Parter
H1 Boligselskab
(advokat Anne Bache)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Asger Hinsch)
Afsagt af byretsdommer
Alexia Jensen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøger, H1 Boligselskab, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at H1 Boligselskab er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002 og 1. oktober 2004 for afholdte udgifter til anlæg af grundforbedrende hovedledninger til betjening af ejendommen med kloakering i form af de på bilag 16 markerede kloakledninger, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.
H1 Boligselskab har desuden påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Boligselskab er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002 og 1. oktober 2004 for afholdte udgifter til anlæg af grundforbedrende hovedledninger til betjening af ejendommen med vandforsyning, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne sag, der er modtaget i retten den 16. november 2012, drejer sig om, hvorvidt H1 Boligselskab for vurderingsårene 2002 og 2004 er berettiget til fradrag i grundværdien efter dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18 for udgifterne til anlæg af kloakledninger og for vandforsyningsledninger. Samt om det er dokumenteret, at H1 Boligselskab har afholdt anlægsudgifterne til vandforsyningsledningerne på ejendommen.
Efter H1 Boligselskab overtog grunden, blev denne byggemodnet og H1 Boligselskab opførte boligbebyggelse bestående af 67 boliger.
I Landsskatterettens kendelse af 16. august 2012 fremgår blandt andet følgende:
"...
For at en forbedring kan karakteriseres som en grundforbedring, skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, som har øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand.
Desuden bemærker retten, at det ifølge gældende praksis er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
...
Kloakforsyning
Af såvel praksis som vurderingsvejledningen følger, at udgifter til etablering af kloakforsyning er grundforbedringsudgifter, som medfører fradrag i grundværdien.
Etablering af kloakforsyning på en storparcel kan betinge et fradrag, såfremt betingelsen om et "hovedanlæg" opfyldes.
Landsskatteretten bemærker, at der på storparceller med tæt-lav bebyggelse alene kan godkendes fradrag for forbedringer for den del af kloakanlægget, der kan karakteriseres som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning.
Dette følger bl.a. af vurderingsvejledningens afsnit C.3.
Retten bemærker endvidere, at den del af ledningsnettet, som vil være at betragte som stikledninger, ifølge praksis ikke giver anledning til fradrag.
Klageren har ikke fremlagt egentlig specifikation af den afholdte udgift. Der er fremlagt beregning efter V & S Prishåndbogen, som andrager 670.444 kr. Under hensyn til den fremlagte dokumentation samt bebyggelsens karakterer det Landsskatterettens opfattelse, at 230.000 kr. kan anses som grundforbedrende.
Vandforsyning
Landsskatteretten bemærker, at fradrag for byggemodningsudgifter som hovedregel alene gives for udgifter til anlæg uden for ejendommen. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af det på ejendommen værende anlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse udgifter.
Dette følger bl.a. af vurderingsvejledningens afsnit C.3.
Det er som nævnt ovenfor, den der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for at betingelserne for det aktuelle fradrag er opfyldt. Efter vurderingslovens § 18 kan fradraget ikke overstige ejerens bekostning. Det er således en betingelse, at der foreligger dokumentation eller sandsynliggørelse for bekostningen. Under hensyn til at udgiften må anses for afholdt senest i 1991, og der ikke foreligger fakturaer, specificeret byggeregnskab eller tilbudsliste for udgiftens afholdelse, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret bekostningen. Det fremlagte ledningskort, sammen holdt med beregning efter V & S Prishåndbogen og summariske ansøgningsskema til støttet byggeri, ændrer ikke herved.
Landsskatteretten stadfæster herefter vurderingsankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.
..."
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer under hovedforhandlingen.
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Parternes synspunkter
H1 Boligselskab har gjort følgende gældende:
Den dagældende vurderingslovs § 17 havde følgende ordlyd:
"...
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
..."
Det fremgår endvidere af vurderingslovens § 18, at der kun kan godkendes fradrag for forbedringer, hvis grundejeren har afholdt udgiften til den pågældende forbedring.
Ad påstanden vedr. kloakledninger
Hvad, der forstås ved en grundforbedring, er uomtalt i loven. Det overordnede formål med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette har været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet er således at fremme, at der sker sådanne grundforbedringer.
Det er fast antaget, at udgifter til etablering af forsyningsanlæg er grundforbedrende og dermed omfattet af vurderingslovens § 17.
Således fremgår det af SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit H.A.3.3.2.:
"...
Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives med hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning m.v. anses for at være en del af byggeomkostningerne, eksempelvis et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.
(...)
Som hovedregel gives der kun fradrag for udgifter, der vedrører arbejder uden for grunden. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg.
..."
I SKM2013.369.HR stadfæstede Højesteret denne hovedanlægsbetragtning og præciserede følgende:
"...
Der kan efter myndighedernes praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer. Der kan således gives fradrag for et hovedanlæg bestående af f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningerne og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg.
..."
Det gøres gældende, at ledningerne markeret på bilag 16 udgør hovedledninger. Det bemærkes, at der fra de markerede ledninger i bilag 16 er ført ledninger frem til bebyggelsen. Disse ledninger er stikledninger og er derfor ikke markeret. Der indgår således ikke stikledninger i markeringerne. Såfremt bebyggelsen blev udstykket enkeltvis, ville der utvivlsomt blive godkendt fradrag for de markerede ledninger, idet disse ville udgøre et ekstremt hovedanlæg til betjening af flere ejendomme. På denne baggrund gøres det gældende, at det er udtryk for forskelsbehandling ikke at godkende fradrag for ledningerne markeret i bilag 16, idet ledningerne ville være fradragsberettigede såfremt byggeriet var opført som enkeltparceller. En sådan forskelsbehandling er i strid med formålet med hovedanlægsbetragtningen og det forvaltningsretlige lighedsprincip.
Det henvises i denne forbindelse til SKM2011.790.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at den alt overvejende del af det omhandlede stianlæg fremstod som adgangsveje, der naturligt kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, og som i tilfælde af udstykning vil berettige til fradrag. Østre Landsret fandt ikke, at der var grundlag for at undtage enkelte af stierne og fandt således, at samtlige stier på ejendommen var fradragsberettigede.
Ledningerne markeret i bilag 16 udgør ligesom stierne i SKM2011.790.ØLR hovedanlæg i tilfælde af udstykning, hvorfor der er fradragsret for ledningerne.
Sagsøger gør således gældende, at sagsøger i henhold til vurderingslovens § 17 er berettiget til et yderligere fradrag i grundværdien for udgifter til forbedringer, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.
Ad påstanden vedr. vandledninger
Der er enighed om, at ledningerne markeret i bilag 15 udgør hovedledninger og det gøres gældende, at det er dokumenteret, at sagsøger har afholdt anlægsudgiften til disse ledninger.
Sagsøger er angivet som bygherre på vandledningskortet (bilag 10) og byggetilladelsen (bilag 17) er udstedt til sagsøger. Byggetilladelsen vedrører byggesag nr. 14/90 og er udstedt den 2. april 1990.
I brev af 21. februar 1992 (bilag 19) gør R1 indsigelser overfor Vandforsyningen ved Kommunens krav om isolering af vandrør, idet byggetilladelsen af 2. april 1990 ikke indeholder noget krav om isoleringer. det fremgår dog, at isoleringerne vil blive udført i videst muligt omfang. Det fremgår endvidere, at brevet byggesag nr. 14/90 og af overskriften ses, at brevet vedr. H1,...2. Sagsøger stiller sig helt uforstående overfor, at sagsøgte bestrider, at brevet vedrører den i sagen omhandlede ejendom.
Det gøres gældende, at bilag 19 dokumenterer, at vandledningerne på ejendommen er omfattet af byggetilladelsen (bilag 17). Det bemærkes endvidere, at bilag 20 bekræfter, at sagsøger har anlagt vandledningerne, idet Vandforsyningen ved Kommunen naturligvis ikke ville rette henvendelse til sagsøger vedrørende isolering af nogle ledninger som Vandforsyningen ved Kommunen selv har anlagt. Som anført indledningsvist, fremgår det endvidere af vandledningskortet (bilag 10), at det henhører til byggetilladelsen (bilag 17). I færdigmeldingen vedrørende VVS (bilag 18) kan det endvidere udledes, at sagsøger er ejer af vandledninger.
At forsyningsværket ikke er ejer af vandledningerne bekræftes endvidere af G1 Forsyning A/S i bilag 20. Det bestrides, at det forhold, at forespørgslen i bilag 20 er behandlet som en hasteforespørgsel medfører, at oplysningerne ikke skulle være korrekte. For så vidt angår sagsøgtes opfordring C bemærkes, at taksterne som vandtilslutningsbidraget er opkrævet efter fremgår af bilag 20, hvor det også oplyses, at der er opkrævet et tilslutningsbidrag på 296.520 kr. Beløbet stemmer overens med oplysningen om vandtilslutningsbidragets størrelse i bilag 1, side 10, hvor byggeregnskabets samlede post vedrørende tilslutningsafgifter er udspecificeret og hvor det ligeledes fremgår, at der er afholdt en tilslutningsafgift til vand på 296.520 kr. Det kan således lægges til grund, at oplysningerne i bilag 20, herunder de oplyste takster er korrekte.
Det er således dokumenteret, at sagsøger har anlagt ledningerne på ejendommen og fortsat ejer disse, ligesom det er dokumenteret, at der er afholdt en tilslutningsafgift på 296.520 kr. til vandforsyningen.
Sagsøgte har gjort gældende, at vandledningerne kan være overdraget til forsyningsselskabet og at anlægsudgiften i så fald også vil være refunderet af forsyningsselskabet. At dette skulle være tilfældet, kan afvises allerede fordi, at sagsøger fortsat ejer ledningerne på ejendommen.
Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at anlægsudgiften kan være modregnet i tilslutningsbidraget. Til støtte herfor har sagsøgte fremlagt bilag B-E, der vedrører 3 forskellige sager, hvor der i modsætning til nærværende sag ikke er opkrævet et tilslutningsbidrag. Da de pågældende sager ikke vedrører samme kommune og anlægsår som nærværende sag, og i øvrigt slet ikke vedrører vandtilslutning, bestrides det, at bilagene er relevante for nærværende sag. Det bemærkes i øvrigt, at det forhold, at en bygherre der har afholdt anlægsudgifter til vandledninger, opnår en rabat på vandtilslutningen, ikke ændrer på, at byggeherren har afholdt anlægsudgiften til vandledningerne.
Det gøres gældende, at dokumentationskravet vedrørende anlægsudgiften er det samme for vand og kloak og at anlægsudgiften til vandledningerne derfor også er dokumenteret. Det bemærkes, at der ikke foreligger nogen forskelle i den fremlagte dokumentation vedrørende udgiften til henholdsvis kloak- og vandanlæg.
Endeligt skal det bemærkes, at de forhold, at udgiften til vandforsyning ikke er udspecificeret i byggeregnskabet (bilag 3) ikke har betydning for sagen. Byggeregnskabet er et fortrykt skema og som det fremgår, vedrører ingen af felterne i regnskabet vandforsyning. Udgiften til vandforsyning er således aldrig udspecificeret i sådanne byggeregnskaber. Det samme er tilfældet med udgiften til kloakforsyning som der er enighed om, at sagsøger har afholdt.
Skatteministeriet har gjort følgende gældende:
Denne sag omhandler, hvorvidt sagsøgeren ved vurderingerne for årene 2002-2004 er berettiget til yderligere fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af de interne kloakforsyningsledninger, der er markeret med blå farve på bilag 16. Derudover omhandler sagen, hvorvidt sagsøgeren har dokumenteret, at det er denne, der har bekostet de på bilag 10 markerede vandforsyningsledninger.
...
Til støtte for den anlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 16. august 2012 (bilag 1), og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag i henhold til vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af de kloakforsyningsledninger, der er markeret med blå farve på bilag 16, eller fradrag for de vandledninger, der er etableret internt på ejendommen.
Ad kloakforsyningsledningerne
Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er betinget af, at der foreligger en forbedring, der bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens dagældende § 17, jf. bl.a. SKM2013.369.HR, SKM2013.388.VLR og SKM2012.112.VLR.
Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17. Arbejder på selve ejendommen henregnes således som udgangspunkt til byggeomkostningerne.
Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er i SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit H.A.3.3.2 sammenfattet således:
"...
Grundforbedringer, der ikke er omfattet af fradrag for forbedringer
(...)
Vejanlæg og forsyningsanlæg
Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning m.v. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel-og rækkehuskvarter.
(...)
Som hovedregel gives der kun fradrag for udgifter uden for grunden. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg.
(...)
Det kunne være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse, som jf. ovenstående ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen.
..."
Hovedanlægsbetragtningen er således en undtagelse til det ovennævnte udgangspunkt. Højesteret har ved dom af 8. maj 2013, SKM2013.369.HR, anerkendt skattemyndighedernes praksis på området, som Landskatterettens kendelse af 16. august 2012 (bilag 1) også er udtryk for. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg.
Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at en given foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. eksempelvis SKM2012.112.VLR og SKM2013.388.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.
Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de kloakforsyningsledninger, der er markeret med blå farve på bilag 16, udgør et fradragsberettiget hovedanlæg. De pågældende kloakforsyningsledninger er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand, men alene værdi i forbindelse med byggeriet. De pågældende kloakforsyningsledninger har således karakter af stikledninger og berettiger derfor ikke til fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17, jf. SKM2013.369.HR, SKM2013.388.VLR, SKM2012.112.VLR og SKM2013.760.BR.
Ad vandforsyningsledningerne
Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er således betinget af, at ejeren af ejendommen har bekostet forbedringen, jf. vurderingslovens dagældende § 18.
Det er sagsøgeren, der ønsker et fradrag, og derfor er det også i henhold til retspraksis sagsøgeren, der skal dokumentere berettigelsen af fradraget.
Sagsøgeren må således godtgøre, at det er denne, der har bekostet vandforsyningsledningerne. Det er imidlertid ikke godtgjort, at sagsøgeren har afholdt udgifter hertil.
Sagsøgeren har ikke fremlagt fakturaer, specificeret byggeregnskab, entreprisekontrakt eller lignende, der kan dokumentere, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etablering af kloakforsyningsledningerne. Den omstændighed, at det er mere end 23 år siden, at arbejdet blev udført, er ikke en omstændighed, der kan lempe sagsøgerens bevisbyrde.
Til støtte for rigtigheden af Landsskatterettens kendelse (bilag 1) bemærkes det, at der kan forekomme situationer, hvor en bygherre i forbindelse med byggeriet bekoster et vandledningsanlæg, og at udgiften derefter modregnes i vandtilslutningsbidraget, jf. eksempelvis bilag B-E. Der kan endvidere forekomme situationer, hvor en udstykker alene lægger ud for etableringen af et anlæg og derefter får refunderet udgiften af forsyningsvirksomheden, der herefter overtager anlægget og efterfølgende opkræver tilslutningsbidrag fra de enkelte aftagere.
Disse omstændigheder medfører, at sagsøgeren skal fremkomme med et sikkert bevis for, at denne har bekostet etableringen af vandledningerne, jf. herved også SKM2013.520.BR og SKM2013.827.BR. De af sagsøgeren tilvejebragte oplysninger er derfor ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden.
Det eneste, som sagsøgeren har fremlagt, er et betinget skøde (bilag 2), et vandledningskort (bilag 10), en byggetilladelse (bilag 17), en færdigmelding på VVS arbejde (bilag 18, side 3), brev af 21. februar 1991 (bilag 19) og to e-mails af 19. februar 2013 (bilag 20).
Det betingede skøde (bilag 2) dokumenterer alene, at der eksisterer sådanne forsyningsledninger på ejendommen. Ledningskortet dokumenterer ikke, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etableringen af vandforsyningsledningerne.
Vandledningskortet (bilag 10) dokumenterer alene, at der eksisterer sådanne forsyningsledninger på ejendommen. Ledningskortet dokumenterer ikke, at det er sagsøgeren, der har bekostet dem.
Af byggetilladelsen (bilag 17) fremgår det, at sagsøgeren er ejer af ejendommen. Derudover har sagsøgeren fremlagt en færdigmelding på VVS arbejde (bilag 18, side 3), hvoraf det fremgår, at sagsøgeren var ejer på færdigmeldingstidspunktet.
Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at sagsøgeren har bekostet vandforsyningsledningerne, jf. herved også SKM2013.520.BR. Det bemærkes endvidere, at det af bilag 18, side 1, fremgår, at der er tale om en færdigmelding af sanitetsarbejder. VVS arbejde, og herunder også sanitetsarbejder, dækker over en flerhed af arbejder, herunder gas- og varmeanlæg samt vandinstallationer. Færdigmeldingen (bilag 18, side 3) dokumenterer således ikke, at sagsøgeren har bekostet vandforsyningsledningerne.
Med hensyn til brev af 21. februar 1991 (bilag 19), så fremgår det af overskriften, at brevet vedrører H1, ...2. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at det pågældende brev vedrører den i sagen omhandlede ejendom, der er beliggende ...1.
Selv hvis det pågældende brev (bilag 19) vedrører den i sagen omhandlede ejendom, bemærkes det, at brevet alene omhandler uenighed mellem sagsøgerens tekniske rådgiver og Kommunen om isolering af koblingsledninger. Brevet sandsynliggør således alene, at der eksisterer vandforsyningsledninger på den nævnte ejendom. Brevet dokumenterer ikke, at sagsøgeren har bekostet vandforsyningsledningerne.
For så vidt angår de to e-mails af 19. februar 2013 (bilag 20) bemærkes det, at det fremgår, at forsyningsselskabet ikke er ejer af den pågældende vandledninger. Endvidere fremgår det, at LL, der er chefkonsulent i forsyningsselskabet, konkluderer, at forsyningsselskabet ikke har været involveret i de interne ledningsarbejder.
Sagsøgeren har imidlertid ikke opfyldt sagsøgtes opfordring C og fremlagt de relevante kolonnebøger, og oplysningerne i de pågældende e-mails (bilag 20) er således ikke understøttet af objektivt konstaterbare oplysninger.
Det bemærkes endvidere, at chefkonsulenten fra forsyningsvirksomheden bemærker, at der normalt skal forventes en sagsbehandlingstid på 14 dage i sager af denne karakter. Af tidsangivelserne på de pågældende e-mails (bilag 20) fremgår det, at sagsøgerens forespørgsel blev sendt kl. 6.49 den 19. februar 2013, og at besvarelsen er afsendt kl. 12.00 samme sag. Forespørgslen er således blevet hastebehandlet, og da der er tale om oplysninger, om faktiske forhold, der ligger flere år tilbage i tiden, er besvarelsen behæftet med en vis usikkerhed.
På den baggrund gøres det gældende, at oplysningerne i bilag 20 er behæftet med en sådan usikkerhed, at de ikke kan udgøre grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.
...
Selv hvis det kunne lægges til grund, at sagsøgeren har betalt et beløb for de pågældende vandledninger, er dette ikke tilstrækkeligt til, at sagsøgerens bevisbyrde kan anses for løftet.
Der kan som nævnt ovenfor forekomme situationer, hvor en bygherre i forbindelse med et byggeri afholdt udgifter til et kloakforsyningsanlæg, og udgiften derefter modregnes i kloaktilslutningsbidraget, jf. bilag B-E.
Ved den administrative behandling af sagen har sagsøgeren fået fradrag for tilslutningsafgifter på i alt kr. 973.054,-, jf. Landsskatterettens kendelse af 16. august 2012 (bilag 1).
En eventuelt afholdt udgift til vandforsyningsledninger kan derfor være blevet modregnet i kloaktilslutningsudgiften, og sagsøgeren, der har fået et fradrag for tilslutningsafgift for vand, vil således allerede have fået fradrag for sådanne udgifter. Det må i den forbindelse også bemærkes, at sagsøgeren ikke har besvaret opfordring A om at fremlægge en specificering af vandtilslutningsudgiften.
E-mailene fra vandforsyningsselskabet (bilag 20) er som nævnt ovenfor behæftet med usikkerhed. Derudover bemærkes det, at sagsøgeren ikke har opfyldt opfordring C, og fremlagt faktura på tilslutningsafgiften eller de relevante tekstblade. E-mailene dokumenterer således ikke, at der foreligger en situation, som nævnt ovenfor.
Rettens begrundelse og afgørelse
For så vidt angår kloakforsyningsledningerne er det rettens opfattelse, at etablering af kloakforsyning er en grundforbedringsudgift, der kan have øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand. Det er ligeledes rettens opfattelse, at alene den del af kloakanlægget, der har karakter af hovedanlæg, kan give anledning til fradrag. På det foreliggende grundlag er retten enig i Landsskatterettens fastsættelse af fradrag, og på det foreliggende finder retten ikke, at der skal ske yderligere fradrag.
For så vidt angår vandforsyningsledningerne er det rettens opfattelse, at der fortsat ikke er ført det fornødne bevis for, at H1 Boligselskab har afholdt udgifterne til etablering heraf. Dette uanset det på nuværende tidspunkt må lægges til grund, at H1 Boligselskab er ejer af vandforsyningsledningerne.
Retten er herefter enig i Landsskatterettens afgørelse, hvorefter Skatteministeriet er at frifinde.
Som følge af sagens resultat skal H1 Boligselskab betale sagens omkostninger, der dækker Skatteministeriets udgift til advokatbistand med 17.500 kr. inkl. moms. Ved fastsættelsen af omkostningerne er der lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang, ligesom der er taget hensyn til hovedforhandlingens korte varighed og til, at H1 Boligselskab havde anmodet om, at sagen udsattes på at afvente afgørelse fra Landsretten i lignende sag.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøger, H1 Boligselskab, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 17.500 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.