Byrets dom af 16. december 2008 i sag BS 3-1316/2007

Parter

A
(Advokat Bo Ascanius)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Torben Johansen

Under denne den 25. september 2007 anlagte sag, hvor dommen i henhold til retsplejelovens § 218a, stk. 2 affattes uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af sagens bilag har sagsøger, A, overfor sagsøgte, Skatteministeriet, principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger frem til den 8. marts 2001 har været fuldt skattepligtig til Danmark i overensstemmelse med kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 er ophørt på et senere tidspunkt end den 31. juli 2000, men forinden den 8. marts 2001.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Hovedforhandlingen fandt sted den 18. november 2008. Forklaringerne afgivet under denne hovedforhandling er gengivet til retsbogen, hvortil henvises.

Påstande

Sagsøgers advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

1. Sagen skal bedømmes som en såkaldt "fraflytningssag" og således alene efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at fuld skattepligt til Danmark omfatter "personer, der har bopæl her i landet". Efter praksis fortolkes dette således, at det at have helårsbolig til rådighed i Danmark er nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl i kildeskattelovens forstand. Sagsøgeren havde i hele den omhandlede periode en helårsbolig på ...1, Danmark til rådighed, hvilket skattemyndighederne, jf. Landsskatterettens kendelse i sagen, har lagt til grund som ubestridt, og Skatteministeriet er ikke berettiget til under nærværende sag at fragå dette eller bestride dette.
   
   
2. Sagen skal således ikke bedømmes som en såkaldt "tilflytningssag", hvor også reglen i kildeskattelovens § 7 kan komme i anvendelse. I modsætning til § 1 opstiller § 7 en betingelse om, at man i tilflytningssituationen udover at erhverve bopæl også skal tage ophold her i andet.
   
   
3. Sagen skal heller ikke bedømmes som en såkaldt "dobbeltdomicil" efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, hvorefter der foretages en samlet vurdering af til hvilket land skatteyderens livsinteresser er nærmest knyttet. Dette skyldes, at der ikke foreligger nogen dobbeltbeskatningssituation i sagen, hvor sagsøgeren først er blevet skattepligtig til USA fra 8. marts 2001.
   
   
4. Sagsøgeren har i den omhandlede periode fysisk boet på ejendommen ...1, Danmark i et omfang, der nærmere vil blive godtgjort ved parts- og vidneforklaringer. 
   
   
5. Sagsøgeren, der er ungkarl med en beskeden livsførelse, har under sagen fremlagt de kvitteringer og øvrige bilag, som det i dag er muligt at fremskaffe som dokumentation for hans ophold i Danmark i perioden 31. juli 2000 til 8. marts 2001.
   
   Det drejer sig om bl. a.
   
   -Huslejekontrakt.
   -Kontrakt om salg af indbo.
   -Dokumentation for elforbrug på ejendommen.
   -Dokumentation for levering af fyringsolie på ejendommen.
   
   Det kan ikke bebrejdes sagsøgeren, at han i dag ikke kan fremlægge andre bilag end sket.
   
   
6. Sagsøgeren havde i perioden ingen fast bopæl til rådighed i USA, og navnlig kunne farmen i USA, hvor der ikke var noget stuehus, ikke benyttes som bolig. Sagsøgeren erhvervede først den 15. september 2000 et "mobil home", hvor han kunne sove, når han opholdt sig i USA.
   
   
7. Sagsøgeren opholdt sig i perioden kun i begrænset omfang i USA, hvor hans tilstedeværelse ikke var påkrævet, idet han havde ansat en bestyrer til at drive farmen.
   
   
8. Det bestrides, at sagen skal bedømmes ud fra "en samlet vurdering af sagsøgers tilknytning til Danmark", jf. svarskriftet, men sagsøgeren havde i øvrigt i hele perioden væsentlig tilknytning til Danmark, hvor hans nærmeste familie, broder og svigerinde, boede, og hvor han i øvrigt i hele perioden drev erhvervsmæssig virksomhed, idet han udlejede en udlejningsejendom i ...5, Danmark.
   
   
9. At flytte til USA er en stor og indgribende beslutning, der kræver megen forberedelse og gennemførelse af en lang række faktiske og retlige forberedelsesskridt. Sagsøgeren er berettiget til selv at bestemme, hvornår han vil opgive sin bopæl i Danmark og foretage den endelige udrejse. Dette sker først i marts 2001, hvor han realiserer sit indbo i Danmark og opgiver sit lejemål og meddeler fraflytning til myndighederne.
   
   
10. Det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at sagsøgeren, der ubestridt har opretholdt sin helårsbolig i Danmark, ikke desto mindre skulle have opgivet bopæl i Danmark. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
    
    
11. Skatteministeriets påstand er alene båret af provenumæssige betragtninger, hvilket i øvrigt indebærer, at sagsøgeren i perioden 31. juli 2000 til 8. marts 2001 ikke skulle være skattepligtig i noget land i verden overhovedet.
    
    
12. Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der er helt diskretionært at sætte fraflytningstidspunktet til den 31. juli 2000, hvor farmen i USA erhverves. Det tidligste tidspunkt må være den 15. september 2000, hvor sagsøgeren køber et "mobil home" i USA.

Sagsøgtes advokat har i et påstandsdokument/sammenfattende processkrift anført følgende oplysninger og hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvornår sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Sagsøgte gør gældende, at den fulde skattepligt til Danmark ophørte senest den 31. juli 2000, jf. Landsskatterettens kendelse.

Faktum

Sagsøgte lægger især vægt på følgende faktiske omstændigheder

Sagsøgeren er hollandsk statsborger og kom til Danmark i 1988. Sagsøgeren er ugift og har ingen børn.

I 1990 erhvervede sagsøgeren en landbrugsejendom beliggende ...2, Danmark. Sagsøgeren boede på denne ejendom, indtil sagsøgeren afhændede sin danske landbrugsvirksomhed pr. 1. januar 1998. Driften af landbruget og navnlig provenuet fra salget gjorde, at sagsøgeren i virksomhedsordningen havde oppebåret et betydeligt opsparet overskud.

Herefter boede han indtil 30. juni 1999 på ...3, Danmark.

Efter salget af landbrugsejendommen har sagsøgeren beskæftiget sig med at undersøge og vurdere mulighederne for at købe samt drive et landbrug i USA. Sagsøgeren anvendte i den forbindelse revisionsbistand med henblik på afklaring af de skattemæssige konsekvenser ved etablering af landbrug i USA, herunder undersøgelse af betingelserne for opretholdelse af virksomhedsskatteordning, herunder begrænset skattepligt.

Den 11. december 1998 erhvervede sagsøgeren en udlejningsejendom for 340.000,- kr. Udlejningsejendommen genererede en begrænset årlig omsætning på 27.500,- kr. Erhvervelsen af udlejningsejendommen indebar, at der ikke i 1998 skulle ske endelig beskatning af det i virksomhedsordningen opsparede overskud, der hidrørte fra den afhændede landbrugsvirksomhed.

Den 30. juni 1999 flyttede sagsøgeren på ny ind i lejet værelse hos broderen.

Den 25. august 1999 udlånte sagsøgeren nominelt 944.496 NLG svarende til 3.190.130,- kr. til Duynie Landboww B. V. i Holland. Lånet er posteret som et tilgodehavende i sagsøgerens opgørelse af den skattepligtige indkomst og personligt regnskab for år 2000. Sagsøgeren har anført, at lånet er en slags forudbetaling til det hollandske selskab, der har stået for opførelsen af farmen i USA. Sagsøgeren er senest i duplikken blevet opfordret til at fremlægge det kontraktmateriale, der måtte eksistere mellem sagsøgeren og det hollandske selskab vedrørende farmen i USA. På trods af, at der er tale om en betydelig forudbetaling har sagsøgeren ikke villet fremlægge kontraktmateriale herom, idet sagsøgeren ikke i sine gemmer har kunnet finde materialet.

Sagsøgeren erhvervede i august 1999 et E2 visa til USA. Visummet er udstedt i Holland i henhold til aftale mellem de hollandske og de amerikanske myndigheder. Sagsøgeren er blevet opfordret til at fremlægge den korrespondance, der har været med de hollandske og amerikanske myndigheder om udstedelsen af visummet. Sagsøgeren angiver ikke at være i besiddelse af nogen korrespondance herom, idet proceduren er foregået mellem det hollandske udviklingsselskab og konsulatet i Holland.

Udover det lejede værelse hos broderen har sagsøgeren siden begyndelsen af 1999 haft en "camper" til rådighed på søsterens ejendom i Holland.

Den 3. maj 2000 flyttede sagsøgeren folkeregisteradresse til ejendommen beliggende ...1, Danmark. Ejendommen ejedes af sagsøgerens broder. Sagsøgeren her opretholdt sin folkeregisteradresse på denne ejendom indtil 8. marts 2001.

Ejendommen havde på tidspunktet, hvor sagsøgeren meldte flytning til Folkeregisteret, stået tom i et år. Efter at sagsøgeren flyttede folkeregisteradresse fra ejendommen, har den ligeledes stået tom et år, før den blev anvendt på ny. Til dokumentation for lejeforholdet har sagsøgeren fremlagt lejekontrakt, der er særdeles kortfattet og ikke indeholder bestemmelser om betaling af depositum, hvilken stand det lejede skal være i ved fraflytning eller oplysninger om vedligeholdelsesforpligtelser i øvrigt. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der er sket betaling af husleje, som reguleret i lejekontrakten. Således havde sagsøgerens broder, BB, ikke selvangivet lejeindtægten for ejendommen på sin selvangivelse for 2000. Lejekontrakten og berigtigelsen til selvangivelsen blev først indsendt efter, at skattemyndighederne havde anmodet om dokumentation for broderens indtægter vedrørende ejendommen ved skrivelse af 14. februar 2002. Denne anmodning fremkom først efter, at skattesagen over for sagsøgeren var opstartet i 2001.

Sagsøgeren har fremlagt opgørelser fra Energi vedrørende levering af el til ejendommen i perioden frem til den 30. september 2001. Sagsøgeren er blevet opfordret til at fremlægge opgørelser for den efterfølgende periode, hvilken opfordring sagsøgeren ikke har besvaret, idet sagsøgeren angiver ikke længere at være i besiddelse af disse opgørelser.

Sagsøgeren har i perioden fra juli 2000 til marts 2001 ikke haft medlemskab af foreninger i Danmark, besøgt tandlæge eller læge, tegnet indboforsikring, haft avisabonnement, lejet bil, eller lignende, der kunne sandsynliggøre, at han har opholdt sig i Danmark.

Sagsøgeren har ikke været tilmeldt fastnettelefon på adressen. Skattemyndighederne har i forbindelse med sagsbehandlingen konstateret, at de sidste telefonudgifter i Danmark vedrører mobiltelefonregninger og udgør 1.116,- kr., hvilket beløb forfaldt den 17. maj 2000.

I forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen er der indhentet oplysninger fra Jyske bank, der viser posteringer på sagsøgerens kassekredit. Oplysningerne der er medtaget i Landsskatterettens kendelse på side 4 og illustrerer, at sagsøgeren ikke har hævet beløb i Danmark efter 4. april 2000.

Sagsøgeren har den 31. juli 2000 købt en landbrugsvirksomhed i USA. Af balancen pr. 31. december 2000 for landbrugsvirksomheden fremgår det, at der er aktiver i landbruget for i alt US$ 4.228.285 svarende til ca. 33,8 mio. kr. på daværende tidspunkt.

Driften af landbrugsvirksomheden i USA var i perioden 31. juli 2000 til marts 2001 underskudsgivende. Dette underskud kan sagsøgeren anvende til udligning af det i virksomhedsskatteordningen opsparede overskud, under forudsætning af at den fulde skattepligt til Danmark var bevaret i samme periode.

I september 2000 erhvervede sagsøgeren et mobilhome i USA.

I svarskriftet blev sagsøgeren opfordret til at fremlægge oplysninger, der dokumenterer, hvor sagsøgeren har befundet sig i perioden fra april 2000 til marts 2001. Denne blev ikke besvaret i replikken og blev derfor gentaget i duplikken. Opfordring herom blev endvidere fremsat i det supplerende processkrift af 31. oktober 2008, hvor sagsøgeren blev anmodet om at redegøre for, hvilke flyselskaber sagsøgeren havde anvendt i perioden mellem 1999 og 2001. Denne opfordring har sagsøgeren heller ikke set sig i stand til at besvare. Det bemærkes, at skattemyndighederne i forbindelse med behandlingen af sagen på tilsvarende vis anmodede sagsøgeren om at fremlægge oplysninger om hans opholdssteder i denne periode, herunder dokumentation eller oplysninger om foretagne flyrejser. De stedlige skattemyndigheders sagsbehandling er påbegyndt helt tilbage i år 2001. Heller ikke i forbindelse med myndighedernes behandling af sagen var sagsøgeren i stand til at svare på, hvilke flyselskaber han havde anvendt.

Da sagsøgeren således helt fra 2001 har nægtet at redegøre og dokumentere for hans opholdssteder, herunder ved oplysning om, hvilke flyselskaber der er anvendt, blev det i duplikken fremhævet, at det måtte tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, såfremt sagsøgeren fortsat vægrede sig til at medvirke til sagens oplysning på dette punkt.

På trods heraf har sagsøgeren ikke besvaret opfordringerne om hans opholdssteder. I den forbindelse bemærkes det, at sagsøgeren i hvert fald ved sagens begyndelse må have haft en erindring om, hvilke flyselskaber, han anvendte ved rejserne mellem USA, Holland og Danmark. Disse oplysninger kunne myndighederne via skattekontrollovens bestemmelser have forelagt de pågældende flyselskaber, med anmodning om udlevering af materiale om sagsøgerens rejseaktivitet. På dette grundlag kunne myndighederne have rekonstrueret sagsøgerens opholdssteder i den relevante periode.

Ved stedse at nægte at bidrage til sagens oplysning på dette punkt har sagsøgeren reelt afskåret myndighederne fra efterfølgende kontrol af de hævdede - udokumenterede - opholdssteder.

Det gøres derfor gældende, at sagsøgerens vægring ved at besvare de stillede opfordringer på dette punkt, må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2 , med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at sagsøgeren ikke har opholdt sig i Danmark i denne periode. Sagsøgerens oplysninger herom, herunder oplysninger der måtte fremkomme i partsforklaringen, kan under disse om stændigheder ikke tillægges betydning.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren senest ved erhvervelsen af landbrugsejendommen i USA i slutningen af juli 2000 har truffet så omfattende og kvalificerende foranstaltninger, at det må lægges til grund, at han har opgivet sin bopæl, uanset at han fortsat formelt havde en helårsbolig til rådighed frem til marts 2001, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Sagsøgerens faktiske handlinger i perioden viser således, at han planlagde at fraflytte Danmark allerede fra 1998. Fra januar 1998 og frem begyndte sagsøgeren at forberede sit fremtidige liv i USA. Forberedelserne var omfattende og omfattede bl. a. deltagelse i og et betydeligt udlån til et hollandsk udviklingsselskab, der tilsyneladende havde til formå at yde bistand ved køb og etablering af landbrugsvirksomheder i USA. Sagsøgeren foretog endvidere økonomiske og skattemæssige undersøgelser med henblik på optimal udnyttelse af de midler, der var placeret i Danmark ved flytningen til USA.

Sagsøgerens forberedelsesskrift gav resultat og den 31. juli 2000 erhvervede sagsøgeren en betydelig landbrugsvirksomhed i USA. I hvert fald på dette tidspunkt må det lægges til grund, at sagsøgeren havde opgivet sin danske bopæl i skattemæssig forstand.

Der er ingen dokumentation for, at sagsøgeren har opholdt sig i Danmark efter dette tidspunkt. Sagsøgeren, der er hollandsk statsborger, havde ingen ægtefælle eller børn. Sagsøgeren havde intet medlemsskab af foreninger eller andre interesser, der forbandt ham til Danmark. Det eneste sagsøgeren havde i Danmark, var hans broder og en mindre udlejningsejendom, der genererede 27.500,- kr. om året i omsætning.

Heroverfor stod så den amerikanske landbrugsvirksomhed, som sagsøgeren havde investeret over 30 mio. kr. i, og som sagsøgeren i øvrigt havde anvendt de sidste par år på at forberede købet af.

Under disse omstændigheder gøres det gældende, at sagsøgeren har opgivet sin danske bopæl, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for erhvervelsen af landbrugsejendommen i USA.

Sagsøgeren har gjort gældende, at rådigheden over den ejendom, som sagsøgeren havde lejet af broderen er tilstrækkelig til at statuere bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Dette bestrides. Det gøres gældende, at den formelle rådighed, som sagsøgeren har haft over broderens bolig, under de i nærværende sag foreliggende omstændigheder, hvor det bl. a. må lægges til grund, at sagsøgeren ikke har opholdt sig i Danmark fra april 2000 til marts 2001, ikke er tilstrækkelig til at opretholde sagsøgerens fulde skattepligt til Danmark.

Hertil kommer, at sagsøgeren havde en væsentlig skattemæssig interesse i at bevare den fulde skattepligt til Danmark indtil marts 2001. For sagsøgeren var det nemlig afgørende, at hans fulde skattepligt til Danmark blev bevaret, indtil der var foretaget de nødvendige startinvesteringer i virksomheden i USA, der skabte et underskud. Samtidig skulle sagsøgeren opretholde en virksomhed i Danmark, således at han ikke blev beskattet ved virksomhedsophør. Derfor erhvervede sagsøgeren en udlejningsejendom, således at virksomhedsordningen kunne opretholdes. For sagsøgeren var det således afgørende, at hans fulde skattepligt til Danmark blev bevaret samtidig med, at hans fulde skattepligt til USA ikke indtrådte på et for tidligt tidspunkt, idet han herved ikke ville have mulighed for at anvende det oparbejdede underskud i USA til udligning af hans virksomhedsindkomst i Danmark.

Retten udtaler

Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at sagsøger efter afhændelsen pr. 1. januar 1998 af landbrugsejendommen i ...2, Danmark ønskede, at erhverve en farm i USA, hvilken farm han købte den 31. juli 2000 efter at sagsøger den 25. august 1999 havde forudbetalt 944.496 NLG til et hollandsk udviklingsselskab, der skulle forestå opførelsen af farmen i USA. Sagsøger, der, må det lægges til grund, havde nøje planlagt købet af en farm i USA, var blevet rådgivet af en revisor om de skattemæssige konsekvenser af at flytte til USA. I den forbindelse bemærker retten, at sagsøger havde al mulig grund til at sikre sig bevis for ophold i Danmark. Efter salget af landbrugsejendommen i ...2, Danmark boede sagsøger tilleje i boliger tilhørende hans broder. Vedrørende lejemålet ...1, Danmark er der udfærdiget en særdeles kortfattet lejekontrakt og broderen havde ikke selvangivet lejeindtægten. Det kan efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringerne, lægges til grund, at sagsøgeren har været i Danmark efter købet af farmen i USA for at besøge sin broder og svigerinde, der nu også er bosat i USA.

Uanset at sagsøgeren, som anført havde bolig til rådighed i faciliteter tilhørende hans broder indtil sagsøger den 8. marts 2001 meddelte, at han udrejste af Danmark, findes sagsøger, der efter købet af farmen i USA, i hvilken farm købt 31. juli 2000 sagsøger havde investeret mange penge, ikke længere at have haft til hensigt at bo i Danmark. Sagsøgers helt overvejende økonomiske interesser var efter købet af farmen i sagens natur i USA uanset det forklarede om ansættelse af en bestyrer til at forestå ledelsen af farmen.

I bevismæssig henseende har retten også lagt vægt på, at sagsøger trods gentagne opfordringer fra sagsøgtes side ikke har opfyldt sagsøgtes provokationer om at få oplysninger om, hvor sagsøger har opholdt sig i perioden april 2000 - marts 2001, hvilke flyselskaber han har anvendt i pågældende periode og andre oplysninger. Da skattesagen startede op i 2001 må det have været muligt for sagsøger at fremskaffe de af sagsøgte ønskede oplysninger. Da sagsøger ikke har kunnet eller villet opfylde sagsøgtes provokationer i denne henseende må det komme sagsøger bevismæssigt til skade, hvorfor retten, også under henvisning til Landsskatterettens præmisser, tager sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de af sagsøger, A, nedlagte påstande.

I sagsomkostninger betaler sagsøger inden 14 dage 45.000,00 kr. til sagsøgte.