Parter
H1 v/A
(Advokat Peter Christiansen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mette Sheraz Rovsing)
Afsagt af byretsdommer
Gitte Cordes
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 12. november 2010, er anlagt som en prøvelse af Landskatterettens kendelse af 12. august 2010 vedrørende afgiftsperioden 1. januar 2006 til 31. juli 2008. Sagsøger har ændret sin påstand under sagen og hovedforhandlingen har derfor vedrørt kun en del af afgørelsen.
Under hovedforhandlingen har sagsøgers påstand været følgende:
"...
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at momsforhøjelserne for perioden 01.01.2006 til 31.07.2008 vedrørende forretningen H1, nedsættes, således at de svarer til, at forretningens bruttoavance udgør 10 % i hvert af årene, jf. princippet i Højesterets dom af 23. februar 2011 i sag 52/2009 (1. afdeling), optrykt i SKM2011.210.HR.
Subsidiært at sagsøgte tilpligtes til at anerkende, at momsforhøjelserne nedsættes efter rettens skøn således, at forhøjelserne svarer til en bruttoavance, der udgør en mindre procentdel end 20 %.
Mere subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
..."
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Landsskatterettens afgørelse
Landskatteretten traf den 12. august 2010 følgende afgørelse:
"...
SKAT har forhøjet momstilsvar med 441.333 kr.
Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse:
...
Møde mv.
Sagen har været forhandlet med klageren, klagerens søn og klagerens repræsentant på Landsskatterettens kontor.
Forhøjelse af momstilsvaret
Sagens oplysninger
Virksomheden er en forretning beliggende på ...1. Den er personlig ejet af klageren og har været momsregistreret siden 4. oktober 2000. Forretningen har åbningstid fra midt på formiddagen til sen aften. Der har siden 3. marts 2005 været gennemført 7 uanmeldte kontrolbesøg i virksomheden.
Der er ved fem af de gennemførte kontroller konstateret ubeskattede øl og sodavand. Ved kontrol den 15. juli 2005 har man fundet ubeskattet spiritus.
Ved alle kontroller er det konstateret, at der ikke er ført et korrekt kasseregnskab, ligesom en kasserapport ikke har kunnet fremvises.
SKAT har modtaget fire anmeldelser i 2008 om, at der sælges spiritus og tobak uden banderole/stempelmærke, ligesom der sælges øl og mineralvand i engangsemballage uden pantmærke. En anmeldelse har omfattet oplysninger om, at en bil med registreringsnummer ... har leveret varer til forretningen.
SKAT har ved et kontrolbesøg i september 2008 konstateret 9 flasker spiritus uden banderole bag disken, ligesom man i forretningens kølemontre, på gulvet, i to frysebokse bag disken samt i kælderrummet, med skjult adgang (lem) fra forretningslokalet, har konstateret 1.235 stk. øl og mineralvand uden pantmærkning. Klageren var ikke i besiddelse af fakturaer for det fundne spiritus, øl og mineralvand, og han ville ikke oplyse, hvem der havde leveret varerne.
Den 6. oktober 2008 rettede SKAT uanmeldt henvendelse i klagerens forretning for at rykke for indsendelse af regnskab. Her konstateredes et mindre parti Coca Cola i dåser uden pantmærkning. Senere samme dag fandt SKAT endvidere øl uden pantmærke.
Klageren har oplyst, at der dagligt er ført kasseregnskab, men der har ved SKATs kontrol alene kunnet fremvises x-bon for den pågældende dag og en z-bon for den forudgående dag.
SKATs afgørelse
SKAT har ved kontrolbesøg i virksomheden konstateret regnskabsuorden og ubeskattede varer. Man har fundet, at regnskabsmaterialet ikke afspejler virksomhedens faktiske aktiviteter, idet der er konstateret væsentlige fejl og mangler samt skønsmæssige registreringer. Virksomhedens regnskab er som følge heraf tilsidesat, og der er foretaget en skønsmæssig forhøjelse i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3 og opkrævningsafgiftslovens § 5, stk. 2.
SKAT har ved gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret, at virksomheden ikke foretager daglige kasseafstemninger, at virksomheden ikke fører kasseregnskab, og at virksomhedens bogføring af omsætningen i ikke uvæsentlig udstrækning beror på skøn fra revisor. Revisor har i mangel af kasseregnskab foretaget bogføringen alene på baggrund af bilag. Der er ikke løbende registreringer af pengebeholdninger, og i 2008 er registrering af købsmoms sket uden iagttagelse af, at større køb omfattede momsfrie varer/ydelser. Der er fremlagt momsrapporter, men revisionsspor til momskonti er ikke fremlagt i stor udstrækning.
Der er ved samtlige gennemførte kontroller konstateret regnskabsuorden og varekøb, som virksomheden ikke har kunnet fremlægge dokumentation for.
Virksomhedens momstilsvar er ændret med 441.333 kr. opgjort som følger:
...
SKAT har ved de foretagne kontroller fundet punktafgiftspligtige varer uden pantmærkning. Klageren har ikke kunnet dokumentere købet heraf. SKAT har tillagt det registrerede varekøb/salg en yderligere daglig omsætning på 50 øl og 50 mineralvand i engangsemballage. Salgspris er fastsat til 5 kr. pr. stk.
SKAT har videre med henvisning til branchegennemsnit fastlagt virksomhedens bruttoavance til 20 % af omsætningen.
Virksomhedens købsmoms er for perioden 1. januar til 31. juli 2006 angivet til 659.456 kr. svarende til samlet momsbærende omkostnings- og varekøb på 2.637.824 kr. SKAT har skønnet, at moms af omkostninger kan fastsættes til 15.000 kr., hvorefter købsmomsen udgør 644.456 kr. Varekøbet udgør herefter 2.577.824 kr., og omsætningen udgør 3.222.280 kr.
Bruttoavance er beregnet til 20 % af omsætningen, eller 644.456 kr.
Salgsmoms er beregnet til 25 % af omsætningen, eller 805.570 kr.
Salgsmoms af øl- og mineralvand er ansat til 36.000 kr. af en skønnet yderligere daglig omsætning på 50 øl og 50 vand til 5 kr. stk., hvoraf momsen udgør 1 kr. pr. stk. For 360 dage med salg af 100 stk. pr. dag er momsen beregnet til 36.000 kr.
Ansættelse af moms er herefter foretaget således:
...
Elafgiften er ansat til 6.000 kr., og tilsvaret udgør herefter 176.111 kr. Tilsvaret forhøjes herefter med differencen på 156.251 kr.
Virksomhedens købsmoms er for perioden 1. januar til 31. juli 2007 angivet til 752.787 kr. svarende til samlet momsbærende omkostnings- og varekøb på 3.011.148 kr. SKAT har skønnet, at moms af omkostninger kan fastsættes til 15.000 kr., hvorefter købsmomsen udgør 737.787 kr. Varekøbet udgør herefter 2.951.148 kr., og omsætningen udgør 3.688.935 kr.
Bruttoavance er beregnet til 20 % af omsætningen, eller 737.787 kr.
Salgsmoms er beregnet til 25 % af omsætningen, eller 922.233 kr.
Salgsmoms af øl- og mineralvand er ansat til 36.000 kr. af en skønnet yderligere daglig omsætning på 50 øl og 50 vand til 5 kr. stk., hvoraf momsen udgør 1 kr. pr. stk. For 360 dage med salg af 100 stk. pr. dag er momsen beregnet til 36.000 kr.
Ansættelse af moms er herefter foretaget således:
...
Elafgiften er ansat til 6.000 kr., og tilsvaret udgør herefter 199.446 kr. Tilsvaret forhøjes herefter med differencen på 169.678 kr.
Virksomhedens købsmoms er for perioden 1. januar til 31. juli 2008 angivet til 660.019 kr. svarende til samlet momsbærende omkostnings- og varekøb på 2.640.076 kr. SKAT har brugt virksomhedens egne oplysninger om, at 18,7 % af varekøbet vedrører ikke momsbelagte ydelser, og købsmoms er herefter reduceret hermed, hvorefter købsmomsen udgør 660.019 kr. med fradrag af 18,7 % eller 123.423 kr., i alt 536.696 kr. SKAT har skønnet, at syv måneders omkostninger kan ansættes til 10.000 kr., og grundlaget for beregning af varekøb er herefter 526.696 kr. Varekøbet udgør herefter 2.106.678 kr., og omsætningen udgør 2.633.260 kr. (Der er mindre fejl i beregningerne. Da disse er til klagerens fordel, foretages ikke korrektion herfor).
Bruttoavance er beregnet til 20 % af omsætningen, eller 526.652 kr.
Salgsmoms er beregnet til 25 % af omsætningen, eller 658.315 kr.
Salgsmoms af øl- og mineralvand er ansat til 21.000 kr. af en skønnet yderligere daglig omsætning på 50 øl og 50 vand til 5 kr. stk., hvoraf momsen udgør 1 kr. pr. stk. For 210 dage med salg af 100 stk. pr. dag er momsen beregnet til 21.000 kr.
Ansættelse af moms er herefter foretaget således:
...
Elafgiften er ansat til 3.500 kr., og tilsvaret udgør herefter 139.119 kr. Tilsvaret forhøjes herefter med differencen 115.404 kr.
Virksomhedens påstand og argumenter
Virksomhedsindehaverens repræsentant er enig i, at regnskabsmaterialet kan tilsidesættes, og at der er forekommet uregelmæssigheder i regnskabsmaterialet for så vidt angår ubeskattede varer og den daglige kasseafstemning. Imidlertid er de foretagne skøn over virksomhedens omsætning urealistisk høje.
Det foretagne skøn over omfanget af solgte øl og vand, der er fastsat til 50 øl og 50 vand pr. dag, bør nærmere være 20 øl og 20 vand pr. dag. Klageren har herved oplyst, at han mener, at SKAT ved flere lejligheder har foretaget dobbelt optælling af varerne.
Det bestrides, at der er foretaget leveringer af varer fra SM fra virksomheden G1, og en udokumenteret anmeldelse herom skulle kunne medføre, at SKAT kan afvise virksomhedens momsangivelser. SKATs anvendelse af en forhøjet bruttoavance er usaglig og ubegrundet, hvorfor SKATs skønsmæssige ansættelse allerede af denne grund er forkert.
Der er ikke fremlagt optællingslister af de angiveligt fundne upantmærkede varer, der identificerer hver enkel varegenstand, og der er en reel og begrundet formodning for, at der kan være tale om dobbelt optælling af de upantmærkede varer, og denne usikkerhed bør komme virksomheden til gode.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften ansættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.
De herved foretagne skøn er baseret på observationer ved adskillige kontrolbesøg hos virksomheden, hvor det er konstateret, at der ikke er foretaget daglig kasseafstemning, ligesom SKAT har fundet upantmærkede varer. Skønnet er endvidere baseret på branchens gennemsnitlige bruttoavanceprocent. De foretagne skøn anses derfor ikke for åbenbart urimelige, og ansættelsen af momstilsvar for den samlede periode stadfæstes derfor.
Mineralvand- og ølafgiftsforhøjelse
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
...
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det er blandt andet konstateret, at der ikke er ført daglige kasseafstemninger i virksomheden.
Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt. Skattecentrets skøn, der blandt andet er baseret på fund af upantmærkede varer ved flere kontrolbesøg i virksomheden anses ikke at være fejlagtigt eller åbenbart urimeligt. Landsskatteretten stadfæster derfor ansættelsen af afgift vedrørende mineralvand og øl.
Afgørelsen stadfæstes herefter i det hele...
..."
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger.
A har forklaret, at han sælger klippekort, aviser, sodavand og cigaretter i sin forretning. Han sælger så mange cigaretter, at han to gange dagligt må til Dagrofa og købe forsyninger. Han har ikke likviditet til at købe en hel dags omsætning på en gang. Næsten halvdelen eller mere end halvdelen af hans salg er cigaretter.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i påstandsdokument af 9. maj 2012 anført følgende:
"...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende:
Det af sagsøgte foretagne skøn er åbenbart urimeligt og hviler på et forkert grundlag.
SKAT har i forbindelse med sit skøn anvendt en metode, hvorefter der foretages en bruttoavanceberegning - for derefter at fremkomme til en beregnet omsætning - således at der kan foretages en bruttoavanceberegning, jfr. sagens bilag 5.
Skønnet har ikke været ledsaget af en privatforbrugsberegning.
Det er en anerkendt fremgangsmåde at foretage et skøn på baggrund af sagsøgers varekøb. SKAT har på tidspunktet for skønsudøvelsen været i besiddelse af sagsøgers bilagsmateriale, herunder sagsøgers fakturaer. I forbindelse med skønnet vælger SKAT den lette og meget usikre metode at skønne på, nemlig ved at tage udgangspunkt i sagsøgers egne indberetninger af købsmomsen som udtryk for varekøbet. I stedet for den noget tidskrævende og betydelige sikre metode, nemlig at foretage en bruttoavanceberegning på baggrund af de konkrete fakturaer opdelt i varegrupper, således at det blandt andet kunne konstateres, hvor stor en andel af sagsøgers omsætning, der angik cigaretter og anden tobak.
Sagsøgte når via sin metode, hvorefter der tages udgangspunkt i sagsøgers egne momsindberetninger, til det resultat, at sagsøger har haft et varekøb i 2007, stort 2.951.148 kr. Sagsøger har i sin bogføring for 2007, jfr. Bilag D, medtaget et varekøb, stort 2.946.511 kr. Der er således god overensstemmelse med SKATs skøn over varekøbet og det varekøb, sagsøger har oplyst. Da SKAT ikke har opdelt varekøbet i varegrupper hviler skønnet således på et meget usikkert grundlag. SKAT har gjort gældende, at der er foretaget et meget lempeligt skøn ved anvendelse af oplysninger fra brancheforeningen De Samvirkende Købmænd vedrørende den skønnede bruttoavance på 20 %, som er nedrundet fra en bruttoavance på 24 %.
...
Sagsøgte har gennemgået sagsøgers regnskabsmateriale uden nøje at opgøre fordelingen på varegrupper, hvilket efter sagsøgers opfattelse indebærer at sagsøgte har sat sit skøn under regel. Havde sagsøgte i forbindelse med sit skøn opgjort indkøbet i varegrupper, ville man have kunnet konstatere den korrekte/vejledende bruttoavance.
Sagsøgte har således haft mulighed for at foretage et betydeligt mere korrekt skøn ved at inddrage sagsøgers købsfakturaer, således at skønnet svarede til den fra leverandøren vejledende bruttoavance.
Sagsøgte har i afgørelsen LSR af 18.11.2010 journal nr. 09-2147 erkendt, at bruttoavancen ved videresalg af cigaretter og anden tobak udgjorde henholdsvis 6,8 % og ca. 10-13 %.
Det er alment anerkendt, at kiosker med et stort cigaretsalg har en betydelig lavere bruttoavance end gennemsnittet, jfr. blandt andet sagsøgtes bilag Q, hvor det oplyses, at for en normal kiosks vedkommende bør der kunne realiseres en bruttoavance på 19 %. Dette forudsætter dog, at der er tale om en normal tobaksandel, der ofte udgør 25 % af omsætningen.
I sagsøgers kiosk gør det sig gældende, at andelen af tobakssalg korrigeret for salg af klippekort udgjorde cirka 70 %, jfr. bilag 6 og bilag 7. Sagsøger gør derfor gældende, at en bruttoavance på omkring 10 % vil være normal for en kiosk med et stort tobakssalg omkring 70 %. Denne bruttoavance stemmer også med SKATs skøn i en tilsvarende sag, hvor bruttoavancen efter SKATs forhøjelse i en kiosk udgjorde i 1992 og 1993 henholdsvis 10,4 % og 11,5 %, jfr. afgørelsen i SKM.2003.208 ØLR.
Sagsøgte har anført, at der ved flere kontrolbesøg er konstateret ubeskattede øl og vand. SKAT har særskilt reguleret for øl og vand med 30.000 kr. i 2006, 30.000 kr. i 2007 og 21.000 kr. i 2008. Disse øl og vand indgår derfor ikke i skønnet vedrørende sagsøgers varekøb og bruttoavance - der er i øvrigt taget bekræftende til genmæle overfor denne del af skønnet.
Sagsøgte har oplyst, at moms og punktafgifter er neutrale i forhold til sagsøgerens personlige indkomst, da afgifterne overvæltes på næste led i omsætningskæden. Sagsøger gør gældende, at der bør være en direkte sammenhæng mellem sagsøgtes forhøjelser af sagsøgers momstilsvar og sagsøgers overskud af virksomheden og dermed sagsøgers indkomst.
I indkomståret 2007 havde sagsøger realiseret, jfr. bogføringen i bilag D, en bruttoavance/dækningsbidrag, stort 168.083 kr. og et nettoresultat, stort 90.950,95 kr. før afskrivninger. Efter forhøjelser har SKAT nået det resultat, at sagsøgers overskud af virksomheden kunne fastsættes til 125.000 kr. jfr. bilag 9, årsopgørelse for indkomståret 2007. Sagsøgtes forhøjelse af sagsøgers moms i 2007 resulterede i en forhøjelse af sagsøgers bruttoavance til 737.787 kr. for indkomståret 2007, jfr. bilag 5, side 15, 1. afsnit.
Sagsøgte har trods opfordret hertil ikke yderligere kommenteret sammenhængen mellem sagsøgtes forhøjelse af sagsøgers dækningsbidrag fra det bogførte 168.083 kr. til 737.787 kr. og det forhold, at SKAT har fastsat sagsøgers indkomst i 2007 til 125.000 kr.
Det bestrides, at SKAT har en betydelig skønsmargin i denne sag, når sagsøger kan påvise, at skønnet er udøvet på et forkert og usikkert grundlag, ligesom skønnet i et vist omfang er sat under regel.
..."
Sagsøgte har i påstandsdokument af 9. maj 2012 anført følgende:
"...
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.
Skattemyndighederne er berettigede til at ansætte tilsvaret skønsmæssigt, når tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af de aflagte regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Parterne er enige om, at sagsøgerens regnskabsgrundlag er tilsidesætteligt, og skattemyndighederne har derfor - ubestridt - kunnet ansætte tilsvaret skønsmæssigt. Sagen angår dermed alene en prøvelse af det udøvede skøn. Skønnet kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. SKM2011.210.HR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.
Sagsøgeren har under skriftvekslingen anerkendt SKATs forhøjelser af henholdsvis sagsøgerens mineralvandsafgift og ølafgift og dermed anerkendt den skønnede yderligere daglige omsætning på 50 øl og 50 vand i kiosken. Sagen angår herefter alene forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar.
Momstilsvaret
SKATs ansættelse er sket med udgangspunkt i sagsøgerens egne indberetninger af købsmoms som udtryk for varekøbet. SKAT har skønsmæssigt ansat moms af omkostninger til 15.000 kr. årligt, der er fratrukket den indberettede købsmoms. Denne post er ikke anfægtet af sagsøgeren.
På baggrund af oplysninger fra brancheforeningen De Samvirkende Købmænd har SKAT skønnet en bruttoavance for sagsøgeren på 20 %. Der er tale om et lempeligt skøn, da SKAT har nedrundet den oplyste normale bruttoavance på 24 % til 20 %.
Omsætningen er opgjort som varekøbet (beregnet ud fra sagsøgerens egne tal) tillagt den skønnede bruttoavance.
Ved en gennemgang af regnskabsmaterialet har SKAT konstateret, at virksomheden ikke sondrer mellem momsfrie og momspligtige varer ved opgørelsen af købsmoms, og at købsmomsen derfor for en del af afgiftsperioden er blevet opgjort med for store beløb.
I saldobalancen for 2007 har sagsøgerens revisor foretaget en opdeling af momspligtige og momsfrie køb, der viser, at 18,7 pct. af de købte varer udgør momsfrie ydelser.
For så vidt angår den efterfølgende periode 1. januar - 31. juli 2008 har SKAT derfor med udgangspunkt i sagsøgerens egen opgørelse reduceret købsmomsen med 18,7 pct., der efter sagsøgerens egne oplysninger vedrører ikke momsbelagte ydelser.
Ud over den omsætning, der fremgår af regnskabet, er der tillagt den skønnede - og nu anerkendte - yderligere omsætning på 50 øl og 50 vand til 5 kr. pr. stk., hvoraf momsen udgør 1 kr. For salg af 100 stk. pr. dag i 360 dage er momsen opgjort til 36.000 kr. der er tillagt salgsmomsen.
Der er tale om et lempeligt skøn fra skattemyndighedernes side:
Således har SKAT ikke inddraget varegrupperne chokolade- og sukkervarer samt spiritus, selvom der under flere kontrolbesøg blev konstateret ubeskattet spiritus, ligesom der kun blev konstateret få fakturaer vedrørende chokolade- og sukkervarer.
Derudover har SKAT godkendt en månedlig godtgørelse af elafgift på 500 kr. uden dokumentation.
Endelig har SKAT i skønsudøvelsen lagt en væsentligt lavere bruttoavance til grund end den avance, som efter brancheforeningens vurdering er normen.
I en situation som den foreliggende, hvor sagsøgerens regnskabsgrundlag - eller mangel på samme - umuliggør enhver efterprøvelse af sagsøgerens angivelser, og hvor SKAT har tilgodeset sagsøgeren gennem et lempeligt skøn, tilkommer der SKAT en betydelig skønsmargin, jf. f.eks. SKM2009.322.ØLR, og der skal så meget desto mere til for at tilsidesætte skønnet.
Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde for, at det lempelige skøn kan tilsidesættes.
Sagsøgeren har anfægtet den af SKAT anvendte skønnede bruttoavance på 20 %. Skønnet er som nævnt baseret på oplysninger fra brancheforeningen De Samvirkende Købmænd om normtal for den slags forretninger, og SKAT har ud fra et forsigtighedsprincip nedrundet det oplyste normtal på 24 % til 20 %.
Fremgangsmåden med at udøve et skøn ud fra normtal for den pågældende branche er helt sædvanlig og anerkendt af domstolene, jf. f.eks. SKM2006.152.VLR, og der er intet til hinder for, at SKAT i sin skønsudøvelse anvender en samlet bruttoavance i stedet for - som anført af sagsøgeren - at beregne avancen på de enkelte varegrupper.
Sagsøgerens opgørelse af bruttoavancen for de enkelte varegrupper, jf. bilag 7, er i det hele uforklaret og angiveligt udtryk for sagsøgerens eget (udokumenterede) skøn. Sagsøgerens beregning af en samlet bruttoavance på højst 10 % bestrides derfor, ligesom det bestrides, at sagsøgerens eget skøn skulle være mere retvisende end brancheforeningens, som SKAT har lagt til grund.
Det bestrides endvidere, at SKAT ved anvendelse af branchenormtal har sat sit skøn under regel. SKAT har i skønsudøvelsen lagt vægt på sagsøgerens egne oplysninger om købsmoms sammenholdt med normtal fra brancheforeningen. Såvel den oplyste købsmoms som normtallene er justeret for at imødekomme konkrete forhold i sagsøgerens virksomhed og regnskaber, og der er derfor udøvet et konkret skøn, jf. også SKM2007.951.ØLR.
Sammenfattende er der ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over sagsøgerens momstilsvar.
..."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at sagsøgers tilsvar ikke kunne opgøres på grundlag af sagsøgers regnskaber, og at skattemyndighederne herefter var berettigede til at ansætte tilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det følger af Højesterets praksis, jf. blandt andet SKM2009.37.HR og SKM2011.210.HR, at det herefter påhviler sagsøger at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag.
Det fremgår af sagen, at ansættelsen er sket med udgangspunkt i sagsøgers indberetning af købsmoms og med et skøn på en bruttoavance på 20 %. Retten finder det ikke godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt, eller at det hviler på et forkert grundlag.
Sagsøgte får herefter medhold i sin frifindelsespåstand.
Retten har ved fastsættelsen af passende udgift til advokatbistand taget udgangspunkt i middelværdien i de gældende takster, som retten ikke har fundet grundlag for at fravige. Retten har henset til, at sagen har været berammet til hovedforhandling to gange, og at sagsøger først ændrede sin påstand, efter at sagen havde været berammet til hovedforhandling første gang. Der er tillagt sagsøgte omkostninger for udarbejdelse af materialesamlinger.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøger, H1 v/A skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 62.780 kr.
Sagsomkostninger forrentes i medfør af rentelovens § 8a.