Byrets dom af 25. marts 2010 i sag BS 42B-201/2009

Parter

H1 Gmbh, Tyskland
(Advokat Kirsten Bordinggaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Jacob Scherfig

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 29. december 2008 ved Byretten i ...4 og ved kendelse af 13. januar 2009 henvist til Byretten i ...5, har sagsøgeren, H1 Gmbh, nedlagt følgende påstande

1. Sagsøgte skal anerkende, at den af sagsøgte foretagne modregning som følge af SKAT's afgørelse af 13. marts 2006 var uberettiget.
2. Sagsøgte skal anerkende, at beløbet stort 61.074 kr. skal udbetales til sagsøger.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage modregning for et af H2 ApS skyldigt beløb til SKAT i et beløb på 61.074 kr. for godtgjort registreringsafgift.

H2 ApS indgav ved anmeldelser dateret den 18. november, 24. november og 6. december 2005 anmeldelse til ToldSkat om godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport af tre biler. Til dokumentation for ejerskabet blev bilernes originale registreringsattester fremlagt.

Af salgsaftale underskrevet den 29. november 2005 af G1 Gmbh som køber og A som sælger fremgår, at "H2 ApS sælger hermed følgende 35 biler (heraf de i nærværende sag omhandlede 3 biler) som endelig prisfastsættes efter vurdering af G2 A/S den 7 december 2005." Der er med håndskrift tilføjet, at "Biler overtages dags dato 29-11-05. Der betales a conto i dag 150.000 kr. ..."

Den 2. december 2005 overdrog H2 ApS "... de fordringer der er mellem selskabet og Skat vedr. import og eksport af biler ... fra den 1. juli 2002 til den 20. december 2005 til A ... for kr. 2.000; ".

SKAT foretog den 14. december 2005 vurdering af bilerne, og den afgiftspligtige værdi blev fastsat til henholdsvis 25.000 kr. (svarende til en handelspris på 65.000 kr.), 13.000 kr. (svarende til en handelspris på 31.000 kr.) og 10.000 kr. (svarende til en handelspris på 23.000 kr.).

Afgiftsgodtgørelsen kunne på baggrund heraf opgøres til henholdsvis 34.110 kr., 15.779 kr. og 11.185 kr., i alt 61.074 kr.

Af et dokument, dateret den 25. januar 2006, og underskrevet af G1 Gmbh som køber og A som sælger fremgår:

"Tillæg til salgsaftale af 29. november 2005:

Restbeløbet afdrages over 12 måneder med 13.750 kr., første gang den 1. marts 2006. Herefter vil afdragene udgøre 13.750 kr. pr. måned."

På dokumentet er der med håndskrift tilføjet, at "Ovennævnte er solgt til H3 Gmbh. Ifølge salgsaftale af 29-11-05". A har underskrevet som køber, og som sælger er underskrevet med underskrift, der virker identisk med den underskrift, der er angivet som køber på "tillæg til salgsaftale af 29. november 2005".

Af brev af 22. februar 2006 fra H2 ApS, underskrevet af A, til SKAT fremgår

"...

Vedr.: Udbetaling af afgiftsgodtgørelse A ...3, A ...1 og A ...2.

Kopi af faktura og afmelding vedlægges.

Da fordringen er overdraget til A, skal pengene indsættes i Nordea på reg.nr. ... kontonr. ....

..."

SKAT imødekom anmodningen om afgiftsgodtgørelse med 61.074 kr., men ved afgørelse af 13. marts 2006 foretog SKAT modregning i H2 ApS' krav på afgiftsgodtgørelse til dækning af SKATs krav på moms og A-skat hos H2 ApS.

Af brev af 14. marts 2006 fra A til SKAT fremgår

"...

Vedr.. Eksportbilerne med A nr. ...3, ...1 og ...2. Afgiftsgodtgørelsen skal være på min konto senest torsdag den 16 marts 2006. Jeg kan henvise til mit brev af 22 februar 2006.

..."

Af brev af 26. marts 2006 fra H2 ApS, underskrevet af A, til SKAT fremgår

"...

Vedr.: modregning i afgiftsgodtgørelsen på A ...1, A ...3 og A ...2 i alt 61 074 kr.

I kan ikke modregne for evt. restancer ved H2 ApS i afgiftsgodtgørelsen.

Bilerne er solgt incl. afgift, (se salgsfaktura) til Tyskland og køberen skal modtage godtgørelsen.

..."

Af brev af 17. maj 2006 fra A til SKAT fremgår

"Vedr. modregning i afgiftsgodtgørelsen på A ...1, A ...3 og A ...2

...

Modtageren af afgiftsgodtgørelsen er H3 Gmbh. Og da bilerne er solgt inklusiv afgift, skal godtgørelsen indsættes på selskabets konto ...

..."

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 16. oktober 2008 SKATs afgørelse af 13. marts 2006, hvorefter sagen blev indbragt for domstolene.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har vedstået følgende dele af sin forklaring gengivet i Byrettens dom af 26. september 2007 i sagen H2 ApS under konkurs mod A

"...

Sagsøgte, A, har forklaret, at anparterne i H2 ApS, nu H2 ApS under konkurs, er ejet af hans ægtefælle. Selskabet har under tidligere navne drevet bl.a. en kiosk, men siden 1998 har selskabet drevet automobilforretning, primært i .... Selskabet eksporterede mest biler, og det foregik på den måde, at når selskabet havde købt en bil, fortalte man skattevæsenet, at bilen skulle eksporteres, hvorefter skattevæsenet vurderede bilen. Når bilen var eksporteret, sendte selskabet dokumentation for salget til skattevæsenet, hvorefter registreringsafgiften i forhold til vurderingen blev betalt til selskabet. Det var en god forretning, men kun fordi, at han kunne transportere mange biler på en gang. Selskabet begyndte eksportvirksomheden i 2002, og da betalte selskabet moms af registreringsafgiften. I efteråret 2003 sagde hans revisor, at der ikke skulle betales moms af registreringsafgiften, og selskabet fik 197.000 kr. tilbage i moms. Dette fik man dog først efter, at skattevæsenet efter en telefonisk henvendelse havde undersøgt spørgsmålet nærmere, idet skattevæsenet ikke i første omgang var enig med revisor. Selskabet skiftede senere til R1, der bekræftede, at der ikke skulle betales moms af registreringsafgiften. Selskabet har således ikke betalt moms af registreringsafgiften siden slutningen af 2003. Den 9. november 2005 fik selskabet besøg af skattevæsenet, der nu sagde, at der skulle betales moms af registreringsafgiften. De tog regnskabsmaterialet med. Han var med det samme klar over, at selskabet ikke kunne fortsætte eksportvirksomheden, hvis der skulle betales moms som oplyst af skattevæsenet. Da det kunne trække længe ud med en endelig afgørelse fra skattevæsenet, besluttede han sig derfor for at afvikle eksportdelen af selskabets virksomhed i Danmark. Han stiftede derefter et selskab i Tyskland, H3 Gmbh, der drev eksportdelen. I Tyskland skal der ikke betales moms, og bilerne blev oftest solgt til Tyskland, så det kunne langt bedre betale sig. Han solgte varelager og inventar til selskabet G1 Gmbh, der videresolgte til H3 Gmbh. Han kan ikke huske, hvorfor han ikke solgte direkte til H3 Gmbh, men det var muligvis fordi, at H3 Gmbh endnu ikke var stiftet. H3 Gmbh blev stiftet pr. 1. december 2005. Anparterne ejes af hans døtre, og han har hele tiden været direktør i selskabet. Han har ingen interesse i G1 Gmbh, men det er et selskab, som han har handlet med mange gange. G1 Gmbh tjente på overdragelsen, men han kan ikke huske hvor meget. Bilerne er vurderet af en uvildig tredjemand, og købesummerne er afdragsvis betalt til sagsøger. Først den 25. april 2006 blev han præsenteret for et efterbetalingskrav fra skattevæsenet på godt 589.000 kr.
Skattevæsenet havde dog forinden indefrosset et mindre beløb på 4-5.000 kr., da de ville undersøge regnskabsmaterialet først. Indefrysningen blev påklaget af selskabet, der den 20. juni 2006 fik medhold i, at indefrysningen var uberettiget. Driften i selskabet var ikke længere rentabel, så han ville ikke bruge tid på at klage over afgørelsen af 25. april 2006, da en endelig afgørelse kunne tage mange år. På det tidspunkt var han klar over, at selskabet under alle omstændigheder skulle lukke. Han var da fratrådt som direktør og havde meddelt dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen . ... Da han besluttede at overflytte sine aktiviteter til Tyskland, havde selskabet ingen gæld bortset fra småbeløb. Der var heller ingen gæld til SKAT. Det samme gælder det tidspunkt omkring 1. december 2005, hvor han modtog husleje og depositum . ...

..."

A har i nærværende sag forklaret, at han har handlet med brugte biler i 25 år. Det er hans døtre, der ejer anparterne i H1 Gmbh, hvor han er direktør. H2 ApS stod som anmelder på anmeldelserne af 18. november, 24. november og 6. december 2005 til skattevæsenet, da bilerne endnu ikke var overdraget fysisk til G1 Gmbh, og da afgiftsgodtgørelsen skulle følge bilerne. Han mener, det er ligegyldigt, hvem der står som anmelder. Han har ingen vejledning fået fra SKAT om, hvem der skal anføres som anmelder. SKAT betragter den, der er i besiddelse af en bils registreringsattest, som bilens ejer. Man ændrer aldrig navnet på en bils ejer på registreringsattesten. G1 Gmbh er en del af en stor sammenslutning, der handler med biler. Han har ingen interesser i G1 Gmbh, ud over at han har handlet med selskabet. Bilerne blev solgt til G1 Gmbh med overtagelsesdato den 29. november 2005. Der var tale om en betinget aftale, som G1 Gmbh kunne vælge at springe fra, hvis bilerne blev vurderet meget højere end de 700.000 kr., som de selv havde vurderet værdien til. Det var meningen, at G1 Gmbh skulle videresælge bilerne til H1 Gmbh.

På et tidspunkt efter den 29. november 2005 indgik han en mundtlig aftale med NP fra G1 Gmbh om, at bilerne skulle videresælges til H1 Gmbh. Han mener, at det skyldtes momsovervejelser, at bilerne ikke blev solgt direkte til H1 Gmbh. Der skete en reel overdragelse af bilerne til G1 Gmbh og senere til H1 Gmbh. Bilerne blev vurderet af G2 A/S, der er et bilauktionshus i Danmark. Det var nødvendigt, at bilerne blev vurderet af et uvildigt auktionshus. Den 22. februar 2006 meddelte han SKAT, at udbetaling af afgiftsgodtgørelsen skulle ske til hans personlige konto. Han mener ikke, at der ville være noget forkert i, at beløbet blev betalt til ham, da han indgået aftale om, at afgiften skulle følge bilerne. Det er en god forretning at eksportere brugte biler, da SKAT sædvanligvis vurderer en bils værdi langt højere end den reelle værdi. Overdragelsesaftalen af 2. december 2005 har intet med denne sag at gøre. Da aftalen blev indgået, var det yderst usikkert, hvilke fordringer der kunne blive tale om. SKAT var ikke i besiddelse af overdragelsesaftalen, da de traf afgørelsen. Han var ikke bekendt med stævningen af 14. august 2006, og han ved ikke, hvorfor hans tidligere advokat har henvist til overdragelsesaftalen. Han var ikke til stede ved hovedforhandlingen i Byretten den 19. juni 2007.

Parternes synspunkter

H1 Gmbh har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 28. januar 2010, hvoraf fremgår,

"...

at	sagen fra starten har været vurderet på et fejlagtigt grundlag, uagtet at A fra sagsøger utvivlsomt har forsøgt at forklare sagens rette sammenhæng,
at	SKAT den 22. februar 2006, jf. bilag 1.2, første gang gøres opmærksom på, at afgiftsgodtgørelsen ikke skal udbetales til H2 ApS,
at	SKAT har overset dette brev, og ikke medtaget dette ved afgørelsen af 13. marts 2006,
at	SKATs afgørelse af 13. marts 2006, jf. bilag 1.1 således er foretaget på et uoplyst grundlag, hvorfor modregningen ikke er berettiget, hvilket SKAT også har anerkendt, jf. underbilaget til bilag 1, side 2,
at	SKAT såfremt de havde afgjort sagen i overensstemmelse med god forvaltningsskik kunne have konstateret, at den godtgjorte afgift aldrig har tilhørt H2 ApS, idet H2 ApS ikke var ejer af bilen, da den godtgjorte afgift blev udbetalt,
at	SKAT senest 11. juni 2008, jf. underbilaget til bilag 1, er bekendt med at afgørelsen er ugyldig, og uagtet dette fastholder afgørelsen, og i stedet for at give bekræftende til genmæle ved klagesagen for Landsskatteretten, blot fremkommer med ny begrundelse,
at	SKAT grundet den nye begrundelse burde have burde have truffet en ny afgørelse vedrørende modregningen, idet en afgørelses begrundelse ikke blot kan ændres under en klagesag,
at	Landsskatteretten ved sin afgørelse, jf. bilag 3, ej heller ikke tager stilling til klagen af 26. marts 2006, jf. bilag 1,12's indhold, men lægger til grund som fejlagtigt anført i underbilaget til bilag 1, nederst, at klagen om den skete modregning er begrundet i at kravet er overdraget til A, hvilket ikke er klagens indhold. Det fremgår af klagen i bilag 1.12, at den godtgjorte afgift tilhører H1 Gmbh, idet selskabet er ejer af bilerne og registreringsafgiften derfor tilhører dette selskab,
at	Landsskatteretten burde have afvist sagen allerede på tidspunktet, hvor SKAT ændrer begrundelsen for afgørelsen, idet denne ændring af begrundelse uden skatteyderen får mulighed for partshøring mv. jf. forvaltningsloven, utvivlsomt er i strid med god forvaltningsskik,
at	SKAT's nye begrundelse, jf. underbilaget til bilag 1, hviler på et grundlag, som H2 ApS repræsenteret ved A aldrig har gjort gældende i sagen, nemlig overdragelsesaftalen af 2. december 2005, mellem H2 ApS og A. En aftale der aldrig har vedrørt nærværende sag, men vedrører en sag om omstødelse, jf. bilag H og I, og en aftale der aldrig har været tiltænkt at skulle omfatte den i nærværende sag godtgjorte registreringsafgift,
at	SKAT ikke var i besiddelse af overdragelsesaftalen, da afgørelsen af 13. marts 2006 blev truffet,
at	SKAT aldrig har fået fremsendt overdragelsesaftalen, jf. bilag 1.6, men har fremskaffet denne grundet en omstødelsessag mod A personligt,
at	SKAT uagtet dette og uagtet klagen af 26. marts 2006, jf. bilag 1.12, hvoraf fremgår at årsagen til at modregning ikke kan foretages er, at den godtgjorte afgift tilhører H1 Gmbh, har lagt til grund at årsagen til klagen er overdragelsesaftalen, jf. bilag 1.6, hvilket fremgår af underbilaget til bilag 1, bilag
at	H2 ApS repræsenteret ved A og sagsøgers advokat utallige gange har oplyst SKAT om at bilerne var overdraget hvorfor den godtgjorte afgift rettelig tilhørte sagsøger,
at	A under denne sag aldrig har udtalt, at fordringen på afgiftsgodtgørelsen i denne sag er overdraget til A,
at	de i nærværende sag omhandlede biler 29. november 2005 blev solgt G1 Gmbh,
at	bilerne herefter blev solgt til H1 Gmbh,
at	dette må lægges til grund, dels som følge af bilag 8, dels som følge af at overdragelsen utvivlsom ville være blevet omstødt under konkursbehandlingen af B.J. Auto Silkeborg ApS, såfremt dette ikke var reelt,
at	bilernes ejer på tidspunktet for afgørelsen, jf. bilag 1.1, således var H1 Gmbh,
at	det af registeringsafgiftslovens § 7c, stk. 2, fremgår at udgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 7b, skal udbetales til køretøjets ejer,
at	SKAT derfor ikke var berettiget til at modregne den godtgjorte afgift i et krav mod H2 ApS, idet den godtgjorte afgift retteligt tilhørte sagsøger.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit sammenfattende processkrift af 4. februar 2010, hvoraf fremgår

"...

Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at betingelserne for at foretage modregning i afgiftsgodtgørelsen på kr. 61.074; til dækning af SKATs krav på moms og A-skat hos H2 ApS, jf. SKATs modregningserklæring af 13. marts 2006 bilag 1, underbilag 1, er opfyldt.

Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens §§ 4, 5, 5 a eller 6, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra Danmark, jf. § 7b i lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002 med senere ændringer. Godtgørelsesbeløbet fastsættes som den registreringsafgift, der skulle betales, hvis det samme køretøj blev indført fra udlandet (hvorefter der fratrækkes 15 %).

Det fremgik af registreringsafgiftslovens § 7c, at

"Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra motorregistreret og udførsel her fra landet".

Det fremgår af sagsøgerens påstandsdokument, bl.a. side 4, 5. og 8. 'at' og side 5, 1. og sidste 'at', at sagsøgerens indsigelse mod modregningen skyldes, at "den godtgjorte afgift aldrig har tilhørt H2 ApS, idet H2 ApS ikke var ejer af bilen, da den godtgjorte afgift blev udbetalt", og at "den godtgjorte afgift tilhører H1 Gmbh, idet selskabet er ejer af bilerne".

Det bestrides som udokumenteret, at bilerne, som hævdet i sagsøgerens påstandsdokument, side 2, 6. afsnit og side 5, 4. og 5 'at', skulle være solgt til G1 Gmbh den 29. november 2005 og videresolgt til H1 Gmbh den 1. december 2005.

H2 ApS var i alle tilfælde ejer af bilerne på tidspunktet for anmodningerne om afgiftsgodtgørelse den 18. og 24. november 2005 (bilag A-B), og det har formodningen imod sig, at H2 ApS den 6. december 2005 (bilag C) skulle have indgivet anmodning om afgiftsgodtgørelse vedrørende en bil, som H2 ApS ikke var ejer af. SKAT blev først den 17. maj 2006 (bilag 1, underbilag 3 og 12) - og dermed lang tid efter afgørelsen om modregning den 13. marts 2006 (bilag 1, underbilag 1) - underrettet om, at afgiftsgodtgørelsen skulle udbetales til H1 Gmbh. Allerede derfor kan modregningen ikke afvises under henvisning til, at fordringen på afgiftsgodtgørelse måtte tilkomme H1 Gmbh, jf. også gældsbrevslovens § 28 eller princippet heri (omtalt nærmere nedenfor).

Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at kravet på afgiftsgodtgørelse blev overdraget sammen med salget af bilerne først til G1 Gmbh og videresalget til H1 Gmbh.

Tværtimod har H2 ApS v/A gentagne gange - og også efter den påståede overdragelse af bilerne og fordringen til H1 Gmbh den 1. december 2005 - under såvel den administrative behandling af sagen, jf. bilag 1, underbilag 2 og 11, og under den "første" domstolsprøvelse af sagen, jf. bilag G og U, udtrykkeligt oplyst, at selve fordringen på afgiftsgodtgørelse var blevet overdraget til A (og sidenhen til H1 Gmbh).

At fordringen ikke blev overdraget sammen med bilerne understreges også af, at bilerne blev solgt til en pris på blot kr. 37.000,- og dermed væsentligt under afgiftsgodtgørelsen på kr. 61.074,-.

Sagsøgte har noteret sig, at sagsøgeren - i øvrigt i direkte modstrid med det i stævningen (bilag U) i det "første" søgsmål anførte - i påstandsdokumentet, side 2, 7. afsnit og side 4, 10. 'at', udtrykkeligt gør gældende, at aftalen af 2. december 2005 (bilag 1, underbilag 6)

"... aldrig er gjort gældende af sagsøger i nærværende sag, idet denne ikke vedrører nærværende sag, men en omstødelsessag, jf. bilag I og H".

Såfremt aftalen af 2. december 2005 ikke vedrører nærværende sag, har sagsøgeren intet bevis for, at fordringen på afgiftsgodtgørelse som påstået i bl.a. bilag 1, underbilag 2 og 11, og bilag G og U, er overdraget til A, og sagsøgte har da også noteret sig, at sagsøgeren i påstandsdokumentet, side 5, 3. 'at' anfører, at "A under denne sag aldrig har udtalt, at fordringen på afgiftsgodtgørelse i denne sag er overdraget til A".

Sagsøgte har forstået det anførte sådan, at sagsøgeren ikke - længere - gør gældende, at modregning er udelukket som følge af, at fordringen på afgiftsgodtgørelse var overdraget til A.

Ex tuto gøres det dog fortsat gældende, at sagsøgte - trods en eventuel overdragelse til A (og eventuel videreoverdragelse til H1 Gmbh) - har været berettiget til at foretage modregning i kravet på afgiftsgodtgørelse til dækning af SKATs krav mod H2 ApS, jf. gældsbrevslovens § 28.

Det fremgår af gældsbrevslovens § 28

"En fordring på overdrageren kan skyldneren benytte til modregning; medmindre han har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Var fordringen uforfalden på dette tidspunkt, kan den dog kun bruges til modregning, hvis den forfaldt senest samtidig med gældsbrevsfordringen."

SKATs modkrav (bilag O) er stiftet og forfaldt ubestridt til betaling inden eller senest samtidig med, at SKAT den 24. februar 2006 modtog meddelelse om transporten af hovedkravet til A (bilag 1, underbilag 2). Det er endvidere ubestridt, at de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt.

Det er uden betydning, at SKAT undlod at notere den meddelte transport af kravet vedrørende afgiftsgodtgørelse, og som følge heraf undlod at tage forbehold om modregning, jf. f.eks. UfR 2001, side 149 H, UfR 1998, side 1270 H, og UfR 1993, side 794 V. Allerede derfor er modregningen berettiget, jf. gældsbrevslovens § 28.

Hertil kommer, at SKAT har været berettiget til helt at se bort fra aftalen af 2. december 2005 (bilag 1, underbilag 6) om transport af kravet på afgiftsgodtgørelse fra H2 ApS til A.

Uddybende gøres det til støtte herfor gældende, at A på tidspunktet for indgåelsen af transportaftalen var bekendt med, jf. herved også Byrettens dom af 26. september 2007 og Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2008 (bilag H og I), at H2 ApS' økonomiske situation var så vanskelig, at selskabet ikke ville kunne fortsætte sin virksomhed, og at konkurs måtte antages at blive det endelige resultat. Endvidere var A på det pågældende tidspunkt bekendt med SKATs modregningspraksis, idet SKAT tidligere i flere tilfælde havde afgivet modregningserklæringer (bilag K-N) overfor A i dennes egenskab af direktør i H2 ApS.

Det gøres derfor gældende, at transporten af H2 ApS' krav mod SKAT skete med det eneste formål at forhindre, at SKAT kunne søge sig fyldestgjort ved modregning i de beløb, der ville komme til udbetaling fra SKAT.

SKAT har også derfor med rette bortset fra transportaftalen og foretaget modregning i den omhandlede afgiftsgodtgørelse som sket.

Det bestrides, at afgørelser i nærværende sag lider af fejl og mangler som efter en konkret væsentlighedsvurdering kan medføre, at modregningen tilsidesættes som ugyldig. Særligt fremhæves det, jf. sagsøgerens påstandsdokument, side 4, 9.'at', at sagsøgeren utvivlsomt er blevet partshørt, jf. bilag 1 sammenholdt med bilag 2.

Endvidere bestrides det, at de forhold, som sagsøgeren i øvrigt har fremført under skriftvekslingen/i påstandsdokumentet kan begrunde, at den skete modregning ophæves.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at SKAT den 13. marts 2006 havde et krav mod H2 ApS, der oversteg 61.074 kr., og at dette krav var forfaldent til betaling.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at SKAT ikke forud for afgørelsen af 13. marts 2006 var blevet informeret om, at afgiftsgodtgørelsen skulle være overdraget til H1 Gmbh.

Uanset den fremlagte salgsaftale af 29. november 2005 og tillægget hertil af 25. januar 2006 finder retten det ikke godtgjort, at der trods en eventuel aftale om overdragelse af selve bilerne til G1 Gmbh og siden til H1 Gmbh tillige blev indgået aftale om overdragelse af kravet på afgiftsgodtgørelse.

Retten finder ikke, at A den 2. december 2005 gyldigt kunne erhverve de fordringer, der var mellem H2 ApS og SKAT vedrørende import og eksport af biler fra den 1. juli 2002 til den 20. december 2005 for et beløb på kr. 2.000, når henses til, at allerede afgiftsgodtgørelsen for de i denne sag omhandlede 3 biler udgjorde et beløb på 61.074 kr. Det forhold, at A den 22. februar 2006 meddelte SKAT, at udbetaling af afgiftsgodtgørelsen skulle ske til hans personlige konto, kan ikke føre til et andet resultat.

Herefter, og da skattemyndighedernes afgørelser i sagen ikke lider af fejl og mangler som efter en konkret væsentlighedsvurdering kan medføre, at modregningen tilsidesættes som ugyldig, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens karakter, forløb, værdi og udfald skal H1 Gmbh i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr. til dækning af Skatteministeriets udgift til advokatbistand. Retten har herunder lagt vægt på, at H1 Gmbh's påstandsdokument af 28. januar 2010 indeholdt en række nye anbringender.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Gmbh, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 25.000 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.