Parter
H1 A/S
(advokat Tine Seehausen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat David Auken)
Afsagt af byretsdommerne
Alex Nymark, Ingrid Therkelsen og Nanna Adamsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 12. juli 2013, drejer sig om, hvorvidt H1 A/S er berettiget til dels yderligere godtgørelse af elektricitetsafgift og kuldioxidafgift vedrørende afgiftsperioden april 2008, dels hvorvidt SKAT skal tilpligtes at genoptage selskabets momsregnskab for december 2009.
H1 A/S har nedlagt følgende endelige påstande:
|
1. |
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S' angivelse for elafgift for april måned 2008 ansættes til 3.943.523 kr., samt anerkende at H1 A/S' angivelse for CO2 afgift for april måned 2008 ansættes til 490.188 kr., hvorved Skatteministeriet tilpligtes at betale et beløb til H1 A/S på 3.921.077 kr. |
|
2. |
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 A/S' angivelse for salgsmoms for december måned [2009] ansættes til 3.254.517 kr., hvorved Skatteministeriet tilpligtes at betale til H1 A/S et beløb på 1.760.952 kr. |
Beløbene forrentes med procesrente fra den 22. november 2010 til betaling sker.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Den 25. april 2013 afsagde Landsskatteretten to afgørelser.
El- og kuldioxidafgifterne for april 2008
I Landsskatterettens afgørelse vedrørende H1 A/S' krav på godtgørelse af el- og kuldioxidafgift er anført blandt andet:
"...
Klagen skyldes, at selskabets anmodning om godtgørelse af el-og kuldioxidafgift vedrørende faktureret (men ikke betalt) skønnet el-leverence for perioden 1. november 2002 - 31. januar 2007 ikke er imødekommet.
...
Sagens oplysninger
Det klagende selskab er en rapsoliemølle, der producerer biodiesel og glycerin.
G1 afkrævede ved faktura af 8. april 2008 selskabet et beløb på 9.069.372,50 kr. for el-leverancer fra G1.1 A/S og G1.2 A/S. Fakturaen vedrørte et skønnet - grundet defekt måler - elforbrug for perioden 1. november 2002 - 31. januar 2007. Energiafgifterne er i fakturaen for pågældende periode opgjort til elafgift/elsparebidrag på 3.318.942,49 kr., eldistributionsbidrag på 248.834,68 kr. og kuldioxidafgift på 575.320,25 kr. Afgifterne udgjorde således i alt 4.143.097,42 kr.
Selskabet nægtede at betale det pågældende beløb til G1 og den 14. juli 2008 anlagde G1.1 A/S og G1.2 A/S retssag mod selskabet med påstand om at betale beløbet på i alt 9.069.372,50 kr.
Ved dom af 6. oktober 2009 blev selskabet imidlertid alene dømt til at betale et beløb på 214.133,63 kr. til G1.1 A/S og 50.478,06 kr. til G1.2 A/S. Af dommen fremgår, at selskabet i henhold til Netbenyttelsesaftalens punkt 6.16 alene er forpligtet til at efterbetale for januar og februar 2007.
Ved brev af 24. november 2009 foretog G1 afgiftsberigtigelse med henvisning til den afsagte dom. Brevet var vedlagt en kreditnota af 23. november 2009 på 9.069.372,50 kr. samt en faktura af 24. november 2009 på 264.611,69 kr., hvoraf elafgift udgør 105.747,44 kr. og kuldioxidafgift 17.756,10 kr. Det fremgår, at fakturaens tilgodehavende er udlignet i G1's bogholderi. I brevet er videre anført, at man henledte opmærksomheden på, at selskabet skulle afregne de i kreditnotaen anførte afgifter på afgiftsopgørelsen for november 2009.
Selskabet har fremlagt notat udarbejdet af SKAT 5. oktober 2010 hvoraf bl.a. fremgår:
"...
G1
Har fulgt SKATs anvisning og afregnet elafgiften og co2-afgiften i forbindelse med udstedelsen af fakturaen.
Ligeledes er afgifterne jf. kreditnotaen ikke tilbageført efter SKATs anvisninger.
..."
(...)
Selskabet har videre fremlagt SKATs brev/notat af 6. december 2010 til G1 hvoraf bl.a. følgende fremgår:
"...
(...) men det blev bestemt påpeget, at uanset dommens udfald skulle afgifterne afregnes, idet der var sket en leverance.
Umiddelbart efter dommen udstedes der kreditnota den 23. november 2009, hvorved kravet mod H1 A/S bliver nulstillet. G1 opretter herefter internt et krav mod H1 A/S, hvilket betyder, at både afgifterne og momsen stadig er afregnet til SKAT.
I forbindelse med årsafslutningen for 2009 bogfører G1 kravet mod H1 A/S som et tab og den resterende moms bliver tilbageført.
SKAT har accepteret, at G1 tilbagefører momsen som tab vidende, at H1 A/S ikke har fået godtgjort momsen, hvorved SKAT ikke har lidt noget tab.
Afgifterne er således retsmæssigt afregnet.
..."
Selskabet har i afgiftsansættelsen for april 2008 foretaget fradrag for elafgift med 3.505.568 kr. kuldioxidafgift med 415.509 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har nægtet selskabet godtgørelse for elafgift på 3.505.568 kr. og CO2-afgift på 415.509 kr. og følgelig foretaget opkrævning for afgiftsperioden april 2008 herfor, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Det er som begrundelse herfor anført, at selskabet ikke har haft udgift til el- og kuldioxidafgift og ikke opfylder betingelserne i elafgiftslovens § 11, stk. 16, for fremlæggelse af dokumentation for afholdt udgifter.
I henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 16 (lovbekendtgørelse nr. 421 af 3 maj 2006 om afgift af elektricitet) tilbagebetales afgiften efter stk. 1 og stk. 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår. Endvidere er henvist til elafgiftslovens § 11a, stk. 8, hvorefter virksomheder, der leverer elektricitet, kulde og varme, mindst én gang om året skal afgive oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 16.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Følgende fremgår af elafgiftslovens § 11:
"...
Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh
1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den, der forbruger belysningen.
(...)
(...)
Stk. 16. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.
..."
Af § 11 a fremgår følgende:
"...
Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov for de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet, kulde og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under ét.
Stk. 8. Virksomheder, der leverer elektricitet, kulde og varme, skal mindst én gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 16.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.
..."
Endvidere fremgår af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, at virksomheder kan få delvis tilbagebetaling af kuldioxidafgiften vedrørende nærmere angivne varer, der anvendes til nærmere angivne processer, jf. bilag 1 til loven. Af lovens § 10 fremgår, at tilbagebetaling sker samtidig med tilbagebetaling af afgiften efter bl.a. elafgiftsloven.
Virksomheden er i henhold til ordlyden af elafgiftslovens § 11 berettiget til tilbagebetaling afgiften efter denne lov af de af virksomheden forbrugte afgiftspligtige varer. Det fremgår således, at der er tale om en tilbagebetaling, og dermed forudsætningsvis, at virksomheden skal have afholdt udgiften til elafgiften. Ligeledes fremgår af ordlyden af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, at der er tale om tilbagebetaling af kuldioxidafgift.
Virksomheden har i afgiftsansættelsen for april 2008 angivet tilbagebetaling af el- og kuldioxidafgift på grundlag af en af elleverandøren udstedt faktura for leverancer af elektricitet i perioden 2002 - 2007. Ved dom fra Byretten af 6. oktober 2009 blev virksomheden imidlertid alene anset for forpligtet til at efterbetale for afregningsperioden januar og februar 2007. På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at virksomheden med rette ikke er anset for berettiget til godtgørelse af el og kuldioxidafgift i overensstemmelse med den oprindeligt udstedte faktura. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor, dog således, at virksomheden er berettiget til godtgørelse vedrørende forbrug i perioden januar og februar 2007 i det omfang, sådan ikke er sket.
..."
Momsansættelsen for december 2009
I Landsskatterettens afgørelse vedrørende genoptagelse af selskabets momsansættelse for december 2009 er anført blandt andet:
"...
Klagen skyldes, at selskabet ikke er anset for berettiget til momsfradrag vedrørende el-leverence, som ikke er betalt. Anmodning om genoptagelse af momsansættelsen for december måned 2009.
...
Sagens oplysninger
G1 afkrævede ved faktura af 8. april 2008 selskabet et beløb på 9.069.372,50 kr. for el-leverancer fra G1.1 A/S og G1.2 A/S. Fakturaen vedrørte et skønnet - grundet defekt måler - elforbrug for perioden 1. november 2002 - 31. januar 2007. Momsen udgjorde i alt 1.813.874,50 kr., hvoraf 1.422.700,52 kr. vedrørte leverancen fra G1.1 A/S og 391.173,98 kr. vedrørte leverancen fra G1.1 A/S [G1.2 A/S.red.SKAT].
Selskabet nægtede at betale det pågældende beløb til G1 og den 14. juli 2008 anlagde G1.1 A/S og G1.2 A/S retssag mod selskabet med påstand om at betale beløbet på i alt 9.069.372,50 kr.
Ved dom af 6. oktober 2009 blev selskabet imidlertid alene dømt til at betale et beløb på 264.611,69 kr. (214.133,63 kr. til G1.1 A/S og 50.478,06 kr. til G1.2 A/S). Af dommen fremgår, at selskabet i henhold til Netbenyttelsesaftalens punkt 6.16 alene er forpligtet til at efterbetale for januar og februar 2007.
Ved brev af 24. november 2009 foretog G1 afgiftsberigtigelse med henvisning til den afsagte dom. Brevet var vedlagt en kreditnota af 23. november 2009 på 9.069.372,50 kr. samt en faktura af 24. november 2009 på 264.611,69 kr., hvoraf momsen udgør 52.922,34 kr., heraf 10.095,61 vedrørende leverancen fra G1.2 A/S og 42.826,73 vedrørende leverancen fra G1.1 A/S. Det fremgår, at fakturaens tilgodehavende er udlignet i G1's bogholderi. I brevet er videre anført, at man henledte opmærksomheden på, at selskabet skulle afregne den i kreditnotaen anførte moms på afgiftsopgørelsen for november 2009.
Selskabet har fremlagt SKATs brev/notat af 6. december 2010 til G1 hvoraf bl.a. følgende fremgår:
"...
(...) men det blev bestemt påpeget, at uanset dommens udfald skulle afgifterne afregnes, idet der var sket en leverance.
Umiddelbart efter dommen udstedes der kreditnota den 23. november 2009, hvorved kravet mod H1 A/S bliver nulstillet. G1 opretter herefter internt et krav mod H1 A/S, hvilket betyder, at både afgifterne og momsen stadig er afregnet til SKAT.
I forbindelse med årsafslutningen for 2009 bogfører G1 kravet mod H1 A/S som et tab og den resterende moms bliver tilbageført.
SKAT har accepteret, at G1 tilbagefører momsen som tab vidende, at H1 A/S ikke har fået godtgjort momsen, hvorved SKAT ikke har lidt noget tab.
Afgifterne er således retsmæssigt afregnet.
..."
Selskabet har i momsopgørelsen for april 2008 foretaget fradrag vedrørende el-leverancen med 1.813.874,50 kr. Endvidere har selskabet i momsopgørelsen for december 2009 tilbageført et momsbeløb på 1.760.952 kr.
Selskabet har ved mail af 28. februar 2011 til SKAT vedlagt kopi af brev af 22. oktober 2010, hvori SKAT anmodes om at ændre selskabets momsangivelse for december 2009.
SKAT har oplyst ikke at have modtaget selskabets brev af 22. oktober 2010.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om tilbagebetaling af moms på 1.760.952 kr. vedrørende den i momsopgørelsen for december 2009 af selskabet foretagne regulering.
SKAT har herved fundet, at selskabet korrekt har tilbageført det omhandlede momsbeløb samt, at selskabet ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret.
Selskabet har ikke haft udgift til momsen og opfylder ikke momslovens regnskabsbestemmelser om fremlæggelse af dokumentation for afholdt udgifter, hvorfor godtgørelse ikke kan anerkendes.
Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og momslovens § 37, stk. 1.
I en til sagen afgiven høringsudtalelse har SKAT anført, at mellemværendet med G1 A/S vedrører klagerens driftsforhold og betaling af moms/tilbageførsel af moms og anmodning om genoptagelse for udbetaling af momsbeløbet ikke er forhold, der er omfattet af kursgevinstloven.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2:
"...
En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
..."
Endelig fremgår følgende af momslovens § 37, stk. 1:
"...
Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. (...)
..."
Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168 litra a.
"...
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: af den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
..."
Indledningsvis bemærkes, at sagen vedrører selskabets anmodning om genoptagelse af momsansættelsen for december 2009 med henblik på regulering med 1.760.952 kr. og tilbagebetaling heraf.
Reguleringen vedrører kreditnota af 23. november 2009 vedrørende elektricitet leveret til virksomheden i perioden 2002 - 2007 samt faktura udstedt 24. november 2009 vedrørende elektricitet leveret til virksomheden i perioden januar og februar 2007. Kreditnotaen er udstedt til udligning af en af elselskabet den 8. april 2004 udstedt faktura vedrørende de nævnte leverancer af elektricitet. Kreditnotaen og fakturaen er udstedt af elleverandøren i overensstemmelse med dom fra Byretten af 6. oktober 2009, hvorved virksomheden alene blev anset for forpligtet til at efterbetale for afregningsperioden januar og februar 2007.
Der er således ingen retlig forpligtelse for virksomheden til at betale i henhold til den oprindeligt udstedte faktura, og det derpå anførte momsbeløb ses således hverken at være betale eller at skulle betales af virksomheden. Der er derfor ikke grundlag for at anse virksomheden for berettiget til momsfradrag vedrørende de oprindeligt fakturerede elleverancer, og som følge heraf ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genoptagelse. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er grundlag for at kvalificere det omhandlede beløb for en kursgevinst i momsmæssig henseende.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
..."
H1 A/S har til brug for sagen fremlagt korrespondance mellem G1 og SKAT. I mail af 18. januar 2010 har økonomidirektør hos G1, JL, således anført:
"...
Vedr. elafgifter H1
Vi har tidligere gennem R1 søgt at opnå en dialog omkring elafgift af et forbrug som H1 ved dom har fået anerkendt, at de ikke har forbrugt/henholdsvis skal betale for.
Som en logisk følge heraf har vi set os nødsaget til at udstede en kreditnota til selskabet samt ny faktura.
Da vi forudsætter at H1 tidligere har afløftet energiafgifter og nu med den fremsendte kreditnota har indbetalt for meget afløftet afgift til SKAT, skal vi bede Dem bekræfte dette, idet den for meget afgiftsberigtigede elforbrugsmængde herfra derefter rettelig bør korrigeres og behandles som nettab.
Vi ønsker under alle omstændigheder at sikre, at der er konsistens mellem afgiftsregnskaberne for så store beløb mellem kundens afgiftsbetalinger til SKAT og vort afgiftsregnskab i G1.1 A/S.
Af hensyn til en korrekt afslutning af regnskabet for 2009 beder vi dem bekræfte dette inden førstkommende afgiftsbetaling, gerne pr. mail.
..."
Medarbejder hos SKAT, NT, undersøgte sagen hos SKATs juridiske afdeling. Den 28. januar 2010 skrev LK fra juridisk afdeling blandt andet følgende til NT:
"...
Efter skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 kan der ske genoptagelse af tilsvar, efter § 31 såfremt der anmodes om (ordinær) genoptagelse for perioder, der er mindre end 3 år gamle, regnet fra angivelsestidspunktet. Efter § 32 - for tilsvar der er mere end 3 år gamle - kan der kun ske ekstraordinær genoptagelse, og dette forudsætter at der foreligger særlige omstændigheder.
Efter min vurdering kan vi ikke godkende, at G1 sender en kreditnota til H1 og foretager regulering i sit afgiftstilsvar for denne kreditnota. Kreditnotaen vedrører perioder helt tilbage fra 2002 til og med januar 2007, og alene angivelsen for januar 2007 vil kunne genoptages som ordinær genoptagelse (mindre end 3 år gammel). Der kræves meget for ekstraordinær genoptagelse (ændring af praksis, forsætlige eller groft uagtsomme forhold mv.) eller at der foreligger særlige omstændigheder, og det mener jeg må afvises, at der gør i den pågældende sag. Hertil kommer at SKAT ikke kan pålægge H1 at foretage korrektion i sit afgiftsregnskab, når reguleringen vedrører perioder, der er mere end 3 år gammel. Bemærk hertil, at det ved domme blev fastslået, at H1 var i god tro.
Jeg mener derfor, at vi må afvise, at G1 foretager korrektioner i sit afgiftsregnskab for perioden indtil 31. december 2009.
..."
Den 4. marts 2010 fremkom SKAT Juridisk Center endvidere med et notat, hvori er anført blandt andet:
"...
SKAT har bedt om bistand vedr. flere tvivlsspørgsmål i en sag vedr. G1, som er et elforsyningsselskab. Sagen omfatter moms og energiafgifter for knap 7,4 mio. kr.
Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT kan godkende, at selskabet ved udstedelse af kreditnota kan fradrage elafgift vedr. el, som selskabet af civilretlige grunde ikke kan opkræve betaling for hos kunden, dels kundens ret til godtgørelse af elafgift, den ikke er forpligtet til at betale. Sagen involverer også periodiserings- og forældelsesspørgsmål.
...
Spørgsmålet er nu, om denne kreditnota kan medføre, at G1 kan få tilbagebetalt afgift i henhold til den udstedte faktura af 4. april 2008. Spørgsmålet er også, om kunden har pligt til at tilbagebetale evt. godtgjorte energiafgifter i medfør af faktura af 4. april 2008.
G1 spørger også om forholdet kan anses for tab på debitorer.
G1 (leverandøren)
Faktura af 4. april 2008
Virksomheden har udstedt faktura af 4. april 2008 på elleverancer for november 2002 til og med januar 2007 incl. afgifter og moms.
Det forudsættes, at virksomheden har afregnet den pågældende elafgift og moms i den aktuelle afgiftsperiode i 2008.
Periodisering - moms
Moms skal jf. momslovens § 23 periodiseres på tidspunkterne for de faktiske leverancer. Afregning af moms vedr. den pågældende faktura skulle således have været periodiseret for årene 2002-2007. Da afregningen sker i 2008, falder en række perioder udenfor den ordinære genoptagelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 31. Imidlertid må Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 (grov uagtsomhed vedr. manglende opkrævning af moms og leverancer) medføre, at perioderne alligevel har kunnet genoptages, og afgiftsbeløbet derfor er indbetalt med rette i 2008.
Periodisering - elafgift
Af elafgiftslovens § 8, stk. 2, fremgår, at for virksomheder registreret efter § 4, stk. 1 eller 2 (elproducenter og -distributører), er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode.
Den fakturerede elafgift i faktura af april 2008 skal altså periodiseres i den aktuelle afgiftsperiode, og genoptagelsesfristen i skatteforvaltningsloven, og vil derfor være indenfor den ordinære genoptagelsesfrist.
Konsekvenser af efterfølgende retssag/kreditnota af 23. november 2009
Moms
Udfaldet af den retssag, som blev ført mellem G1 og kunden blev, at der ganske vist var tale om en leverance, men der var ikke noget vederlag (kunden viste sig ikke at være forpligtet til at betale). Der er dermed ikke tale om nogen transaktion omfattet af momsloven, og virksomheden kan anmode om genoptagelse af momstilsvar vedrørende tidligere opkrævet moms heraf.
Spørgsmålet er herefter, om G1 nu efter anmodning (primo 2010) efter skatteforvaltningslovens fristregler kan få genoptagelse vedrørende tidligere indbetalt moms for leverancer i årene 2002-2007
Der vil imidlertid kun kunne være tale om genoptagelse af afgift vedr. afgiftsperioder 3 år tilbage efter skatteforvaltningslovens § 31. Der vil derfor formentlig ikke kunne ske genoptagelse.
Elafgift
Der ses ikke at være hjemmel i elafgiftsloven til at fritage den leverede el fra elafgift uanset at der er udstedt kreditnota. Den udstedte faktura er således udtryk for, at der er leveret afgiftspligtig el. Det forhold, at aftageren ikke er forpligtet til at betale for den pågældende el i henhold til den udstedte faktura, er uden betydning for spørgsmålet om afgiftspligt for den afgiftspligtige virksomhed.
Kunden (H1 A/S)
Faktura af 4. april 2008
Moms
I henhold til momslovens periodiseringsregler indtræder momsfradragsretten for køber på tidspunktet for leverancerne, jf. momslovens § 23 sammenholdt med momslovens § 37, stk. 2. Det følger af momslovens § 56 bl.a. at fradragsbeløb skal opgøres for hver afgiftsperiode. Kunden har dermed kun haft mulighed for genoptagelse af tilsvar (momsfradrag) for tidligere afgiftsperioder indenfor skatteforvaltningslovens almindelige genoptagelsesfrist i § 31, stk. 2, hvorefter der vil kunne ske genoptagelse 3 år tilbage i tid.
Såfremt kunden har foretaget fradrag for hele momsbeløbet i forbindelse med modtagelse af faktura i april 2008, er dette sket med urette, for perioder der falder for fristreglen i skatteforvaltningslovens § 31 (perioder mere end 3 år tilbage fra dette tidspunkt).
SKAT vil derfor kunne afkræve virksomheden den moms, der uberettiget er fradraget i 2008.
Elafgift - godtgørelse
Af elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, fremgår, at virksomheder har ret til godtgørelse af afgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet. Det fremgår nærmere af § 11, stk. 16: "Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 15 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet, skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8."
Idet G1 har fremsendt kreditnota, der annullerer den fremsendte faktura vedr. el, kan kunden ikke dokumentere et tilbagebetalingsbeløb vedr. elafgift. Virksomheden har således ikke haft en udgift i form af elafgift og kan ikke opfylde betingelsen i elafgiftslovens § 11, stk. 16.
SKAT kan derfor på baggrund af den udstedte kreditnota opkræve kunden evt. elafgift, som er godtgjort i forbindelse med modtagelse af faktura af 4. april 2008.
..."
Den 26. marts 2010 modtog NT en mail fra PN, Skatteministeriet. I mailen er anført vedrørende momsspørgsmålet:
"...
Vi ser det sådan, at G1 har udtaget den pågældende el, derfor udtagningsmoms, men også fuld fradragsret for denne, idet købet er anvendt til brug for den økonomiske virksomhed. Så altså intet momskrav.
..."
Den 22. oktober 2010 skrev H1 A/S følgende til SKAT:
"...
Idet det synes at være opfattelsen hos SKAT at vor momsopgørelse december 2009 er fejlagtig og at der er betalt kr. 1.760.952 for meget i moms, skal vi hermed anmode om, at vor angivelse rettes og at beløbet udbetales til os.
Vi skal i denne forbindelse henvise til møde afholdt på vort kontor den 22. september 2010 med bl. andet NT fra SKAT.
..."
Ved afgørelse af 27. oktober 2010 nægtede SKAT H1 A/S godtgørelse af elafgift på 3.505.568 kr. og af CO2-afgift på 415.509 kr.
Ved afgørelse af 23. marts 2011 nægtede SKAT H1 A/S godtgørelse af moms på 1.760.952 kr.
Forklaringer
OK har blandt andet forklaret, at han er økonomichef hos H1 A/S, der blandt andet producerer biodiesel og sælger dermed afgiftsbelagte produkter. Virksomheden bruger store mængder energi til produktionen og modtager måske op til 10 fakturaer vedrørende el hver måned. Da han modtog fakturaen fra G1 A/S i april 2008, blev den bogført som sædvanlig, hvorefter han lagde fakturaen til bogholderen. Fakturaen blev ikke attesteret til betaling, idet det var hans opfattelse, at fakturaen ikke skulle betales, eftersom kravet var forældet.
I september 2010 blev der afholdt et møde med NT fra SKAT. NT, der kun var interesseret i fakturaen fra april 2008. NT sagde, at G1 A/S havde udstedt en kreditnota, og at H1 A/S derfor skulle tilbageføre afgifter og moms. NT sagde også, at beløbene ikke kunne afregnes som et debitortab. Han begyndte selv at tænke, at det var en fejl, at de havde tilbageført de ca. 1.761.000 kr. vedrørende momsen. Han bad derfor om at få genoptaget momsregnskabet for december 2009.
Han så først den omtalte kreditnota, efter at SKAT havde truffet afgørelse om, at de skulle tilbageføre afgifterne. Han fornemmede, at der lå "noget" bag og bad om aktindsigt i sagen. Han fandt på denne måde ud af, at der havde været en korrespondance mellem SKAT og G1 A/S om, hvorvidt G1 A/S overhovedet kunne udstede en kreditnota. Han forstod, at G1 A/S ikke ville kunne få afgifterne tilbage uanset kreditnotaen. Det bekræftede ham i, at H1 A/S tilsvarende burde kunne medtage afgifterne i selskabets afregning til SKAT.
Vedrørende bogføring af fakturaen af 8. april 2008 forholder det sig således, at han ved modtagelsen af fakturaen bogførte det skyldige beløb på 9.069.373 kr. som et udestående til G1 A/S, mens afgifterne indgik i selskabets afgifts- og momsregnskab med SKAT. Den 25. maj 2008 refunderede SKAT således henholdsvis 3.921.077 kr. vedrørende energiafgifter og 1.813.875 kr. vedrørende moms til H1 A/S. Der blev ved afslutningen af 2008 afsat 5.956.973 kr. som det faktisk skyldige beløb til G1 A/S. Efter dommen betalte H1 A/S den 20. oktober 2009 264.612 kr. til G1 A/S, mens det resterende beløb blev indtægtsført som skattepligtig kursgevinst. Det var en fejl, at salgsmomsen blev angivet 1.760.952 for højt i december 2009-indberetningen.
Parternes anbringender
H1 A/S har til støtte for de endeligt nedlagte påstande overordnet gjort gældende, at selskabet opfylder betingelserne for og derfor har ret til den anførte godtgørelse af el- og kuldioxidafgift efter elafgiftsloven § 11, stk. 1 og 16, og kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, samt fradrag for det anførte beløb vedrørende moms efter momsloven § 37.
Særligt vedrørende el- og kuldioxidafgift
Af elafgiftslovens § 11 og kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, fremgår, at der er godtgørelsesret for el- og kuldioxidafgift, såfremt det for det første kan godtgøres, at den omhandlede el er leveret til og forbrugt i virksomheden (forbrugskriteriet). For det andet skal godtgørelsen have samme omfang som virksomhedens momsfradragsret, dvs. hvis virksomheden kun er delvis momsfradragsberettiget, gives der kun delvis godtgørelse.
Begge disse betingelser er ubestridt opfyldt, herunder er det ubestridt, at den i denne sag omhandlede elafgift og kuldioxidafgift efter sin karakter er godtgørelsesberettiget, da der er tale om el til procesformål, og at den pågældende el er blevet leveret til og forbrugt af H1 A/S, som er en momspligtig virksomhed.
Det indbyrdes forhold mellem elleverandøren og elaftageren er derimod efter reglernes indhold uden betydning for godtgørelsen. Det er således ikke en betingelse for godtgørelse, om eller hvornår elaftageren har betalt elleverandøren.
Det gøres på den baggrund gældende, at H1 A/S har krav på godtgørelse, da den omhandlede el rent faktisk er indkøbt af, leveret til og forbrugt af H1 A/S til godtgørelsesberettigede formål, og da virksomheden i øvrigt er berettiget til momsfradrag. Størrelsen af afgiftsbeløbet er endvidere dokumenteret ved fremlæggelse af faktura fra G1 af 4. april 2008. Det forhold, at G1's krav mod H1 A/S i det indbyrdes forhold var forældet, har ingen betydning for godtgørelsesretten.
Det gøres endvidere gældende, at Skatteministeriet opnår en ubegrundet berigelse, såfremt godtgørelse nægtes. Det skyldes, at G1 rent faktisk har afregnet afgiften til SKAT og ikke har krav på tilbagebetaling.
Særligt vedrørende momsfradrag
Virksomheder har ret til fradrag for købsmomsen (den indgående moms) for de varer og ydelser, som virksomheden anvender til brug for sine egne leverancer, jf. momsloven § 37, stk. 1:
"...
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
..."
Det gøres gældende, at H1 A/S opfylder betingelserne for momsfradrag for perioden april 2008, da H1 A/S ubestridt har indkøbt og fået leveret den vare, hvorom der søges fradrag. Det er ikke en betingelse for fradragsret, om og hvornår fakturaen i det indbyrdes forhold mellem leverandør og aftager betales, men alene at der er sket indkøb og levering. Det var således berettiget, at H1 A/S foretog momsfradrag i opgørelsen for april 2008 på baggrund af den udstedte faktura.
Det forhold, at H1 A/S i december 2009-opgørelsen angav momsen beroede på en fejl. Derfor anmodede H1 A/S den 22.10.2010 om genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 31. Den omhandlede moms vedrører ubestridt ikke momsperioden, december 2009. Der er således tale om en åbenbar fejl. Momsopgørelsen for december 2009 skal derfor genoptages og den indbetalte moms tilbageføres.
Det forhold, at H1 A/S som følge af dommen ikke skulle betale det skyldige beløb til G1 kan sidestilles med en akkord, hvor en del af debitors gæld eftergives. I sådanne tilfælde reguleres debitors købsmoms ikke. Grunden er, at der for debitor ikke er tale om en ændring af det oprindelige fakturabeløb, jf. "Den Juridiske Vejledning 2013-1 afsnit D.A.8.1.1.6.2".
At den af SKAT angivne begrundelse for at nægte H1 A/S genoptagelse af afgiftsperioden december 2009 er forkert, og det på flere punkter, dels ses der ikke at være hjemmel for SKAT til at bortse fra den omstændighed at en eventuel tilbageførelse af moms vedrørende fakturaen af 8. april 2008 skulle ske ved efterangivelse vedrørende afgiftsperioden april 2008 og ikke december 2009. Dels burde SKAT have truffet afgørelse om forhøjelse af afgiftsperioden april 2008.
Der er ikke hjemmel til at lade en afgiftsperiodes for meget indberettede beløb udlignes af en anden periodes for lidt indberettede beløb, og dermed er det forhold, at SKAT er af den opfattelse at H1 A/S ikke var berettiget til momsfradrag i april 2008, ikke en saglig begrundelse for at nægte at lade H1 A/S foretage berigtigelse af momsangivelsen for december 2009.
Vedrørende udstedelse af kreditnota
Endelig har H1 A/S gjort gældende, at G1, jf. i øvrigt SKATs egne anvisninger, ikke var berettiget til at udstede en kreditnota. En sådan kan heller ikke have afgiftsmæssig betydning ved opgørelsen af H1 A/S' energiafgifter og moms.
Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at det er med rette, at SKAT dels har nægtet sagsøgeren godtgørelse af elektricitetsafgift og kuldioxidafgift på henholdsvis 3.505.568 kr. og 415.509 kr. for afgiftsperioden april 2008, dels har bestemt, at H1 A/S ikke har krav på momsbeløbet på 1.760.952 kr., som H1 A/S angav i forbindelse med momsregnskabet i december 2009, tilbageføres.
Skatteministeriet har indledningsvis anført vedrørende den udstedte kreditnota, at H1 A/S' indsigelser hertil savner mening, eftersom kreditnotaen er en konsekvens af H1 A/S' egne påstande under sagen for Byretten og den afsagte dom, som G1 A/S skulle opfylde ved at fremsende kreditnota til udligning af den udestående faktura.
Vedrørende godtgørelse for elektricitet- og kuldioxidafgift
H1 A/S har ikke efter elektricitetsafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. stk. 16, samt § 11 a, stk. 1, og efter kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, og § 10, stk. 1, krav på at få tilbagebetalt afgiftsbeløb fra SKAT, som sagsøgeren aldrig har betalt til leverandøren af den afgiftspligtige elektricitet, og som H1 A/S ifølge den endelige dom af 6. oktober 2009 fra Byretten heller ikke var retligt forpligtet til at betale.
Allerede af ordlyden af de nævnte bestemmelser i elektricitetsafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven følger det klart, at det er en forudsætning for at opnå godtgørelse af de i lovgivningen omhandlede energiafgifter, at virksomheden har betalt afgiften af afgiftspligtig elektricitet, som er leveret til virksomheden.
Godtgørelsesbestemmelserne henviser således alle til "tilbagebetaling" af afgift, hvilket forudsætter, at afgiften er betalt i første omgang til leverandøren af den afgiftspligtige elektricitet.
At der er tale om en tilbagebetaling (godtgørelse) af betalt afgift, følger også af forarbejderne til elektricitetsafgiftslovens § 11, jf. Folketingstidende 1977-78, 2. samling, Tillæg A, sp. 137 (forarbejder til elektricitetsafgiftsloven, lov nr. 89 af 9. marts 1977) samt af Folketingstidende 1978-79, Tillæg A, sp. 3989-3990 (forarbejder til lov nr. 292 af 29. juni 1979, hvorved godtgørelsesordningen i § 11 udvidedes). Af forarbejderne til 1979-ændringsloven fremgår således, at udvidelsen af godtgørelsesordningen for de momsregistrerede virksomheder skete for at sikre, at virksomhederne fremover ikke blev belastet af elektricitetsafgiften. I nærværende sag har H1 A/S ingen afgift betalt og har således ikke været belastet af nogen afgift. Det er derfor åbenbart, at H1 A/S ikke har krav på tilbagebetaling af en afgift fra SKAT, som virksomheden aldrig har betalt.
Den af G1 A/S udstedte faktura af 8. april 2008 kan ikke begrunde godtgørelse for H1 A/S, eftersom fakturaen fra dens modtagelse blev bestridt af H1 A/S og efterfølgende kaldt tilbage og udlignet af en kreditnota den 23. november 2009 som konsekvens af Byrettens dom i den af G1 A/S anlagte sag. H1 A/S har således endelig dom for, at energiselskabet ikke var berettiget til at udstede den pågældende faktura og ikke kunne gøre krav gældende mod H1 A/S i henhold hertil, men alene et langt mindre beløb på i alt kr. 264.611,69 inkl. energiafgifter og moms.
Som anført i Landsskatterettens kendelse har H1 A/S eventuelt krav på godtgørelse af energiafgiftsbeløb vedrørende januar og februar 2007 som opgjort i den berigtigede faktura af 24. november 2009 fra G1 A/S, hvilke beløb H1 A/S har betalt.
SKAT har anerkendt, at G1 A/S efter almindelige momsretlige principper kunne berigtige fakturaen af 8. april 2008 som sket og nedregulere sit momstilsvar over for SKAT med det salgsmomsbeløb på kr. 1.760.952,-, som G1 A/S måtte tilbageføre efter udstedelsen af kreditnotaen. Der er ikke tale om et tabsfradrag efter momslovens § 27, stk. 6, idet der ikke er tale om et tab på en uerholdelig fordring. Udfaldet af retssagen ved Byretten var således, at G1 A/S slet ikke havde nogen fordring mod H1 A/S. Der er ikke tale om, at H1 A/S ikke kunne betale fakturaen af 8. april 2008, men at fordringen ikke bestod, og at fakturaen var udstedt med urette. Derfor måtte den udstedte faktura berigtiges som sket. Der er således ikke tale om, at SKAT ved at nægte H1 A/S at efterregulere momsbeløbet fra momsangivelsen for december 2009 har fået momsen to gange og fået en berigelse.
Der er derimod ikke sket tilbagebetaling til G1 A/S af de afregnede energiafgifter. Der er tale om punktafgifter, som efter energiafgiftslovene pålægges selve energiforbruget, jf. elektricitetsafgiftslovens § 1. Efter elektricitetsafgiftslovens § 3 svares afgiften af den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, og den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgiftspligten indtræder således med levering til forbrug, og er ikke afhængig af, om den afgiftspligtige leverandør af elektriciteten opnår betaling herfor af aftagerne af elektriciteten. G1 A/S har lidt et tab som følge af, at H1 A/S' forbrug ikke kunne kræves betalt af virksomheden.
Den omstændighed, at G1 A/S efter loven skulle afregne afgiften af den leverede elektricitet til H1 A/S, men ikke kunne kræve betaling for den leverede elektricitet hos H1 A/S, og at H1 A/S som følge heraf ikke er berettiget til afgiftsgodtgørelse, er ikke på nogen måde ensbetydende med, at staten har opnået en ugrundet berigelse. G1 A/S' pligt til at afregne energiafgifterne efter energiafgiftslovene medfører ingen ret for H1 A/S til godtgørelse for afgiftsbeløb, som virksomheden aldrig har betalt. H1 A/S er ikke blevet belastet af nogen afgifter og har derfor intet krav på godtgørelse. Det er udelukkende G1 A/S, der har lidt et økonomisk tab som følge af den tabte retssag mod H1 A/S. H1 A/S ville derimod få en ugrundet berigelse, hvis virksomheden kunne opnå godtgørelse af SKAT for nogle afgiftsbeløb, som virksomheden aldrig har betalt og aldrig har skullet betale.
Vedrørende tilbagebetaling af moms
Fakturaen af 8. april 2008 kan ikke begrunde et momsfradrag for sagsøgeren, eftersom H1 A/S ikke var retligt forpligtet til at betale denne, hvorfor den blev berigtiget og udlignet af G1 A/S ved kreditnota af 23. november 2009 som konsekvens af Byrettens dom af 6. oktober 2009. H1 A/ S har alene krav på fradrag af momsen ifølge den berigtigede faktura af 24. november 2009, dvs. et momsbeløb på kr. 52.922,34. Dette fradrag har H1 allerede fået, eftersom H1 alene har nedreguleret sin fradragsberettigede købsmoms med differencebeløbet på kr. 1.760.952.
Af ordlyden af momslovens § 37, stk. 1, følger, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift kan fradrage afgiften efter loven for virksomhedens "indkøb" mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Af ordet "indkøb" følger efter en naturlig sproglig forståelse, at der er tale om afgiftspligtige leverancer af varer eller ydelser, som virksomheden har fået leveret efter aftale og er forpligtet til at betale leverandøren vederlag for. Af forarbejderne til § 37, stk. 1 (Folketingstidende 1993-94, Tillæg A, sp. 4414) følger også, at "Den fradragsberettigede afgift er afgiften af virksomhedens indkøb, eller den afgift virksomheden i øvrigt skal betale for varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med virksomhedens afgiftspligtige leverancer."
Efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede afgift afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, hvilket som nævnt forudsætter, at virksomheden er forpligtet til at betale for disse leverancer. Dette følger også af ordlyden i den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra a, hvoraf fremgår, at den afgiftspligtige person har fradragsret for "den moms, som skal betales eller er betalt... for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person." H1 A/S har ikke betalt og skulle ikke betale den moms til G1 A/S, som fremgik af fakturaen af 8. april 2008.
Som nævnt har SKAT anerkendt, at G1 A/S efter almindelige momsretlige principper med virkning for sit momsregnskab kunne berigtige fakturaen af 8. april 2008 og udstede en ny faktura af 24. november 2009, og at selskabet som konsekvens heraf kunne tilbageføre salgsmomsen ifølge den første faktura, som selskabet ikke kunne kræve betalt hos H1 A/S. Som nævnt er der ikke tale om et fradrag for tab på debitorer efter momslovens § 27, stk. 6, da der ikke er tale om et tab på en uerholdelig fordring. Der bestod slet ingen fordring mod H1 A/S som fastslået ved Byrettens dom af 6. oktober 2009, hvorfor fakturaen inkl. den fakturerede moms ikke kunne kræves betalt af G1 A/S, men måtte tilbagekaldes og berigtiges. Det af H1 A/S påberåbte afsnit i Den juridiske vejledning, pkt. D.A.8.1.1.6.2, er ikke relevant, idet den oprindelige faktura måtte tilbagekaldes og afløses af en berigtiget faktura til H1 A/S, hvorved fakturabeløbet blev ændret.
Rettens begrundelse og afgørelse
El- og kuldioxidafgifterne
Elektricitetsafgiftsloven § 11, stk. 1, samt kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, må ud fra en ordlydsfortolkning forstås således, at det er en forudsætning for at opnå godtgørelse af de i lovgivningen omhandlede energiafgifter, at virksomheden har betalt en tilsvarende afgift af afgiftspligtig elektricitet, som er leveret til virksomheden. At de nævnte bestemmelser således hjemler en adgang til for visse virksomheder at få godtgjort et allerede erlagt beløb, understøttes af de almindelige bemærkninger til den oprindelige "Lov om afgift af elektricitet" fra 1976, hvori er anført: "For ikke at belaste de områder af erhvervslivet, der konkurrerer direkte med udlandet, er det i § 11 foreslået, at momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort den del af afgiften, der overstiger 100.000 kr. på årsbasis." Henset til, at H1 A/S på intet tidspunkt har betalt for størstedelen af den el, som der søges refusion af afgifter for, er retten enig med Landsskatteretten i, at H1 A/S med rette er blevet nægtet godtgørelse for el- og kuldioxidafgifterne påført G1 A/S' faktura af 8. april 2008. Det af H1 A/S anførte anbringende om, at staten opnår en uberettiget vinding, såfremt de af G1 A/S erlagte produktionsafgifter ikke udbetales til H1 A/S, kan ikke føre til et andet resultat.
Momsen
H1 A/S har anført, at det vil være i strid med princippet om momsens neutralitet, såfremt SKAT - efter at have anerkendt, at G1 A/S kunne berigtige fakturaen af 8. april 2008 ved udstedelsen af kreditnotaen og herved nedregulere sit momstilsvar over for SKAT med et beløb på 1.760.952 kr. - på den anden side nægter H1 A/S at medtage et tilsvarende beløb som købsmoms i sit momsregnskab. H1 A/S' momsopgørelse for december 2009, hvori H1 A/S tilbageførte et momsbeløb på 1.760.952 kr., er således ifølge H1 A/S en åbenbar fejl, som må medføre, at momsregnskabet for december 2009 genoptages.
Retten skal indledningsvis bemærke, at udgangspunktet i momslovens § 37, stk. 1, er, at "registrerede virksomheder" kan fradrage afgiften "for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser". Det kan således ikke give anledning til tvivl, at der alene kan opnås en fradragsret, hvor der sker et køb, dvs. hvor der erlægges en modydelse for den momspligtige ydelse, der leveres. Det forhold, at G1 A/S har opnået SKATs tilladelse til at berigtige den oprindelige faktura af 8. april 2008, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at udstedelsen af kreditnotaen må anses for en konsekvens af, at kravet, som er fremsat i fakturaen af 8. april 2008, i det væsentligste var forældet. Uanset at der er sket en leverance fra G1 A/S til H1 A/S, kan H1 A/S således ikke afkræves et vederlag, hvorfor der ikke er sket en afgiftspligtig transaktion, jf. momslovens § 4. H1 A/S kan herefter heller ikke støtte ret på fakturaen af 8. april 2008. Det bemærkes hertil, at det ved flere af EU-Domstolens afgørelser, herunder navnlig C-342/87, Genius Holing BV, er fastslået, at der ikke opnås en fradragsret, blot fordi der udstedes en faktura, hvorefter der skyldes moms.
Eftersom det som følge af forældelsen af det meste af kravet må afvises, at der er sket en afgiftspligtig transaktion, som kan udløse en fradragsret for H1 A/S, kan den skete berigtigelse af kravet ikke sidestilles med den situation, hvor der gives en kreditor adgang til at regulere købsmomsen for tab på en debitor, jf. Den juridiske vejledning, 2014-2, afsnit D.A.8.1.1.6.2. H1 A/S kan således ikke påberåbe sig, at der ved udstedelsen af kreditnotaen ikke er "tale om en ændring af det oprindelige fakturabeløb".
Med udstedelsen af kreditnotaen og dermed berigtigelsen af G1 A/S' faktura af 8. april 2008 må SKATs refundering af moms med 1.813.575 kr. til H1 A/S anses for en del at være sket med urette, hvorfor der herved opstod en restance mellem SKAT og H1 A/S på et tilsvarende beløb. Da H1 A/S i december 2009 angav salgsmomsen med 1.760.952 kr., blev restancen udlignet. Ansættelsen i december 2009 er således ikke en fejl, der kan begrunde genoptagelse af momsregnskabet. Der henvises i den forbindelse til, at det af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.8.3.1.2, fremgår, at genoptagelse forudsætter, at der er fremkommet nye oplysninger, som sandsynliggør, at ansættelsen var forkert. H1 A/S har ved det anførte ikke sandsynliggjort, at ansættelsen i december 2009 var forkert. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage momsregnskabet for december 2009.
Da der herefter ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser af 25. april 2013, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostninger
H1 A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 150.000 kr. Beløbet, der er inklusiv moms, omfatter udgifter til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af omkostningerne på den ene side lagt vægt på sagens værdi og resultat, samt at sagen er behandlet med 3 dommere efter H1 A/S' anmodning herom. På den anden side har retten lagt vægt på, at skriftvekslingen har været begrænset, og at hovedforhandlingen alene varede 3 timer.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
H1 A/S skal inden 14 dage betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.