Byrets dom af 22. november 2017 i sag BS 2G-991/2016

Parter

A

(v/Adv. Julie Levin)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Morten Larsen

Sagens oplysninger og parternes påstand

Sagens baggrund

A indgav ikke selvangivelser for årene 2004-2006 og 2008. Årsopgørelserne for disse år blev derfor udarbejdet på grundlag af SKATs ansættelser.

SKAT gav den 2. december 2013 afslag på en anmodning fra A om ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for de anførte år. Skatteankenævnet stadfæstede den 18. maj 2016 denne afgørelse. A har indbragt Skatteankenævnets afgørelse for retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2004-2006 og 2008 skal genoptages ekstraordinært.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen angår, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne på grund af særlige omstændigheder er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og om fristen på 6 måneder for fremsættelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse er overholdt, eller om der er grundlag for at fravige fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. og sidste pkt.

Der er enighed mellem parterne om, at A led af alkoholafhængighed i de omhandlede år, og at alkoholafhængighed er en alvorlig sygdom, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Der er ikke enighed mellem parterne om, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der sker ekstraordinær genoptagelse.

Retten skal således tage stilling til, om A som følge af alkoholafhængighed var afskåret fra i perioden at varetage sine interesser for så vidt angår økonomiske og skattemæssige forhold, og om det vil være åbenbart urimeligt at opretholde skattemyndighedernes skønsmæssige skatteansættelser. Endvidere skal retten tage stilling til fristreglernes betydning for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Oplysningerne i sagen

Alkoholafhængighed

Af "Stadier i Helbredelsen" af Terence Gorski fremgår, at helbredelse for alkoholafhængighed kan vare mellem tre og femten år.

Ifølge "Sygdommen Alkoholisme", der er udgivet af Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme, er de mest betydningsfulde træk følgende:

"

1. Alkoholisme er en sygdom i sig selv
2. Alkoholisme er en fremadskridende sygdom.
3. Det er en kronisk sygdom.
4. Sygdommen resulterer i en permanent mental svækkelse
5. Resulterer i en alt for tidlig død, hvis den ikke standses."

Det fremgår af samme kilde, at alkoholafhængighed altid rummer risikoen for tilbagefald og indebærer en svækkelse af tankeevnen, herunder således at møder glemmes og dømmekraften svigter.

Af en erklæring afgivet den af 23. maj 2013 af læge PA fremgår:

"På given foranledning skal jeg hermed som læge for A, som jeg har kendt siden 1998 bekræfte, at han siden en skilsmisse i 2002 gennem en årrække havde et eskalerende og uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol som på et tidspunkt truede med at ødelægge hans liv socialt, økonomisk og arbejdsmæssigt.

Han har nu imidlertid været alkoholfri i 6 mdr. takket være en massiv viljestyrke og en meget frugtbar kontakt til AA som han nu har involveret sig i på "mentor-niveau", således at han nu tager sig af andre i en lignende situation.

Han har fået retableret sin virksomhed og virker på undertegnede overbevisende helbredt for sin alkoholisme."

Læge PA har endvidere afgivet en erklæring af 16. november 2015, hvoraf fremgår bl.a.:

"....

Jeg bliver opsøgt af A, som tidligt selv erkender, at han har et problem, der skal løses.

Jeg ser ham løbende over tid hvor han behandles med både Antabus og angstdæmpende medicin, men overraskes over, hvordan han tidligt selv tager sagen i egen hånd, tager kontakt til AA .... som han uden slinger går til møde hos 2 gange om ugen i flere år og han har i dag endeligt lagt alkoholen bag sig og er nu på 5. år ædru alkoholiker, forretningen kører igen og han har giftet sig på ny."

A’s søster har afgivet en udtalelse den 16. november 2015. Det fremgår heraf, at han holdt sig indendøre det meste af tiden, og at han ikke magtede at passe sin personlige hygiejne eller at modtage post. Han passede heller ikke sin ejendom eller båd.

Overlæge i psykiatri IH har afgivet en erklæring af 14. juli 2017. Erklæringen er gengivet neden for under A’s argumenter.

SKATs skønsmæssige ansættelser og A’s opgørelser

Da A ikke indgav selvangivelser for de omhandlede indkomstår, fremsendte SKAT forslag til skønsmæssige ansættelser. Han reagerede ikke på forslagene og årsopgørelserne blev derfor udarbejdet på grundlag af forslagene med følgende ansættelser:

Skattepligtig indkomst

Aktieindkomst

Under behandlingen af sagen i Skatteankenævnet blev der fremlagt indkomstopgørelser for A, resultatopgørelser for A’s personligt ejede firma G1 og driftsregnskaber for hans udlejningsejendom Y1-adresse. Opgørelserne var efter det oplyste udarbejdet af en revisor, som A havde benyttet gennem mange år. Skattepligtig indkomst og aktieindkomst var beregnet således:

Skattepligtig indkomst

Aktieindkomst

Det fremgik, at A i 2004-2006 havde haft lønindtægter på lige over 535.000 kr. pr. år, og at han i 2008 havde lønindtægt på 478.506 kr. Der er enighed mellem parterne om, at der er tale om lønindtægter for hvervet som bestyrelsesformand i G2.

Af revisorens opgørelser fremgik i øvrigt, at G1 havde negativ indtægt i årene 2004-2007, og at indtægten på udlejningsejendommen var negativ i 2004.

Der var ikke underliggende dokumentation for opgørelserne og der var ikke oplysninger om resultaterne for G1 i 2008 og for udlejningsejendommen i 2005, 2006 og 2008.

Under sagen for retten er der fremlagt oplysninger om et aktietab på G3 i 2004. Det fremgår heraf, at der blev lidt et tab på 575.000 kr. Beløbet udgjorde den registrerede kapital, da selskabet den 17. august 2004 blev opløst efter konkurs. I 2004 var der i øvrigt en aktieindtægt på 11.724 kr. Efter fradrag heri med tabet på 575.000 kr. fremkom aktieindtægten på -563.276. kr.

Erhvervsaktiviteter

A var bestyrelsesformand i G2 fra den 7. marts 2003 til den 21. februar 2013, da han blev administrerende direktør og menigt bestyrelsesmedlem. Han var ultimativ ejer af selskabet i perioden via et holdingselskab. Retten har forstået oplysningerne om selskabets drift således, at bruttofortjenesten i de omhandlede år udgjorde mellem 7 og 15 mio kr., og at antallet af medarbejdere var mellem 14 og 25.

Af referater fra generalforsamlinger den 28. februar 2005, den 28. februar 2006, den 28. december 2006 og den 28. februar 2008 fremgår, at A fremlagde bestyrelsens redegørelse, der blev godkendt enstemmigt.

Der er fremlagt referater af bestyrelsesmøder i de omhandlede år. Det fremgår heraf, at der blev afholdt i hvert fald fire bestyrelsesmøder om året, og at A deltog i samtlige møder. Det fremgår endvidere, at A havde en række indlæg på møderne, og at han påtog sig forskellige arbejdsopgaver. Som eksempler herpå nævnes følgende:

Referat af et bestyrelsesmøde den 21. januar 2004:

"....

2. A gav en kort status. Kuratorerne i boerne er Y2-by fra R1. A har startet et nyt firma G4, Y3-adresse og har købt inventar og varelager ud af boet. Til start er JJ og SJ fra G5 ansat og A vil gerne have NF med som investor.

...

A forespurgte hvordan et tilbud typisk opstår i dag, fra os eller fra kunde. OT: en kombination og nævnte eksemplet med ...., der dels p.g.a. en artikel i vort nyhedsbrev om det store JF projekt dels fordi de har arbejdet sammen med JF, henvendte sig med det resultat, at vi fik en ordre på ca. 2 mio.kr.

...

A: foreslog at kunderne kunne bestille reservedele og add-on produkter fra vor hjemmeside.

...."

Referat af bestyrelsesmøde den 14. juni 2005:

"....

4. OT er i dialog med G6, men det syntes svært at finde et fælles ståsted, hvor det går op i en højere enhed, så det er ikke interessant p.t. med en decideret fusion, men der arbejdes videre med mulighederne omkring et formaliseret samarbejde.

KP: god idé med samarbejde, men hold kortene tæt til kroppen. Hvis muligt kunne det være interessant på sigt at overtage selskabet.

A konkluderede, at der ikke var "kød på" p.t.

...."

Referat af bestyrelsesmøde den 28. april 2006:

"....

1. Intern udmelding:

Informationsmøde afholdes den 10. maj kl. 14.00 med deltagelse af A.

...

A ønsker uformelt møde med salgsafdelingen lige efter mødet.

...

2. Materiale til kunder, leverandører m.m. udarbejdes (A+OT) således, at det kan udsendes straks efter, at medarbejderne er informeret.

...

Dokumenterne underskrives af A + OT (ændret efterfølgende til A).

...."

Referat af bestyrelsesmøde den 7. april 2008:

"....

2. Status G8

...

Økonomien er foreløbig ok med overskud på bundlinjen, men fortsat overskud kræver, at vi får solgt et par sprøjtestøbemaskiner i år.

På opfordring fra JK (anmodning fra NB) indvilligede A i at tage med ud og hjælpe KH og NB salgsteknisk. A deltager i møde med salg onsdag den 9/4, så det kan planlægges nærmere.

...

5. Salg/marketing:

...

A foreslog, at vi brugte serviceteknikerne minimalt til messen, da de trods alt giver mere "direkte bundlinje", når de er på servicearbejde.

...

8. Opdateret forecast 2007/08

...

G7 regi: A rejser et par uger med sælgerne for at fornemme markedet (inden næste bestyrelsesmøde).

Sluttelig blev direktionen anmodet om at komme et forslag til forbedring af bundlinjen, bl.a. et alternativ at skære i personalet fra de i dag 25 personer til 20. Disse forslag skulle så være hovedpunktet på det kommende bestyrelsesmøde, hvor A også havde haft mulighed for selv at danne sig et indtryk at markedet gennem sine besøg med sælgerne i både G2 og G7.

...."

Der er tillige fremlagt referater af bestyrelsesmøder afholdt i 2011 og 2012 inden for perioden for ordinær genoptagelse. Det fremgår heraf, at A havde en række specifikke indlæg om selskabets drift.

Genoptagelsesanmodningerne

Den 31. december 2010 anmodede A om genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 og 2006. Han anførte, at han var blevet ramt af "alvorlig, dødelig sygdom", men at han havde overlevet. Han ønskede derfor at få genoptaget ansættelserne for de to år, idet han gjorde gældende, at han ellers ville komme til at betale mere i skat, end han tjente.

SKAT vejledte i et brev af 11. maj 2011 om genoptagelsesreglerne, og anmodede om, at han til brug for ansøgningen redegjorde nærmere for sin sygdom, idet SKAT henviste til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. A besvarede ikke dette brev og SKAT sendte derfor den 24. juni 2011 forslag til afgørelse om, at genoptagelsesanmodningen ikke blev taget til følge. A besvarede heller ikke dette brev, og SKAT traf herefter den 14. juli 2011 afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Den 17. oktober 2012 fik A’s revisor aktindsigt hos SKAT i de oplysninger, der havde ligget til grund for skatteansættelserne for 2004 - 2006 og 2008.

Ved brev af 28. juni 2013, modtaget i SKAT den 2. juli 2013, ansøgte A ved sin advokat om ekstraordinær genoptagelse for de omhandlede år, idet det blev gjort gældende, at betingelserne herfor i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt.

SKAT traf den 2. december 2013 afgørelse om, at genoptagelsesanmodningen ikke kunne tages til følge. Afgørelsen blev stadfæstet af Skatteankenævnet den 18. maj 2016. Skatteankenævnet fandt ikke at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt, og lagde herved vægt på, at A ikke havde godtgjort, at han i hele den relevante periode havde været ude af stand til at varetage sine skattemæssige interesser. Skatteankenævnet fandt endvidere, at fristen på 6 måneder for indgivelse af anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke var overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. og fandt ikke, at der forelå forhold, som kunne begrunde, at fristen blev fraveget.

Forklaringer

A har forklaret, at han var bestyrelsesformand i G2 i perioden for de omhandlede skatteår. Han havde etableret virksomheden i 1984. Han ansatte tre direktører i 1996, der skulle forestå driften af virksomheden. Han blev selv bestyrelsesformand. I perioden i og omkring de omhandlede skatteår deltog han i bestyrelsesmøder á 3 timer. Han mødte bare op. Han havde sørget for at indsætte en professionel ledelse også i bestyrelsen. Direktionen lavede agenda og holdt oplæg på bestyrelsesmøderne. De var tre medlemmer af bestyrelsen. De to andre medlemmer var professionelle, der stillede de kritiske spørgsmål til direktionen. Der blev afholdt 4-5 bestyrelsesmøder om året. Han deltog ikke i den daglige drift.

Han kom ikke i virksomheden, bortset fra til bestyrelsesmøderne. Han lå på sofaen til daglig. Han foretog sig ellers ikke noget.

Hans alkoholafhængighed begyndte nok allerede i ungdomsårene. Han havde stor fornøjelse ved at drikke og feste. Efterhånden drak han mere og mere.

Først i hele weekenden og derefter også på hverdage.

I 2004 var han blevet skilt og var gået konkurs. Han havde ikke andre pligter end at sende sin søn i skole og at hente ham igen om eftermiddagen. Ikke engang dette magtede han. Sønnen sagde til sidst, at han "ikke gad ham mere", hvis han altid bare lå på sofaen. Han var i den grad præget af kontroltab, så ikke engang denne advarsel hjalp. Sønnen, der var 17 år, flyttede fra ham kort efter. Det var den værste dag i hans liv. I 2011 begyndte han at gå til AA-møder. Han fulgte planen om 100 møder på 100 dage. Dette forløb fik ham sat i gang med at komme på fode igen. Det gav ham mulighed for igen at arbejde i firmaet, som han var stolt af.

G1 havde ingen aktiviteter efter 2003 og skulle have været lukket dengang. Han havde også drevet udlejningsvirksomhed, idet han havde udlejet et halvt dobbelt hus til sin tidligere svigermor. Han syntes, at hans kone havde været meget krævende i forbindelse med bodelingen. Lejen, som svigermoren havde betalt, var oprindelig ret lav. Efter bodelingen fandt han, at svigermoren skulle betale markedsleje. Svigermoren flyttede derfor, og huset stod herefter tomt i 3-5 år.

Generalforsamlingsreferaterne er copy pasted fra de tidligere år af revisoren. Sådan gør man vist i mange virksomheder. Nogle gange mødtes de bare i 10 minutter og underskrev papirerne, men ofte blev der slet ikke afholdt nogen generalforsamling. I stedet kom revisoren hjem til ham først på dagen og fik hans underskrift. Han underskrev årsrapporten samtidig.

Han reagerede ikke på SKATs henvendelser i 2011, efter at han den 31. december 2010 havde ansøgt om genoptagelse. Baggrunden var, at SKAT bad ham om at redegøre for, hvilken sygdom han havde lidt af. Han var flov over sin alkoholafhængighed. Han vidste ikke, at det var en sygdom. Han opfattede det som en personlig svaghed, som han var flov over, og som han ikke mente kom andre ved. Da han ansøgte på ny i 2013, havde han bistand af advokat og revisor.

I 2011 var han i banken for at optage et lån med sikkerhed i huset for at klare dagen og vejen. Han havde haft et afdragsfrit lån, som han nu skulle betale afdrag på. Det ville betyde en ekstra årlig udgift på omkring 200.000 kr. Han ville derfor optage et nyt afdragsfrit lån. Banken oplyste, at der var lyst pant i huset for en skattegæld på 400.000 kr. Han fik derfor afslag på at optage et nyt lån. Han anede ikke, at han skyldte 400.000 kr. til SKAT eller hvorfor. Han rettede derfor henvendelse til sin revisor, som han havde haft i mange år. Han måtte fortælle revisoren, at baggrunden for, at han ikke havde indgivet selvangivelser, var hans alkoholafhængighed. Han fortalte også om den tidligere genoptagelsesanmodning. Revisoren bad om aktindsigt hos SKAT og kunne herefter begynde at udarbejde selvangivelser. Han var til møde med revisoren og revisionsfirmaets skattejurist. Det blev besluttet at ansøge om genoptagelse. Til brug herfor blev han bedt om at indhente lægeerklæring.

G3 var et holdingselskab. Han havde tegnet de oprindelige 300.000 kr. ved stiftelsen i 1990. Det var kontantindskud til kurs 100. I 1992 ville hans kone være med. Det var hende, der tegnede de 275.000 kr., men ham, der betalte. Også denne kapitaludvidelse skete ved kontantindskud til kurs 100.

Det arbejde, han i følge bestyrelsesmødereferaterne blev bedt om at påtage sig, udførte han ikke. De mistede på et tidspunkt en salgsdirektør, og han har nok sagt, at han ville hjælpe med at tage ud og sælge maskiner. Han har nok været ude med KH og NB, men han udførte reelt ikke opgaverne. De andre i firmaet blev vist ret sure på ham.

I 2012 var han fysisk ædru og var ved at blive psykisk ædru. Driften i selskabet var ikke god. Der skulle gøres noget. Han var begyndt at komme på arbejde næsten hver dag og optrådte mere og mere som arbejdende bestyrelsesformand. Herefter blev ham administrerende direktør. Det er gået ret godt i virksomheden siden.

NK har forklaret, at han har arbejdet sammen med A siden 1993. Han har været økonomidirektør fra 1996 til 2006 og administrerende direktør 2006 til 2012. Han arbejder nu på deltid i G2. A var bestyrelsesformand i perioden fra 2003 til 2013. A var ikke specielt aktiv i den daglige drift. Det var bestyrelsesmedlemmet MP, der varetog den egentlige ledelse i bestyrelsen. Der blev afholdt 3-4 bestyrelsesmøder om året. A deltog i møderne. Nogle gange måtte de ringe efter ham. Han bidrog ikke til ledelsen af virksomheden. De var tre direktører i den daglige ledelse. De var for så vidt glade for frihedsgraden i arbejdet. I begyndelsen af 0´erne var IM også inde i bestyrelsen som en meget aktivt kraft.

LT var administrerende direktør og salgsdirektør fra 2001 til 2006. Da LT stoppede, blev han selv administrerende direktør og A blev salgsdirektør. Der gik et par måneder, uden at der skete noget. Det var meningen, at A skulle have bistået sælgerne, men det blev vist et temmelig utilfredsstillende forløb. A kom ikke i virksomheden. Det endte med, at de ansatte en tidligere sælger i virksomheden som salgsdirektør.

Han var administrerende direktør til den 30. april 2012, herefter overtog A. Han bistod A i resten af 2012. Det var A, der afgav direktionens beretning på bestyrelsesmødet den 13. december 2012.

LJ har forklaret, at han er teknisk direktør i G2. Det har han været siden 1996. Han kender A helt tilbage fra deres ingeniøruddannelse på tekniskskole. De arbejdede derefter sammen i et firma i Y4-by. A etablerede senere sin egen virksomhed, og han kom til at arbejde i denne virksomhed i 1984. Han har deltaget i bestyrelsesmøder fra 2006. De var tre direktører i firmaet, som varetog driften. A kom kun, når der var bestyrelsesmøde. Det var ikke den A, han havde kendt tilbage fra studietiden. Det var MP, der var den egentlige leder af virksomheden. A kunne godt svare, når han blev spurgt direkte om noget, men han optrådte ikke, som man kunne forvente. Det var A, der ejede virksomheden, og de skulle derfor bruge hans stillingtagen til visse spørgsmål. De måtte nogle gange opsøge A på hans bopæl, da han ikke besvarede deres e-mails og telefonopkald. De kunne godt se, at det ikke fungerede optimalt med ham. Han og NK tog initiativ til et møde med A, hvor de spurgte ham, om han havde et alkoholproblem. A blev tavs, men indrømmede det derefter. Det var i 2008 eller 2009.

Da de drøftede overtagelse af G8, skulle de have A’s stillingtagen. De kunne se, at han havde sved på panden og rystede på hænderne. I 2011 og 2012 begyndte A at komme i virksomheden igen. Det var som om, at den "gamle A" var kommet tilbage. Det var svært at komme ind i driften igen, men A gjorde, hvad han kunne. A lagde sit liv om og var fuldt fungerende igen efter ca. 1½ år.

På bestyrelsesmødet den 7. april 2008, hvor A indvilligede i at tage med ud og hjælpe KH og NB med salgsarbejdet, gjorde de et forsøg på at får A i gang igen. Det blev ikke succesfuldt. A var også i Y5-by, men var ikke helt klar dengang.

I slutningen af 2011 begyndte A at komme mere og mere i virksomheden. Han vil tro, at det var omkring 10 dage om måneden. Der blev holdt nogle møder vedrørende Agentur 1. Det var et nyt agentur. De fandt ud af, at de kunne lave noget selv, der kunne det samme. A ville forsøge at udvikle et nyt forretningsområde på denne baggrund.

Parternes synspunkter

Sagen er for A i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumnet af 13. september 2017, hvoraf fremgår:

"....                                                                                                                                                        

3.   BETINGELSERNE FOR EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

3.1 Særlige omstændigheder

Ekstraordinær genoptagelse kan foretages, hvis særlige omstændigheder taler herfor, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8.

Af den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 fremgår, at alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller misvisende skatteansættelser, kan medføre ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan der således tages hensyn til skatteyderens personlige forhold, således at fremskreden alder, sygdom og andre personlige vanskeligheder kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, jf. Jan Pedersen m.fl., Skatteretten 4, (5. udgave 2011), s. 122.

Der er enighed mellem parterne om, at alkoholafhængighed er en alvorlig sygdom, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Der ses endvidere at være enighed mellem parterne om, at A har lidt af alkoholafhængighed i den relevante periode, jf. også SKM2006.467.LSR og SKM2006.412.LSR, hvor Landsskatteretten i begge tilfælde fandt, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse som følge af, at skatteyderen led af en svær psykisk eller fysisk sygdom.

Uenigheden mellem parterne på dette punkt består således alene i, om A på trods af, at han i den relevante periode led af alkoholafhængighed, var i stand til at anmode om genoptagelse af sine skatteansættelser, som anført af Skatteministeriet.

Skatteministeriet anfører i den forbindelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, fordi A ikke — efter Skatteministeriets opfattelse — har dokumenteret, at han i hele den relevante periode var ude af stand til at anmode om genoptagelse af sine skatteansættelser.

Uenigheden synes derfor efter A’s opfattelse ikke at dreje sig om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse, men derimod hvorvidt disse særlige omstændigheder, dvs. sygdommen, alene har været til stede i perioder, således at A i den relevante periode har været rask periodevis, således at han i disse perioder burde have anmodet om genoptagelse af sine skatteansættelser.

Skatteministeriet har i den forbindelse henvist til TfS 2014,121 Ø. Det bemærkes hertil, at skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, forudsætter en vurdering i hvert enkelt tilfælde. Det fremgår således af forarbejderne (LFF nr. 175 af 12. marts 2003, under almindelige bemærkninger) til 35, stk. 1, nr. 8, som S 27, stk. 1, nr. 8, må anses som en videreførelse af, at:

"De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse udenfor de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad talerfor, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen" (min understregning).

Der kan således ikke generaliseres fra den af Skatteministeriet fremhævede Østre Landsretsdom. I stedet må der foretages en konkret vurdering på baggrund af samtlige individuelle forhold, som foreligger i denne sag. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter lovens ordlyd ikke kræves "ganske særlige omstændigheder", men blot "særlige omstændigheder".

A har i den relevante periode lidt af alkoholafhængighed, hvilket er dokumenteret ved lægeerklæringer fra A’s egen læge (bilag 2 og 3). Endvidere har A’s familie i høj grad mærket virkningen af A’s alkoholafhængighed, som beskrevet af A’s søster (bilag 4).

Herudover er sygdommen dokumenteret ved en erklæring udarbejdet af overlæge i psykiatri IH (bilag 51). Erklæringen er udarbejdet på baggrund af to samtaler samt flere telefonsamtaler mellem overlæge IH og A. Endvidere er erklæringen udarbejdet på baggrund af oplysninger om A på Sundhed.dk og Det fælles Medicinkort.

Om alkohols virkning på hjernen anfører overlæge IH følgende:

"Ved indtagelse af alkohol påvirkes alle områder af hjernen. Jo mere avanceret en hjernefunktion der er tale, om jo mere bliver funktionen svækket ved sigende alkoholpromille. Resultat bliver den klassiske alkohol adfærd med svækket kognitivfunktion og eksekutiv dysfunktion.

Dette indebærer at evnen til at formulere, planlægge og udføre, samt at kontroller egen adfærd og på en fleksibel måde at selvkorrigere ens egen målrettede adfærd, baseret på selvbevidsthed i forhold til den sociale og miljømæssige sammenhæng, forringes." (bilag 51, s. 3)

Fra overlæge IH’s diagnosticering af A skal fremhæves følgende:

"Det var først i forbindelse med skilsmissen i 2002 og siden efter konkursen i 2003, at A for alvor mistede kontrollen over alkoholforbruget og udviklede en egentlig alkoholafhængighed. Det vil sige han havde svækket evne til at styre indtagelsen, blev ved med at drikke trods erkendt skadevirkning, drak for at undgå eller ophæve abstinenser, oplevede tolerans udvikling og endelig havde alkohol en dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug. (...) I den periode og de følgende år gjorde han nogle halvhjertede forsøg på at stoppe drikkeriet, men det lykkedes aldrig. " (bilag 51, s. 2).

"A er en 60-årig mand, som familiært er svært disponeret for alkoholafhængighed. Allerede i en ung alder drak han mere end sine kammerater. Ved 40 års alderen i 1997 havde han et skadeligt forbrug af alkohol og havde overvejelser om at gøre noget ved det.

Da A i 2002 blev skilt, og efterfølgende i 2003 gik konkurs med firmaet G9, eskalerede alkoholforbruget og han udvikler en egentlig alkoholafhængighed. Dette svækkede hans kognitive funktion og eksekutivfunktion i en sådan grad, at han ikke kunne overskue kompleksiteten i opgaver som bestyrelsesformand, styring af økonomi og selvangivelser. Derimod mere rutineprægede opgaver som daglige gøremål kunne han overkomme.

A har i dag haft styr på sin alkoholafhængighed og har siden 2013 været ædru. Han har dermed genvundet sine hjernefunktioner i en sådan grad så han nu fremgår uden nogen former for frontallaps opvirkninger.

Diagnose: F10.20 Alkoholafhængighedssyndrom — afholdende" (bilag 51, s. 4f.)"

Efter overlæge IH’s diagnose af A har A således i årene 2003 til 2013 lidt af alkoholafhængighed, som han ikke formåede at overkomme før i 2013. Alkoholafhængigheden har efter overlæge IH’s vurdering svækket hans kognitive funktion i perioden.

For så vidt angår overlæge i psykiatri IH’s lægeerklæring af 14. juli 2017 gøres det gældende, at erklæringen må tillægges bevisværdi svarende til en sagkyndig erklæring indhentet efter retsplejelovens 209 a.

Indhentelsen af lægeerklæringen er et rimeligt og fornuftigt bevisskridt i betragtning af, at A bærer bevisbyrden for sin alkoholafhængighed og konsekvenserne heraf. Skatteministeriet protesterer ikke mod erklæringens fremlæggelse, men mener ikke, at erklæringen kan betragtes som en sagkyndig erklæring, jf. retsplejelovens 209 a.

Uanset at erklæringen ikke er blevet indhentet med Skatteministeriets forhåndssamtykke, har Skatteministeriet ikke reelle indsigelser mod rigtigheden af indholdet af erklæringen. Der er heller ikke indsigelser mod overlæge IH’s sagkyndighed eller mod de faglige vurdering, som foretages i erklæringen.

Hvis Skatteministeriet har betænkeligheder ved, at erklæringen er indhentet, uden at Skatteministeriet har været involveret, kan dette afhjælpes ved, at Skatteministeriet anmoder om at afhøre overlæge IH som sagkyndigt vidne.

At erklæringen er indhentet efter, at A var helbredt for sin alkoholafhængighed er ikke nogen vægtig indsigelse mod erklæringens bevisværdi. Det vil være helt urealistisk at forestille sig, at lægeerklæringen skulle kunne være indhentet under A’s sygdom, hvor han jo netop ikke var i stand til at varetage sine interesser. At forestille sig, at A i løbet af sin sygdom skulle have indhentet en lægeerklæring med henblik på en potentiel skattesag er absurd. Erklæringen i den foreliggende form er derfor det forventelige og fuldt tilstrækkelige bevis for, at A’s alkoholafhængighed.

Når Skatteministeriet anfører, at lægeerklæringen reelt er uden nogen bevismæssig værdi fordi udtalelsen indeholder referat af samtaler med A, herunder en beskrivelse af A’s eget syn på sit alkoholafhængighed, bemærkes, at lægeerklæringen ganske som man måtte forvente baserer sig på de samtaler og den information, som overlæge IH har indhentet i sine samtaler med A. Herudover baserer lægeerklæringen sig på oplysninger, som overlæge IH har indhentet med A’s samtykke i relevante databaser/journaler. Det er disse oplysninger, som IH foretager sin konkrete vurdering af A’s sygdom på baggrund af, således at det fremstår ganske klart, hvorledes overlæge IH vurderer A’s sygdomsforløb konkret. De generelle informationer om alkoholafhængigheds påvirkning af hjernen tjener til at dokumentere, hvilken påvirkning af hjernen A konkret led under. Det er dette, der fremgår af lægeerklæringen. Der ses ikke at være andre måder, en lægeerklæring kan udarbejdes på, hvilket medfører, at den anvendte metode ikke svækker erklæringens bevisværdi — tværtimod. Det bemærkes endvidere, at Retslægerådets udtalelser ligeledes ofte indhentes efterfølgende og udfærdiges på baggrund af journaloplysninger m.v.

Det bemærkes, at helbredelse af alkoholafhængighed er en vækstproces, som tager tid. At bevæge sig fra en stabilisering af sygdommen til en vedligeholdelse kræver mellem tre og op til femten år afhængig af, hvor syg den pågældende alkoholiker er, da helbredelsesprocessen starter, og det er først i det stadie, der kan betegnes som "tidlig helbredelse", at den alkoholafhængige opnår en kortsigtet social stabilisering (bilag 6, appendix 2, III).

Det er endvidere sædvanligt, at den alkoholafhængige flere gange sporadisk har stopper med at drikke kraftigt for derefter at falde tilbage i sit alkoholmisbrug (bilag 7), side 10.

Alkoholafhængighed er således ikke en sygdom, hvor man uden videre kortvarigt bliver rask blot ved at stoppe med at indtage alkohol. Der er tale om en vedvarende sygdom, som påvirker hjernen negativt i høj grad, og som først efter langvarig behandling evt. kan kureres. Som overlæge IH skriver, så led A klart af alkoholafhængighed i den relevante periode.

På trods af sin sygdom har A en enkelt gang den 31. december 2010 ved en uformel e-mail rettet henvendelse til SKAT med henblik på at få sine skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006 genoptaget. A’s besvarede dog ikke SKATs brev herom af 11. maj 2011 og A påklagede ikke SKATs afgørelse om ikke at genoptage skatteansættelserne.

Dette forløb understøtter, at A på grund af sin alkoholafhængighed ikke var i stand til at varetage sine egne interesser i forhold til SKAT.

Tværtimod er A’s selvangivelsestiltag alene et udtryk for, at A i helbredelsesforløbet har haft enkelte korte stunder, hvor han har forsøgt at varetage sine forpligtelser overfor offentlige myndigheder, herunder SKAT. Herefter er A så faldet tilbage i et omfattende alkoholmisbrug og har derfor ikke været i stand til at følge op på forsøgene på at få korrigeret sine selvangivelser.

Alkoholafhængighedens påvirkning af A’s liv fremgår også ved, at A’s alkoholafhængighed medførte, at A i hele perioden ikke — udover at møde op til få årlige bestyrelsesmøder — varetog sit hverv som bestyrelsesformand i G2, og han havde ikke andre hverv i perioden.

A har således i hele den relevante periode været alkoholafhængig, hvilket har medført, at han ikke har været i stand til at få korrigeret sine skatteansættelser. Alkoholafhængighedens påvirkning af hjernen ophører ikke i kortere perioder ad gangen, men kræver en langvarig behandling.

Hvorledes alkoholafhængigheden i øvrigt påvirkede A vil blive yderligere belyst ved vidneforklaringer.

3.2 Bemærkninger til de af SKAT foretagne skønsmæssige skatteansættelser

I de omtvistede indkomstår har SKAT fastsat A’s skattepligtige indkomst skønsmæssigt, fordi A på grund af sin alkoholafhængighed ikke selv har forsynet SKAT med de nødvendige oplysninger. Det står nu klart, at indkomstansættelserne derved er blevet væsentligt for høje, og at A risikerer at skulle betale en skat, som ikke har grundlag i hans reelle indkomstforhold.

A’s revisor, R2, har udarbejdet A’s indkomstopgørelser for de relevante indkomstår (bilag 5).

Indkomstopgørelserne udarbejdet af R2 viser en difference i den skattepligtige indkomst for de relevante indkomstår samt en difference i aktieindkomsten for 2004 i forhold til de skønsmæssige ansættelser foretaget af SKAT.

For 2004 har SKAT skønsmæssigt ansat A’s skattepligtige indkomst til 81.002 kr., hvilket udgør en difference på -338.819 kr. i forhold til den af R2 udarbejdede indkomstopgørelse. For 2005 udgør differencen -168.515 kr., for 2006 udgør differencen -152.304 kr. og for 2008 er differencen på 8.696 kr.

I 2004, 2005 og 2006 er differencerne udtryk for det beløb, hvormed den skønsmæssigt fastsatte skattepligtige indkomst overstiger den realiserede skattepligtige indkomst, svarende til en fiktiv/urigtig skattepligtig indkomst på 659.638 kr. for 2004, 2005 og 2006.

I 2006 realiserede A endvidere et tab på aktier på 575.000 kr., som ville have medført en korrektion af aktieindkomsten for det pågældende år fra en indtægt på 11.724 kr. til et tab på -563.276 kr., som A ville kunne fradrage.

De skønsmæssige skatteansættelser er derfor i væsentlig grad forkerte og medfører en anseelig og urigtig merbeskatning for A.

Det er tilstrækkeligt under denne sag, at A sandsynliggør, at hans skattepligtige indkomst er ansat forkert. Mindre uenigheder om opgørelsen af indkomsten skal afklares under ligningen i forbindelse med genoptagelsen og hindrer ikke i sig selv genoptagelse.

3.3 6-måneders fristen

Der kan dispenseres fra 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvis særlige omstændigheder taler herfor, herunder at det er åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Fordi den manglende selvangivelse skyldes alvorlig sygdom hos A, og da de foreliggende indkomstopgørelser viser, at de skønsmæssige ansættelser af den skattepligtige indkomst i de relevante indkomstår langt overstiger den realiserede skattepligtige indkomst, vil det være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelserne for de relevante indkomstår.

Der kan henvises til SKM2015.723.LSR, hvor en skatteyder på grund af sygdom ikke havde aflagt regnskab, og der var foretaget en skønsmæssig forhøjelse. Et efterfølgende regnskab viste, at ansættelsen var alt for høj, og Landsskatteretten fandt det urimeligt at opretholde ansættelsen.

Endvidere kan henvises til SKM2015.647.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, var til stede. I sagen gjorde skatteyderens sygdom ham ude af stand til at indgive en korrekt selvangivelse. Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at der var tale om betydelige beløb af væsentlig betydning for skatteyder, og det som følge af skatteyders sygdom måtte anses for urimeligt at fastholde ansættelserne. Derfor sås bort fra reaktionsfristen, dvs. 6-måneders fristen, i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2.

Endeligt kan henvises til SKM2014.637.LSR, hvor Landsskatteretten gav tilladelse til genoptagelse, fordi det, grundet at ansættelsen var baseret på et klart forkert grundlag, ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen.

Der skal derfor ses bort fra fristen i skatteforvaltningslovens 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 2, sidste pkt.

Såfremt retten på trods af ovenstående måtte finde, at der ikke kan ses bort fra 6-måneders fristen, skal 6-måneders fristen under alle omstændigheder regnes fra det tidspunkt, hvor A af sin læge ved lægeerklæring af 23. maj 2013 (bilag 2) blev erklæret rask, hvilket er det tidligste tidspunkt, hvor der er dokumentation for, at A ikke længere var under indflydelse af sin alkoholafhængighed.

Af lovens ordlyd følger, at det afgørende tidspunkt for beregning af 6-måneders fristen er det tidspunkt, hvor den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen.

Det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i denne sag, er A’s sygdom. Det var først med lægeerklæringens indhentelse, at A ifølge sin læge kunne anses for overbevisende helbredt for alkoholafhængighed. Det er således først på dette tidspunkt, at der er grundlag for at konstatere, at A havde, eller burde have, kendskab til de forhold, der begrunder genoptagelsesanmodningen.

Skatteministeriet anfører, at fristen skal regnes fra det tidspunkt, hvor A modtog SKATs skønsmæssige ansættelser. Dette er under de konkrete omstændigheder i denne sag åbenbart forkert og ville medføre at reglen om ekstraordinær genoptagelse i denne sag ikke har noget reelt indhold. Det kan således ikke kræves, at A under sin sygdom, hvor han ikke var i stand til at varetage sine forhold, skulle kunne anmode om genoptagelse blot fordi han modtog en skønsmæssig ansættelse fra SKAT. Da han modtog de skønsmæssige ansættelser var han fortsat alkoholafhængig, hvilket er selve baggrunden for, at skatteansættelserne ønskes genoptaget.

Fordi A anmodede SKAT om genoptagelse af sine skatteansættelser den 28. juni 2013, er 6-måneders fristen overholdt."

For Skatteministeriet er sagen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstands dokument af 13. september 2017, hvor fremgår:

"....

3. ANBRINGENDER

"Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2004-2006 og 2008 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at A’s anmodning om genoptagelse modtaget hos SKAT den 2. juli 2013 (Bilag Y) ikke overholder reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

3.1  Særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der på anmodning fra skatteyderen foretages ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse uden for de ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Ifølge forarbejderne er bestemmelsens anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger ”særlige omstændigheder” uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, skt. 1, nr. 1-7.

Det er en nødvendig men ikke i sig selv tilstrækkelig forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at skatteansættelsen er materielt forkert, jf. f.eks. TfS 2007, 219 V (SKM2007.44.VLR), TfS 2009.39 Ø og TfS 2014, 121 Ø. Det er herudover en forudsætning, at der foreliggende særlige omstændigheder, som – med forarbejdernes ord skal føre til, at det må anses for “urimeligt at opretholde ansættelsen”.

Højesteret har i U.2017.1570H fastslået, at bestemmelsen efter sin ordlyd, placering og forarbejder har et snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen kan således alene anvendes som en ”nødventil” i helt særlige tilfælde.

Det fremgår videre af forarbejderne, at alvorlig sygdom kan udgøre en særlig omstændighed, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen, og parterne er i den forbindelse enige om, at alkoholafhængighed kan omfattes af bestemmelsen.

Som retspraksis viser, jf. TfS 2014,121 Ø, er det imidlertid nødvendigt, at skatteyderen i hele den relevante periode har været hindret i at anmode om de ønskede ændringer af skatteansættelsen. Det er, som det blandt andet fremgår af denne dom, skatteyderen, der anmoder om den ekstraordinære genoptagelse, der må godtgøre, at betingelserne herfor at opfyldt, dvs. at SKATs skønsmæssige ansættelser er forkerte, og at skatteyderen som følge af den foreliggende sygdom i hele perioden har været forhindret i at anmode om genoptagelse.

Skattemyndighederne har således i denne sag ikke opstillet et urimeligt og uhjemlet beviskrav, cf. replikken, side 2, 1-8. afsnit, men følger derimod blot lovens betingelser, sådan som disse er udlagt og fortolket i en fast og righoldig retspraksis.

A har i den foreliggende sag ikke påvist, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

For det første har A ikke godtgjort, at genoptagelse ville føre til en ændret skatteansættelse, og at SKATs skønsmæssige ansættelser dermed er materielt forkerte.

Indkomstopgørelsen (bilag 5), der efterfølgende er udarbejdet af A’s revisor, udgør ikke et sådant bevis. A har således ikke fremlagt det underliggende materiale, som indkomstopgørelsen er udarbejdet på baggrund af, ligesom der ikke i øvrigt er fremlagt objektiv dokumentation for, at tallene i opgørelsen er korrekte.

For det andet har A ikke godtgjort, at hans alkoholforbrug har ført til, at han i hele perioden har været forhindret i at anmode om at få foretaget ændringerne i sine indkomstansættelser. Han har med andre ord ikke godtgjort, at der foreligger ”særlige omstændigheder” i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8’s forstand.

Skatteministeriet bestrider i den forbindelse ikke, at A har haft et alkoholmisbrug. Derimod har han ikke godtgjort, at dette i hele den relevante periode fra 2004 til 2013 – dvs. i en periode på 9 år – har forhindret ham i at anmode om genoptagelse inden for de ordinære frister.

Hverken lægeerklæringerne fra 2013 og 2015 (bilag 2 og 3) eller erklæringen fra A’s søster (bilag 4) – som i øvrigt også indgik i skattemyndighedernes bedømmelsesgrundlag – udgør fornødent bevis herfor. Det kan i den forbindelse særligt fremhæves, at A ifølge lægeerklæringen fra 2015 (bilag 3) på daværende tidspunkt havde været ”stabilt alkoholfri på 5. år”.

Den senest fremlagte lægeerklæring af 14. juli 2017 fra læge IH (bilag 51) udgør heller ikke tilstrækkeligt bevis. IH var således ikke læge for A i de for sagen relevante år 2004-2013. Han har derfor ikke konkret kendskab til A’s forhold i den pågældende periode og kan derfor heller ikke udtale sig om, hvorvidt A som følge af sin alkoholafhængighed i hele den relevante periode konkret var ude af stand til at varetage sine interesser, hvilket udtalelsen da heller ikke indeholder bemærkninger om. Udtalelsen indeholder således primært et referat af samtaler med A, som læge IH har afholdt i 2017, herunder en beskrivelse af A’s eget syn på sin alkoholafhængighed.

Derudover varetog A i de omhandlede år flere hverv, både som ejer af den personligt drevne virksomhed G1 og som ultimativ ejer og bestyrelsesformand af G2.

A har anført (replikken, side 3, 3-5. afsnit), at han ikke fungerede som ”arbejdende bestyrelsesformand”, og at hans registrering som bestyrelsesformand i G2 dermed reelt var en formalitet. De fremlagte bestyrelsesmødereferater (bilag 8-34 og 40-50) viser imidlertid, at han har deltaget i samtlige afholdte bestyrelsesmøder i perioden, og at han har haft adskillige arbejdsopgaver i den forbindelse. A var således ikke blot en passiv aktionær, men har varetaget en aktiv rolle som bestyrelsesformand i selskabet.

Som eksempel henvises til referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 28. april 2006 (bilag 22), hvoraf fremgår, at A ønskede et møde med salgsafdelingen, og at han skulle udarbejde materiale til kunder mv. Et andet eksempel er referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 7. april 2008 (bilag 30). Heraf fremgår, at A ”indvilgede i at tage med ud og hjælpe KH og NB salgsteknisk”. Det fremgår ligeledes, at han skulle deltage i et møde med salg den 9. april. Der er talrige tilsvarende eksempler fra de øvrige referater.

Det kan i den forbindelse også fremhæves, at A’s for sit arbejde som bestyrelsesformand årligt modtog ca. 500.000 kr. (jf. A’s årsopgørelser, bilag Q-T, hvilket indkomstopgørelsen, bilag 5, ikke ændrer ved). Størrelsen af dette vederlag vidner også om, at A’s rolle som bestyrelsesformand faktisk var forbundet med arbejde og ansvar.

Endelig kan der henvises til, at A allerede den 31. december 2010 anmodede om genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 og 2006 (bilag U). En anmodning der dog blev afvist (bilag X), idet A undlod at besvare SKATs opfølgende henvendelser (bilag V). Dette viser også, at A ikke i hele perioden var forhindret i at anmode om genoptagelse af sine skatteansættelser.

3.2  Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist, skal fremsætte sin anmodning senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristen. Det er således også en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at 6 måneders fristen er overholdt, jf. eksempelvis også TfS 2013, 227 V (SKM2013.124.VLR) og TfS 2013, 334 Ø (SKM2013.343.ØLR).

Som det fremgår af revisorens indkomstopgørelse (bilag 5), angår A’s materielle indsigelser mod SKATs skønsmæssige ansættelser primært et større påstået tab på unoterede aktier, som SKAT ifølge ham ikke har inddraget i ansættelsen for 2004, samt at SKAT efter A’s opfattelse har opgjort resultatet af A’s personlige virksomheder ukorrekt.

Der foreligger ikke oplysninger om, at A først efter udløbet af de ordinære genoptagelsesfrister blev bekendt med det påståede aktieavance tab i 2004 samt resultatet af hans personligt drevne virksomheder.

Da A modtog SKATs skønsmæssige ansættelser (bilag Q-T) – den seneste for 2008 blev udsendt 16. november 2009 var A derfor allerede bekendt med alle relevante faktiske oplysninger for at gøre indsigelser mod SKATs ansættelse.

I henhold til fast retspraksis løber fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., derfor fra modtagelsen af SKATs skønsmæssige ansættelser, jf. TfS 2013, 227 V (SKM2013.124.VLR), TfS 2013, 334 Ø (SKM2013.343.ØLR), TfS 2014, 121 Ø og TfS 2014, 628 V (SKM2014.332.VLR).

Fristen på 6 måneder for anmodning om genoptagelse var derfor for længst udløbet, da SKAT den 2. juli 2013 modtog A’s genoptagelsesanmodning. Dette medfører også i sig selv, at genoptagelse er udelukket.

Skattemyndighederne kan undtagelsesvist, selvom fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt, behandle en genoptagelsesanmodning, hvis særlige omstændigheder taler for det, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter der ikke var anledning til at meddele dispensation i denne sag. Han har således ikke påvist sådanne helt særlige omstændigheder, der gør, at skattemyndighederne undtagelsesvist skal se bort fra fristen. Der henvises herved også til det ovenfor anførte vedrørende § 27, stk. 1, nr. 8.

A har heroverfor gjort gældende, at reaktionsfristen først begyndte at løbe, da han den 23. maj 2013 indhentede en lægeerklæring vedrørende sit alkoholmisbrug (bilag 2). Dette synspunkt må under alle omstændigheder afvises. Reaktionsfristen begyndte i hvert fald senest at løbe, da A’s revisor den 17. oktober 2012 modtog aktindsigt i A’s skatteansættelser for 2004-2010. Det forhold, at revisoren har anmodet om aktindsigt forud for denne dato, vidner om, at A senest på dette tidspunkt var i stand til at forholde sig til sine skatteansættelser, herunder var i stand til at opsøge rådgivning fra sin revisor herom. Selvom A først på dette sene tidspunkt skal anses for at være kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, er reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, således stadig ikke overholdt.

A’s anmodning om ekstraordinær genoptagelse, der er modtaget hos SKAT den 2. juli 2013, er derfor under alle omstændigheder fremsat for sent, og Skatteministeriet skal også med henvisning hertil frifindes for A’s påstand."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i denne bestemmelse kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, ske ændring af skatteansættelsen under nogle nærmere angivne betingelser, herunder bl.a. at hidtidig praksis er ændret. Endvidere kan der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ske ændring som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Fristen for at indgive anmodning om ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen er 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. En anmodning om ekstraordinær genoptagelse, der fremsætttes efter udløbet af 6 måneders fristen, kan dog tages til følge, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

Efter forarbejderne til bestemmelsen kan ekstraordinær ændring af skatteansættelsen ske efter objektive kriterier, som angivet i § 27, stk. 1, nr. 1-7. Da det ikke er muligt at forudse alle tilfælde, hvor der bør ske ændring af ansættelsen uden for de almindelige frister, er skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, indsat med henblik på at opsamle tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Af den juridiske vejledning og af forarbejderne fremgår, at særlige omstændigheder kan foreligge, hvis alvorlig sygdom har været årsag til at selvangivelser ikke er indgivet, og såfremt skattemyndighederne har foretaget åbenbart urimelige skønsmæssige ansættelser.

Retten finder, at bestemmelserne herefter må forstås således, at der både skal være tale om, at skatteyderen som følge af sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne indenfor de ordinære frister, og at skattemyndighedernes ansættelser er åbenbart urimelige, samt at fristen på 6 måneder er overholdt, eller at der er grundlag for at fravige fristen.

Det fremgår af de afgivne forklaringer og af de fremlagte lægelige erklæringer, at A ikke var i stand til at varetage sine personlige og økonomiske forhold i de omhandlede år, og at han heller ikke varetog eller kunne varetage sit hverv som bestyrelsesformand i G2.

A var i de omhandlede år bestyrelsesformand for G2. Af generalforsamlingsreferaterne fremgår, at han i de enkelte år fremlagde bestyrelsens redegørelse, der blev godkendt. Af bestyrelsesmødereferaterne fremgår, at A deltog i alle bestyrelsesmøder, at han havde indlæg på møderne vedrørende overordnede ledelsesmæssige drøftelser og beslutninger om virksomheden, og at han påtog sig nærmere beskrevne, konkrete arbejdsopgaver. Det er endvidere oplyst, at A årligt modtog omkring 500.000 kr. for hvervet som bestyrelsesformand. Endelig fremgår det, at han den 31. december 2010 ansøgte om genoptagelse af ansættelserne for 2005 og 2006.

På denne baggrund kan det ikke anses for godtgjort, at A i hele den omhandlede periode har været forhindret i at ansøge om genoptagelse indenfor de ordinære frister.

Herefter er der ikke grundlag for at give A medhold i den nedlagte påstand om ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår betingelsen om, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelige bemærkes dog, at der er tale om en bedømmelse af forhold, der på tidspunktet for indgivelsen af genoptagelsesanmodningen af 28. juni 2013 lå mellem 5 og 9 år tilbage i tiden, at der ikke er fremlagt underliggende bilag vedrørende den beregnede skattepligtige indkomst, og at der ikke foreligger nærmere dokumentation vedrørende de påberåbte kapitalindskud. Retten finder derfor ikke, at det med fornøden vægt er godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige skatteansættelser er åbenbart urigtige.

Det bemærkes tillige, at der ikke findes at være grundlag for at fravige fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at fristen senest skal regnes fra den 17. oktober 2012, da der blev givet aktindsigt i SKATS oplysninger, og fristen derfor ikke er overholdt, idet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse blev indgivet ved brev af 28. juni 2013, der blev modtaget i SKAT den 2. juli 2013.

Efter det anførte frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Det er oplyst, at sagens værdi udgør 659.000 kr. A skal på den baggrund og efter sagens omfang og karakter betale 50.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet som et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.