Parter
A
(Advokat Kim Pedersen)
og
B
(Advokat Kim Pedersen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Advokatfuldmægtig Lisbeth Jørgensen)
Afsagt af byretsdommer
H. Fog-Petersen
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 3. maj 2007, vedrører spørgsmålet om sagsøgernes avance ved salg af sagsøgernes ejendom ...1, er omfattet af ejendomsskatteavancebeskatningslovens § 8.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Landsskatterens kendelser
Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 8. februar 2007 vedrørende A:
"...
Klageren skyldes, at klagerens ejendom ikke er anset for at have tjent til bolig for klageren. Avance ved salg af ejendommen er således ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Landsskatterettens afgørelse
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har anset avancen ved salg af ejendommen ...1 for skattepligtig. Klagerens andel af avancen (50 %) er opgjort til 256.147 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Møde mv.
Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har tillige haft adgang til at udtale sig på et retsmøde.
Sagens oplysninger
Klageren og hendes ægtefælle har i lige sameje erhvervet halvdelen af ejendommen ...1 med overtagelsesdato den 1. maj 1993 for en købesum på 212.500 kr. Den anden halvdel af ejendommen har klageren og hendes ægtefælle erhvervet i lige sameje med overtagelsesdato den 1. januar 1996 for en købesum på 200.000 kr. Ejendommen er erhvervet fra klagerens svigermor.
Af skøderne fremgår, at ejendommen er udlejet til klagerens svigermor, på uopsigeligt lejemål fra ejer. Lejer er afgået ved døden den 24. september 1999.
Ejendommen er solgt i 2001 for 1.400.000 kr.
I perioden 1. december 1994 til 1. januar 1996 har klagerens og hendes ægtefælle været tilmeldt folkeregisteret med adressen ...2. Klageren og hendes ægtefælle har endvidere ejet ejendommen ...3, hvor de og deres to børn har været tilmeldt folkeregisteret, siden 1. januar 1996. Klagerens ægtefælle er frameldt adressen den 1. juni 1999, hvorefter han har været tilmeldt adressen ...1 frem til den 21. maj 2001.
Klagerens ægtefælle har med overtagelsesdato den 1. maj 2001 erhvervet ejendommen ...4. Ejendommen er et rækkehus på 25 m2
På baggrund af folkeregistrering på forskellige adresser fra 1. juni 1999, hvor klagerens ægtefælle har flyttet sin folkeregisteradresse fra ...3 til ...1, er han af ligningsmyndigheden blevet bedt om at redegøre for årsagen til fortsat sambeskatning med klageren. Klagerens daværende revisor har i den forbindelse oplyst, at klagerens ægtefælle hele tiden reelt har boet på adressen ...3. Klagerens ægtefælle har alene været tilmeldt adressen ...1 på grund af bopælspligten. På denne baggrund er sambeskatning af ægtefællerne opretholdt.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har anset avancen ved salg af ejendommen ...1 for skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Klagerens andel af avancen er opgjort til 256.147 kr.
Det er ikke godtgjort, at klageren eller hendes ægtefælle har anvendt ejendommen til bolig i ejerperioden, hvorfor ejendommen ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. I den periode klageren har oplyst, at hun har beboet ejendommen, fra den 1. januar 1994 til den 1. januar 1996, har hun været tilmeldt folkeregisteret med adressen ...2.
Klageren har overfor ligningsmyndigheden givet meddelelse om, at ejendommen var en udlejningsejendom, og klageren har medregnet lejeindtægt og fradraget driftsudgifterne vedrørende ejendommen.
Klageren har ikke medregnet ejendomsværdiskat for ejendommen. Klageren har derimod medregnet ejendomsværdiskat for ejendommen ...3.
Under hensyn til, at klageren er blevet boende på ...3 samt klagerens revisors udtalelse om, at ...3 er den ejendom, som hele familien har beboet, og at klagerens ægtefælle valgte at tilmelde sig adressen på ...1 på grund af bopælspligten, men dog hele tiden har haft samliv med klageren på ...3, har skatteankenævnet ikke anset klagerens ægtefælle for at have haft bolig i ejendommen på ...1 i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.
Nævnet har desuden anført, at uanset om klageren skulle have haft bopæl på ejendommen i 1995 /1996, så har ejendommen efterfølgende skiftet karakter således, at ejendommen på salgstidspunktet må anses for at have været en udlejningsejendom. Ejendommen kan derfor ikke sælges skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Der er i forbindelse hermed henvist til Højesterets dom af 14. februar 2003 SKM2003.91.HR
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om, at avancen ved salg af ejendommen ...1 godkendes som skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Klageren opfylder betingelserne for at avancen er skattefri, idet klageren og hendes ægtefælle har beboet ejendommen i hele ejerperioden. Det er de reelle forhold og ikke de formelle, der skal tillægges vægt ved vurderingen heraf.
Klageren, hendes ægtefælle og børn har boet i en del af ejendommen, og klagerens svigermor har beboet den øvrige del af ejendommen. Dette er illustreret ved fremlagt skitse over ejendommen. Beboelsen er desuden dokumenteret ved fremlagte billeder fra børnefødselsdage, erklæringer fra tredjemænd samt post, der er fremsendt til klageren og hendes ægtefælle på adressen, selv kommunen og skatteforvaltningen har sendt breve til familien på adressen. Det må have formodningen imod sig, at skattemyndighederne skulle tilskrive klageren og hendes ægtefælle på adressen, såfremt de ikke beboede den pågældende ejendom. Særligt henset til, at de ikke havde folkeregisteradresse på ejendommen.
En del af ejendommen er udlejet til klagerens svigermor. Der er således ikke tale om erhvervsmæssig udlejning i gængs og sædvanlig forstand. Derimod er der tale om udlejning til familiemedlemmer, der således også må anses for at være en del af husstanden. Det er bemærket, at klagerens overtagelse af ejendommen og efterfølgende udlejning ikke reelt har bevirket nogen ændring i selve benyttelsen af ejendommen, idet klageren og hendes familie også forud for købet har boet på ejendommen.
Årsagen til den manglende folkeregisteradresse skyldes alene hensynet til svigermor, idet denne var nervøs for at miste visse pleje- / serviceydelser. Derfor tilmeldte klagerens ægtefælle sig først folkeregisteret med adresse på ejendommen fra 1. juni 1999 til 21. maj 2001, hvor ejendommen blev solgt.
Klageren har været skattepligtig af lejeindtægterne og har dermed også været berettiget til at fradrage de dermed forbundne udgifter. Der har alene været tale om mindre udlejning til et nært familiemedlem, og klageren og hendes familie har beboet ejendommen samtidig. Således adskiller udlejning i nærværende sag sig fra den erhvervsmæssige udlejning, der kan begrunde, at ejendommen skifter karakter fra beboelse til udlejning.
I henhold til retspraksis skifter ejendommen ikke karakter alene som følge af mindre udlejning, når ejeren bliver boende på ejendommen. For at statuere et skifte i anvendelsen af ejendommen kræves, at ejeren af ejendommen fraflytter med henblik på erhvervsmæssigt at udleje den. Dette fremgår af Højesteretsdommen SKM2003.91.HR.
Det er desuden bemærket; at det ikke er afgørende for vurderingen af beboelse, om man har været tilmeldt folkeregisteret på en ejendom. Det er alene de faktuelle forhold, der er afgørende, hvilket også fremgår af Østre Landsrets dom SKM2002.625.ØLR.
Skatteankenævnet har lagt vægt på den tidligere revisors bemærkning med hensyn til klagerens ægtefælles tilmeldte adresse, hvor han har oplyst, at ...3 er den ejendom, som hele familien har beboet. Det gøres gældende, at denne tvetydige bemærkning ikke kan tillægges den bevismæssige betydning, som skatteankenævnet har gjort. Dette skyldes først og fremmest, at bemærkningen efter ordlyden relaterer sig til de tilmeldte folkeregisteradresser. Desuden har det formodningen i mod sig, at revisoren skulle anføre, at hans klienter ikke har beboet en ejendom, som et argument til støtte for sit eget indlæg og hele sagens kerne, nemlig at der er sket en reel beboelse af ejendommen.
Klageren har på retsmødet oplyst, at familien har boet på ejendommen ...3, fra 1997, hvor denne ejendom blev erhvervet, og at man også boede der i 2001, da ejendommen ...1 blev solgt. Før den tid boede familien på ejendommen ...1.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.
Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.
Det er ikke godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for klageren eller klagerens husstand i dennes ejertid.
Klagerens svigermor har beboet ejendommen frem til september 1999, og klageren har i hele ejerperioden skattemæssigt behandlet ejendommen som en udlejningsejendom. Der er således foretaget fradrag for driftsomkostninger og ejendomsskatter ligesom der ikke er betalt ejendomsværdiskat. Klageren har i hele ejerperioden haft anden bolig til rådighed, hvor hun har været tilmeldt folkeregisteret.
Der er desuden af klageren og dennes repræsentanter afgivet divergerende forklaringer om anvendelse af ejendommen samt klageren og hendes families bopælsforhold.
Da ejendommen herefter ikke kan anses for at have tjent til bolig for klageren eller klagerens husstand i dennes ejertid, er avancen ved salg af ejendommen ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, men skal medregnes ved den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Fortjenesten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 16.
Da der ikke i øvrigt er uenighed om den talmæssige opgørelse af avancen stadfæster Landsskatteretten herefter skatteankenævnets afgørelse.
..."
Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 8. februar 2007 vedrørende B
"...
Klageren skyldes, at klagerens ejendom ikke er anset for at have tjent til bolig for klageren. Avance ved salg af ejendommen er således ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Landsskatterettens afgørelse
Kapitalindkomst
Skatteankenævnet har anset avancen ved salg af ejendommen ...1 for skattepligtig. Klagerens andel af avancen (50 %) er opgjort til 256.147 kr.
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.
Møde m.v.
Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har tillige haft adgang til at udtale sig på et retsmøde.
Sagens oplysninger
Klageren og hans ægtefælle har i lige sameje erhvervet halvdelen af ejendommen ...1 med overtagelsesdato den 1. maj 1993 for en købesum på 212.500 kr. Den anden halvdel af ejendommen har klageren og hans ægtefælle erhvervet i lige sameje med overtagelsesdato den 1. januar 1996 for en købesum på 200.000 kr. Ejendommen er erhvervet fra klagerens moder.
Af skøderne fremgår, at ejendommen er udlejet til klagerens moder, på uopsigeligt lejemål fra ejer. Lejer er afgået ved døden den 24. september 1999.
Ejendommen er solgt i 2001 for 1.400.000 kr.
I perioden 1. december 1994 til 1. januar 1996 har klagerens og hans ægtefælle været tilmeldt folkeregisteret med adressen ...2.
Klageren og hans ægtefælle har endvidere ejet ejendommen ...3, hvor de og deres to børn har været tilmeldt folkeregisteret, siden 1. januar 1996. Klageren er frameldt adressen den 1. juni 1999, hvorefter han har været tilmeldt adressen ...1 frem til den 21. maj 2001.
Klageren har med overtagelsesdato den 1. maj 2001 erhvervet ejendommen ...4. Ejendommen er et rækkehus på 25 m2.
På baggrund af folkeregistrering på forskellige adresser fra 1. juni 1999, hvor klageren har flyttet sin folkeregisteradresse fra ...3 til ...1, er han af ligningsmyndigheden blevet bedt om, at redegøre for årsagen til fortsat sambeskatning med ægtefællen. Klagerens daværende revisor har i den forbindelse oplyst, at klageren hele tiden reelt har boet på adressen ...3. Klageren har alene været tilmeldt adressen ...1 på grund af bopælspligten. På denne baggrund er sambeskatningen af ægtefællerne opretholdt.
Klagerens påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om, at avancen ved salg af ejendommen ...1 godkendes som skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Klageren opfylder betingelserne for, at avancen er skattefri, idet klageren har beboet ejendommen i hele ejerperioden. Det er de reelle forhold og ikke de formelle, der skal tillægges vægt ved vurderingen heraf.
Klageren, hans ægtefælle og børn har boet i en del af ejendommen, og klagerens moder har beboet den øvrige del af ejendommen. Dette er illustreret ved fremlagt skitse over ejendommen. Beboelsen er desuden dokumenteret ved fremlagte billeder fra børnefødselsdage, erklæringer fra tredjemænd samt post, der er fremsendt til klageren og hans ægtefælle på adressen. Selv kommunen og skatteforvaltningen har sendt breve til familien på adressen. Det må have formodningen imod sig, at skattemyndighederne skulle tilskrive klageren og hans ægtefælle på adressen, såfremt de ikke beboede den pågældende ejendom. Særligt henset til, at de ikke havde folkeregisteradresse på ejendommen.
En del af ejendommen er udlejet til klagerens moder. Der er således ikke tale om erhvervsmæssig udlejning i gængs og sædvanlig forstand. Derimod er der tale om udlejning til familiemedlemmer, der således også må anses for at være en del af husstanden. Det er bemærket, at klagerens overtagelse af ejendommen og efterfølgende udlejning ikke reelt har bevirket nogen ændring i selve benyttelsen af ejendommen, idet klageren og hans familie også forud for købet har boet på ejendommen.
Årsagen til den manglende folkeregisteradresse skyldes alene hensynet til moderen, idet denne var nervøs for at miste visse pleje-/serviceydelser. Derfor tilmeldte klageren sig først folkeregisteret med adresse på ejendommen fra 1. juni 1999 til 21. maj 2001, hvor ejendommen blev solgt.
Klageren har været skattepligtig af lejeindtægterne, og har dermed også været berettiget til at fradrage de dermed forbundne udgifter. Der har alene været tale om mindre udlejning til et nært familiemedlem og klageren og hans familie har beboet ejendommen samtidig. Således adskiller udlejning i nærværende sag sig fra den erhvervsmæssige udlejning, der kan begrunde, at ejendommen skifter karakter fra beboelse til udlejning.
I henhold til retspraksis skifter ejendommen ikke karakter alene som følge af mindre udlejning, når ejeren bliver boende på ejendommen. For at statuere et skifte i anvendelsen af ejendommen kræves, at ejeren af ejendommen fraflytter med henblik på erhvervsmæssigt at udleje den. Dette fremgår af Højesteretsdommen SKM2003.91.HR.
Det er desuden bemærket, at det ikke er afgørende for vurderingen af beboelse, om man har været tilmeldt folkeregisteret på en ejendom. Det er alene de faktuelle forhold. der er afgørende, hvilket også fremgår af Østre Landsrets dom SKM2002.625.ØLR.
Skatteankenævnet har lagt vægt på den tidligere revisors bemærkning med hensyn til klagerens tilmeldte adresse, hvor han har oplyst, at ...3 er den ejendom, som hele familien har beboet. Det gøres gældende, at denne tvetydige bemærkning ikke kan tillægges den bevismæssige betydning, som skatteankenævnet har gjort. Dette skyldes først og fremmest, at bemærkningen efter ordlyden relaterer sig til de tilmeldte folkeregisteradresser. Desuden har det formodningen i mod sig, at revisoren skulle anføre, at hans klienter ikke har beboet en ejendom, som et argument til støtte for sit eget indlæg og hele sagens kerne, nemlig at der er sket en reel beboelse af ejendommen.
Klagerens ægtefælle har på retsmødet oplyst, at familien har boet på ejendommen ...3, fra 1997, hvor denne ejendom blev erhvervet, og at man også boede der i 2001, da ejendommen ...1 blev solgt. Før den tid boede familien på ejendommen ...1.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.
Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.
Det er ikke godtgjort, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for klageren eller klagerens husstand i dennes ejertid.
Klagerens moder har beboet ejendommen frem til september 1999, og klageren har i hele ejerperioden skattemæssigt behandlet ejendommen som en udlejningsejendom. Der er således foretaget fradrag for driftsomkostninger og ejendomsskatter, ligesom der ikke er betalt ejendomsværdiskat. Klageren har i hele ejerperioden haft anden bolig til rådighed, hvor hans familie har været tilmeldt folkeregisteret.
Der er desuden af klageren og dennes repræsentanter afgivet divergerende forklaringer om anvendelse af ejendommen samt klagerens og hans families bopælsforhold.
Da ejendommen herefter ikke kan anses for at have tjent til bolig for klageren eller klagerens husstand i dennes ejertid, er avancen ved salg af ejendommen ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, men skal medregnes ved den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.
Fortjenesten skal medregnes ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens §4, stk. 1, nr. 16.
Da der ikke i øvrigt er uenighed om den talmæssige opgørelse af avancen stadfæster Landsskatteretten herefter skatteankenævnets afgørelse.
..."
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger og vidneforklaring af KV og LM.
Sagsøger A har forklaret, at hun og hendes familie har boet på ...1. Foreholdt landsskatterettens kendelse, hvorefter der havde været afgivet vævende forklaringer om forholdet, har sagsøger fastholdt, at hun i 1995 boede på ...1. Før 1995 boede de på ...5. De flyttede til ...1, fordi ...5 var for dyr, og de ville spare penge op og derefter købe noget billigere. Sagsøger har videre forklaret, at også muligheden for at vælge en speciel skole til deres datter havde betydning for, deres beslutning om ikke at flytte folkeregisteradresse til ...1. De flyttede ikke alene folkeregister adresse a.h.t. deres datters skolevalg. Det var også af hensyn til mormoderen, der var bange for, at flytningen ville gå ud over hendes pension m.v. Fra ...1 flyttede de til ...3. Forevist skitsen over huset, har sagsøger forklaret, at de boede i værelset og stue/spisestue. Hun redegjorde for indretningen af de to værelser. De havde indgang af entreen, hvorfra de kunne benytte badeværelset og køkkenet. Resten af huset var beboet af sagsøgers mormor. De optagne fotos vedrører vidnets fødselsdag.
KV forklarede, at han bor på .... Det ligger over for nummer ...1. Sagsøgerne boede på denne adresse. Han mødte dem ofte om morgenen og om aftenen. Børnene kom jævnligt og hilste på familiens hunde. Vidnet kan ikke huske, hvornår sagsøgerne boede på adressen, men det var midt i 90erne.
LM har forklaret, at han i 1995 opsatte et B&O anlæg hos sagsøgerne på ...1. B var også ansat i firmaet på det tidspunkt. Han kan ikke huske, hvordan huset var indrettet. Man kom ind i entreen og til højre lå en stue. Sagsøgerne boede på det tidspunkt på adressen. Børnene og bedstemoderen var der. Hans kone var med ude og installere, de kendte begge familien. B var ansat som chaufførmedhjælper og siden som chauffør. Vidnet var B&O ekspert, og det var derfor, at han skulle sætte anlægget op. Han kan ikke huske, hvornår i 1995, han satte anlægget op. Han er sikker på, at det var i 1995, fordi han har set kvitteringen på anlægget.
Parternes synspunkter
Sagsøgerne har i påstandsdokument af 20. december 2007 anført følgende:
|
at |
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 undtager en ejendom for beskatning på salgstidspunktet, hvis ejeren selv eller en person fra dennes husstand har boet i ejendommen på et eller andet tidspunkt i løbet af ejerperioden. |
|
at |
der mellem parterne er enighed om, at sagen alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerne i perioden fra 1. december 1994 til 1. januar 1996 opfyldte betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, jf. sagsøgtes duplik af 11. december 2007, side 2, 1. afsnit. |
|
at |
Byretten skal i nærværende sag derfor alene tage stilling til spørgsmålet om det ved en konkret vurdering er sandsynliggjort, at A og/eller B har boet på adressen ...1 i perioden fra 1. december 1994 til 1. januar 1996, således at ejendomsavancen var skattefri ved afståelsen af ejendommen i 2001 |
|
at |
A og B samt deres to børn i perioden 1. december 1994 til 1. januar 1996 boede på adressen ...1. |
|
at |
praksis enstemmigt understøtter, at det er den reelle bopæl, som er afgørende for, om bopælskravet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 er opfyldt og ikke registreringen i Det Centrale Person register. |
|
at |
A og B i perioden 1. december 1994 til 1. januar 1996 havde forsikret deres indbo, i forsikringsselskabet If, på adressen ...1, ligesom A 1. december 1995 tegnede en kapitalforsikring i Codan, altså mens hun stadig boede på ...1 |
|
at |
A og B den 16. april 1995 oprettede telefonnummeret ... hos TDC, og at telefonabonnementet, fra oprettelsestidspunktet helt frem til familiens fraflytning primo 1996, var registreret på adressen, ...1 |
|
at |
blandt andet arbejdsgivere, samarbejdspartnere, offentlige myndigheder alle har anset ...1, som værende familien ABs bopæl i den omhandlede periode, hvilket er dokumenteret gennem en lang række breve, dokumenter m.v. arbejdsgivere, samarbejdspartnere, offentlige myndigheder m.v. |
|
at |
genboen KV ved sin underskrift har bekræftet, at A og B sammen med deres to børn, har haft deres daglige gang på adressen ...1 |
|
at |
samlet gøres det gældende, at A og B i perioden 1. december 1994 til 1. januar 1996 har boet på adressen ...1, således at avancen i forbindelse med afståelsen af ejendommen i 2001 er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. |
Sagsøgte har i påstandsdokument af 19. december 2007 anført, at det bestrides, at ejendommen har tjent til bolig for sagsøgerne, hvilket bl.a. begrundes med:
|
at |
Bs bedstemor, CA, har beboet ejendommen frem til september 1999, hvorved sagsøgerne i hele ejer perioden skattemæssigt har behandlet ejendommen som en udlejningsejendom. Sagsøgerne har foretaget fradrag for driftsomkostninger og ejendomsskatter, ligesom sagsøgerne ikke har betalt lejeværdi-/ejendomsværdiskat for ejendommen, jf. Landsskatterettens kendelser (bilag 1), side 6, |
|
at |
sagsøgerne i hele ejerperioden havde anden bolig til rådighed end ejendommen beliggende ...1 |
|
at |
sagsøgeren i den hævdede beboelsesperiode, perioden mellem den 1. december 1994 og 1. januar 1996, ikke havde folkeregister på adressen, og at sagsøgerne selv har oplyst, jf. replikken, side 3, at B ikke havde bopæl på adressen i perioden 1. juni 1999 og 15. maj 2001, hvor han ellers var anmeldt i folkeregisteret, hvorfor det allerede af den grund må lægges til grund, at ejendommen ikke har tjent som bolig for sagsøgerne, |
|
at |
sagsøgerne og sagsøgernes revisor for skattemyndighederne har afgivet divergerende forklaringer om anvendelse af ejendommen, ...1, samt om sagsøgernes bopælsforhold (bilag 1, side 6) |
|
at |
65 m2 af ejendommens samlede beboelsesareal på i alt 83 m2 var udlejet til CA, og at det af denne grund må have formodningen i mod sig, at en familie på 4 personer har anvendt de resterende 18 m2 som deres reelle bolig. |
Sagsøgte har videre anført, at selv om, at retten måtte lægge til grund, at sagsøgerne i et vist omfang har opholdt sig på ejendommen i ejerperioden, gøres det gældende, at den blotte omstændighed, at sagsøgerne har opholdt sig på ejendommen, ikke er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. I denne sammenhæng skal det præciseres, at det efter bestemmelsen kræves, at opholdet har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke blot rent midlertidigt ophold.
Det bestrides, at de af sagsøgerne fremlagte erklæringer dokumenterer, at sagsøgerne har haft reel bopæl på adressen, idet erklæringerne om, at sagsøgerne og deres børn har haft deres vante gang på ejendommen, ...1, i perioden 1. december 1994 til 1. januar 1996, alene angiver, at familien har været på adressen, og idet erklæringen om, at der er installeret B&O anlæg på adressen ikke dokumenterer beboelse.
De af sagsøgerne fremlagte breve sendt til adressen, ...1, dokumenterer heller ikke en reel bopæl på adressen, og ikke at sagsøgerne har haft bopæl på adressen. Der er således ikke fremlagt nogen dokumentation, som reelt forbinder sagsøgerne med ejendommen, f.eks. i form af forsikringspapirer, telefonregninger og forbrugsudgifter før, under og efter den påståede beboelsesperiode. Hertil kommer, at bilag 8 til 11 alle vedrører årerne 1999 til 2000, hvor sagsøgerne ifølge egne oplysninger, jf. replikken, side 3, ikke havde bopæl på adressen.
På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgerne i hvert fald kun har opholdt sig på ejendommen i ganske begrænset omfang, og at der ikke har været tale om reel beboelse, hvorfor betingelsen for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt.
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste, lægger retten til grund, at sagsøgerne købte ejendommen i to omgange, og at ejendommen frem til 1999 var udlejet til sagsøger Bs mormoder CA.
Det fremgår endvidere, at sagsøgerne under hele perioden har selvangivet ejendommen som en udlejningsejendom, og at de i deres selvangivelser medregnede lejeindtægter fra ejendommen og fradrog driftsudgifterne vedrørende ejendommen, ligesom sagsøgerne ikke har betalt lejeværdi/ejendomsværdiskat.
Det fremgår af den i sagen fremlagte udskrift af folkeregisteret, at sagsøgerne ikke var tilmeldt adressen ...1 i den omhandlede periode. Det fremgår endvidere, at der på adressen alene boede en person ved navn CA, at sagsøger A fra 1. december 1994 boede på ...2 og fra den 1. januar 1996 på ...3. Sagsøger B boede ligeledes på adressen ...2 i samme periode, medens han den 1. januar 1999 flyttede til ...1, hvilken adresse han fraflyttede den 21. maj 2001. B er siden udrejst til Sverige.
Herefter finder retten ikke, at sagsøgerne har godtgjort, at de reelt har beboet ejendommen ...1 i perioden fra den 1. december 1994 og til 1. januar 1996.
De fremlagte regninger m.v. og de afgivne forklaringer findes under disse omstændigheder ikke at kunne føre til andet resultat.
Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt retsafgift 4.460 kr., passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 22.500 kr.
Retten har ved fastsættelsen af retsafgift taget hensyn til sagens udfald. Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.
Inden 14 dage betaler sagsøgerne, A og B, sagens omkostninger til sagsøgte med 26.960 kr.