Parter
A
(v/adv. Karin Østergård Mathiasen)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Annette Ortvald Andreassen)
Afsagt af Byretsdommer
Charlotte Saltoft Thorlaksen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 19. december 2017. Sagen vedrører spørgsmålet, om hvorvidt avancen realiseret ved salget af ejendommen beliggende Y1-adresse, er omfattet af skattefriheden i henhold til SKATs administrative praksis i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, for helårsboliger, der er købt og anvendt som fritidsboliger.
Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at den af A realiserede avance ved salg af ejendommen Y1-adresse, i 2016, er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jf. stk. 2.
Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysninger i sagen
Ved skøde af 22. september 2005 købte A ejendommen Y1-adresse af sin mor, LA for 663.000 kr., svarende til den offentlige vurdering med fradrag af 15 %. Ejendommen er i skødet beskrevet som en enfamilies beboelsesejendom beliggende i landzone.
Det er oplyst, at ejendommen tidligere har fungeret som landbrugsejendom. Overtagelsesdatoen blev fastsat til 1. september 2005.
A havde fremdeles sin bopæl på adressen Y2-adresse.
LA blev ved den daværende Y3 Kommunes brev af 25. august 2005 godkendt til en ældrebolig, men ikke en plejebolig.
I perioden 18. november til 31. december 2005 tog LA på grund af sin tilstand på et aflastningsophold på Y4.
Ved brev af 22. november 2005 blev LA’s ansøgning om plejebolig imidlertid godkendt.
Med virkning fra den 1. januar 2006 blev der indgået aftale om en midlertidig bolig for LA på Y4 og ved lejekontrakt af 20. marts 2006 lejede hun en plejebolig af G2. Lejemålet begyndte den 15. marts 2006.
Den 15. marts 2016 fik A tilladelse til at benytte Y1-adresse som Flexbolig. Af tilladelsen fremgår, at A herefter blev fritaget for bopælspligten på ejendommen, således at den kan anvendes som fritidsbolig.
Ved brev af 11. maj 2016 afgav SKAT bindende svar på et spørgsmål fra A om avance ved salg af ejendommen ville være skattefrit. Spørgsmålet blev besvaret benægtende.
Ejendommen Y1-adresse blev udbudt til salg af A for 2.500.000 kr. ved G1 ApS. Af salgsopstillingen fremgår blandt andet, at der ikke kunne tilbydes at blive tegnet ejerskifteforsikring på ejendommen.
Ved købsaftale af 28. september 2016 blev ejendommen solgt for 2.000.000 kr. Ejendommen skulle overtages den 1. januar 2017.
A indbragte SKATs afgørelse af 11. maj 2016 for Landsskatteretten, der den 29. september 2017 traf følgende afgørelse:
”…
Fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst. Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1.
Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, medregnes heller ikke til den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Det lægges til grund som ubestridt, at den i sagen omhandlede ejendom i hele klagerens ejerperiode var vurderet som en ejendom beregnet til helårsbeboelse, og at ejendommen ikke har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand i ejerperioden, hvorfor fortjenesten ved afståelse af ejendommen ikke er skattefritaget i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens §. 8, stk. 1.
Henset til den vurderingsmæssige status er ejendommen endvidere ikke direkte omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Fortjeneste ved afståelse af en ejendom, der er vurderet som helårsbolig, kan imidlertid være omfattet af § 8, stk. 2, såfremt det er godtgjort, at ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig for ejeren eller dennes husstand, jf. bl.a. SKM2007.209.HR, SKM2010.166.HR, TfS 1998.118 LR samt Told- og Skattestyrelsens kommentar hertil i TfS 1998.122.
Det påhviler ejendommens ejer at sandsynliggøre, at helårsboligen er erhvervet som og anvendt som fritidsbolig.
Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er en betingelse for, at kunne afhænde ejendommen skattefrit efter den særlige praksis, hvorefter helårsejendomme kan afhændes efter sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, at ejendommen udelukkende er blevet anvendt som fritidsbolig i hele ejertiden.
Der henvises bl.a. til SKM2010.166.HR, hvor skatteyderens ejerlejlighed i en periode havde været udlejet til beboelse, og derfor var betingelserne for skattefritagelse ikke til stede, og fortjenesten var dermed skattepligtig.
Ejendommen har tjent som bolig for klagerens mor i en del af ejertiden, hvorfor ejendommen ikke udelukkende har været anvendt til fritidsbolig.
En eventuel avance ved salget af ejendommen er herefter ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvorefter ejendomme under visse betingelser kan afstås skattefrit.
Landsskatterettens stadfæster SKATs afgørelse.”
Forklaringer
Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af IN og SC.
A har forklaret blandt andet, at han bor på adressen Y2-adresse i Y5-by sammen med sin hustru. Han har tre børn i alderen XX, XX og XX år. Han har boet på adressen Y2-adresse siden 19XX. Han købte ejendommen beliggende Y1-adresse af sin mor, LA ved endeligt skøde underskrevet den 22. september 2005 med en overtagelsesdag, der skulle finde sted den 1. september 2005. Han købte ejendommen af sin mor, fordi det var en ejendom, der havde været i familiens eje flere generationer, og den lå 150 meter til vandet. Den havde en dejlig beliggenhed. De købte ejendommen for at beholde den i familien. Da de købte den i 2005, var det med henblik på at bruge ejendommen som en fritidsbolig. Familien havde ikke til hensigt at flytte derud. Den 25. august 2005 fik hans mor afslag på ansøgning om en plejebolig, men hun blev derimod godkendt til en ældrebolig og blev opført på venteliste dertil. Moderens helbred var ikke godt. Hun kunne ikke være alene. Hun lider af demens. Hun spiste og drak ikke. Hun var indlagt flere gange, både før og efter at han købte boligen. Han hjalp hende med at ansøge om en plejebolig. Han håbede på, at hun fik en bolig, jo før jo bedre. Moderen kunne i perioden ikke være alene. Hun besvimede, når hun var derhjemme. De handlede ejendommen i september, fordi de skulle vælge et tidspunkt, hvor moderen selv kunne nå at skrive under. Da hun skrev under, vidste hun godt, at hun skulle flytte, men hendes tankegang var ikke helt normal.
Foreholdt oplysningerne i forbindelse med salget af ejendommen i 2016 forklarede A, at der var det, der skulle være på ejendommen. Ejendommen var fuldt ud funktionsdygtig. Ejendommen kunne godt bruges som en fritidsbolig. Han begyndte at overveje salget af ejendommen i 2016, fordi han ikke magtede ejendommen mere. Der var tale om en stor grund. I forbindelse med salget blev der indhentet en flexboligtilladelse, således at der var fritagelse for bopælspligt, og ejendommen så kunne anvendes som fritidsbolig. Der var 56 km mellem hans ejendom og adressens Y1-adresse, men han ville alligevel købe huset i 2005 på grund af husets beliggenhed. Hans mor var ”nede med flaget” konstant. Ham og hans familie har kun brugt huset som fritidsbolig. Han var der så sammen med sin kone og tit børnene. De ansøgte først om flexboligtilladelsen i 2016, men de havde ikke før tænkt på, at der var regler omkring dette.
Foreholdt oplysningerne fra ejendomsmæglerne, hvoraf det fremgår, ”generelt trænger ejendommen til renovering og istandsættelse”, forklarede A, at det står der, fordi man bor på en anden måde nu om dage. Huset var fuldt ud anvendeligt. Ejendommen blev solgt, fordi han ikke magtede den mere, og hans børn ønskede ikke at købe den.
IN har forklaret blandt andet, at han arbejder som ejendomsmægler hos G1 ApS i Y6-by. Han hjalp A med at sælge ejendommen Y1-adresse i 2016. Der var tale om en pæn og idyllisk ejendom, men den var primitiv indvendig. Ejendommen var funktionsdygtig. Der sælges jævnligt ejendomme, hvor der gives afslag på en ejerskifteforsikring.
Foreholdt mæglerens oplysning på salgsmateriale, hvoraf fremgår, ”generelt trænger ejendommen til renovering og istandsættelse”, forklarede vidnet, at det var skrevet ned med henblik på købere, som ville sætte ejendommen i stand. Der blev givet afslag på prisen, men han kan ikke huske hvorfor. Det er et forhandlingsspørgsmål.
SC har forklaret blandt andet, at han bor på adressen Y7-adresse, og han er dermed nabo til Y1-adresse. Han har set A på ejendommen. Han går forbi ejendommen dagligt, og han har i den forbindelse stødt på A flere gange. Han havde en aftale med A om, at han skulle holde øje med ejendommen. Der var altid nyklippet græs og pæne vinduer. Han er sikker på, at ejendommen blev brugt som fritidshus. Han har kun relation til A rent nabomæssigt. Der er 500 meter mellem de to ejendomme. Han har aldrig været inde i ejendommen. Han har kun set den udefra.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:
”… Det gøres helt overordnet gældende, at avancen ved salg af Y1-adresse, er skattefri, idet betingelserne for skattefrit salg i henhold til den særlige praksis for helårsboliger, der er købt som og anvendt som fritidsbolig, er opfyldt.
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter ejendomsavancebeskatningslovens regler, jf. lovens § 1, stk. 1.
Fortjeneste ved afståelse af bl.a. en- og tofamilieshuse skal dog ikke medregnes, hvis huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, og ejendommen opfylder en række nærmere angivne betingelser, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lignende, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen i øvrigt har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Y1-adresse er ikke en sommerhusejendom, og er derfor ikke direkte omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Ejendommen har i hele A’s ejertid været vurderet som en ejendom til helårsbeboelse. A har ikke beboet ejendommen, hvorfor reglen om skattefritagelse i § 8, stk. 1, heller ikke er anvendelig.
I henhold til SKATs administrative praksis kan fortjeneste ved salg af en helårsejendom imidlertid være omfattet af skattefriheden i § 8, stk. 2, om sommer-og fritidshuse, såfremt ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig, jf. bl.a. TfS 1998, 118 LR, TfS 1998, 122 TSM og dommene TfS 2003, 361 ØL, SKM2007.209.HR, SKM2010.166.HR og SKM2010.265.ØLR.
Det gøres gældende, at både kravet om "erhvervet som fritidsbolig" og kravet om "udelukkende anvendt som fritidsbolig" er opfyldt i nærværende sag, jf. umiddelbart nedenfor.
Erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig
A erhvervede Y1-adresse udelukkende med det formål at anvende ejendommen som en fritidsbolig for familien.
Der er tale om et landsted med en unik beliggenhed direkte ned til vandet, jf. nærmere billederne og beskrivelsen i salgsopstillingen fremlagt som bilag 8. Ejendommen har været i familiens eje gennem flere generationer, og det var magtpåliggende for både A og LA at bevare ejendommen inden for familien.
Sagsøgte har imidlertid bestridt, at ejendommen skulle være erhvervet med henblik på at blive anvendt som fritidsbolig og har i den forbindelse henvist til oplysningerne i det endelige skøde, hvorefter ejendommen er en enfamilies beboelsesejendom beliggende i landzone, samt BBRmeddelelsen for ejendommen, ifølge hvilken ejendommen har status som helårsbeboelse.
Det gøres gældende, at de nævnte registreringer ikke er afgørende ved vurderingen af, hvorvidt ejendommen er erhvervet med henblik på at blive anvendt som fritidsbolig. Afgørende er derimod, at A reelt erhvervede ejendommen udelukkende med det formål at anvende ejendommen til fritidsbrug for familien, og at ejendommen også de facto blev anvendt til dette formål efterfølgende.
Udelukkende anvendt som fritidsbolig
Det gøres gældende, at A efter erhvervelsen af Y1-adresse udelukkende har anvendt ejendommen som fritidsbolig.
Landsskatteretten har imidlertid i afgørelsen af den 29. september 2017 bl.a. henvist til, at: "Ejendommen har tjent som bolig for klagerens mor i en del af ejertiden, hvorfor ejendommen ikke udelukkende har været anvendt til fritidsbolig."
Det gøres heroverfor gældende, at den omstændighed, at A har afventet moderens fraflytning til en plejebolig som helt utvivlsomt var nært forestående på tidspunktet for overtagelsen af ejendommen indebærer ikke, at ejendommen dermed ikke udelukkende er anvendt som fritidsbolig i hans ejertid.
Inden der blev skrevet under på skødet den 22. september 2005, var LA allerede godkendt til en ældrebolig af Y3 Kommune ved skrivelse af den 25. august 2005, jf. bilag 3. Det var således alene et spørgsmål om tid, før LA skulle fraflytte ejendommen, da hun ikke kunne klare sig alene i hjemmet længere, hvilket indlæggelsen på Y8-sygehus og den efterfølgende aflastning på Y4 i perioden fra 18. november 2005 til 31. december 2005 klart bevidner.
Der har ikke som i SKM2010.166.HR og SKM2014.464.BR været tale om en udlejning af ejendommen til tredjemand i en periode. Nærværende sag er således ikke sammenlignelig med eksempelvis SKM2010.166.HR, hvor der var tale om en lejlighed, der tjente som fast bopæl for skatteyderens niece i perioden fra den 1. februar 2002 til den 1. september 2003, og hvor niecen ubestridt boede i lejligheden i forbindelse med sit arbejde, hvilket medførte at fortjenesten ved salget af lejligheden ikke var undtaget fra beskatning efter den særlige administrative praksis.
LA har heller ikke betalt husleje til A for de måneder, hvor hun havde sin bopælsadresse på Y1-adresse. Fra købstidspunktet vidste køber, A, at moderens fraflytning skulle afventes, førend han kunne disponere over ejendommen.
Det gøres gældende, at den "udskudte levering" af ejendommen ikke bevirker, at ejendommen dermed ikke kan anses for udelukkende anvendt som fritidsbolig for A i hans ejertid.
Sagsøgte har endvidere i relation til anvendelseskravet gjort gældende, at ejendommens stand taler imod en antagelse om anvendelse til fritidsbolig. Der er i den forbindelse henvist til, at der ikke blev tilbudt ejerskifteforsikring ved salget af ejendommen i 2016.
Det gøres heroverfor gældende, at ejendommens oprindelige stand på intet tidspunkt har betydet, at familien LL ikke har kunnet anvende ejendommen som fritidsbolig. Eksempelvis har køkken- og badeværelsesfaciliteter været fuldt funktionsdygtige, og ejendommen har derfor gennem hele A’s 11-årige ejerperiode kunnet fungere som familiens naturlige samlingssted i ferier m.v. Uddybende forklaring omkring ejendommens stand m.v. vil fremkomme under selve hovedforhandlingen, hvor A vil afgive partsforklaring.”
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:
”… Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at A ikke opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningsloven eller den heraf afledte praksis for at opnå skattefritagelse for ejendomsavancen ved salget af Y1-adresse.
Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs og Landsskatterettens afgørelse (bindende svar) (bilag 2 – E 41 og bilag 1 – E 65).
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder kan være undtaget fra beskatning, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Ligeledes kan fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lignende være undtaget fra beskatning, hvis ejeren eller dennes husstand har benyttet ejendommen til private formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
I nærværende sag har Y1-adresse i perioden indtil 15. marts 2016, jf. flexboligtilladelsen i bilag 10 (E 55), været en helårsbolig, jf. punkt 1 i det endelige skøde (bilag 3, s. 2, punkt 1 – E 27). Ejendommen har dog ikke tjent til bolig for A eller dennes husstand i ejerperioden, hvorfor fortjenesten ved afståelse ikke er skattefritaget i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Da ejendommen er en helårsbolig, er anvendelse af ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 2 endvidere som udgangspunkt udelukket.
Fortjeneste ved afståelse af en ejendom, der er vurderet som helårsbolig, kan imidlertid være undtaget fra beskatning med hjemmel i skattemyndighedernes praksis, såfremt ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig for ejeren eller dennes husstand, jf. bl.a. UfR 2007.1485 H (SKM2007.209.HR), UfR 2010.780 H (SKM2010.166.HR) og TfS1998.118.LR.
Der gælder således to betingelser for, at avancen for afståelsen af Y1-adr er skattefritaget:
Der er tale om kumulative betingelser for at fravige ejendomsavancebeskatningslovens udgangspunkt om skattepligt af avancen ved salg.
Det påhviler A at bevise, at ovennævnte betingelser er opfyldt for ejendommen Y1-adresse, jf. bl.a. UfR 2007.1485 H (SKM2007.209.HR).
Denne bevisbyrde er ikke løftet.
1. UDELUKKENDE ANVENDT SOM FRITIDSBOLIG
A har ikke godtgjort, at ejendommen Y1-adresse udelukkende er anvendt som fritidsbolig for ham og hans husstand. Allerede af denne grund er betingelserne for at opnå skattefritagelse for avancen ved salget af ejendommen ikke opfyldt.
A overtog Y1-adresse den 1. september 2005, jf. bilag 3, s. 2, punkt 2 (E 27). På dette tidspunkt beboede hans mor, LA, ejendommen.
Det er i sagen ubestridt, at LA var bosiddende på adressen de facto til og med januar 2006 (4 måneder), jf. bilag 7 (E 35), og ifølge folkeregisteret til 15. marts 2006 (6,5 måneder) (bilag 1, s.4, tredjenederste afsnit – E 67).
Ejendommen tjente således i perioden fra den 1. september 2005 til den 1. januar 2006 (15. marts 2006) som fast bopæl for A’s mor. Ejendommen har således ikke i hele A’s ejertid udelukkende været anvendt til fritidsformål for ham eller hans husstand. Fortjenesten ved salget er derfor heller ikke undtaget for beskatning.
Det gør i den forbindelse ingen forskel, at LA i løbet af de 4 måneder, hvor hun de facto var bosiddende på Y1-adresse, var på aflastningsophold i ca. 1,5 måned på Y4 (bilag 5 – E 34).
Ligeledes gør det ingen forskel, at A’s mor – efter det oplyste – ikke har betalt husleje for perioden, eller at familien havde ansøgt om en plejebolig til hende hos Y3’s kommune, jf. bilag 4 (E 25).
Afgørende er således, at ejendommen ikke udelukkende har været anvendt som fritidsbolig, idet LA var bosiddende på ejendommen de facto 4 måneder og ifølge folkeregisteret 6,5 måneder. Betingelserne for skattefrihed af avancen ved salget af ejendommen er således ikke opfyldt.
Efter LA fraflyttede ejendommen, har A desuden ikke godtgjort, at ejendommen har været anvendt som fritidsbolig.
Ejendommens stand taler imod en antagelse om anvendelse til fritidsbolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Det fremgår således af den fremlagte salgsopstilling, jf. bilag 9 (E 47ff), at ejendommen er i så dårlig stand, at der end ikke tilbydes ejerskifteforsikring på ejendommen, jf. bilag 9, s. 6 (E 52) og bilag 11, s. 3, punkt 5 (E 58). Det med replikken fremlagte bilag 12 (E 81) ændrer efter Skatteministeriet opfattelse ikke herpå.
2. ERHVERVET SOM FRITIDSBOLIG
A har desuden ikke godtgjort, at ejendommen Y1-adresse blev erhvervet som fritidsbolig. Tillige af denne grund er betingelserne for at opnå skattefritagelse ikke opfyldt.
Af sagens oplysninger fremgår der således intet om, hvorvidt erhvervelsen af ejendommen skete med henblik på, at A skulle anvende denne som fritidsbolig.
Videre fremgår det af det endelige skøde, jf. bilag 3, punkt 2 (E 27), at ejendommen er en enfamilies beboelsesejendom beliggende i landzone, og af BBR-meddelelsen følger, at ejendommen har status som helårsbeboelse, jf. bilag A (E 73).
Ovenstående taler således imod, at ejendommen skulle være erhvervet som fritidsbolig af A.
Dette gælder også uagtet, at Skatteministeriet ikke bestrider, at A har været bosiddende på Y2-adresse i hele ejerperioden, jf. bilag B (E 83).
Det bemærkes desuden, at A først ansøgte om tilladelse til flexbolig på ejendommen (bilag 10 – E 55) i forbindelse med, at han satte ejendommen til salg den 1. marts 2016 (bilag 9 – E 47ff). Altså mere end 10 år efter erhvervelsen, jf. det endelige skøde (bilag 3 – E 26ff).
Dette taler imod, at ejendommen er erhvervet som fritidsbolig.
Det er i den forbindelse uden betydning, om en sagsbehandler ved Y9 Kommune i sin e-mail af 21. marts 2018 (bilag 13 – E 79) anfører, at han er ”ret sikker på, at en sådan ejendom ville have kunne[t] opnå weekendattest i det gamle Y3’s Kommune”. Det afgørende er, at ejendommen ikke har haft en sådan weekendattest, og at flexboligtilladelse først blev opnået i forbindelse med A’s salg af ejendommen.
Det fremgår ikke af sagen, hvorvidt der forinden flexboligtilladelsen har været bopælspligt på ejendommen. Bilag 13 (E 79f) medvirker ikke til afklaring heraf.
Det må dog på baggrund af sagens oplysninger, herunder at der den 15. marts 2016 blev givet en flexboligtilladelse på ejendommen, lægges til grund, at der i tidsrummet forud herfor var bopælspligt på ejendommen, jf. boligreguleringslovens § 50, stk. 1. En anvendelse af boligen som fritidsbolig ville således udgøre ulovlig anvendelse af ejendommen, hvilket ligeledes taler imod, at A erhvervede ejendommen Y1-adresse som fritidsbolig.
Sammenfattende gøres det således gældende, at A ikke har godtgjort, at han opfylder betingelserne for skattefrihed i henhold til den af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, afledte praksis, og at avancen ved salget af ejendommen Y1-adresse derfor med rette er beskattet efter de almindelige regler.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst.
Fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamiliehuse og ejerlejligheder kan være undtaget fra beskatning, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Det er ubestridt, at A før, under og efter overtagelse af ejendommen Y1-adresse, var bosiddende på Y2-adresse. Fortjenesten ved salget af ejendommen Y1-adresse er derfor ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, at fortjeneste ved afståelse af sommerhusejendomme og lignende kan være undtaget fra beskatning, hvis ejeren eller dennes husstand har benyttet ejendommen til private formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Da ejendommen Y1-adresse er en helårsbolig, er anvendelsen af ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 2 som udgangspunkt ikke mulig.
I henhold til SKATs administrative praksis kan fortjeneste ved salg af helårsejendom imidlertid være omfattet af skattefriheden i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, om sommer -og fritidshuse, såfremt ejendommen er erhvervet som og udelukkende anvendt som fritidsbolig.
Det er ubestridt, at A’s mor var bosiddende på adressen Y1-adresse indtil 1. januar 2006, hvor hun indgik midlertidig lejeaftale vedrørende bolig på Y4.
Da ejendommen herefter har tjent som bolig for A’s mor i en del af ejertiden, har ejendommen ikke udelukkende været anvendt som fritidsbolig.
Det er ubestridt, at A først den 15. marts 2016 blev givet en flexboligtilladelse på ejendommen, hvorfor retten ikke finder, at A har godtgjort, at ejendommen blev erhvervet som fritidsbolig.
Avancen ved salget af ejendommen er herefter ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Det kan ikke medføre et andet resultat, at A’s mor den 25. august 2005 og altså inden A’s overtagelse af ejendommen Y1-adresse blev opført på venteliste til en ældrebolig, eller at hun i perioden indtil hun fraflyttede ejendommen ikke betalte husleje til A.
Skatteministeriet frifindes herefter for den af A nedlagte påstand.
På baggrund af sagens resultat skal A betale sagens omkostninger med 50.000 kr. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift. Det er oplyst, at Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Skatteministeriet Departementet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr. inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.