Parter
A
(v/adv. Karin Østergaard Mathiasen)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Ann-Cathrine Pedersen)
Afsagt af byretsdommer
Lone Bach Nielsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 3. juli 2017, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A var skattepligtig i Danmark i 2007 og om genoptagelse af en afgørelse truffet af Landsskatteretten.
A har nedlagt følgende påstande:
Principalt:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007.
Subsidiært:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at behandlingen af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 skal genoptages.
Skatteministeriet har påstået afvisning over for A’s principale påstand og frifindelse over for den subsidiære påstand.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 fremgår blandt andet:
"Klage over: Skatteankenævnets afgørelse af 17. december 2012
Cpr-nr.: XXXXXX-....
| Indkomstår: 2007 | Nævnets afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| Fuld skattepligtig til Danmark | Ja | Nej | Ja |
| Skønsmæssig forhøjelse af den personlige indkomst | 4.750.000 kr. | 4.750.000 kr. | 4.750.000 kr. |
Møde mv.
Repræsentanten har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Faktiske oplysninger
Klageren er ifølge cpr-registeret udrejst til Y8-land den 13. oktober 2006. Han har i 2007 været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, men har ifølge selvangivelsen også haft indtægt fra Y8-land på 126.681 kr. Indkomsten fra Y8-land er selvangivet til beskatning i Danmark. Det fremgår desuden, at klageren er sambeskattet med sin ægtefælle.
Klagerens ægtefælle har siden 1991 boet på adressen Y1-adr, og klageren har ifølge SKATs registreringer samme kontaktadresse. Klageren har desuden drevet flere virksomheder fra adressen i det påklagede indkomstår, herunder G1 v/A. Virksomheden er registreret med branchekoden ... ”Anden virksomhedsrådgivning”.
Klageren har sammen med NJ været hovedanpartshaver i G4 CVR nr. …11, som ifølge regnskabet for selskabet drev en tømmerhandel.
Den 1. april 2007 blev aktiviteten i G4 solgt til G5 (G6), hvorefter der ikke længere er aktivitet i selskabet. Salgssummen for tømmerhandelen har ikke kunnet dække selskabets kreditorer, hvorfor selskabet efterfølgende kom under konkursbehandling.
Kurator for boet er advokatfirmaet R1 v/ advokat SM. R1 er også kurator for G7 og G2.
I forbindelse med behandlingen af konkursboet G4 indstævnte kurator bl.a. klageren for Københavns Byret den 29. december 2010. Kurator stævnede klageren i samme stævning på vegne af alle tre selskaber under konkurs.
Klageren ejede i de påklagede indkomstår det tjekkiske selskab G8 s.r.o med 90 %. G8 s.r.o fremstiller armeringsnet som bl.a. blev solgt til Danmark.
Det fremgår bl.a. af stævningen, at klageren uden noget grundlag herfor har modtaget udbetaling af kr. 2.350.000 fra G2, og at han allerede som følge heraf er forpligtet til at tilbagebetale beløbet til G2. NJ var registret som hovedanpartshaver i G2.
Det fremgår videre af stævningen, at G2 har udbetalt 2.400.000 kr. via bank til JH den 24. maj 2007, som er hovedanpartshaver i G7, det tredje selskab som R1 er kurator for i denne sag.
Samme dag kvitterer klageren for at have modtaget pengene kontant af G7 v/JH. Af kvitteringen fremgår, at det vedrører det tjekkiske selskab G9 s.r.o.
Ifølge advokat SM fra R1 er det endnu ikke lykkedes den 27. juni 2012 at forkynde stævningen for bl.a. klageren, hvorfor der ikke er sket videre i sagen i Københavns Byret.
Overførsel af beløbet på 2.350.000 kr.
Klageren fik overført 2.350.000 kr. den 4. juni 2007 fra G2 til sin private konto i Y8-land. Af bankkvitteringen fremgår, at det er til ”dækning af G9 s.r.o”.
Ifølge SKAT har klageren oplyst, at pengene vedrørte en handel mellem G9 s.r.o og det danske selskab G7. Der er tale om salg af armeringsnet. Klageren har efterfølgende oplyst, at det ikke er korrekt, at det skulle vedrører G9 s.r.o, men derimod G8 S.r.o, som klageren ejer 90 % af. Klageren har oplyst til SKAT, at han ifølge eneforhandleraftale, underskrevet af klageren og JH (ejer af G7), havde ret til at forhandle på vegne af det tjekkiske selskab G9 s.r.o (klageren mener det er G8 S.r.o), og at klageren alene var mellemmand i forbindelse med handelen.
Der er fremlagt 2 fakturaer fra G8 S.r.o til G7, der er udstedt den 11. oktober 2007 og 16. oktober 2007. Begge fakturaer lyder på 74.532 Euro (1.118.000 kr.).
SKAT har udvekslet oplysninger med de tjekkiske skattemyndigheder i forbindelse med en momskontrol af G7.
Det fremgår af disse oplysninger, at de tjekkiske skattemyndigheder har adspurgt G9 s.r.o, om de havde modtaget de omtalte pengebeløb på henholdsvis 2.350.000 kr. og 2.400.000 kr., hvilket de benægtede.
Ligeledes har G9 s.r.o oplyst, at de ikke har givet klageren prokura til at handle og udstede fakturaer på selskabets vegne.
Der er fremlagt kvittering af 2. oktober 2007, hvoraf følgende fremgår:
”Det skal hermed bekræftes følgende, at der tidligere er betalt kr. 1.200.000 fra A til G10.
Det skal herved bekræftes ved nærværende kvittering, som erstatter tidligere underskrevne delkvitteringer for delbetalinger i perioden 1 juni 2007 og frem til dags dato. Faktura 127 på i alt kr. 2.350.000 er hermed endeligt betalt jævnfør vedlagte bekræftelse.”
Kvitteringen er underskrevet af NJ og klageren.
Der er fremlagt følgende udtalelse af 4. august 2012 fra NJ:
”Vedr. modtagne beløb 2006/2007 vedr. G10
Det bekræftes herved at G10 har udført div. Projektarbejde for G8 s.r.o bl.a i perioden 2006/2007. Og i den forbindelse har modtaget betaling for denne periode på i alt kr. 3.518.000 via til dels A’s indestående i G2 på kr. 2.400.000, og i alt 1.118.000 betalt i mindre dele kontant af A over en længere periode i 2007. Ved afslutning af betalingen er der udfærdiget en samlet kvittering som dokumentation for modtagelsen af det fulde beløb.
Det indestående beløb på kr. 2,4 mill er modtaget af G2 som betaling fra G7 for varer modtaget af G8 s.r.o. Beløbet er herefter hævet og formelt udbetalt til A pva G8 s.r.o (der er udfærdiget kvittering), herefter anvendes beløbet som betaling til G10 for udført arbejde for G8 s.r.o Formelt kvitteres der for modtagelsen af dette via G2 som herefter frigør midlerne til G10. Dette er den formelt rigtige måde at gøre det på.
I forbindelse med din henvendelse om dokumentation fra G10 sender jeg dig herved følgende bilag:
I regnskaberne fra G10 bemærker revisoren, at en ikke uvæsentlig del af selskabets transaktioner er foretaget ved kontante betalinger, ligesom der ikke er foretaget tilstrækkelig bogføring af bankposteringer. Regnskabet betragtes derfor som mangelfuldt.
Udbetaling af beløbet på 2.400.000 kr.
SKAT har fra de tjekkiske myndigheder modtaget underskriftsblad fra G2 dateret den 24. maj 2007, samme dag som beløbet på 2.400.000 blev hævet. Det fremgår heraf, at klageren har modtaget 2.400.000 kr. fra G2 i kontanter. Underskriftsbladet er underskrevet af klageren på vegne af G9 s.r.o.
Der er fremlagt følgende udtalelse af 21. juli 2011 fra NJ:
”Vedr modtagelse af 2.400.000
Vedr. XXXXXX-XXXX A/G8 s.r.o
Det skal hermed bekræftes at jeg i gennem selskabet G2 den 24.05.2007 modtog kr. 2.400.000 kontant af JH/G7 pva A/G8 s.r.o sro.
A havde tidligere udfærdiget en kvittering som var i min varetægt på beløbet, denne kvittering blev udleveret af mig, ved modtagelse af beløbet og udleveret til JH.
I praksis er pengene blevet stående i G2 hvorfra jeg har udstedt en kvittering for modtagelsen af de kr. 2.400.000 til A/G8 s.r.o.
Efterfølgende er disse midler ifølge aftale anvendt til betalinger af div. Fakturaer udstedt af G10 til A/G8 s.r.o.
På opfordring af As skal jeg yderligere bekræfte at jeg fra SKAT eller fra Kurator SM som er kurator for G4 med flere, ikke er blevet kontaktet frem til dags dato omkring bekræftelse af ovenstående.
Såfremt yderligere oplysninger ønskes står jeg til Deres rådighed med hvad jeg måtte ligge inde med af kopier af bogføring mv. Mht originale bilag må jeg henvise til Kurator IS, Y2. Jeg har dog kopi af bogføringen og vil kunne anvise bilagsnumre mv, ligesom jeg i et vist omfang har scannede kopier af nogle af de omhandlende fakturaer.”
Som det fremgår af ovenstående er der foretaget en kontant hævning i G2 på 2.400.000 kr. af JH.
Beløbet er samme dag overleveret til klageren ifølge JH. Han har oplyst, at klageren var med i banken for at hæve beløbet, og at pengene relaterer sig til G9 s.r.o i Y8-land i forbindelse med, at G7 har købt et parti armeringsnet.
Klageren oplyste på mødet den 28. marts 2011 med SKAT, at han intet havde med beløbet at gøre, og at han ikke havde modtaget pengene. Dette ville han dog ikke skrive under på.
Der er fremlagt en kvittering af 2. oktober 2007, der er underskrevet og kvitteret af NJ, G2. Af kvitteringen fremgår følgende:
”Der er i dag Tirsdag den 2/10 2007 betalt kontant stort D.kr. 2.400.000,00
Skriver 2 millioner og fire hundrede tusinde 0/00 Danske kroner.
Betaling til deponeringskonto til sikkerhedsstillelse vedr. indgået kontrakt med G7 Y3-adresse. Vedr. G11 armerings net.
…
Betaling Fra:
G9 s.r.o.
Y4-adresse
Cvr. Nr. …12”
SKAT har udvekslet oplysninger med de tjekkiske skattemyndigheder i forbindelse med en momskontrol af G7.
Det fremgår af disse oplysninger, at de tjekkiske skattemyndigheder har adspurgt G9 s.r.o, om de havde modtaget de omtalte pengebeløb på henholdsvis 2.350.000 kr. og 2.400.000 kr., hvilket de har benægtet.
Ligeledes har G9 s.r.o oplyst, at de ikke har givet klageren prokura til at handle og udstede fakturaer på selskabets vegne. Ved behandlingen af sagen i Skatteankestyrelsen har repræsentanten fremsendt en ny erklæring fra G9 s.r.o, hvor ejeren erklærer, at det er beklageligt, at SKAT har misforstået hans tidligere besvarelse. Salget er rettelig sket fra G8 s.r.o og ikke G9 s.r.o.
Skatteankenævnets afgørelse
Følgende fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 17. december 2012:
”…
Litra B Skattepligtsforhold
Nævnet konstaterer, at A ifølge årsopgørelsen er registreret som værende fuldt skattepligtig til Danmark for 2007.
Ligeledes konstaterer nævnet, at han har selvangivet indkomst optjent i Y8-land til Danmark for såvel indkomståret 2007, 2008 som 2009.
Nævnet lægger også vægt på, at ægtefællen NP har været tilmeldt adressen Y1-adresse.
Nævnet finder, at A er skattepligtig til Danmark efter reglerne i kildeskattelovens § 1 for indkomståret 2007.
Litra Ændring af indkomstansættelsen
Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4 sammenholdt med § 5, stk. 3, at den skattepligtige har pligt til at dokumentere de forhold, som denne ønsker lagt til grund for indkomstopgørelsen.
(1) Overførsel af beløbet på 2.350.000
Nævnet lægger til grund, at A ifølge bankoverførsel fra F1-bank har modtaget 2.350.000 kr. fra G2 den 4. juni 2007. Det fremgår af bilaget, at modtager er A, og at beløbet er indsat på dennes konto i Y8-land.
Nævnet finder ikke, at A har dokumenteret, at betalingen i henhold til de to fakturaer udstedt den 16. oktober 2007 og med forfald den 16. oktober 2007 af G8 s.r.o til G7, relaterer sig til overførslen af 2.350.000 kr. fra G2 til A den 4. juni 2007
Nævnet finder heller ikke, at A har dokumenteret, at han har betalt 1.200.000 kr. til G10. Ligeledes har A ikke dokumenteret eller sandsynliggjort sammenhængen mellem overførslen på 2.350.000 kr. fra G2 den 4. juni 2007 og den efterfølgende betaling af 1.200.000 kr. til G10.
Da A ikke har opfyldt sin dokumentationspligt i henhold til reglerne i skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3, finder nævnet, at det er med rette, at SKAT har forhøjet indkomsten med 2.350.000 kr. og beskattet beløbet, jf. statsskattelovens § 4.
(2) Udbetaling af beløbet på 2.400.000
Det fremgår af bankkvittering, at der er hævet 2.400.000 kr. kontant på G2 konto i F1-bank den 24. maj 2007.
Nævnet konstaterer, at A den 24. maj har skrevet under på, at han har modtaget 2.400.000 kr. på vegne af G9 sro. Beløbet er udbetalt af G7 ved JH.
Glen A har ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet på 2.400.000 kr. efterfølgende er tilbagebetalt til G2 i form af bankoverførsel.
Da A ikke har opfyldt sin dokumentationspligt i henhold til reglerne i skattekontrolloven § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3, finder nævnet, at det er med rette, at SKAT har forhøjet indkomsten med 2.400.000 kr. og beskattet beløbet, jf. statsskattelovens § 4.”
Klagerens opfattelse
Ved klage af 15. april 2013 har klagerens repræsentant anført følgende:
”…
På vegne af vores ovennævnte klient A påklages herved Skatteankenævnets kendelse for indkomståret 2007. Der henvises til indsendt foreløbig klage og overført klagegebyr 800 kr.
Påstand
Indkomsten påstås nedsat til den selvangivne indkomst.
Faktiske omstændigheder
Indledning
Der synes at være særlig anledning til i denne sag at få redegjort for det faktiske forløb og omstændighederne omkring betalinger til vores klient.
SKAT har i behandlingen af sagen udfærdiget referater fra møde med A, som A har gjort indsigelser overfor. SKAT’s referat er desuagtet er indskrevet i sagen uændret. Der er samtidigt adviseret en ansvarssag, hvorfor der også på den baggrund kan stilles spørgsmålstegn overfor fremgangsmåden til fremskaffelse af A’s udtalelse til sagen.
Hertil kommer, at SKATs beskrivelse af sagens omstændigheder i væsentlig grad synes båret af oplysninger fra kurator advokat SM’s fremstilling af nogle selskabsforhold for det efterfølgende konkursramte G2. Disse kan næppe i alle henseender betegnes som objektive kendsgerninger. Derimod er der tale om partsindlæg fra involverede boer, som synes båret af kurators ikke ubetydelige, personlige økonomiske interesse i udfaldet af de af ham førte sager for at skaffe dækning af bo omkostninger.
Der ses ikke at være sket selvstændig sagsbehandling til oplysning af sagen, herunder verificere de oplysninger, som A har afgivet.
SKAT påstår, at A har modtaget to beløb på henholdsvis 2.350.000,- kr. og 2.400.000,- kr. som anses for skattepligtig indtægt for ham i medfør af statsskattelovens § 4. Synspunktet er stadfæstet af ankenævnet.
Skatteyders opfattelse af de faktiske forhold
I det ene tilfælde er der enighed om, at der er bankoverført et beløb på 2.350.000, kr. fra G2 til, i første omgang, A’s personlige bankkonto i Y8-land på. Der er imidlertid ikke enighed med SKAT om baggrunden herfor, jfr. nedenfor.
I det andet tilfælde er der overført 2.400.000,- kr. kontant til G2 fra en uafhængig tredjemand, JH. Som følge af en forlods udstedt kvittering for beløbet af A i anledning af en garantiordning for levering af glasfibernet og fordi JH har overført beløbet i kontanter til selskabet, er beløbet af SKAT i stedet anset som en indtægt for A.
Dette sker til trods for, at der foreligger en erklæring fra G2’s ejer NJ om, at beløbet er modtaget af ham på vegne af G2. Beløbet indgår som en del af en garantiordning oprettet for salget af glasfibernettene, jfr. nedenfor kommentarer til bilag D.
kommentarer til bilag D.
NJ oplyser videre, at beløbet løbende er anvendt til betaling af arbejde udført af G10 vedrørende ejendomsudvikling og markedsføring for G8 s.r.o på sidstnævnte selskabs tjekkiske ejendomme. G10 er ligeledes et selskab ejet af NJ. G8 s.r.o. er et af A 90 % ejet tjekkisk selskab.
Det er dokumenteret ved G10’ aflagte, reviderede regnskaber for 2006 og 2007, bilag K+L, at der har været faktureret en omsætning med G8 s.r.o. Beløbet udgør for de nævnte år 3.518.000 kr. ifølge brev af 4/8 2012 fra NJ, bilag H. Der er dog kun medsendt fakturaer for 3.402.000,-. I bogføringen er der tilsyneladende også fejlagtigt beregnet udgående moms af én af disse fakturaer, se tillige bilag K.
Dette påvirker imidlertid ikke det beløb, der faktisk er faktureret til G8 s.r.o. og er til gode. Der vedlægges endvidere de bogføringsbilag fra G8 s.r.o. vedrørende G10 som leverandørudgift, der umiddelbart har været tilgængelige, bilag K. Der vedlægges endvidere ”Contract on providing presentation, marketing..” indgået mellem G10 og G8 s.r.o samt tegnings-, og matrikelmateriale.
Der forefindes yderligere betydeligt tegningsmateriale, som dog ikke medsendes i første omgang men kan eventuelt rekvireres. Materialet dokumenterer det samarbejdsforhold, som har eksisteret mellem G10 og G8 s.r.o. Bilag G+M
I nærværende sag indgår forskellige selskaber, hvorom der oversigtmæssigt kan henvises til bilag A.
Supplerende kan endvidere anføres følgende.
Selskabet G9 s.r.o. er Tjekkisk selskab, der er ejet og ledet af UV. Dette selskab har en gros solgt byggematerialer til Danmark, herunder bl.a. glasfibernet til byggemarkedet G4. Denne handelskontakt er fremkommet via A og hans forbindelse til G4 fra en kort periode som medejer gennem holdingselskabet G14.
G9 s.r.o indgår en eneforhandlerkontrakt af 15/1 2007 (bilag B) med selskabet G7, der ejes og ledes af JH, hvori der gives eneforhandling til det nordiske område af glasfibernet til armering ved bygningsarbejder. Nettet har tidligere været solgt under navnet G14 men sælges fremover under navnet under G11 net.
Selskabet G8 s.r.o. er et tjekkisk selskab, der primært ejes af A (90%) og af den ansatte direktør UV (10%). Da salget til Danmark af glasfiber primært sker til A’s forbindelser i Danmark indtræder G8 s.r.o i eneforhandlingsaftalen (bilag C), bl.a. fordi nettet vil kunne indkøbes fra andre kanaler i Y8-land udenom G9 s.r.o.
I eneforhandlingsaftalen indgår en krav om en mindstebetaling og erstatning jf. aftalens §§ 19 og 21.
Der er endvidere lavet et tillæg til eneforhandlingsaftalen (bilag D), hvor selskabet G2 ejet af NJ skal være depositar for et garantibeløb, der skal dække produktansvaret for G11 net.
Garantibeløbet udgør kr. 2.400.000,- og hidrører fra den betaling fra G7, der ellers skulle have tilflydt leverandøren af nettene, G8 s.r.o., i medfør af eneforhandlingskontrakten. Beløbet kunne ifølge tillægget anvendes af G2 til etablering af en forsikringsdækning, hvilket formentlig ikke sker fordi formidlingskæden for nettene kollapser i forbindelse med de involverede selskabers konkurser. Beløbet, som må anses at tilhøre G8 s.r.o. ud fra kontraktsgrundlaget, bliver senere i stedet anvendt til betaling af udviklingsomkostninger på tjekkiske ejendomme ejet af G8 s.r.o., som udføres af selskabet G10. Der henvises til brev af 21/7 2011 fra NJ til SKAT, på vegne af G2, bilag E
A har modtaget kr. 2.350.000,- overført til A’s tjekkiske bankkonto den 4/6 2007. Det anføres på bankbilaget som allerede er dokumenteret i sagen, at overførsel sker ”Til dækning af G9 s.r.o.” som er en ikke særlig præcis gengivelse af det faktiske grundlag og som formentlig skyldes, at eneforhandleraftalen om G11 net oprindeligt var indgået med G9 s.r.o som leverandør. Mere præcist burde overførslen derfor have angivet, at beløbet var til dækning af G8 s.r.o mellemværende.
Det er dog forståeligt, at fejlen sker henset til den oprindelige eneforhandling var indgået med G9 s.r.o.
Eneforhandleraftalen er, som nævnt, overdraget til G8 s.r.o. Leveringen af net foregik fra dette selskab til Danmark, som det fremgår af allerede i sagen dokumenterede fakturaer fra G8 s.r.o på i alt 149.064 Euro, ca. 1.118.000 kr. Dette beløb godskrives G8 s.r.o til udligning af fakturaerne på ovennævnte beløb.
Heri ligger formentlig forklaringen på, at SKAT’s forespørgsel via det tjekkiske skattevæsen til G9 s.r.o om, hvorvidt dette selskab har modtaget penge på fakturaer udstedt af selskabet giver et negativt svar. UV, som er direktør både i G8 s.r.o. og i G9 s.r.o., bekræfter dette forløb i erklæring til brug for denne sag af 2/10 2012. Erklæringen vedlægges som bilag F.
Det beløb på 2.350.000 kr., som A således modtager for G8 s.r.o. anvendes til betaling af leverede varer samt til udvikling af G8 s.r.o’s tjekkiske ejendomme. A indbetaler senere, den 7/11 2007, til G8 s.r.o.’s bankkonto et beløb på 810.000,- CZK svarende til ca. 225.000,- DKK. Bankudtog vedlægges som bilag J.
Der er indbetalt et beløb på kr. 2.400.000,- hos G2 til garantiordningen. Dette beløb anses af parterne for at være en del af den mindstebetaling, der skal ske efter eneforhandlerkontrakten. Denne kontrakt er G8 s.r.o jo indtrådt i som leverandør, og beløbet må derfor anses at tilhøre G8 s.r.o, og navnlig ikke A.
G2 var ejet og ledet af NJ, hvilket også gælder selskabet G10. G10 udfører udviklingsarbejde på G8 s.r.o.’s tjekkiske ejendomme og har meget bekvemt kunnet overføre de sikrede midler efter leverancekæden kollapsede til dækning af udviklingsarbejdet. Der vedlægges aftale af 7/4 2007 om udviklings- og projekteringsarbejde på 3 ejendomme mellem G10 og G8 s.r.o., bilag G. De aftalte opgaver er formentligt ikke i fuldt omfang udført og faktureret på nuværende tidspunkt på grund af G10’ konkurs. Der henvises til ovennævnte bemærkning om bilag H.
Det bemærkes endvidere, at A har oplyst, at G8 s.r.o’s anskaffelse af de tjekkiske ejendomme i væsentlig grad er sket ved lån fra A til selskabet, således at der er en væsentlig mellemregning i A’s favør, jfr. udskrifter fra G8 s.r.o’s regnskab, bilag i.
SKAT’s kunne i stedet for den foreliggende forhøjelse have foretaget en korrektion mellemregning.
Retlige synspunkter og anbringender
Essensen af det beskrevne faktiske forløb er den, at de omfattede beløb, som A har modtaget eller kvitteret for, retteligt tilkommer og er anvendt til fordel for G8 s.r.o. Dels sker det, som betaling af tilgodehavende for leverede varer og dels til dækning af udviklings- og forbedringsomkostninger på samme selskabs formueaktiver betalt i samarbejdet med G10, nemlig de beskrevne tjekkiske ejendommen i bilag G.
Der er rejst sager og udtaget stævninger, bl.a. overfor A, af kurator SM til omstødelse af de udbetalte beløb fra de omfattede boer.
Konsekvensen af disse sager, hvis der gives konkursboerne medhold, vil være, at der ikke er erhvervet endelig ret til disse beløb. Dette betyder, at der ikke vil være skatteretligt grundlag for retserhvervelsen og dermed for beskatning hos modtagerne.
Modsat vil sagerne, hvis der ikke gives konkursboerne medhold, bevirke, at de indgåede kontrakter må lægges til grund og beskatningen må placeres hos de kontrakt-partnere, som fremgår og derfor ikke hos A.
SKAT har endvidere ikke fundet anledning til at genoptage momsansættelserne for de konkursramte selskaber, der optræder i nærværende sag med støtte i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 eller nr. 4 som det fremgår af landsskatterettens afgørelse af 24/1 2012 (j.nr. 1101793), hvorfor det må forudsættes, at der ikke ligger noget ansvars-pådragende i forløbet. I samme sag fremgår også, at SKAT har foretaget kontrol af leveringen af G11 net og har konstateret, at leveringen faktisk har fundet sted.
Det forhold, at A har fået udbetalt et beløb, som han har kvitteret for, når han samtidig er direktør i G8 s.r.o. og i øvrigt anvender beløbet til fordel for G8 s.r.o., kan efter vores opfattelse ikke føre til beskatning for A. Det følger af sagens natur, at det nødvendigvis altid må være en eller flere fysiske personer, der underskriver på vegne af et selskab. Hvis dette i sig selv skulle medføre beskatning af den underskrivende person, er der tale om et meget vidtgående synspunkt, som ikke ellers er set anvendt i praksis.
Betænkes det samtidigt, at A har haft et større tilgodehavende hos G8 s.r.o., ville han under alle omstændigheder være berettiget til at modtage et beløb, som hidrørte fra selskabet uden skattemæssige konsekvenser. Dette ville også gælde såfremt, der var opstået et aktionærlån, måske bortset fra en korrigerende rente.
Selv for det tilfælde, hvor SKAT måtte anse beløbet hævet af A til eget forbrug, er den mest nærliggende korrektion, at hævningen udlignes på A’s tilgodehavende i G8 s.r.o. uden beskatning til følge,
Der synes endvidere at kunne rejses spørgsmål om A’s skattemæssige tilhørsforhold, idet A må anses for at have skattemæssig bopæl og dermed hjemsted både i Danmark og Y8-land. Spørgsmålet er herefter, hvor A må anses for at have centrum for sine livsinteresser.
SKAT ses ikke at have behandlet dette spørgsmål, hvilket må være en væsentlig sagsbehandlingsfejl, når skatteyder selv i sin egen klage har anført problemstillingen. Vi er umiddelbart ikke gået ind denne problemstilling, allerede fordi vi ikke anser A for skattepligtig af det anførte beløb. Det forbeholdes dog at vende tilbage til spørgsmålet.
Sammenfatter man beløbene,
er der faktureret til G8 s.r.o og indtægtsført i G10, kr. 3.402.000,-,
af G8 s.r.o er der faktureret til G7 et beløb svarende til ca. kr. 1.118.000,- for faktisk leverede net, og endelig er der indbetalt af A til G8 s.r.o’s bankkonto et beløb, svarende til ca. 225.000 kr.
Dette svarer til, at der i alt er godskrevet beløb eller ydelser for i alt 4.745.000,- kr., hvilket stort set er det beløb, som SKAT har påstået A’s indkomst forhøjet. Forskellen på 5.000,- kr. kan formentligt henføres til valutareguleringer.
Selv om det angivne faktiske forløb på nogle punkter måske kan anses for usædvanligt, giver dette i sig selv ikke grundlag for eller hjemmel til at fravige basale, skatteretlige principper for indkomsterhvervelse. Dette gælder ikke med mindre styrke, når den skattemæssige behandling af sagen hos SKAT er mangelfuld og i øvrigt synes at have forfulgt mål, der er skatteretten uvedkommende.
Sammenfattende kan følgende anføres til støtte for påstanden
Landsskatterettens afgørelse
Skattepligt
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.
Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.
Det lægges til grund, at klagerens ægtefælle har opretholdt den fælles bolig i Danmark efter, at klageren er udrejst til Y8-land. Klageren har desuden selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark i det påklagede indkomst. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation på, at klageren har været fuldt skattepligtig til Y8-land og har haft skattemæssigt hjemsted der i det påklagede indkomstår.
Landsskatteretten anser herefter klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.
Indkomstansættelsen
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.
Indkomsten på 2.350.000 kr.:
Det lægges til grund, at klageren den 4. juni 2007 fik overført 2.350.000 kr. til sin private bankkonto i Y8-land fra G2 den 4. juni 2007.
Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at overførslen relaterer sig til betaling af et beløb på 1.200.000 kr. fra G8 s.r.o. til G10 for konsulenthonorar. Landsskatteretten finder det heller ikke dokumenteret, at betalingen af 2 fakturaer på i alt 1.118.000 kr. med forfald i oktober 2007 fra G7 til G8 s.r.o relaterer sig til overførslen på 2.350.000 kr. fra G2 til klageren den 4. juni 2007. Der foreligger ikke dokumentation for pengestrømmen.
Hævningen og overførslen anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten stadfæster således Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.
Indkomsten på 2.400.000 kr.:
Det lægges til grund, at klageren den 24. maj har skrevet under på, at han har modtaget 2.400.000 kr. på vegne af G9 s.r.o. Beløbet er hævet på G2 konto i F1-bank ligeledes den 24. maj 2007, jf. bankkvittering.
Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet efterfølgende – den 2. oktober 2007 – skulle være tilbagebetalt til G2 af klageren. Landsskatteretten finder det ligeledes ikke dokumenteret, at beløbet i sidste ende skulle være tilgået G10 som betaling for udført konsulenthonorar i forbindelse med G8 s.r.o.’s ejendomme i Y8-land. Der foreligger ikke dokumentation for pengestrømmen.
Hævningen og overførslen anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten stadfæster således Skatteankenævnets afgørelse på dette punkt."
Af Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017 fremgår blandt andet:
"Faktiske oplysninger
Klageren har den 19. december 2016 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer 13-0095177. Sagen blev afgjort den 19. maj 2016.
Klagerens opfattelse
Anmodningen om genoptagelse begrundes med, at der er kommet nyt i sagen i form af en byretsdom, der siger, at de modtagne beløb i den påklagede sag skal tilbagebetales.
Af klagen fremgår yderligere følgende oplysninger:
”Undertegnede har modtaget et skrivelse fra SKAT at berostillelse af skattebetaling er ophørt da Landskatteretten har afgjort klagen fra undertegnede pr 19.05.2016
Undertegnede har ikke tidligere fået denne meddelelse og jeg har derfor i dag rettet henvendelse til skatteankenævn, og fået oplyst at den er fremsendt til E Boks
Jeg har yderligere fået oplyst at kære fristen er overskredet og jeg derfor skal fremsende denne anmodning
Jeg skal oplyse følgende
Jeg er fraflyttet Danmark i 2006 og bor i Y8-land og Y9-land
Jeg er udrejst siden 2006 og registreret hos folkeregister siden 13/10 2006
Folkeregister registrering er tidligere fremsendt i samme sag.
Jævnfør folketingets vedtagne omkring Lov om Offentlig Digital Post, skal udrejste personer før 2014 ikke have E Boks og post kan ikke dokumenters som modtaget hvis det er tilsendt som Post i E boks.
Undertegnede har ikke i konstant i udlandet været kontakt med internet, specielt ved ophold i Kaukasus hvorfor E boks ikke altid kan benyttes af undertegnede.
Det skal yderligere oplyses at Skattestyrelsen ikke behørigt har medtaget den afsagte doms vurdering og resultat i sin behandling og jeg skal yderligere på grund af den grund bede Landsskatteretten genoptage sagen og medtage den afsagte dom i sin vurdering.
Begge beløb som Landsskatteretten mener jeg skulle have modtaget, er jeg i omtalte dom blevet dømt til at tilbagebetale til konkursboet. Tilbagebetalingen er jeg påbegyndt med, jævnfør indgået aftale med konkursboet og som var sagsøger i samme omtalte sag.
Jeg skal hermed oplyse følgende
Landsskatteretten henviser til indtægter modtaget som beskrevet under Statsskatteloven § 4 er beskatningspligtige.
Undertegnede skal henvise til beløbene beviseligt, ved den afsagte dom skal tilbagebetales, hvorfor beløbet ikke er beskatningspligtigt
Statsskatteloven § 6 oplyser at fradrag skal ske jævnfør
Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:
a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære
Såfremt Landsskatteretten mener at fastholde beskatning, skal jeg henvise til afsagt dom hvor jeg er dømt til at betales samme beløb + rente og sagsomkostninger, hvorfor denne betalingskrav vil være at benævne som driftsomkostninger i samme sag
Sagen kort forklaret
Det skal oplyses at omtalte sag BS 19C-8186/2010 er anlagt af konkursboet er behandlet af Københavns Byret pr og dom er afgivet pr 10 juli 2014
Sagen omhandlede at A uretmæssigt blandt andet at han fik tilsendt kr. 2.400.000 + 2.350.000 fra G2 ( samme forhold som SKAT påstand omkring krav om skatte betaling ) Vedlagt denne ansøgning er vedlagt dom på 179 sider
Denne sag er behandlet af Københavns byret over 13 rets dage hvorfor det må forventes at sagen er belyst og dokumenteret behørigt.
Alle afhøringer af vidner er sket under straffeansvar hvorfor det må antages at de afgivne forklaringer er korrekte og sande da SKAT eller andre myndigheder ellers bør anmeldte samme vidner for ukorrekte forklaringer.
Side 101 nederst oplyser dommen at A tilpligtes at tilbagebetale kr. 2.350.000,- til konkursboet G2
Side 101 nederst oplyser dommen at A tilpligtes at tilbagebetale kr. 2.400.000,- til konkursboet G2
Dom afsagt i København S byret er lydende.
A tilpligtes til at betale til konkursboet 5.265.500 kr. med tillæg af proces rente.
A tilpligtes yderligere at betale til konkursboet kr. 925.000 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. A tilpligtes yderligere at betale til konkursboet kr. 518.650,-”
Landsskatterettens afgørelse
Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:
”Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Stk.2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:
1) Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk.1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 48, stk.3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.
Stk.3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk.1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.”
Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes.
Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke ses at være fremlagt nye oplysninger i sagen. Ved behandlingen af sagen i Skatteankestyrelsen anførte klagerens repræsentant, at han var kommet i besiddelse af byretsdommen vedrørende G4 under konkurs mod bl.a. klageren. Repræsentanten ville have lov at læse dommen før han kunne sige noget om betydningen af denne i relation til klagerens personlige skattesag. Klagerens repræsentant vendte aldrig tilbage med bemærkninger i sagen heller ikke i relation til byretsdommen.
Da der således ikke kom bemærkninger i sagen blev sagen afgjort på det foreliggende grundlag. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at klageren allerede ved behandlingen af den oprindelige sag havde mulighed for at inddrage de pågældende oplysninger. Det skal bemærkes, at byretsdommen er dateret 10. juli 2014.
Endvidere anses fristerne i skatteforvaltningslovens § 35g, stk. 2, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke at være opfyldt, idet oplysningerne, som anført ovenfor, allerede forelå i juli 2014, og således har haft kendskab til oplysningerne under hele forløbet.
Afgørelsen er truffet af retsformand H. Augustesen i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3. "
Forklaring
Der er afgivet forklaring af A.
A har forklaret blandt andet, at han er 59 år. Han arbejder med mange forskellige ting, herunder et projekt i Y9-land med udvikling af lakrids og et projekt i Y8-land med plantning af poppeltræer. Han har stadig kapitalinteresser i Danmark.
Han boede på Y1-adr til 2006, og i perioder i 2005 boede han også i Y8-land. Han hustru, NP, blev boende og bor der stadig. De har levet hver for sig i 20 år. Han bor ikke hos sin hustru, når han er i Danmark. Han bor på hotel eller hos sin mor. Hans og han hustru er ikke blevet skilt, men de har begge andre forhold. De har ikke talt om separation eller skilsmisse.
NP betaler alle udgifter på huset. Han tog 1/3 af indboet med, da han flyttede til Y8-land. Han flyttede over flere gange i en varevogn. Han begyndte at flytte møbler i 2005 og flyttede det sidste i 2006. Han bor sammen med en anden kvinde i Y8-land. Han har 2 voksne børn, der bor i København. Han og NP har ikke særeje, men de har oprettet testamente.
Han bor stadig i Y8-land. Hans selskab købte et stort hus med flere lejligheder i 2004/2005, hvor han bor. Det skulle renoveres. Han lånte pengene til selskabet til købet. Han flyttede i 2006 til Y8-land. Han købte en stor trælastvirksomhed i Danmark i 2005 og skulle importere varer fra Østeuropa, og derfor flyttede han.
Han har haft kontakt til de tjekkiske skattemyndigheder. Han betaler skat i Y8-land. Han fik nr. 2 opholdstilladelse i 2009. Den første fik han i 2005. Den skal fornyes hver 3. eller 4. år. Han havde ikke kontakt til SKAT ved fraflytningen. Han opgiver sin indtægt i Y8-land til de danske skattemyndigheder, fordi han fik at vide af SKAT, at han skulle gøre det.
Honoraret på 4.750.000 kr. i årsopgørelsen fra 2007 har SKAT indtastet. Beløbet på 37.481 kr. er hans personlige indkomst i Y8-land. Han har betalt skat i Y8-land af dette beløb. Han fik at vide, at overskuddet af hans danske virksomheder skulle beskattes i Danmark, og derfor indberettede han beløbet på 60.760 kr., som dækker over honorarer, som han hæver i selskaber, som han ejer. Hans firma, G12, har udlejet møbler. Han fik ingen skatterådgivning i forbindelse med fraflytningen til Y8-land.
Han indgik en aftale med en skatterådgiver, der skulle indbringe sagen for Landsskatteretten, hvilket rådgiveren gjorde. Han har været til møde med sin rådgiver om Landsskatteretssagen. På et tidspunkt kom byretsdommen. I dommen blev han dømt til at betale de samme penge tilbage, som han er blevet beskattet af, og han mener, at han skal have penge tilbage. Han betaler af på gælden i henhold til forligsaftalen og overholder forligsaftalen.
Ved SKATs brev af 2. november 2016 fik han at vide, at han skulle søge om at få betalingen af skatten stillet i bero. Han ved ikke, hvorfor brevet blev sendt til Y5-adrersse, hvilket er Y6’s adresse. Han ringede til SKAT, og de rådgav ham om, at han skulle søge om genoptagelse, hvilket han gjorde.
Han er ikke tilmeldt digital post. Han har ikke tilmeldt sig e-Boks og har heller ikke frameldt sig e-Boks. Han har ikke bedt om at blive fritaget for e-Boks. Han har ikke e-Boks i dag og har ikke brugt e-Boks. Ved henvendelse til SKAT bruger han sin tast-selv kode. Han blev således ikke underrettet om afgørelsen, og han har ikke talt med sin skatterådgiver efterfølgende. Skatterådgiveren er forsvundet. Han bad om genoptagelse, og SKAT sagde, at hans rådgiver burde have orienteret ham om sagen.
Byretsdommen er ikke indgået i Landsskatterettens behandling af sagen, og han ved ikke, hvorfor forligsaftalen ikke er fremsendt til SKAT. Han sendte den til sin rådgiver og hørte ikke mere. Han betalte R2 ca. 40.000 kr. for rådgivningen. Rådgiveren skulle søge omkostningsgodtgørelse. Han afleverede dom og forligsaftale til sin rådgiver. Han mener, at han måske har et erstatningskrav mod rådgiveren, hvis selskab nu er lukket. Han har ikke forsøgt at få fat i sin rådgiver siden.
Hans varevogne blev i 2007 brugt til udlejning til hans selskaber. De fleste af hans virksomheder/selskaber relaterer sig til aktiviteter i Østeuropa. Han har også selskaber i Østeuropa. Hvis der skal søges tilskud til et projekt, kan man kun få det til en dansk virksomhed, og blandt andet derfor er det vigtigt at have virksomheder indregistreret i Danmark.
Parternes synspunkter
A har i påstandsdokument af 4. juni 2018 anført følgende blandt andet:
"Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at A ikke var fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i indkomståret 2007, idet han i 2006 udrejste til Y8-land, hvorefter hans fulde skattepligt til Danmark ophørte.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at Landsskatterettens afgørelse af den 19. maj 2016 skal genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, subsidiært stk. 3, med henblik på fornyet behandling, da der foreligger væsentlige nye forhold, der kunne have medført et væsentligt andet resultat.
Det gøres nærmere gældende, at A efter fraflytningen fra Danmark til Y8-land i 2006 herefter ikke længere var fuldt skattepligtig til Danmark.
Beløbet på 4.750.000 kr., der er anført som selvangivet som honorar, jf. bilag J, er indberettet af SKAT – og ikke af A. Tilsvarende gør sig gældende for indkomstårene 2008 og 2009, hvor A ligeledes ikke er af den opfattelse, at han skulle være fuldt skattepligtig til Danmark. Tværtimod har han oppebåret udenlandsk indkomst, som er beskattet i Y8-land.
I forhold til sagsøgtes bemærkning om, at A havde rådighed over flere køretøjer, bemærkes, at dette ikke er korrekt. Omtalte biler var udlejningsbiler, som selskabet (datain-vest/Dataform /dolce Consultancy) havde langtidsudlejet til andre virksomheder. Der var tale om godsbefordringsbiler på gule plader på nær en ældre Ford Mondeo, som blev afmeldt i 2007. Der har således ikke været køretøjer til personbefordring indregistreret for A.
I forhold til den digitale postløsning fremgår det af bekendtgørelse af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at der gælder en obligatorisk tilslutning for fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, jf. § 3, stk. 1.
For fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som ikke har bopæl eller fast ophold i Danmark, er der mulighed for frivilligt at tilslutte sig postløsningen, hvis de er tildelt personnummer og er i besiddelse af en digital signatur, der giver adgang til postløsningen, jf. § 4, stk. 2.
A var ikke i besiddelse af en sådan digital signatur, der gav adgang til postløsningen (nøglekort). Et sådant nøglekort blev ikke fremsendt til A’s tjekkiske adresse, men skulle afhentes personligt i Danmark.
I den omhandlede periode har A ikke haft adgang til e-Boks, og han har derfor ikke haft kendskab til Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016.
Al anden kommunikation med danske offentlige myndigheder er foregået via almindelig post til A’s tjekkiske adresse, og A forventede derfor også, at Skatteankestyrelsen ville benytte almindelig post som fremsendelsesform og ikke digital post.
Det gøres gældende, at A’s anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af den 19. maj 2016 bør imødekommes under hensyntagen til, at A ikke har haft mulighed for at overholde den i afgørelsen oplyste stævningsfrist på tre måneder.
Det gøres videre gældende, at der foreligger nye oplysninger, som ikke tidligere er indgået ved behandlingen af sagen i Skatteankestyrelsen/ Landsskatteretten, jf. den som bilag 3 fremlagte ”Forligsaftale og betinget akkord” af den 23. april 2015 udarbejdet af kurator SM. Det gøres gældende, at Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 bør genoptages med henblik på, at disse nye oplysninger kan indgå i sagen. Det gøres gældende, at såfremt de nye oplysninger havde foreligget tidligere, ville det have betydet et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1."
Skatteministeriet har i påstandsdokument af 4. juni 2018 anført følgende:
"1. Sagens Tema
Sagen angår først og fremmest, om der er grundlag for at genoptage
Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1). Denne afgørelse angår, om A var skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007, og om han i givet fald er indkomstpligtig af henholdsvis kr. 2.350.000,- og kr. 2.400.000,-. Ved Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017 (bilag 2) fik A afslag på genoptagelse.
Under nærværende sag skal der således ikke tages stilling til det materielle indhold af afgørelsen af 19. maj 2016. I stedet angår sagen alene, om Landsskatteretten ved afgørelse af 7. april 2017 (bilag 2) med rette nægtede A genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse behandles nedenfor under pkt. 2.1 og 3.1.
A har imidlertid også gjort gældende, at der også er grundlag for at prøve Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 vedrørende skattepligt. Dette spørgsmål behandles nedenfor under pkt. 2.2 og 3.2.
2. Spørgsmålet om genoptagelse
2.1 Sagens faktiske omstændigheder
Ved stævningen har A indbragt Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017 (bilag 2), som angår genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1) vedrørende indkomståret 2007.
Ved afgørelsen af 19. maj 2016 (bilag 1) blev A’s indkomst i 2007 forhøjet med kr. 4.700.000,-, som følge af, at han fra G2 havde modtaget henholdsvis kr. 2.350.000,- og kr. 2.400.000,-, jf. afgørelsen, side 11-13.
Sagen angår, om der er grundlag for at genoptage denne afgørelse. Dette spørgsmål afhænger blandt andet af, om der er forelagt Landsskatteretten nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald, hvis de havde foreligget tidligere.
I denne sag har A oplyst, at de nye oplysninger er en forligsaftale og en betinget akkord indgået mellem A og G4 under konkurs m.fl. (bilag 3), jf. stævningen, side 3.
Det bemærkes, at forligsaftalen er dateret den 23. april 2015, og dermed ligger før i tid i forhold til både Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1) og afgørelse af 7. april 2017 (bilag 2). Det til trods, er forligsaftalen først sendt til Landsskatteretten den 24. april 2017 (bilag D), og dermed efter Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017 (bilag 2).
A har ikke redegjort nærmere for, hvori de nye oplysninger i forligsaftalen og den betingede akkord (bilag 3) måtte bestå, og hvorledes de i givet fald måtte være relevante for spørgsmålet om genoptagelse.
Skatteministeriet opfordrede (B) i svarskriftet A til at redegøre for, hvori de nye oplysninger bestod. Denne opfordring har A ikke besvaret.
Det fremgår af forligsaftalen og den betingede akkord mellem A og G4 under konkurs m.fl. (bilag 3), at den er foranlediget af Københavns Byrets dom af 10. juli 2014 i sag nr. BS 19C-8186/2010, G4 under konkurs m.fl. mod A m.fl.
A har tidligere som begrundelse for genoptagelse oplyst, at Københavns Byrets dom af 10. juli 2014 i sag nr. BS 19C-8186/2010, G4 under konkurs m.fl. mod A m.fl., udgjorde en ny oplysning. Af A’s genoptagelsesanmodning af 19. december 2016 (bilag A) fremgår således følgende:
”Det skal yderligere oplyses at Skattestyrelsen ikke behørigt har medtaget den afsagte doms vurdering og resultat i sin behandling og jeg skal yderligere på grund af den grund bede Landsskatteretten genoptage sagen og medtage den afsagte dom i sin vurdering.”
Med genoptagelsesanmodningen fremsendte A ovennævnte dom, som fremlægges i uddrag (bilag F). Der er enighed om, at dommen først er tilgået skattemyndighederne med genoptagelsesanmodningen af 19. december 2016.
Dommen i sag nr. BS 19C-8186/2010 er afsagt i en erstatningssag anlagt af G4 under konkurs mod A m.fl.
Ved dommen blev A dømt til at tilbagebetale kr. 5.265.500,- og kr. 925.000,- til G4 under konkurs, jf. dommen, side 178 nederst (bilag F).
Ifølge dommen vedrører beløbet på kr. 5.265.000,- en række fakturaer, som angik varer til et varelager i forbindelse med, at aktiviteten i G4 blev solgt til G6, jf. dommen, side 172 (bilag F), mens beløbet på kr. 925.000,- angik et lån fra G13, jf. dommen side 176 (bilag F).
Ingen af disse to beløb, som A blev dømt at betale i henhold til dommen, og som har ført til forligsaftalen og den betingede akkord (bilag 3), angår imidlertid de to beløb på henholdsvis kr. 2.400.000,- og kr. 2.350.000,- fra G2, som har dannet grundlag for den skattemæssige forhøjelse af hans indkomst i 2007, jf. Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1).
2.2 Spørgsmålet om skattepligt
A meldte den 13. oktober 2006 flytning til Y8-land (bilag G). Før den anmeldte fraflytning havde han siden 1992 boet på adressen Y1-adresse sammen med sin hustru NP.
NP har siden 1998 ejet Y1-adr, hvilken ejendom hun fortsat ejer, jf. udprint fra OIS vedrørende ejendommen (bilag H). Y1-adr er et parcelhus med et samlet boligareal på 128 m2, jf. BBR meddelelsen vedrørende ejendommen (bilag I).
I indkomståret 2007 har A selvangivet som fuldt skattepligtig til Danmark (bilag J). Han har endvidere oplyst, at han var sambeskattet med sin hustru, jf. Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1). I processkrift I har A oplyst, at han ikke var fuldt skattepligtigt til Danmark i indkomståret 2007. Det ændrer dog ikke på, at han i dette indkomstår faktisk selvangav som fuldt skattepligtigt til Danmark.
Det bemærkes, at A også i indkomståret 2008 og 2009 selvangav som fuldt skattepligtig til Danmark (bilag K og L).
Det bemærkes endvidere, at A i indkomståret 2007 ejede og sad i bestyrelsen i en lang række danske selskaber, ligesom han også i indkomståret 2007 startede nye danske selskaber op, jf. udprint fra CVR (bilag M).
I indkomståret 2007 har A endvidere drevet den personlige virksomhed G12 (tidligere G1) fra den danske adresse, Y1-adr, jf. udprint fra CVR vedrørende G12 (bilag N).
Endvidere bemærkes, at A i indkomståret 2007 både personligt og som hovedaktionær i sine selskaber havde rådighed over flere køretøjer, jf. hans R75 for 2007 (bilag J).
For så vidt angår A’s ophold i Y8-land har han ved replikken fremlagt en opholds-og arbejdstilladelse fra Y8-land (bilag 6). Denne opholds- og arbejdstilladelse er imidlertid ikke oversat. Samtidig ser det ud til, at den angår indkomståret 2009.
I duplikken opfordrede (D) Skatteministeriet A til at oversætte bilaget. Det har han imidlertid ikke gjort.
3. Anbringender vedrørende genoptagelse (A subsidiære påstand)
Ifølge skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, kan Landsskatteretten genoptage en sag, når der forelægges Landsskatteretten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, skal de nye oplysninger forelægges Landsskatteretten inden for fristerne i bestemmelsen, således at de nye oplysninger skal være forelagt Landsskatteretten inden udløbet af enten fristen for ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 2, og 27, eller fristen i skatteforvaltningslovens § 48.
Det gøres i første række gældende, at A’s genoptagelsesanmodning er fremsat for sent, og at betingelserne for genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1) allerede af denne grund ikke er opfyldt.
Først ved klageskrivelsen af 19. december 2016 (bilag A) og ved e-mail af 24. april 2017 (bilag C) fremkom A med de oplysninger, nemlig Københavns byrets dom af 10. juli 2014 samt forligsaftale og betinget akkord af 23. april 2015, som ifølge ham kunne begrunde en genoptagelse.
På disse tidspunkter var fristen for ordinær genoptagelse af indkomståret 2007 i skatteforvaltningsloven § 26 udløbet, ligesom fristen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningsforvaltningens § 27, stk. 2, også var udløbet, da A siden 2014 og 2015 havde haft kendskab til oplysningerne. Som anført nedenfor under pkt. 4 er fristen i skatteforvaltningslovens § 48 ligeledes udløbet.
Allerede af denne grund er der ikke adgang til genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, og 2.
Det gøres i anden række gældende, at selv hvis der bortses fra den tidsmæssige begrænsning i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 2, er betingelserne for genoptagelse efter stk. 1, heller ikke er opfyldt.
Således er A ikke fremkommet med nye oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.
A har til støtte for genoptagelsesanmodningen, som nævnt, henvist til forligsaftale og betinget akkord den 23. april 2015 (bilag 3), som udspringer af Københavns Byrets dom af 10. juli 2014 (bilag F).
Der er dog ikke tale om oplysninger, som kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen. Ved dommen blev A pådømt at betale dels kr. 5.265.000,-, som vedrørte udstedte fakturaer i forbindelse med salg af aktiviteten i G4 til G6, og dels kr. 925.000,-, som vedrørte et lån fra G13.
Ingen af disse to beløb relaterer sig dog til beløbene på kr. 2.350.000,- og kr. 2.400.000,-, som A modtog fra G2, og som danner grundlag for den skattemæssige forhøjelse af hans indkomst i 2007.
Det bemærkes endvidere, at A først i 2014 blev dømt til at betale henholdsvis kr. 5.265.000,- og kr. 925.000,-, og at han efterfølgende indgik forligsaftale og betinget akkord i 2015. Dette tidsmæssige aspekt i sagen hindrer dermed under alle omstændigheder en genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007. Et eventuelt fradrag for driftsomkostninger skal således henføres til de relevante indkomstår, som en eventuel driftsomkostning måtte angå.
Af disse ovennævnte grunde kan der alene ske genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3. Det er ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder.
4. Anbringender skattepligt (A’s principale påstand)
4.1 Skatteministeriets påstand om afvisning
Til støtte for Skatteministeriets påstand om afvisning over for A’s principale påstand bemærkes følgende:
I denne sag har A rettidigt indbragt Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017 (bilag 2) for domstolene. Denne afgørelse angår udelukkende spørgsmålet, om der måtte være grundlag for at genoptage Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1). Derfor er det kun spørgsmålet om genoptagelse, som kan gøres til genstand for prøvelse under retssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1.
Imidlertid angår A’s principale påstand spørgsmålet om, hvorvidt han var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007, jf. stævningen, side 2, og dermed forhold, som var omfattet af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1), og som A ikke har indbragt rettidigt.
A’s principale påstand indebærer dermed, at retten skal tage stilling til skattemyndighedernes forhøjelse af A’s indkomst i 2007, selvom dette spørgsmål kun er behandlet i Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1).
Da fristen for indbringelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1) udløb 3 måneder efter afgørelsen blev truffet, nemlig den 19. august 2016, er der ikke adgang til at få prøvet spørgsmålet om skattepligt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, jf. stk. 1.
Der er ikke, som anført af A i stævningen, side 2, midten, grundlag for, at fristen for indbringelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1) forlænges med den konsekvens, at også denne tidligere afgørelse nu anses for rettidig indbragt, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.
Til støtte for dette synspunkt har A gjort gældende, at han ikke modtog afgørelsen i sin e-Boks, og at han derfor først i december 2016 blev opmærksom på, at der var afsagt afgørelse, jf. stævningen, side 2, midten.
A har imidlertid tidligere oplyst, at han ikke havde set afgørelsen i sin e-Boks, da han under sit ophold i udlandet ikke altid har været på internettet, jf. genoptagelsesanmodningen af 19. december 2016, side 1, midten (bilag A).
Det må umiddelbart forstås sådan, at han modtog afgørelsen i sin e-Boks, da den blev sendt til ham den 19. maj 2016. Det stemmer også overens med Landsskatterettens log vedrørende afsendelse af afgørelsen (bilag B), hvoraf fremgår, at afgørelsen blev sendt via digital post, og at afsendelsen af afgørelsen var afsluttet den 19. maj 2016, kl. 14.32.
A har ikke heroverfor fremlagt oplysninger, som dokumenterer, at han ikke skulle være tilsluttet e-Boks, som han blandt andet har gjort gældende i processkrift I. Det bemærkes, at det pr. 1. november 2014 blev obligatorisk for alle borgere at tilmelde sig e-Boks. På dette tidspunkt var A ubestridt bosiddende i Danmark. A har ikke fremlagt nogen oplysninger, som viser, at han har været fritaget for at være tilmeldt e-Boks.
Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er A, som har kunne indhente oplysninger til belysning at dette spørgsmål.
Skatteministeriet har således ikke adgang til oplysninger om, hvornår A blev tilsluttet e-Boks. E-Boks A/S er således et privat selskab, som er ejet af Nets Denmark A/S og PostDanmark A/S.
Det bemærkes dog, at når offentlige myndigheder sender afgørelser til e-Boks, sker det via et fælles IT-system. I dette IT-system indtaster myndigheden CPR-nummeret på borgeren. Såfremt borgeren er tilsluttet e-Boks, lyser systemet grønt, og afgørelsen kan sendes afsted som digital post til e-Boks. Såfremt borgeren ikke er tilsluttet e-Boks, lyser systemet rødt, og afgørelsen vil herefter blive sendt med almindelig post. Det er således ikke teknisk muligt at sende en afgørelse til e-Boks, hvis borgeren ikke er tilsluttet e-Boks.
Som det fremgår af forsendelseslogen (bilag B), blev afgørelsen sendt som digital post, idet A var tilsluttet e-Boks på tidspunktet for afsendelsen af afgørelsen.
På den baggrund gør Skatteministeriet gældende, at afgørelsen blev truffet og sendt til A’s e-Boks den 19. maj 2016, og at den også fra dette tidspunkt må anses for at være kommet frem, jf. § 10, i lov om Digital Post.
Det er i den forbindelse uden betydning, om A – grundet sine oplyste ophold i udlandet har været omfattet af den obligatoriske eller den frivillige tilmelding til e-Boks. Det afgørende i sagen er udelukkende, at A har været tilmeldt e-Boks.
Ifølge § 4, stk. 2, i lov om Digital Post, kan personer, som ikke er omfattet af den obligatoriske tilmelding for herboende danskere, således tilmelde sig e-Boks frivilligt med den retsvirkning, at en afgørelse på samme måde som ved obligatorisk tilmelding anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig i e-Boks.
Det bemærkes endvidere, at Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1) ikke kun blev sendt til A’s e-Boks. Da A var repræsenteret af rådgiveren, PL, blev afgørelsen også sendt i kopi til ham, jf. fremsendelsesskrivelse af 19. maj 2016 (bilag C).
Såfremt A oplysninger om, at han ikke har modtaget afgørelsen i sin e-Boks lægges til grund, har det under alle omstændigheder formodningen for sig, at han af sin rådgiver er blevet oplyst om afgørelsens indhold.
A har endvidere gjort gældende, at han i december 2016 ikke er blevet tilstrækkeligt klagevejledt, og at fristen for indbringelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1) også som følge heraf ikke er sprunget.
Heller ikke denne indsigelse kan dog føre til, at der nu er adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016 (bilag 1).
A modtog klagevejledningen sammen med afgørelsen i sin e-Boks den 19. maj 2016, jf. fremsendelsesbrevet af 19. maj 2016 (bilag C). Han blev derfor allerede på dette tidspunkt tilstrækkeligt klagevejledt.
Da han efterfølgende i december 2016 tog telefonisk kontakt til Landsskatteretten, var 3 måneders fristen for indbringelse allerede udløbet, og Landsskatteretten rådgav derfor korrekt, da myndighederne i denne situation gjorde A opmærksom på muligheden for genoptagelse.
4.2 Skatteministeriets påstand om frifindelse
Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse over for A’s principale påstand om skattepligt gøres det gældende, at han var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007.
Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, som har bopæl i Danmark, fuldt skattepligtige til Danmark.
I de tilfælde, hvor en skattepligtig person melder flytning fra Danmark, anses den skattemæssige bopæl her i landet for bevaret, såfremt den pågældende bevarer rådigheden over en helårsbolig, jf. f.eks. UfR 1992.687 H, UfR 2001.1459 H og UfR 2001.1854 H.
I denne sag er det ubestridt, at A frem til den 13. oktober 2006 havde rådighed over en bopæl i Danmark, og at han også var fuldt skattepligtig her til landet.
Det følger af fast højesteretspraksis, at A i denne situation har bevisbyrden for, at han ved den meldte fraflytning opgav sin bopæl i Danmark, jf. f.eks. UfR 2001.1459 H og UfR 2001.1854 H.
Skatteministeriet gør gældende, at han ikke har løftet denne bevisbyrde.
Således boede A ubestridt på adressen Y1-adr frem til 13. oktober 2006, indtil han meldte flytning til Y8-land (bilag G). I Danmark boede han sammen med sin hustru, som efter A’s anmeldte fraflytning forblev boede på ejendommen.
Allerede af denne grund har A ikke godtgjort, at han opgav rådigheden over denne bolig i indkomståret 2006, og at han som følge heraf ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007.
I den forbindelse bemærkes endvidere, at A også i indkomståret 2007 har anset sig selv om fuldt skattepligtig til Danmark, idet han selvangav som sådan (bilag J).
Hertil kommer, at A havde en meget omfattende erhvervsmæssig tilknytning til Danmark (bilag M), ligesom han også i kraft af sit ægteskab med NP havde en stærk personlig tilknytning til Danmark. Som følge heraf må A også anses for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2007.
Det bemærkes i den forbindelse, at A heller ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at han den 13. oktober 2006 faktisk flyttede til Y8-land. Således er der hverken fremlagt dokumentation for flytning af bohave, etablering af boligmulighed i Y8-land eller i øvrigt for et ophold i Y8-land."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ifølge bopælsattest af 21. januar 2016 fra Y7’s Kommune udrejste A den 13. oktober 2006 af Danmark, og hans sidst kendte adresse i udlandet er i Y8-land.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Landsskatterettens kendelse af 19. maj 2016 blev sendt til A’s e-Boks som Digital Post og tillige til hans rådgiver, R2, den 19. maj 2016 kl. 14.32.
A har i påstandsdokumentet anført, at han ikke havde adgang til e-Boks fra Y8-land, hvor han har været bosiddende siden 2006. I retten har han forklaret, at han hverken har tilmeldt sig eller frameldt sig e-Boks, og at han ikke har e-Boks i dag og ikke har anvendt e-Boks.
A har i brev af 19. december 2016 til Skatteankestyrelsen anført blandt andet, at han ”ikke i konstant i udlandet [har] været kontakt med internet, specielt ved ophold i Kaukasus hvorfor E boks ikke altid kan benyttes af undertegnede. ”
E-Boks er et privat firma, og modparten kan ikke indhente oplysninger om, hvorvidt en person har en e-Boks, eller hvorvidt en person, der er registreret i CPR som udrejst af Danmark, er blevet fritaget fra tilslutning til Digital Post, jf. bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. § 3, nr. 4.
Henset til de ovenfor anførte omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at han ikke har modtaget afgørelsen i sin e-Boks med digital post den 19. maj 2016, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Afgørelsen må derfor anses for at være kommet frem til ham den 19. maj 2016.
Da klagen over Landsskatterettens afgørelse således er indbragt for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, jf. stk. 1, kan der ikke ske en materiel prøvelse af spørgsmålet om skattepligt, hvorfor Skatteministeriets påstand om afvisning af A’s principale påstand tages til følge.
Dernæst er det spørgsmålet, om der skal ske genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2016.
Genoptagelsesanmodningen støttes på, at der er nye oplysninger i sagen, som ikke tidligere er indgået i behandlingen af sagen ved Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten. De nye oplysninger er ifølge A’s påstandsdokument ”Forligsaftale og betinget akkord” indgået mellem ham og tre konkursboer den 23. april 2015 efter, at han ved Københavns Byrets dom af 10. juli 2014 blev dømt til at betale i alt 11.090.500 kr. solidarisk med flere andre til G4 under konkurs.
Oplysningerne om byrettens dom og forligsaftalen blev fremsendt til Landsskatteretten henholdsvis den 19. december 2016 og den 24. april 2017.
A havde på det tidspunkt haft kendskab til byrettens dom siden juli 2014 og til forliget siden april 2015. Da genoptagelsesanmodningen vedrører skatteåret 2007, var den ordinære frist for genoptagelse udløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 26.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, og 2, jf. § 27, stk. 2, er der grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, hvis betingelserne i § 35 g, stk. 1, er opfyldt, og hvis anmodningen om genoptagelsen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Denne frist er ikke overholdt. Byretsdommen og forligsaftalen kunne være inddraget under Landsskatterettens behandling af sagen.
Der er herefter allerede af den grund ikke grundlag for at genoptage sagen, hvorfor Skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge.
Henset til sagens udfald, forløb og skattemæssige værdi skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 112.500 kr. Retten har tillige lagt vægt på, at hovedforhandlingen varede ca. en halv dag.
T h i k e n d e s f o r r e t:
A’s principale påstand afvises.
Skatteministeriet frifindes i øvrigt.
A skal endvidere betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 112.500 kr.
De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.