Byrets dom af 20. april 2016 i sag BS 12-447/2014

Parter

A

(Advokat Elvir Mesanovic)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/advokat Anne Larsson)

Afsagt af byretsdommer

Anne Segato

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er modtaget ved retten den 11. marts 2014, drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den forhøjelse af sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst i perioden 2006-2009, som SKAT har foretaget. Sagen drejer sig nærmere om, hvorvidt pengeoverførsler fra danske konti til konti i udlandet skal beskattes hos sagsøgeren som skattepligtig indkomst. Overførslerne er sket fra konti, som er registreret i sagsøgerens navn henholdsvis registreret under navnet G1 v/JK.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 nedsættes med henholdsvis kr. 3.128.224, kr. 3.296.129, kr. 2.563.333, og kr. 2.823.917.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 10. december 2013 traf Landsskatteretten følgende afgørelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2006

Skatteankenævnet har beskattet pengeoverførsler til udlandet med 3.128.224 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har beskattet pengeoverførsler til udlandet med 3.296.129 kr., selvangivet med 0 kr. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har beskattet pengeoverførsler til udlandet med 2.563.533 kr., selvangivet med 0 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har beskattet pengeoverførsler til udlandet med 2.823.917 kr., selvangivet med 0 kr. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har i perioden 27. oktober 2006 - 30. september 2010 været registreret med virksomheden "G2" i Center, Y1. Endvidere har klageren i perioden 3. august 2009 - 30. september 2010 været registreret med virksomheden "G3".

I forbindelse med en landsdækkende kontrolaktion, hvor SKAT undersøgte pengeoverførsler mellem danske pengeinstitutter og lande, hvor Danmark normalt ikke har bankoplysninger fra, har SKAT fået oplyst, at klageren i perioden 2006 - 2009 har overført beløb til en konto i Dubai. Fra 10. juni 2008 er pengene overført til Dubai via en konto i USA.

For indkomstårene 2006 og 2007 er der sket overførsler fra konto X1 i Danske Bank og konto X9 i Jyske Bank. Pengene er overført til konto X2 "Emirates Bank International Ltd." i Dubai.

For indkomståret 2008 er der indtil den 8. maj 2008 sket overførsel fra konto X1 i Danske Bank til konto X2 "Emirates Bank International Ltd."

Fra den 10. juni 2008 er der overførsel fra konto X7 i Nordea Bank til konto X2 "G4 Emirates Bank International" i USA.

På baggrund af ovenstående har SKAT anmodet klageren om at indsende kontoudtog for sine danske og udenlandske konti for perioden 1. januar 2006 - 31. december 2009 samt redegørelse og dokumentation for, hvorfra overførslerne stammer.

Klageren har oplyst, at som følge af at herboende somalier havde problemer med at sende penge til deres familier, pårørende og børn i hjemlandet og nabolande, startede klageren med at arbejde frivilligt for "G4".

På grund af reglerne for pengeoverførsler blev der problemer mellem klageren og Danske Bank, hvilket medførte, at klageren lukkede kontoen i Danske Bank.

I stedet blev der oprettet en frivillig forening ved navn "G1" og samtidig oprettes en konto i Nordea Bank.

Ifølge klageren har banken udtalt, at man ikke kan overføre så store beløb til udlandet fra en privatkonto. Det skal være en firmakonto eller en foreningskonto.

Klageren har endvidere oplyst, at han brugte sin egen private konto i Jyske Bank, før foreningen blev oprettet.

Klageren oplyste videre, at de er en gruppe herboende somalier, som vil hjælpe andre herboende somalier med at overføre penge.

Gruppen har ifølge klageren ikke tjent noget på at udføre opgaverne, som f.eks. at overføre penge til udlandet, køre frem og tilbage for at hente kontanter, smide penge i døgnboks eller aflevere i bankkassen.

Pengene indsættes på foreningens konto på følgende måder:

• • Netbank
  • Bank til bankoverførsel
  • Kontanter personer kommer selv og afleverer kontanter til klageren, og så samler klageren alle kontanter og afleverer dem i døgnboks eller ved kassen.

Ifølge klagerens oplysninger bliver pengene overført til en bestemt konto i udlandet, hvor kontonavn eller firmanavn hver gang hedder G4, som er det firma, foreningen overfører pengene til.

G4 betaler omkostningerne til gebyr af pengeoverførslerne til udlandet.

Klageren har oplyst, at foreningen G1 i Danmark har stoppet samarbejdet med G4 efter, der har været nogle konflikter vedrørende ikke udbetalte penge til herboende somaliers familier i Somalia.

Fra Nordea Bank har SKAT modtaget referat fra G1's stiftende generalforsamling den 10. maj 2008 samt vedtægter for foreningen.

Heraf fremgår det bl.a., at klageren er formand for foreningen, og at klageren blev bemyndiget til at oprette en bankkonto i foreningens navn, hvorpå foreningens midler indsættes, og at klageren har prokura til denne.

Det fremgår endvidere, at kontingent for et medlemskab blev fastsat til 600 kr. pr. år, og at foreningen skal udarbejde regnskaber, som revideres af en statsautoriseret revisor.

Klageren oplyser, at foreningen har 12 medlemmer. Kontingentet betales, når medlemmerne mødes. Der er lavet regnskab. Bevægelserne på bankkontoen vedrører ikke foreningen. Ifølge klagerens oplysninger er f.eks. omkostningerne i forbindelse med rekvisition af kontoudtog m.v. hos banken ikke en udgift, der vedrører foreningen, men en udgift klageren selv må afholde. De ca. 150 personer, der benytter foreningens konto er ikke medlemmer og har ikke en egentlig tilknytning til foreningen.

Klageren oplyser, jf. tidligere, at pengene indbetales via homebanking eller afleveres kontant til klageren, hvorefter han foretager indbetalingerne. Derefter sendes der besked til modtager om, at beløbet er indbetalt i Danmark, og ved hjælp af koder eller andre oplysninger kan beløbet udbetales fra kontoen af en godkendt person i Somalia.

Denne person har adgang til kontoen og kan på baggrund af de oplysninger, modtageren giver, udbetale pengene med fradrag af overførselsomkostninger (betales altid af modtager).

Da overførsel fra Danmark ikke sker dagligt, sker det, at der er underbalance. Dette løses ved, at der er en limit på ca. 10.000 kr. i overtræk, hvorefter kontoen spærres.

Udover bankens registreringer om overførslerne til Dubai er transaktionerne ikke bogført i Danmark.

SKAT har endvidere modtaget oprettelsesdokumenter vedrørende konto X3 i Nordea Bank, hvoraf det fremgår, at kontohaver er G1 v/klageren. Kontoen er registreret med klagerens personnummer.

Ifølge indsendte kontoudskrifter og de foreliggende oplysninger, herunder overførselslisterne, er der i perioden 1. januar 2006 - 31. december 2009 i alt overført følgende beløb til udlandet:

SKAT har anmodet klageren om at indsende yderligere materiale, herunder regnskab for G1 for perioden 10. august 2008 - d.d. (datoen for skatteankenævnets henvendelse) og regnskab for perioden 1. januar 2006 - 10. maj 2008 vedrørende overførslerne samt dokumentation for indbetalingerne på kontiene i henholdsvis Danske Bank og Nordea Bank, samt dokumentation for, hvem der skal modtage pengene i udlandet. SKAT har tillige bedt klageren om at indsende det materiale G4 har fået fra foreningen i forbindelse med overførslerne til brug for at videreformidle pengene samt aftale med G4 herom. Det ønskede materiale er ikke modtaget.

Klageren har efterfølgende fremlagt liste over overførsler, hvoraf 188 indbetalere fremgår.

Klageren har til SKAT fremlagt registreringer fra G8-systemet, benævnt "Received customers lister from Y1 for 2006". Ud af disse registreringer fremgår eksempelvis følgende registreringer:

"...

..."

SKAT har i forbindelse med behandling af skatteansættelserne for 2006-2009 været i besiddelse af overførselslister omhandlende registrering af indbetalere, og til hvem overførslerne skal ske.

SKAT mener, at listerne for 2006-2009 ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at overførslerne vedrører foreningen G1.

Det begrundes med, at

• • At beløbene i overførselsbilagene (G8) er angivet i USD i banken er beløbene bogført i DKR
  • Der er ingen dato for, hvornår overførslen er foretaget
  • Der er ingen cpr. nr., adresse eller anden entydig identitet på indbetaler.

Endvidere er der uoverensstemmelser mellem det, der overføres til udlandet, jf. kontoudskrifterne, samt det der er overført, jf. overførselslisterne. Der er overført mere til udlandet end der fremgår af listerne.

SKAT har konstateret, at ikke alle indbetalere, som fremgår af kontoudskrifterne, fremgår af listen over overførslerne. F.eks. er følgende indsætninger på konto X1 ikke på listen over overførsler.

020106          "PS"

030106          "ST"

030106          "XZ"

040106          "VX"

040106          "ZÆ

050106          "ÆØ"

060106          "ØÅ"

090106          "KN"

Klageren har til SKAT fremlagt en liste med adresseoplysninger. SKAT mener, at disse oplysninger på listen ikke kan bruges, idet:

• • Listen indeholder 41 navne
  • Heraf er der tilknyttet adresse til 16 af navnene
  • Kun i 2 tilfælde stemmer navn og adresse overens. I de resterende 14 tilfælde er personen ikke tilmeldt den oplyste adresse ifølge CPR-registeret og har heller ikke været det på noget tidspunkt
  • Der er ikke tilføjet en adresse til 6 af personerne på listen
  • Ved de resterende 20 navne er der ikke oplyst en fuldstændig adresse. Enten mangler husnummer at blive oplyst, eller så mangler både husnummer og postnummer/by. I 2 af tilfældene findes de oplyste vejnavne slet ikke.

Det er over for SKAT anført, at ved klagerens fremlæggelse af samtlige kontoudtog er det dokumenteret, hvor store beløb, der er indsat af de enkelte indbetalere, samt hvornår dette er sket.

Klageren har identificeret "LM" (nr. 14 på adresselisten). For indkomståret 2006 har "LM" indbetalt 4.900 $ fordelt over 18 overførsler ifølge listen over overførsler til udlandet, hvilket svarer til ca. 28.000 kr.

På kontoudskrifterne for 2006 er der ingen overførsler fra "LM". Men der er følgende overførsler benævnt "LL":

Der er også følgende overførsler benævnt "UV":

For indkomståret 2007 har "LM" indbetalt 5.000 $ fordelt over 18 overførsler ifølge overførsler til udlandet, hvilket svarer til ca. 28.000 kr. På kontoudskrifterne er der 1 overførsel fra "LL" den 19.6.2007 på 1.000 kr.

For indkomståret 2008 har "LM" indbetalt 4.850 $ fordelt over 17 overførsler ifølge overførsler til udlandet, hvilket svarer til ca. 23.000 kr. På kontoudskrifterne er der kun 1 overførsel fra "LL" den 5.3.2008 på 533 kr.

For indkomståret 2009 har "LM" indbetalt 5.350 $ fordelt over 20 overførsler ifølge overførsler til udlandet, hvilket svarer til ca. 28.000 kr. Der er ingen overførsler på kontoudskrifterne for 2009.

Der er endvidere gjort opmærksom på, at "LM" ifølge overførselslisten står som modtager af 500 $ hvert år. Pengene er overført fra "LN", som ikke er ægtefælle.

Klageren har endvidere identificeret "MO" (nr. 2 på adresselisten). "MO" fremgår ikke af listen over overførsler til udlandet. På kontoudskrifterne fra banken fremgår der indbetalinger i 2008 og 2009 med henholdsvis 8.970 kr. og 23.866 kr. fra "indbetalt kontant UØ".

Der er foretaget en del indbetalinger med kundekort eller indbetalinger på posthus, hvor det ikke er dokumenteret, hvem disse indbetalinger vedrører.

For 2006 er der f.eks. foretaget indbetalinger til kontoen med 398.750 kr., for 2007 med 2.132.639 kr. og for 2008 (1.1. - 1.10.2008) med 1.125.876 kr. med foreningens kort og for den resterende periode for 2008 (2.10. - 31.12.2008) med 318.330 kr. med klagerens personlige kundekort.

For 2009 er der i alt indsat 602.976 kr. med klagerens personlige kundekort. Der er ikke foretaget indsætninger med foreningens kort.

SKAT har sammenholdt overførsler fra foreningens konti og overførsler ifølge klagerens lister:

SKAT har om konto X1 i Danske Bank vedrørende G1 anført:

I 2006 er der i alt foretaget indbetalinger til kontoen med kundekort med i alt 398.750 kr., uden at det fremgår, hvem der har indbetalt beløbene. Derudover er der indsat 390.100 kr. fra "..." og "...", som formodes at være indbetalinger fra klageren.

Ifølge klagerens liste fra Dubai har han betalt 2 x 3.000 USD i 2006.

I 2007 er der foretaget indbetalinger til kontoen med kundekort eller indbetalt på posthuset med i alt 2.132.639 kr., uden at det fremgår, hvem der har indbetalt beløbene.

Ifølge klagerens liste fra Dubai har han betalt 2 x 3.000 USD i 2007. Der er den 19. januar 2007 og 22. januar 2007 indsat henholdsvis 3.800 kr. og 25.700 kr. på foreningens konto.

Kontoen er ophørt pr. 22. maj 2008. Indestående på kontoen pr. 22. maj 2008, i alt 56.984,36 kr., er overført til konto X10 - klagerens private konto i Danske Bank. Beløbet ses ikke at være overført til foreningens nye konto i Nordea Bank.

For perioden 1. januar - 22. maj 2008 er der i alt indsat 771.926 kr. med kundekort eller indbetalt på posthuset. Heraf er der indsat 29.500 kr. fra "A". De 29.500 kr. ses ikke hævet fra klagerens egne private konti.

Ifølge klagerens liste fra Dubai har han betalt 2 x 3.000 USD i 2008. Der er den 10. januar 2008 overført 20.000 kr. fra konto X11 i Danske Bank (privat konto) til foreningens konto.

Derudover fremgår det af foreningens konto, at klageren også har indsat henholdsvis 22.000 kr. og 7.500 kr. den 21. maj og 22. maj 2008. Disse beløb ses ikke hævet eller overført fra klagerens private konti.

Endelig er der overført følgende beløb til konto X6 - klagerens egen private konto - fra foreningens konto:

Ifølge klagerens oplysninger har han ikke modtaget betaling fra foreningen i forbindelse med sin administration af foreningens konto, herunder overførsler til Dubai.

SKAT har om konto X7 i Nordea Bank vedrørende G1 anført:

Foreningens konto og tilhørende kort med kortnummer X4 blev oprettet pr. 22. maj 2008. Ifølge kontoudskrifterne er der i perioden 22. maj - 1. oktober 2008 indbetalt 353.950 kr. med kortnummer X4. Herefter er der ingen indbetalinger med foreningens kort.

Fra 2. oktober 2008 sker der indbetaling til kontoen med kortnummer X5. Nordea Bank har oplyst, at kortnummer X5 tilhører klageren personligt. Der er i 2008 i alt indbetalt 318.330 kr. med dette kort. I 2009 er der indsat 602.976 kr. med klagerens personlige kort.

Ifølge klagerens liste fra Dubai har han betalt 2 x 3.000 USD i 2009. Der er den 23. september 2009 og 16. december 2009 overført henholdsvis 8.700 kr. og 30.000 kr. fra konto X6 (privat konto) til foreningens konto.

SKAT har om selvangivet overskud af virksomhed samt indsætninger på klagerens øvrige private konti anført:

Ifølge ovenstående skema er der indgået mere på klagerens konti, end der er selvangivet som omsætning. Det vurderes derfor, at al omsætning vedrørende klagerens virksomheder ikke er selvangivet til SKAT.

SKAT har derfor forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 3.128.223,59 kr., 3.296.129,08 kr., 2.563.533,01 kr. og 2.823.916,63 kr.

SKAT har bemærket, at skatteansættelsen er ekstraordinært genoptaget for indkomstårene 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da det er SKATs opfattelse, at forholdet som minimum kan betegnes som groft uagtsomt, når der er tale om erhvervsindkomst.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har efter mødet med klageren den 22. januar 2013 på ny gennemgået sagen.

Skatteankenævnet mener, at der ikke på mødet fremkom nye oplysninger til sagen, der ikke tidligere har været behandlet af nævnet.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

På baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger findes det ikke dokumenteret eller i øvrigt sandsynliggjort, at de indsatte beløb på konto nr. X1, X7 og X8, i alt 11.811.803 kr., i indkomstårene 2006-2009 hidrører fra allerede beskattede midler. Da klageren har haft fuld dispositionsret over kontiene, må beløbet anses for tilgået ham, og han anses derfor for skattepligtig af beløbene i medfør af statsskattelovens § 4.

Der er herved særlig lagt vægt på, at der ikke i form af regnskaber eller andet er fremlagt dokumentation for pengestrømmen. Det er således ikke muligt at konstatere, hvor indsætninger på de nævnte konti stammer fra og således ikke muligt at følge, som påstået af klageren, at de indbetalte beløb på bankkonti tilhørende klageren/G1 er overført til G4.

Skatteankenævnet skal bemærke, at det er uden betydning for beskatning af de omhandlede 11.811.803 kr., hvorledes beløbet efterfølgende er anvendt, og hvem de eventuelt er udbetalt til, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, sidste afsnit.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har bestridt, at klageren kan karakteriseres som erhvervsdrivende for så vidt angår klagerens bistand i forbindelse med gennemførelsen af de omtalte transaktioner fra Danmark til Dubai. Klagerens bistand var af frivillig karakter, og klageren har ikke modtaget vederlag for denne bistand. Der henvises til brev fra G4, hvoraf det netop fremgår, at klageren ydede frivillig bistand til dette selskab.

Det er således repræsentantens opfattelse, at klageren har godtgjort, at hans bistand ikke kan karakteriseres som udøvelse af erhvervsdrivende virksomhed, hvorfor han ikke er forpligtet til at føre et regnskab, ligesom klageren ikke er forpligtet til at registrere de indkomne betalinger som skattepligt indkomst.

Klageren har under behandlingen af sagen for SKAT og skatteankenævnet flere gange redegjort nærmere for selve pengeoverførelserne fra Danmark til Dubai. Klageren har nu tillige indhentet samtlige registreringer for pengeoverførelser, der skete i perioden fra 2006-2009 samt registrering af selve gennemførelsen af pengeoverførelserne. Klageren forestod selv registrering af indbetalingerne i henhold til de fremlagte registreringer, hvor afsender, afsenders tlf.nr., modtager, modtagerens tlf. nr. samt beløbets størrelse blev registreret. Når pengeoverførelserne blev gennemført, blev overførelserne registreret. Klagerens bistand bestod alene i at registrere selve indbetalingerne og afsende indbetalingerne til Dubai, hvorfor han ikke stod for registreringen af selve indbetalingerne. Endvidere registrerede klageren alene indbetalinger i henhold til fremlagt oversigt over registreringer hos G4. Klageren udarbejdede således ikke særskilt regnskab i forbindelse med registrering af indbetalingerne i Danmark. Til dokumentation af G4's registreringssystem er fremlagt printscreen af forsiden.

Der er fremlagt en ny liste over for Landsskatteretten, hvoraf eksempelvis fremgår:

(SKAT: Tabel undladt)

Klageren har efterfølgende sammenholdt oversigt over registreringer med de kontoudtog, der er fremlagt i sagen, og klageren har for en periode fra 1. juli 15. august 2008 redegjort nærmere for pengestrømmen for så vidt angår overførelserne i Danmark og selve overførslen fra Danmark til Dubai. Pengestrømsredegørelsen er fremlagt. Af eksempler herfra fremgår:

På baggrund af ovennævnte samt de fremlagte bilag i sagen (adresseoplysninger for indbetalere i Danmark), er det repræsentantens opfattelse, at klageren har dokumenteret, under alle omstændigheder godtgjort, at indbetalingerne ikke er tilgået ham, herunder at klageren har godtgjort pengestrømmen for overførelserne.

Konklusion:

Det er herefter repræsentantens opfattelse, at klageren ikke er skattepligtig af indbetalingerne. Der er således ikke tale om indbetalinger, der kan karakteriseres som skattepligtig indkomst for klageren.

Endvidere kan SKATs skatteansættelse for 2006-2009 ikke ske med hjemmel i skattekontrollovens § 6, idet klageren ikke er erhvervsdrivende.

Yderligere har skatteankenævnet ikke hjemmel til at henvise til skattekontrollovens § 6 B, når SKAT ikke har behandlet spørgsmålet, hvorfor skatteansættelsen ikke kan ske med hjemmel i denne bestemmelse.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at SKAT kan ændre klagerens skatteansættelse, har repræsentanten subsidiært gjort gældende, at skatteansættelsen for 2006 og 2007 er forældet. Det er i den forbindelse bestridt, at klageren har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær genoptagelse. SKAT har ikke nærmere redegjort for, at klagerens handlinger kan karakteriseres som groft uagtsomt.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 om ordinær ansættelse kan en ansættelse af indkomst foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren må anses for at være skattepligtig af indsætninger på private konti, herunder på konto tilhørende G1, der er indberettet på klagerens cpr. nr. Retten har lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at de indsatte beløb tilhører andre end klageren, ligesom det ikke er godtgjort, såfremt alle indsætninger ikke skulle tilhøre klageren, hvem de i givet fald skulle tilhøre. Retten har herved henset til, at der ikke er fremlagt tilstrækkelige oplysninger om, hvem med angivelse af fulde navn og adresse der er indskyder af beløb, ligesom det ikke er oplyst, hvem beløbene i givet fald er videregivet til.

Der er fremlagt nye lister over indbetalere for Landsskatteretten, men disse lister fremstår som tidligere fremlagte lister ukomplette, idet der heller ikke af disse lister fremgår adresseoplysninger. Heller ikke den fremlagte oversigt over pengestrømme dokumenterer, hvem der er indbetaler med angivelse af adresseoplysninger, ligesom talrige dispositioner alene er angivet med teksten "Indbetalt kontant" uden anden oplysning om, hvorfra det indbetalte beløb hidrører.

Retten har tillige lagt vægt på de foreliggende oplysninger om klagerens selvangivne overskud af virksomhed, hvoraf bl.a. fremgår, at han i indkomståret 2006 har haft en omsætning på 13.048 kr. og et overskud på 3.240 kr., at klagerens indsætninger på egne bankkonti med 312.369,52 kr. dette indkomstår ikke kan rummes i virksomhedens resultat, hvorfor det må antages, at klageren har udeholdt omsætning. Klageren er derfor skattepligtig af de omhandlede pengeoverførsler, jf. statsskattelovens § 4.

Retten er tillige af den opfattelse, at klageren ved ikke at selvangive indsætningerne har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor skatteansættelsen for de omhandlede indkomstår ikke er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Udgifter til sagkyndig bistand

Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse:

Der er ikke givet medhold i de påklagede forhold.

..."

Finanstilsynet har på sin hjemmeside defineret "Hawala" således:

"...

Hawala (også kendt som "hundi") er et uformelt system til pengeoverførsel, der er meget udbredt i Mellemøsten, Sydasien, Nordafrika og det Afrikanske Horn. Systemet er baseret på et netværk af uafhængige mæglere, såkaldte "hawala-agenter" eller "hawaladars", der modtager og udbetaler penge til brugerne. Hawala forekommer i flere varianter, men er karakteriseret ved, at pengeoverførsler sted uden brug af elektroniske systemer. Typisk anvendes et omfattende system af mellemregninger mellem hawala-agenter. Reglerne i hvidvaskloven også gælder for hawala-agenter, der har pligt til at lade sig registrere.

..."

Ifølge udskrifter fra SKAT vedrørende sagsøgerens momsangivelser for virksomheden G2 v/A fremgår blandt andet, at der i 2006 blev angivet udgående moms med 3.262 kr., i 2007 med 97.948 kr., i 2008 med 13.584 kr. og i 2009 med 42.235 kr. Der er ikke angivet moms for virksomheden G3 v/A.

Af sagsøgerens årsopgørelser fremgår, at sagsøgeren i 2006 havde overskud fra virksomhed/udlejningsejendom på 3.240 kr. og lønindkomst på 240.230 kr. I 2007 havde sagsøgeren overskud fra virksomhed/udlejningsejendom på 204.186 kr. og lønindkomst på 19.062 kr. I 2008 havde sagsøgeren overskud fra virksomhed/udlejningsejendom på 13.210 kr. og lønindkomst på 21.641 kr., og i 2009 havde sagsøgeren overskud fra virksomhed/udlejningsejendom på 25.556 kr.

Af referat fra stiftende generalforsamling i G5-forening den 10. maj 2008 fremgår blandt andet, at sagsøgeren blev foreslået som formand, og at sagsøgeren blev bemyndiget til at oprette en bankkonto og fik prokura til denne. Det fremgår endvidere, at bestyrelsen blev pålagt snarest muligt at udarbejde et driftsbudget for resten af år 2008.

Af vedtægter for G5-forening fremgår blandt andet, at disse er vedtaget den 10. maj 2008. Det fremgår endvidere, at organisationens hjemsted er Y1, og at organisationen er en selvejende institution, der er uafhængig af politiske og konfessionelle interesser. Om organisationens formål er anført følgende:

"...

Organisationens formål er at yde hjælp til den lidende og trængende befolkning uden hensyn til race, region, religion og politisk tilhørsforhold.

a)   Sørge for mad og husly

b)  Sørge for medicinsk behandling og fremme sundhed og sanitære forhold.

c)   Fremme samfundsudviklingsprojekter.

d)  Bistå ved rehabilitering af sundheds- og uddannelsesfaciliteter, fx skoler bøger, undervisning materialer, hospitaler udstyrer etc.

e)   Skabe projekter, der kan skaffe befolkningen egne indtægter.

f)  At sende nødhjælp til Øst Afrika land.

Til gennemførelse af formålet kan den modtage gaver fra såvel medlemmer som andre personer og institutioner, der ønsker at støtte formålet, og det skal tilstræbes at søge til arbejdet fra såvel det danske samt internationale myndigheder og institutioner. Gaver og bidrag til organisation samt eventuelt overskud ved dens virksomhed må alene anvendes til dens formål.

..."

Under punktet "Regnskab" er anført følgende:

"...

Organisationens regnskab skal være kalenderåret. På de ordinære formandsmøder redegør kassereren skriftligt for forenings økonomisk aktuelle situation. Foreningen tegnes af formanden. Der gives af bestyrelsen prokura. Der oprettes en bankkonto i foreningens navn, hvor foreningens midler indsættes.

..."

Fremlagte vedtægter for organisationen G1 indeholder tilsvarende bestemmelser som vedtægterne for G5-forening vedrørende navn og hjemsted samt om formål. Også af disse vedtægter fremgår det, at foreningen tegnes af formanden, og at der af bestyrelsen gives produka, ligesom der oprettes en bankkonto i foreningens navn, hvor foreningens midler indsættes.

Der er fremlagt en udateret liste over aktive medlemmer i G5-forening. På listen er anført følgende:

"...

NB: Næsten alle vores medlemmer kontingent er sent til hjemmeland (Somalia) for sponsor forældreløs børn for deres undervisninger plus materialer, tøj og for deres mad. Alle medlemmer har startet kontingent januar 2009, pga vi fik CVR fra skat væsen November 2008.

..."

Der er fremlagt kontoudskrifter fra Danske Bank vedrørende konto X1 for perioden 30. december 2005 til 22. maj 2008. Af udskriften fremgår indgående posteringer med navn og beløb. Endvidere fremgår posteringer via posthus. Den 22. maj 2008 er der sket overførsel af restsaldoen på 56.984,36 kr. til en konto tilhørende sagsøgeren. Der er endvidere fremlagt en række overførselsbilag fra Danske Bank vedrørende overførsel af beløb i USD fra den nævnte konto til konto X2 med G4 i Dubai som modtager, for perioden januar 2006 til august 2007.

Af en bestillingsseddel dateret 22. maj 2008 fra Nordea fremgår, at der til kontonummer X3, kontohaver G1 v/ A, er bestilt hævekort med G1 som kortholder og med sagsøgerens cpr-nummer. Det er ubestridt, at det er sagsøgeren, der har haft hævekort til kontoen.

Der er fremlagt kontoudskrifter fra Nordea vedrørende konto X7 for perioden 23. maj 2008 til 31. december 2009. Af udskriften fremgår nogle, men ikke alle indgående posteringer med navn eller kontonummer. En indgående postering den 16. december 2009 har teksten "Løn fra G8". Kontoens saldo pr. 31. december 2009 er på 3.973,67 kr.

Der er fremlagt overførselsbilag vedrørende overførsler fra sagsøgerens konto i Jyske Bank i USD til konto X2 i 2006 og 2007. Der er ikke fremlagt kontoudtog for denne konto.

I et brev af 29. marts 2012 fra G4, underskrevet af CEO TV og stilet "To whom it may concern", er anført følgende:

"...

We hereby confirming that Mr. A was an agent for our company in order to help Somalis living in Denmark by sending money to their families as there was no banking system in Somalia. A was one of our representative in Denmark.

Mr. A used to send us an orders of customers sending support money to Africa such as Somalia, Ethiopia etc which we used to pay to the beneficiaries. After the money reached a certain point he used to wire the bulk money to our account number X2 opened in Emirates Bank Dubai, United Arab Emirates.

..."

Der er fremlagt print vedrørende det system, som ifølge sagsøgeren blev anvendt ved overførsel af penge. Der er desuden fremlagt kundelister fra G6, benævnt "Received customers lister from Y1" for henholdsvis 2006, 2007, 2008 og 2009.

Der er fremlagt oversigt over pengeoverførsler fra Danmark til Dubai i perioden 1. august 2006 til 31. december 2009. Der er desuden fremlagt delvise adresseoplysninger på nogle af de personer, som ifølge sagsøgeren har overført penge.

Endelig er der fremlagt kopier af håndskrevne notater, angiveligt vedrørende overførsel af forskellige beløb. Det er oplyst, at der ikke er udarbejdet egentlige regnskaber eller bogføring.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han er sygemeldt. Han blev skadet i 2009 og har været sygemeldt siden slutningen af 2010. Han kom til Danmark 9/5 2001 ved familiesammenføring. Han gik på sprogskole i cirka 1 år. Han tog "Dansk 3" sprogprøve. Derefter begyndte han at arbejde ufaglært som rengøringsvikar, hvilket han gjorde i cirka 9 måneder. Han lavede også frivilligt arbejde. Han var tovholder på en åben netcafé i G9. Han sendte penge til sin familie i Somalia via en somalisk mand, TU. ÆK kontaktede ham flere gange og foreslog ham at blive frivillig medarbejder. ÆK var fra G4. ÆK havde ikke tillid til andre end sagsøgeren. Grunden til, at ÆK havde tillid til ham, var, at han, sagsøgeren nød tillid i befolkningen. Han var også med i mange aktiviteter og havde et netværk. Sagsøgeren spurgte ÆK, om der var nogen problemer med det. ÆK sagde, at han var blevet indkaldt flere gange hos politiet, og at der ikke var noget ulovligt i det. Sagsøgeren begyndte at overføre penge i 2004. Han havde ikke erfaring med at overføre penge. ÆK lærte ham, hvordan man gjorde. Han tog ikke selv kontakt til G4. ÆK henviste ham. Hans opgave bestod i, at hvis der kom nogen til ham med 100 dollars, skulle han stå for at sende pengene videre. Nogle overførte penge via bank eller posthuse, og nogle betalte kontant til ham. Han noterede navnene i en lommebog, men har ikke lavet en oversigt over indbetalingerne. Han fik forklaret, at det var sådan, han skulle gøre det. Når han havde noteret i sin lommebog, skrev han oplysningerne i et onlinesystem svarende til det, der fremgår af bilag 2. Han havde brugernavn og password til systemet. Han samlede penge sammen, indtil der var et vist samlet beløb, som skulle overføres. Det havde han fået at vide, at han skulle. Han vil tro, det var for at spare omkostninger. Han klikkede på "Data entry" og udfyldte forskellige oplysninger som gengivet i bilag 3. "XAW no" er hawala nummeret. "Date in" er den dato, hvor han indtastede oplysningerne i computeren, ikke den dag hvor han fik pengene. "Sender" er afsenderen. Han brugte ikke at indtaste adresserne. "Sender city" er Y1. "Receiver" er modtageren. Folk vidste godt, hvor mange penge de skulle indbetale inklusive gebyr. De vidste, at der skulle betales gebyr. De så valutakurserne på tekst tv. Hvis der var nogen, der manglede at indbetale et beløb, lagde han beløbet ud og noterede, at det manglede. Når der var indtastet et mobilnummer på indbetaleren, hvilket man begyndte at gøre på et tidspunkt, sendte G4 en sms til modtageren om, at pengene var kommet. Indbetaleren fik besked fra modtageren af pengene. Bilag 8A til 8C er nogle af de notater, han har lavet over indbetalingerne. Der var mange flere notater. Han brugte cirka 6 timer om dagen de første 10 måneder på at lave overførslerne. Han fik ikke betaling for det. Han påtog sig opgaven, fordi han selv har brugt systemet til at sende penge til sin mor. Han ville gerne hjælpe folk og også have et netværk. De penge, han fik fra somaliere i Danmark, blev i begyndelsen indsat i Danske Bank.

Foreholdt støttebilag 1 har sagsøgeren forklaret, at det oprindelig var denne konto, han indbetalte til. Han overtog kontoen fra den tidligere agent ÆK. De gik sammen ned til banken, og han fik fuldmagt til kontoen. Kontoen blev registreret til ham, og det var ham, der fuldt ud rådede over kontoen. Nogle indbetalte direkte til kontoen. Han overførte penge fra kontoen til Dubai. Foreholdt bilag L, side 4, har sagsøgeren forklaret, at det var sådan, han gjorde det. Han bestilte overførslen i banken. På ny foreholdt støttebilag 1 har sagsøgeren forklaret, at der ikke stod de fulde navne, fordi nogle brugte kælenavn, og nogle brugte fornavn eller efternavn. Der er to måder at skrive navnene på; på somalisk og på engelsk. F.eks. skriver man X i stedet for H.

Navnene blev skrevet på enten somalisk eller engelsk. Det var tilfældigt, om et navn blev skrevet på den ene eller den anden måde. Han vidste godt, hvem de enkelte personer var. I bilag 3 er det ham, der har lavet alle indtastninger, men nogle gange på somalisk og nogle gange på engelsk. Når der kom en indbetaling via posthus, vidste han, hvem der havde indbetalt, fordi de pågældende indbetalere ringede til ham og orienterede ham. Hvis han fik pengene kontant, indbetalte han pengene, nogle få gange via posthuset. Da han blev indkaldt til møde hos SKAT, skulle han finde en masse bilag. Han tog kontakt til G4, men de ville ikke samarbejde. Han kontaktede en anden medarbejder hos G4 og fik den pågældende overtalt til at hjælpe mod betaling af 500 dollars. Han fik tilsendt det, der er fremlagt som bilag O. Han kontaktede dem igen og sagde, at han ville gå til medierne med sagen. Han fik derefter en tolk i Danmark til at hjælpe sig. Tolken kontaktede G4 og overtalte de, til at sende det, der er fremlagt som bilag 3. Han kender ikke personen, der har underskrevet erklæringen i bilag 1, og han har ikke ejerandele i G4.

Foreholdt bilag 3 og forespurgt, hvorfor bilaget starter den 1. august 2006, har sagsøgeren forklaret, at de, da han startede i 2004, brugte et andet system, hvor man anvendte e-mail senere blev der indført et onlinesystem. Han fik ingen betaling fra G4 for sit arbejde. Foreholdt bilag K, næstsidste side, postering 16/12 2009, "Løn fra G8" 30.000 kr., har sagsøgeren forklaret, at han på et tidspunkt havde bestilt en ferie i Tyskland, som han ikke kunne betale. Han skulle også betale husleje. Han forsøgte at få et lån fra G8, men de sagde nej til det. Han valgte at bevilge sig selv et lån på 30.000. Det er en fejl, at der står "Løn".

Kontoen i Nordea var det også kun ham, der havde råderet over. Han arbejdede frivilligt, og kontoen stod derfor i foreningens navn. Han talte med indvandrerrådgivningen og fik vejledning om, hvordan kontoen skulle oprettes. Foreholdt at der ikke i foreningens vedtægter står noget om pengeoverførsel, har sagsøgeren forklaret, at der står noget om at hjælpe folk.

Kontoen i Danske Bank stod i hans navn. Han havde sin egen konto og sin butiks konto og derudover også kontoen, hvorfra der blev overført til G4. De to førstnævnte konti blev ikke brugt til overførsler af penge. På et tidspunkt skiftede han til Nordea. Han havde bestilt nogle overførsler via Danske Bank, men banken ville ikke længere overføre penge i hans navn. Banken sagde, at de skulle oprette en forening. Han samlede folk sammen for at stifte en forening, men Danske Bank ville alligevel ikke oprette kontoen. Han skiftede til Nordea. Kontoen blev oprettet i foreningens navn. Dette var et krav, som banken stillede. Hans arbejde ændrede sig ikke. Det var de samme opgaver, han udførte. Han har kun overført penge fra Danske Bank, Nordea Bank og Jyske Bank. Kontoen i Jyske Bank oprettede han til G8, men i sit eget navn. Han oprettede kontoen, fordi der skulle overføres flere penge til G8. I Nordea var der en beløbsmæssig begrænsning på overførslerne. Han har ikke fremlagt kontoudtog fra Jyske Bank. Han har bedt banken om udskrifterne, og de ville have betaling for dem. Han har fået overførselskvitteringerne, der er fremlagt som bilag 10, og det er alt, hvad han har fået udleveret. Foreholdt bilag J og K har sagsøgeren forklaret, at han ikke har betalt husleje fra kontoen. Bortset fra lånet på de 30.000 kr. har han ikke trukket penge ud til sig selv. Samarbejdet med G4 ophørte, fordi de pressede ham til at betale de 30.000 kr. tilbage. Desuden ville de, når han overførte penge, ikke videresende penge til modtagerne. Folk klagede til ham over det. Foreholdt bilag 7, oplysning om de personer, der har foretaget indbetalinger, har sagsøgeren forklaret, at de fleste navne er skrevet på somalisk, men nogle er skrevet på engelsk.

Spurgt af sagsøgtes advokat har sagsøgeren forklaret, at han, når han modtog penge fra folk, gik ind i et system og registrerede det, der skulle registreres. Det er ham, der har foretaget alle registreringer. Han vidste, hvem der skulle være modtager af pengene, fordi indbetaleren fortalte ham det personligt eller ringede og oplyste det. Han noterede det i sine håndskrevne noter.

Foreholdt bilag 8 A, side 3, har sagsøgeren forklaret, at afsenders navn og telefonnummer samt beløbet står til højre. Nedenunder står modtagerens navn og telefonnummer samt beløbet, 250 dollars. Til venstre fremgår en mellemregning med et beløb, som afsenderen skyldte sagsøgeren inden overførslen. Han havde, da han startede med overførslerne, fået en kredit på 20.000 dollars fra G4. Han ventede med at overføre beløbet, til han fik pengene fra afsenderen. Det skete en gang imellem, at der manglede penge, før han kunne overføre. Det var forskelligt, hvor lang tid der gik, før han fik pengene. Det skete enkelte gange, at han selv lagde manglende beløb ud. Hvis en person ville have overført 1.000 dollars, men til forskellige personer, ringede pågældende og instruerede ham om det, hvorefter han noterede det ned. Han skrev det ikke ind i systemet med det samme, fordi han også skulle arbejde.

Kontoen i Jyske Bank blev oprettet samme dag, som han fik fuldmagt til Danske Bank. Han mener, det var i 2004. Han brugte kontoen til overførsler ca. 10-12 gange. Han husker ikke, hvor længe han brugte kontoen.

På ny foreholdt bilag K, næstsidste side, "Løn fra G8", 30.000 kr., har sagsøgeren forklaret, at det som sagt var et beløb, han lånte. Han havde bedt banken om lån, men de ville ikke låne ham penge. Han spurgte også G8 om lov, men de afviste også at låne ham pengene. Han lånte alligevel pengene. Han indbetalte pengene fra sin egen konto. De 30.000 kr. samlede han sammen i kontanter. Posteringen er tilbagebetalingen. Han lavede ikke noget dokument på lånet. Han husker ikke i dag, hvornår han fik pengene. Han ved ikke, om det fremgår nogen steder af sagen.

På ny spurgt af sin egen advokat har sagsøgeren forklaret, at han fra 2006 til 2010 havde en butik i Center. Han solgte kosmetik og tøj til kvinder.

Derudover omdelte han aviser. Han planlagde sin tid for at få tid til det hele.

Foreholdt bilag T, side 1, årsopgørelse for 2006, hvoraf fremgår et overskud fra virksomhed på 3.240 kr., har sagsøgeren forklaret, at overskuddet kom fra butikken og fra avisuddelingen. Lønindkomst på 240.000 kr. var også fra butikkerne og avisuddelingen. Han husker ikke, hvorfor der var så stor forskel på 2006 og 2007. I 2009 boede han i perioder hos venner. Han husker ikke nærmere, hvad han levede af i 2008.

Foreholdt bilag 8 A, side 3, anden påtegning til venstre, har sagsøgeren forklaret, at ... var afsender, og ... var modtager af 100 dollars. Der var også en anden og en tredje modtager, som hver skulle modtage 100 dollars. De 316 dollars var de 3 x 100 dollars med tillæg af kommission.

Foreholdt bilag 5, side 6/14, har sagsøgeren forklaret, at han ikke ved, hvorfra indsætninger på private konti kommer.

Grunden til, at afsenderne af beløbene ikke blot gik til en bank og fik overført penge, var, at der ikke er banker i Somalia. Man kan ikke overføre f.eks. 100 dollars til Somalia i dag. Man er nødt til at bruge et andet system. Der er mange, der stadig sender penge til Somalia. Man skal bruge en hawala agent.

JL har som vidne forklaret blandt andet, at han p.t. er studerende på ... Universitet. Han læser til socialpædagog. Han kender sagsøgeren i den forstand, at han har brugt sagsøgeren til at sende penge. De har ikke andre relationer til hinanden. I 2007-2009 brugte han sagsøgeren til at overføre penge til sin mor i Somalia. Han betalte105 dollars af gangen. Beløbet blev omregnet til kroner. Han betalte kontant til sagsøgeren. De 5 dollars skulle gå til dem, der administrerede overførslen, men ikke til sagsøgeren. Siden vidnet kom til Danmark i 1996, har det altid været sådan. Det hed Hawala. Han sender fortsat penge på denne måde til sin mor. Når han afleverede penge til sagsøgeren, foregik det i Centeret, i de nederste butikker. Sagsøgeren havde en butik med tøj. Han betalte til sagsøgeren i kroner. Han vidste, hvor meget han skulle betale i kroner for at få sendt 105 dollars, fordi han så på tekst-tv, hvad valutakursen var. Han afleverede pengene til sagsøgeren. Han har ikke set sagsøgeren skrive noget ned. Han vil tro, at han i 2007-2009 har overført penge hver måned eller lidt oftere. Hans navn staves forskelligt, afhængigt af om det skrives på dansk eller på somalisk. På somalisk skrives hans navn JL, og på dansk JL. Han tror ikke, at sagsøgeren fik penge for at lave overførslerne. Ud fra hans viden om det somaliske samfund og hawala systemet tror han det ikke. Han kom kun med kontanter, men har aldrig overført via netbank eller lignende. Det var ikke så udbredt.

Spurgt af sagsøgtes advokat har vidnet forklaret, at han med sikkerhed ved, at sagsøgeren ikke fik penge for overførslerne. Der var ikke yderligere omkostninger. Han er 100 % sikker på, at gebyret gik til formidleren i udlandet.

Dette baserer han på, hvordan systemet fungerer. Han har selv besøgt sin mor og har fået sin løn tilsendt, når han har været i Somalia. Det er de folk, som formidler pengene, der får gebyret. Han ved ikke, om det er samme formidler hver gang. Når han kommer og skal overføre penge, ved han, hvor meget han skal af med. Prisen er fastsat til et bestemt beløb, f.eks. 5 dollars. Det er uskrevne regler, men formentlig står priserne et sted. Når han afleverede pengene, havde hans mor dem dagen efter. Han har ikke fået klager over, at de er kommet senere. Han har brugt den form for overførsel, fordi der ikke er eller var anden udvej. Man kan ikke overføre via bank. Han savner sin mor og er bekymret for hende, men systemet har gjort det nemmere for ham og gjort ham mere tryg. Når han afleverede 105 dollars til sagsøgeren, fik han ikke nogen kvittering. Han taler med sin mor og ved, at pengene kommer videre til hende. Det er aldrig sket, at hun ikke har fået pengene, og han tror ikke, at pengene har været forsinket. Han kender ikke selv til det system, som sagsøgeren har brugt i forbindelse med overførsel af pengene. Han ved ikke, hvilket navn han ville være registreret under. Han vil tro, at hans mor er registreret under sit navn, som er på dansk ÅJ og på somalisk ÅJ. Han har hver måned overført 100 eller 200 dollars til sin mor. Han overførte 100 dollars af gangen og betalte 105 dollars pr. gang.

På ny spurgt af sagsøgerens advokat har vidnet forklaret, at han ikke kan huske at have oplevet, at valutakursen var en anden, end han gik ud fra. Han er 100 % sikker på, at han fra 2007-2009 hver måned har overført 100 eller 200 dollars.

UX har som vidne forklaret blandt andet, at han arbejder i Y5. Han sorterer pakker. Han kender sagsøgeren, men de er ikke i familie. Han har overført penge til Somalia gennem sagsøgeren. I 2006 eller 2008 sendte han 252 dollars til sine søskende i Somalia. Han har brugt sagsøgeren mange gange i forbindelse med pengeoverførsel. Han spurgte sagsøgeren, som han mødtes med i Centeret, hvor mange danske penge 200 dollars svarede til. Sagsøgeren svarede, og han afleverede pengene kontant til sagsøgeren. Han har nogle gange afleveret pengene kontant og nogle gange lavet bankoverførsel til en konto. Han betalte 5 dollars i gebyr til sagsøgeren. Han ved ikke, hvem der fik de 5 dollars, men han betalte dem til sagsøgeren. Han fik en opringning fra sin familie, når de havde modtaget pengene. Det tog typisk 1 dag. Der gik ikke længere tid. Pengene er altid blevet modtaget. Der har ikke været problemer. Hvis han lavede bankoverførsel via netbank til sagsøgeren, så han på sin mobiltelefon, hvor meget beløbet svarede til i kroner.

Foreholdt bilag 3, side 37, 12 og 13 rækker fra neden, har vidnet forklaret, at han ikke kender KP eller ÅN. Han har sendt mange forskellige beløb. Hans navn skrives ens på dansk og på somalisk, nemlig UX. Han har sendt penge til mange forskellige. Han har oftest sendt penge til sin ven, som hedder VZ.

Spurgt af sagsøgtes advokat har vidnet forklaret, at han både afleverede kontanter til sagsøgeren og overførte penge via bank. Han husker ikke, hvad han skrev til sagsøgeren, når han overførte via bank. Det var forskellige beløb, han overførte. Han sendte penge til Somalia via sagsøgeren hver måned på denne måde. Der findes ikke andre måder at gøre det på. Han sendte penge til venner og søskende. Hans søskende fik penge hver måned. En anden ven hedder KO.

XÆ har som vidne forklaret blandt andet, at hun er social- og sundhedshjælper og arbejder i Y2. Hun kender sagsøgeren. De er gode venner. Hun har overført penge til Somalia via sagsøgeren i mange år. Hun husker ikke, hvornår det startede, men det er mange år siden. Hun har overført penge til sin familie. Hun gik til sagsøgeren med kontanter. Hun gjorde det hver måned. Hun husker ikke beløbene. Det kom an på familiens behov. Man betalte 5 dollars i gebyr. Hun tror ikke, at gebyret var til sagsøgeren. Når hun sendte penge via sagsøgeren, ringede hun til sin familie cirka en time efter, at hun havde sendt pengene. De sagde, at de havde fået pengene. Der gik 1, 2 eller 5 dage, før de fik pengene. Hun husker ikke, hvor lang tid der gik. Det er aldrig sket, at familien ikke har fået pengene. I Somalia har der været krig i mange år, og der er ikke banker eller andet. Den eneste måde, hvorpå de kunne sende penge, var via sagsøgeren. Hun har muligvis nogle gange foretaget indbetaling via bankkonto.

Foreholdt bilag 3, side 273 midtfor, har vidnet forklaret, at hendes navn er skrevet forkert. Hun har sendt penge til sin fars kone, ZØ, ÆÅ, er hendes bror. Hendes far hedder ØK og er også nævnt. Gallakcyo og Galdogob er byer i Somalia. Hendes navn skrives på dansk XÆ.

Spurgt af sagsøgtes advokat har vidnet forklaret, at hun sendte penge via sagsøgeren hver måned. Beløbene var forskellige. Hun sendte mindst 300 dollars om måneden, men nogle gange mere. Hun sendte penge til sin mor, sin far, sin stedmor, sin bror og til anden familie. Hun overførte nogle gange penge til sagsøgerens konto via banken. På overførslen skrev hun sit navn. Hun husker ikke, hvad hun skrev. Nogle gange betalte hun kontant til sagsøgeren. Hun betalte i danske kroner. Hun betalte 5 dollars for hver 100 dollars, der skulle overføres. Hun mødtes med sagsøgeren i Center. Hun ringede typisk til ham først og aftalte det med ham. Vidnet har først forklaret, at hun ikke altid fik nogen kvittering på, at hun havde afleveret pengene. Vidnet har derefter forklaret, at hun ikke kan huske det. Vidnet har så forklaret, at hun fik en kvittering, hver gang hun afleverede penge til sagsøgeren.

Vidnet har endelig forklaret, at hun ikke husker det, fordi det er flere år siden. Hun er sikker på, at hendes familie har fået penge fra hende hver måned, men hun husker ikke, om hun fik en kvittering. Sagsøgeren skrev altid i sin bog, når hun betalte ham.

LM har som vidne forklaret blandt andet, at hun arbejder som selvstændig i Center, hvor hun har en butik. Hun kender sagsøgeren, som er somalisk. De er ikke i familie. Hun har overført penge til Somalia via sagsøgeren. Hun husker ikke hvornår, men det var mellem 2007 og 2008. Hun overførte penge til sin søn i Somalia og nogle gange til sin svigermor. Hun overførte via hawala. Hun kom med kontanter til sagsøgeren, og nogle gange overførte hun penge til ham via bankoverførsel. Hun husker ikke, hvor ofte hun overførte penge. Hun overførte tit 50 dollars, men hun ved ikke, hvor mange måneder hun gjorde det. Hun fik via en opringning at vide, at pengene var kommet frem. Der kunne gå 1 eller 5 dage, før pengene kom frem. Der kunne godt gå 5 dage. Hun husker ikke, hvor lang tid der gik. Hendes navn skrives på somalisk LM og på engelsk LM.

Foreholdt bilag 3, side 239 midtfor, har vidnet forklaret, at navnet JM ikke siger hende noget. Hun husker det ikke. Foreholdt samme bilag, side 167, sidste postering, har vidnet forklaret, at KN er hendes søster. Foreholdt side 198, 9. felt fra neden, har vidnet forklaret, at LO er hendes onkels søn.

Spurgt af sagsøgtes advokat har vidnet forklaret, at hun afleverede kontanter til sagsøgeren. Hun afleverede beløbene i danske kroner. Hun vidste, hvor mange kroner hun skulle have med, fordi hun så det på tekst tv. Hun husker ikke, om hun fik en kvittering, når hun afleverede penge til sagsøgeren. Hun husker heller ikke, om han skrev noget ned. Hun husker ikke, om hun har overført penge via netbank.

MP har som vidne forklaret blandt andet, at han arbejder som bager i Y1. Han kender sagsøgeren, men de er ikke i familie. Han har overført penge til Somalia via sagsøgeren. Det foregik på et tidspunkt efter år 2000. Det er i hvert fald 2-3 år siden, men han husker det ikke præcist. Hans kammerater fortalte, at sagsøgeren hjalp med at sende penge til folk i Somalia. Når vidnet skulle sende penge til Somalia, afleverede han kontanter til sagsøgeren i danske kroner. Pengene blev sendt i dollars. Inden han kom med pengene til sagsøgeren, havde han selv undersøgt på tekst tv eller internettet, hvad beløbet svarede til i kroner. Han kunne også spørge sagsøgeren. Han betalte 4-5 dollars i gebyr for at sende pengene. Han tror, at pengene gik til dem, der var i udlandet. Han tror ikke, det var sagsøgeren, der fik pengene. Han sendte penge til sin mor, sin svigermor, sin bror m.fl. Han fik ingen kvittering fra sagsøgeren, når han afleverede penge. Sagsøgeren noterede dog i sin bog, hvor meget der skulle overføres, og hvem der skulle modtage pengene. Han ved ikke præcis, hvor lang tid der gik, før pengene nåede frem. Han fik over telefonen at vide, at pengene var nået frem. Foreholdt at han er indkaldt til retsmødet under navnet MP, har vidnet forklaret, at ... er hans kælenavn. Folk i Somalia kender ham under hans kælenavn.

Foreholdt bilag 3, side 34, overførsler fra MP, har vidnet forklaret, at NS er hans svigermor, og OT er hans brors søn. Videre foreholdt bilag 3, side 44 nederst, har vidnet forklaret, at PU er hans moster. SV er hans bror. Foreholdt side 67 øverst har vidnet forklaret, at SV, som er nævnt der, er den samme bror. Denne fremgår også på side 82, kolonne 15, og side 104. Foreholdt side 109 har vidnet forklaret, at PU og SV er de familiemedlemmer, han allerede har nævnt. Hans svigermor er nævnt på side 140, side 166 og side 170.

Spurgt af sagsøgtes advokat og forholdt bilag 3, side 176, har vidnet forklaret, at MP er hans kælenavn. MP er hans kælenavn. Det er kun ham, der sender penge. Når der står MP i kolonne 7 fra venstre, er det ham. På ny foreholdt side 44, 6. kolonne fra neden, herunder at der også står " MP " i 7. kolonne fra venstre, har vidnet forklaret, at han har sendt penge på vegne af en anden person. Det er vidnets penge, der er blevet sendt. Han har betalt for den pågældende. Han er i familie med den pågældende person. Det er ham, der har afleveret pengene til sagsøgeren.

Han ved ikke, hvem der fik det gebyr, han betalte for at sende penge. Han tror, at det var nogle andre end sagsøgeren, der fik disse penge.

På ny spurgt af sagsøgerens advokat har vidnet forklaret, at LP ikke boede i Danmark, men i Kenya. Hun bad vidnet betale 100 dollars til modtageren. Han sendte pengene for hendes skyld.

TX har som vidne forklaret blandt andet, at hans navn er som anført. Det kan også staves TX. VÆ er familiens kælenavn. Han arbejder som skolelærer på en skole i Y2. Han har kendt sagsøgeren, siden sagsøgeren kom til Y2 i slutningen af 1990'erne eller begyndelsen af 00'erne. De er ikke i familie, men er bekendte. Y2 er en lille by, hvor alle somaliere kender hinanden. Han har overført penge til Somalia via sagsøgeren. Han gav pengene kontant til sagsøgeren. Det er muligt, at han også nogle gange lavede en bankoverførsel. Sagsøgeren sendte pengene. Vidnet fik ikke nogen kvittering, når pengene blev afleveret. Sagsøgeren noterede, hvem pengene skulle sendes til, og hvem der var afsenderen. Sagsøgeren skulle også bruge modtagerens telefonnummer og nogle gange klanens navn. Det var forskelligt, hvor meget vidnet overførte. Han sagde til sagsøgeren, hvor mange penge der skulle overføres i dollars, og sagsøgeren regnede beløbet ud i kroner. Vidnet betalte altid et gebyr for at overføre pengene. I starten var det 6 dollars pr. 100 dollars, men senere blev det 5 dollars pr. 100 dollars. Disse penge gik til dem, som sagsøgeren arbejdede for. Sagsøgeren fik en procentdel af de 5 dollars, men vidnet ved ikke, hvor stor en procentdel. Når modtagerne fik pengene, fik vidnet det at vide telefonisk. I starten gik der cirka en dag, før pengene kom frem. Hvis adressen var anført forkert, eller hvis indbetalingen skete på en fredag, kom pengene først senere. Inden vidnet begyndte at overføre penge via sagsøgeren, brugte vidnet en anden, som arbejdede i samme funktion. Sagsøgeren overtog den andens plads. Vidnet ved ikke, hvorfor det var sagsøgeren, der overtog opgaven.

Foreholdt bilag 3, side 28, 4., 6. og 7. kolonne fra neden, har vidnet forklaret, at han har overført penge til NP1, som var en bekendt. Han husker ikke, hvor stort et beløb han overførte. XØ er en onkels søn. Navnet ZÅ siger ham ikke noget. NP, som er nævnt på side 39 lidt under midten og på side 106 nederst, er den samme som NP1, som han har forklaret om. ØM, som er nævnt på side 46, er hans mor. NP nævnt på side 245 er den samme som NP1. Pågældende er også nævnt på side 269, kolonne 8. Vidnet overførte penge til NP1, fordi NP1 overførte penge til vidnets mor, som var syg og nu er død. Vidnet er onkel til ÅN, som er nævnt på side 276, 3. udfyldte kolonne fra neden.

Spurgt af sagsøgtes advokat har vidnet forklaret, at han tror, at han skrev TX, måske Sh. TX, når han overførte penge via banken. NP og NP1 er den samme person. Der blev både skrevet navn og telefonnummer på modtageren, og det var telefonnummeret, man gik ud fra. Vidnet kender foreningen G1. Foreningen havde noget med overførslerne at gøre. Der findes mange foreninger ved navn G8. Foreningen vælger en person i byen, som man kan henvende sig til for at overføre penge. Vidnet brugte tidligere en person i Y3, men opgaverne blev overtaget af en person i Y4. Da det var muligt at overføre via en person i vidnets egen by, begyndte han at gøre det. Vidnet kender muligvis andre i foreningen. Han ved ikke, om foreningen lavede andre ting end pengeoverførsel. Han ser foreningerne som en slags firmaer. Som han kender sagsøgeren, hjælper sagsøgeren folk meget. Sagsøgeren har gjort mere i deres samfund, end vidnet selv har kunnet.

På ny spurgt af sagsøgerens advokat har vidnet forklaret, at sagsøgeren var meget engageret i frivilligt arbejde. Det er vidnets opfattelse, at sagsøgeren overførte penge for at hjælpe folk, ikke for at tjene penge. Der var brug for hjælp for at overføre penge til Somalia. Der findes ikke banker eller Western Union i Somalia. Sagsøgeren har været i bestyrelsen i deres somaliske kulturelle forening. G5-forening kender han ikke. Al Gargar betyder at hjælpe. TU er en person, som vidnet godt ved hvem er.

JO har som vidne forklaret blandt andet, at han arbejder på G7. Han kender sagsøgeren, men de er ikke i familie. De kender hinanden gennem en ven af vidnet. Han har brugt sagsøgeren til at overføre penge til Somalia og til Yemen omkring 2008. Det foregik sådan, at han betalte beløbene personligt sagsøgeren. Han betalte kontant i danske kroner. Vidnet betalte beløbet og derudover cirka 5 dollars i administration. Gebyret afhang ikke af, hvor stort et beløb han overførte. Han vidste, hvor mange kroner der skulle betales i forhold til beløbet i dollars, fordi sagsøgeren fortalte ham det. Han fik ikke nogen kvittering. Han fik telefonisk at vide, når pengene kom frem. Hans svigermor plejede at ringe og sige, at pengene var kommet. Der gik nok et par dage, fra han betalte pengene, og til de var fremme, men han husker det ikke præcist. Der gik ikke f.eks. 10 dage. Han går ud fra, at det gebyr på 5 dollars, som han betalte, skulle gå til det firma, der stod for overførslen. Hans navn er JO eller JO.

Foreholdt bilag 3, side 37, 13. og 12. kolonne fra neden, har vidnet forklaret, at hans navn også kan staves som sket i den pågældende kolonne. KP er hans mor. LS er hans svigermor. Foreholdt side 49, kolonne 11 og 12, har vidnet forklaret, at personerne er de samme som netop forklaret. Det gælder også side 67, 12. og 13. kolonne fra neden. Side 72, kolonne 9, 10 og 11, vedrører de samme to navne og derudover MT, som er hans søster. Betalingen side 245, 9. kolonne fra neden, er en betaling til hans mor, KP.

Vidnet er ikke bekendt med, om sagsøgeren deltog i nogle netværk i Y2. Vidnet og sagsøgeren boede ikke i Y2 på samme tid.

Spurgt af sagsøgtes advokat har vidnet forklaret, at han gav sagsøgeren oplysning om modtagerens navn og telefonnummer samt om sted på modtageren. Sagsøgeren skrev oplysningerne ned. Vidnet kender foreningen G8. Det var dem, der overførte pengene. Det er det firma, som sagsøgeren overførte pengene for. Han ved ikke, hvor foreningen hører hjemme. Han ved ikke, om foreningen hedder G1. Modtagerne af pengene sagde, at de havde fået pengene via G8.

NU har som vidnet forklaret, at han arbejder på en fabrik. Han kender sagsøgeren fra Y2, hvor sagsøgeren tidligere boede. Han og sagsøgeren er ikke i familie. Vidnet har overført penge til Somalia via sagsøgeren. Det er lang tid siden, vistnok i 2004/2005 til 2009/2010. Han overførte penge til sin familie og til sin kones familie. Han ringede til sagsøgeren og sagde, hvilket beløb der skulle sendes, og til hvem. Da sagsøgeren boede i Y2, gav han sagsøgeren beløbet i kontanter. Da sagsøgeren flyttede til Y1, gav han ham også nogle gange pengene kontant. Nogle gange indbetalte han pengene via bank. Han fik ikke nogen kvittering, når han afleverede penge til sagsøgeren. Han fik oplyst via familien, at de modtog pengene. Han var ikke bekymret for at aflevere pengene til sagsøgeren. Han betalte beløbet til sagsøgeren i kroner, men hans familie fik beløbet i dollars. Han kunne via tekst tv se, hvor meget beløbet svarede til. Han betalte dette beløb samt "commission". De 5 dollars i kommission gav han til sagsøgeren, men han ved ikke, hvem der fik dem. Sagsøgeren sagde, at det var en "sikkerhed".

Foreholdt bilag 3, side 38 midtfor, har vidnet forklaret, at det er hans navn, der er skrevet. MS er hans kones onkel. XJ er hans kones mor. Foreholdt bilag K, indbetaling 3. september 2009 på 2.800 kr., har vidnet forklaret, at han ikke husker denne indbetaling.

Han husker heller ikke, hvad han skrev i teksten, når han overførte via bank. Til bilag 3, side 47, 10. og 12. kolonne fra neden, har vidnet forklaret, at OV er hans storesøster. PX er hans kones mor. Han overførte penge hver måned, men hvis der opstod problemer i familien, f.eks. på grund af sygdom, sendte han oftere penge. Foreholdt bilag K, indbetaling den 4. august 2009, har vidnet forklaret, at indbetalingen ikke siger ham noget. Til bilag 3, side 50, 5. kolonne fra neden, har vidnet forklaret, at SZ er hans kones onkels søn. Til bilag K, kontant indbetaling den 20. juli 2009 af 576 kr., har vidnet forklaret, at det ikke konkret siger ham noget. Han sendte penge hver måned. Til bilag 3, side 52, 6. kolonne fra neden, har vidnet forklaret, at pengene er overført til hans kones stedmor. En kontant indbetaling den 2. juli 2009, som fremgår af bilag K, siger ham ikke noget. Til bilag 3, side 62, 16. og 17. kolonne fra neden, har vidnet forklaret, at AL er hans kones lillebror. Anførslen TÆ må være en fejl. Modtageren af pengene er hans kones mor. Han husker ikke en kontant indbetaling den 1. maj 2009, som fremgår af bilag K. Til bilag 3, side 67, kolonne 9, 10 og 11 fra neden, har vidnet forklaret, at AL og VÅ er hans kones brødre. XJ er hans kones mor.

Spurgt af sagsøgtes advokat og foreholdt bilag 3, side 47 sammenholdt med side 50, har vidnet forklaret, at hans navn er skrevet henholdsvis på somalisk og på dansk. Han ved ikke, hvorfra navnet ZK kommer. Modtageren er hans kones mor. Han selv hedder ikke ÆM. Foreholdt side 47 sammenholdt med side 62 har vidnet forklaret, at modtageren er den samme, nemlig ØM. Haajiyo er et udtryk for respekt. Sagsøgeren vidste godt, hvem han skulle overføre til. Når vidnet indbetalte penge, gik der måske 2-3 dage, før de blev overført. Nogle gange ringede han til sagsøgeren, og sagsøgeren overførte penge, hvorefter vidnet først gav sagsøgeren pengene bagefter. Han kender godt G8, men ikke G1. Han vil tro, at G8 er pengeformidlere. De findes flere steder i verden.

Parternes synspunkter

A har i det væsentlige procederet i forbindelse med sit påstandsdokument, idet han dog har anført, at anbringendet om, at nærmere anførte bestemmelser i hvidvaskningslov ikke var gældende i den relevante periode, frafaldes. I påstandsdokumentet er anført følgende til støtte for den nedlagte påstand:

"...

Såfremt retten måtte nå frem til, at SKAT var berettiget til at ændre sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2006-2009 gøres det gældende,

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvori er anført følgende:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at sagsøgeren har erhvervet ret til de beløb, der er indsat på sagsøgerens og foreningen G1's konti i indkomstårene 2006-2009, og at beløbene dermed er skattepligtig indkomst.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst er skattepligtig, medmindre der foreligger en særlig undtagelse herfor.

Sagsøgeren har i indkomstårene 2006-2009 haft dispositionsret til konto nr. X1, X7 og X8.

Ifølge indsendte kontoudskrifter, kvitteringer for overførsler og de af bankerne indberettede oplysninger, er der af sagsøgeren i perioden 1. januar 2006 - 31. december 2009 overført i alt kr. 11.811.803,- til udlandet.  Sagsøgeren har ikke bestridt den beløbsmæssige opgørelse af overførslerne til udlandet.

Sagsøgeren har således haft rådighed over beløbet på i alt kr. 11.811.803,-, der er indsat på kontiene. Sagsøgeren har også disponeret over disse beløb ved at overføre dem til udlandet.

Det er herefter sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han ikke har erhvervet ret til og dermed ikke er skattepligtig af beløb, der indsættes på hans bankkonti, jf. f.eks. UfR 2009.163 H, SKM2009.348.BR (anken til Østre Landsret hævet), SKM2010.70.HR, SKM2011.775.HR, SKM2013.613.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

Hertil kommer, at der er indgået mere på de konti, som sagsøgeren har haft rådighed over, end der er selvangivet som omsætning i hans virksomhed. Det må derfor lægges til grund, at al omsætning vedrørende sagsøgerens virksomheder ikke er selvangivet til SKAT.

Sagsøgeren har i virksomheden G2 v/A angivet udgående moms i indkomståret 2006 med i alt kr. 3.262,-, svarende til en omsætning på kr. 13.048,-, i indkomståret 2007 kr. 97.948,-, svarende til en omsætning på kr. 391.792,-, i indkomståret 2008 kr. 13.548,-, svarende til en omsætning på kr. 54.336,-, og i indkomståret 2009 kr. 42.235,-, svarende til en omsætning på kr. 168.940,-, jf. bilag S.

I virksomheden G3 v/A har sagsøgeren ikke angivet udgående moms i de omhandlede indkomstår, jf. bilag S.

Sagsøgeren har selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2006 med kr. 3.240,-, for indkomståret 2007 med kr. 204.186,-, for indkomståret 2008 med kr. 13.210,-, og for indkomståret 2009 med kr. 25.556,-, jf. bilag T.

På sagsøgerens private konti, jf. bilag 5, side 6, har SKAT konstateret, at der er indgået følgende beløb som almindelige lønoverførsler:

Der er således indgået mere på sagsøgerens konti i form af almindelige lønoverførsler, end der er omsat for ifølge henholdsvis momsangivelserne i sagsøgerens virksomhed, samt det selvangivne overskud i hans virksomhed.

Tillige af denne grund er SKAT berettiget til at skønne over indkomsten.

Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han ikke har erhvervet ret til og dermed ikke er skattepligtig af beløb, der indsættes på hans bankkonti.

Det gøres desuden gældende, at der under de foreliggende omstændigheder, hvor sagsøgeren, dels har haft rådighed over de i sagen omhandlede beløb, og dels rent faktisk har disponeret over disse, så påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde, førend det kan anses for dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. SKM2008.905.HR og SKM2010.70.HR.

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har løftet denne skærpede bevisbyrde.

Det følger desuden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 om ordinær ansættelse kan en ansættelse af indkomst foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Sagsøgeren har ved ikke at selvangive indsætningerne handlet i hvert fald groft uagtsomt, hvorfor SKAT med rette har genoptaget skatteansættelsen fra indkomstårene 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har derfor med rette forhøjet sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2006-2009 med i alt kr. 11.811.803,-.

.............

Sagsøgeren har oplyst, at overførslerne til de udenlandske konti dækker over overførsler fra herboende somaliere til pårørende i hjemlandet og i nabolandene, og at han alene har videreformidlet beløbene og fungeret som en såkaldt "hawala-agent". Dette er ifølge sagsøgeren bl.a. sket gennem foreningen G1.

Skatteministeriet bestrider, at sagsøgeren har dokumenteret, at han alene har formidlet pengene fra Danmark til Afrika. Dette støttes på en række forhold.

Det følger af den dagældende hvidvasklovs (lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005) § 1, stk. 3, nr. 2, at loven finder anvendelse på virksomheder, der driver virksomhed med overførsel af penge og andre værdier.

Bestemmelsen er indsat ved lov om ændring af lov nr. 422 af 6. juni 2002 om forebyggende foranstaltninger om hvidvask af penge § 1. Af bemærkningerne til forslaget fremgår det, at:

"...

Endelig foreslås virksomheder, der er omfattet af lov om postvirksomhed, erhvervsmæssigt driver virksomhed med overførsel penge af og andre værdier, eller erhvervsmæssigt driver pengetransportvirksomhed delvist omfattet af loven for så vidt angår kravene om identifikation, indberetningspligt og opbevaring af materiale i 5 år.

(...)

Ved at give alle virksomheder, der erhvervsmæssigt overfører penge og andre værdier en pligt til at indberette deres mistanke om hvidvask eller finansiering af terror, opfyldes forpligtelsen i henhold til FATF-anbefaling nr. 6. Af denne anbefaling følger en forpligtelse for medlemslandene til at underlægge alle betalingsformidlere en registrering. På denne måde sikres det, at betalingsformidlere uden for den finansielle sektor og de såkaldte underground banking systems/eller hawala-betalingsformidlere samt andre pengeoverførselsvirksomheder underlægges ens vilkår i forhold til indberetningspligt. (Underground banking systems/hawalas er uformelle pengetransaktionsfirmaer, som især har deres udbredelse i de mellemøstlige lande og Asien).

(...)

I henhold til FATF-anbefaling nr. 6 skal alle virksomheder, som overfører penge og andre værdier, registreres. Registreringsmyndigheden er Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

..."

Det følger således af bestemmelsens forarbejder, at såkaldte "hawala-agenter" er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Det følger videre af den dagældende hvidvasklovs § 1, stk. 4, at disse virksomheder skal lade sig registrere for at kunne drive denne form for virksomhed. Registreringspligten er videreført i den tidligere gældende hvidvasklov (lov nr. 117 af 27. februar 2006) § 31, jf. § 1, stk. 1, nr. 11.

Sagsøgeren er ikke registreret i medfør af reglerne i hvidvaskloven, og det bestrides allerede af denne grund, at sagsøgeren har dokumenteret, at han driver virksomhed som hawala-agent og dermed ikke skal beskattes af de beløb, som han har modtaget og disponeret over.

Hertil kommer, at sagsøgeren heller ikke ved fremlæggelsen af sagens bilag har dokumenteret, at han alene har formidlet penge overførelser fra Danmark til Afrika.

Ifølge sagsøgeren består foreningen G1 af en gruppe herboende somaliere, som vil hjælpe andre herboende somaliere med at overføre penge til deres pårørende i hjemlandene.

Det fremgår ikke af foreningen G1s vedtægter, jf. bilag E og F, at denne har til formål at formidle penge til herboende somalieres familier i hjemlandet.

Under sagen har sagsøgeren desuden fremlagt to forskellige lister med navne over de personer, der angiveligt skulle have overført penge via sagsøgerens konti. Ingen af de fremlagte lister indeholder imidlertid fuldstændige navne og adresser på de omhandlede personer. Det er således ikke muligt at identificere de omhandlede personer.

Hertil kommer, at de fremlagte bilag, jf. bilag O, 3 og 9 hverken stemmer overens eller stemmer med de øvrige bilag i sagen.

For det første er det ikke alle indbetalere, som fremgår af kontoudskrifterne, der fremgår af listerne over overførsler. F.eks. er følgende indsætninger på konto X1 i Danske Bank ikke på listen over overførsler, jf. bilag O, 3 og 9:

030106                                  "ST"

030106                                  "XZ"

060106                                  "ØÅ"

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, hvor indsætninger på hans konti stammer fra.

For det andet har sagsøgeren ikke dokumenteret pengestrømmene. Der er ikke fremlagt regnskab, hverken for foreningen G1 eller i øvrigt. Dette på trods af, at det eksplicit fremgår af foreningens vedtægter § 7, at der skal udarbejdes regnskab i foreningen.

For det tredje fremgår det af de fremlagte bilag, at der hverken er overensstemmelse mellem de af sagsøgeren afgivne oplysninger, eller mellem de fremlagte lister og kontoudtogene fra de i sagen omhandlede konti.

De af sagsøgeren fremlagte delvise og udaterede registreringer, jf. bilag 8AC og det af sagsøgeren fremlagte bilag 9 dokumenterer heller ikke pengestrømmene. Det bemærkes, at sagsøgeren end ikke har forsøgt at redegjorde for langt størstedelen af de foretagne overførsler.

Hertil kommer, at end ikke de af sagsøgeren fremhævede overførsler stemmer overens. Som eksempler på disse uoverensstemmelser kan følgende bl.a. fremhæves:

Sagsøgeren, jf. bilag 9, side 257-258, har angivet, at indbetalingerne den 2. og den 17. august 2006 på henholdsvis kr. 3.820,- og kr. 2.820,- i alt kr. 6.640,-, jf. bilag J, påført "LL" vedrører de seks overførsler den 2. august 2006 fra PV og OU på i alt 500 $, hvilket svarer til kr. 2.914,95.

Der er således ikke overensstemmelse mellem de angivne beløb, ligesom overførslen, jf. bilag 9, skulle være foretaget, førend der er indbetalt penge på sagsøgerens konto, jf. bilag J.

Det fremgår desuden af de fremlagte bilag, jf. bilag J og K, at de indbetalinger, der foretages, ikke kan genfindes i de enkelte overførsler, jf. bilag 9, ligesom beløbene ikke stemmer overens med de foretagne indbetalinger.

Derudover har sagsøgeren bl.a. angivet jf. bilag 9, side 260, at indbetalingerne den 2. og den 3. august 2006 på henholdsvis kr. 5.000,- og kr. 1.180,- i alt kr. 6.180,-, jf. bilag J, påført "SY" og "TZ" vedrører overførslen den 2. august 2006 fra UA på 1.000 $, hvilket svarer til kr. 5.829,95.

Sagsøgeren har endvidere angivet, at indbetalingerne den 31. august og den 1. september 2006 på henholdsvis kr. 3.000,- og kr. 2.500,- i alt kr. 5.500,-, jf. bilag J, påført "VØ" vedrører de fire overførsler den 2. august 2006 fra ZÅ på i alt 600 $, jf. bilag 9, side 258, hvilket svarer til kr. 3.497,94.

Der er således ikke overensstemmelse mellem de angivne beløb, ligesom overførslen, jf. bilag 9, skulle være foretaget cirka én måned, førend der er indbetalt penge på sagsøgerens konto, jf. bilag J.

Endvidere har sagsøgeren angivet, at overførslen den 2. august 2006 fra ZÅ på 200 $, jf. bilag 9, side 258, vedrører en indbetaling foretaget den 27. august 2006. Denne indbetaling fremgår imidlertid ikke af de fremlagte kontoudtog.

Endelig har sagsøgeren har angivet, at indbetalingen den 1. august 2006 på kr. 7.100,-, jf. bilag J, påført "PosthusX12" vedrører de seks overførsler den 2. august 2006 fra henholdsvis ØL, ÅM og JN på i alt 1.100 $, jf. bilag 9, side 258, hvilket svarer til kr. 6.412,89.

Der er således ikke overensstemmelse mellem de angivne beløb, ligesom det ikke er muligt ud fra indbetalingsteksten at identificere, hvem der har indsat penge på sagsøgerens konto, jf. bilag J.

End ikke de af sagsøgeren fremhævede overførsler og indbetalinger, jf. bilag 9, J og K, stemmer således overens og det fremlagte bilag 9 godtgør derfor ikke sammenhængen mellem de foretagne indbetalinger og overførsler i nærværende sag.

Det er desuden ikke muligt at følge om de indbetalte beløb på bankkonti tilhørende sagsøgeren er overført til G4, ligesom der af den fremlagte liste over overførslerne til udlandet, jf. bilag O, fremgår, at nogle af de påståede indbetalere også er anført som modtagere af beløb.

Sammenfattende kan det således konstateres, at sagsøgeren ikke er registreret til at drive den form for virksomhed, som han hævder at have udført. Den virksomhed (forening) som han hævder at have drevet virksomhed igennem, har efter dets vedtægter ikke mulighed for at drive virksomhed med "hawalaagenter". Der er ikke dokumentation for de hævdede pengestrømme og sagsøgerens oplysninger om, hvem der er overført penge for er ufuldstændige og usammenhængende.

Endelig har sagsøgeren ikke besvaret opfordring C og D, som blev fremsat allerede i svarskriftet og fremlagt kontoudtog fra konto X9 i Jyske Bank i perioden 1. januar 2006 31. december 2009, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt kontoudtog fra den fjerde konto, der angiveligt er sagsøgerens private konto.

Det er således ikke muligt at efterprøve sagsøgerens forklaring, idet samtlige bankoplysninger ikke er fremlagt i sagen. Dette må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det lægges til grund, at der også i dette tilfælde mangler sammenhæng mellem indsætningerne på sagsøgerens konti og de foretagne overførsler.

Henset hertil og til de øvrige omstændigheder i sagen, herunder at der ikke er fremlagt objektiv og sikker dokumentation for den påståede sammenhæng mellem indsætningerne og overførslerne, vil eventuelle parts- og vidneforklaringer ikke være tilstrækkelige til at løfte sagsøgerens skærpede bevisbyrde. Det bemærkes, at disse forklaringer ikke kan erstatte objektiv dokumentation, hvilket Skatteministeriet må anses for berettiget til at kræve.

Sagsøgeren har således ikke har løftet den ham skærpede bevisbyrde og godtgjort, at det indsatte beløb på i alt kr. 11.811.803,-, ikke er tilgået ham som skattepligtig indkomst, jf. statsskatteloven § 4. Sagsøgeren har således ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte SKATs forhøjelse af hans indkomst i indkomstårene 2006-2009.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at sagsøgeren og kun sagsøgeren har haft dispositionsret over de i sagen omhandlede, danske bankkonti i Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. Det er ubestridt, at et beløb svarende til det beløb, hvormed SKAT har forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst, i den relevante periode er indsat på de pågældende konti, ligesom det er ubestridt, at det pågældende beløb i den relevante periode er overført til udlandet.

Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at de pågældende beløb ikke skal beskattes hos ham som skattepligtig indkomst.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen i sagen finder retten ikke, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde.

Retten lægger herved vægt på, at det alene er sagsøgeren, der har kunnet disponere over indeståenderne på de relevante konti. Uanset de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer har sagsøgeren ikke ført regnskaber eller på anden vis produceret bogføringsmateriale, som på objektiv vis kan underbygge hans forklaring. Sagsøgerens forklaring om, at han har handlet som led i aktiviteter i en forening, har ikke støtte i vedtægterne for den pågældende foreninger, ligesom der ikke er fremlagt regnskaber for den pågældende forening. Sagsøgerens aktiviteter for så vidt angår pengeoverførslerne har heller ikke været registreret i øvrigt.

Det kan ikke anses for dokumenteret, hvem der har foretaget de enkelte indbetalinger, hvad indbetalingerne vedrører, eller hvorledes der er forholdt med beløbene efter overførslerne til udlandet. Sagsøgerens forklaring og de af ham fremlagte lister om indbetalinger og overførsler er i vidt omfang ufuldstændige og stemmer i flere tilfælde ikke overens med de objektivt konstaterbare forhold, som fremgår af de fremlagte kontoudtog.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder henset til antallet og værdien af de beløb, der er tilgået sagsøgerens konto og derefter overført til udlandet, finder retten, at sagsøgeren ved ikke at selvangive indsættelserne på de omhandlede konti har handlet i hvert fald groft uagtsomt, og at SKAT derfor har været berettiget til at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2006 og 2007, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Derfor har skattemyndighederne med rette forhøjet sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2006 til 2009 som sket, og Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 200.000 kr., som udgør et efter sagens værdi, omfang, karakter og varighed, herunder varigheden af hovedforhandlingen, passende beløb til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand under sagen. Det bemærkes herved, at sagens værdi må beregnes som skatteværdien af den forhøjelse, der er sket af sagsøgerens indkomst for den relevante periode.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsømetgeren, A, til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med i alt 200.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.