Parter
A
(Advokat Christian Falk Hansen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv.fm. Rebecca Vikjær Sandholt)
Afsagt af byretsdommer
Mette Søgaard Vammen
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 27. februar 2009, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at hans kapitalindkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 440.000 kr., svarende til den af SKAT opgjorte skattepligtige avance ved salget af ejendommen ...1.
Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2004 hjemvises til fornyet talmæssig behandling hos SKAT.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Ved kendelse af 2. december 2008 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse fra Skatteankenævnet om, at sagsøgerens fortjeneste ved salg af ejendommen beliggende ...1 ikke er skattefri efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Kendelsen har følgende indhold:
"...
Klagen vedrører, hvorvidt klagerens fortjeneste ved afståelsen af en ejendom er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Endvidere vedrører klagen ligeledes fortjenestens opgørelse.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2004
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har ikke anset klagerens fortjeneste som opgjort af SKAT for omfattet ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, 440.000 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har udtalt sig om sagen ved et møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Klageren har anmodet om afholdelse af retsmøde. Landsskatteretten har ikke imødekommet klagerens anmodning, idet denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 2.
Sagens oplysninger
Efter det oplyste erhvervede klageren d. 13. juni 2003 ejendommen ...1, der på overtagelsestidspunkt var en byggegrund, og påbegyndte herefter opførelsen af et parcelhus med tilhørende garage. Af den fremlagte udskrift fra bygnings- og boligregistret af 16. februar 2004 fremgår, at der i 2004 er opført en bygning med et samlet boligareal på 141 m2 med 2 badeværelse og 2 toiletter samt køkken. Ifølge salgs- og vurderingsoplysningerne er ejendommen i vurderingsåret 2004 vurderet som en beboelsesejendom med én lejlighed.
Efter det oplyste flyttede klageren ind i huset på ejendommen ...1 ultimo november/primo december, inden huset var færdigopført i fuldt omfang. Endvidere medtog klageren efter det oplyste ikke indbo i væsentligt omfang ved indflytningen.
Der fremlagt et underskrevet betinget skøde af 5. april 2004, hvoraf fremgår, at klageren afstod ejendommen til overtagelse 1. maj 2004. Efter det oplyste afstod klageren ejendommen af hensyn til sin søn, der ikke ønskede at bosætte sig i området.
Der er endvidere oplyst, at der er blevet opgjort et skønnet forbrug af el på ejendommen ...1 på 1360 kWh vedrørende perioden 16. juli 2003 til 29. februar 2004.
Af Det Centrale Person Register fremgår, at klageren bl.a. har været tilmeldt følgende adresser
Adresse
Periode
...2
30.09.2007 -
...3
13.04.2007 - 30.09.2007
...2
10.05.2004 - 13.04.2007
...1
13.01.2004 - 10.05.2004
...2
10.09.2003 - 13.01.2004
...4
24.05.2002 - 10.09.2003
Der er oplyst, at ...4 i 2003 tilhørte klagerens daværende kæreste, og ejendommen ...2 tilhører klagerens forældre. Ejendommen ...3 er en sommerhusejendom, som klageren efter det oplyste erhvervede 15. juni 2006.
Der er fremlagt en opgørelse af byggeomkostninger vedrørende ejendommen ...1 udarbejdet af en registreret revisor, hvoraf fremgår, at udgifterne til opførelsen af huset er opgjort til 1.308.149 kr. Følgende fremgår endvidere i tilknytning til opgørelsen:
"Ovenstående opgørelse af opførelsesudgifter vedr. ejendommen, ...1 er alene opgjort på grundlag af foreviste bankudtog for byggekredit og privat bankkonto, idet bilagene vedr. byggeriet ikke er blevet gemt, så jeg må derfor tage forbehold for mangler i opgørelsen.
Opgørelsen har ikke været underkastet revision"
Det er oplyst, at SKAT i mangel af dokumentation for byggeudgifterne har opgjort anskaffelsessummen på baggrund af en byggelånskontrakt, hvoraf fremgår, at klageren har optaget et byggelån på 1.150.000 kr.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke anset klagerens fortjeneste ved afståelsen af ejendommen ...1 for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og har lagt SKATs opgørelse af fortjenesten til grund for afgørelse.
SKAT har opgjort fortjenesten på følgende måde
Afståelsessum Kontant salgssum
1.700.000 kr.
Skønnede salgsomkostninger, jf. skatteforvaltningens opgørelse
-50.000 kr.
Afståelsessum i alt
1.650.000 kr.
Anskaffelsessum
Pris for køb af grund + skønnet byggeomkost.
1.150.000 kr.
Skønnede købsomkostninger jf. skatteforvaltningens opgørelse
50.000 kr.
Tillæg EBL § 5, 1 år
10.000 kr.
Anskaffelsessum i alt
1.210.000 kr.
Fortjeneste
440.000 kr.
Skatteankenævnet har efter en samlet vurdering af sagen ikke anset det for godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen har været tiltænkt som varig bolig for klageren, herunder at klageren reelt har været indflyttet i og beboet ejendommen.
Skatteankenævnet har især lagt vægt på, at klageren, efter ejendommen var solgt, flyttede tilbage til klagerens oprindelige bopæl ...2. I praksis er der her en formodning for, at der ikke er tale om skifte af bolig, men højst et midlertidigt ophold.
Endvidere har skatteankenævnet henset til, at klageren ikke har fremlagt egentlig dokumentation for, at han har beboet ejendommen ud over tilmeldingen til folkeregisteret. Tilmeldingen til folkeregisteret på adressen ...1 har skabt en formodning for - men opfylder ikke i sig selv kravene til bevis for reel beboelse af ejendommen.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens kapitalindkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 440.000 kr. svarende til den af SKAT opgjorte skattepligtige fortjeneste ved afståelsen af ejendommen ...1. Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at fortjenesten opgøres til 281.851 kr.
Til støtte for den principale påstand har repræsentanten overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte fortjenesten ved afståelsen af ejendommen, idet fortjenesten er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Repræsentanten har gjort gældende, at ejendommen skal anses for at have tjent til bolig for klageren i ejendomsavancebeskatningslovens § 8's forstand, idet ejendommen var tiltænkt klagerens varige bolig på det tidspunkt, han flyttede ind, og idet klageren reelt beboede ejendommen i perioden fra november 2003 frem til salget i foråret 2004, og idet klageren ikke flyttede tilbage til sin oprindelige bopæl, men derimod tilbage til sine forældre på adressen ...2.
Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at længden på den periode, hvor klageren har beboet ejendommen, ikke kan tillægges vægt til skade for klageren, idet det fremgår direkte af forarbejderne til bestemmelsen, at en beboelsesperiode på alene et par dage vil kunne opfylde beboelseskravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.
Endvidere har repræsentanten gjort gældende, at ejendommen ...2 ikke kan betegnes som klagerens oprindelige bopæl, idet det er klagerens forældres ejendom. Klagerens ophold hos sine forældre efter bruddet med sin daværende kæreste var alene af midlertidig karakter, indtil huset på ejendommen ...1 var bygget færdigt. Klageren flyttede ind i huset, så snart det blot var nogenlunde beboeligt, hvilket var efter ca. to måneders ophold hos forældrene. Efter afståelsen af ejendommen ...1, der gik hurtigere end forventet, flyttede klageren ligeledes kun midlertidigt tilbage til sine forældre. der er således ikke grundlag for at sammenligne nærværende sag med sagen refereret i SKM2006.380.ØLR, idet ejendommen ...1 var tiltænkt som varig bolig for klageren, der ikke samtidig havde en anden bolig, som han kunne flytte tilbage til efter afståelsen i modsætning til sagen i SKM2006.380.ØLR.
Repræsentanten har yderligere anført, at det alene var på grund af klagerens søns ønske om at forblive i ...2-området, at ejendommen ...1 blev sat til salg. Klageren måtte herefter nødtvunget flytte tilbage til sine forældre, indtil han fandt en bolig i området. Da klageren flyttede ind i ejendommen, var det hans hensigt, at huset skulle danne ramme om hans samvær med børnene, hvilket også blev tilfældet i slutningen af 2003 og starten af 2004. Først på det tidspunkt, hvor der skulle træffes endelig beslutning om, hvor klagerens søn skulle bo i fremtiden, gav han udtryk for, at han gerne ville blive i nærheden af sine venner i ...2, hvilket var en medvirkende årsag til, at klageren valgte at sætte ejendommen ...1 til salg og i stedet søge efter en bolig i ...2.
Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten gjort gældende, at fortjenesten skal opgøres på følgende måde
Afståelsessum
Kontant salgssum
1.700.000 kr.
Skønnede salgsomkostninger, jf, skatteforvaltningens opgørelse
-50.000 kr.
Afståelsessum i alt
1.650.000 kr.
Anskaffelsessum
Pris for køb af grund + skønnet byggeomkost.
1.308.149 kr.
Skønnede købsomkostninger jf. skatteforvaltningens opgørelse
50.000 kr.
Tillæg EBL § 5, 1 år
10.000 kr.
Anskaffelsessum i alt
1.368.149 kr.
Fortjeneste
281.851 kr,
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 skal fortjeneste ved afståelse af en- eller tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Ifølge bestemmelsens forarbejder beror det på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om reel beboelse.
Forud for klagerens tilmelding til Det Centrale Person Register på adressen ...1 i perioden fra 13. januar 2004 til 10. maj 2004, var klageren tilmeldt adressen ...2, der efter det oplyste er klagerens forældres adresse. Efter klageren ved betinget skøde af 5. april 2004 havde afstået ejendommen ...1 til overtagelse 1. maj 2004, hvorpå klageren i efteråret 2003 havde opført et parcelhus, der stod færdigt i begyndelsen af 2004, blev klageren atter tilmeldt adressen ...2 i Det Centrale Person Register.
Uanset det oplyste om klagerens bevæggrunde for erhvervelsen og afståelsen af ejendommen ...1 og uanset det oplyste om ejendommens forbrug af el, kan det ikke imod oplysningerne om klagerens skiftende tilmeldinger i Det Centrale Person Register sammenholdt med tidspunktet for ejendommens afståelse anses for godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for klageren i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Idet den fremlagte opgørelse over byggeomkostninger ikke i sig selv kan anses for tilstrækkelig dokumentation for ejendommen og husets samlede anskaffelsessum, og idet opgørelsen ikke i øvrigt giver anledning til at tilsidesætte SKATs skøn over den samlede anskaffelsessum, stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse.
..."
Det er oplyst, at sagsøgeren i perioden frem til den 16. december 2003 lejede en garage til midlertidig opbevaring og at han den 27. december 2003 købte en sofa og et sofabord, som han fik leveret til adressen ...1.
Det er ligeledes oplyst, at sagsøgeren havde forbrug af vand, varme, el og renovation på ejendommen ...1 i perioden fra december 2003 til sit salg af ejendommen den 1. maj 2004.
Forklaringer
Sagsøgeren, A, har forklaret, at han er uddannet rørsmed og har boet hos sine forældre i forskellige perioder. Han flyttede den 1. oktober 1989 ind i sit daværende hus på ...5. Det hus boede han i sammen med sin ekskone. De solgte huset for at sejle jorden rundt i et år. Før de tog af sted, flyttede de ind hos hans daværende svigerforældre i ...2 men havde postadresse hos hans forældre på ...2. Det var i 1997-1998, de sejlede jorden rundt. Han har i flere perioder haft postadresse hos sine forældre uden reelt at bo der. Han havde således også postadresse hos forældrene i en periode efter 1982, men boede i virkeligheden i ...6. Efter jordomsejlingen købte han sammen med sin ekskone hus på ...7, hvor de flyttede ind sommeren 2001. De flyttede fra hinanden den 24. maj 2002, og han flyttede ind hos en ny kæreste i ...4. Det var et lille byhus de boede i, og han ville gerne bygge et nyt hus sammen med sin nye kæreste. Derfor købte de sammen en byggegrund i ...1, hvor de ville bygge et hus sammen. Valget faldt på ...1, fordi det var det område, der lå tættest på ..., og hvor det var muligt at finde en grund til en rimelig pris. Han havde planer om delvist at bygge huset selv. De gik fra hinanden i slutningen af 2003, og han flyttede sin adresse ud til forældrene på ...2. Huset på adressen ...1 var i september af 2003 stort set færdigt, og han opholdt sig næsten hele tiden i huset. Han overnattede også. Det gjorde han særligt fra 1. december 2003, hvor han reelt flyttede ind i huset i ...1. Han flyttede ind med indbo, møbler, tv, service og det han i øvrigt havde. Han lejede en garage, hvor han havde sine ting opmagasineret, og den tømte han i december 2003. Han havde haft indbo opmagasineret der i længere tid. Det er rigtigt, at han den 27. december 2003 købte et møblement bestående af sofa og sofabord, som han fik leveret. Han havde planer om at bo i huset permanent, da han flyttede ind. Han havde børn fra sit tidligere forhold, og de besøgte ham i weekenderne. Det gjorde de fra 1. december 2003. Efter han flyttede ind i huset i ...1, har han kun overnattet hos sine forældre juleaften 2003. Ellers har han udelukkende boet i det nye hus. Han solgte huset i maj 2004. Baggrunden var, at hans søn gerne ville bo hos ham, men ikke ønskede at bo i ...1. Det blev han nødt til at tage hensyn til. Han ville gerne have sin søn hos sig, og derfor handlede han hurtigt og solgte huset i ...1. Huset var nyt og lækkert og blev derfor solgt hurtigt uden de store problemer. Han arbejdede ikke i den periode. Huset blev solgt uden at der medvirkede ejendomsmægler. Han satte blot et skilt i jorden, hvorpå der stod en pris, og huset blev solgt på 4 dage. Han var tilfreds med den pris, han fik for huset. Han kom derfra uden gæld. Den 10. maj 2004 flyttede han sin adresse tilbage til forældrenes adresse på ...2. Det var hans plan at finde et hus i ...2 eller ...3, hvor han kunne bo sammen med sin søn. Han flyttede ind hos sine forældre, mens han ledte efter et nyt hus. Han overtog et sommerhus på ...3 i juni 2004. Her han boet siden. De adresseskift, der fremgår af det Centrale Personregister viser billedet af, hvor hans postadresser har været. Han har reelt ikke boet hos sine forældre siden han var ganske ung. De korte perioder hvor han har boet der har været af meget begrænset varighed. Vedrørende udgifterne til opførelsen af ejendommen forklarede han, at alle udgifter er trukket på den byggekredit han havde i F1 Bank. Han har fået en revisor til at lave en opgørelse over de omkostninger, der er medgået til byggeriet. Han var ikke jobsøgende, mens han byggede huset men brugte al sin tid på det. Da han boede i huset i ...1, havde han i starten et midlertidigt køkken installeret. Der var vand og køleskab. Der blev installeret nyt køkken i januar 2004, og det sidste badeværelse blev færdigt lige omkring juletid 2003. Huset stod fuldstændigt færdigt den 1. februar 2004. Varmeforsyningen gik i gang fra 15. december 2003, men der var indlagt fjernvarme før dette tidspunkt. Det var blot den officielle tilslutning, der skete den 15. december 2003. Huset var reelt opvarmet før. Han flyttede officielt sin adresse fra forældrenes adresse på ...2 til ...1 den 13. januar 2004.
BB har som vidne forklaret, at hendes søn A overnattede hos dem nogle gange i perioden fra den 10. september 2003 til slutningen af 2003, hvor han byggede sit hus færdigt i ...1. Det var ment som en postadresse, han havde hos dem. Han har som voksen haft adresse hos dem i forskellige perioder, hvor han er flyttet fra sted til sted, men han har kun boet meget kortvarigt hos dem i de perioder. Han boede på adressen ...1 i hele perioden fra 13. januar 2004 til 10. maj 2004. Han flyttede også derud omkring 1. december 2003, hvor huset stod så færdigt, at man kunne bo i det. Hun har besøgt ham masser af gange i huset i ...1. Børnene besøgte ham også i huset i ...1 i weekenderne. As søn CA ønskede at bo blive i ...2, hvor han havde fået gode venner og gik i skole. Derfor måtte A lave om på sine planer, da CA gerne ville bo hos ham. Det var derfor, A solgte huset i ...1 og kiggede efter et hus i ...2 eller ...3. Det endte med, at han købte et sommerhus i ...3.
VK har som vidne forklaret, at han har haft forretningen G1 i 12 år. A var en af kunderne og købte den 27. december 2003 nogle brugte møbler hos ham. Der var tale om en sofa og et sofabord, som han selv leverede til A. Han leverede det på adressen ...1. Han er sikker på, at A boede i huset, da møblerne blev leveret. Han kan huske, at A lige var stået op og så ud, som om han havde sovet i huset den dag, møblerne blev leveret.
Parternes synspunkter
A har gjort gældende at ejendommen beliggende ...1, har tjent til bolig for ham i den periode, hvor han har ejet ejendommen, hvorfor han i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 ikke skal beskattes af den realiserede avance ved salg af ejendommen. Det er ubestridt, at A opfylder betingelserne for at afstå ejendommen ...1, skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, bortset fra betingelsen om, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren. Praksis har vist, at der ved bedømmelsen af, om en ejendom har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, lægges vægt på realiteter forud for formaliteter, således at der lægges vægt på objektive konstaterbare forhold ved vurderingen af, hvorvidt den enkelte skatteyder har foretaget en reel beboelse af ejendommen. Dette i overensstemmelse med skatteministerens udsagn i forbindelse med lovens vedtagelse. Der henvises til eksempelvis SKM2007.74.HR og SKM2006.380.ØLR. Praksis viser videre, at der ikke kan fastsættes en nærmere tidsmæssig grænse for, hvornår en ejendom kan siges at have tjent til bolig for boligens ejer eller dennes husstand. I praksis har man anset en periode på 23 dage som tilstrækkelig til at anse boligen som havende tjent til bolig for ejeren i ejendomsavance-beskatningslovens forstand, jf. SKM2003.285.LSR. Tilsvarende er anført af Skatterådet i nyere afgørelser. Til illustration heraf kan henvises til eksempler på, at beboelse af ejendommen i perioder på henholdsvis fem og ti måneder har medført, at en ejendom betragtes som havende tjent til bolig for boligens ejer i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1's forstand. Der henvises til SKM2008.40.SR og SKM2007.691.SR. Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne om, at ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, at skatteyderen fysisk har taget ophold på ejendommen, såfremt formålet med beboelsen alene har været at opnå skattefrihed ved et på indflytningstidspunktet planlagt hurtigt salg af ejendommen. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om en proforma-indflytning med henblik på at opnå en skattefrihed ved et hurtigt salg af ejendommen, ser man således bort fra skatteyderens oplysninger om, at ejendommen har tjent til bolig for skatteyderen eller dennes husstand. Dette i overensstemmelse med skatteministerens udsagn i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. I tilknytning hertil skal opmærksomheden henledes på byretsdommen offentliggjort i SKM2009.632.BR. I omtalte sag nåede byretten dog frem til, at den konkrete ejendom var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, uanset at den sælgende skatteyder kun beboede den omhandlede ejendom i en kort periode, samt uanset at skatteyderen efter salget af ejendommen flyttede tilbage til sin ægtefælle, som han var fraflyttet grundet påståede samlivsproblemer. Den senest offentliggjorte dom på området illustrerer dermed, at det ikke er korrekt, når sagsøgte anfører, at det nærmest automatisk medfører, at betingelserne for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt, når skatteyder efter salget af en konkret ejendom flytter tilbage til sin tidligere bopæl. En sådan automatik kan simpelthen ikke genfindes i praksis på området. Betingelsen om, at en konkret ejendom skal have tjent til bolig, indeholder i henhold til praksis reelt to betingelser. Den første betingelse er, at skatteyderen rent faktisk har taget fysisk ophold på ejendommen. Den anden betingelse er, at skatteyderen på det tidspunkt, hvor opholdet på ejendommen starter, skal have taget bolig på ejendommen med henblik på et mere varigt ophold på denne. Der må således ikke være tale om, at formålet med opholdet på ejendommen alene er at opnå skattefrihed ved et på indflytningstidspunktet planlagt hurtigt salg af ejendommen. I nærværende sag gøres det gældende, at A ikke skal beskattes af den realiserede avance ved salget af ejendommen beliggende ...1, idet han de facto har beboet den pågældende ejendom i perioden fra november 2003 og frem til salget af ejendommen i maj 2004. Det er dokumenteret, at A har haft et normalt el- og varmeforbrug på ejendommen i perioden, ligesom det er dokumenteret, at han har betalt for renovation i perioden. Det forhold, at A ikke har tegnet nogen indboforsikring, og at A ikke har betalt for licens, medfører selvsagt ikke, at ejendommen ikke har tjent til bolig for ham i den omhandlede periode. A havde indbo opmagasineret i en garage ved daværende G2, hvilket er dokumenteret ved et brev fra A til LT, der er indehaver af G2, dateret december 2003. I denne garage havde sagsøger alle større ting opmagasineret, og det var fra denne garage, han hentede alt det indbo, som han flyttede ind i ejendommen ...1, i forbindelse med, at han flyttede ind i ejendommen ultimo 2003. Yderligere fik A til adressen leveret en sofa samt et sofabord til en værdi af i alt kr. 4.900 inklusiv fragt. Det forholder sig ubestridt således, at A købte byggegrunden, hvorpå den i sagen omhandlede ejendom ...1, blev opført sammen med sin daværende kæreste, MS, på et tidspunkt, hvor parret boede i hendes lejlighed. Baggrunden herfor var, at parret gerne ville have et hus at bo i, hvor de kunne skabe nogle rammer for As børn samt parrets eventuelle kommende fællesbørn. Efter opstarten af dette byggeri gik forholdet imellem dem imidlertid i stykker, og A havde derfor ikke længere mulighed for at bo i MSs lejlighed. Da byggeriet af den i sagen omhandlede ejendom endnu ikke var færdiggjort på daværende tidspunkt, var A nødsaget til at finde et andet sted at bo. Derfor valgte han midlertidigt at flytte hjem til sine forældre i ...2, hvor han kunne låne sit gamle værelse på 8 m2. A benyttede alene dette værelse til overnatninger, idet al hans tid blev anvendt i forbindelse med at færdiggøre den i sagen omhandlede ejendom i ...1. Det er derfor noget misvisende, når sagsøgte i sine processkrifter omtaler As ophold hos sine forældre, som en "bolig", ligesom det er misvisende, når sagsøgte anfører, at A efter salget af ...1, flyttede tilbage til sin "hidtidige" bolig. Overnatningsmuligheden ved forældrene har således ikke udgjort nogen reel bolig for A og der er ikke er grundlag for at sammenligne de faktuelle forhold i nærværende sag med andre sager vedrørende ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvor forholdet er det, at man efter fraflytning af den ejendom, man ønsker at sælge skattefrit, flytter tilbage til sin hidtidige bolig. Dette er som anført på ingen måde tilfældet i nærværende sag, idet opholdene ved forældrene alene har haft meget kort varighed, samt alene har haft karakter af ren overnatningsfacilitet. Sagsøgte har videre gjort gældende, at det taler afgørende imod, at A reelt har beboet den i sagen omhandlede ejendom, at A påbegyndte salgsbestræbelserne i umiddelbar forlængelse af sin anmeldelse af flytning til ejendommen. Det var hensigten for A og dennes tidligere kæreste MS at de ville påbegyndte byggeriet af ejendommen ...1, og flytte permanent ind på ejendommen, når denne var færdigopført. Da forholdet gik i stykker, overtog A ejendommen, og han flyttede som anført ind i ejendommen primo december 2003. På det tidspunkt hvor A flyttede ind i ejendommen primo december 2003, var det hans klare hensigt, at denne ejendom skulle udgøre hans permanente bolig fremover. At dette ændrede sig i løbet af foråret/forsommeren 2004, da det blev klart, at As søn, CA, ønskede at bo permanent hos sin far og at sønnen var ked af, at skulle flytte permanent ud til helt nye omgivelser, men gerne ville forblive i samme skole og bevare kontakten til sine hidtidige venner, medfører ikke, at det på noget tidspunkt har været As intention, at den i sagen omhandlede ejendom ...1, skulle opføres med henblik på et hurtigt salg for at opnå en fortjeneste.
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand har A gjort gældende, såfremt retten måtte være af den opfattelse, at der skal ske beskatning af den realiserede avance ved salget af ejendommen ...1, da skal der ske en hjemvisning af sagen til SKAT med henblik på en nærmere gennemgang af den af SKAT foretagne avanceopgørelse, idet der ved denne opgørelse ikke er taget højde for samtlige de af sagsøger afholdte byggeomkostninger til opførelse af huset. As anskaffelsessum inklusive udgifter til byggegrund og byggeomkostninger er i alt kr. 1.308.149 - og ikke kun kr. 1.150.000, som hævdet af Skatteankenævnet. A har kun i begrænset omfang gemt kvitteringerne for de afholdte byggeomkostninger i forbindelse med opførelsen af den i sagen omhandlede ejendom.
Skatteministeriet har gjort gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at hans fortjeneste ved salg af ejendommen beliggende ...1, i indkomståret 2004 er skattefri i medfør af ej endomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at fortjeneste ved salg af en ejendom, som har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand, ikke er skattepligtig. Dette indebærer ifølge fast højesteretspraksis et krav om, at A fører bevis for, at han reelt har beboet ejendommen og ikke blot har opholdt sig der midlertidigt, jf. f.eks. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR. A har imidlertid ikke kunnet godtgøre, at hans ophold på ejendommen har haft karakter af reel beboelse og ikke blot været af midlertidig karakter. Anmeldelse af flytning i folkeregistret til ejendommen i ...1 udgør ikke tilstrækkeligt bevis for reel beboelse, jf. f.eks. SKM2007.74.HR. Efter retspraksis foretages bedømmelsen af, hvorvidt en skatteyder reelt har beboet en ejendom, ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder. Retspraksis lægger navnlig vægt på to momenter, der afgørende taler imod, at skatteyderen reelt har beboet en ejendom. Det ene moment er det forhold, at skatteyderen efter et kortere ophold på den pågældende ejendom flytter tilbage til sin hidtidige bopæl, jf. f.eks. SKM2005.404.HR og SKM2007.74.HR. Det andet moment er, når skatteyderen påbegynder salgsbestræbelser i umiddelbar forlængelse af sin anmeldelse af flytning til ejendommen, jf. f.eks. SKM2006.16.ØLR. Begge disse momenter er til stede i denne sag. For så vidt angår det første moment flyttede A sin adresse fra forældrenes adresse på ...2, til ejendommen i ...1, hvor han var tilmeldt i fire måneder, hvorefter han flyttede sin adresse tilbage igen til ...2. A har i lange og gentagne perioder af sit voksenliv været tilmeldt folkeregistret på sine forældres adresse. Det bestrides i tilknytning hertil, at A tog ophold på ejendommen i ...1 tidligere end 15. december 2003, hvor varme-. og vandforsyningen til ejendommen blev begyndt, og det bestrides som udokumenteret, at A flyttede sin bopæl til sommerhuset beliggende ...3, ved overtagelsen af sommerhuset den 15. juni 2004. Det er i forhold til vurderingen af, om A reelt har beboet ejendommen i ...1 ikke afgørende, om A havde til hensigt at bo fast hos sine forældre eller ej. As tilmelding af forældrenes adresse i perioderne både før og efter indkomståret 2004 viser, at han under sit ophold på ejendommen i ...1 reelt havde rådighed over en anden bolig i form af forældrenes hus. Det andet moment, der tillægges afgørende vægt ved vurdering af, om opholdet udgjorde reel beboelse, er også til stede, idet der kun gik godt to måneder fra As anmeldelse af flytning til ejendommen i ...1, til han iværksatte salgsbestræbelser i form af udarbejdelse af tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring henholdsvis den 22. og 25. marts 2004. På dette tidspunkt havde byggesagen for ejendommen kun været registreret som afsluttet i fem uger siden den 16. februar 2004. Ud over at A dels havde rådighed over en anden bolig, som han flyttede tilbage til, og at han tidligt iværksatte salgsbestræbelser, så har A endvidere ikke kunnet fremlægge dokumentation for objektive handlinger, der viser, at han reelt flyttede sin bopæl fra forældrenes hus for den korte periode på fire måneder. As anbringende om, at opholdet på ejendommen havde karakter af reel beboelse, er således ikke underbygget af de foreliggende oplysninger om forbrug af el, vand og varme på ejendommen. Forbruget har været lavt og må fortrinsvist have dækket byggeperioden. Hertil kommer at det er udokumenteret, at A flyttede indbo til ejendommen, herunder købte møbler i det omfang, som ville være sædvanligt, hvis han havde til hensigt at bosætte sig på den 141 m2 store ejendom med besøg af to børn i weekenderne. Endeligt er det udokumenteret, at A ændrede sin postadresse til ejendommen i ...1, og han holdt ikke ejendommen indboforsikret eller tilmeldt til betaling af licens. Det bemærkes desuden, at det er uden betydning for vurderingen af As reelle beboelse af ejendommen med hvilken hensigt, han byggede ejendommen, eller hvorvidt den opnåede salgssum for ejendommen lå under markedsprisen.
Over for As subsidiære påstand om hjemvisning har Skatteministeriet overordnet gjort gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at skattemyndighedernes skøn over ejendommens samlede anskaffelsessum er foretaget på et forkert grundlag, eller at det har ført til et åbenbart urimeligt resultat for A. Der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen, jf. f.eks. SKM2005.500.HR, SKM2005.368.HR og SKM2009.37.HR. Skattemyndighederne har skønsmæssigt opgjort byggeomkostningerne. As hævninger på byggekreditten dokumenterer ikke, at beløbene er anvendt til opførelse af ejendommen, og det fremhæves i den forbindelse, at en stor del af hævningerne på byggekreditten er sket som kontantudbetalinger. Der er således intet grundlag for at antage, at skattemyndighedernes skøn er hverken åbenbart urimeligt eller udøvet på et forkert grundlag, hvorfor skatteministeriet også skal frifindes i forhold til As subsidiære påstand.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter oplysningerne i sagen lægger retten til grund, at A i maj 2003 købte byggegrunden ...1 sammen med sin daværende kæreste, MS, med den hensigt at bygge et hus og flytte ind i det sammen. På tidspunktet for købet af byggegrunden boede han sammen med MS i hendes ejendom beliggende ...4. Retten lægger endvidere til grund, at parrets forhold gik i stykker undervejs i byggeriet, hvorefter A kortvarigt i en periode i slutningen af 2003 boede på sit gamle værelse i forældrenes ejendom på adressen ...2, imens han færdiggjorde ejendommen på ...1.
Efter forklaringerne under hovedforhandlingen sammenholdt med oplysningerne om forbrug af el, vand og varme på ejendommen ...1, finder retten det bevist, at A faktisk flyttede ind i huset på adressen ...1 omkring den 1. december 2003, og at han boede i huset i en periode frem til den 1. maj 2004, hvor han kortvarigt flyttede ind hos forældrene igen, idet han købte en ejendom i på ...3. Retten finder det endvidere bevist, at A flyttede fra forældrenes adresse og sammen med sin søn flyttede ind i huset på ...3 i midten af juni 2004.
Retten finder det endelig bevist, at det - efter at A og kæresten var gået fra hinanden i 2003 - fortsat var As hensigt at flytte ind og bebo ejendommen ...1 i en længere periode, og at det også var tilfældet i december 2003, hvor han flyttede ind. Ejendommen på ...1 blev sat til salg i løbet af foråret 2004, og retten finder det efter As forklaring bevist, at baggrunden herfor var hensynet til sønnen, der nu ville bo hos ham, men meget nødigt ville flytte fra sin skole i ...3, og at A af denne grund valgte at flytte til ...3.
Efter oplysningerne om længden og karakteren af As beboelse af ejendommen sammenholdt med oplysningerne om samlivsophævelsen, der førte til, at han flyttede alene ind på ejendommen og de faktiske oplysninger om tidspunktet for salgsbestræbelserne og baggrunden for disse, finder retten, at A har beboet ejendommen ...1 med henblik på varigt ophold, hvorfor fortjenesten ved salget af ejendommen er skattefri for ham i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Den omstændighed, at A kortvarigt forinden beboelsen af ejendommen opholdt sig hos forældrene, og at han - inden han flyttede ind i sin nyerhvervede bolig i ...3 i juni 2004 - kortvarigt igen opholdt sig hos forældrene, ses ikke at ændre herpå. Her lægger retten vægt på, at A efter det oplyste lejlighedsvist i sit voksne liv har valgt at bo kortvarigt hos forældrene eller blot at have adresse der af praktiske årsager. Retten har ikke fundet, at A af denne grund reelt har rådet over flere boliger i perioden.
Herefter tages sagsøgeren, As principale påstand til følge.
Sagsomkostninger
Efter sagens udfald pålægges det sagsøgte, Skatteministeriet, at godtgøre A sagsomkostninger med 54.000 kr., der dækker udgiften til retsafgift med 4.000 kr. og udgiften til advokat med 50.000 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
As kapitalindkomst for indkomståret 2004 nedsættes med 440.000 kr., svarende til den af SKAT opgjorte skattepligtige avance ved salget af ejendommen ...1.
Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til A, betale 54.000 kr.