Byrets dom af 18. december 2013 i sag Retten i Holbæk, BS 6-703/2013

Print

SKM2014.93.BR

Relaterede love

Renteloven
Skatteforvaltningsloven
Vurderingsloven

Relaterede retsområder

Skatteret

Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag i grundværdien i henhold til den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 for udgifter til etablering af sti samt kloak- og vandforsyningsledninger internt på sagsøgerens ejendom.

Retten fandt, at hverken stien eller kloak- og vandforsyningsledninger bevirkede en stigning i grundens værdi i ubebygget stand, og der var derfor ikke tale om fradragsberettigede grundforbedringer. Retten lagde vægt på, at stianlægget samt kloak- og vandforsyningsledningerne forløb langs bygningen på grunden.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

H1 Boligselskab
(advokatfuldmægtig Claus Johannesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Clara Trolle)

Afsagt af byretsdommer

Lis Hævdholm

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 18. juni 2013, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Boligselskab ved ansættelse af grundværdien for deres ejendom, beliggende ...1 i 2002, 2004 og 2006 har krav på fradrag for etablering af sti, samt vand- og kloakledninger.

Sagsøgerens sideordnede påstande er :

Vedrørende internt stianlæg, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1.oktober 2004 og 1.oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af internt stianlæg, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Vedrørende kloakforsyning, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af hovedledning til kloakforsyning, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Vedrørende intern vandforsyning, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger er berettiget til fradrag i grundværdien for ejendommen beliggende ...1 ved vurderingen pr. 1. januar 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for afholdte udgifter til anlæg af hovedledning til vandforsyning, og at den beløbsmæssige opgørelse hjemvises til vurderingsmyndighederne.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 18. marts 2013 afsagt kendelse i sagen, og det fremgår heraf bl.a. :

"...

Reg. nr.:

...

Beliggenhed:

...1

Klage over:

Vurderingsankenævnets afgørelse af 8. juni 2011

Klagen vedrører fastsættelse af fradrag for forbedringer for vurderingsårene 2002, 2004 og 2006. Der klages over, at vurderingsankenævnet ikke har godkendt fradrag for en række byggemodningsudgifter.

Vurderingsankenævnet har godkendt fradrag for udgifter til forbedringer med 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for forbedringer

Fradragspost

Vurderingsankenævnets afgørelse:

Repræsentantens påstand:

Landsskatterettens afgørelse:

Stianlæg

0 kr.

28.014 kr.

Stadfæstes

      ...

 

 

Kloakanlæg

0 kr.

135.656 kr.

Stadfæstes

Vandforsyning

0 kr.

11.969 kr.

Stadfæstes

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Ejendommen omfatter et grundareal på 1.617 m², heraf vej 41 m² samt 1 bygning opført i 1993 med 10 lejligheder. Ejendommen er ansat efter kvadratmeterprincippet.

De 41 m vej, er den eksisterende vej ...2, som løber mellem banelegemet og storparcellens nordvestlige matrikelgrænse.

Ejendommen har tidligere været bebygget. Ejendommen er beliggende mellem ...3, ...2 og ...4.

Der er anlagt en sti med adgang fra ...3 bag om Storparcellens bebyggelse. Stien tjener som forgreningssti til bebyggelsens opgange forbi parkeringsarealet. Stien munder ud i ...3 ved hver af bebyggelsens gavle. Endvidere er der et areal med parkeringsplads bag bebyggelsen med indkørsel fra ...4.

Der forefindes i sagen endeligt skøde af 18. juni 1992. Af skødets pkt. 4 fremgår, at købesummen er aftalt til 201.600 kr. Ifølge skødets pkt. 5 forpligter køber sig til, udenfor købesummen, at betale kloakbidrag og tilslutningsafgifter til vandværk samt elværk.

G1 Forsyning har oplyst, at der ikke er opkrævet tilslutningsbidrag til kloak, idet ejendommen er opført på en tidligere bebygget grund. Når der en gang er betalt tilslutningsbidrag videreføres rettigheden til den nye ejer, uagtet ejendommen benyttes til andet formål. Af tegning over kloakforsyning fra G1 Forsyning fremgår, at der er anlagt kloak fra en eksisterende brønd i ...3, hvortil der er ført en ledning til en brønd ved skel. Ledningen føres herfra rundt bag om bygningen, hvor den forgrener sig ind i bebyggelsen

G2 Vandværk har oplyst om tilslutningsbidrag til en tidligere bebygget ejendom, at tilslutningsbidraget er en rettighed, som betales for den pågældende ejendom/matrikel. For tidligere bebyggede ejendomme vil der typisk ikke skulle betales nyt tilslutningsbidrag, da tidligere bebyggelse allerede har betalt for rettigheden og denne videreføres uden beregning, uanset der sker ændringer i form af udskiftning til større måler eller flere målere. Af tegning fra G1 Forsyning fremgår, at der er indlagt vand fra ...4. Ledningen føres ca. 45 meter bag om bygningen og føres ind ved bygningens nordlige hjørne.

G3 har til Vurderingsankenævnet oplyst, at der ikke er opkrævet noget anlægsbidrag vedrørende el, og at bidraget er indeholdt i tilslutnings-/investeringsbidraget. Tilslutningsbidraget er af G3 oplyst til at dække anlægsudgifter. Er der betalt investerings- eller tilslutningsbidrag på en grund én gang fortsætter rettigheden med en nyopført ejendom uanset, der evt. er tale om bebyggelse med nyt formål og med ny byggemodner. G3 har fremsendt oversigtskort over ledningsnet, hvoraf det fremgår, at der er lagt et 0,4 kV kabel ind på storparcellen fra ...4. Kablet ligger i skellet til naboejendommen på ...4. Ledningen knækker og føres direkte til et kabelskab, som er placeret inde i selve bebyggelsen. Kabelkassen er ifølge G3 opstillet af forsyningsselskabet.

Vurderingsankenævnets afgørelse

Vurderingsankenævnet har ikke godkendt fradrag for forbedringer.

Som begrundelse herfor er anført:

Vejanlæg inkl. vejafvanding, kantsten, fortov m.m.

Det er oplyst, at der ikke findes et vejareal internt på ejendommen. Hvad angår de omkringliggende veje er der tale om veje af ældre dato, hvortil der ikke er betalt anlægsudgifter i forbindelse med udstykning af storparcellen i 1993.

Vejstykket på "...2", som ifølge BBR udgør 41 m, er af ældre dato og ikke anlagt i forbindelse med udstykning og byggemodning af storparcellen. På denne baggrund mener Vurderingsankenævnet ikke, at der kan indrømmes fradrag for forbedringer til hverken interne- eller eksterne vejanlæg.

Kloakanlæg, regnvand og spildevand samt tilslutningsafgift til kloakanlæg

Det fremgår af oversigtskort over kloak, at der forefindes et spildevandsstik ved skel til ...3. Dette stik forsyner storparcellen. Den ledning, som er anlagt fra stikbrønden har karakter af stikledning til forsyning af bebyggelsen, idet storparcellen ikke har en størrelse, som medfører et behov for et internt ledningssystem med karakter af hovedledning, er der nævnets vurdering, at der ikke kan indrømmes fradrag for anlægsudgifter til intern kloakforsyning.

For så vidt angår eksternt anlæg bemærker Vurderingsankenævnet, at der ved byggemodningen er benyttet allerede anlagte ledningsnet, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for forbedringer herfor.

G1 Forsyning har til sagen oplyst, at der i forbindelse med storparcellen ikke er betalt nyt bidrag til anlægsudgifter eksterne anlæg i form af tilslutningsbidrag. På denne baggrund mener Vurderingsankenævnet ikke, at der kan indrømmes fradrag for forbedringer for tilslutningsbidrag.

...

Stianlæg, fællesarealer mv.

Det er efter forholdene Vurderingsankenævnets opfattelse, at den sti, som er anlagt på storparcellen, er en fordelingssti, som tjener bebyggelsen og ikke har karakter af hovedsti, der tjener storparcellen i tilfælde af udstykning. Der er heller ikke tale om en adgangsgivende kvartersti som forbinder omkringliggende kvarterer, skole og institution. Henset til praksis mener Vurderingsankenævnet ikke, der kan indrømmes fradrag for forbedringer i grundværdien herfor.

...

Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat følgende påstande:

...

Stianlæg

28.014 kr.

Kloakanlæg

135.656 kr.

Vandforsyning

11.969 kr.

...

Subsidiært anmodes om mest muligt fradrag efter Landsskatterettens skøn.

Vurderingsloven § 17 har følgende ordlyd:

"...

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Hvad, der forstås ved en grundforbedring, er således uomtalt i loven. Det overordnede formål med § 17 er, at der skal ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette har været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet er således at fremme, at der sker sådanne grundforbedringer.

Højesteret synes at have skærpet kravet om klar hjemmel til beskatning i lovgivningen. Dette er hovedkonklusionen i Skatteministeriets undersøgelse af legalitetskrav til skattemyndighedernes afgørelser. Undersøgelsen er offentliggjort i TfS 1998.137, og synspunktet er, at tvivl om hjemmelsgrundlaget ubetinget er myndighedernes problem. Heri ligger ikke blot, at der ikke kan fortolkes i skærpende retning, ud over hvad lovens tekst - og eventuelt klare lovmotiver - berettiger til; men tillige, at usikkerhed om rækkevidden af en hjemmel trækker i retning af en udvidende fortolkning, hvor dette er til gunst for skatteyderen. Der henvises også til Jørgen Nørgaards artikel i Juristen nr. 2, 2001, side 65.

Der ses ikke at være hjemmel eller støtte i lovens forarbejder til den indskrænkende fortolkning af begrebet "forbedringer", som er lagt til grund ved ansættelsen.

...

Stianlæg

Som det fremgår af luftfoto over ejendommen har klager i forbindelse med byggemodningsarbejderne og opførelsen af bebyggelsen, som stod færdigt i 1992, etableret et internt stisystem på ejendommen.

Det kan af Landsskatterettens praksis udledes, at udgifter til etablering af stisystemer berettiger til fradrag. Der henvises herved til Landsskatterettens kendelse af 18. december 1984, der godkendte fradrag for hovedstier og kvarterstier, der tjener adgangen til udstykningen. I afgørelsen SKM2009.70.LSR godkendtes fradrag for stianlæg som adgangsvej for gående trafik.

Det gøres på baggrund af nævnte praksis gældende, at anlæg af stisystemer i forbindelse med ejendommen udgør en forbedring af grundens værdi i ubebygget stand, og at udgifterne hertil må anses at være af fradragsberettiget karakter.

Klager er desværre ikke i besiddelse af fakturaer eller lignende, der belyser den nøjagtige udgift afholdt ved anlæg af stien. På baggrund af opmålinger på luftfotos og enhedspriserne i V&S-prisbogen er udgiften imidlertid beregnet til 28.014 kr., som der anmodes om fradrag for.

Beløbet anses indeholdt i posten "Gård-, haveanlæg og hegn ", som ifølge byggeregnskabet er afholdt med 132.313 kr.

...

Intern kloak

Klager har selv anlagt det interne hovedforsyningsanlæg til kloak på ejendommen, men er desværre ikke i besiddelse af fakturaer eller lignende regnskabsmateriale, der viser den nøjagtige udgift afholdt til etablering af interne hovedkloakledninger, der efter praksis berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17.

Af denne årsag har klager anmodet G4 om at fremskaffe ledningskort og på baggrund heraf beregne udgiften til den del af kloakforsyningsnettet, der udgør hovedanlæg til betjening af flere i tilfælde af udstykning.

Ifølge G4´s beregning, som er vedhæftet, hvori ledningskort med opmålinger indgår som bilag, er udgiften beregnet til kr. 67.826. Der anmodes om fradrag for denne beregnede udgift, som må anses indeholdt i post b i tilbudslisten, som er vedhæftet, hvoraf fremgår, at anlægsudgifter til kloak på ejendommen udgør 108.525 kr. excl. moms svarende til 135.656 kr. inkl. 25 % moms.

Intern vand

Klager har selv anlagt det interne hovedforsyningsanlæg til vand på ejendommen, men er desværre ikke i besiddelse af fakturaer eller lignende regnskabsmateriale, der viser den nøjagtige udgift afholdt til etablering af interne hovedvandledninger, der efter praksis berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17.

Af denne årsag har klager anmodet G4 om at fremskaffe ledningskort og på baggrund heraf beregne udgiften til den del af vandforsyningsnettet, der udgør hovedanlæg til betjening af flere i tilfælde af udstykning.

Ifølge G4´s beregning, som er vedhæftet, hvori ledningskort med opmålinger indgår som bilag, er udgiften beregnet til 11.969 kr. Der anmodes om fradrag for denne beregnede udgift, som må anses indeholdt i posten "Samlet entreprisesum" som i henhold til byggeregnskabet (bilag 4 til klagen til Landsskatteretten) er afholdt med 4.238.561 kr. Gravningen for vandledninger mv. er henhold til tilbudslisterne afholdt med 9.000 kr. excl. moms. Klager er desværre ikke i besiddelse af vvs-entreprisen, hvoraf udgiften for vandforsyningsledningerne ville fremgå.

Også stikledninger udgør en værdiforøgende forbedring af grunden i ubebygget stand, og at der følgelig er fradrag for kapitalanvendelsen ved betaling af den del af udgifterne, der relaterer sig til etablering af stikledninger.

Idet Landsskatteretten sædvanligvis nægter fradrag for udgiften til anlæg af stikledninger, har klager ikke fundet anledning til at opgøre udgifterne hertil via enhedspriserne i V&S-prisbogen, men vil foreløbig blot anmode om fradrag herfor med 1 kr., således at posten bliver behandlet af Landsskatteretten og dermed vil kunne blive prøvet af domstolene.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vurderingslovens § 13, stk. 1, har følgende ordlyd:

"...

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Af dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 fremgår følgende:

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

..."

For at en forbedring kan karakteriseres som en grundforbedring, skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, som har øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand.

Desuden bemærker retten, at det ifølge gældende praksis er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Intern vej-, sti- og forsyningsanlæg

Af vurderingsvejledningens afsnit C.3 vedrørende fradrag i grundværdien for udgifter til grundforbedringer fremgår bl.a.:

"...

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning m.v. anses for at være en del af byggeomkostningerne, eksempelvis i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.

Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg. Det kunne eksempelvis være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse med andelsboliger. Her kunne der alternativt være tale om en traditionel rækkehusbebyggelse, som jf. ovenstående ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen. I SKM2010.271.LSR fandt Landsskatteretten, at udgifter til etablering af ekstern vej kan berettige til fradrag for forbedringer. Hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan gives fradrag for forbedringer inde på grunden afhænger af lokalplanens udformning og udstykningens størrelse. Ved indrømmelse af fradrag for forbedringer for interne forsyningsanlæg skal man være opmærksom på, at fradrag kun gives for selve hovedanlægget. Stikledninger fra hovedanlægget og ud til de enkelte boliger berettiger ikke til fradrag, da denne udgift betragtes som en del af byggeomkostningerne.

..."

Det er rettens opfattelse, at hovedanlægsbetragtningen, der er en undtagelse til hovedreglen om, at der kun gives fradrag for forbedringer for udgifter afholdt uden for grunden, bør fortolkes snævert. Det er videre rettens opfattelse, at en grund af den her omhandlede størrelse ikke kan betegnes som stor.

...

Stianlæg

Det er rettens opfattelse, at det påklagede stianlæg må anses for anlagt i forbindelse med bebyggelsen og er så tæt knyttet til den aktuelle bebyggelses omfang og beliggenhed på grunden, at anlægget ikke kan antages at bevirke en værdistigning af grundværdien i ubebygget stand.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Kloakanlæg, vandforsyning og stikledninger

Udgifter til stikledninger fra hovedledningen og ud til de enkelte boliger berettiger ikke til fradrag, idet disse udgifter har en nær tilknytning til byggeriet på ejendommen, jf. Vestre Landsrets dom af 6. februar 2012 offentliggjort i SKM2012.112.VLR.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder grundens størrelse samt at bebyggelsen er beliggende ud til offentlig vej, hvor hovedkloakken og vandforsyningen befinder sig, finder Landsskatteretten ikke, at de påståede udgifter til kloak og vandforsyning kan anses for afholdt til anlæg, der kan betragtes som hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning. De pågældende ledningsnet må anses for stikledninger.

Den påklagede afgørelse stadfæstes vedrørende disse punkter.

Udgifter til sagkyndig bistand

Landsskatteretten skal i henhold til skatteforvaltningslovens § 56, jf. § 52, afgive en udtalelse om, hvorvidt der er givet "fuldt medhold eller medhold i overvejende grad" til brug ved myndighedernes afgørelse af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand. Udtalelsen afgives af en kontorchef. Medholdsvurderingen er vejledende. Endelig afgørelse træffes af de regionale skattecentre, hvortil ansøgning skal indsendes.

Der afgives følgende udtalelse:

Der er ikke givet medhold i de påklagede forhold.

Det bemærkes, at retten ikke har taget stilling til om foreningen er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse.

..."

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvor er gjort gældende:

Ad påstanden vedrørende interne stianlæg:

at den interne sti, der fremgår af bilag 4, er at anse for en fradragsberettigende hovedsti i vurderingslovens forstand.

Af bilag 4 fremgår det, at den interne sti er adgangsgivende for ejendommen til offentlig vej. Således er der adgang til såvel ...3 som ...4 fra den interne sti. Det fremgår endvidere, at stien udgør den eneste adgangsmulighed til offentlig vej for de enkelte boliger. Endelig fremgår det, at den interne sti betjener en større del af ejendommen og tillige vil gøre det fremover i tilfælde af udstykning.

Henset til Højesterets definition af hovedanlæg i dommen af 8. maj 2013, offentliggjort som SKM2013.369.HR, er det hævet over enhver tvivl, at den på ejendommen anlagte sti er at anse som et fradragsberettigende hovedanlæg. Det forhold, at stien løber langs med bygningen kan ikke ændre herpå, idet stien - uanset dens placering på grunden og forløb - er adgangsgivende og betjener en større del af ejendommen.

Der henvises i den forbindelse til SKM2011.790.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at den alt overvejende del af det omhandlede stianlæg fremstod som adgangsveje, der naturligt kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, og som i tilfælde af udstykning vil berettige til fradrag. Østre Landsret fandt ikke, at der var grundlag for at undtage enkelte af stierne og nåede således frem ti, at samtlige stier på ejendommen var fradragsberettigede.

I overensstemmelse hermed fremgår da også følgende af SKATs Juridiske Vejledning, afsnit H.A.3.3.2:

Hvornår gives der fradrag

Som hovedregel gives der kun fradrag for udgifter, der vedrører arbejder uden for grunden. Er ejendommen imidlertid så stor, at det er naturligt, at betragte en del af de veje og forsyningsanlæg som er hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg.

Eksempler på fradrag for hovedanlæg på ejendommen:

Det kunne fx være tilfældet i et område, som er lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse med andelsboliger. Her kunne der alternativt være tale om en traditionel rækkehusbebyggelse, som ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen.

Landsskatteretten afgjorde, at udgifter til etablering af ekstern vej kan berettige til fradrag for forbedringer. Om der i det konkrete tilfælde kan gives fradrag for forbedringer inde på grunden afhænger af lokalplanernes udformning og udstykningens størrelse. Ved indrømmelse af fradrag for forbedringer for interne forsyningsanlæg skal man være opmærksom på, at fradrag kun gives for selve hovedanlægget. Se SKM2010.271.LSR.

Østre Landsret har stadfæstet ovennævnte princip om at kun hovedanlæg kan give fradrag. Sagen vedrørte nogle nærmere specificerede stier. Stierne kunne betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning. Der blev derfor givet fradrag for anlæg af stierne. Se SKM2011.790.ØLR.

Der henvises endvidere til en endnu ikke offentliggjort dom fra Byretten afsagt den 12. november 2013. Dommen fremlægges for god ordens skyld som bilag 9.

Retten lægger herefter til grund, at det afgørende må være, om det pågældende vejstykke ud fra en konkret vurdering tjener som adgangsvej til en del af ejendommen på en sådan måde, at den som hovedanlæg ville have berettiget til fradrag, hvis ejendommen var blevet udstykket. Retten finder, at de i sagen omhandlede vejstykker begge giver adgang til en flerhed af boliger, som i tilfælde af udstykning ville have ligget på hver sin grund. Retten finder ikke grundlag for at undtage en del af det samlede vejanlæg blot fordi vejen deler sig, og de 2 grene efter delingen naturligvis vil være adgangsvej for færre og færre boliger, efterhånden som man nærmer sig de 2 parkeringspladser, hvor vejstykkerne ender blindt.

Når der henses til forløbet af vejanlægget i dommen fra Byretten, der kan ses på de til dommen vedhæftede kortbilag, er den interne sti på bilag 4 utvivlsomt at anse for hovedanlæg, der berettiger til fradrag.

Udover at stien aktuelt tjener som eneste adgangsmulighed til offentlig vej vil den ligeledes tjene som adgangsvej til en del af ejendommen på en sådan måde, at den som hovedanlæg ville have berettiget til fradrag, hvis ejendommen var blevet udstykket. Endelig vil stien være adgangsgivende til en flerhed af boliger, der i tilfælde af udstykning vil ligge på hver sin grund.

Ad påstandene vedrørende intern kloak- og vandforsyning

Det gøres gældende, at den på bilag 6 markerede vandforsyningsledning og de på bilag 7 markerede kloakforsyningsledninger, er at anse for fradragsberettigende hovedanlæg i vurderingslovens forstand, således som hovedledninger er defineret af Højesteret i SKM2013.369.HR, idet de markerede forsyningsledninger alle "betjener en større del af ejendommen".

Der henvises i den forbindelse til SKM2011.790.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at den alt overvejende del af det omhandlede stianlæg fremstod som adgangsveje, der naturligt kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, og som i tilfælde af udstykning vil berettige til fradrag. Østre Landsret fandt ikke, at der var grundlag for at undtage enkelte af stierne og nåede således frem til, at samtlige stier på ejendommen var fradragsberettigende.

Endvidere henvises der til endnu ikke offentliggjort dom afsagt af Byretten den 4. november 2013 vedrørende fradrag i grundværdien for kloakledninger. Dommen fremlægges for god ordens skyld som bilag 10.

Det fremgår af dommen, at grundejeren i sagen ved Landsskatteretten havde opnået fradrag for de på det til dommen vedhæftede oversigtskort med grønt markerede kloakledninger, da Landsskatteretten anså disse kloakledninger for hovedledninger. Det fremgår endvidere af dommen, at Skatteministeriet var enig i, at de på oversigtskortet med grønt markerede kloakledninger var hovedledninger, der berettiger til fradrag i grundværdien.

Landsskatteretten havde derimod ikke godkendt fradrag for den på oversigtskortet med gult markerede ledning, da denne efter Landsskatterettens opfattelse ikke var en hovedledning i vurderingslovens forstand.

Byretten skar i sin præmisser ind til kernen af hovedanlægsbetragtningen og vurderede, hvorvidt den omhandlede kloakledning betjener en større de laf ejendommen. Byretten udtalte således følgende:

Efter praksis, som beskrevet i Højesterets dom refereret i SKM2013.369.HR, er det afgørende for, hvorvidt der på en storparcel kan godkendes fradrag for grundforbedringer for en del af et forsyningsanlæg, om den pågældende del af anlægget kan karakteriseres som et hovedanlæg til betjening af en større del af ejendommen, svarende til foranstaltninger uden for de enkelte grunde i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.

Kloakledningen markeret med gult på bilaget til dommen betjener husnumrene 9, 11 og 13. Den må således karakteriseres som en hovedledning, der i tilfælde, hvor der var sket udstykning, ville kunne betjene flere ejendomme på tilsvarende vis, som de med grønt markerede ledninger.

Sagsøgeren gives derfor medhold i sin påstand om, at der skal indrømmes sagsøgeren fradragsret for denne anlægsudgift.

Der kan således ikke være tvivl om, at de på bilag 6 og 7 markerede forsyningsledninger er at anse for fradragsberettigende hovedledninger i vurderingslovens forstand.

Udover at de omhandlede forsyningsledninger aktuelt "betjener en større del af ejendommen" vil de i tilfælde af udstykning kunne betjene flere ejendomme på tilsvarende måde som den omhandlede kloakforsyningsledning i den som bilag 10 fremlagte dom fra Byretten.

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvori er gjort gældende, at:

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren for vurderingsårene 2002, 2004 og 2006 er berettiget til fradrag efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17 for udgifter til etablering af stianlæg og kloak- og vandforsyningsledninger internt på sagsøgerens ejendom beliggende ...1.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 18. marts 2013 (bilag 1), og sagsøgeren er derfor ikke berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer, jf. vurderingslovens dagældende § 17.

Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er betinget af, at der foreligger en forbedring, der bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens dagældende § 17.

Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at det kun har reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens § 17, jf. SKM2013.369.HR, SKM2013.388.VLR og SKM2012.112.VLR.

Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17. Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet arbejder på selve ejendommen som udgangspunkt henregnes til byggeomkostninger.

Fra denne hovedregel gælder efter vurderingsmyndighedernes praksis, jf. Den juridiske Vejledning, 2013-2, afsnit H.A.3.3.2, en undtagelse for større ejendomme udlagt til f.eks. tæt-lav bebyggelse, idet der for sådanne ejendomme kan gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener en større del af ejendommen. Stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger udgør ikke et hovedanlæg. Højesteret har ved dom af 8. maj 2013, SKM2013.369.HR, anerkendt skattemyndighedernes praksis på området, som Landsskatterettens kendelse af 18. marts 2013 (bilag 1) også er udtryk for. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg. Sagsøgerens udlægning af SKM2013.369.HR af hovedanlægsbetragtningen bestrides.

Intern stianlæg

Det gøres gældende, at udgifterne til anlæg af sti på ejendommen ikke er fradragsberettigede i medfør af vurderingslovens § 17.

Det fremgår af luftfotoet (bilag 4), at stien nøje følger den anlagte bygning og betjener denne. Udgifter til stier, som betjener enkelte bygninger - som det er tilfældet i denne sag -, er ikke fradragsberettigede, jf. SKM2013.369.HR og SKM2012.112.VLR. Stianlægget er med andre ord nært knyttet til bygningen på grunden og har kun værdi i forbindelse med denne. Stianlægget har altså ikke bevirket en stigning af grunden i ubebygget stand.

Der er ikke tale om en hovedsti, og sagsøgeren har ikke godtgjort, at der i det foreliggende tilfælde er grundlag for at anvende hovedanlægsbetragtningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er tale om en mindre grund med et samlet areal på 1.617 m², hvorpå der alene er opført én bygning.

Kloak- og vandforsyningsanlæg

Det gøres gældende, at vand- og kloakforsyningsanlæggene er så nært knyttet til byggeriet på ejendommen, at disse ikke berettiger til fradrag.

Der henvises herved til grundens beskedne størrelse, at der er tale om byggeri, som ligger direkte ud til offentlig vej, og til at det fremgår af de fremlagte ledningskort (bilag 6 og bilag 7), at såvel vand- og kloakforsyningsledningerne er anlagt sådan, at de løber langs bygningen på grunden, jf. f.eks. SKM2013.760.BR. De pågældende forsyningsledninger er derfor tæt knyttet til byggeriet, og har kun reel værdi i forbindelse hermed.

Forsyningsledningerne på kortene går fra de eksterne ledninger og til bygningen på grunden. Ledningerne får derfor naturligt karakter af stikledninger, som ikke berettiger til fradrag, jf. SKM2013.369.HR, SKM2013.388.VLR og SKM2012.112.VLR. Højesterets dom refereret i SKM2013.369.HR giver ikke grundlag for at antage, at de pågældende ledninger er fradragsberettigede hovedledninger.

Rettens begrundelse og afgørelse

For at der i medfør af dagældende vurderingslov § 17 kan ske fradrag for grundforbedringer kræves, at forbedringerne har medført en forøgelse af grundens værdi i ubebygget stand.

Indledningsvis bemærkes, at der er tale om en ret lille grund på 1641 m², hvoraf en del udgør vejareal. Det stianlæg, der er krævet fradrag for, forløber efter luftfoto langs med bygningen og betjener de enkelte beboeres adgang til og fra bygningen. Retten finder derfor ikke, at stianlægget har bevirket en stigning i grundens værdi i ubebygget stand.

Vedrørende kloak- og vandforsyningsanlæg er disse anført på de fremlagte skitser, og det må antages, at dette er en gengivelse af de faktiske forhold. Alle ledninger forløber langs med bygningen, og må antages at være udført i forbindelse med opførelsen af bygningen, og således at de tjener som stikledning ind til ejendommen. Ledningerne har ikke karakter af hovedledninger, og retten finder ikke, at de har en sådan karakter, at de har bevirket en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

Efter det anførte tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Som følge af sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. Under hensyn til sagens karakter og at hovedforhandlingen er afviklet på en halv dag, findes sagsøger at skulle godtgøre sagsøgte dækning af passende udgift til advokatbistand med 24.000 kr. incl. moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger, H1 Boligselskab skal inden 14 dage betale sagens omkostninger med 24.000 kr. til sagsøgte.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.