Parter
H1 Holding ApS
(Advokat Eduardo Vistisen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Martin Andersen)
Afsagt af byretsdommer
Britt Falster Klitgaard
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen angår spørgsmålet, om Landsskatteretten skal genoptage en allerede afgjort sag til fornyet behandling, jf. skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.
Sagsøger, H1 Holding ApS, herefter H1, har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 1. november 2006 vedrørende H1 skal genoptages.
Sagsøgte påstår frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 16. august 2007, ved hvilken Landsskatteretten afviste at genoptage en sag vedrørende H1, der er afgjort ved kendelse af 1. november 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.
Baggrunden for Landsskatterettens kendelse af 1. november 2006 var, at H1 stillede fri bolig til rådighed for sin hovedanpartshaver, A. Landsskatteretten fandt, at den aftalte årlige husleje på 112.000 kr. ikke svarede til markedslejen. Landsskatteretten forhøjede derfor H1s skattepligtige indkomst sådan, at H1 svarede skat af en fikseret lejeindtægt på markedsniveau beregnet til 334.936 kr. Under sagen gjorde H1 gældende, at selskabet havde ret til at fradrage et beløb svarende til markedslejen i selskabets skattepligtige indkomst, idet A var ansat lønmodtager i H1, og H1 som betaling for det af A som lønmodtager udførte arbejde stillede boligen til fri rådighed for ham. Landskatteretten fandt, at A ikke var ansat i H1, og afviste derfor, at H1 kunne fradrage det omhandlende beløb i selskabets skattepligtige indkomst.
I anmodningen om genoptagelse af sagen henviste H1 til nye oplysninger, hvorefter A arbejdede 15 timer ugentligt for H1 og havde pligt til at stå til rådighed for selskabet 24 timer i døgnet.
Landsskatteretten fandt ikke, at oplysninger om omfanget af As arbejde var oplysninger, som hvis de havde været fremme, da Landsskatteretten traf afgørelse første gang, ville have ført til et andet resultat.
Under retssagen har direktør A og sekretær KV afgivet vidneforklaring.
Parternes synspunkter
H1 har gjort gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 er opfyldt, hvorfor Landsskatterettens tidligere kendelse af 1. november 2006 skal genoptages.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1, at tre betingelser skal være opfyldt, for at en sag kan genoptages ved landsskatteretten:
Ad 1) Landsskatteretten anerkender i afgørelsen vedrørende genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger. Det fremgår af disse nye oplysninger, at A dels arbejder 15 timer ugentligt for H1, dels at han er forpligtet til at stå til rådighed 24 timer i døgnet.
Ad 2) Landsskatteretten anerkender, at det ikke kan lægges H1 til last, at oplysningerne fremkom efterfølgende. Det bemærkes hertil, at H1 allerede i den oprindelige landsskatteretssag oplyste, at A udførte lønarbejde for H1. Der er derfor ikke tale om, at As lønarbejde bevidst har været holdt skjult. Ved den første Landsskatteretssag satte Landsskatteretten ikke spørgsmålstegn ved, om A udførte arbejde for selskabet, hvorfor H1 ikke i den oprindelige landsskatteretssag frembragte yderligere oplysninger om omfanget af As arbejde.
Ad 3) Det gøres gældende, at de nye oplysninger vedrørende As arbejdsindsats kan medføre et væsentligt andet udfald af skattesagen.
Denne sags materielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt H1 skal beskattes af en fikseret lejeindtægt som følge af, at H1s hovedaktionær ikke har betalt markedslejen for brugen af selskabets bolig. Det fremgår af Ligningsvejledningen 2004-3, S.F.2:
"Omvendt vil f.eks. en aktionærs fribolig i selskabets ejendom medføre beskatning af huslejens værdi hos aktionæren, medens selskabets indkomst ikke skal forhøjes, såfremt aktionæren er ansat i selskabet, og værdien af friboligen kan karakteriseres som et rimeligt løn-accessorium. (Der sker for så vidt en forhøjelse og indrømmes et tilsvarende fradrag)."
Det fremgår således klart af ligningsvejledningen, at et selskab ikke beskattes af en fikseret lejeindtægt, såfremt friboligen udgør løn til aktionæren, da der indrømmes et tilsvarende fradrag for lønudgiften.
Udsagnet i ligningsvejledningen bekræftes af Landsskatterettens kendelse gengivet i SKM2002.42.LSR. I kendelsen fandt Landsskatteretten, at et selskab skulle beskattes af en fikseret lejeindtægt for en fritidsbolig stillet til rådighed for hovedanpartshaveren, men at selskabet havde fradragsret for dette beløb, da der var tale om en lønudgift.
Dette fremgår endvidere forudsætningsvis af Landsskatterettens kendelse af 1. november 2006.
Tilsvarende kan udledes af Østre Landsrets dom, SKM2006.611.ØLR. Det bemærkes hertil, at H1 Holding ApS har lønnet personale og udgifter til en ansat sekretær KV, og at A har selvangivet en lønindtægt fra selskabet for det pågældende indkomstår.
A udfører en arbejdsindsats for H1 og modtager ikke anden betaling for sin arbejdsindsats end friboligen. H1 har en betydelig indtjening, og det må i øvrigt konkret have formodningen imod sig, at indtjeningen udelukkende genereres ved sekretærens arbejde.
Da friboligen udgør en rimelig betaling for As arbejdsindsats, skal H1s skatteansættelse derfor ikke forhøjes med en fikseret lejeindtægt. Det gøres derfor gældende, at de nye oplysninger vedrørende omfanget af As arbejdsindsats kunne medføre et væsentligt andet resultat, hvorfor Landskatteretten burde have genoptaget den tidligere kendelse.
Sagens egentlige stridspunkt synes i øvrigt at bestå i, at Skatteministeriet og Landsskatteretten synes at lægge vægt på, hvorvidt A opfyldte formalia vedrørende ansættelsesforholdet, dvs. om der var ansættelseskontrakt mv. Heroverfor står H1s påstand om, at det afgørende er, om A har udført reelt arbejde for H1 svarende til enhver anden medarbejder.
Det var oplysninger om det reelle omfang og indhold af lønarbejdet, som H1 fremlagde ved genoptagelsesanmodningen.
Det må yderligere tillægges væsentlig betydning, at det overordnede hensyn med Landsskatterettens genoptagelseskompetence er, at Landsskatterettens kendelser i videst muligt omfang bliver materielt rigtige, således at H1 kan undgå at indbringe sagen for de almindelige domstole.
Hertil bemærkes i øvrigt, at Landsskatterettens afgørelse om genoptagelse ikke indebærer, at H1 får medhold i sin materielle skattesag. Såfremt Landsskatteretten genoptager sagen, vil Landsskatteretten skulle træffe en ny afgørelse, der kan gå H1 imod. Det er imidlertid vigtigt, at Landsskatteretten får lejlighed til at træffe en materiel rigtig afgørelse på et fuldt oplyst grundlag, hvilket Landskatteretten ikke fik lejlighed til som følge af nægtelsen af genoptagelsesanmodningen.
Derudover bemærkes det, at der skal lægges vægt på, at de nye oplysninger fremkom inden for en rimelig tid efter Landsskatterettens afgørelse. Genoptagelsesanmodningen blev således sendt til Landsskatteretten den 1. marts 2007, hvilket var den samme dato som sidste frist for indbringelse af landsskatterettens kendelse for domstolene. H1 kunne således rettidigt have indbragt afgørelsen for domstolene, men valgte helt bevidst at anmode om genoptagelse som følge af, at de nye oplysninger vedrørende As arbejdsindsats ikke var blevet oplyst tidligere.
H1 fremlagde omfattende materiale, der dokumenterede, at A udførte et betydeligt og lovpligtigt arbejde for H1. Landsskatteretten nægtede imidlertid ved afgørelse af 16. august 2007 at genoptage den tidligere kendelse af 1. november 2006, uanset at Landsskatteretten anerkendte, at der forelå nye oplysninger om, at A arbejdede 15 timer ugentligt for H1, og at han skulle stå til rådighed 24 timer i døgnet for H1.
Parterne er enige om, at H1 burde have indberettet, at A havde fået stillet en bolig til rådighed, hvilket imidlertid ikke er blevet gjort.
A modtager som nævnt ikke kontantløn for sit arbejde men udelukkende en fri bolig. Dataløn, der administrerer selskabets lønudbetalinger og oplysningsforpligtelser over for SKAT, har oplyst, at Dataløn ikke kan oplyse SKAT om, at der er stillet en fri bolig til rådighed for en lønmodtager, såfremt lønmodtageren ikke modtager kontantløn men udelukkende en fri bolig.
Skatteministeriet har gjort gældende, at betingelserne for at kunne få genoptaget en allerede afgjort sag til fornyet behandling ikke er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.
H1 baserer sit genoptagelseskrav på, at det ikke under Landsskatterettens behandling af hovedsagen var oplyst, i hvilket omfang A skulle have arbejdet for H1. Spørgsmålet om, hvorvidt A har været ansat ved H1, var utvivlsomt omfattet af hovedsagen. Desuden vidste H1 også, at ligningscentret i første instans havde fundet, at A ikke var ansat hos H1.
En af betingelserne for at kunne få genoptaget sin sag ved Landsskatteretten er, at det ikke må kunne lægges klageren til last, at de nye oplysninger ikke var fremme under hovedsagen.
Denne betingelse følger direkte af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1, og i forarbejderne (FT 1976/77, Tillæg A, sp. 2462) bemærkes det også, at det forudsættes, at bestemmelsen administreres restriktivt, og at det således ikke må kunne lægges klageren til last, at oplysningerne ikke tidligere har været fremme. Der kan også henvises til retspraksis herom, især SKM2005.460.HR, SKM2005.400.HR og SKM2004.296.HR.
Det havde været meget naturligt og nærliggende, om H1 under hovedsagen, eller tidligere, havde oplyst om omfanget og indholdet af det arbejde, som A skulle have udført for sagsøgeren. At oplysningerne ikke blev inddraget, kan kun bebrejdes H1 selv.
Allerede fordi det således kun kan lægges H1 til last, hvis de rette oplysninger om eventuelt udført arbejde ikke kom frem under sagens behandling, er betingelserne for genoptagelse ikke opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1.
Herudover er der ikke fremlagt nye oplysninger, som må formodes at kunne have medført et væsentligt andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget på tidspunktet for Landsskatterettens behandling af hovedsagen.
Det er H1, der har bevisbyrden for, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Bevisbyrden er i denne sag skærpet som følge af, at der er tale om et forhold mellem interesseforbundne parter, jf. eksempelvis SKM2007.445.HR, SKM2007.720.VLR og SKM2005.225.ØLR.
H1 har - stadig - ikke overfor Landsskatteretten dokumenteret, at A var ansat lønmodtager ved sagsøgeren.
Der er heller intet i sagen, der tyder på, at H1 og A på dispositionstidspunktet var af den opfattelse, at A var ansat i selskabet, og at selskabet skulle have stillet boligen til rådighed for A som hans løn.
Det har derfor ingen betydning, at H1 efterfølgende hævder, at der skulle foreligge et ansættelsesforhold og en deraf følgende lønudbetaling, jf. eksempelvis SKM2006.611.ØLR.
Der er således ikke indgået en ansættelseskontrakt, og A har ikke modtaget kontantløn fra H1. H1s oplysning om, at det var hensigten, at A skulle aflønnes ved lejearrangementet er ikke i overensstemmelse med, at huslejen på 112.000 kr. blev ansat på baggrund af en ejendomsmæglers vurdering af lejeniveauet for boligen, jf. Landsskatterettens kendelse af 1. november 2006, side 4.
Herudover er der i årsrapporten 2004, side 12 og 16, kun medtaget personaleomkostninger for kr. 50.000,-, ligesom det bemærkes i rapporten, side 16, at H1 gennemsnitligt kun havde en ansat. På baggrund af H1s egne oplysninger må den omtalte ansatte formodes at være KV. H1 indberettede heller ikke til skattemyndighederne, at denne havde stillet fri bolig til rådighed for A, jf. § 12, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1176 om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven.
H1 har således ikke for Landsskatteretten fremlagt nye oplysninger, der dokumenterer, at A var ansat lønmodtager ved H1. Dermed er Landsskatteretten ikke blevet forelagt nye oplysninger, som - hvis oplysningerne havde foreligget på tidspunktet for behandlingen af hovedsagen - kunne have medført et andet udfald af sagen. Også af denne grund er det derfor korrekt, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af 16. august 2007 afviste H1s genoptagelsesanmodning.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger til grund, at da Landsskatteretten ved kendelse af 1. november 2006 traf afgørelse i hovedsagen, var det gjort gældende, at der bestod et ansættelsesforhold mellem H1 og hovedanpartshaveren A. Det var endvidere gjort gældende, at A som løn for det udførte arbejde fik stillet den omhandlede bolig til rådighed. Landsskatteretten fandt ikke, at A var ansat hos H1 og ej heller, at han oppebar løn fra selskabet. H1 anmodede om genoptagelse af sagen med henvisning til nye oplysninger. Oplysningerne vedrørte en præcisering af omfanget og karakteren af As arbejdsindsats for H1.
H1 har bevisbyrden for, at oplysningerne om karakteren og omfanget af det udførte arbejde, havde de foreligget, da Landsskatteretten traf afgørelse den 1. november 2006, må formodes at kunne have ført til, at Landsskatteretten ville have vurderet anderledes og anset det for godtgjort, at A var ansat hos H1, hvorved sagen ville have kunnet få et væsentligt andet udfald. Da H1 og A er interesseforbundne parter, er bevisbyrden for H1s påstand, om at der har foreligget et ansættelsesforhold, skærpet.
Efter bevisførelsen kan retten lægge til grund, at A har udført væsentlige og nødvendige arbejdsopgaver for H1, og at han hertil har anvendt ikke under 15 timer om ugen, ligesom han har stået til rådighed for selskabet 24 timer i døgnet. At hovedanpartshaveren udfører reelt arbejde for selskabet svarende til enhver anden medarbejder, er en betingelse for, at der kan foreligge et ansættelsesforhold med en deraf følgende lønudbetaling. Derimod dokumenterer det ikke i sig selv, at der nødvendigvis også har foreligget et ansættelsesforhold, og at de værdier, anpartshaveren har modtaget fra selskabet, også er modtaget som løn som følge af ansættelsesforholdet. En hovedanpartshaver kan udføre reelt arbejde for selskabet uden at være ansat som lønmodtager og uden at modtage løn fra selskabet.
Der er ikke indgået nogen ansættelseskontrakt med A, der heller ikke har modtaget nogen kontant løn fra selskabet. Oplysningerne om ansættelsesforholdet harmonerer ikke med oplysningerne i selskabets årsrapport, der kun medtager personaleomkostninger for 50.000 kr. og oplyser, at selskabet gennemsnitligt havde en ansat, hvilken ansat, retten må lægge til grund, var sekretær KV. H1 har ikke indberettet til SKAT, at selskabet har stillet fri bolig til rådighed for A, og det kan ikke af As selvangivelse udledes, om han har medtaget værdien af den fri bolig på sin selvangivelse som en lønindtægt eller som et udbytte fra selskabet.
Da H1s påstand om et etableret ansættelsesforhold således ikke kan underbygges med andet end den faktiske omstændighed, at A har udført et stykke reelt arbejde, og da påstanden strider både mod oplysninger givet i selskabets egen årsrapport og mod selskabets manglende indberetning til SKAT, er det ikke dokumenteret, at der har foreligget et ansættelsesforhold og en heraf følgende lønudbetaling i form af den af selskabet ydede fribolig. Det kan derfor ikke antages, at de nye oplysninger om omfanget og karakteren af As arbejdsindsats, havde de foreligget ved landsskatterettens afgørelse i november 2006, ville have ført til et andet udfald af sagen, hvorfor Landsskatteretten med rette har nægtet at genoptage sagen. Som følge heraf skal Skatteministeriet frifindes.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet frifindes.
Inden 14 dage skal sagsøger, H1 Holding ApS, betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 22.000 kr, hvoraf 1.353,75 kr. vedrører udgifter til materialesamling.