Byrets dom af 24. februar 2015 i sag Retten i Kolding, BS 1-401/2014

Parter

A
(Advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Asger Hinsch)

Afsagt af byretsdommer

Helle Fløystrup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. marts 2014, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A er berettiget til befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for kørsel frem og tilbage mellem sin sædvanlige bopæl og sin arbejdsplads i indkomståret 2008. Sagen vedrører herunder spørgsmålet om, hvorvidt A i skatteretlig forstand har haft bopæl i ...1 eller ...2, om der er grundlag for at skærpe beviskravet i relation til spørgsmålet om, hvorvidt befordring rent faktisk har fundet sted samt endelig om hun har løftet bevisbyrden for, at hun opfylder betingelserne for at få befordringsfradrag.

A har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at hendes befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, for indkomståret 2008 skal ansættes til 63.041,- kr.

A har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal tilpligtes at anerkende, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2008 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

A´s principale påstand svarer til det befordringsfradrag, hun selvangav for 2008, og hun har ikke nærmere i forbindelse med hovedforhandlingen været i stand til at redegøre for opgørelsen af beløbet.

Af A´s opgørelse i replikken fra den 12. juni 2014 fremgår:

"...

Såfremt der tages udgangspunkt i en afstand på 98 km mellem ...1 og ...3, da har A i indkomståret 2008 været berettiget til at få befordringsfradrag for (196 km - 24 km) = 172 km.

Hun har således været berettiget til at få et befordringsfradrag på ((75 km x 1,83 pr. km) + (97 km x 0,92 kr. pr. km)) = 226,49 kr. pr. dag, hvor hun har ladet sig befordre fra sin bopæl til sin arbejdsplads i ...3.

Lægges det til grund, at A gennemsnitligt har haft 5 arbejdsdage i ugen over den 12 måneders periode i indkomståret 2008, ville hun således være berettiget til at få befordringsfradrag på (226,49 kr. pr. dag x 5 dage x 4 uger x 12 måneder) = 54.358.

..."

Oplysningerne i sagen

Den 6. december 2013 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 med henblik på fradrag for befordring.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssige fradrag

Anmodning om befordringsfradrag på 63.041 kr. er ikke imødekommet.

Klageren har selvangivet 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Han har endvidere sammen med klageren, udtalt sig på et møde for Landsskatterettens medlemmer.

Sagens oplysninger

Skatteansættelsen for 2008 er genoptaget efter anmodning fra klageren blandt andet med henblik på at opnå fradrag for befordring.

Ifølge folkeregistret boede klageren i hele 2008 på adressen ...1. Hun var ejer af en bil af mærket Renault Clio 1,2 16 V, som kørte på benzin.

Klageren arbejdede i 2008 fra 1. januar til 30. juni hos G1 i ...8 (del af ...3). Fra 1. juli og året ud var hun ansat hos G2 (del af G3 koncern) i ...3 Midtby.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag med 63.041 kr. i 2008 for befordring mellem ...1 og ...3. Klageren har i mail af 22. november 2010 til SKAT oplyst,

"...

Tankningerne i ...4 og ...5 fremkommer ved, at jeg på det tidspunkt i 2008 boede i ...2  hos min kæreste. Strækningen fra ...2 til ...3 er 12 km. længere, dog har jeg kun fratrukket befordring fra, fra ...1 og til ...3, det er vel OK, men det ville da være fint at få fradraget fra ...2.

Med hensyn til strømforbruget er det korrekt, at jeg ikke var der meget kun afhentning af post, tøj m.m.

..."

Afstanden mellem den private bopæl i ...1 og ...3 er på 98 km.

Klageren har i perioden haft en kæreste i ...2. Afstanden mellem ...2 og ...3 er på 108 km.

Da SKAT ikke havde kendskab til, i hvilken afdeling af G3 klageren arbejdede, bad SKAT om dokumentation for arbejdspladsens beliggenhed og opgørelse af befordringsfradraget.

I forbindelse med en anden sag fik SKAT oplyst fra G5 Forsyningsselskab, at elforbruget i ovennævnte lejlighed var meget lavt, kun 137 KWH i 2008.

SKAT bad herefter om dokumentation for den faktiske kørsel.

SKAT modtog herefter en række brændstofkvitteringer for 2008, både til køb af benzin og diesel. Under en tredjedel af tankningerne er betalt med klagerens kreditkort (påført navn). Hovedparten af tankningerne er foretaget i ...6 og ...7, men der er også tanket i ...1, ...8 og ...5.

Skatteankenævnet har konstateret, at de fleste af kvitteringerne tillige har været fremsendt til SKAT og ankenævnet i en sag om befordringsfradrag vedrørende klagerens broder, CA som dokumentation for hans brændstofforbrug.

Skatteankenævnet og Ankenævnssekretariatets afgørelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen.

Fradraget beregnes med baggrund i den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Skatterådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Det følger af retspraksis, som er offentliggjort i SKM2004.162.HR, at der kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden påhviler skatteyderen.

Beviskravet er skærpet i tilfælde, hvor omstændighederne taler imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang.

Efter det oplyste benyttede klageren ikke sin lejlighed i ...1 ret meget, da hun boede hos sin kæreste, der ifølge klageren bor i ...2.

Nævnet har endvidere noteret, at elforbruget i hendes lejlighed kun var på 137 KWH i 2008.

Da der således ikke er grundlag for at antage, at klageren rent faktisk har kørt til og fra arbejde mellem ...1 og ...3, finder nævnet, at hun ikke kan anses for berettiget til det selvangivne fradrag for befordring mellem hendes lejlighed beliggende ...1, og hendes arbejde i henholdsvis ...8 og ...3 Midtby.

Det bemærkes, at skatteankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 5, alene har kompetence til at behandle klager over SKATs afgørelser, det vil i denne sag sige, om klageren er berettiget til fradrag for kørsel mellem ...1 og ...3.

Såfremt klageren mener, at hun er berettiget til befordringsfradrag for befordring mellem sin anden bopæl og sine arbejdspladser, vil hun kunne rette henvendelse til SKAT og anmode om at få genoptaget indkomstansættelsen for 2008.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Klagerens påstand og argumenter

Befordringsfradrag for indkomståret skal forhøjes med 63.041 kr.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at klageren har ret til fradrag for befordring frem og tilbage mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2008, idet hun opfylder betingelserne herfor i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler mv.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, idet befordringen er af privat karakter.

Modifikationen hertil er det standardiserede fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C. Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, kan alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et standardiseret befordringsfradrag i form af et normalfradrag.

Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er uden betydning, hvorledes befordringen sker og hvilken faktisk strækning, der tilbagelægges. Det er herefter uvæsentligt om befordringen er sket ved egen bil, offentlige transportmidler eller cykel mv.

Ligningslovens § 9 C, stk. 1, blev ved sin nuværende affattelse indført ved lovforslag L 180 i 1983/1984, hvoraf det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at

"...

Efter det af skatteinspektørforeningen udarbejdede forslag skulle fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdsplads alene afhænge af længden af transporten. Det skulle derimod være uden betydning, hvilket befordringsmiddel, der blev anvendt, og hvorledes befordringen i øvrigt skete, f. eks. om flere ansatte kørte i samme bil til arbejdspladsen (samkørsel).

..."

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 5, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1 - 3. Dette har skatteministeren gjort ved bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler mv. I bekendtgørelsens kapitel 1 fremgår følgende:

"...

§ 1. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1) de givne geografiske forhold,

2) tidsforbrug og

3) økonomisk rimelighed

..."

Herefter er fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, alene betinget af, at den skattepligtige kan oplyse 1) antal arbejdsdage og antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Antal arbejdsdage

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor havde klageren i hele 2008 fuldtidsjob i ...3, samt bopæl på adressen ...1. Der er således ikke forhold, som tilsiger, at klageren ikke lod sig befordre mellem sin sædvanlige bopæl og sine arbejdspladser i ...3 i indkomståret 2008 i overensstemmelse med det angivne befordringsfradrag.

Antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads

SKAT har ikke i forbindelse med afgørelsen af 21. september 2011 vedrørende skatteansættelsen for indkomståret 2008 problematiseret det af klageren angivne antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det lægges derfor til grund, at SKAT ikke er uenig i antal af befordrede kilometer, og at SKAT til grund for afgørelsen alene har lagt vægt på, at klageren - ifølge SKATs opfattelse - ikke har ladet sig befordre mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

På baggrund af den i sagen fremlagte dokumentation, herunder særligt de fremlagte lønsedler, gøres det gældende, at klageren har ret til fradrag for befordring frem og tilbage mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2008, idet hun til fulde opfylder betingelserne herfor i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningsmæssige regler m.v.

Opmærksomheden skal i denne forbindelse henledes på, at SKAT ikke har godtgjort, hvorfor klageren ikke har ladet sig befordre mellem sin sædvanlige bopæl på adressen ...1, og sin arbejdsplads - henholdsvis G1 og G2.

I udgangspunktet har SKAT alene begrundet sin afgørelse med henvisning til nogle brændstofkvitteringer fra indkomståret 2008, som klageren har indsendt som følge af en opfordring fra SKAT. SKAT har i den forbindelse henvist til, at under 1/3 af tankningerne er købt med klagerens kreditkort, og at hovedparten af tankningerne er foretaget i ...6 og ...7, men at der også er foretaget tankninger i ...1, ...8 og ...5. I den forbindelse skal det oplyses, at klageres forældre var bosiddende i ...6 i indkomståret 2008, hvorfor det selvsagt var ganske naturligt, at hun ofte foretog tankning i forbindelse med besøg hos sine forældre.

Det er selvsagt ganske naturligt, at der løbende foretages tankning andre steder end i umiddelbar nærhed af bopæl og arbejdsplads, idet en bil naturligvis også løber tør for brændstof i forbindelse med kørsel, der ikke har relation til befordring mellem bopæl og arbejdsplads.

Endelig skal det fremhæves, at der ikke i bestemmelserne vedrørende befordringsfradrag er opstillet betingelser om, at udgifterne til den pågældende kørsel faktisk afholdes af den, der opnår ret til fradrag, hvorfor det er fuldstændig uden betydning, at alene 1/3 af tankningerne er købt med klagerens kreditkort.

Det bemærkes, at klageren har fået godkendt sine selvangivne befordringsfradrag både for indkomstårene før og efter indkomståret 2008, således at 2008 er det eneste år, hvor skattemyndighederne ikke har accepteret det selvangivne fradrag for befordring.

Hvad angår det anførte i skatteankenævnets afgørelse om, at klageren efter det oplyste ikke har opholdt sig meget i lejligheden i ...2, bemærkes det, at afstanden mellem ...2 og ...3 er ca. 100 km, altså omtrent samme afstand som afstanden fra ...1 til ...3.

Landsskatterettens bemærkninger

Skatteansættelsen for 2008 er genoptaget efter anmodning fra klageren med henblik på at opnå fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, og der er dermed ikke foretaget nogen ansættelsesændring på SKATs initiativ vedrørende befordringsfradrag. Det er således den ordinære fristregel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, som gælder.

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, kan der gives fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel ud fra de satser, der fastsættes af Skatterådet. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Efter praksis gives der kun fradrag, hvor befordringen rent faktisk foretages. Der kan således ikke beregnes fradrag for fridage, sygedage og helligdage.

Landsskatteretten anser det efter det oplyste ikke for sandsynliggjort, at klageren rent faktisk har kørt til og fra arbejde mellem ...1 og ...3. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det fremlagte materiale i form af brændstofkvitteringer ikke kan anses for fyldestgørende, det oplyste om at klageren har opholdt sig hos sin kæreste i ...2 samt det lave elforbrug i lejligheden i ...1 i det omhandlede indkomstår. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor af de af skatteankenævnet anførte grunde.

..."

Af kommunernes digitale folkeregister fremgår, at A i perioden fra 15. marts 1984 til frem til den 1. oktober 2005 var tilmeldt flere forskellige adresser i ...9, hvorefter hun var uden dansk adresse i perioden frem til den 1. december 2005, hvor hun blev tilmeldt adressen i ...1. Den 1. februar 2009 ændrede hun adresse til ...6, hvor hun var tilmeldt frem til 10. marts 2011, hvor hun blev registreret med adresse i ...2.

Der har i forbindelse med sagen været fremlagt lønsedler for hele 2008, og heraf fremgår, at A i perioden fra januar til juni 2008, i forbindelse med ansættelsen hos G1 i ...8, arbejdede 160,33 timer pr. måned., svarende til en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

For perioden fra juli til december 2008 fremgår det af A´s lønsedler fra G2, at hun fik fast løn for 160 timer pr. måned samt i et vist omfang løn for forskudt tid, overarbejde og arbejde på lørdage og søndage. Det fremgår videre, at hun i perioden fra juli til december 2008 havde 6 sygedage.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at A´s far varetog hendes og hendes brors interesser overfor SKAT i to parallelle sager. [SKM2015.413.BR.red.SKAT]

Af et sagsnotat udarbejdet af SKAT i forbindelse med genoptagelsen af A´s skatteansættelse for 2008 fremgår, at hendes far den 11. oktober 2010 kontaktede SKAT og oplyste, at de ville indsende benzinkvitteringer for kørslen snarest muligt. Af en oversigt udarbejdet af SKAT på grundlag af de brændstofkvitteringer, faderen senere afleverede til SKAT, fremgår:

"...

..."

Af SKATs notat fremgår, at A´s far den 3. november 2010 telefonisk kontaktede SKAT og tilkendegav, at han ikke var enig i forslaget, idet han fortalte, at hans datter nogle gange havde lånt hans bil, for evt. at fragte varer og at der derfor var dieselkvitteringer med i dokumentationen. Endvidere oplyste han, at hun havde kørt med 3 andre piger på arbejde. Samtidig fortalte han, at hun ikke havde boet i lejligheden i ...1, hvor hun havde haft sine ting opbevaret, idet hun havde boet hos sin kæreste i ...5.

Endelig fremgår af notatet, at A´s far den 22. november 2010 telefonisk meddelte SKAT, at han mente, at hans datter var berettiget til at fratrække kørsel fra kæresten i ...5 og til arbejdspladserne i ...3, selvom det fremgik af cpr. registret, at hun var tilmeldt adressen i ...1.

Af en mail fra A til SKAT fra den 22. november 2010 fremgår:

"...

Med hensyn til befordring har jeg følgende kommentarer.

Først vil jeg lige opsummere hvad dette startede med, jeg blev spurgt om hvilken filial jeg arbejde i hos G3 da SKAT ikke kunne se af indberetningerne hvor jeg arbejdede, jeg kunne så oplyse at det var hos G2 i ...3.

Herefter skulle jeg så dokumenterer min daglige kørsel det har jeg gjort ved brændstofkvitteringer, og med hensyn til at jeg har tanket i blandt andet ...6 kan det oplyses at jeg har min mor og far boende i Tyskland så der er tanket på vej hjem. Tankningerne i ...4 og ...5 fremkommer ved, at jeg på det tidspunkt i 2008 boede i ...2 hos min kæreste Derfor kørte jeg tit gennem både ...4 og ...5. Med hensyn til tankningen i ...9 har jeg min Lillebror og Farfar boende der så det er vel ikke mærkeligt at tanke der hvis prisen er billig.

Du skriver at der er tale om køb af diesel i stort omfang ja det er da klart når man har langt på arbejde.

Strækningen fra ...2 til ...3 er 12 km. længere dog har jeg kun trukket befordring fra, fra ...1 og til ...3, det er vel OK, men det ville da være fint at få fradraget fra ...2.

Med hensyn til Strømforbruget er det korrekt at jeg ikke var der meget kun afhentning af post, tøj mm.

Hvis du måtte have yderligere spørgsmål kan du bare ringe eller skrive.

..."

Af den afgørelse, der blev truffet af SKAT i A´s sag den 2. december 2010 fremgår:

"...

Vi kan ikke godkende fradrag for kørsel mellem ...1 og ...3.

Vi har modtaget brændstofkvitteringer, der er indsendt af din far, disse anses ikke at være henførbare til dig og din transport. Dels er der f.eks. tale om køb af diesel i stort omfang og købet er ligeledes foretaget i andre områder (...6, ...5, ...9, ...4). Der foreligger oplysning fra G5 Forsyningsselskab i ...1, at din lejlighed beliggende: ...1 har et lavt energiforbrug, idet årsforbruget af el kun udgør 137 kwh i indkomståret. På grundlag af ovenstående anses det som yderst tvivlsomt, at der som nævnt af dig har været ophold på adressen.

..."

Af sagsfremstillingen i Skatteankenævnets afgørelse fra 21. september 2011 fremgår:

"...

SKAT har i udtalelse til klagen yderligere oplyst følgende:

Forelagt oplysningerne om energiforbrug i lejligheden i ...1 indrømmer skatteyders far, at hun ikke har boet i lejligheden, men oplyser i stedet for at hun har boet hos sin kæreste, der bor længere væk, og således bliver befordringsfradraget faktisk større.

SKAT er ikke tidligere i sagsbehandlingen blevet informeret om, at skatteyder bor hos en kæreste og har heller ikke oplysninger om dennes bopæl.

..."

Ingen af sagens parter er momsregistreret.

Forklaringer

A har forklaret, at hun i dag bor i ...2, hvor hun for tre år siden byggede hus sammen med sin kæreste. Det er den samme kæreste, som hun havde i 2008.

Hun arbejder i dag som butikschef i ...7.

Hun er født og opvokset i ...9, hvor hun har det meste af sin familie. Sammen med sine forældre flyttede hun i 2004 til Tyskland, hvor hun fik arbejde for ... . Da hun i 2005 begyndte at læse til markedsføringsøkonom i ...1, valgte hun at købte en ejerlejlighed og at flytte til ...1. Hun læste på ... frem til sommeren 2007 og fik hurtigt via sit studie en omgangskreds i ...1. Hun havde fritidsjob i ...1 ved siden af sine studier. Da hun blev færdig med at læse, ønskede hun at komme til at arbejde med ledelse indenfor G1, som hun kendte via sin faster, der havde G1 butikker i henholdsvis ...17 og ...9. Der var ikke umiddelbart jobs at få i ...1 men via en kontakt, som hendes moster skaffede, fik hun job hos G1 i ...8 i sommeren 2007. Hun har aldrig regnet det for et problem at køre og at have langt på arbejde, og det gør hun heller ikke i dag. Derfor overvejede hun ikke at sælge lejligheden i ...1 og flytte til ...3. Det ville i øvrigt heller ikke have været særligt fordelagtigt for hende at sælge på det tidspunkt.

Hun kørte i 2008 på arbejde i ...3 i enten sin egen, sin fars eller sin brors bil. Hendes bror boede hos hende i lejligheden i ...1 i en periode i løbet af 2008. Hendes egen bil var en Renault Clio, der kørte på benzin. Det var en ny bil, og derfor kunne den både køre på 92 og 95 oktan. Hendes fars bil var en Volvo V70 Stationcar, der kørte på diesel. Hun mener, at hendes brors bil, der også kørte på diesel, var en Golf Plus på gule plader uden sæder bagi. Både hun og hendes bror lånte jævnligt deres fars bil. Når de kørte i den, fik de lov til at tanke på hans dieselkort, der altid lå i bilen. Når hun kørte i sin egen bil, betalte hun selv for tankningerne med sit eget kreditkort.

I slutningen af 2007 mødte hun sin kæreste, der boede i ...2. I løbet af 2008 opholdt hun sig en del hos ham i hans lejlighed beliggende midt i ...2. Det var den lejlighed, de den 10. marts 2011 flyttede sammen i. Lejligheden var 73 kvadratmeter stor. Da forholdet var så nyt, overvejede hun ikke i 2008 at skifte adresse og flytte ind hos ham. Der var i øvrigt heller ikke nogle interessante jobs for hende at søge i ...2. Hun havde ikke postadresse hos ham, ligesom hun ikke oprettede en fastnettelefon på hans adresse. Hun har først fået fastnettelefon, der hvor hun bor nu. Når hun var hos sin kæreste, havde hun sit tøj og sit toiletgrej med i en taske. Hun havde ikke i 2008 indbo i hans lejlighed, idet hun stadig havde sin egen lejlighed i ...1, som hun betragtede som sit hjem. Det var forskelligt, hvor tit hun opholdt sig hjemme, og hvor tit hun var i ...2, og hun førte ikke regnskab hermed. Hun vil tro, at hun opholdt sig i ...2 mellem 2-5 dage om ugen. I gennemsnit var hun der nok 3 dage om ugen. Eftersom hun var nyuddannet og ambitiøs, fyldte hendes arbejde meget, og hun ønskede at få mest muligt på sit CV. Hun havde ofte lange dage på sit arbejde i G1, hvor der også var andre opgaver såsom kundeaftner, bestillinger af varer til jul mv., der lå ud over almindelig arbejdstid. Foruden var der også i et vist omfang sociale sammenkoster med kollegaerne. Hun havde derfor ofte sent fri, og når det var tilfældet, kørte hun ikke til ...2 men hjem til ...1, hvor hun som regel gik direkte i seng. Det kan være en del af forklaringen på, at elforbruget i hendes lejlighed var meget lavt i 2008. En anden forklaring er formentlig, at der var store problemer med elmålerne i alle de år, hun boede der. Målerne blev skiftet flere gange mellem 2006 og 2011. Eftersom hun arbejdede meget og opholdt sig en del i ...2, var det ikke tit, at hun for eksempel havde gæster på besøg i lejligheden i ...1.

Det er hende, der med hjælp fra sin far, skrev mailen til SKAT fra den 22. november 2010 gengivet i ekstrakten på side 70. Når hun skrev, at hun boede i ...2 hos sin kæreste i 2008, var det, fordi hun som regel kun var i ...1 for at sove, før hun kørte på arbejde i ...3 igen. Hun kan ikke svare på, hvorfor hun ikke i mailen oplyste sin kærestes adresse i ...2 men går ud fra, at det er, fordi hun ikke var blevet spurgt. Adressen var ikke på nogen måde hemmelig. Det er en fejl, når hendes far til medarbejderen fra SKAT har oplyst, at hendes kæreste boede i ...5. Han må have sagt forkert eller taget fejl. Der er i øvrigt kun 5-6 kilometer mellem ...5 og ...2, så det gør efter hendes opfattelse ingen forskel.

I 2009 fik hun arbejde i G4 i ...1. Forretningen havde også en filial i ...18 (i Tyskland), og hun arbejdede rigtig meget. Derfor gled forholdet til hendes kæreste ud i løbet af 2009. Samtidig var hun udsat for nogle meget ubehagelige episoder, hvor nogle østeuropæiske tyve opsøgte hende i lejligheden i ...1 og blandt andet begik hærværk mod hendes bil. Politiet mente, at de via hende ville forsøge at få adgang til varelageret i den butik, hun arbejdede i. Episoderne gjorde hende utryg ved at være i lejligheden, og derfor flyttede hun den 1. februar 2009 ned til sine forældre i ...6. Hun og hendes kæreste genoptog deres forhold ca. 1/2 år, før hun den 1. marts 2011 flyttede ind hos ham i ...2.

Når hun i forbindelse med selvangivelsen for 2008 angav befordringsfradrag med udgangspunkt i afstanden fra lejligheden i ...1, var det, fordi hun opfattede det som sin bopæl, fordi det var her, hun havde sin lejlighed og sine ting.

Mens hun arbejdede i G2, skete det, at tre piger, som hun arbejdede sammen med, kørte med hende, når ellers det kunne passe. Ingen af de andre tre piger havde bil. Hun kørte mest i sin fars bil, da den var billigst. Hun byttede derfor bil med ham, når det passede ham. Hun tankede som regel i ...3 om aftenen, inden hun kørte hjem fra arbejde. Når der er mange tankninger i ...8, også i anden halvdel af 2008 hvor hun arbejdede i midtbyen, skyldes det, at hun ofte kørte nordpå ud af byen for at ramme motorvejen mod ...1 derfra. I øvrigt er grænsen mellem midtbyen og ...8 flydende, hvorfor tankningerne ikke er foretaget langt fra midtbyen. Der var ofte vejarbejde på den sydgående strækning. Det medførte kødannelser, og derfor var den anden vej nemmere. Det er nok forekommet et par gange, at hun i stedet for at køre hjem, har overnattet på en sofa hos en kollega efter et personalearrangement. Hun har ikke overnattet andre steder i ...3 i 2008. Hun har hverken familie eller omgangskreds i ...3.

Eftersom hun var nyuddannet i 2008, havde hun ikke optjent ret til ferie med løn, og derfor holdt hun ikke ferie. Hun havde i løbet af året 6 sygedage. I G1 arbejdede hun hver anden weekend og havde en månedlig fridag. Arbejdstiden lå mellem kl. 10 og 17.30 og om lørdagen fra kl. 10 til 13.00. Hun arbejdede kun om søndagen i løbet af december måned. Hun havde i løbet af en måned 2 uger, hvor hun arbejdede 6 dage, og 2 uger hvor hun arbejdede 5 dage. Endelig havde hun den månedlige fridag. Det kan godt passe, at hun arbejdede 21 dage pr. måned.

G2 havde åben fra kl. 10 til kl. 19 på hverdage og fra kl. 10 til kl. 17 om lørdagen. Der var endvidere åben den første søndag i måneden. Hun arbejdede tre lørdage og havde en lørdag fri og havde en fridag hver anden uge. Hun arbejdede 6 dage i tre uger og 5 dage i en uge og havde en søndagsvagt hver anden måned. Endelig havde hun 2 månedlige fridage. Det kan godt passe, at hun arbejdede i 21,5 dag i gennemsnit.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i påstandsdokument af 3. februar 2015 anført følgende:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at A har ret til befordringsfradrag for kørsel frem og tilbage mellem sin sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomståret 2008, idet hun opfylder betingelserne herfor i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 962 af den 12. oktober 2005 om visse ligningslovsregler m.v.

Nedenfor følger en uddybning af ovennævnte anbringende.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, idet befordringen som udgangspunkt er af privat karakter.

Modifikationen hertil er det standardiserede fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C. Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3 kan alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et standardiseret befordringsfradrag i form af et normalfradrag.

Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Det er uden betydning, hvorledes befordringen sker og hvilken faktisk strækning, der tilbagelægges. Det er således uden betydning, om befordringen eksempelvis er sket ved egen bil, samkørsel med andre, offentligt transportmiddel, cykel m.v., jf. de almindelige bemærkninger til den nuværende affattelse af ligningslovens § 9 C i lovforslag L 180 af den 2. maj 1984.

Skatteministeren har med hjemmel i ligningslovens § 9 C, stk. 5 fastsat nærmere regler om administrationen af reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Hjemlen er udnyttet ved udstedelsen af den dagældende bekendtgørelse nr. 962 af den 12. oktober 2005 om visse ligningslovsregler m.v. Af § 1 i denne bekendtgørelse fremgår følgende:

"...

§ 1. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads  (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk.2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1) de givne geografiske forhold,

2) tidsforbrug og

3) økonomisk rimelighed.

..."

Befordringsfradrag efter bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1 er således i udgangspunktet alene betinget af, at den skattepligtige kan oplyse antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Det fremgår af praksis vedrørende ligningslovens § 9 C, at det påhviler skatteyder at sandsynliggøre et selvangivet befordringsfradrag, og at denne bevisbyrde skærpes i tilfælde, hvor afstanden mellem skatteyders bopæl og arbejdsplads er ekstraordinært lang.

Der henvises til Vestre Landsrets dom af den 7. maj 1984 offentliggjort i U 1984.839 V, Landsskatterettens kendelse af den 6 oktober 2003 offentliggjort i SKM2004.2.LSR, Landsskatterettens kendelse af den 4. november 2008 (Landsskatterettens j.nr. 07-02713), Landsskatterettens kendelse af den 24. april 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0189878) og Landsskatterettens kendelse af den 4. juli 2013 (Landsskatterettens j.nr. 12-0191829).

Af praksis følger modsætningsvist, at der ikke stilles skærpede dokumentationskrav i tilfælde, hvor afstanden mellem skatteyders bopæl og arbejdsplads ikke er usædvanligt lang.

Dokumentationskravet må naturligvis ses i lyset af, at befordringsfradraget tages af en stor del af landets helt almindelige lønmodtagere, og at disse hverken er undergivet regnskabspligt, krav om opbevaring af dokumentation eller har anden naturlig anledning til at sikre sig bevismæssigt.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at A opfylder betingelsen for befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Det er således ved fremlæggelsen af lønsedler og arbejdsgiverudtalelse dokumenteret, jf. bilag 3 - 5, at A har haft et almindeligt 37 timers arbejde i ...3 hos henholdsvis G1 og G2.

Dertil kommer, at A har haft sin sædvanlige bopæl i ...1, og at der i nærværende sag ikke er grundlag for at tilsidesætte A´s forklaring om, at hun i nogle af ugens dage har haft ophold hos den daværende kæreste i ...2.

Det gøres herefter gældende, at A i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de selvangivne befordringsfradrag vedrører befordring, der rent faktisk er foretaget.

Som anført ovenfor er det uden betydning for fradragsretten, om befordringen sker i egen bil, ved samkørsel med andre, ved offentligt transportmiddel, cykel m.v. Tilsvarende er det uden betydning, om udgifterne til den pågældende kørsel faktisk afholdes af den, der opnår ret til fradrag.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at der ikke som hævdet af sagsøgte er grundlag for, at stille særligt skærpede dokumentationskrav i nærværende sag. Befordring mellem en bopæl i ...1 eller ...2 og en arbejdsplads i ...3 er således ikke usædvanlig. Afstanden til arbejdspladserne er tilsvarende ikke usædvanligt lang.

Idet afstanden til A´s arbejdspladser i den omhandlede periode på ingen måde var usædvanligt lang, følger det modsætningsvist af ovennævnte praksis, at der ikke kan stilles skærpede dokumentationskrav.

I forlængelse af ovenstående skal opmærksomheden henledes på, at SKAT ikke har godtgjort, hvorfor A ikke har ladet sig befordre til arbejdspladserne i ...3. Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke har haft bopæl i ...3.

..."

Det er om sagens omkostninger gjort gældende, at sagens værdi kan ansættes til 31.521 kr.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 2. februar 2015 anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har krav på befordringsfradrag i medfør af den dagældende § 9 C, stk. 1-3 i indkomståret 2008.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads har privat karakter og er derfor som udgangspunkt ikke fradragsberettiget.

Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

Derudover fremgår det af ligningslovens § 9 C, stk. 2, at fradrag dog kun kan foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Det er en forudsætning for at opnå befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, at befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads har fundet sted, ligesom det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at befordring har fundet sted og at godtgøre omfanget heraf, jf. bl.a. SKM2004.162.HR og SKM2004.331.VLR.

Henset til det oplyste, herunder brændstofskvitteringerne mv., der ikke dokumenterer den påståede befordring og skiftende oplysninger om den påståede sædvanlige bopæl, gøres det gældende, at der foreligger omstændigheder, der medfører, at der skal stilles skærpede krav til sagsøgerens dokumentation af, at der har fundet befordring sted, jf. bl.a. SKM2004.162.HR.

Det følger af ligningsvejledningen, Almindelige del 2008-4, afsnit A.F.3.1.3.1 om sædvanlig bopæl, at:

"...

Begrebet er fastlagt gennem en lang praksis. I tvivlstilfælde foretages fastlæggelse af den sædvanlige bopæl ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Fastsættelsen kan ikke ske ud fra et enkelt kriterium. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregisteret.

..."

Det er ikke dokumenteret, at sagsøgeren har haft sædvanlig bopæl i hverken ...1 eller ...2. Det forhold, at sagsøgeren har haft registreret folkeregisteradresse i ...1, opfylder ikke kravet om, at sagsøgeren har sædvanlig bopæl på adressen.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret antallet af arbejdsdage i 2008 hos henholdsvis G1 og G2. Det må komme sagsøgeren til skade, at sagsøgeren ikke har oplyst og dokumenteret antallet af henholdsvis arbejdsdage og fridage samt fraværsdage i 2008 hos G1 og G2, jf. mine opfordringer 2-4. I den forbindelse bemærkes det, at det antal arbejdsdage, som det påståede befordringsfradrag modsvarer, væsentligt overstiger det normale antal arbejdsdage på et år.

Det gøres gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at den påståede befordring har fundet sted, og at sagsøgeren har krav på befordringsfradrag i medfør af den dagældende § 9 C, stk. 1-3 i indkomståret 2008.

Det bestrides, at der ikke gælder en skærpet bevisbyrde i nærværende sag.

Det bestrides endvidere, at § 1 i bekendtgørelse nr. 962 af den 12. oktober 2005 medfører, at fradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1, alene er betinget af, at skatteyderen oplyser 1) antal arbejdsdage og 2) antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Der kan kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen, jf. bl.a. SKM2004.162.HR.

Derudover bestrides det, at bekendtgørelse nr. 962 af den 12. oktober 2005 medfører, at dokumentationskravet i nærværende sag er løftet.

Endelig bestrides det, at det er SKAT, der skal godtgøre, at sagsøgeren ikke har foretaget den påståede befordring.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at sagsøgeren er berettiget til befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 for befordring i indkomståret 2008.

For så vidt angår sagsøgerens subsidiære påstand er der enighed om, at sagen skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling, såfremt retten måtte finde det godtgjort, at sagsøgeren har krav på befordringsfradrag i 2008 i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at det er ubestridt, at A i 2008 arbejdede i ...3 hos henholdsvis G1 og G2 i midtbyen. Det er endvidere ubestridt, at hun i samme periode ejede en ejerlejlighed beliggende ...1 og var tilmeldt folkeregistret på denne adresse. Efter oplysningerne i sagen lægger retten herefter til grund, at A i 2008 havde sædvanlig bopæl i ...1 i skatteretlig forstand. Retten har i den forbindelse ud over det, der er anført ovenfor, lagt vægt på, at A boede i lejligheden i ...1 fra 1. december 2005, i forbindelse med at hun tog sin uddannelse og arbejdede i ...1, samt på forklaringen om, at det først var i slutningen af 2007, A lærte sin kæreste at kende. Retten har videre lagt til grund, at hun, selvom hun opholdt sig en del hos kæresten i ...2 løbet af 2008, fortsat havde alle sine ting i sin egen lejlighed. Retten finder herefter ikke, at der kan lægges afgørende vægt på oplysningerne om det lave elforbrug i A´s lejlighed, idet hun har forklaret, at hun det pågældende år arbejdede meget, og derfor ofte kun var i sin egen lejlighed for at sove, ligesom hun mellem 2 og 5 dage om ugen opholdt sig hos sin kæreste i ...2.

Retten lægger derfor til grund, at A i indkomståret 2008 havde sædvanlig bopæl i ...1 og arbejdede i ...3.

Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at pålægge A en skærpet bevisbyrde ved bedømmelsen af, om hun rent faktisk har kørt mellem ...1 og ...3 i den omhandlede periode. Indledningsvist bemærkes, at afstanden mellem bopælen i ...1 og arbejdspladserne i ...3 er ca. 100 km, og at transporttiden udgør ca. 1 time. Hverken afstanden eller transporttiden er således usædvanlig, hvorfor der ikke med den begrundelse er grundlag for at skærpe de sædvanlige beviskrav. Det bemærkes videre, at det må lægges til grund, at A, bortset fra sit arbejde, ikke havde tilknytning til ...3, idet hun er født og opvokset i ...9 og har taget sin uddannelse i ...1. A har til stadighed fastholdt, at lejligheden i ...1 var hendes sædvanlige bopæl, og at det kan derfor ikke tillægges betydning, at hendes far i 2010 telefonisk oplyste overfor SKAT, at hun i 2008 boede hos sin kæreste i ...5. Herefter, og idet der heller ikke er grundlag for at skærpe beviskravene med henvisning til, at A har afgivet skiftende forklaringer, er der ikke omstændigheder, der taler imod, at A har ladet sig befordre mellem bopælen i ...1 og arbejdspladserne i ...3, og dermed heller ikke grundlag for at skærpe beviskravene.

Efter A´s forklaring sammenholdt med de fremlagte brændstofkvitteringer og sagens øvrige omstændigheder, er det herefter bevist, at A rent faktisk har kørt mellem enten ...1 eller ...2 og arbejdspladserne i ...3 i 2008. Eftersom afstanden mellem ...2 og ...3 er længere, end mellem ...1 og ...3, har hun derfor krav på befordringsfradrag i medfør af Ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 beregnet ud fra afstanden mellem ...1 og ...3 for indkomståret 2008.

Da A ikke har kunnet redegøre for sammensætningen af påstandsbeløbet, og da der i beregningen af fradraget skal tages højde for blandt andet sygedage, hjemviser retten sagen til SKAT med henblik på beregning af befordringsfradraget for 2008.

Vedrørende sagens omkostninger bestemmes det, at Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til A med 19.120 kr. Heraf udgør 500 kr. retsafgift, 1.620 kr. udgift til ekstrakt, mens resten udgør udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af retsafgiften taget hensyn til sagens udfald. Retten har ved fastsættelsen af udgift til advokatbistand endvidere lagt vægt sagens karakter og omfang, herunder at sagen har varet ½ retsdag.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A har krav på befordringsfradrag i henhold til Ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 for indkomståret 2008.

Skatteministeriet tilpligtes at anderkende, at skatteansættelsen for indkomståret 2008 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT med henblik på beregning af befordringsfradraget.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet til A betale 19.120 kr.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage.