Byrets dom af 18. september 2012 i sag BS 37A-7767/2009

Parter

A
(Advokatfuldmægtig Odysseus Thagaard Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

H. Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 16. december 2009, vedrører sagsøgers fradrag for udgifter til kursus, kørsel, faglitteratur og rejser i perioden 2000 til 2002 ved drift af selvstændig virksomhed.

Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at klager er berettiget til at fradrage følgende udgifter

Subsidiært:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling efter rettens anvisninger.

Sagsøgte har principielt påstået frifindelse.

Sagsøgte har subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelserne af sagsøgerens, A, indkomst for indkomstårene 2000 og 2001 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen har været indbragt for Landsskatteretten, der i kendelse af 1. december 2009 har afsagt følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til faglitteratur med 4.143 kr., selvangivet med 4.843 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til kursus selvangivet med 11.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter med 39.381 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter selvangivet med 10.351 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til kursus selvangivet med 6.400 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter med 24.705 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2002

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kørselsudgifter med 10.512 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant. Repræsentanten har endvidere anmodet om adgang til at udtale sig over for rettens medlemmer ved et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 44, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en anmodning om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Generelle oplysninger

Klageren har siden 1996 drevet selvstændig virksomhed med psykoterapi og sekretær- og administrativ assistance. Klageren er uddannet korrespondent i tysk og engelsk. I årene 1992-95 har klageren uddannet sig til kreativ udviklingsterapeut (psykoterapeut). Klageren har endvidere i en årrække forud for og samtidigt med, at klageren uddannede sig til psykoterapeut, været ansat som direktør med ansvar for personaleledelse i en række advokatvirksomheder.

Ifølge årsregnskab for indkomstårene har klagerens virksomhed haft følgende omsætning og resultat:

	2000	2001	2002
Omsætning	343.013	319.206	177.093
Som kan fordeles på:
Honorar, administrationsassistance	328.863	310.006	166.843
Honorar, psykoterapi	14.150	9.200	10.250
I alt	343.013	319.206	177.093

Klagerens virksomhed ophørte 30. juli 2002. Herefter flyttede klageren til ...1 i Italien, hvor klageren siden 2002 har drevet kursusvirksomhed sammen med MP. Kurserne retter sig primært mod skandinaviske erhvervsledere.

Faglitteratur

Sagens oplysninger

Klageren har fratrukket udgifter til faglitteratur på 4.843 kr. i 2000.

Udgifterne fordeler sig således:

Dato	Bilag	Tekst	Vedrører	Beløb ekskl. moms	Musik
01.01.00	1	CD-skiven, musik	musik	47,80	47,80
12.01.00	9	Video (Jesus of Nazareth)	video	199,60
15.01.00	11	G1, 2 x faglitteratur	bøger	252,80
15.01.00	12	G1, meditation	Faglitt. CD	119,20	119,20
22.01.00	16	Sirius-meditationsmusik	Musik	238,40	238,40
22.01.00	17	Sirius tidsskrift	?	21,60
29.01.00	25	G1 meditationsmusik	Musik	176,00	176,00
30.01.00	26	G1 meditationsmusik	CD	120,00	120,00
13.02.00	31	G1 A. Lorentsen bog	Bog	159,20
18.02.00	51	Eventyr & mystik Askepot	Video	79,60
20.02.00	38	Avis	Avis	10,00
21.02.00	41	Ansgar faglitteratur	Bøger	249,60
26.02.00	47	G4 faglitteratur	Bøger	108,80
28.02.00	43	What dreams may come	Video	119,60
05.03.00	55	G1 Geistliche ges.	Musik	120,00	120,00
08.03.00	57	Brother Sun/sister moon.	Video	143,60
19.04.00	74	Pilgrimsbogen	Bog	38,98
10.05.00	93	Cd+bøger om Asisi	3 CD, bog	486,00	346,00
17.05.00	95	Borgens - Dalai Lama	bog	126,40
06.06.00	111	Bog landskabstempler	bog	200,00
24.06.00	126	Videonetto Kundun	bog	179,60
02.07.00	129	G1 - The dreamers	bog	120,00
08.07.00	130	Bog & Ide bog Italien	bog	103,20
24.07.00	136	Bog & Ide ordbog	bog	79,20
02.08.00	144	Bøger Italien	bog	117,60
21.08.00	154	Bog Bogklubben 12 b.	bog	101,60
22.09.00	180	Maria Cervera - bog	bog	279,20
23.09.00	164	Italiensk grammatik	bog	19,96
06.10.00	174	Bog, Italiensk gram.	bog	148,00
08.10.00	177	G1 - litteratur	bog	110,40
22.10.00	191	G1 - Asger L. bog	bog	159,20
28.10.00	193	CD Asssi Frans il	musik	100,00	100,00
03.12.00	205	G1 - Taize CD	musik	120,00	120,00
10.12.00	208	G1 - hæfte + bog	Bog, hæfter	188,00
		I alt		4.843,14	1.387,40

Landsskatteretten har i kendelse af 22. november 2006 ikke godkendt fradrag for klagerens indkøb af litteratur i indkomstårene 1997 til 1999. Der blev heller ikke godkendt indkøb af avis. Landsskatteretten godkendte et fradrag for udgifter til musik ud fra et skøn, under henvisning til oplysningerne om, at musikken blev anvendt i forbindelse med healingbehandlinger.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til litteratur m.m.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til litteratur på 4.143 kr. Der er godkendt et skønsmæssigt fradrag for udgifter til musik på 700 kr.

Skatteankenævnet har anført, at det ikke anses for godtgjort, at indkøbene har den fornødne sammenhæng med indtægten. Det er skatteankenævnets opfattelse, at de købte bøger, videoer m.m. er udslag af privat interesse og dermed er private udgifter, der ikke er fradragsberettigede.

Skatteankenævnet har lagt vægt på, at der er tale om populærvidenskabelige værker, skønlitteratur eller lignende og herved bøger, der ikke kan karakteriseres som faglitteratur.

I Landsskatterettens kendelse af 22. november 2006 har Landsskatteretten godkendt et skønsmæssigt fradrag for musik anvendt i forbindelse med psykoterapibehandling. I 2000 er der fratrukket 1.387 kr. vedrørende musik. Da skatteankenævnet ikke kan udelukke, at musikken også er anvendt i privat regi, har skatteankenævnet godkendt et skønsmæssigt fradrag på ca. 50 % af 1.387 kr., i alt 700 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at Landsskatteretten godkender fradrag for udgifter til faglitteratur i overensstemmelse med det selvangivne, idet fradrag for den holdte avis dog er frafaldet. Subsidiært er der fremsat påstand om, at Landsskatteretten hjemviser sagerne til fornyet behandling hos skattemyndigheden.

Repræsentanten har anført, at det fremgår af Ligningsvejledningen E.B.3.12, at udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til erhvervets udøvelse, kan fradrages indkomstopgørelsen for det år, hvori udgiften er afholdt. Der skal være tale om egentlig faglitteratur og ikke populærvidenskabelige værker. Hjemlen for fradrag findes i statsskattelovens § 6, litra a.

Klagers indkøbte faglitteratur var af psykologisk og åndeligt psykologisk natur, hvorved faglitteraturen har haft betydning for klagers indkomsterhvervelse. Indkøb at faglitteratur er med til at ajourføre klagers viden, og udgiften hertil er på den baggrund fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens 6, litra a.

Healings- og meditationsmusikken har klageren anvendt til healingbehandling af klienter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til varetagelse af virksomheden, kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Populærvidenskabelige værker anses i den henseende ikke som egentlig faglitteratur.

Det anses ikke for godtgjort, at indkøb af bøgerne har den for fradrag fornødne sammenhæng med klagerens indkomsterhvervelse. Der er blandt andet lagt vægt på, at der overvejende er tale om bøger, som er indkøbt i tilknytning til kurser hos G1. Da kurserne ikke er godkendt som erhvervsmæssige, men anset for generelle kurser af privat karakter, godkendes der ligeledes ikke fradrag for den dertil indkøbte litteratur. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om populærvidenskabelige værker samt bøger af privat karakter. Bøgerne kan derfor ikke karakteriseres som faglitteratur.

Under henvisning til at Landsskatteretten for indkomstårene 1998 og 1999 har godkendt fradrag for udgifter til musik, der blev anvendt i forbindelse med healingbehandlingerne, og idet det ikke kan udelukkes, at musikken også anvendes privat, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Kurser

Sagens oplysninger

Klageren har afholdt følgende udgifter i 2000:

Dato	bilag	Tekst	beløb
15.02.00	35	Foredrag G4	50
26.02.00	46	G4 - Dødens mysterium weekendkursus	400
14.03.00	59	Foredrag G4	40
07.04.00	72	Terapeutisk supervision SL	580
28.04.00	87	Terapeutisk supervision SL	400
17.05.00	96	Foredrag G4	40
08.06.00	116	Terapi LA	500
09.06.00	117	G1 Kursus Åndelig Terapi	1.200
13.06.00	120	Terapeutisk supervision SL.	580
16.09.00	158	G1 kursus i transformation Hjertets vej	850
06.10.00	175	G1/G5, weekendkonference	380
21.11.00	202	Foredrag G4	40
17.12.00	214	TE - rådgivning	1.650
27.12.00	216	G1 - meditationskursus, jul/nytår	650
31.12.00	218	G1 - Gralsuddannelse	3.800
29.01.00	23	G1 - kursus Det indre lysmenneske	640
		I alt	11.800

Der fremgår følgende af www ...x.dk.

"...

G4 ...5 (G4)

Har mottoet: "Sandheden er den højeste lære", og foreningens tre hovedformål er:

	-	At arbejde for menneskehedens universelle broderskab uden hensyn til race, tro, køn eller samfundsstilling
	-	At inspirere til studier af videnskabelige og kulturelle strømninger ud fra en esoterisk synsvinkel, og
	-	At opmuntre til studier af naturens skjulte love og menneskets åndelige natur.

..."

Der fremgår følgende af www. ...y. dk vedrørende G1:

"...

G1 er et moderne uddannelsescenter for stjernemennesker, englemennesker og disciple af Det Store Hvide Broderskab.

G1 blev skabt på initiativ af LA og WY i februar 1994 for at styrke indstrømningen af den nye Sol-Kristusimpuls.

G1 har hovedfokus i ...2 og holder kurser over hele Norden.

..."

Kursus i healingsterapi beskrives således på hjemmesiden:

"...

Uddannelse i åndelig terapi

.....

Uddannelsen er beregnet for healere og terapeuter, der arbejder i Kristusstrømmen. Der undervises i reinkarnationsterapi, følelsesforløsende terapi, erkendelsesterapi og helliggørelsesterapi.

..."

Klageren har i indkomstårene 2000 og 2001 deltaget i følgende kurser:

"...

G1 - kursus Det indre Lysmenneske

Foredrag G4

G4 - Dødens mysterium Weekendkursus

Foredrag G4

Terapeutisk supervision SL

Terapeutisk supervision SL

Foredrag G4

Terapi LA

G1 Kursus Åndelig Terapi

Terapeutisk supervision SL

G1 kursus i transformation Hjertets vej

G1/G5, weekendkonference

Foredrag G4

TE - rådgivning

G1 - meditionskursus, jul/nytår

G1 - Gralsuddannelse

Kursus i healingsterapi (G1)

Kursusgebyr - Gralsuddannelse 2002 (G1)

Kursus i healingsterapi.

..."

Af bilag vedrørende kurserne fremgår det, at to af kurserne er en del af tre kurser, hvor det første kursus vedrører 2000. Efter det tredje og afsluttende kursus, udleveres der et diplom som åndelig healings terapeut.

Der fremgår bl.a. også følgende:

"...

Uddannelse i den levende gral 2002

Levendegørelse og forvandling

G1´s gralsuddannelse foregår i strømmen fra the Order of the golden Grail, som blev stiftet som en videre førelse af G1´s virke i august 2001. Inspirationen til Ordenen kom fra Frans af Assisi, Kuthumi og Lady Nada som en hjælp til levendegørelse, forvandling og dybere tjeneste for Jorden. Ordenen er således et led i, at kærlighedsindstrømningen til menneskeheden i disse år forstærkes, bl.a. fordi det er af stor betydning, at så mange som muligt bliver hjulpet gennem den første indvielse så lyset i millioner af hjerter kan hjælpe med at stabilisere menneskeheden og åbne dørene til Gudsrigets liv og kærlighed endnu mere.

Gralsuddannelsen er tilegnet de processer af forvandling helliggørelse og dybere tjeneste, som finder sted fra lige før den første indvielse og frem til og med den anden indvielse. Tidligere tog disse processer op til ca. 20 inkarnationer, men som følge af de nye indstrømninger i menneskeheden, gives der nu mulighed for dybtgående åbninger til den levende sjælsstrøm på ganske få inkarnationer. I gralsuddannelsen under the Order of the Golden Grail ønskes der fra dens indre stiftere, at indvielsesstrømmen skal stimuleres endnu mere ved hjælp af den levende gralsstrøm fra Jordens ånd, Jordens hjertecenter og Jordens indre liv.

.....

Gralsuddannelsen foregår over 3 år med 9 dage hvert år.

..."

Ifølge eksamensbeviset fra uddannelsen har uddannelsen bestået af følgende 6 temaer:

"...

Barndom og opvækst

Som basis for personlighedens udvikling med gennemgang af barnets udviklingsfaser, inkl. i fordybelse i egen barndom og opvækst. 300 timer.

Sexualitet og parforhold

Gennemgang af voksenlivets psykologi, sexuelle adfærdsmønstre og normer. Heri bearbejdelse af egen pubertet, sexualitet, forældreforhold. 200 timer.

Terapeutiske metoder og teknikker

Præsentation og fordybelse i kropslige metoder, alternative behandlingsformer, drømmetydning, krise- og sorgarbejde, psykodrama m.v. 550 timer.

Kunstneriske udtryksformer

Forskellige udtryksformer indøves og praktiseres bl.a. for at fremme samarbejdet mellem bevidstheden og underbevidstheden. 200 timer.

Bevidsthedsudvikling

Praktisering og indlæring af teknikker til øgede erkendelsesmæssige muligheder bl.a. koordinering af højre/venstre hjernehalvdel, visualiserings-, koncentrations- og meditationstræning. 100 timer.

Etik - moral - filosofi

Gennemgang og fordybelse i disse begreber som det overordnede princip i alle mellemmenneskelige forhold, behandlerrollen i særdeleshed. 50 timer.

Hertil kommer: Praktikperioder, rapport- og specialeskrivning, egenterapi, supervision samt studiegrupper. 1000-1500 timer.

..."

I perioden fra virksomhedens opstart i juli 1996 og indtil januar 1999 har klageren modtaget etableringsydelse samt tilskud (iværksætterklippekort) til udgifter til rådgivning og kurser fra Erhvervsfremmestyrelsen. Af vejledning om iværksætterklippekortet fremgår:

"...

Følgende uddannelsesaktiviteter er tilskudsberettigede:

-	generelle iværksætterkurser,
-	fagspecifikke kurser, seminarer eller konferencer inden for fx ledelse, markedsføring, salg, økonomi, regnskab, teknik, produktion, produktudvikling m.v.,
-	relativt kortvarige uddannelsesforløb og kurser, hvor der er sammenhæng mellem din uddannelse og virksomheden og hvor varigheden af uddannelsen er afpasset, så du stadig kan drive virksomheden som fuldtidsbeskæftigelse.

..."

Landsskatteretten har i kendelse af 22. november 2006 vedrørende klagerens udgifter til kurser i indkomstårene 1997-1999 fastslået følgende:

"...

På grundlag af sagens oplysninger finder retten ikke, at det er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der har været en sådan direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens indkomsterhvervelse og deltagelsen i de omhandlede kurser, rejser og foredrag m.v., at udgifterne hertil er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på kursernes generelle og personlighedsudviklende karakter, samt at kurserne m.v. har indeholdt væsentlige elementer af egenterapi. Det faktum, at klagerens deltagelse i kurserne m.v. har været medvirkende til, at klageren har kunnet etablere sin nuværende kursusvirksomhed i ...1, kan ikke føre til et andet resultat, da udgifter til kurser med videreuddannelses- eller etableringsformål ligeledes ikke er fradragsberettigede.

..."

Klagerens repræsentant har oplyst, at kurserne, som klageren har fulgt i de påklagede indkomstår, af navn ikke er de samme, som kurserne som klageren fulgte i indkomstårene 1997 til 1999, men kurserne har det til fælles, at de omhandler ajourføring af klagerens viden.

SKAT har anset de afholdte kursusudgifter til Verdenstjerneruddannelsen, Gralstjeneruddannelsen, kursus i G1 samt honorarudgifter til bl.a. SL og TE m.m. for at vedrøre uddannelser og kurser af privat karakter. Udgifterne er ikke afholdt til et erhvervsmæssigt formål.

For så vidt angår Gralstjeneruddannelsen er der tale om en videreuddannelse, da det er en overbygning på Verdenstjerneruddannelsen, som klageren afsluttede i 1999.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kursusudgifter.

Skatteankenævnet har ikke fundet det sandsynliggjort, at der har været en så direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens indkomsterhvervelse og deltagelsen i de omhandlede kurser, supervision og rådgivning m.v., at udgifterne kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Skatteankenævnet har i lighed med Landsskatterettens afgørelse for tidligere indkomstår lagt vægt på kursernes generelle og personlighedsudviklende karakter, samt at kurserne m.v. har indeholdt væsentlige elementer af egenterapi. Det faktum, at klagerens deltagelse i kurserne m.v. har været medvirkende til, at klageren har kunnet etablere sin nuværende kursusvirksomhed i ...1, kan ikke føre til et andet resultat, da udgifter til kurser med videreuddannelses- eller etableringsformål ligeledes ikke er fradragsberettigede.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at Landsskatteretten godkender fradrag for kursusudgifter i overensstemmelse med det selvangivne. Subsidiært er der fremsat påstand om, at Landsskatteretten hjemsender sagerne til fornyet behandling ved skattemyndigheden.

Kursusudgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren er uddannet kreativ udviklingsterapeut hos G2. Klagerens uddannelse blev støttet af Erhvervsfremmestyrelsen.

G2 er godkendt af Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark, SPUD, og af European Association for Psychotherapy, EAP. Uddannelsen til kreativ udviklingsterapeut er endvidere godkendt af SKAT i forhold til momsfritagelse for alternative behandlere, idet den overstiger de påkrævede minimum 660 lektioner inden for teoretisk uddannelse, egenterapi og supervision.

Uddannelsen lægger stor vægt på menneskets psykologi til et virke som terapeut, rådgiver, supervisor, mentor, etc. i forhold til psykiske/psykologiske, adfærds- og udviklingsmæssige problemstillinger. På uddannelsen fordyber de studerende sig i deres egen udviklingsmæssige historie som den afgørende forudsætning for at kunne fungere som terapeut og rådgiver for andre mennesker. På den baggrund er der stor fokus på personlighedens udvikling, og der indøves terapeutiske metoder til at hjælpe mennesker, herunder kropslige, alternative behandlingsformer, drømmetydning, kunstneriske udtryksformer og bevidsthedsudvikling gennem visualiserings-, koncentrations- og meditationstræning.

Som kreativ udviklingsterapeut arbejdes der mere ud fra terapeutens personlighed end i forhold til teorier og metoder. Der lægges på den baggrund stor vægt på den personlige udvikling hos den enkelte terapeut, hvilket ligeledes afspejler sig i uddannelsen, hvor den studerende forventes at gå i individuel terapi ca. 30 timer årligt samt løbende at deltage i supervision.

Efter afsluttet uddannelse som psykoterapeut, kan uddannelsen eksempelvis bruges til at arbejde som terapeuter, konsulenter, personalerådgivere, mentorer, nogle som selvstændige, andre som ansatte i det private og offentlige regi.

Inden for det erhverv vedkommende beskæftiger sig med, er det af stor betydning, at vedkommende vedligeholder sin viden for at kunne yde en optimal service. Inden for psykoterapien sker vedligeholdelsen ved at tage kurser, hvor den enkelte terapeut ajourfører sin viden via undervisning samt selvudvikling. Netop psykoterapiuddannelsen kræver, at den studerende går i individuel terapi for at lære sig selv at kende, hvorfor efteruddannelse og ajourføring også vil indeholde elementer heraf. En psykoterapeut er nødt til at kende sig selv og vide, hvordan kroppen og sindet reagerer på de forskellige metoder en terapeut bruger, førend en sådan kan hjælpe andre i deres situation.

Klageren har efter endt uddannelse deltaget i adskillige kurser for netop at dygtiggøre sig indenfor sit felt og for at kunne yde optimal rådgivning til sine klienter. Kurserne er fulgt for at sikre klagerens indkomsterhvervelse og ikke for personlig egenudvikling.

I hele det erhvervsmæssige rådgivningsområde i Danmark er det et kendt faktum, at et væsentligt måske altafgørende element i erhvervelsen og sikringen af indkomsten og dermed bevarelsen af kundegrundlaget er, at den selvstændig erhvervsdrivende løbende ajourfører og udbygger sin viden. Dette opleves i alle brancher, herunder advokat- og revisorbranchen, hvor indehavere og medarbejdere løbende deltager i kurser, både som ajourføring og som erhvervelse af ny viden f.eks. som følge af ny lovgivning. Der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved disse omfattende kursusaktiviteter.

Vigtigheden af løbende dygtiggørelse via kurser for at bevare indkomsterhvervelsen er den samme for klagerens type virksomhed. Samfundet og befolkningen i Danmark er i rivende udvikling. For at kunne hjælpe et menneske som rådgiver og behandler (og dermed sikre indkomsterhvervelsen) er det nødvendigt som terapeut og behandler "at holde sig på forkant" både via kurser, ekstern rådgivning og litteratur med alle de nye forståelser og erkendelser, som forskere i et stadigt hastigere tempo når i disse år.

Klagerens kursusaktiviteter er ikke afholdt ud fra privat interesse og personlig udvikling, som anført af skatteankenævnet. Klagerens personlige motiv for deltagelse i kursusaktiviteter i de tre indkomstår har ikke været for selv at opnå et lykkeligere liv (egenudvikling).

Den eventuelle egenudvikling, der har fundet sted, har i høj grad medvirket til at sikre og vedligeholde klagerens indkomsterhvervelse, idet klageren har kunnet yde en løbende dygtigere og mere professionel rådgivning og behandling af klienterne. Det er anerkendt indenfor den psykologiske og psykoterapeutiske verden, at en behandler er nødt til psykologisk (emotionelt og mentalt) og åndeligt at være ikke bare et men flere skridt foran de mennesker, som vedkommende er rådgiver og behandler for.

En anden kendt erfaring indenfor det psykologiske og psykoterapeutiske område er, at når et menneske påbegynder et udviklingsforløb, vil der opstå åbninger til nogle almene menneskelige bevidsthedsområder, som viser sig f.eks. i drømme, visioner og indre forståelser/erkendelser, og som ligger ud over det, som vi normalt dagsbevidst har kontakt til. Af nogle forskere beskrives det som religiøse eller spirituelle erkendelser og erfaringer, af andre som opnåelse af højere bevidsthedstilstande og igen af andre som kontakt til sjælen og sjælsniveauet i ethvert menneske. Eftersom klageren er privatpraktiserende psykoterapeut, har hun naturligvis gjort sig disse erfaringer med klienter, der for fleres vedkommende har gået i flerårige terapiforløb.

Ingen af de kursusaktiviteter klageren har deltaget i eller den rådgivning klageren har modtaget har bibragt hende ny viden. Der var tale om nye områder/færdigheder inden for klagerens konsulentvirke. Ingen af kurserne har været kompetencegivende, ligesom klagerens grunduddannelse har været det. Alle de omhandlede ajourføringskurser eller ekstern rådgivning har bygget på elementer og områder, som allerede var indeholdt i klagerens grunduddannelse som psykoterapeut. Uddybelsen af denne viden var efter klagerens vurdering nødvendig for løbende at kunne yde en professionel behandling og rådgivning og dermed sikre og opretholde klagerens virksomheds indkomst.

Klageren har desuden henvist til, at Erhvervsfremmestyrelsen har godkendt alle de kurser, som klageren har ansøgt om, som erhvervsmæssige med en sådan direkte tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, at de blev anset for at være fagspecifikke og af relevant karakter i forhold til klagerens virksomhed. Godkendelserne fra Erhvervsfremmestyrelsen er sket på grundlag af samme bilag og kursusbeskrivelser, som er forelagt SKAT, og som af disse er anset for at være af privat karakter.

Klageren har desuden bemærket, at hendes kollega, IL, ...3, som har samme grunduddannelse som klageren og som ligeledes driver selvstændig virksomhed med psykoterapi, har fået godkendt G1´s Verdenstjerneruddannelse af Erhvervsfremmestyrelsen, ligesom ...3 kommune ikke efterfølgende har stillet spørgsmålstegn ved disse kurser. Klageren har ikke søgt om godkendelse hos Erhvervsfremmestyrelsen vedrørende disse kurser, da hendes iværksætterklippekort var udløbet på tidspunktet for klagerens deltagelse i disse kurser.

Klagerens repræsentant har henvist til, at der fremgår følgende af en artikel fra Magasinet Lederne nr. 4, april 2006:

"...

at erhvervsledere benytter åndelige rejser/udflugter for at stresse af. I artiklen kommer Martin Rahbek, daværende adm. direktør i Konica Minolta Business Solutions Denmark, og Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid, daværende adm. direktør Berlingske Bladsalg og Service, med udtalelser omkring meditation, og hvordan det har hjulpet dem i deres respektive karrierer.

..."

Repræsentanten har anført, at artiklen viser, at der bliver fokuseret på åndelige rejser, hvor vedkommende personer forsøger at finde en indre ro og stresse af, og at det bliver brugt af toppen af erhvervslivet i Danmark.

Psykoterapeutuddannelsen har netop givet klageren kompetence til at hjælpe folk, som lider af stress eller mangler indre ro og harmoni, hvorfor klagerens hverv som psykoterapeut har stor betydning for samfundet, hvor til stadighed flere mennesker rammes af stress.

Repræsentanten har også henvist til en avisartikel fra Berlingske af 8. april 2006, hvoraf det fremgår, at meditation vinder indpas i fitnesscentre rundt om i landet, herunder med særlig fokus på Fitness.dk. Fitness.dk har på nuværende tidspunkt i deres holdtræningsprogram en time kaldet "Bodyflow", som skal øge kropsbevidstheden, reducere stress samt løsne op for spændinger ved at fokusere på åndedræt, indre ro og harmoni. Indførelsen af disse timer i fitnesscentre understreger igen, at klagerens virke som psykoterapeut, hvor en af behandlingsformerne netop er meditation har realitet bag sig, og at afstresning samt indre ro og harmoni er af stor betydning i det danske samfund.

Repræsentanten har også henvist til en avisartikel fra Berlingske Business fra 31. maj 2006, hvoraf det fremgår, at blandt andet erhvervsledere fra Novo Nordisk og TDC deltager i kurser og går i kloster for at finde ro og fordybelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger indenfor de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter ved deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Der kan derimod ikke foretages fradrag for udgifter til kurser med videreuddannelses- eller etableringsformål, ligesom udgifter til kurser m.v., af generel eller privat karakter ikke kan fratrækkes.

På grundlag af sagens oplysninger linder retten ikke, at det er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der har været en sådan direkte og konkret sammenhæng mellem klagerens indkomsterhvervelse og deltagelsen i de omhandlede kurser, rejser og foredrag m.v., at udgifterne hertil er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på kursernes generelle og personlighedsudviklende karakter, samt at kurserne m.v. har indeholdt væsentlige elementer af egenterapi.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Kørselsudgifter

Sagens oplysninger

Klageren har ikke ført kilometerregnskab med anført km-stand, men kørselsudgifterne er skrevet på et udgiftsbilag, hvorpå der er anført, hvortil der er kørt, i hvilken forbindelse, dato og beregningen.

Udgifterne til erhvervsmæssig kørsel er bogført løbende efter kørslen, dog for advokatfirmaet og G3 en gang om måneden på grundlag af specificerede fakturaer til firmaerne.

Mellem kursusweekenderne i G1 er der som led i kurserne afholdt møder i små grupper, og der har været deltagelse i supervision. Herudover er der kørsel til forskellige foredrag og søndagsmøder afholdt i foreningerne G1, G4, G9 samt G5, som klageren er medlem af.

En del af kørslen kan specificeres således:

"...

2000

Kørsel til SOK og TC

				Dage
Dato	bilag	Tekst	Beløb	SOK	TB/TC
03.01.00	5	Kørsel til SOK og TC	2.590,72	22	18
26.01.00	22	do.	1.648,64	14	13
24.02.00	45	do.	1.648,64	14	14
26.03.00	67	do.	1.648,64	18	16
25.04.00	81	do.	1.713,04	14	13
29.05.00	106	do.	1.345,96	11	11
23.06.00	125	do.	1.590,68	13	13
21.07.00	135	do.	2.202,48	18	18
25.08.00	151	do.	1.957,76	16	15
2?.09.00	170	do.	2.080,12	17	17
21.10.00	190	do.	2.080,12	17	15
25.11.00	201	do.	1.957,76	16	14
01.12.00	204	Kørsel til SOK - ...4	93,10	-	-
07.12.00	206	Kørsel til SOK- G6	26,60	-	-
I alt			22.584,26	190	177

Kørsel til VT- gruppen/kursus

Dato	Bilag	Tekst	Beløb
11.01.00	8	Kørsel, VT-gruppen	102,40
16.01.00	13	do.	614,40
25.01.00	18	do.	102,40
08.02.00	33	do.	76,80
22.02.00	40	do.	76,80
07.03.00	56	do.	76,80
19.03.00	62	do.	614,00
21.03.00	69	do.	79,80
21.05.00	100	do.	478,80
30.05.00	108	do.	63,84
I alt			2.286,04

Kørsel til G1

Dato	Bilag	Tekst	Beløb
29.01.00	24	Kørsel, G1 kursus	614,14
31.01.00	27	do.	921,60
06.02.00	29	do.	307,20
13.02.00	32	do.	614,40
28.02.00	50	do.	307,20
24.04.00	77	do.	478,80
30.04.00	82	do.	1.596,00
28.05.00	102	do.	638,40
04.06.00	113	do.	478,80
10.06.00	118	do.	532,00
23.06.00	125	do.	1.590,68
21.07.00	143	do.	1.276,80
27.08.00	152	do.	957,60
17.09.00	160	do.	638,40
30.09.00	172	do.	957,60
08.10.00	176	do.	957,60
22.10.00	192	do.	957,60
26.11.00	203	do.	957,60
27.12.00	217	do.	319,20
31.12.00	221	do.	957,60
I alt			16.059,22

2001

Kørsel mellem hjem og hvervgivere:

G7 og G3 ApS:
7.696 km á 2,76 kr.	21.241 kr.
Kørsel mellem hjem og G1:
3.200 km á 2,76 kr.	9.108 kr.
Kørsel til årsmøde i ...5:
50 km á 2,76 kr.	123 kr.
P-afgift - G7	50 kr.
I alt	30.537 kr.
2002
Kørsel mellem hjem og hvervgivere er opgjort således:
G7 og G3 ApS:
920 km a 2, 76 kr.	2.539,20 kr.
2.966 km a 2,84 kr.	8.423,44 kr.
	10.962,64 kr.
Kørsel mellem hjem og G1 i.f.m. Gralsuddannelsen:
880 km a 2,84 kr.	2.499,20 kr.
P-afgift	50,00 kr.
I alt	13.511,84 kr.

..."

SKAT har anset, at kørselsgodtgørelsen udelukkende vedrører befordring mellem klagerens hjem og G7 (arbejdsplads). Kørslen berettiger til fradragsret i henhold til ligningslovens § 9 C, dvs. at der er fradragsret for den del af den daglige kørsel, der ligger udover 24 km pr. dag.

Kørslen mellem G7 og G3 og G8 er anset for erhvervsmæssig. Fradragsret for kørsel til kurser følger normalt bedømmelsen af fradragsretten for udgifterne afholdt til kurserne, således at alene befordring til et kursus i efteruddannelsesøjemed er fradragsberettiget.

Erhvervsmæssig kørsel er defineret i ligningslovens § 9 B. Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de 24 foregående måneder er privat befordring. På det foreliggende grundlag har SKAT opgjort befordringsfradraget for 2000:

"...

Befordring hjem-arbejde:

...6 - ...5 - ...6: 34 km tur / retur i 190 dage:

(34 km - 24) = 10 km x kr. 1,54 x 190 dage= 2.926 kr.

Erhvervskørsel:

5 km mellem ...7 og ...8 i 177 dage

5 km x 177 dage x kr. 2,66 = 2.354 kr.

Fratrukket kørselsudgift	kr.	44.661
Godkendt fradrag i alt	kr.	5.280
Forhøjelse	kr.	39.381

..."

Befordringen til G7 og G3 er foregået mellem hjemmet og arbejdspladsen. Befordringen har haft en varighed på over 60 arbejdsdage. SKAT har derfor anset befordringen for privat. Der kan herefter alene godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 C.

Kurser og årsmøde samt P- afgift er anset for private udgifter.

Befordringsfradraget for 2001 er opgjort af SKAT således:

"...

Afstanden ...6 - ...7 og ...6 er	34 km
Afstanden ...7 - ...8 er	5 km
I alt daglig kørsel	39 km

Kørslen mellem hjem og hvervgivere er opgjort til 7.696 km.

Antal arbejdsdage opgjort indirekte til 7.696:39= 197 dage.

Befordring hjem og hvervgivere:

(34-24) = 10 km x 1,58 kr. x 197= kr. 3.113 kr.

Erhvervskørsel:

5 km x 197 dage x 2,76 kr. = kr. 2.719.

Befordringsfradrag:

Hjem - Hvervgiver	3.113
Erhvervskørsel	2.719
Samlede befordringsfradrag	5.832
Fratrukket	30.537
Indkomstdifference	+24.705

..."

SKAT har opgjort befordringsfradraget for 2002 således:

"...

Kørsel mellem hjem og hvervgivere har du opgjort til 3.886 km.

Antal arbejdsdage opgjort indirekte: 3.886:39= 100 dage.

Befordring hjem og hvervgivere:

(35-24) = 10 km x 1,58 kr. x 100 dage = 1.580 kr.

Erhvervskørsel:

5 km x 100 dage x 2,84 kr. = 1.420 kr.

Befordringsfradrag:

Hjem - Hvervgiver	1.580
Erhvervskørsel	1.420
Samlede befordringsfradrag	3.000
Fratrukket	13.512
Indkomstdifference	+10.512

..."

Landsskatteretten har i kendelse af 22. november 2006 taget stilling til samme kørsel i indkomstårene 1997 til 1999. Landsskatteretten fastslog, at der kan godkendes et standardiseret fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C for kørsel fra klagerens hjem til arbejdspladsen. Der blev ikke godkendt fradrag for kørsel til kursus og møder.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet anser ikke den del af befordringsudgifterne, som vedrører kørsel til kurser, supervision og lignende for at være erhvervsmæssig kørsel. Det er at betragte som privat kørsel. Skatteankenævnet har lagt vægt på, at kurserne m.v. ikke er anset for erhvervsmæssige.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at klagerens kørsel til/fra G7 og G3 ApS i alle tre indkomstår har oversteget 60 dage, hvorfor denne kørsel ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B.

Klageren har dog ret til et standardiseret fradrag for den daglige kørsel, der overstiger 24 km, jf. ligningslovens § 9 C.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at Landsskatteretten godkender fradrag for kørselsudgifter i overensstemmelse med det selvangivne. Subsidiært er der fremsat påstand om, at Landsskatteretten hjemviser sagerne til fornyet behandling ved SKAT.

Kørselsudgifter er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Kørslen til kurserne, møderne og rådgivningen har haft en direkte tilknytning til klagerens erhvervsmæssige virksomhed og er derfor fradragsberettigede.

For så vidt angår kørslen til klagerens kunder i G7 og G3 er denne kørsel ligeledes fradragsberettiget.

I øvrigt har klageren fulgt de instruktioner, hun har modtaget fra den af Erhvervsfremmestyrelsen udpegede etableringsvejleder. Etableringsvejlederen var statsautoriseret revisor, og underviste klageren i fradragsreglerne, udarbejdede kontoplaner og oplyste specifikt klageren om, hvordan hun skulle fratrække kørslen.

I de omhandlede tre indkomstår 2000, 2001 og 2002 har klager virket som selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor kørselsregnskabet skal behandles efter statsskatteloven § 6, litra a samt ligningslovens § 9 C.

Sekretærassistance og rådgiver, jf. nedenfor, omfattede almindelig sekretærbistand og bistand til ledelses- og personalemæssige opgaver samt terapeutisk rådgivning af klagerens kunders i forbindelse med blandt andet skilsmisse-, forældremyndigheds- og arvesager.

"...

2000.
Kørsel vedr. sekretærassistance/rådgiver mv., fremlagt som sagens bilag 4:	24.177,60 kr.
Kørsel som psykoterapeut, fremlagt som sagens bilag 5:	20.696,20 kr.
2001.
Kørsel vedr. sekretærassistance/rådgiver mv., fremlagt som sagens bilag 6:	21.290,96 kr.
Kørsel som psykoterapeut, fremlagt som sagens bilag 7:	9.246,00 kr.
2002.
Kørsel vedr. sekretærassistance/rådgiver mv., fremlagt som sagens bilag 8:	11.053,12 kr.
Kørsel som psykoterapeut, fremlagt som sagens bilag 9:	2.514,60 kr.

..."

Kørsel foretaget vedrørende sekretærassistance og som rådgiver er sket i forbindelse med klagerens konsulenterhverv til en fast arbejdsplads, hvorfor kørselsfradraget skal beregnes efter de i ligningslovens § 9 C gældende satser, hvilket også er sket, jf. Skatteankenævnets afgørelse at 21. juni 2007.

Kørsel foretaget som psykoterapeut i forbindelse med behandling af kunder samt til de i sagen omtalte kurser er fuldt fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a, idet kørslen omfattes af fradragsretten for kurserne, som har været med til at sikre klagers indkomsterhvervelse og ajourføring af klagers uddannelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages.

Ifølge ligningslovens § 9 B anses følgende befordring for erhvervsmæssig:

1)	befordring mellem arbejdspladser,
2)	befordring inden for samme arbejdsplads, og
3)	befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder.

Al anden kørsel er privat befordring, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter ligningslovens § 9 B eller statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ifølge Ligningslovens § 9 C er der dog adgang til et standardiseret fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads, når den daglige befordring overstiger 24 km.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den del af befordringsudgifterne, som vedrører kørsel til kurser, supervision og lignende, ikke kan betragtes som erhvervsmæssig kørsel men må betragtes som privat kørsel. Der er herved lagt vægt på, at kurserne mv. ikke er anset for erhvervsmæssige.

Landsskatteretten finder endvidere, at det må lægges til grund, at klagerens kørsel til/fra G7 og G3 ApS i alle tre indkomstår har oversteget 60 dage, hvorfor denne kørsel ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, jf. ligningslovens § 9 B. Klageren har dog ret til standardiseret fradrag for den daglige kørsel, der overstiger 24 km, jf. ligningslovens § 9 C. Idet retten ikke finder anledning til at tilsidesætte SKATs beregning af fradraget, godkender Landsskatteretten fradrag for befordringsudgifter i overensstemmelse med SKATs beregninger.

Landsskatteretten stadfæster hermed skatteankenævnets afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Rejseudgifter

Sagens oplysninger

Klageren har i 2000 fratrukket følgende rejseudgifter:

"...

Dato	Bilag	Tekst	Beløb inkl. moms
19.04.00	75	SAS-flybillet til Assisi	3.640
12.05.00	90	Overnatning Assissi	1.920
12.05.00	91	Transport Assissi	506
12.05.00	92	Rejsegodtgørelse Assissi	3.510
		Øvrige udgifter til fortæring i f. kurser	775
		I alt	10.351

Udgifterne vedrører primært rejseudgifter til Assissi i Italien. De øvrige udgifter vedrører kurser i G1, fortæring m.v.

Rejsen er foretaget i perioden 2. til 12. maj 2000. Der var tale om en pilgrimsrejse til ...1. Klageren har deltaget i "...tur til Assissi". Der fremgår følgende af beskrivelsen af turen:

"...

Har du lyst til at være med i en pilgrimsrejse til den hellige Frans´ elskede og fortsat kraftfulde steder i/omkring Assissi, og bl.a.

- deltage i lysarbejde og daglig åbning for Kristus,

- bo indenfor middelalderbymurene i et dejligt, nyrestaureret franciskanske nonnekloster (hvis ledigt) med mulighed for om ønsket at deltage i klosterlivet,

- evt. deltagelse i messer, bl.a. i klosteret ...9, hvor korset - talte - til Frans, og hvor Klara siden boede med sine søstre i nonneordenen Klarisserne (i dag bor "Mindrebrødrene" i klosteret og holder enkle messer med utrolig smuk sang),

- og i øvrigt reflekterer og fordybe dig i Frans´ enkle men stærke kærlighedsbudskab og selvfølgelig også nyder livet på dette frodige, kraftfulde og smukke hjertested midt i Italien?

I efterårsferien 99 var jeg i Assissi med en lille gruppe (vi var 3 fra ...) ledet af cand.theol. LT, der har boet i Assissi i 12 år, og som indgående har studeret og fordybet sig i Frans´ liv (der udkommer i 2000 en bog på Ansgar Forlag af LT, hvor hun har taget udgangspunkt i hans drømme og visioner). Jeg har et dybt ønske om at komme til Assissi igen og meget gerne i en gruppe af .... Maj måned er sædvanligvis en meget dejlig årstid i Assissi, med temperaturer, der passer godt til os fra Norden.

Jeg formidler kontakten til klosteret og bestiller flybilletter, og forestiller mig i øvrigt, at gruppen fungerer efter principperne for åndeligt gruppearbejde med Gud som leder, og hvor vi eksempelvis har skiftende tjeneste- og meditationsledelse.

De omtrentlige priser er som følger:

Fly København/Rom retur, tog Rom - Assissi retur, samt indkvartering i kloster i dobbeltværelse med bad og god morgenmad:

10 deltagere og over ca. kr. 4.200,00.

Det samme, men med under 10 deltagere ca. kr. 5.200,00.

Tillæg for enkeltværelse (hvis muligt) er ca. kr. 400,00 for de 10 dage. Hertil kommer udgifter til frokost og middag (kan gøres for rimelige beløb, f.eks. et rigeligt og rigtigt godt middagsmåltid på restaurant/kloster 80-100 kr.), evt. lokal transport (meget billige busser, taxa ca. samme pris som i Danmark), lommepenge, etc.

År 2000 er jubelår i Italien (hvert 25. år er i den katolske kirketradition et jubelår), og allerede nu er der meget stor søgning til Assissi, som efter jordskælvet i 97, der gik hårdt ud over såvel klostre som kirker, nu er ved at være genopbygget og klar til det nye årtusinde. Vil du med og have mulighed for at bo på kloster er meget hurtig tilmelding nødvendig. Lige nu er vi 3 ..., der tager af sted, hvoraf jeg og SS har været i Assissi før.

..."

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter.

Skatteankenævnet har anført, at der ikke er redegjort for rejsens specifikke indhold eller formål.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at rejsen til Assissi i 2000 tilnærmelsesvis har haft samme indhold, som den rejse klageren foretog i 1999 til Assissi. Landsskatteretten har ikke godkendt fradrag for rejseudgifterne i 1999.

Rejsen til Assissi i 2000 har ikke haft den fornødne konkrete og direkte tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse. Det faglige indhold ved rejsen har været det samme, som rejsen i 1999. Indholdet har været af meget generel karakter og med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at Landsskatteretten godkender fradrag for rejseudgifter i overensstemmelse med det selvangivne. Subsidiært er der fremsat påstand om, at Landsskatteretten hjemviser sagerne til fornyet behandling hos skattemyndigheden.

Der er tale om udgifter til en kursusrejse, som er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Repræsentanten har bemærket, at formålet med rejsen var en ajourføring og vedligeholdelse af klagerens mentale egenskaber. En sådan ajourføring er af stor betydning for klageren i hendes erhverv som terapeut og rådgiver.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af det oplyste anses rejsen til Assissi ikke at have haft den fornødne konkrete og direkte tilknytning til klagerens indkomsterhvervelse i hendes daværende virksomhed. Der er herved lagt vægt på, at det faglige indhold ved opholdet har været af mere generel karakter, ligesom opholdet har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse på dette punkt.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse i sin helhed.

..."

Forklaringer

Der har under sagen været afgivet forklaring af sagsøger, og vidneforklaring af advokat KS og ØT.

Sagsøger forklarede, at hun før, hun blev uddannet som psykoterapeut, havde uddannet sig til korrespondent i tysk og engelsk, og at hun fik arbejde på et advokatkontor som sekretær. Hun tog også et lederkursus. Hun havde arbejde hos forskellige advokatfirmaer og fik en stilling med et ikke uvæsentligt ledelsesansvar herunder personaleansvar og ansvar for økonomi.

Hun erfarede, at det var væsentligt at vide mere om mennesker for at kunne støtte dem under forskellige forhold. Hun tog derfor en uddannelse hos G2, der lagde vægt på egen udvikling for at kunne hjælpe andre. Den varede i 3½ år med et års efterfølgende træning.

Hun besluttede sig derfor for at være selvstændig, og i 1995 modtog hun supplerende dagpenge og havde psykoterapi som bierhverv.

I sommeren 1996 fik hun endnu et kursus. Hun fik derefter et iværksætterklippekort og ydelse, og de lavede en forretningsplan. Hun deltog derefter i en række kurser for selvstændige.

Hendes virksomhed blev herefter en kombination af psykoterapi og konsulentarbejde for advokatfirmaer. Hun brugte sin uddannelse som psykoterapi i konsulent arbejdet, idet hun sparede med lederne i advokatfirmaet. Hun beskæftigede sig med skiftesager og andre sager med væsentlige menneskelige aspekter. Hun deltog også i personalesamtalerne. Det var især hos G7. I det andet firma G3 tog hun sig af sælgerne og af klienterne.

Foreholdt bilag 5 har sagsøger forklaret, at uddannelsen førte til, at hun kunne betegne sig som psykoterapeut. Sagsøger har forklaret, at temaerne, der er nævnt i bilaget side 2 og kurset i healings terapi, bilag H, vedrører den teosofiske bevidsthedsmodel, og relaterer sig til terapeutiske metoder og teknikker i bevidsthedsudvikling. Det vedrørte især enkeltterapi.

Gralsuddannelsen, bilag H 4. sidste side, er en videregående træning i meditation og terapeutiske metoder, behandlerrollen, etikmoral og filosofi.

Sagsøger har vedrørende gralsidealer i Den Nye Tid forklaret, at det er bevidsthedstilstande, som fremmer forståelsen hos mennesker for den tid, vi nu lever i.

Kristus bevidsthed er udtryk for et øget bevidstheds niveau.

Der er regler for psykoterapi, og der er et etisk regelsæt, der er således bl.a. en forpligtigelse til at videreuddanne sig og vedligeholde sin uddannelse Det kan man se i Psykoterapeutisk Forum og Forening.

Foreholdt bilag 18, sidste side, har sagsøger forklaret, at det var det, hun beskæftigede sig med hos G7.

Hendes virksomhed var en kombination, og hun brugte i ca. halvdelen af tiden sin psykoterapeutiske uddannelse. Det samme gjaldt hos G3, der solgte rengøringsmidler. De var ca. 25 medarbejdere hos G3, og hos G7 var der 6-7 medarbejdere.

Hun arbejder i dag i ...1 i G10, hvor hun modtager mennesker fra Danmark og Norge, som hun underviser i psykoterapi. Hun bor i Italien. Hun får en mindre løn for sin virksomhed.

Hun ophørte med sin virksomhed i Danmark 2002, fordi hun indså at hun ikke kunne vedligeholde sin viden på denne måde. Hos G7 fungerede hun også som sekretær under spidsbelastningerne.

De kurser hun tog i 2000 - 2002 er ligesom kurserne i 1997-1999 efteruddannelse.

Bilag 5 omfatter også meditation.

Advokat KS har som vidne forklaret, at han driver selvstændig advokatvirksomhed. I 1996 indgik han et samarbejde med sagsøger i form af, at hun udførte konsulent arbejde for advokatfirmaet.

Sagsøger var beskæftiget med administration i det advokatfirma, som han dengang arbejdede i.

Han kom til at samarbejde med sagsøger, idet han også skulle tage sig af visse nyansættelser i advokatfirmaet. De fik et tæt samarbejde. Hun bistod med diverse fusioner, og hun blev siden headhuntet til en større advokatvirksomhed.

I 1995 blev vidnet selvstændig og hans hovedkompetencer var landbrug og skat. Da sagsøger på et tidspunkt var ledig, blev hun ansat hos vidnet. I vidnets virksomhed var hun beskæftiget med personaleforhold, oversættelsesopgaver, kontakt til leverandører, andre advokater, og med konkrete opgaver i virksomheden. Hun havde interesser i HR delen og den psykoterapeutiske del.

Sagsøger var ikke ansat, hun var konsulent. Sagsøger havde sin egen virksomhed og afregnede i forhold til de opgaver, som hun løste.

Vidnet har vedrørende G3 forklaret, at han var medlem af bestyrelsen og formentlig formand herfor, og derfor blev sagsøger ansat der. G3 var også et iværksætter firma, og der var mange medarbejdere med specielle kompetencer.

De havde bl.a. et samarbejde med ...11 kommune med ansættelse af nye medarbejdere med sociale- og/eller personlige udfordringer. Sælgerkorpset i G3 sørgede sagsøger også for. Virksomheden blev den næstbedste virksomhed i ...11 kommune, og det skyldtes ikke mindst sagsøger. De bistod medarbejderne med at komme videre i deres liv efter sorg eller andre alvorlige hændelser. I den forbindelse anvendte de sagsøgers psykoterapeutiske kompetencer.

ØT har som vidne forklaret, at hun er advokat og ansat i advokatfirmaet G7. Hun har kendt sagsøger i en årrække, begyndende da vidnet var ansat som piccoline i et advokatfirma, hvor sagsøger også var ansat.

Sagsøger har jævnlig bistået vidnet med personalepleje og oversættelsesopgaver. Mere personligt har hun hjulpet vidnet, da hun fik stærke smerter i skulderen. Sagsøger gav hende noget healing med en god effekt. Det var i arbejdstiden.

Foreholdt bilag A, B, C og D har sagsøger forklaret ad side 4, regnskaber for 1997-1999, at andelen af honorarer, der ikke kom fra G7 og G3 og som vedrørte psykoterapeutvirksomhed en i 2000-2002 har nok været det samme som i 1997-99. Hun drev også sin virksomhed fra sit hjem.

Påstande

Sagsøger har i sit påstandsdokument af 13. juli 2012 bl.a. anført

"...

...

Sagsøger har haft indbragt en sag om fradragsret for lignende kurser, litteratur og rejser, mod Skatteministeriet for årene 1997-1999. Skatteministeriet blev frifundet og ankesagen blev - grundet familiemæssige forhold - afsluttet uden materiel prøvelse af sagens indhold, hvorfor sagens grundlæggende problemstilling endnu ikke er prøvet at Landsretten.

Nærværende sag har været prøvet at det stedlige Skatteankenævn (bilag 2) og af Landskatteretten (bilag 1). Sagens faktum fremgår af sagens bilag 1, hvor der tillige bliver redegjort for de enkelte udgiftsposter og de foretagne fradrag.

Hovedanbringender

Idet det i sagsøgers processkrifter fastholdes i sin helhed, gøres følgende yderligere gældende:

I relation til fradrag for kursusvirksomhed, gøres det overordnet gældende, at kursusudgifterne er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet kurserne har karakter af efteruddannelse og ajourføring, og dermed er nødvendige for at sikre sagsøgers indkomsterhvervelse.

Der er en tydelig "rød tråd" fra sagsøgers grunduddannelse som alternativ psykoterapeut med afslutning i 1995, til de kurser som sagsøger gennemførte i årene 2000-2002.

Sagsøgers eksamensbevis (bilag 5) beskriver grunduddannelsens indhold og derved sagsøgers kompetencer i sin helhed.

Bilag 5 beskriver primært de kompetencer, som sagsøger blev uddannet i, ud fra den jungianske bevidsthedsforsknings ord og begreber, og opdeles i 6 temaer:

1)	barndom og opvækst,
2)	seksualitet og parforhold,
3)	terapeutiske metoder og teknikker,
4)	kunstneriske udtryksformer,
5)	bevidsthedsudvikling og
6)	etik, moral, filosofi.

Under temaet 3) terapeutiske metoder og teknikker står præciseret 550 timers undervisning og træning i blandt andet kropslige metoder, alternative behandlingsformer, drømmetydning, krise- og sorgarbejde, psykodrama.

Under temaet 5) bevidsthedsudvikling står præciseret 100 timers undervisning og træning i teknikker til øgede erkendelsesmæssige muligheder ved eksempelvis koordinering at højre/venstre hjernehalvdel, visualiserings-, koncentrations- og meditationstræning.

Under temaet 6) er der præciseret 50 timer til blandt andet begreberne "etik", "moral" og principperne bag filosofien, herunder med særlig fokus på behandlerrollen.

Endeligt kan det konstateres, at der - ud af grunduddannelsens samlede timetal på 2400-2900 timer - præciseres 1000-1500 timer til blandt andet egenterapi og supervision. Egenterapi og supervision er altafgørende for en psykoterapeut, idet en psykoterapeut umuligt kan gennemføre korrekt og professionel behandling, uden selv at have afprøvet og vedligeholdt, teknikker og teorier på sit eget sind og sin egen krop. Dette er en kontinuerlig og vedvarende proces.

Den "røde tråd" fra sagsøgers grunduddannelse som alternativ psykoterapeut til kurserne i årene 2000-2002, kan eksempelvis tydeliggøres således:

G1 anvender en terminologi primært baseret på den teosofiske forskning af bevidstheden. Det betyder blot, at der anvendes andre ord og begreber end i den jungianske psykologi, som Carl Gustav Jung er ophavsmand for, og som grunduddannelsens terminologi er hentet fra.

Der er dog sammenfald mellem elementerne i disse to grundliggende bevidsthedsforskninger (teosofiske forskning og jungianske psykologi), som blot beskrives med forskellige begreber.

Kursernes anderledes begrebsanvendelse medfører dog ikke, at kurserne ikke er knyttet til sagsøgers grunduddannelse. Kurserne skal anses som efteruddannelse.

Eksempelvis kan det bemærkes, at kursusrækken i årene 2000 og 2001 i G1 under navnet "åndelig terapi og healingsterapi" var sagsøgers ajourførende fordybelse i forløsende terapi, genoplevelsesterapi, helliggørelsesterapi, identitetsterapi og erkendelsesterapi, og således en ajourføring af de kompetencer, som sagsøger har opnået på grunduddannelsen. Primært tema 3, terapeutiske metoder og teknikker, tema 5 bevidsthedsudvikling og tema 6 etik, moral, filosofi.

Kursusrækken under navnet "gralstjeneruddannelsen" i årene 1999, 2000 og 2001, hvor meditationstræning var et af de vigtigste elementer på kurset, var samme ajourføring at grunduddannelsens tema 3, 5 og 6 i terapeutiske teknikker og metoder i forhold til terapi og healing i og af grupper.

Endvidere kan det bemærkes, at kurset i G4 under navnet "Dødens mysterium" var en fordybelse i et af de største eksistentielle spørgsmål, som mennesker i krise og udvikling står overfor, og som en terapeut skal være afklaret omkring for at kunne yde en optimal hjælp og rådgivning. Kurset, der indeholdt megen meditation til dybere erkendelser, var en ajourføring af især grunduddannelsens tema, 3, 5 og 6.

I relation til "begrebsforvirringen", findes der mange andre eksempler på, at forskellige kursusudbydere anvender forskellig terminologi for kurser i bevidsthedsudvikling, hvor målet og teknikkerne er det samme, men referencerammen forskellig.

Eksempelvis er det i erhvervslivet populært at kalde bevidsthedsudvikling via blandt andet meditation, for mindfulness og terapeuten for mentor eller coach, ligesom pilgrimsrejser til blandt andet Assissi eller kurser i "væredygtighed" på Løgumkloster kaldes for Timeout.

Til at illustrere dette fremlægges - ud over artiklerne fremlagt som bilag 13 og 14 - kursusmateriale fra "Taketimeout" som i hovedsagen er rettet mod det danske erhvervsliv, som sagens bilag 15.

Endvidere fremlægges to artikler fra henholdsvis Kristeligt Dagblad ("På kursus i væredygtighed") og fra Djøfbladet ("På kursus i fred og ro"), som netop omhandler det danske erhvervslivs anvendelse af netop pilgrimsrejser til Assissi og "TakeTimeOutkurser" i Løgumkloster. Artiklerne fremlægges som bilag 16.

Endvidere fremlægges forskellige toplederes udtalelser, herunder eksempelvis fra RJ, personalechef, PJ, kontorchef og FS, Supply Chain Direktor, at de oplevelser de har fået ved en pilgrimsrejse til Assissi samt de redskaber og kompetencer, som de har fået ved en sådan tur. Udtalelserne fremlægges som bilag 17.

Denne røde tråd vil blive yderligere tydeliggjort ved forklaringer for Retten. Denne gennemgang er nødvendig for nærværende sag, idet healing, enkelt- og gruppeterapi, meditation, supervision m.v. er fundamentale nødvendige grundredskaber for sagsøger, som sagsøger - som en alternativ og anerkendt psykoterapeut - skal beherske, på meget højt niveau for at kunne yde den rådgivning, som er forventet af kunderne.

Skatteministeriets henvisning til TfS 1999.371.LSR er derfor ikke sammenlignelig med nærværende sag, idet førnævnte Landsskatteretssag omhandlede en psykolog, der tog et længere kursus med henblik på at blive uddannet til psykoterapeut. Kurset havde dermed ikke en konkret og direkte sammenhæng med grunduddannelsen som psykolog, idet kurset medførte en udvidelse af sagsøgerens indtægtsgrundlag og kurset var dermed ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

De kurser som sagsøger i nærværende sag har gennemført i perioden fra 2000-2002, har alle haft det eksakt samme fokus som grunduddannelsen. Det betød for sagsøger, at sagsøger kunne ajourføre sine psykoterapeutiske redskaber, således at sagsøger, kunne fortsætte sine behandlinger på højt og professionelt niveau.

Sagsøgers kursusdeltagelse har derfor en konkret og direkte sammenhæng med sagsøgers grunduddannelse som alternativ psykoterapeut og er derfor fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgers virksomhedsudøvelse ikke skal opdeles i to, som anført af sagsøgte. Sagsøgers indtægter i årene 2000-2002 stammer fra sagsøgers konsulentvirksomhed hos G7 og hos G3 (erhvervsklienter) og fra sagsøgers virke som psykoterapeut med private klienter. Det var tillige tilfældet i årene 1997-1999 for så vidt angår konsulentydelser til G7 og for 1999 for så vidt angår G3.

Det skal bemærkes, at sagsøgers konsulentydelser både indeholdte psykoterapeutisk behandling, personalehåndtering såvel som administrativt arbejde og sagsbehandling. Det vil sige, at sagsøgers konsulentindtægter, indeholdte honorar for både psykoterapeutisk og administrativt arbejde. Det er derfor ikke korrekt som anført af sagsøgte, at sagsøger alene har haft indtægter på kr. 14.150, 9.200, og kr. 10.250 i årene 2000-2002 som psykoterapeut. Disse beløb er blot alene indtægter for psykoterapi til private.

I den forbindelse skal det bemærkes, at den eneste årsag til, at sagsøgers indtægtsførelse er opdelt (bogholderimæssigt), skyldtes at psykoterapeutisk virksomhed til private, ikke skal momsberegnes, hvorimod sagsøgers konsulentydelser til G7 og G3 skal momsberegnes.

Som illustration for sagsøgers konsulentydelser, fremlægges to honorarnoter fra sagsøger til henholdsvis G7 og G3, hvoraf det fremgår at sagsøgers konsulentvirksomhed omfattede såvel administrativt arbejde som personale- og klienthåndtering. Sagsøgers personale og klienthåndtering havde udgangspunkt i sagsøgers psykoterapeutiske uddannelse, hvilket vil blive uddybet under vidneforklaringerne for byretten.

Honorarnota af den 28. maj 2001 og 22. juni 2001, fremlægges som bilag 18.

Endvidere fremlægges sagsøgers ansøgningsskema om iværksætterklippekort af den 1. juli 1996 som sagens bilag 19.

Ansøgningen er tillige en foreløbig forretningsplan, som er udarbejdet i samarbejde med Erhvervsfremmestyrelsens konsulent (statsaut. revisor), og det fremgå blandt andet heraf på side 2, punkt 8, at sagsøgers forretning omfatter:

"...

psykoterapi: terapi, behandling og rådgivning/undervisning for individuelle, par og grupper samt sekretærassistance som freelance for advokater.

..."

Det var derfor et faktum, at sagsøgers konsulentvirksomhed var en virksomhed, og at virksomheden opfyldte kravene til både rentabilitet og intensitet, jf. årsopgørelserne, sagens bilag B, C og D.

Opdelingen (bogføringsmæssigt) mellem privat psykoterapi og konsulentydelser til erhvervslivet, skyldtes alene momsreglerne, hvilket sagsøgte er vidende om, idet sagsøgte har givet tilsagn om momsfritagelse for sagsøgers psykoterapeutvirksomhed til private.

I relation til sagsøgers fradragsret for kørselsudgifter, gøres det med henvisning til sagsøgers anbringender vedrørende driftsudgifterne til kursusdeltagelse gældende, at driftsudgifter til kørsel er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet disse udgifter er knyttet til sagsøgers erhvervsudøvelse, herunder i forbindelse med sagsøgers ajourføring og efteruddannelse som alternativ psykoterapeut.

I relation til sagsøgers fradragsret for udgifter til ajourførende litteratur, gøres det med henvisning til sagsøgers anbringender vedrørende driftsudgifterne til kursusdeltagelse gældende, at driftsudgifter til litteratur er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet disse udgifter er knyttet til sagsøgers erhvervsudøvelse, herunder i forbindelse med sagsøgers ajourføring og efteruddannelse som alternativ psykoterapeut.

I relation til sagsøgers fradragsret for rejseudgifter, gøres det med henvisning til sagsøgers anbringender vedrørende driftsudgifterne til kursusdeltagelse gældende, at udgifter til rejsen til Assissi er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet disse udgifter er knyttet til sagsøgers erhvervsudøvelse, herunder i forbindelse med sagsøgers ajourføring og efteruddannelse som alternativ psykoterapeut.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 3. juli 2012 bl.a. anført

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at de omstridte udgifter til kurser m.v., udgør fradragsberettigede driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a).

Sagsøger har således ikke godtgjort, at udgifterne har den fornødne tilknytning til hendes indkomsterhvervelse.

De kurser m.v., hvortil udgifterne er medgået, har haft almen, generel og personlighedsudviklende karakter, ligesom kurserne har indeholdt væsentlige elementer af egenterapi uden nogen konkret forbindelse til A´s indkomsterhvervelse. Kurserne har i det væsentlige, samme karakter, som kurserne i 1997, 1998 og 1999. Udgifterne hertil fandt byretten ikke var fradragsberettigede, jf. dommen [SKM2009.753.BR .red.SKAT], (bilag A), side 39, sidste afsnit.

Det gøres gældende, at de omstridte udgifter er afholdt - i hvert fald i det væsentligste - for at tilfredsstille A´s private behov eller i videreuddannelses- eller etableringsøjemed. Fra administrativ praksis kan til støtte herfor blandt andet henvises til TfS 1999, 371.LSR, hvor

Landsskatteretten nægtede en psykolog fradragsret for udgifter til 1. del af et treårigt kursus i systemisk psykoterapi omfattende behandling, rådgivning og supervision. Kurset havde en varighed på 160 lektioner og blev anset som led i et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der gik ud over ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden.

På samme måde har de kurser, som A har deltaget i også været led i et længerevarende successivt uddannelsesforløb sammensat af hende selv, der i omfang og indhold går ud over, hvad der kan henføres til ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden.

A´s udgifter til kurser må tillige ses i lyset af, at hun blev færdiguddannet i 1995 som kreativ udviklingsterapeut (bilag 5), og at hun herefter allerede fra indkomståret 1997 har deltaget i en lang række særdeles omfattende kurser. Henset til den korte tidsmæssige sammenhæng mellem uddannelsen som kreativ udviklingsterapeut og de pågældende videreuddannelseskurser gør Skatteministeriet gældende, at der ikke er tale om ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden, men derimod erhvervelse af ny viden, dvs. videreuddannelse.

Det må i den forbindelse tillægges særlig betydning, at A i forbindelse med de pågældende kurser har opnået en viden, som ikke indgik i uddannelsen som kreativ udviklingsterapeut, jf. bilag 5.

Det gøres særskilt gældende, at det forhold, at A har modtaget støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen i medfør af ordningen om iværksætterklippekort, jf. dommen i bilag A, side 28, 3. nye afsnit, jf. rettens begrundelse, side 40, 2. afsnit [SKM2009.753.BR .red.SKAT), ikke i sig selv medfører, at de derved støttede aktiviteter i skattemæssig henseende er at betragte som fradragsberettiget driftsomkostninger. Der er således tale om to forskellige retsgrundlag og to forskellige juridiske vurderinger. Til støtte herfor henvises også til UfR 1998, side 1571 H.

2. Kørselsudgifter

Af Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 18-22, fremgår bl.a.:

A fratrak i 2000, 2001 og 2002 kørselsudgifter med henholdsvis 44.661,- kr., 30.537,- kr. og 13.512,- kr. jf. herved også regnskaberne i bilag B, C og D. Udgifterne er i regnskaberne fratrukket under posten "Kørselsgodtgørelse".

På grundlag af A´s oplysninger har den stedlige skattemyndighed fordelt de selvangivne kørselsudgifter mellem på den ene side kørsel vedrørende sekretærassistance og administrationsbistand m.v. og på den anden side kørsel vedrørende uddannelser i G1, gruppemøder, supervision, rådgivning m.v., det vil sige de kurser, der er omtvistet ovenfor under punkt 1, således som det fremgår af opstillingerne i kendelsen (bilag 1), side 18-22.

Landsskatteretten (bilag 1, side 21 og 22) stadfæstede de stedlige skattemyndigheders nedsættelse af fradragene for kørselsudgifter med henholdsvis 39.381,- kr., 24.705,- kr. og 10.512,- kr. Herved er således alene anerkendt fradrag for henholdsvis 5.280,- kr., 5.832,- kr. og 3.000,- kr. De anerkendte fradrag vedrører hendes sekretær- og administrationsvirksomhed og er beregnet efter de standardiserede regler om befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i ligningslovens § 9 C og efter § 9 B i ligningsloven om erhvervsmæssig befordring.

I stævningen, side 2, har A nedlagt påstand om (yderligere) fradrag for kørselsudgifter for 2000, 2001 og 2002 med henholdsvis 20.696,20 kr., 9.246,- kr. og 2.514,60 kr. I replikken, side 4, øverst, har hun redegjort for, at udgifterne vedrører kørsel som psykoterapeut og er angivet i bilagene fremlagt som bilag 9, 10 og 11. De omstridte kørselsudgifter vedrører således alene kørsel til de kurser m.v., hun deltog i, jf. ovenfor under punkt 1.

Fradragshjemlen for kursusudgifter er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om udgifter, der i årets løb er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssige fradrag, jf. f.eks. SKM2004.162.HR.

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort at være berettiget til fradrag for kørselsudgifter vedrørende de omhandlede kurser m.v.

Udgifterne til kurser m.v. er således ikke erhvervsmæssige, fradragsberettigede driftsudgifter, jf. ovenfor under pkt. 1. Derfor er kørslen til og fra kurserne heller ikke fradragsberettiget, jf. også byrettens dom i bilag A, side 40, 1. afsnit, og Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit E.B.3.8, hvor A´s dom i bilag A er nævnt (SKM2009.753.BR). Der er ikke tale om erhvervsmæssige udgifter.

3. Udgifter til faglitteratur

Dette punkt er behandlet i Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 4-7.

Heraf fremgår bl.a.:

A selvangav for indkomståret 2000 fradrag for udgifter til køb af faglitteratur med 4.843,- kr., jf. herved også regnskabet i bilag B. Der er tale om 34 forskellige poster.

Faglitteraturen er bogført i kontokortet i bilag E, konto 4330. Bilagene for de enkelte poster er fremlagt som bilag I.

Landsskatteretten (bilag 1) stadfæstede Skatteankenævnets skønsmæssige fradrag for udgifter til musik i forbindelse med healingbehandlinger, således at forhøjelsen udgør 4.143,- kr. Det svarer til A´s påstand i stævningen, side 2.

Fradragshjemlen for udgifter til faglitteratur er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dvs., udgifter der i årets løb er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssige fradrag, jf. f.eks. SKM2004.162.HR.

Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til erhvervets udførelse, er fradragsberettigede. Fradrag anerkendes kun for egentlig faglitteratur men derimod ikke for populærvidenskabelige værker. Udgifter til anlæg af bibliotek kan ikke fratrækkes, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit E.B.3.12. Her er byrettens dom i bilag A også nævnt (SKM2009.753.BR).

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at de omstridte udgifter til indkøb af faglitteratur m.v. er fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. også byrettens dom i bilag A, side 40, 1. afsnit.

A har ikke godtgjort, at udgifterne til indkøbene har sammenhæng med - eller i hvert fald ikke tilstrækkelig sammenhæng med - hendes indkomsterhvervelse.

Herved må navnlig henses til, at der overvejende er tale om udgifter til indkøb af bøger i forbindelse med kurser hos G1. Udgifterne til kurserne er ikke fradragsberettigede driftsudgifter, jf. ovenfor under pkt. 1, og udgifterne til bøger m.v. er derfor heller ikke fradragsberettigede.

Det gøres i det hele gældende, at de omstridte udgifter - i hvert fald i det væsentligste - er medgået til at tilfredsstille A´s private behov og/eller til etablering/videreuddannelse.

4. Rejseudgifter

Spørgsmålet om rejseudgifter er behandlet i Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 26- 28.

Heraf fremgår bl.a.:

A har for indkomståret 2000 fratrukket udgifter til rejse, fortæring og ophold med 10.351,- kr., jf. også regnskabet i bilag B.

Udgifterne vedrører en rejse til Assissi, der blev foretaget i perioden 2. - 12. maj 2000. Her deltog A i kurset "...tur til Assissi".

Kursusbeskrivelsen er delvist gengivet i kendelsen (bilag 1) på side 26.

Landsskatteretten stadfæstede de stedlige skattemyndigheders afgørelse, hvorefter de omstridte udgifter, 10.351,- kr., ikke er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. stævningen, side 2, har A nedlagt påstand om, at udgifterne kan fratrækkes.

Fradragshjemmel for udgifter til rejser og lignende er statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dvs. udgifter der i årets løb er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Som udgangspunkt påhviler det skatteyderen at dokumentere at være berettiget til skattemæssigt fradrag, jf. f.eks. SKM2004.162.HR. Der er ikke fradrag for udgifter til studierejser og kurser m.v., der afholdes som led i videreuddannelse eller som led i kompetencegivende uddannelse. Der er heller ikke fradrag for udgifter til private rejser eller udgifter, der i det væsentlige må anses som private udgifter, jf. f.eks. Skatteretten 1 af Jan Pedersen m.fl., 5. udgave, 2009, side 243-246.

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet gældende, at A ikke har godtgjort, at de omstridte rejseudgifter er fradragsberettigede driftsomkostninger. Hun har således ikke godtgjort, at udgifterne har tilknytning til - eller i hvert fald ikke tilstrækkelig tilknytning til - hendes indkomsterhvervelse, jf. også byrettens dom i bilag A, side 39, sidste afsnit [SKM2009.753.BR .red.SKAT].

Ved vurderingen må navnlig henses til, at rejsens indhold har haft mere generel karakter. Videre synes rejsen at have haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

Det gøres gældende, at udgifterne er afholdt for - eller i hvert fald i det væsentligste er afholdt for - at tilfredsstille A´s private behov.

Det gøres endvidere gældende, at udgifterne - i hvert fald i det væsentligste - er ikke fradragsberettigede etableringsudgifter/udgifter til videreuddannelse. Som det fremgår af dommen i bilag A, side 19, lidt før midten, fik A under rejsen til ...1 i 1999 kontakt med MP, som hun siden 2002 har drevet kursusvirksomhed sammen med i ...1, jf. dommen (bilag A), side 4, lidt over midten, og side 21, 3. afsnit. Kursusudgifterne vedrører således ikke A´s erhvervelse af skattepligtige indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

5. Skatteministeriets subsidiære påstand

Til støtte for Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning for så vidt angår indkomstårene 2000 og 2001 gør Skatteministeriet gældende, at A´s aktivitet som psykoterapeut udgør en særskilt virksomhed, der ikke var erhvervsmæssig. Herefter kan driftsudgifter i givet fald alene fratrækkes i det omfang, der er skattepligtige indtægter.

Underskud i en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fratrækkes og overføres til fradrag i anden indkomst.

Ud fra almindelig sprogbrug er psykoterapeutvirksomheden en særskilt virksomhed uden umiddelbar og naturlig sammenhæng med A´s virksomhed som sekretær og med administration for advokat m.v.

Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse (bilag 1), side 3, nederst, var A´s indtægter fra psykoterapeutvirksomheden i 2000 og 2001 henholdsvis 14.150,- kr. og 9.200,- kr. For de to år påstår hun fradrag for mere, nemlig henholdsvis 32.496,20 kr. (11.800,- kr. + 20.696,20 kr.) og 15.646,- kr. (6.400,- kr. + 9.246,- kr.). Måtte retten give hende medhold i fradrag, må sagen derfor hjemvises til SKAT for at undgå, at hun får underskudsfradrag. Heri er hun også enig, hvis Skatteministeriet får medhold i, at psykoterapeutvirksomheden er en virksomhed, jf. svarskriftet, side 3. Hendes anbringende er, at virksomhederne med sekretær- og administrationsassistance og som psykoterapeut udgør en virksomhed.

..."

Retten skal udtale

I 1992-1995 uddannede sagsøger sig til psykoterapeut, hun var i forvejen uddannet korrespondent i tysk og engelsk.

I indkomstårene 2000 og 2001 var hun beskæftiget i advokatfirmaet G7, firmaet G3 og med sin egen psykoterapeutiske virksomhed for private. Hun har forklaret, at hun i advokatfirmaet og hos G3 dels havde sekretæropgaver og dels personalerelaterede opgaver, og til løsning af de sidste opgaver anvendte hun sin uddannelse som psykoterapeut.

Sagsøger har i indkomstårene deltaget i en række kurser. Retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at kurserne er et led i ajourføring og vedligeholdelse af hendes uddannelse, men at der i stedet er tale om, et egentligt uddannelsesforløb, der går ud over, hvad der med rette kan medgå til ajourføring og vedligeholdelse af tidligere erhvervet viden. Retten finder således ikke, at udgiften til kurserne er en driftsudgift jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da sagsøgers udgifter til deltagelse i kurserne ikke findes at være en fradragsberettiget driftsudgift, findes sagsøger heller ikke at have godtgjort, at udgifter til kørsel til kurserne, er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende udgifterne til faglitteratur finder retten, således som sagen foreligger oplyst, ikke, at sagsøger har godtgjort, at der er tale om egentlig faglitteratur, og dermed har hun ikke godtgjort, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende rejsen til Assissi finder retten ikke, at sagsøger har godtgjort, at rejsen havde en sådan karakter, at den er medgået til at erhverve, sikre eller vedligeholde hendes indkomst i indkomståret, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Under rejsen kom sagsøger i kontakt med en MP, hvem hun i de følgende år har drevet kursusvirksomhed med. Udgiften til rejsen kan således ikke / har således ikke medgået til at sikre hendes indkomst for indkomstårene i nærværende sag.

Sagsøgte vil herefter være at frifinde.

Efter sagens udfald betaler sagsøger sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 11.000.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøger, A, sagens omkostninger til sagsøgte med kr. 11.000.