækning af udgifter ved den fælles bolig.

Ingen af sagsøgerens forskellige og skiftende forklaringer er således bestyrket af objektive kendsgerninger. A har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og skattemyndighedernes forhøjelse af indkomsten i de tre indkomstår er derfor berettiget.

..."

Parternes advokater har under hovedforhandlingen gentaget og uddybet deres synspunkter.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skattemyndighedernes forhøjelser af sagsøgerens indkomst for 2008, 2009 og 2010 svarer til de beløb, som i de samme år er indsat på hans bankkonto, og som ikke indgår i den selvangivne indkomst for årene. Forhøjelserne er endvidere foretaget på baggrund af myndighedernes ansættelser af sagsøgerens privatforbrug for de pågældende år, hvorefter sagsøgerens privatforbrug kan antages at have været uantageligt lavt for 2008 og 2010 og negativt med mere end 100.000 kr. for 2009.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder sagsøgerens forklaring under hovedforhandlingen, finder retten, at det ikke er godtgjort, at de omhandlede indsættelser på sagsøgerens bankkonto er skattefrie beløb eller allerede beskattede midler. Det indgår blandt andet i vurderingen, at de fremlagte låneerklæringer ikke er underbygget af nogen anden form for dokumentation for lånene, og at det efter omstændighederne ikke kan anses for tilstrækkeligt at henvise til erklæringernes indhold. Der er endvidere henset til, at alene sagsøgerens forklaring om de beløb, der er indsat på hans konto vedrørende reparation af bil og bilpleje, ikke udgør et fornødent grundlag for at udeholde beløbene fra sagsøgerens skattepligtige indtægter.

For så vidt angår skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser af privatforbruget finder retten efter det oplyste om, hvorledes privatforbruget er beregnet, og således som beregningerne er gengivet i det foreliggende materiale, ikke at beregningerne er åbenbart urimelige eller foretaget på et forkert grundlag.

Herefter tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Sagens omkostninger fastsættes til 37.500 kr., der anses for passende til dækning af udgifter til advokatbistand for sagsøgte. Der henvises til sagens karakter og omfang samt værdien og resultatet. Værdien er af sagsøgeren opgjort til 288.723,50 kr.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale sagens omkostninger til sagsøgte med 37.500 kr.

http://www.afgoerelsesdatabasen.dk/ShowDoc.aspx?q=13-4777462&docId=dom-lsr-13-4777462-full