Byrets dom af 20. marts 2018 i sag Retten i Aarhus, BS 8-474/2016

Print

SKM2018.115.BR

Relaterede love

Renteloven
Retsplejeloven
Straffeloven
Spilleloven
Skatteforvaltningsloven
Statsskatteloven

Relaterede retsområder

Skatteret
Strafferet

Resumé

Sagen angik, hvorvidt gevinster vundet i backgammon i indkomstårene 2006-2010 – det vil sige før spillelovens ikrafttræden den 1. januar 2012 – var skattepligtige. Afgørende for denne vurdering var, om backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et færdighedsspil, der ikke var omfattet af den tidligere tips-og lottolov, med den følge, at gevinster vundet i backgammon var skattepligtige, eller om backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et hasardspil omfattet af den tidligere tips-og lottolov med den følge, at gevinster vundet i backgammon var skattefri.Retten konstaterede, at Landsskatteretten havde vurderet, at backgammon i overvejende grad måtte anses for at være et færdighedsspil, at denne vurdering deltes af spillemyndigheden og var fulgt i administrativ praksis, samt at vurderingen i øvrigt støttedes af en række publicerede beskrivelser af backgammon. Skatteyderen havde ikke heroverfor ved sin forklaring og det af ham fremlagte materiale godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af backgammon, og retten tiltrådte dermed, at skatteyderens indtægter fra backgammon i de relevante indkomstår var skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.Retten tiltrådte endvidere, at skattemyndighederne havde været berettigede til at genoptage skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2008 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke fuldt ud at selvangive sine spilleindtægter for de pågældende år.Skatteministeriet blev derfor frifundet.Der deltog tre dommere i afgørelsen af sagen.

Parter

A

(v/adv. Uffe Nørgaard)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommerne

Mette Helby Jensen, Anne-Mette Gedbjerg, Jimmy Bøgh Veitland

Sagens oplysning og parternes påstand

Denne sag, der er anlagt den 8. marts 2016, drejer sig om, hvorvidt gevinster fra backgammon fra før spillelovens ikrafttræden den 1. januar 2012 er skattepligtige, og om skattemyndighederne har været berettiget til ekstraordinært at ændre skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om:

principalt, at den af Landsskatteretten trufne afgørelse ændres således at:

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2006 nedsættes med 445.741 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2007 nedsættes med 1.675.673 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2008 nedsættes med 1.004.781 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2009 nedsættes med 691.234 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2010 nedsættes med 405.905 kr.,

subsidiært, at den af Landsskatteretten trufne afgørelse ændres således,

at:

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2006 nedsættes med 385.378 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2007 nedsættes med 1.515.444 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2008 nedsættes med 418.911 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2009 nedsættes med 691.234 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2010 nedsættes med 405.905 kr.

mere subsidiært, at den af Landsskatteretten trufne afgørelse ændres således, at:

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2006 nedsættes med 445.741 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2007 nedsættes med 995.100 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2008 nedsættes med 484.789 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2009 nedsættes med 704.968 kr.,

skattepligtige gevinster ved backgammon og andet hasardspil i 2010 nedsættes med 401.291 kr.,

mest subsidiært, at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006 til 2010 hjemvises til fornyet talmæssig behandling ved SKAT.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand principalt om frifindelse, subsidiært om hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

Sagens oplysninger

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

  1. Sagens baggrund
  2. Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2017
  3. A’s egne opgørelser over skattepligtige/skattefrie indtægter ved spil på internettet og ved liveturneringer i perioden 2006-2010
  4. Backgammon
  5. Undersøgelser om ludomani og pengespil i Danmark
  6. A’s forklaring

1. Sagens baggrund

SKAT modtog som led i et projekt oplysninger fra danske banker om pengeoverførsler fra udlandet til danske konti og konstaterede i forbindelse hermed, at A havde fået overført 2.081.199 kr. i spilleindtægter fra udlandet i en periode fra 2006 til medio 2010.

SKAT gennemgik på denne baggrund A’s regnskabsmateriale og den indkomst, han havde selvangivet for 2006-2010. Den 4. december 2012 traf SKAT afgørelse om at ændre A’s indkomst for indkomstårene 2006 - 2010 med i alt 5.745.195 kr. A indbragte afgørelsen for Landsskatteretten.

2. Landsskatterettens afgørelse af 7. december 2015

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår blandt andet:

"...

Klager: A

Klage over: SKAT's afgørelse af 4.december 2012

Cpr-nr.: (-)

Indkomstår: 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2006: Skattepligtig indkomst ved Backgammon

 

 445.741 kr.

 

 0 kr

 

 445.741 kr.

2007: Skattepligtig indkomst ved backgammon

 

 1.675.673 kr.

 

 0 kr.

 

 1.675.673 kr.

2008: Skattepligtig indkomst ved backgammon

 

 1.004.781 kr.

 

 0 kr.

 

 1.004.781 kr.

2009: Skattepligtig indkomst ved backgammon

 

 1.328.598 kr.

 

 0 kr.

 

1.328.598 kr.

2010: Skattepligtig indkomst ved backgammon

 

 1.2940.402 kr.

 

0 kr.

 

 1.290.402 kr.

Møde mv.
Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger
Som led i et projekt har SKAT modtaget oplysninger fra en række danske banker om pengeoverførsler fra udlandet (primært skattelylande).

Klageren har ifølge oplysninger i perioden 2006 – 30. juni 2010 fået overført 2.081.199 kr. fra udlandet.

SKAT har med udgangspunkt i disse oplysninger anmodet klageren om at indsende dokumentation og redegørelser for disse overførsler.

Da klageren er en af verdens førende backgammonspillere, er han anmodet om at indsende supplerende oplysninger og dokumentation knyttet til denne aktivitet.

Klageren har rekonstrueret regnskab for indtægter og udgifter i forbindelse med spil.

Klageren har således efter kontantprincippet opgjort, at der i perioden 2006-2010 har været følgende nettooverskud i kr. ved spil på internettet og ved liveturneringer:

 

2006

2007

2008

2009

2010

I alt

On line

579.201

1.230.571

1.080.755

1.468.768

1.360.818

5.720.113

Live

-138.172

482.666

435.395

153.731

52.506

986.126

Total

441.029

1.713.237

1.516.150

1.622.499

1.413.324

6.706.239

Selvangivet beløb


0


0


501.375


210.000


74.664


719.039

Klageren har i 2006 og 2007 ikke selvangivet nogen indtægt fra spil. For 2008 er der alene selvangivet en gevinst på 540.000 kr. i forbindelse med VM.

De gennemførte ansættelsesændringer (personlig indkomst i kr.) kan specificeres således:

 

2006

2007

2008

2009

2010

I alt

Spilleindtægt

441.029

1.713.237

1.531.062

1.622.499

1.425.239

6.733.066

Regulering af talmæssig opgørelse partygaming

 

 

 

 

 

 

Opgørelse af klageren tilbageføres

 

 

74.337

 

 

-517.273

 

 

-351.806

 

 

-507.394

 

 

-392.390

 

 

-1.694.526

I henhold til SKATs opgørelse

 

 

-44.625

 

 

517.696

 

 

351.900

 

 

509.200

 

 

392.692

 

 

1.726.863

Regulering for skattefri pokergevinster

 

 

 

 

 

 

 

0

Skattefri pokergevinst ved liveturnering

 

 

 

 

-13.005

 

 

 

 

 

 

-13.005

Skattefri pokergevinster

 

 

-5.428

 

 

-60.707

 

-35.475

 

-101.610

Ikke godkendt fradrag

 

 

5.445

 

 

 

 

5.446

Skønsmæssig ansat skattefri gevinster online poker

 

 

 

-25.000

 

 

 

-25.000

 

 

 

-25.000

 

 

 

-25.000

 

 

 

-25.000

 

 

 

-125.000

Spilleindtægter i alt

 

445.741

 

1.675.673

 

1.506.156

 

1.538.598

 

1.365.066

 

6.531.234

Selvangivet

0

0

-501.375

-210.000

-74.664

-786.039

Forhøjelse

445.741

1.675.673

1.004.781

1.328.598

1.290.402

5.745.195

Klageren har ikke i de omhandlede indkomstår haft anden indkomst end ved spil.

SKAT har den 12. december 2007 har truffet afgørelse i en sag, hvori der var anmodet om et bindende svar. 

Skattecentret besvarede et spørgsmål om, hvorvidt gevinster ved backgammonturneringer udbudt af G13.com, der er beliggende i Gibraltar, var fritaget for indkomstbeskatning i Danmark, med et ”Ja”. Afgørelsen er ikke offentliggjort.

Skatteministeriet har den 16. marts 2009 behandlet en klage over Spillemyndighedens afgørelse af 6. februar 2008, hvor Spillemyndigheden havde anført, at backgammon i traditionel forstand overvejende var et færdighedsspil og ikke et tilfældighedsspil.

Skatteministeriet stadfæstede Spillemyndighedens afgørelse.

SKATs afgørelse
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at det er årets samlede indtægter, der medregnes i den skattepligtige indkomst.

Gevinster ved spil skal derfor medregnes i det indkomstår, hvor der erhverves ret til dem.

I den konkrete sag er det SKATs opfattelse, at retserhvervelsestidspunktet til de enkelte gevinster indtræder, når det enkelte spil er afsluttet og gevinst indsat på spillekontoen.

Vedrørende udgifter fremgår det af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter der i årets løb er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede.

Tab på og indskud på spil er herefter fradragsberettiget på det tidspunkt et tab er realiseret, og der er indtrådt en forpligtelse til at afholde en udgift. Det vil i den konkrete sag sige på det tidspunkt, hvor der foretages indskud på det enkelte spil eller på det tidspunkt, der indtræder en forpligtelse til at afholde en udgift.

SKAT har som udgangspunkt lagt de af klageren udarbejdede opgørelser til grund for de talmæssige opgørelser i sagen. Der er dog foretaget en registrering og sammenholdelse med bevægelser på bankkonti, neteller m.v. Denne gennemgang har alene i begrænset omfang givet anledning til korrektion af de beløb, som klageren har opgjort.

De delvist udokumenterede fradrag, der er opgjort af klageren for afholdte udgifter i forbindelse med liveturneringer samt udgifter til internet til PC’er i forbindelse med on-linespil er anset for sandsynlige, og der er godkendt fradrag herfor i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende opdeling af gevinster og tab på poker og backgammon har klageren oplyst, at han mest har spillet backgammon og poker på internettet. Der er nævnt en række mindre spil, som ikke er vurderet at have nogen beløbsmæssige betydning for sagen, hvorfor disse ikke er yderligere behandlet.

Klageren har oplyst, at det ikke er muligt at foretage en opdeling af, hvad der er vundet på henholdsvis poker og backgammon på internettet. Årsagen hertil er, at flere sider er lukket, ligesom det ikke ud fra tilgængelige serveroplysninger er muligt at foretage en opdeling af, hvorledes gevinster og tab fordeler sig på de to spil.

Ved on-line pokerspil spilles der ikke i eget navn men under et ”nickname”. Det har kun i ét tilfælde været muligt at finde en oversigt over gevinster ved pokerspil for de ”nicknames”, der er oplyst.

SKAT har anset det for godtgjort, at klageren hovedsageligt har spillet backgammon i perioden 2006-2010.

SKAT har anset backgammon for et færdighedsspil, hvorfor gevinster anses for skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, uanset om de er vundet hos en udbyder, der har licens indenfor EU eller ej.

SKAT har som udgangspunkt anset samtlige gevinster og tab i perioden 2006-2010 for erhvervet i forbindelse med backgammon, og nettoresultatet beskattes i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

I det omfang det er dokumenteret, at der er tale om gevinst/tab ved pokerspil m.v., er disse behandlet efter de skattemæssige regler for poker. Det vil sige, at gevinster og tab ved spil hos udbydere hjemmehørende indenfor EU/EØS anses for skattefri/fradragsberettiget.

Da SKAT ikke kan udelukke, at der udover de få dokumenterede pokergevinster/tab i de opgjorte skattepligtige gevinster vedrørende backgammon kan være indeholdt skattefri pokergevinster eller anden skattefri gevinst ved spil, er der indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 25.000 kr. pr. år.

Ved skønnet er der henset til den begrænsede, dokumenterede pokeraktivitet samt foreliggende oplysninger i øvrigt.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelserne for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 nedsættes til 0 kr., og at forhøjelserne for indkomstårene 2009 og 2010 udgør henholdsvis 637.364 kr. og 884.497 kr.

Forhøjelserne for 2006, 2007 og 2008 er ugyldige som følge af forældelse.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at forhøjelserne for indkomstårene 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 udgør henholdsvis 60.363 kr., 160.229 kr., 585.870 kr., 637.364 kr. og 884.497 kr.

Mere subsidiært er nedlagt påstand om, at de skattepligtige gevinster for indkomstårene 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 udgør henholdsvis -29.957 kr., 680.573 kr., 1.021.367 kr., 833.630 kr. og 963.775 kr.

Den talmæssige forskel på subsidiær og mere subsidiær påstand beror på, hvorvidt turneringsbackgammon er et tilfældighedsspil eller et færdighedsspil. I den primære påstand er offline-turneringer delt op i skattefri og skattepligtige. I den subsidiære påstand er alle offline-turneringer behandlet som værende skattepligtige.

Repræsentanten har anført, at klageren er enig i en meget stor del af de tal, som er relevante for sagen. Der gennemgås nedenfor de udbydere og/eller tal, som SKAT og klageren ikke er enige om.

G2
Udbyderen er G1, som er hjemmehørende på Cypern G2 har licens i Storbritanien.

G3
Spiludbyderen bag hjemmesiden er hjemmehørende og har licens i  Y5, Finland. Udbyderen hedder G4 og er en offentlig forening, som driver det lovlige spillemonopol i Y5, Finland.

G5
Spiludbyderen er hjemmehørende og har licens i England frem til marts 2010. I september 2010 fik udbyderen licens på Alderney. Efter september 2010 er der i alt overført 223.519 kr. fra G5.

G6/G7
De to hjemmesider G6.com og G7.com udbyder spil via et fælles netværk, som hedder G8. Spiludbyderen er G9 Ltd, der er hjemmehørende på Cypern. Efter klageren havde tilmeldt sig udbyderen som spiller, skiftede spiludbyderen imidlertid licens til en Alderney licens. Dette skete i september 2007. På baggrund af denne nye viden omkring licensudbyderstat, er kun gevinster vundet før september 2007 behandlet som skattefri gevinster. Gevinster efter denne dato er følgeligt behandlet som værende skattepligtige. Der er hævet 107.596 kr. hos hver af sitsene efter den 1. september 2007.

G10
Vedrørende G10.com er henvist til et bindende svar offentliggjort som SKM2006.264.SR, idet det er bemærket, at udbud af backgammon hidrørte fra samme selskab og samme licens som udbud af poker.

G11
Klageren har alene spillet poker hos denne udbyder. Udbyderen bag G11 er hjemmehørende og licenseret på Gilbratar.

G12/G13
G13 er hjemmehørende og licenseret på Gibraltar. For indkomståret 2007 er bemærket, at klageren vandt en gevinst på 560.192 kr. i turneringen ..., som blev afholdt i Y8-land. Turneringsgevinsten betragtes som værende sidestillet med det øvrige spil på G13, da spillet er såvel udbudt som kontrolleret af G13, som har hjemsted og licens inden for EU. Dog er spillet turneringsbackgammon og ikke pengespil.

G14
G14.com er hjemmehørende og havde licens på Malta. G14 overtog kunder fra G15.com, da sidstnævnte lukkede. G15.com var hjemmehørende i og havde licens inden for EU.

G16
G16 var hjemmehørende og havde licens på Malta.

G17/G18
Spil via hjemmesiden G18.com og G17.com var hos den samme spiludbyder. Spiludbyderen opnåede i starten af 2007 licens på Malta, hvor selskabet også var hjemmehørende. Udbyderen mistede licensen i 2011. Selskabet er hjemmehørende og havde licens i på Malta på dette tidspunkt. Det fremgår imidlertid, at udbyderen på daværende tidspunkt var hjemmehørende i De Nederlandske Antiller. Det har ikke været muligt at præcisere tidspunktet for flytningen nærmere. Den oprindelige licens var fra 2006. Det er på den baggrund undertegnedes skøn, at licens og hjemsted er på Malta fra 1. januar 2007.

Spiludbyderen udbød såvel poker som backgammon, og klageren har spillet begge dele hos såvel G17 som hos G18.

Ugyldighed for indkomstårene 2006-2008
Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette er den såkaldte ordinære genoptagelsesfrist, og vedrørende indkomståret 2008 udløb fristen den 1. maj 2012.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at uanset fristen for ordinær genoptagelsesfrist er udløbet, kan SKAT fortage ny ansættelse, såfremt en eller flere betingelser er opfyldt.

Det fremgår af afgørelsen, at SKAT har foretaget ansættelsen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, der giver SKAT adgang til at foretage ny ansættelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Med andre ord forudsætter suspensionen, at den skattepligtige forsætligt, dvs. med viden og vilje, eller ved grov uagtsomhed, har forholdt oplysningerne for SKAT.

Suspension forudsætter endvidere, at SKAT ikke i forvejen er bekendt med tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.

Endelig følger det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Med andre ord skal skatteyderen varsles senest 6 måneder efter told- og skatteforvaltningen fik kendskab til det forhold, der ligger til grund for ændringen.

Det bemærkes, at klageren ikke er pligtig at selvangive gevinster, som ikke er relevante for skatteansættelsen.

Det bemærkes endvidere, at Skattedepartementet allerede i 2004 (SKM2004.121.DEP) offentliggør en afgørelse vedrørende skattefrihed for gevinster vundet ved spil inden for EU. Denne meddelelse følges op af en afgørelse fra Skatterådet i 2006 (SKM2006.264.SR), der beskæftiger sig konkret med pokerspil, uden det dog bliver drøftet i afgørelsen, om poker er et “spil”.

Som der redegøres for nedenfor, har klageren i al overvejende grad spillet hos spiludbydere, som ligger inden for EU, og vedrørende den enkelte spiludbyder, som er beliggende inden for EU, men efter klagerens registrering hos udbyderen har flyttet licens uden for EU (Alderney), har klageren været af den overbevisning, at der var tale om spil udbudt og kontrolleret fra spiludbyderens hjemsted, Cypern.

Da tilgængelige afgørelser vedrørende beskatning af gevinster ikke har behandlet, hvad der skal forstås ved spil, og da backgammon ud fra en normal og fornuftig betragtning må betragtes som et spil, og tilmed et hasardspil, da der spilles om penge, samt at backgammon i vidt omfang bliver udbudt af spiludbydere, hvis øvrige portefølje af spil er omfattet af nævnte regler om skattefrihed, har klageren ikke haft anledning til at betvivle, at backgammon har været omfattet af nævnte regler om skattefrihed. Manglende selvangivelse af gevinster kan derfor maksimalt betragtes som værende simpelt uagtsomt, da SKATs nuværende forståelse af reglerne beror på en (tvivlsom) ikke offentliggjort administrativ afgørelse angående backgammon.

På ovenstående baggrund er det repræsentantens vurdering, at den af SKAT trufne afgørelse vedrørende indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er ugyldige som følge af forældelse.

Vedrørende indkomstårene 2009 og 2010 er henvist til de følgende afsnit.

Straffelovens §§ 203 og 204
Straffelovens § 203 og § 204 blev indført ved straffeloven af 1930. Bestemmelserne var placeret i daværende straffelovs kapitel 22. Bestemmelserne i kapitel 22 skulle værne mod asocial erhvervsvirksomhed. Ved asocial erhvervsvirksomhed skulle der nærmere forstås erhvervsvirksomhed, der i datidens perspektiv ikke bidrog positivt til det produktive samfund. Eksempelvis var bevidst valgt lediggang ikke et positivt bidrag og derfor omfattet af straffeloven.

Set i det lys var et hasardbegreb, som tog udgangspunkt i forskellen mellem tilfældighed og dygtighed naturligt. Tilfældighed var lediggang og dygtighed et udtryk for det modsatte.

Nu er bestemmelserne om straf for vanemæssig lediggang fjernet fra straffeloven, da samfundet har en ganske anden opfattelse af, hvad straffeloven skal kriminalisere og dermed værne imod.

Imidlertid fastholdes sondringen mellem tilfældighed og dygtighed stadig som værende det eneste kriterium i Skatteministeriets notat af 30. januar 2008:

“Det afgørende i forhold til gældende dansk lovgivning er hvorvidt spillets fremgangsmåde indebærer, at udfaldet af spillet enten er resultatet af “overvejende færdighed” eller “overvejende tilfældighed”.

Det bemærkes i øvrigt, at Spillemyndigheden i skrivelse af 6. februar 2008 uden nærmere begrundelse anser whist som værende omfattet af tips-og lottolovens område, da det “efter Spillemyndighedens opfattelse, involverer så store elementer af tilfældighed, at de utvivlsomt er omfattet af tips- og lottolovens bestemmelser”. Denne konklusion synes at være i strid med praksis, da whist ifølge U 1955.942 H er at betragte som en forlystelse, som kan arrangeres med tilladelse fra politiet. Det er derfor tvivlsomt, om whist med henvisning til denne dom samtidig kan være omfattet af tips-og lottolovens område.

Efter Spillemyndighedens afgivelse af notat den 30. januar 2008, har Højesteret haft anledning til at fortolke hasardbegrebet i straffelovens § 204, som er overensstemmende med hasardbegrebet i § 203, jf. U 2009.2329 H.

Spørgsmålet i sagen var, om pokerspillet Texas Hold’em afviklet i turneringsform kunne anses for hasardspil. Byretten havde frifundet den tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 204 angående afvikling af hasardspil på offentligt sted, hvorimod landsretten havde dømt tiltalte.

Flertallet af højesteretsdommerne (3 dommere) i sagen udtalt følgende:

“Hertil kommer, at der ved afgrænsningen af begrebet hasardspil i straffelovens § 204 (og § 203) ikke udelukkende kan lægges vægt på tilfældets større eller mindre betydning for udfaldet. Et hovedformål med forbuddet i straffelovens § 204 mod at foranstalte utilladt hasardspil på offentligt sted er at modvirke letsindighed og spilleafhængighed, og der må derfor ved afgrænsningen af begrebet hasardspil tillige lægges vægt på, i hvilket omfang det pågældende spil erfaringsmæssigt skaber risiko herfor.”

Mindretallet af højesteretsdommerne (2 dommere) udtaler følgende:

“Straffelovens § 204 omfatter ”utilladt hasardspil”, men straffeloven indeholder ingen definition af hasardbegrebet. Det er derfor overladt til domstolene at fastlægge, hvad der skal forstås ved hasardspil. I den juridiske litteratur og i retspraksis er det antaget, at der ved hasardspil skal forstås spil om ikke helt ubetydelige økonomiske værdier, hvor udfaldet helt eller væsentligst beror på tilfældet. Samtidig er det antaget i litteraturen, at der ved afgørelsen af om et spil skal anses for hasardspil, tillige kan lægges vægt på bl.a., om det pågældende spil erfaringsmæssigt i særlig grad frister uerfarne spillere til at deltage i håb om en tilfældig gevinst, ligesom det er antaget, at det efter omstændighederne vil kunne være begrundet at lægge vægt på spilleindsatsernes og gevinsternes sædvanlige størrelse og spillets dermed forbundne konsekvenser for spillerne.”

Flertallet i afgørelsen nåede frem til, at det af sagen omfattede pokerspil i turneringsform var omfattet af straffelovens hasardbegreb, mens mindretallet nåede frem til modsatte konklusion.

Af flertallets begrundelse fremgår, at man i væsentligt omfang har truffet afgørelse på baggrund af en vurdering af, hvorvidt et spil indeholder risiko for letsindighed og spilleafhængighed. Følgende fremgår blandt andet af flertallets begrundelse:

“Det må lægges til grund, at denne risiko også består ved poker i turneringsform, bl.a. fordi en mindre erfaren deltager let kan undervurdere dygtighedens betydning og lade sig lokke af håbet om en tilfældig gevinst.”

Samtlige væsentlige momenter ud over tilfældighed vs. færdighed, som fremgår af Højesterets afgørelse, er ikke inddraget i Spillemyndighedens notat af 30. januar 2008, og det er således meget tvivlsomt, om en vurdering som foretaget af Højesteret vedrørende poker - ville have ført til, at backgammon ikke er omfattet af straffelovens hasardbegreb, og dermed omfattet af tips- og lottoloven.

Det må derfor lægges til grund, at Spillemyndighedens juridiske vurdering af backgammon som et hasardspil ikke indeholder de momenter, som samtlige dommere i Højesterets dom fra 19. juni 2009 fandt væsentlige. Grundet dommen afsiges efter Spillemyndigheden afgav sit notat, har Spillemyndigheden dog ikke haft mulighed for at inddrage Højesterets synspunkter, og undertegnede er ikke bekendt med, om Spillemyndigheden efterfølgende har haft anledning til at vurdere backgammon på baggrund af Højesterets dom.

Derimod har lovgiver efter Højesterets dom vedtaget en ny spillelov, lov nr. 848 af 1. juli 2010, herefter benævnt “spilleloven”, som regulerer de spil, som tilladelsesindehaverne siden 1. januar 2012 har haft mulighed for at udbyde lovligt i Danmark.

Lovforslag 202 fremsat den 26. marts 2010 indeholder følgende bemærkning vedrørende den gamle og den påtænkte lovgivning:

“I den gældende lovgivning på spilleområdet er der en mangel på definitioner af vigtige begreber, som »spil, »lotteri og »væddemål”, der anvendes i både tips-og lottoloven og lotteriforbudsloven. Da tips- og lottoloven og lotteriforbudsloven hverken i lovtekst eller i bemærkningsstof uddyber meningen med begreberne, har der i praksis været tvivl om lovenes anvendelsesområde og afgrænsningen mellem de forskellige spiltyper.”

I forbindelse med vedtagelse af den nye lov indførtes i loven derfor ny definition af allerede kendte spil: Kombinationsspil. Ved kombinationsspil forstås ifølge spillelovens § 5, nr. 3, følgende:

“Aktiviteter, hvor deltagerne har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancerne beror på en kombination af færdighed og tilfældighed”.

Af de første lovforarbejder til spilleloven (lovforslag 202 fremsat den 12. februar 2010) fremgår følgende eksempler på spil, som er omfattet af den nye kategori af spil:

  • Bridge
  • Poker
  • Backgammon
  • Whist
  • Gættekonkurrencer (hvor konkurrencen afgøres ved lodtrækning).

Som det fremgår, er backgammon omfattet af de spil, som tilladelsesindehaverne kan udbyde efter spilleloven.

Efter høring af den nye spillelov blev der offentliggjort et omtryk af lovforslaget den 26. marts 2010. Vedrørende kombinationsspil blev der i omtrykket anført følgende eksempler på kombinationsspil:

  • Bridge (» rubberbridge« ikke turneringsbridge)
  • Poker
  • Backgammon
  • Whist
  • Gættekonkurrencer (hvor konkurrencen afgøres ved lodtrækning).

Tilføjelsen vedrørende bridge er væsentlig for nærværende sag.

Skatteministeren har i lovforslaget tilføjet (”rubberbridge” ikke turneringsbridge) som følge af et høringssvar fra Dansk Bridgeforbund.

Sondringen mellem “rubberbridge” og turneringsbridge (også kaldet dublicate-bridge) går nærmere på, at flere par spiller samme kort i turneringsbridge, hvorimod man ved rubberbridge får tildelt nye kort efter hver spillerunde. Rubberbridge er således vedrørende spørgsmålet omkring tilfældighed meget forskellig fra turneringsbridge, da elementet af tilfældighed i turneringsbridge er meget begrænset, hvorimod det ved rubberbridge er at sammenligne med eksempelvis poker.

Skatteministeren var enig i sondringen mellem de forskellige bridge-former, hvorefter der blev lavet en tilføjelse i forarbejderne.

Ved denne præcisering af hvilke bridgespil, der er omfattet af definitionen af kombinationsspil, er samtlige de nævnte eksempler kombinationsspil omfattet af hasardbegrebet, når der ses bort fra Spillemyndighedens fortolkning af backgammon i notat af 30. januar 2008, som ligger før Højesterets dom af 19. juni 2009.

I forbindelse med ikrafttræden af spilleloven udgav Spillemyndigheden en vejledning vedrørende de nye regler for udbud af online-casino i Danmark. Vejledningen blev udgivet den 23. september 2011, og er fortsat tilgængelig på Spillemyndighedens hjemmeside via følgende link: http ://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId= 1949325&vId=0.

Under pkt. 4 i vejledningen side 5 fremgår følgende:

”Begrebet “onlinekasino” i spilleloven er bredere end de spil, der udbydes fysiske kasinoer, da begrebet også omfatter de såkaldte “kombinationsspil”. Ved kombinationsspil forstås spil, hvor spillet afgøres af en kombination af tilfældighed og færdighed. Spil, der afgøres fuldstændig ved tilfældighed, som fx lotterier, bingo og lignende, er ikke omfattet, og på samme måde er spil, der alene afgøres ved færdighed, heller ikke omfattet. Færdighedsspil er spil som fx skak.

Hvis der i et spil indgår både tilfældighed og færdighed, vil det være omfattet af begrebet onlinekasino. Eksempler herpå er backgammon, whist og gættekonkurrencer. En gættekonkurrence, hvor de, der har svaret rigtigt på et spørgsmål, deltager i en lodtrækning, er derfor et onlinekasino spil.”

Som det fremgår af ovenstående, har man i den nye vejledning fra 2011 ikke vurderet backgammon som et færdighedsspil, men derimod som et kombinationsspil.

Som det fremgår umiddelbart ovenfor, følger det af forarbejderne, at de eksempler, som gives vedrørende “kombinationsspil”, er spil, som tidligere er vurderet som værende muligt at udbyde for Danske Spil. Dog påstår SKAT i nærværende sag, at backgammon ikke tidligere kunne have været udbudt af Danske Spil, hvilket må antages at stemme dårligt overens med den nye spillelov.

Spilleformen
SKAT anfører i afgørelse dateret 18. april 2012 følgende:

“Da vi anser samtlige gevinster ved backgammon som indkomstskattepligtige uanset spillested eller spilleformen, er det nødvendigt at foretage en fordeling mellem de gevinster du har vundet ved henholdsvis poker og backgammon på de “indkomstskattefrie “pokersites.”

Det formodes, at der ved “spilleformen” hentydes til forskellen mellem et pengespil og turneringsspil.

Der findes en del varianter af backgammon-spillet. Varianterne medfører stor forskel i, hvorledes spillet forløber og vindes, ligesom det vurderes, at de forskellige varianter medfører et varieret forhold mellem tilfældighed og færdighed.

Som et konkret eksempel på dette kan nævnes den såkaldte “cube”. Cuben er en såkaldt doblerterning, som spillerne kan anvende under et backgammonspil. Såfremt en spiller anvender doblerterningen forhøjes den oprindelig indsats i spillet. Først gang den anvendes, er det den oprindelige indsats gange 2. Anden gang den anvendes, er det den oprindelige indsats gange 4, tredjegang er det den oprindelige indsats gange 8 og så fremdeles.

Denne form for spil har Skatteministeriet forholdt sig til i forbindelse med den nye spillelov. I Bilag 71 udtaler Skatteministeren, at dette er en hasard-lignende backgammonform. Som følge heraf kunne Dansk Backgammon Forbund ikke lovligt udbyde denne form for backgammon i turneringsform.

Da et spil i henhold til straffeloven enten må være hasard eller ikke-hasard, må Skatteministerens svar forstås således, at backgammonformer, hvor indsatsen kan forhøjes under spillet, er omfattet af hasardbegrebet, og dermed ville kunne have været udbudt af Danske Spil i henhold til tips-og lottoloven, ligesom det er ulovligt at udbyde det offentligt, jf. straffelovens §§ 203 og 204, jf. også Skatteministerens indskærpelse over for Dansk Backgammonforbund.

De spil, som klageren har spillet via internettet, har været såkaldte pengespil, som afviger væsentligt fra turne-ringsbackgammon.

Pengespil afgøres over ét spil (turneringsspil afgøres over en række spil) og indebærer ofte anvendelse af doblerterning, ligesom tabet bliver større end indsatsen, hvis spillet vindes med en gammon (taber indsatsen gange 2) eller en backgammon (taber indsatsen gange 3). Uanset anvendelse af doblerterning eller ej, vil der ved pengespil således altid være risiko for, at indsatsen bliver forhøjet under spillet.

Et spil tager typisk mellem 1 og 10 minutter alt afhængig af, hvor hurtige spillerne er til at træffe beslutninger. Som eksempel på de spil, som udbydes online, er beskrivelse af de backgammonspil, som henholdsvis G13.com og G7.com udbyder.

Pengespil indeholder en betydelig risiko for, at man kan tabe mere end indsatsen, hvilket ikke er tilfældet i turneringsbackgammon, hvor doblerterning, gammon og backgammon alene giver flere point, hvilket bringer vinderen tættere på at vinde det beløb, som man oprindeligt har aftalt at spille om.

Med henvisning til det ovenfor anførte vedrørende lovgivers tilføjelser i forbindelse med den nye spillelov omkring sondring mellem “rubber-bridge” og turneringsbridge, synes det vanskeligt foreneligt med lovgivers intentioner og nyere retspraksis, hvis der ikke sondres mellem de forskellige backgammonformer, hvilket også klart er tilkendegivet i Skatteministerens svar.

SKAT har i afgørelsen ikke foretaget denne sondring, men har derimod klart tilkendegivet, at alle backgammonformer skal behandles ens, hvilket strider mod ovennævnte.

Det er generelt klagerens vurdering, at backgammon har så væsentlige hasardmomenter, at det ikke ville have været lovligt at udbyde uden den tilladelse, som var tildelt Danske Spil i den nu ophævede tips- og lottolov.

Det har ikke været muligt at undersøge præcis hvilke spil, Danske Spil fik afslag på at udbyde i 2008, da klageren alene har fået indsigt i den del af sagen, hvor Skatteministeriet argumenterer og træffer afgørelse. Uanset dette kan det konstateres, at Skatteministeriet ikke inddrager de momenter, som Højesteret finder relevante i forbindelse med en vurdering af, om et spil er hasard eller ej, og dermed et tilfældighedsspil eller et færdighedsspil. Her tænkes blandt andet på Højesterets bemærkninger vedrørende “om det pågældende spil erfaringsmæssigt i særlig grad frister uerfarne spillere til at deltage i håb om en tilfældig gevinst, ligesom det er antaget, at det efter omstændighederne vil kunne være begrundet at lægge vægt på spilleindsatsernes og gevinsternes sædvanlige størrelse og spillets dermed forbundne konsekvenser for spillerne “. Endvidere kan der henvises til den hastighed, hvormed der tabes og vindes, hvilket for pengespil er 1-10 minutter pr. spil.

Endelig bør Højesterets fortolkning af hasardbegrebet, som kommer efter Danske Spils afslag i 2008, tillægges stor betydning.

Denne risiko, som Højesterets flertal tillægger betydning, må i særdeleshed antages at være til stede i backgammon, når der henses til, at der er tale om et terningespil om penge, hvor også matematisk forståelse har en indflydelse på det endelige udfald.

Det er på den baggrund repræsentantens påstand, at såfremt der ikke kan gives klageren medhold i, at backgammon skal behandles efter samme regler som f. eks. poker, skal der foretages en skattemæssig sondring mellem turneringsbackgammon og pengespil, således at gevinster og tab ved pengespil er skatteansættelsen uvedkommende, såfremt spiludbyderen bag pengespillet er hjemmehørende og har licens i en EU-medlemsstat.

Onlinespil er i al overvejende grad alene pengespil, da der kun i meget begrænset omfang kører turneringer online. Klageren vurderer, at ca. 99 % af hans spil og gevinster online har været ved pengespil.

Repræsentanten har den 3. marts 2015 henvist til SKATs afgørelse af 12. december 2007 (bindende svar), der er fremlagt i anonymiseret stand.

Af afgørelsen fremgår, at gevinster ved backgammonturneringer, som var udbudt af G13.com og beliggende i Gibraltar, var fritaget for indkomstbeskatning i Danmark.

Repræsentanten har som følge af denne afgørelse anført, at SKATs efterfølgende ændrede vurdering af samme spørgsmål må anses for ubegrundet.

Repræsentanten har efterfølgende nedlagt en subsidiær påstand om, at SKATs afgørelse af 4. december 2012 hjemvises til fornyet talmæssig behandling af SKAT.

Repræsentanten har bl.a. henvist til Skatteministeriets afgørelse af 16. marts 2009, hvori Skatteministeriet fastholder Spillemyndighedens afgørelse af 6. februar 2008 i en sag, hvor Danske Spil har påklaget Spillemyndighedens afgørelse. Sagen omhandler, at Spillemyndigheden har anset backgammon for overvejende at være et færdighedsspil, hvorfor Danske Spil ikke må udbyde spillet, da dette ikke er omfattet af Danske Spils bevilling, som alene omfatter spil omfattet af tips-og lottoloven.

SKATs udtalelse
SKAT har anset alle gevinster vundet ved backgammon for skattepligtige, uanset om de er vundet hos spiludbydere med licens inden for eller udenfor EU/EØS, eller om de er vundet ved online eller offline backgammon.

I det omfang der er dokumenteret gevinster vedrørende pokerspil, er disse i det omfang de er vundet hos udbyder med licens indenfor EU/EØS anset for skattefri.

For sandsynliggjorte men ikke dokumenterede pokergevinster er der givet et skønsmæssigt nedslag med 25.000 kr. pr. år, som er anset for vundet ved pokerspil hos udbyder med licens indenfor EU/EØS.

Der er tale om en principiel sag og vedrører gevinster, der er vundet før ikrafttrædelse af den ny spillelov (lov nr. 848 af 1. juli 2010) den 1. januar 2012.

Det bemærkes, at der stort set er enighed om de talmæssige opgørelser i sagen.

Uenigheden kan henføres til repræsentantens opdeling af gevinster i en skattepligtig og en skattefri del.

Denne opdeling vil dog kun blive aktuel, såfremt repræsentanten får hel eller delvist medhold i, at backgammon skal behandles efter de skattemæssige regler for poker.

Det bemærkes, at såfremt der gives repræsentanten helt eller delvist medhold i de fremførte påstande, vil der være behov for, at klageren fremsender yderligere dokumentation fra officielle spillemyndigheder i udlandet (og ikke screenprints fra forskellige hjemmesider) for, i hvilke konkrete perioder en række udbydere har haft licens indenfor EU/EØS samt på disse tidspunkter at få fastlagt retserhvervelsestidspunktet for indestående på spilkontoen hos den enkelte udbyder.

Herudover vil der i mindre omfang være behov for en ændret beløbsmæssig fordeling af udgifter ved online spil (brøkfordeling mellem skattepligtig og skattefri gevinster).

Vedrørende påstand om forældelse har SKAT anført, at klageren ved ikke at have selvangivet sine gevinster i 2006-2008 ved backgammon som minimum har handlet groft uagtsomt i relation til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har på intet tidspunkt gennem årene rettet henvendelse til SKAT for at få klarlagt de skattemæssige regler knyttet til hans eneste og væsentlige indtægtskilde som fuldtidsbeskæftiget spiller indenfor primært online backgammon.

Der er ikke på trods af, at der i alle årene har været væsentlige skattepligtige gevinster ved backgammon selvangivet nogen indtægt fra spil i 2006 og 2007, og for 2008, 2009 og 2010 er der kun i yderst begrænset omfang selvangivet gevinster (offline).

Det eneste tidspunkt, klageren har forespurgt SKAT om den skattemæssige behandling af gevinster ved backgammon, er i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen for indkomståret 2011, hvor han i skrivelse af 27. juni 2012 anfører, at han er i tvivl om den skattemæssige behandling af gevinster vundet hos G7, G6 samt G19.

SKAT har besvaret henvendelsen ved at oplyse, at forholdet vil blive behandlet som led i den igangværende sagsbehandling, der også vil komme til at omfatte gevinster ved spil i indkomståret 2011.

Det fremgår ikke nogen steder, at gevinster ved backgammon skattemæssigt skal behandles efter samme regelsæt som for poker.

Der foreligger ingen oplysninger eller dokumentation for, at klageren har søgt at få bekræftet sin fejlagtige antagelse om, at gevinster ved backgammon skulle være skattefri efter de samme regler som for poker.

Repræsentanten har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at backgammon skal behandles efter reglerne for poker.

SKAT har i en række bindende svar anført følgende om backgammon:

”Færdighedsspil er ikke omfattet af tips-og lottoloven (eller lov om spillekasinoer) og er dermed ikke fritaget for beskatning. Færdighedsspil omfatter f.eks. backgammon, og der er i Danmark ikke begrænsning på, hvem der må udbyde sådanne spil..”.

Havde klageren benyttet sig af mulighed for at få et bindende svar, ville han have fået et tilsvarende svar om SKATs stillingtagen til den skattemæssige behandling af gevinster ved backgammon.

Af SKM2004.121.DEP om betingelserne for skattefrihed for spillegevinster indenfor EU/EØS fremgår, at såfremt de øvrige betingelser for skattefrihed er opfyldt, er det tillige en betingelse, at fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er denne betingelse ikke opfyldt, skal gevinsten indkomstbeskattes.

Med fornøden dokumentation menes bl.a., at det er skatteyder, der skal dokumentere, at der er spillet hos en udbyder, der har licens indenfor et andet EU-eller EØS-land.

Det fremgår, at klageren har anset alle onlinegevinster for skattefritaget og først i forbindelse med SKATs gennemgang begynder at stille spørgsmål ved, om betingelserne for skattefrihed (udbyderlicens indenfor EU) er opfyldt på det tidspunkt, hvor den enkelte gevinst er vundet.

Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for, at klageren på selvangivelsestidspunkterne har undersøgt om betingelser for at undlade at selvangive gevinsterne har været til stede.

Der er henvist til SKM2011.770.BR, hvor retten fandt, at en skatteyder havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet gevinster på internetpoker, hvorved SKAT var berettiget til at forhøje hans indkomst for 2001 efter udløbet af den ordinære frist.

SKAT har først som led i et projekt fået oplysninger fra klagerens pengeinstitut om overførsel af meget væsentlige beløb fra udlandet til konti her i landet og får først ved modtagelse af indkaldt materiale den 27. marts 2012 grundlaget for at kunne opgøre størrelsen af de skattepligtige gevinster. SKATs forslag af 18. september 2012 og afgørelse af 4. december 2012 ligger indenfor de given frister.

SKAT har anført, at backgammon ved lov nr. 848 af 1. juli 2010 med virkning fra den 1. januar 2012 er anset for et kombinationsspil omfattet af lovens § 5, stk. 1, nr. 3.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at indtil den nye spillelovs ikrafttrædelse, er backgammon ikke omfattet af den tidligere gældende tips-og lottolov (skattefrihed efter lovens § 6, stk. 2), hvilket medfører skattepligt for gevinster ved backgammon efter bestemmelserne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

SKAT er derfor af den opfattelse, at repræsentantens principale og subsidiære påstand ikke skal tages til følge.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af gevinster vundet ved poker- og backgammonspil. Retten har lagt vægt på, at gevinsterne ved pokerspil er skattepligtige, i det omfang de er vundet på sites, som ikke er godkendte af SKAT som værende skattefrie. Vedrørende backgammon er det rettens opfattelse, at dette spil de påklagede indkomstår i overvejende grad er at anse for et færdighedsspil, hvorfor gevinster fra backgammon er indkomstskattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Vedrørende de talmæssige opgørelser finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs opgørelse. Der er herved lagt vægt på, at backgammon - som nævnt - er at anse for et færdighedsspil, at der er givet et skønsmæssigt fradrag for skattefri pokerspil og at det ikke er dokumenteret, at der er skattefri pokergevinster, der udgør et større beløb de enkelte år end det skønsmæssigt givne fradrag.

For så vidt angår repræsentantens påstand om forældelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 finder Landsskatteretten, at klagerens ikke selvangivne indtægter fra spil må tilregnes ham som værende mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT har derfor været berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelserne for de nævnte indkomstår.

Vedrørende SKATs afgørelse af 12. december 2007 finder retten for så vidt angår indkomståret 2006, at SKAT på selvangivelsestidspunktet for nævnte indkomst endnu ikke havde truffet afgørelsen, ligesom det ikke for så vidt angår indkomstårene 2007 og 2008 er dokumenteret, at klageren kendte til den anonymiserede afgørelse. Da afgørelsen først er fremsendt til Skatteankestyrelsen den 3. marts 2015, anses afgørelsen først at have været repræsentanten/klageren bekendt i et kortere tidsrum forud for fremlæggelse af afgørelsen.

Vedrørende repræsentantens subsidiære påstand om, at sagen hjemvises til SKAT, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at hjemvise sagen.

Indkomstårene 2006, 2007 og 2008 anses ikke for forældede, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor."

3. A’s egne opgørelser over skattepligtige/skattefrie indtægter ved spil på internettet og ved liveturneringer i perioden 2006-2010

"A

2006 Online
Skattepligtig - Online

Udbyder

Beløb i DKK

G18

Kr. 121.486

G20

-kr. 3.326

Udgifter onlinespil

-kr. 9.935

I alt

Kr. 108.225

Skattefri - Online Udbyder

G10

-kr. 8.920

G13

-kr. 44.625

G6

Kr. 263.365

G7

Kr. 286.674

G21

Kr. 4.195

I alt

Kr. 500.689

2006 Offline
Skattepligtig - Offline

Turnering

Beløb

Y11

-kr. 32.529

Y12

-kr. 14.963

I alt

-kr.47.492

Skattefri - Offline

Turnering

Beløb

Y13

-kr. 7.694

Y14

-kr. 8.597

Y15

-kr. 773

Y16

-kr. 13.756

Y17

-kr. 4.998

Y18

-kr. 22.749

Y19

-kr. 9.453

Y20

-kr. 967

Y21

-kr. 21.333

I alt

-kr. 90.320

Diverse

Kontingent

-250

Kontingent

-120

I alt

-370

Skattepligtig i alt (subsidiær påstand)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 108.225

Offline

-kr. 47.492

Diverse

-370

I alt

Kr. 60.363

Skattepligtig i alt (mere subsidiær påstand)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 108.225

Offline

-kr. 137.812

Diverse

-370

I alt

-kr. 29.957

A

2007 Online
Skattepligtig Online

Udbyder

Beløb

G6

Kr. 107.596

G7

Kr. 107.596

G21

Kr. 7.898

Udgifter onlinespil

-kr. 25.184

I alt

Kr. 197.906

Skattefri Online
Udbyder

G2

Kr. 51.111

G5

-kr. 3.713

G6

Kr. 185.217

G11

-kr. 5.446

G13

Kr. 517.696

G7

Kr. 200.621

G18

Kr. 74.466

G17

Kr. 13.137

G12

Kr. 5.428

I alt

Kr. 1.038.517

2007 Offline
Skattepligitg - Offline

Turnering

Beløb

Y22

-kr. 37.307

I alt

-kr. 37.307

Skattefri - Offline

Turnering

Beløb

Y23

Kr. 560.192

Y14

-kr. 13.381

Y17

-kr. 8.600

Y21

-kr. 21.078

Y24

-kr. 9.316

Y25

-kr. 479

pokerturnering

Kr. 13.005

I alt

Kr. 520.343

Diverse

Kontingent

-kr. 250

Kontingent

-kr. 120

I alt

-kr. 370

Skattepligtigt i alt (subsidiær påstand)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 197.906

Offline

-kr. 37.307

Diverse

-kr. 370

I alt

Kr. 160.229

Skattepligtig i alt (mere subsidiær påstand)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 197.906

Offline

-kr. 483.036

Diverse

-kr. 370

I alt

Kr. 680.572

A

2008 Online
Skattepligtig - Online

Udbyder

Beløb

G22 (G7/G6)

Kr. 562.054

G21

Kr. 17.962

Udgifter onlinespil

-kr. 8.956

I alt

Kr. 571.060

Skattefrie - Online

Udbyder

Beløb

G5

Kr. 148.928

G13

Kr. 351.900

G14

Kr. 44.822

G16

-kr. 48.802

G17

Kr. 13.687

I alt

Kr. 510.535

2008 Offline
Skattepligtig - Offline

Turnering

Beløb

Y11

Kr. 516.435

Skattefri - Offline

Turnering

Beløb

Y14

-kr. 12.215

Y17

-kr. 12.637

Y18

-kr. 16.904

Y26

-kr. 13.958

Y27

-kr.9.940

Y28

-kr. 224

I alt

-kr. 65.878

Diverse

Kontingent

-kr. 250

Skattepligtig i alt (subsidiær)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 571.060

Offline

Kr. 516.435

Diverse

-kr. 250

I alt

Kr. 1.087.245

Skattepligtige i alt (mere subsidiær påstand)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 571.060

Offline

Kr. 450.557

Diverse

-kr. 250

I alt

Kr. 1.021.367

A

2009 Online
Skattepligtig - Online

Udbyder

Beløb

G22 (G7/G6)

Kr. 679.899

Skattefri Online

Udbyder

Beløb

G3

-kr. 8.082

G5

Kr. 297.436

G13

Kr. 509.200

G17

-kr. 1.432

G2

-kr. 1.071

I alt

Kr. 796.051

2009 Offline
Skattepligtig Offline

Turnering

Beløb

Y11

kr. 169.435

Skattefri - Offline

Turnering

Beløb

Y14

kr. 31.695

Y21

-kr. 20.430

Y26

-kr. 24.999

I alt

-kr. 13.734

Diverse

Kontingent

-kr. 250

Coaching

-kr. 1.720

I alt

-kr. 1.970

Skattepligtig (Subsidiær)

Kilde

Beløb

Online

kr. 679.899

Offline

Kr. 169.435

Diverse

-kr. 1.970

I alt

Kr. 847.364

Skattepligtig i alt (Mere subsidiær)

Kilde

Beløb

Online

kr. 679.899

Offline

Kr. 155.701

Diverse

-kr. 1.970

I alt

Kr. 833.630

A

2010 Online
Skattepligtig - Online

Udbyder

Beløb

G22 (G7/G6)

Kr. 675.080

G5

Kr. 223.519

I alt

Kr. 898.599

Skattefrie - Online

Udbyder

Beløb

G5

kr. 74.335

G13

kr. 392.692

I alt

kr. 467.027

2010 Offline
Skattepligtig - Offline

Turnering

Beløb

Y11

Kr. 64.737

Skattefri - Offline

Turnering

Beløb

Y14

kr. 4.203

Y21

kr. 411

I alt

kr. 4.614

Diverse

Kontingent

-kr. 250

Coaching

-kr. 3.925

I alt

-kr. 4.175

Skattepligtig i alt (Subsidiær)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 898.599

Offline

Kr. 64.737

Diverse

-kr. 4.175

I alt

Kr. 959.161

Skattepligtige i alt (Mere subsidiær)

Kilde

Beløb

Online

Kr. 898.599

Offline

Kr. 69.351

Diverse

-kr. 4.175

I alt

Kr. 963.775

4. Backgammon

A har i februar 2016 udarbejdet følgende beskrivelse af Backgammon til brug for sagen:

"Beskrivelse af Backgammon

Backgammon er et brætspil for to spillere, der spilles på det velkendte savtakkede bræt bestående af fire kvadranter af seks spidser, 24 spidser i alt. Brættet er delt på midten af "baren".

Formålet med spillet er at få sine 15 brikker rundt på brættet og ind i sit hjemland, hvorefter man må tage brikkerne af. Den der først tager alle sine brikker af har vundet.

Man skiftes til at slå med to terninger, og må rykke det antal spidser terningerne viser, ved dobbeltslag (to ens) må rykkes fire gange det øjnene viser. Lavest slag er derfor 2-1, hvor der må rykkes tre spidser i alt, og højeste slag er 6-6 hvor der må rykkes 24 spidser i alt.

To eller flere brikker på samme felt er sikret, men står en brik alene kan den slås hjem, og må på baren og starte forfra.

Hvordan de enkelte spil udvikler sig er helt op til terningerne, og med 21 forskellige terningeslag pr. tur, der hver især kan spilles på et utal af måder, forgrener spillet sig hurtigt, så hvert enkelt spil bliver unikt.

Backgammon er et af verdens ældste brætspil, og har overlevet i sin nuværende grundform i flere tusind år. Spillere uanset spillestyrke kan spille mod hinanden, og så snart man kender de basale regler, har man en fair chance for at vinde over selv erfarne spillere. Selv i næsten håbløst dårlige stillinger har man altid chancen for et eller flere heldige terningekast, der kan vende slagets gang. I langt de fleste spil, er der derfor spænding om udfaldet helt til det sidste.

Spillet er enormt subtilt, da selv en lille ændring i en stilling, kan medføre at stillingens karakter helt ændres, og helt andre spilplaner skal bruges. En meget lille ændring kan også medføre at vindersandsynligheden forskubbes en del. Den erfarne spiller kan se dybt i spillet, og se forskel på stillinger som for det utrænede øje kan se ganske ens ud.

Så selv om alt på nær de fremtidige rul er frit tilgængeligt for begge spillere, afhænger meget af øjnene der ser.

Et spil backgammon svinger hele tiden frem og tilbage alt efter terningernes lune.

  • kan man ramme en af modstanderens brikker der står alene
  • kan man hoppe over modstanderens blokade
  • kan man slå et stort dobbeltslag og løbe hurtigt hjem

Man kan ikke planlægge hvordan spillet skal udvikle sig, da blot et enkelt skævt terningeslag kan tage spillet i en helt anden retning.

Det kan være svært ikke at lade sig rive med, og spillet bliver derfor tit meget emotionelt for de implicerede. Det giver ofte anledning til frustration, når terningerne ikke makker ret og giver løn som fortjent.

Cuben/doble-terningen

Som udgangspunkt spilles fra starten af spillet om et enkelt point, (to ved gammon og tre ved backgammon). Hvis en spiller undervejs i spillet synes at have fordel, kan denne før terningerne rulles forøge indsatsen ved at "doble".

Modstanderen kan da vælge at spille videre om den dobbelte indsats, 2 point (og 4 ved gammon og 6 ved backgammon), eller at opgive spillet og tabe indsatsen, -et point.

Når man bliver doblet får man cuben over på sin side, og kan så doble tilbage hvis man senere i spillet selv kommer i fordel.

Matematisk set er det optimal strategi at doble mens modstanderen stadig kan tage cuben, altså hellere doble lidt for tidligt end lidt for sent. Da spillet hele tiden svinger frem og tilbage, ligger det derfor i spillets natur, at cuben også ryger frem og tilbage, og indsatsen derfor som en naturlig del af spillet vokser spillet igennem.

Det noteres i øvrigt, at hvis backgammon overvejende havde været et færdighedsspil, ville det slet ikke give nogen mening at anvende doble-terningen. Alle spil ville nemlig ret hurtigt ende med, at den gode spiller ville doble, og den dårligere spiller måtte opgive.

Botter og backgammon

Som mange andre spil og brætspil er computerteknologi blevet brugt til at undersøge hvordan backgammon skal spilles bedst muligt. Pga. terningernes indblanding bliver det dog hurtig meget komplekst at regne sig eksakt frem i backgammon. Ved hvert flyt er der 21 forskellige terningeslag, der hvert ofte kan flyttes på op til 50 forskellige måde. Omkring en faktor 1000 pr. halvtræk, hvilket overgår hvad selv moderne computere kan klare inden for en overskuelig tidshorisont.

Til gengæld er man kommet langt med brug af neural netværksteori, der efterligner hjernens måde at tænke på. Det neurale net trænes ved at computeren spiller en masse spil mod sig selv, og derved lærer hvad der virker i praksis.

Når en computer skal vurdere en stilling laver den en roll-out, hvor den simpelthen spiller stillingen mod sig selv en hel masse gange og ser hvor tit man vinder spillet.

Programmet eXtremeGammon er p.t. det stærkeste tilgængelige computerprogram, og det overgår med længder selv de allerbedste mennesker i både spillestyrke og spilforståelse.

At backgammonmiljøet i den grad har taget softwaren til sig, ses af at man i Dansk Backgammon Forbund kan opnå titlen af International Mester (IM) ved blot at spille tilstrækkelig godt ifølge eXtremeGammon. Man kan altså blive udnævnt IM uden nogen sinde at have vundet en eneste backgammonkamp!

Moneygame/enkeltspil og Turnering

Backgammonspil kan deles op i to hovedkategorier, nemlig moneygame og turneringsspil.

I moneygame spilles ét spil af gangen til en given takst. Den samlede gevinst afhænger af spillets udfald og af dobleterningens slutværdi. Man kan selv vælge om man vil stoppe efter hvert spil. Online spil om penge er i langt overvejende grad moneygames.

I turneringsspil spilles kampe til et givet antal point, fx 7 point, 13 point eller 17 point. Vinderen af kampen går videre i turneringen og spiller mod vindere fra andre kampe. Til sidst er fundet en samlet vinder, der har vundet alle sine kampe. Har man først købt sig ind i turneringen, skal man spille den til ende for at få del i præmiesummen.

Lidt om turneringsformater

Backgammonturneringer er spændende at deltage i, da alle spillere har en chance for at vinde. Til gengæld er det ikke en særlig tilfredsstillende måde at afgøre hvem der er gode backgammonspillere på.

I 2015 blev afhold 57 internationale turneringer, der havde i alt 56 forskellige vindere. Det lykkes altså kun en enkelt spiller at vinde to større turnering i 2015.

At hvem som helst kan vinde en enkelt backgammonkamp, ses af vedlagte artikel fra Dansk BackgammonForbunds Nyhedsbrev fra februar 2016 (se Bilag 1), hvor en helt ny spiller vinder sine første 10 kampe i træk i forbunds-regi. En del af kampene er endda lange kampe til 17 point mod skrappe rutinerede modstandere!

I erkendelse heraf, er der ved at ske en generel ændring i turneringsformater, så man ikke er ude efter en enkelt tabt kamp, men først ude når man har tabt 2, 3 eller enkelte gange flere kampe. Dette giver naturligvis en forøget chance for, at de bedre spillere klarer sig godt.

Desuden bliver der flere og flere turneringer hvor det ud over at vinde selv spillet, også tæller hvor godt man har præsteret i forhold til eXtremeGammon. Disse turneringsformater præmierer i langt højere grad de gode spillere.

Statistisk model

En mere formel behandling af held-elementet i backgammon er lavet af en bulgarsk kandidatstuderende, der som afgangsopgave i faget Statistisk Modellering har lavet en statistisk analyse af, hvorledes resultatet af en backgammonkamp afhænger af held og dygtighed. (Se Bilag 2).

Testen tager udgangspunkt i backgammonkampe fra backgammonturneringer, og viser, at udfaldet af en enkelt kamp stort set udelukkende afhænger af hvem der har været heldigst. Hvem der har spillet bedst i den enkelte kamp, har ikke nogen afgørende betydning for udfaldet.

Som parametre i testen er brugt eXtremeGammons mål for dygtighed, (Performance Rating) og eXtremeGammons mål for held, (Luck Factor).

Konklusionen er ret klar, nemlig en entydig sammenhæng mellem held og gevinst.

Der ses en svag sammenhæng/korrelation mellem Performance Rating (dygtighed) og gevinstchance, men denne sammenhæng kan IKKE testes statistisk signifikant!

Der ses ikke nogen krydseffekt mellem held og dygtighed. Det er altså ikke sådan, at bedre spillere er hverken mere eller mindre heldige end dårligere spillere.

Det noteres, at der i testet er brugt et 95%-konfidens-krav, som er det mest lempelige krav, der normalt stilles i statistiske tests. På trods af dette, kan frugtbarheden af dygtighed altså ikke verificeres. Opgaven er godkendt af en professor i statistik."

Der er vedhæftet 2 bilag til A’s beskrivelse. Det fremgår ikke, hvorfra bilagene hidrører, og bilagene gengives ikke i dommen.

Til belysning af, om backgammon kan karakteriseres som et færdighedsspil eller et tilfældighedsspil, er yderligere fremlagt en række bilag:

Af udskrifter fra hjemmesiden backgammonforum.dk fremgår blandt andet (bilag D, ekstrakt II side 82):

"Terningespillet backgammon har både elementer af tilfældighed og dygtighed/færdighed (...)

Backgammon er primært et færdighedsspil. Da den gode spiller klart vil vinde over den mindre erfarne spiller i det lange løb, er det helt på sin plads med en artikel om Strategi."

Om backgammon strategi fremgår (bilag E ekstrakt II side 84):

Backgammon strategi. Backgammon er både et dygtigheds-/færdighedsspil og et tilfældighedsspil. Det betyder, at erfarne spillere på sigt vil vinde over mindre gode spillere, selv om held har betydning på kort sigt.

Hvis du vil læse mere om backgammon-spillets dobbeltrolle, henviser vi til artiklen Backgammon, poker og skak.

I denne artikel giver Backgammonforum.dk. dig en række gode taktiske, psykologiske og strategiske tips, der vil forbedre dit spil betydeligt - vi tillader os at forudsætte, at du allerede har læst artiklen Regler."

Af artiklen Backgammon, poker og skak (bilag F, ekstrakt II side 87- 88) fremgår blandt andet:

"Backgammon og andre spil.Backgammon er både et tilfældigheds- og et færdighedsspil held og forstand er begge nødvendige. Spillet ligner derfor, på forskellig måde, 2 andre populære spil, nemlig poker og skak

(...)

BACKGAMMON OG SKAK
(...) hvor pokerspillet som regel afgøres i løbet af relativt kort tid, varer backgammon længere og stiller spilleren over for mange flere valg. Derfor har backgammon store lighedspunkter med det klassiske færdighedsspil skak.

Backgammonbrikkerne kan stå i forhold til hinanden på mange millioner måder. Ved hvert træk må spilleren overveje mange forskellige muligheder for, hvorhen hun vil flytte sine brikker, hvilke brikker hun vil flytte osv. Desuden afspejler overvejelserne, hvilke modtræk modspilleren sandsynligvis vælger.

(...)

COMPUTEREN OG ROCKET SCIENCE
De mange valgmuligheder i løbet af et spil sætter store krav til den benhårde logik. Derfor har backgammon - ligesom skak - været en yndet tumleplads for ambitiøse computervidenskabsmænd og -programmører.

For dem består udfordringen i at få computerens knastørre, umenneskelige sans for logik og beregning til at vinde over menneskets kreative, intuitive spillestil."

Af udskrift om backgammon fra denstoredanske.dk (bilag G, ekstrakt II, side 89) fremgår blandt andet:

"Selvom backgammon er et terningspil med det chanceelement, som dette giver, er det et udpræget dygtighedsspil, hvor sandsynlighedsberegninger sammen med strategiske og taktiske overvejelser er afgørende faktorer. Beslutninger vedrørende brugen af dobleterningen udgør mere end 75% af spillet blandt eksperter.

(...)

(...) Siden 1970'erne har spillet bl.a. i Danmark opnået stor udbredelse i alle samfundslag. Det spilles som tidsfordriv på byernes caféer, men kan som skak og anden tankesport dyrkes på højt niveau."

Af udskrift om backgammon fra hjemmesiden casinopenge.dk (bilag C, ekstrakt II, side 92) fremgår blandt andet:

"Backgammon strategi
Spil mod en spiller med mindre eller samme rating som dig selv. Backgammon handler mere om talent eller held, så når du spiller for penge, er det vigtigt ikke at spille mod nogen, der er for dygtig."

Af artiklen "Backgammon Luck Vs. Backgammon Skill" fra backgammon.org. fremgår blandt andet (bilag H, ekstrakt II, side 96):

"I have seen, generally, that an expert player will often beat an average player, regardless of luck.

(...)

The most misleading thing about luck is that better players usually are luckier. And the reason is this: the better you play, the more good rolls you are likely to get, and the worse youy play, the more good roles for your opponent. So if you're one of those people who always thinks he has bad luck, the odds are it's because you are playing worse than your opponent."

Af artiklen af 19. marts 2016 "Skill v luck in determining backgammon winners" fra ellisp.github.io (bilag 41, ekstrakt II, side 98) fremgår blandt andet:

"For a complete mismatch - a master playing a beginner - the master will win about 75% of one point matches, and nearly 100% of matches to 11 or more (the longer the match, the more chance for skill to ermerge as dominant) see my earlier post on those odds (/blog/2015/08/07/fibs-elo-ratings-basics.html)."

5.Undersøgelser og statistik om ludomani og pengespil i Danmark

Af Center for Ludomanis hjemmeside (bilag Q, ekstrakt II, side 116) fremgår:

"Foretrukne spil klienter hos Center for Ludomani (januar - november 2015

. 45 pct. af klienterne har primært problemer med fysiske spil. Af denne gruppe spiller 41 pct. på automater (enarmede tyveknægte).

. De seneste år er onlinespil blevet et stadig mere udbredt fænomen.

. 55 pct. af de ludomane spiller overvejende på nettet, og deres primære problemspil fordeler sig således: 23 pct. har primært problemer med poker, 49 pct. med oddset og bookmaking og 31 pct. med automater (flere svarmuligheder."

Der er ikke oplysninger på Center for Ludomanis hjemmeside om, at der med backgammon er forbundet en (høj) risiko for at udvikle ludomani

I 2014 gennemførte Center for Ludomani en undersøgelse af danskernes forbrug af pengespil. En af undersøgelsens hovedkonklusioner er (bilag R, ekstrakt II side 57 og 63), at risikospillere, problemspillere og ludomaner, forkortet RPL-spillere, som udgør i alt 7,55 % af den danske befolkning (og som fordeler sig med 4,57 % risikospillere, 1,89 % problemspillere og 1,09 % ludomaner), i højere grad spiller oddsspil, tips, poker, bingo, spilleautomater og livebetting, når man sammenligner med de almindelige spillere, mens de i mindre grad spiller Lotto og køber skrabelodder. Undersøgelsen omfatter tilsyneladende ikke backgammon.

På hjemmesiden ludomanistudier.dk findes et ”Spilbarometer”, hvor der på baggrund af erfaringerne hos Center for Ludomani er foretaget en vurdering af risikoen ved de mest populære pengespil. Det fremgår heraf (bilag S, ekstrakt II, s. 113), at poker er et spil med høj risiko for at udvikle en spilleafhængighed. Spilbarometeret omtaler ikke backgammon som et (høj-)risikospil.

Af en udskrift fra Dansk Misbrugsbehandlings hjemmeside (Ekstrakt II, s. 114) fremgår, at:

”Selv om gruppen der er afhængige af poker på nettet, endnu ikke udgør mere end ca. 20 procent, er dette den hurtigst voksende form for ludomani.”

6. A’s forklaring

A har forklaret, at man opretter sig som backgammon-spiller på nettet ved at gå ind på spiludbyderens hjemmeside og oprette en brugerkonto med et spillernavn, som man selv vælger. Andre spillere kan kun se spillernavnet. Når der er tale om pengespil, indbetaler man desuden et indskud på sin spillekonto. Derefter er man i gang.

Onlinespil er typisk pengespil, og for backgammon er der tale om en hurtig spilleform. Der spilles også matchspil, men som udgangspunkt ikke turneringer, fordi det går for langsomt. Forskellen mellem pengespil og matchspil er, at pengespil udgøres af et enkelt spil, mens der i matchspil spilles til et antal point, der er fastsat på forhånd, hvorefter vinderen af matchen vinder puljen.

Den typiske grundindsats i de spil, han deltog i, var forskellig. For at få mest ud af det venter man på en dårligere spiller. Han satsede mellem 10 $ og 200 $ pr. point, men typisk 50 $ og opefter.

Brug af doubleterningen ville ikke give mening, hvis backgammon var et færdighedsspil. I så fald ville den gode spiller altid doble, hvorefter den dårlige spiller ville give op. Der er nødvendigvis en høj grad af tilfældighed i spillet, hvis doubleterningen skal have nogen reel betydning, og i backgammon svinger spillet hele tiden frem og tilbage.

Ratingen af online spillere er computerbaseret, ud fra eksempelvis faktiske resultater, og er et mål for, hvor godt man har klaret sig i de spil, man har spillet. Man starter med en bestemt udgangsrating. Ratingen kan let manipuleres, hvilket typisk sker ved, at man sørger for at tabe mange 1 $ spil, således at man ser ud som en meget dårligere spiller, end man reelt er. Ratingen kan også svinge rigtig meget, fordi man både kan vinde og tabe striber af kampe. Ratingtallene skal derfor tages med et gran salt.

Han har været nummer xx på Dansk Backgammon Forbunds rangliste med ratingen xx, hvorefter han faldt til nummer xx på listen med en rating på xx. Da han blev ... i 2008, lå han som nummer xx på listen. Verdensmesterskabet er en knockout-turnering, hvor man ryger ud ved en tabt kamp, og er dermed meget afhængig af ens dagsform. De bedste spillere vinder omkring 60% af deres kampe og har således 60% chance for at gå videre fra hver runde.

Han kender personen, der fik det bindende svar fra SKAT i 2007. Han lærte personen at kende i forbindelse med, at han kom i backgammon miljøet i Y1-by. Der var tale om en broget flok, hvor nogle især interesserede sig for at spille om penge, og andre især interesserede sig for det mere tekniske. Den pågældende gik især op i det teoretiske og lærte ham noget om teori. Han har jævnlig kontakt med ham. Grunden til, at han ikke tidligere har påberåbt sig det bindende svar, er, at personen ikke ville blandes ind i noget, hvilket han respekterede. Personen mente, at SKAT godt kunne finde ham, selv om svaret blev anonymiseret. Det bindende svar bekræfter blot, hvordan man dengang opfattede reglerne i miljøet. Han undlod derfor i perioden, herunder i 2006 og 2007, at selvangive sine indtægter fra spil. Det var først senere, at han blev klar over, at det gjorde en forskel, om siderne lå inden- eller udenfor EU. Han regnede med, at når udbyderen opererede fra et EU-land, var gevinsterne skattefrie.

Han spillede både match- og moneygames på nettet, men mest moneygames. VM er en egentlig kampturnering med deltagelse af 130-150 personer, hvor der trækkes lod og spilles 17-points kampe.

I den periode, sagen vedrører, beskæftigede han sig ikke med andet end spil, bortset fra at han forsøgte at studere datalogi. Han brugte meget tid på backgammon-og pokerteori for at forbedre sig.

Sagens retlige grundlag

Det skatteretlige udgangspunkt

Det følger af statsskattelovens § 4, litra f, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af værdi, således for eksempel af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Det følger af TEUF art. 56 (tidligere TEF art. 49), at restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for EU er forbudt.

På baggrund af EU-Domstolens dom i C-42/02, Diana Lindman, har Skatteministeriets departement i SKM2004.121.DEP truffet afgørelse om, at gevinster vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende land, fritages for indkomstbeskatning i det omfang, det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes, jf. også Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C,A.6.4 og afsnit E,A.9.16.

Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation, jf. SKM2004.121.DEP.

Den dagældende tips- og lottolov

Af den dagældende tips-og lottolov fremgik det af § 1, stk. 1, at Skatteministeren var bemyndiget til at meddele bevilling til udbud af spil, lotterier og væddemål mod betaling af afgift til staten. Skatteministeren kunne ikke efter tips-og lottoloven meddele bevilling til spil på duekapflyvninger, cykelløb på bane, udbud af klasselotteri og lignende, etablering af spillekasinoer, gevinstgivende spilleautomater eller gevinstopsparing, jf. lovens § 1, stk. 2.

Det fremgik af lovens § 6, stk. 2, at gevinster fra spil omfattet af loven var fritaget for indkomstskat til stat og kommune. Til gengæld var udbud af spil som nævnt afgiftsbelagt, jf. lovens § 1, stk. 1.

Bevilling efter tips-og lottolovens § 1, måtte kun gives til ét selskab, jf. lovens § 2, stk. 1, og blev givet til Danske Spil A/S (tidligere Dansk Tipstjeneste A/S).

Skattemyndighedernes administrative praksis

Tips- og lottoloven definerede ikke, hvilke spil, der var omfattet af lovens anvendelsesområde, som derfor blev nærmere fastlagt gennem praksis. I spillemyndighedens notat af 30. januar 2008 er herom anført blandt andet:

"(...)
Spillemyndigheden har vurderet spillet backgammon i relation til "tips-og lottoloven", lovbekendtgørelse nr. 464 af 18. maj 2006 om visse spil, lotterier og væddemål.

Det er Spillemyndighedens konklusion, at backgammon i traditionel forstand, i form af en enkelt spilleomgang, overvejende er et færdighedsspil og ikke overvejende et tilfældighedsspil, som falder ind under tips-og lottolovens anvendelsesområde.

Spillet backgammon indeholder både et element af tilfældighed (held) og elementer af færdighed. Det er umuligt at angive, hvor meget tilfældighed (held), der er nødvendigt i forhold til færdighed for at vinde den enkelte spilleomgang.

Terningekastet er som udgangspunkt (medmindre én af spillerne begår en decideret fejl) det eneste tilfældighedselement i spillet. Færdighedselementerne er afgørende for spillerens beslutning om, hvorledes brikkerne skal flyttes, og hvorledes der skal reageres i forhold til udfaldet af et terningkast.

Tilfældighed / Færdighed

Når der i et spil indgår kort eller terninger, vil der altid være et element af tilfældighed, og heraf en afvejning af tilfældighedselementet i forhold til spillets eventuelle færdighedselementer.

Backgammonspillets karakteristika kan angives til tilfældighedselementet, som er terningerne/udfaldet af terningkastet, og færdighedselementerne, som er matematik (sandsynlighed), taktik og strategi (samt det at kunne tælle).

Backgammon hører til gruppen af spil med ufuldstændig information, hvilket indebærer, at backgammon ikke er et 100 procent færdighedsspil og dermed har et element af tilfældighed (held).
Elementet af tilfældighed (udfaldet af terningkastet) vil reduceres jo flere gange terningerne kastes, men vil aldrig gå helt i nul.

Sammenlignes backgammon med "rene" færdighedsspil, som f.eks. skak, konstateres forskellen umiddelbart. Tilfældighed (held) har ingen indflydelse på udfaldet af "rene" færdighedsspil, og den bedste spiller vil meget sjældent eller aldrig tabe til en markant dårligere spiller, når de begge spiller op til deres bedste. Dette er ikke situationen med backgammon, hvor en dårlig spiller har chancen for at vinde en enkelt spilleomgang, hvis heldet (i form af terningerne) er med ham. Over flere spilleomgange vil den dygtige spiller dog vinde størsteparten af omgangene over den dårlige spiller.

Det kan således fastslås, at tilfældighed (held) i form af udfaldet af terningkastet er et vigtigt element i backgammon og et element, som spillerne ikke har indflydelse på. Dette er dog ikke ensbetydende med, at terningkastet er den afgørende faktor i backgammon spillet, eller at backgammon er at betragte som et overvejende tilfældighedsspil.

Backgammon adskiller sig fra "rene" tilfældighedsspil, som f.eks. roulette eller gevinstgivende spilleautomater, ved ikke at være 100 procent afhængigt af tilfældighed (held). Backgammonspilleren vil, så langt som evnerne rækker, kunne lære at blive bedre (på baggrund erfaring/udviklingen af sine færdigheder/evner) i modsætning til "rene" tilfældighedsspil.

Kasinospillet black jack bygger på en vis portion færdighed, men spilleren vil aldrig, medmindre han (ulovligt) kan tælle kort, kunne opnå kasinoets fordel ved udnyttelsen af hans færdigheder.

Færdigheden vil dog kunne reducere spillerens tab. Efter Spillemyndighedens opfattelse, bygger backgammon på et højere niveau af færdighed end black jack.

I backgammon vil spilleren undervejs i det enkelte spil kunne justere/korrigere sin strategi/placering af brikkerne afhængig af den aktuelle placering af egne og modstanderens brikker efter hvert terningkast.

Hermed adskiller backgammon sig fra spil som f.eks. poker og blackjack, hvor kortene efter blandingen forbliver på deres tilfældige plads i kortbunken.

Endvidere adskiller backgammon sig derved fra spil som Danske Spils Oddset ved, at spilleren ingen mulighed har for at bruge sin færdighed (i form af viden) til at korrigere strategien undervejs i kampens afvikling. Desuden vil spillerens færdighed (i form af tilegnet viden) i Oddset alene gøre sig gældende før kampen i forbindelse med indgåelsen af væddemålet, idet spilleren ingen indflydelse har på kampens afvikling.

Den omstændighed at spilleren i en traditionel spilleomgang backgammon, hvor brikkernes placering hele tiden er kendt, kan agere efter brikkernes placering/spillets udvikling gør blandt andet, at spillet backgammon - efter Spillemyndighedens opfattelse - adskiller sig væsentligt fra spil som f.eks. poker, blackjack samt Oddset, og dermed ikke er overvejende et tilfældighedsspil, men overvejende et færdighedsspil.

Tips- og lottoloven i praksis

Tips- og lottoloven definerer ikke hvilke spil, der er omfattet af loven. Den udviklede og benyttede praksis, på baggrund af en fortolkning af loven, definerer spil som omfattet af lovens anvendelsesområde, når fremgangsmåden indebærer, at udfaldet af spillet er "overvejende tilfældigt".

Hvis spillets udfald overvejende beror på spillerens færdighed, betragtes spillet som et spil/en konkurrence, som falder uden for tips-og lottolovens anvendelsesområde.

Ved vurderingen af et spil, vurderer Spillemyndigheden spillet i forhold til én enkelt spilleomgang og ikke i forhold til en turnering/over flere spilleomgange. Dette er på linie med Østre Landsrets afgørelser i sager om poker - senest ved dom afsagt den 18. december 2007.

Ved vurderingen af et spil i turneringsform/over flere spilleomgange er det vanskeligt/nærmest umuligt at fastslå, hvornår et spil eventuelt går fra at være et overvejende tilfældighedsspil til at være et overvejende færdighedsspil. Et eksempel herpå er turneringspoker, hvor mange "hænder" skal der spilles før turneringspoker - såfremt det kan blive det - bliver overvejende et færdighedsspil.

Domstolsafgørelser/juridiske afgørelser

Indledningsvis skal det fremhæves, at hvert land frit kan regulere sin lovgivningen, samt definere begreberne "hasard", "spil" og "konkurrence", og herunder (overvejende) tilfældighedsspil/færdighedsspil.

Der foreligger, så vidt Spillemyndigheden er bekendt, ingen danske domstolsafgørelser i relation til at fastslå, hvorvidt backgammon overvejende er et tilfældighedsspil (herunder som et hasard spil) eller overvejende et færdighedsspil.

I USA har Alabama Supreme Court i 1976 fastslået, at backgammon er et "game of skill" (færdighedsspil) og i 1982 fastslog en domstol i Oregon tillige, at backgammon er et "game of skil" (færdighedsspil) og ikke et "game of chance" (tilfældighedsspil).

I staten New Jersey har New Jersey Supreme Court i 1982 fastslået, at backgammonturneringer er hasard i forhold til staten New Jerseys bestemmelse om "gambling" (spil/hasard). Domstolen fastslår, at det konstitutionelle begreb "gambling" skal fortolkes bredt, og således at det herefter er unødvendigt at foretage en øvelse med at fastslå, hvorvidt færdighed eller tilfældighed er det overvejende element ("predominant role") i det aktuelle spil. Med dette udgangspunkt tog domstolen ikke stilling til, hvorvidt backgammon som består af elementer af både tilfældighed og færdighed er at betragte som et overvejende færdighedsspil eller et overvejende tilfældighedsspil, men fandt, at backgammon er "gambling" i forhold til lovgivningen i staten New Jersey.

Efter vedtagelsen af "Unlawful Internet Gambling Enforcement Act" er det uvist, hvorvidt backgammon betragtes som "gambling" (spil/hasard) i USA.

Østre Landsret har senest ved dom af 18. december 2007 fastslået, at turneringspoker (i variationen "No Limit Texas hold'em") er omfattet af de danske hasard bestemmelser i straffelovens §§ 203 og 204, og turneringspoker er dermed overvejende et tilfældighedsspil på linie de fleste traditionelle kasinospil, som enten er "rene" eller overvejende tilfældighedsspil. Landsretten fandt ikke, at det kan tillægges betydning, at pokerspillet afvikles som turneringsform med et ikke ubetydeligt antal spilleomgange. Landsretten vurderer med andre ord tilfældighedsgraden på baggrund af en enkelt spilleomgang.

Spillemyndighedens praksis i forhold til backgammon

Spillemyndigheden har ved tidligere forespørgsler om, hvorvidt backgammon lovligt kan udbydes i Danmark anført:

"Et svar på dig spørgsmål vil kræve en nærmere vurdering af det/de online backgammon spil, som du refererer til.

Det kan dog oplyses, at Spillemyndigheden opfatter backgammon i dets traditionelle forstand som et spil/konkurrence, hvor udfaldet af spillet overvejende beror på spillerens dygtighed/ færdighed, og at udfaldet dermed ikke er (overvejende) tilfældigt. Hermed falder spillet uden for tips-og lottolovens område, og kan udbydes lovligt i Danmark uden en bevilling efter tips-og lottoloven.

Det kan dog ikke udelukkes, at varianter af backgammon vil være så tilfældighedsprægede, at der er tale om spil, der kræver en tilladelse/bevilling, før det lovligt kan udbydes i Danmark."

Spillemyndighedens hidtidige vurdering af backgammon baseres på den enkelte spilleomgang. På sammen måde vurderes f.eks. poker, som Spillemyndigheden anser for værende overvejende et tilfældighedsspil.

Spillemyndighedens vurdering vil være den samme, såfremt backgammon spilles i traditionel turneringsform/over flere omgange.

Øvrige spillemyndigheders vurdering

Lotteri- og stiftelsestilsynet i Norge har på forespørgsel oplyst, at tilsynet betragter backgammon som omfattet af den norske lotterilov, idet terningkastet medfører et "delvist tilfældighedsmoment". Ifølge tilsynet er så godt som alle spil, hvor terningkastet har en afgørende funktion, omfattet af den norske lotterilov.

Efter den norske lotterilov § 1 defineres et spil, som et lotteri, når bl.a. fremgangsmåden medfører, at udfaldet beror helt eller delvist på tilfældighed.

Den norske lotterilov er væsentlig anderledes end den danske tips-og lottolov, idet den norske lotterilov udtrykkeligt angiver tilfældighedselementet som "helt eller delvist", medens den danske spillelovgivning og praksis er, at spillet skal være et "overvejende" tilfældighedsspil for at falde indenfor lovens anvendelsesområde.

Henset til terningernes rolle i backgammon og udformningen af den norske lotterilov ("helt eller delvist") må backgammon som naturlig konsekvens være omfattet af loven.

Det norske tilsyns vurdering og konklusioner i forhold til backgammon er i høj grad tilsvarende med de, som tilsynet har gjort i relation til poker.

Lotteriinspektionen i Sverige har på forespørgsel meddelt Spillemyndigheden, at Lotteriinspektionen betragter backgammon som et overvejende færdighedsspil, og at backgammon (dermed) ikke er omfattet af den svenske spillelovgivning.

Det følger af § 14 i den svenske straffelovs kapitel 16, at et spil anses for et hasardspil, hvis blandt andet udfaldet "helt eller i væsentlig grad" beror på tilfældighed.

Efter svensk praksis bliver et spil, der indeholder både tilfældigheds-og færdighedsmoment(er), som udgangspunkt, samlet set vurderet som et tilfældighedsspil, hvis tilfældighedsmomentet er overvejende i forhold til færdighedsmomentet, og som et færdighedsspil, hvis færdighedsmomentet er overvejende i forhold til tilfældighedsmomentet.

Svensk spillelovgivning og praksis er hermed på linie med den dans spillelovgivning og praksis.

Af Lotteriinspektionens informationsskrivelse om poker fremgår det, at poker betragtes som omfattet af den svenske spillelovgivning, og poker vurderes dermed anderledes end backgammon.

Spillereglerne for backgammon

I forhold til den traditionelle form for backgammon henvises der i relation til spillereglerne til Dansk Backgammon Forbunds internetside (www.dbgf.dk).

Konklusion

Spillet backgammon indeholder både elementer af tilfældighed (held) og færdighed. Det er umuligt at fastslå, hvor afgørende en indflydelse terningkastet (tilfældigheden) har på spillets afvikling og hvem, der vinder den enkelte spilleomgang.

Efter Spillemyndighedens vurdering er den enkelte spilleomgang i backgammon i traditionel forstand ikke overvejende et tilfældighedsspil, som er omfattet af tips-og lottoloven i dens nuværende udformning samt den heraf udviklede praksis, men overvejede et færdighedsspil, som falder uden for lovens anvendelsesområde.

Det skal understreges, at det ikke er afgørende for vurderingen af, om backgammon er omfattet af tips-og lottoloven, hvorvidt backgammon er omfattet eller ikke af udenlandsk spillelovgivning, f.eks. i Norge eller i Sverige. Det afgørende i forhold til gældende dansk lovgivning er, hvorvidt spillets fremgangsmåde indebærer, at udfaldet af spillet er resultatet af "overvejende færdighed" eller "overvejende tilfældighed".

Endvidere skal det understreges, at det er op til det enkelte land selv at regulere sin spillelovgivning, således at et spil enten er omfattet af spillelovgivningen eller falder uden for lovens anvendelsesområde, og at den endelig afgørelse af, om et bestemt spil er omfattet eller falder uden for gældende lovgivning henhører under domstolene."

SKAT afgav den 10. september 2008 en vejledende udtalelse til Ekstrabladet om skattepligt på gevinster fra online færdighedsspil. SKAT udtalte i den forbindelse følgende:

"Indtægter af lotterispil samt andet spil og væddemål skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Gevinster på visse danske spil og lotterier er dog fritaget for indkomstskat, jf. tips- og lottoloven. Udbyder svarer i stedet en afgift til staten.

Gevinster på danske spil, der ikke er omfattet af tips- og lottoloven (de såkaldte færdighedsspil) er ikke fritaget for indkomstskat og er ikke pålagt at betale spilleafgift."

I et bindende svar fra den 12. december 2007 svarede SKAT "ja" til spørgsmålet: "Er gevinster ved backgammonturneringer, som udbydes af firmaet G13.com, fritaget for indkomstbeskatning i Danmark ? G13.com er beliggende i Gibraltar og reguleres og kontrolleres af Gibraltar's regering."

Af svaret fremgår blandt andet:

"...
Afgørelse og begrundelse

Indtægter af lotterispil samt andet spil og væddemål skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, litra f.

Gevinster på visse danske spil og lotterier er dog fritaget for indkomstskat, jf. tips- og lottoloven. Udbyder svarer i stedet en afgift til staten.

Gevinster, der vindes på et spil eller lotteri i udlandet, er som hovedregel skattepligtige. Det gælder dog ikke gevinster, som vindes på et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land, i det omfang det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes, jf. afgørelsen SKM2004.121.DEP.

Departementets meddelelse i SKM2004.121.DEP er udstedt i forbindelse med beskatning af en gevinst i et nationalt lotteri. Det er vores opfattelse, at i forhold til backgammon der spilles via Internettet er skattefriheden betinget af,
1. at spillet er godkendt og kontrolleret af et andet EU/EØSland og
2. at spillet er arrangeret af en person eller en juridisk enhed inden for EU/EØS.

…Plc. udbyder backgammonspillet på baggrund af en licens fra myndighederne i Gibraltar. Gibraltar er ikke en separat medlemsstat i EU, men er som "dependent territory of the UK" omfattet af EF-traktatens frihedsrettigheder, herunder bestemmelserne for fri udveksling af tjenesteydelser, jf. traktatens artikel 49.

Skatterådet har i SKM2006.264.SR anset betingelsen om, at firmaet G10's pokerspil er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EUeller EØS-land, samt er i overensstemmelse med spillelovgivningen i dette land, for opfyldt.
Det er vores opfattelse, at betingelsen tilsvarende må anses for opfyldt for de øvrige firmaer, der udbyder pokerspil eller backgammon på baggrund af en licens fra myndighederne i Gibraltar.

Skatterådet har i samme afgørelse vurderet, at Dansk Tipstjeneste A/S (der i 2006 har skiftet navn til Danske Spil A/S) har mulighed for at udbyde et tilsvarende pokerspil lovligt her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes. Det er vores vurdering, at Danske Spils mulighed for at udbyde spil også omfatter backgammonspil via Internettet.

Betingelsen om, at udbyder er hjemmehørende i et andet EU/ EØS-land er opfyldt, idet ….Plc. er hjemmehørende i Gibraltar.

Vi kan derfor svare ja på spørgsmålet.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Det bindende svar gælder kun for dig. Svaret er bindende for SKAT i 5 år fra modtagelsen af dette brev, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 1.

Svaret er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i de forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i de love og bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret, jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2.
..."

I et bindende svar fra den 26. marts 2009 svarede SKAT "ja" på spørgsmålet om, hvorvidt gevinster fra kasinospil, som udbydes over internettet af nærmere angivne firmaer på Malta, var skattefrie. SKAT udtalte i denne forbindelse:

"Vi gør opmærksom på, at svaret alene omfatter kasinospil og ikke færdighedsspil. Kasinospil omfatter f.eks. online roulette, online blackjack, online spilleautomater, online videospilleautomater, online craps, online keno, online baccarat m.fl.

Færdighedsspil er ikke omfattet af tips-og lottoloven (eller lov om spillekasinoer) og er dermed ikke fritaget for beskatning.

Færdighedsspil omfatter f.eks. backgammon, og der er i Danmark ikke begrænsning på, hvem der må udbyde sådanne spil. Som eksempel på andre færdighedsspil kan nævnes de "pengespil", der udbydes at TV2 på tv2.dk.

Tilsvarende udtalelser fremgår af to andre bindende svar fra SKAT fra henholdsvis 26. marts 2009 og 16. april 2009.

Af Spillemyndighedens vurdering af 26. oktober 2010 af backgammon i relation til henholdsvis tips-og lottoloven og spilleloven fremgår følgende:

"...
Tips- og lottoloven
Det er Spillemyndighedens vurdering, at Backgammon, i den traditionelle forstand, falder uden for tips- og lottolovens område, da resultatet af spillet i overvejende grad beror på spillerens dygtighed/færdighed.

(...)

Spilleloven
Når spilleloven træder i kraft vil online udbud af backgammon være omfattet af loven. Det betyder, at der kræves tilladelse efter lovens § 18, stk. 1, jf. stk. 3.

At backgammon er omfattet af spilleloven og ikke tips-og lottoloven er en følge af, at der ved ikrafttrædelsen af spilleloven sker en ændring i den definition, som tidligere har beskrevet et spil omfattet af lovgivningen. Et spils resultat skal således ikke længere beror på overvejende tilfældighed, men alene have et element af tilfældighed, hvilket er tilfældet i forhold til brugen af terninger i backgammon."

Spilleloven og spilleafgiftsloven

Spilleloven trådte i kraft den 1. januar 2012, og på samme tid blev tips-og lottoloven ophævet.

Det følger af spillelovens § 3, stk. 1, at udbud af spil kræver tilladelse. Ved spil forstås blandt andet, kombinationsspil, hvorved forstås aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed, jf. lovens § 5, nr. 1 og nr. 3.

Det følger af spilleafgiftslovens § 1, stk. 1, at udbud af spil omfattet af spilleafgiftsloven er afgiftspligtigt. Gevinster fra spil, der er omfattet af spilleafgiftsloven medregnes til gengæld ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil- , som er omfattet af spilleafgiftsloven, og som udbydes i et andet EU eller EØS-land og er tilladt i dette land, jf. lovens § 1, stk. 3. Omfattet af spilleafgiftsloven er blandt andet onlinekasino, jf. spilleafgiftslovens § 11, som blandt andet kan omfatte backgammon, jf. spillelovens § 18, stk. 3 og forarbejdernes specielle bemærkninger hertil (LFF2009-2010.1.202).

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget bag spilleloven (LFF20092010.1.202) fremgår bl.a.:

”3. Gældende ret og oversigt over forslagets indhold
(…)
Straffelovens bestemmelser om hasardspil betragtes som hovedloven for øvrig lovgivning om spil. Straffelovens bestemmelser i §§ 203-204 er gældende for de spil med indsatser, som ikke er reguleret i særlovgivningen.

De vigtigste regler om spil i særlovgivningen er
(…)
2) tips-og lottoloven, som giver det delvist statsejede selskab, Danske Spil A/S, eneret til at udbyde spil, lotteri og væddemål (herunder puljevæddemål på heste – og hundevæddeløb),
(…)
3.1.1. Gældende ret
Spil er i dag reguleret af flere forskellige love, og dette afspejles også i, at reglerne ikke er ensartede. Fælles forstås dog traditionelt ved spil, aktiviteter om ikke helt ubetydelige økonomiske værdier, hvis udfald næsten kun beror på tilfældet, og hvor der skal betales et indskud for deltagelse.
(…)
3.3.3. Hasardspil
(…)
Ved hasardspil og væddemål af lignende art forstås traditionelt spil om ikke helt ubetydelige økonomiske værdier, hvis udfald beror på overvejende tilfældighed og hvor der skal betales et indskud for deltagelsen.
(...)
4.3. Nye definitioner – afgrænsning af spillemarkedet
I den gældende lovgivning på spilleområdet er der en mangel på definitioner af vigtige begreber, som ”spil”, ”lotteri” og ”væddemål”, der anvendes i både tips-og lottoloven og lotteriforbudsloven. Da tips-og lottoloven og lotteriforbudsloven hverken i lovtekst eller i bemærkningsstof uddyber meningen med begreberne, har der i praksis været tvivl om lovenes anvendelsesområde og afgrænsningen mellem de forskellige spiltyper.
(…)
4.3.1. Definitioner af spiltyper
Det foreslås at fastsætte nye definitioner, hvorefter det overordnede begreb ”spil” opdeles i tre kategorier:

  1. Lotteri
  2. Kombinationsspil
  3. Væddemål

Begreberne skal forstås på følgende måde:
(…)

Kombinationsspil:
Aktiviteter, hvor en deltager kan opnå en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen i spillet beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.
(…)
4.3.3. Kombinationsspil
(…)
Hvorvidt et spil kan kategoriseres som et kombinationsspil afhænger ikke af fordelingen af tilfældighed eller sandsynlighed.
(…)
Selvom spillerens færdighed har stor betydning i spil som f.eks. poker, eliminerer spillerens færdighed ikke elementet af tilfældighed i spillet – dvs. i denne sammenhæng den tilfældighed, hvormed spillerne har fået tildelt sin korthånd. Gevinstchancen i spillet afhænger derfor af en kombination af tilfældighed og færdighed.

Definitionen af kombinationsspil dækker over en del forskellige spiltyper. F.eks. kan nævnes
(…)

-  Poker
-  Backgammon."

Parternes synspunkter

A har til støtte for sine påstande, supplerende til det i påstandsdokumentet anførte, gjort gældende, at backgammon var omfattet af de spil, som kunne udbydes efter den nu ophævede tips-og lottolov (lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. december 2003), idet backgammon var og er et hasardspil, hvilket blandt andet støttes af straffelovens §§ 203, og 204, samt Skatteministeriets kommentar af 31. maj 2010 i forbindelse med fremsættelse af lovforslag til Lov om spil. Backgammon er overvejende et tilfældighedsspil, hvilket tillige støttes af A’s beskrivelse af spillet og den fremlagte artikel af 19. marts 2016 med overskriften "Skill v luck in determining backgammon winners". Skatteministeriet har ikke ved vurderingen af, om backgammon er hasard, inddraget alle relevante juridiske momenter, og SKAT´s notat af 30. januar 2008 er baseret på forkerte præmisser, herunder i relation til sondringen mellem poker og backgammon. Såfremt alle relevante momenter, f.eks. den store del af tilfældighed, der præger spillet, spillerens færdigheder, størrelsen af mulig indsats, den økonomiske skadevirkning, letsindigheden og risikoen for ludomani havde været inddraget, må det konkluderes, at backgammon er et hasardspil, jf. herved også Højesterets dom af 30. januar 2008, gengivet i U.2009.2392H.

A har endvidere gjort gældende, at Skatteministeriet som følge af forældelse ikke kan foretage ændring af hans indkomstskat for indkomstårene 2006 - 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet ændringen af indkomstskatten er sket senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Betingelserne for ekstraordinært at ændre indkomstskatten for denne periode, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, er ikke opfyldt, idet han hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. SKAT har således i et bindende svar fra den 12. december 2007 i overensstemmelse med den dagældende opfattelse i backgammon-miljøet angivet, at nettogevinster fra backgammon skattemæssigt skulle behandles på samme måde som nettogevinster fra poker og dermed ikke selvangives. Undladelsen af at selvangive nettogevinster ved backgammon fra spiludbyderne bag G5.com samt G6.com/G6.com er heller ikke hverken forsætlig eller groft uagtsom. Begge spiludbydere var således hjemmehørende og havde licens i EU, da han registrerede sig hos dem, og de skiftede først licens til Alderney senere og uden at underrette ham.

Såfremt retten ikke finder, at alle former for backgammon er hasardspil, og dermed omfattet af den nu ophævede tips-og lottolov, er det alene landbaserede backgammonturneringer, som må betegnes som ikke hasardspil, idet disse spilles over meget lang tid og over mange runder.

Det er dokumenteret, at størstedelen af A’s nettogevinster ved backgammon for de relevante indkomstår blev vundet hos spiludbydere, som var hjemmehørende og havde tilladelse til at udbyde spil i en EU-medlemsstat, og dermed var skatteansættelsen uvedkommende. Hvis retten imidlertid finder, at alle eller nogle former for backgammon er hasardspil, og dermed omfattet af den nu ophævede tips-og lottolov, men at A ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for hjemsted og licens for relevante spiludbydere, er SKATs og Landsskatterettens talmæssige opgørelse ikke korrekt, idet SKATs og Landsskatterettens talmæssige opgørelse af hans indkomstskat for de relevante indkomstår er baseret på, at alle gevinster og tab fra backgammon er relevante for skatteansættelsen, og sagen skal derfor hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har, supplerende til det i påstandsdokumentet anførte, til støtte for den principale påstand gjort gældende, at A’s gevinster fra backgammon i indkomstårene 2006-2010 er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra f, idet backgammon overvejende beror på færdighed og dermed ikke var omfattet af tips-og lottolovens anvendelsesområde. Gevinster fra spil omfattet af den dagældende tips-og lottolov var ikke skattepligtige. Det fremgår ikke af loven, hvordan ”spil” skal defineres, men i praksis blev lovens anvendelsesområde fastlagt på baggrund af straffelovens hasardspilbegreb, jf. straffelovens §§ 203-204. Det fulgte således af fast administrativ praksis, at tips-og lottoloven alene omfattede spil, hvis udfald overvejende beror på tilfældighed. Spil, hvis udfald overvejende beror på færdighed/dygtighed, faldt derimod uden for tips-og lottolovens anvendelsesområde, og gevinster herfra var dermed ikke fritaget for beskatning. Ved vurderingen af, om et spil var omfattet af tips-og lottolovens anvendelsesområde, blev der foretaget en sondring mellem tilfældighedsspil og færdighedsspil, og det var et helt fast kriterium for at anse et spil for omfattet af tips-og lottoloven, at spillets udfald overvejende beroede på tilfældighed. Tilsvarende var det efter administrativ praksis et fast kriterium for at anse et spil for at falde uden for lovens anvendelsesområde, at spillets udfald overvejende beroede på færdighed. Backgammon blev i administrativ praksis – blandt andet efter at Spillemyndigheden havde foretaget en grundig analyse af spillet – anset for overvejende at være et færdighedsspil, som faldt uden for tips-og lottolovens anvendelsesområde. Sondringen i administrativ praksis mellem tilfældighedsspil og færdighedsspil var helt bærende for det skatte-og afgiftsretlige system vedrørende gevinster ved spil. På den ene side var tilfældighedsspil omfattet af tips-og lottoloven, hvorfor udbud heraf krævede tilladelse og var afgiftsbelagt, mens gevinster herfra til gengæld var skattefrie. På den anden side var færdighedsspil ikke omfattet af tips-og lottoloven, hvorfor udbud heraf ikke krævede tilladelse og ikke var afgiftsbelagt, mens gevinsterne herfra til gengæld var skattepligtige efter hovedreglen i statsskattelovens § 4, litra f.

Der er ikke grundlag for at kritisere, hverken at tips-og lottolovens anvendelsesområde i fast administrativ praksis blev afgrænset til kun at omfatte tilfældighedsspil, eller at backgammon i fast administrativ praksis blev vurderet som et færdighedsspil, der faldt uden for tips-og lottolovens område. A har derfor ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes faste praksis vedrørende backgammon.

Det bestrides, at Skatteministeriet i forbindelse med vedtagelsen af gældende spillelov har bekræftet, at backgammon, hvor indsatsen kan forhøjes i løbet af spillet, er hasardspil. Det fremgår af forarbejderne til spilleloven, at der med vedtagelsen skete en ændring af spilbegrebet i forhold til tips-og lottoloven. Spillelovens retlige kvalifikation af backgammon kan derfor ikke føre til en tilsidesættelse af fast administrativ praksis vedrørende tips-og lottoloven. Backgammon er både i turneringsform og som pengespil overvejende et færdighedsspil, der faldt uden for tips-og lottolovens anvendelsesområde, hvorfor gevinster herfra ikke var fritaget for beskatning. A’s backgammongevinster fra andre EU-eller EØS-lande er allerede af den grund ikke skattefrie, jf. SKM2004.121.DEP.

Skatteministeriet har vedrørende spørgsmålet om forældelse anført, at A ved ikke fyldestgørende at selvangive sine gevinster fra backgammon, herunder ved helt at undlade at angive nogen indtægt fra spil for indkomstårene 2006-2007, forsætligt eller i det mindste groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til ekstraordinært at ændre sagsøgerens skatteansættelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det har i den forbindelse ingen betydning, at de administrative afgørelser om anvendelsesområdet for tips-og lottoloven ikke var offentliggjort. Den ”generelle opfattelse i backgammon-miljøet”, har heller ikke nogen betydning. SKATs bindende svar af 12. december 2007, hvori SKAT bekræfter, at gevinster ved backgammonturneringer er fritaget for beskatning i Danmark, vedrører en tredjemand, og det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, at A først har fremsendt det bindende svar til Skatteankestyrelsen den 3. marts 2015. Det må derfor lægges til grund, at A først er blevet bekendt med det bindende svar umiddelbart inden den 3. marts 2015, hvorfor dette ikke har haft betydning for hans selvangivelse af gevinster i 2006-2008. Det bestrides som udokumenteret, at han har været bekendt med det bindende svar siden december 2007. Da det bindende svar er fra december 2007, har det under alle omstændigheder ikke haft betydning for A’s selvangivelse af gevinster i 2006. Det fremgår desuden udtrykkeligt af det bindende svar, at svaret kun gælder for spørgeren. A har derfor aldrig selv kunnet støtte ret på det. Derimod kunne han selv have indhentet et bindende svar.

Skatteministeriet har til støtte for hjemvisningspåstanden gjort gældende, at A er blevet beskattet af backgammongevinsterne, allerede fordi backgammon er et færdighedsspil, som ikke er omfattet af den dagældende tips-og lottolov, hvorfor gevinsterne herfra ikke er skattefrie efter tips-og lottoloven. Skattemyndighederne har derimod ikke forholdt sig til, om (alle) A’s backgammongevinster hidrører fra spil, som er godkendt og kontrolleret i andre EU-eller EØS-lande. Hvis retten finder, at backgammon er et tilfældighedsspil, og at gevinster herfra – fra pengespil og/eller turneringer – var skattefrie efter den dagældende tips-og lottolov, skal sagen derfor hjemvises til fornyet behandling ved SKAT med henblik på en vurdering af, om A’s gevinster hidrører fra spil, som er godkendt og kontrolleret i andre EU-eller EØS-lande.

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsskatteretten har i sin afgørelse af 7. december 2015 vurderet, at backgammon i overvejende grad må anses som et færdighedsspil og dermed ikke omfattet af tips-og lottoloven. Vurderingen, der deles af spillemyndigheden og er fulgt i administrativ praksis, støttes af en række publicerede beskrivelser af backgammon. A har ikke ved sin forklaring og det af ham påberåbte materiale godtgjort, at der er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering. Retten lægger som følge heraf til grund, at de gevinster, A har haft fra backgammon i perioden fra 2006-2010, er indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der efter told-og skatteforvaltningens bestemmelse kan foretages en ansættelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. A undlod for perioden 2006-2007 at selvangive nogen indtægt fra spil overhovedet, uanset at han ifølge sin egen opgørelse havde spilleindtægter på henholdsvis ca. 441.000 kr. og 1.713.000 kr. For perioden 2008 selvangav han alene en gevinst på 540.000 kr., selvom han ifølge sin egen opgørelse havde spilleindtægter på ca. 1.516.000 kr. Retten finder, at A ved disse undladelser har handlet groft uagtsomt. For så vidt angår SKATs bindende svar af 12. december 2007 som i øvrigt ifølge sin ordlyd alene gælder for spørgeren lægger retten vægt på, at SKAT på selvangivelsestidspunktet for indkomståret 2006 endnu ikke havde afgivet dette svar, og at A, der først sendte svaret til Skatteankestyrelsen den 3. marts 2015, ikke har godtgjort, at han var bekendt med svaret, da han indgav selvangivelserne for 2007 og 2008. Retten lægger desuden vægt på, at A heller ikke selvangav gevinster fra spiludbydere uden for EU eller uden licens inden for EU, selv om disse var skattepligtige, uanset om backgammon blev anset som hasard eller et færdighedsspil. SKAT har derfor været berettiget til at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2006, 2007 og 2008.

Retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

A skal efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 125.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand inklusiv moms.

Retten har ved fastsættelsen lagt vægt på sagens værdi og omfang, herunder at sagen er forberedt og hovedforhandlet sammen med en anden sag mod Skatteministeriet (BS 13-972/2016) med stort set samme problemstillinger, og at Skatteministeriet i begge sager har været repræsenteret af samme advokat.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.