Byrets dom af 15. maj 2014 i sag Retten i Glostrup, BS 10E-1004/2013 og BS 10E-1005/2013

Parter

H1 v/A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Mikkel Isager-Sally)

Afsagt af byretsdommer

Anne Berg

Sagens baggrund og parternes påstande

Dommen angår en prøvelse af Landsskatterettens kendelser i sag 11- 0301139 (skønsmæssig forhøjelse af omsætningen og den heraf afledte moms vedrørende bankindsætninger og kontroloplysninger) og sag 11-0301140 (Manglende tilbageholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat samt indberetning og betaling heraf).

I sagen 1005/2013 er sagsøgerens påstand, at sagsøgerens indeholdelsespligt af arbejdsmarkedsbidrag nedsættes med kr. 319.637 for perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2010, og sagsøgerens indeholdelsespligt af A-skat nedsættes med kr. 1.873.545 for perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2010.

I sagen 1004/2013 er sagsøgerens påstand, at sagsøgerens momstilsvar nedsættes med 238.200 for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007 og sagsøgerens momstilsvar nedsættes med kr. 526.482 for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008, og sagsøgeres momstilsvar nedsættes med kr. 179.444 for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009, og sagsøgerens momstilsvar nedsættes med kr. 24.157 for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010.

Sagsøgtes påstand er frifindelse i begge sager.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten har den 18. december 2012 i sag 11-0301140 truffet afgørelse om, at virksomheden er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag på 319.637 kr.

Landsskatteretten har den 18. december 2012 i sag 11-031139 stadfæstet følgende afgørelse:

Afgiftsperioden 1. januar 2007 - 31. december 2007

SKAT har skønsmæssigt forhøjet momstilsvaret med 238.200 kr.

Afgiftsperioden 1. januar 2008 - 31. december 2008

SKAT har skønsmæssigt forhøjet momstilsvaret med 526.482 kr.

Afgiftsperioden 1. januar 2009 - 31. december 2009

SKAT har skønsmæssigt forhøjet momstilsvaret med 365.898 kr. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 186.454 kr. til 179.444 kr.

Afgiftsperioden 1. januar 2010 - 30. juni 2010

SKAT har skønsmæssigt forhøjet momstilsvaret med 9.782 kr.

Landsskatteretten forhøjer ansættelsen med yderligere 14.375 kr. til 24.157 kr.

Sagerne er anlagt den 18. marts 2013 og retten har den 9. september 2013 besluttet, at sagerne forhandles i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1.

Der har ikke været afgivet parts- eller vidneforklaringer under sagen.

Parterne er enige om den talmæssige opgørelse af sagen.

Parternes synspunkter

A har henvist til sit påstandsdokument under proceduren:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende overordnede anbringender gældende:

- at sagsøgeren ikke kan anerkende SKATs forhøjelser, som sagsøgeren anser for fejlagtige og bygger på en ukorrekt forudsætning om, at sagsøgeren skulle have haft en del medarbejdere ansat i indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 til at udføre rengøringsarbejde for sagsøgeren.

Sagsøgeren har imidlertid benyttet sig af underleverandører til at udføre dele af rengøringsarbejdet for sagsøgeren, og sagsøgeren har således ikke selv haft medarbejdere eller ansatte, men har derimod benyttet sig af underleverandører, og dermed er sagsøgeren heller ikke indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, men har derimod fradrag for købsmomsen af sagsøgerens betalinger til underleverandører.

SKATs forhøjelse af sagsøgerens arbejdsmarkedsbidrag på kr. 319.637 og A-skat på kr. 1.73.545 for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 skal derfor rettelig udgøre kr. 0.

SKATs forhøjelse af sagsøgerens arbejdsmarkedsbidrag og A-skat bygger således på den fejlagtige forudsætning, at sagsøgeren ikke skal have benyttet sig af underleverandører til at udføre dele af rengøringsarbejdet for sagsøgeren, og sagsøgeren har således ikke selv haft medarbejdere eller ansatte, men netop anvendt underleverandører.

Der foreligger heller ikke nogen ansættelseskontrakter mellem sagsøgeren og andre, hvorfor det har formodningen imod sig, at der skulle være tale om, at sagsøgeren har haft en række medarbejdere/ansatte, da det netop er kendetegnet ved underleverandører, at der ikke foreligger ansættelsesaftaler for disse underleverandører, hvilket der ville have gjort, hvis der havde været tale om medarbejdere.

- at det bestrides, at der skulle være noget i sagen, der taler for, at sagsøger skulle have haft ansatte frem for underleverandører, og tværtimod sandsynliggør/dokumenterer fraværet af ansættelseskontrakter jo netop, at der har været tale om underleverandører, da sagsøger jo ingen ansættelsesretlige tvister har haft, hvilket det må formodes, at der ville have været, hvis sagsøger havde haft lønnet personale og ikke underleverandører, herunder ville ansatte jo have krævet både overtidsbetaling og pension, samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, hvis der havde været tale om ansættelser uden ansættelseskontrakter, hvilket jo ville have været særdeles gode/nemme sager at føre, hvis sagsøgte har ret i, at der havde været tale om ansat personale.

Det er således ikke korrekt, at bl.a. TE, ND, SN, VO, OF og TM har modtaget løn fra klageren, da de ikke har det, da der derimod er tale om betalinger af husleje, betaling for bil, tilbagebetaling for lån eller køb af båd og bil m.v., og betalingerne er således ikke løn til medarbejdere.

Sagsøgeren er således ikke pligtig til at indeholde hverken arbejdsmarkedsbidrag i henhold til dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, eller A-skat i henhold til kildeskattelovens § 43 og 46, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, og kildeskattelovens § 69 og dagældende arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2 finder således ikke anvendelse i nærværende sag, da sagsøgerne ikke har udbetalt løn til medarbejdere/ansatte.

- at det giver sig selv i nærværende sag, at sagsøger ikke har kunnet udføre rengøringsarbejdet selv, hvorfor det selvsagt er udført har været udført af andre/tredjemænd.

- at omfanget af det kontraktlige rengøringsarbejde, som sagsøger har udført som hvervgiver, er så omfangsrigt, at dette umuligt har kunnet lade sig gøre at udføre via ansatte i sagsøgers firma, da sagsøger jo dokumenteret ikke har haft disse ansatte, hvorfor det kun kan være leverandører og underentreprenører, der har kunnet udføre dette rengøringsarbejde for sagsøger, hvilket således også er tilfældet,

- at det er en væsentligt højere del end 10 % af omsætningen, der må anses for at være betaling til underleverandører/købsomkostninger, og hvorfor et væsentligt højere beløb/procentandel af omsætningen er anvendt til betaling af underleverandører/købsomkostninger,

- at sagsøger yderligere vil forsøge at få vidner til at bevidne, at sagsøger har anvendt leverandører og underentreprenører ved hovedforhandlingen.

Til støtte for den nedlagte påstand 2 gøres følgende overordnede anbringender gældende:

- at sagsøgeren ikke kan anerkende SKATs forhøjelser, som sagsøgeren anser for fejlagtige og bygger på en ukorrekt forudsætning om, at sagsøgeren skulle have haft en del medarbejdere ansat i indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 til at udføre rengøringsarbejde for sagsøgeren.

Sagsøgeren har imidlertid benyttet sig af underleverandører til at udføre dele af rengøringsarbejdet for sagsøgeren, og sagsøgeren har således ikke selv haft medarbejdere eller ansatte, men har derimod benyttet sig af underleverandører, og dermed har sagsøgeren også fradrag for købsmomsen af sagsøgerens betalinger til underleverandører.

Sagsøgerens netto-forhøjelse af sagsøgerens moms for indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 skal derfor rettelig udgøre kr. 0, og derfor skal sagsøgerens momstilsvar nedsættes med 238.200 for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2007, og sagsøgerens momstilsvar skal nedsættes med kr. 526.482 for perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008, og sagsøgerens momstilsvar nedsættes med kr. 179.444 for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2009, og sagsøgerens momstilsvar nedsættes med kr. 24.157 for perioden 1. januar 2010 til 30. juni 2010.

SKATs forhøjelse af udelukkende salgsmomsen bygger således på den fejlagtige forudsætning, at sagsøgeren ikke skulle have benyttet sig af underleverandører til at udføre dele af rengøringsarbejdet for sagsøgeren, og sagsøgeren har således ikke selv haft medarbejdere eller ansatte, men netop anvendt underleverandører.

Sagsøgeren mener derfor også, at sagsøgeren har overholdt momslovens § 4 om, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, da sagsøgerens ud- og indgående afgift udligner hinanden for så vidt angår de forhøjelser af momsen, som SKAT har foretaget, da det netop er forskellen mellem den udgående og indgående afgift, der er sagsøgerens virksomheds afgiftstilsvar, jf. momslovens § 56, stk. 1.

Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at de af SKAT foretagne forhøjelser af sagsøgerens udgående moms/afgift udlignes af sagsøgerens indgående moms/afgift.

Sagsøgeren er således enig i, at sagsøgeren skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af momstilsvaret, jf. momslovens § 55, og sagsøgeren er også enig i, at momstilsvaret kan fastsættes skønsmæssigt. Jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, hvis sagsøgerens regnskab ikke opfylder kravene hertil, der fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Sagsøgeren er således blot ikke enig i det af SKAT foretagne skøn over momstilsvaret, der i det hele forekommer alt for højt fastsat netop henset til, at sagsøgeren selvsagt har anvendt en række underleverandører til at udføre en væsentlig del af rengøringsarbejdet, og at der er adskillige fejl i de af SKAT anførte synspunkter omkring opgørelsen af momstilsvaret for sagsøgeren, herunder er SKATs fastsættelse af købsmomsen til alene at udgøre 10 % af salgsmomsen fejlagtig, da købsmomsen i nærværende sag stort set udgør et tilsvarende beløb som salgsmomsen.

Der foreligger ikke nogen ansættelseskontrakter mellem sagsøgeren og andre, hvorfor det har formodningen imod sig, at der skulle være tale om, at sagsøgeren har haft en række medarbejdere/ansatte, da det netop er kendetegnet ved underleverandører, at der ikke foreligger ansættelsesaftaler for disse underleverandører, hvilket der ville have gjort, hvis der havde været tale om medarbejdere.

- at det bestrides, at der skulle være noget i sagen, der taler for, at sagsøger skulle have haft ansatte fremfor underleverandører, og tværtimod sandsynliggør/dokumenterer fraværet af ansættelseskontrakter jo netop, at der har været tale om underleverandører, da sagsøger jo ingen ansættelsesretlige tvister har haft, hvilket det må formodes, at der ville have været, hvis sagsøger havde haft lønnet personale, og ikke underleverandører, herunder ville ansatte jo have krævet både overtidsbetaling og pension, samt godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, hvis der havde været tale om ansættelser uden ansættelseskontrakter, hvilket jo ville have været særdeles gode/nemme sager at føre, hvis sagsøgte har ret i, at der havde været tale om ansat personale.

Det er således ikke korrekt, at bl.a. TE, ND, SN, VO, OF og TM har modtaget løn fra klageren, da de ikke har det, da der derimod er tale om betalinger af husleje, betaling for bil, tilbagebetaling af lån eller køb af båd og bil m.v., og betalingerne er således ikke løn til medarbejdere.

- at det giver sig selv i nærværende sag, at sagsøger ikke har kunnet udføre rengøringsarbejdet selv, hvorfor det selvsagt er udført har været udført af andre/tredjemænd,

- at omfanget af det kontraktlige rengøringsarbejde, som sagsøger har udført som hvervgiver, er så omfangsrigt, at dette umuligt har kunnet lade sig gøre at udføre via ansatte i sagsøgers firma, da sagsøger jo dokumenteret ikke har haft disse ansatte, hvorfor det kun kan være leverandører og underentreprenører, der har kunnet udfør dette rengøringsarbejde for sagsøgere, hvilket således også er tilfældet,

- at det er en væsentligt højere del end 10 % af omsætningen, der må anses, for at være betaling til underleverandører/købsomkostninger, og hvorfor et væsentligt højere beløb/procentandel af omsætningen er anvendt til betaling af underleverandører/købsomkostninger,

- at sagsøger yderligere vil forsøge at få vidner til at bevidne, at sagsøger har anvendt leverandører og underentreprenører ved hovedforhandlingen.

..."

Skatteministeriet har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument:

"...

De faktiske omstændigheder

Sagsøgerens rengøringsvirksomhed blev drevet som enkeltmandsvirksomhed. Ifølge Årsrapport for 2008 (bilag A) har virksomheden ikke haft ansat personale. Ifølge sagsøgerens oplysninger har der derimod været entreret med andre rengøringsvirksomheder, hvilket der dog ikke foreligger nogen dokumentation for. Virksomheden er ikke registreret med lønudbetaling.

Der er ubestridt ikke udarbejdet kassekladder i virksomheden.

Efter sagernes start hos SKAT blev virksomheden den 23. august 2010 tilmeldt som arbejdsgiver med tilbagevirkende kraft til den 1. september 2009.

I forbindelse med "projekt kædesvig" i rengøringsbranchen har SKAT indhentet kontroloplysninger fra flere store rengøringsvirksomheder, der benytter underleverandører. SKAT har på den baggrund modtaget oplysninger fra bl.a. G1 A/S, herunder kopi af betalte fakturaer fra sagsøgeren. Sagsøgerens virksomhed har i 2007, 2009 og 2010 udelukkende udført arbejde for G1 A/S, mens virksomheden i 2008 også udførte arbejde for G2.

SKAT har konstateret, at virksomheden har haft en udeholdt omsætning i indkomstårene 2007-2010, og har derfor foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning.

SKAT har anset 90 % af den udeholdte omsætning for at være benyttet til direkte omkostninger i form af lønninger, og SKAT traf derfor den 13. juli 2011 afgørelse om, at virksomheden for perioden 1. januar 2007 til 31. juni 2010 er indeholdelsespligtig af AM-bidrag med kr. 319.637,- og af A-skat med kr. 1.873.545,- (bilag B).

SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens omsætning havde endvidere den afledte konsekvens, at SKAT ligeledes den 13. juli 2011 traf afgørelse, om at sagsøgeren for samme periode (1. januar 2007 til 31. juni 2010) skal betale yderligere kr. 1.140.363,- i moms (bilag C). Dette beløb blev af Landsskatteretten nedsat til kr. 968.238,- i overensstemmelse med korrigerede opgørelser fra SKAT.

SKATs samlede sagsfremstilling er fremlagt som bilag D. Som bilag E er fremlagt SKATs "Opgørelse 1-4", "Skema 1-4", og "Bilag 1-7", hvortil SKAT henviser i sin sagsfremstilling.

Sagsøgeren har under skriftvekslingen anført, at virksomheden ikke har haft ansatte til at udføre rengøringsarbejde, idet virksomheden i stedet har benyttet sig af underleverandører. Sagsøgeren har imidlertid ikke identificeret disse påståede underleverandører, og der er ikke fremlagt hverken kontrakter, fakturaer eller anden objektiv dokumentation herfor. Det bestrides derfor som udokumenteret, at sagsøgeren har benyttet underleverandører.

Desuden blev der den 30. august 2009 indgået en aftale på funktionærlignende vilkår for EI (bilag F), som pr. 1. september 2009 blev ansat i virksomheden med en arbejdstid på 37 timer pr. uge og en løn på kr. 27.000,- pr. måned. Der blev endvidere stillet en gulpladebil og en tjenstlig mobiltelefon til rådighed. Det fremgår af ansættelsesaftalen, at "Arbejdsopgaver vil være rengøring og dermed beslægtede opgaver".

Det er således faktuelt forkert, når sagsøgeren oplyser, at virksomheden ikke har haft ansatte til at udføre rengøringsarbejde. Tværtimod dokumenterer ansættelsesaftalen (bilag F) netop, at virksomheden har haft ansat rengøringspersonale.

A har i øvrigt på et møde med SKAT den 1. oktober 2010 oplyst, at han i 2008 havde ansat en person, LM, til at hjælpe med regnskabet, da han selv arbejdede meget jf. bilag D, side 3.

SKAT har skønsmæssigt fordelt den udeholdte omsætning med 90 % til udeholdt løn og 10 % til øvrige omkostninger. SKAT har herefter foretaget følgende opgørelse over skyldig moms og indeholdelsespligtigt AM-bidrag og A-skat, jf. bilag D, side 3-5:

(*) Landsskatteretten har nedsat dette beløb til kr. 179.444,- med henvisning til bilag E (SKATs opgørelse 3).

(**) Landsskatteretten har forhøjet dette beløb til kr. 24.157,- med henvisning til bilag E (SKATs opgørelse 4).

Momskravet (BS 99-1004/2013):

På baggrund af modtagne kontroloplysninger fra G1 A/S har SKAT som nævnt konstateret, at der i virksomheden, H1 var en udeholdt omsætning i indkomstårene 2007-2010.

Til illustration af at sagsøgeren har haft en udeholdt omsætning fremlægges tilfældigt udvalgte eksempler på sagsøgerens fakturaer (fakturanr. 108, 114 og 125) til G1.1 (bilag G), som efterfølgende er fusioneret med G1 A/S, jf. herom nedenfor. Som det fremgår af bilag G, findes fakturaerne i 2 vidt forskellige udgaver; den udgave, der er stemplet "betalt", har SKAT fået tilsendt fra G1 A/S, mens den anden udgave - på væsentligt mindre beløb - stammer fra sagsøgerens regnskab.

For så vidt angår fakturanr. 108 (bilag G) vedrører den betalte udgave et beløb på kr. 166.593,75 inkl. moms, hvilket beløb er blevet betalt af G1.1 den 14. april 2008, jf. bilag E (SKATs bilag 2) og indgået på sagsøgerens konto den 15. april 2008, jf. bilag H. Den anden udgave af fakturanr. 108 vedrører et beløb på kr. 21.625,- inkl. moms, hvilket beløb også fremgår af sagsøgerens interne kontospecifikation for virksomhedens omsætning for 2008, som er tilsendt SKAT af sagsøgerens revisor (bilag J).

For så vidt angår fakturanr. 114 (bilag G) har G1.1 den 13. juni 2008 betalt det fakturerede beløb på kr. 117.433,75, jf. bilag E (SKATs bilag 2), hvilket beløb er indgået på sagsøgerens konto den 16. juni 2008, jf. bilag H. Fakturanr. 114 fra sagsøgerens regnskab lyder dog kun på kr. 83.263,75, hvilket beløb også fremgår af sagsøgerens interne kontospecifikation (bilag J).

For så vidt angår fakturanr. 125 (bilag G) har G1.1 den 14. oktober 2008 betalt det fakturerede beløb på kr. 276.517,50, jf. bilag E (SKATs bilag 2), hvilket beløb er indgået på sagsøgerens konto den 15. oktober 2008, jf. bilag H. Fakturanr. 125 fra sagsøgerens regnskab lyder dog kun på kr. 76.750,-, hvilket beløb også fremgår af sagsøgerens interne kontospecifikation (bilag J).

Det fremgår i det hele taget af kreditorspecifikationen for 2008 fra G1.1, bilag E (SKATs bilag 2), at G1.1 har bogført langt større betalinger til sagsøgeren, end hvad der fremgår af sagsøgerens egen kontospecifikation for de tilsvarende fakturaer fra 2008 (bilag J).

Ved gennemsyn af sagsøgerens bankkontoudtog for 2008 (bilag H) har SKAT altså kunnet konstatere, at beløb tilgået kontoen til betaling af fakturaer er væsentlig større end de tilsvarende fakturaer fra sagsøgerens regnskab.

Af bilag E (SKATs bilag 1-3) fremgår kreditorspecifikationer vedrørende G1 A/S for 2007-2010. Disse kreditorspecifikationer er kontospecifikationer tilsendt SKAT fra G1 A/S. SKATs bilag 1-2 vedrører ganske vist "G1.1", men dette selskab fusionerede den 15. maj 2009 med G1 A/S, jf. Selskabsrapport fra BiQ (bilag K).

SKATs skønsmæssige opgørelse af sagsøgerens udeholdte omsætning er for 2008 baseret på fakturaer tilsendt SKAT fra G1 A/S (f.eks. de ovenfornævnte fakturanr. 108, 114 og 125) og på kreditorspecifikationer fra G1 A/S (bilag E - SKATs skema 2 og bilag 2) sammenholdt med den af sagsøger indberettede omsætning, jf. herom lige nedenfor. Den udeholdte omsætning for 2007, 2009 og 2010 er baseret på kreditorspecifikationer fra G1 A/S (bilag E - SKATs skema 1,3 og 4 samt bilag 1 og 3) sammenholdt med den af sagsøger indberettede omsætning.

SKAT har indtastet de modtagne kreditorspecifikationer i regneark for hvert af indkomstårene 2007-2010 (bilag E, SKATs skema 1-4). I disse regneark har SKAT - på baggrund af G1 A/S' indsendte kontospecifikationer - opgjort sagsøgerens årlige omsætning til G1 A/S således:

Ifølge sagsøgerens momsangivelser blev den samlede omsætning for de samme år derimod indberettet således, jf. bilag E (SKATs bilag 4):

Herefter har SKAT beregnet den udeholdte omsætning for hvert af årene 2007-2010 ved at sammenholde omsætningen ifølge sagsøgerens momsangivelser med omsætningen ifølge G1 A/S' kreditorspecifikationer, jf. bilag D, side 8-9 og bilag E (SKATs opgørelse 1-4):

(*) SKAT har skønsmæssigt godkendt driftsomkostninger med 10 % af den udeholdte omsætning og således også fradrag for købsmoms svarende til 10 % af den opgjorte salgsmoms, jf. bilag D, side 6 og side 8-9.

For så vidt angår 2009 og 2010 skal det bemærkes, at der ikke er overensstemmelse mellem SKATs opgørelse 3-4 (bilag E) og SKATs sagsfremstilling (bilag D, side 8-9). Dette skyldes, at SKAT har foretaget korrektioner i opgørelser 3-4, som ikke blev inkorporeret i SKATs sagsfremstilling (bilag D) og afgørelse (bilag C). Landsskatteretten har på den baggrund - i overensstemmelse med SKATs opgørelse 3-4 - nedsat SKATs skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for 2009 fra kr. 365.898,- til kr. 179.444,-, og forhøjet SKATs skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret for 2010 fra kr. 9.782,- til kr. 24.157,-, jf. Landsskatterettens kendelse, side 8-10.

Det fremgår af sagsøgerens årsrapport for 2008 (bilag A), at virksomheden havde en nettoomsætning på kr. 792.000,- i 2007 og kr. 1.501.106,- i 2008. Som anført kan virksomhedens omsætning alene til G1 A/S imidlertid opgøres til væsentlige større beløb, nemlig kr. 2.374.728,75 i 2007 (bilag E - SKATs skema 1) og kr. 4.435.313,75 i 2008 (bilag E - SKATs skema 2).

Endvidere fremgår det af sagsøgerens resultatopgørelse for 2009, at virksomheden havde en omsætning på kr. 4.291.501,62, bilag E (SKATs bilag 5). Dette fremgår også af sagsøgerens interne kontospecifikation for omsætningen i 2009 (bilag L). I sagsøgerens momsangivelse for 2009 er derimod angivet en omsætning på kr. 2.863.940,-, jf. bilag E (SKATs bilag 4).

På baggrund af oplysninger fra G1 A/S har SKAT imidlertid opgjort sagsøgerens omsætning i 2009 alene til G1 A/S til kr. 5.581.841,03, jf. bilag E (SKATs skema 3).

Indeholdelsespligt af AM-bidrag og A-skat (BS 99-1005/2013):

Det fremgår af årsrapporten for 2008 (bilag A), at sagsøgerens årsresultat i 2007 var på ca. kr. 463.000,- og i 2008 på kr. 834.331,-, hvilke beløb sagsøgeren også har selvangivet.

Det er SKATs opfattelse, at de selvangivne årsresultater er udtryk for virksomhedens afkast, og at den udeholdte omsætning derfor er benyttet til omkostninger, jf. bilag D, side 9. Som anført har SKAT fordelt den udeholdte omsætning skønsmæssigt med 10 % til indirekte omkostninger (kontorartikler, telefon osv.) og 90 % til direkte lønomkostninger i form af lønninger.

SKAT har på baggrund af udskrifter fra sagsøgerens bankkonti konstateret, at flere navngivne personer løbende har fået overført beløb fra virksomheden, jf. bilag E (SKATs bilag 7). Det fremgår således, at sagsøgeren i perioden 2007 til 2010 har overført i alt kr. 3.059.269,85 til navngivne personer, hvoraf SKAT via sagsøgerens bank har identificeret 4 personer med cpr.nr. SKAT har anset disse overførsler for at vedrøre løn.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling (bilag D, side 9), at SKAT har beregnet en normal arbejdsuge til 37 timer, svarende til 1.924 timer på et år (uden ferie og sygdom). Det fremgår samme sted, at A på et møde med SKAT den 1. oktober 2010 har oplyst, at der bliver udfaktureret med kr. 180-200 i timen.

På baggrund af den beregnede udeholdte omsætning har SKAT herefter opgjort det årlige timeforbrug og samlede årlige årsværk således:

Ovennævnte beregning vedrører alene timeforbruget benyttet til at generere den udeholdte omsætning, jf. bilag D, side 10. Sagsøgerens egen indsats er ikke medtaget, da SKAT har lagt til grund, at den er brugt til at generere virksomhedens selvangivne resultat, svarende til ca. kr. 463.000,- i 2007 og kr. 834.331,- i 2008, jf. bilag A.

Ved gennemgangen af sagsøgerens kontoudskrifter har SKAT - udover de løbende overførsler til navngivne personer på i alt ca. 3 mio. kr. for perioden 2007- 2010, jf. bilag E (SKATs bilag 7, næstsidste side) - konstateret adskillige kontante hævninger. Ifølge kontoudskrifter for 2008 (bilag H) er der således alene i 2008 hævet ca. 1,4 mio. kr. kontant. Dette illustreres af et støttebilag (bilag M), som viser de kontante hævninger og udbetalinger, der fremgår af kontoudskriften for 2008 (bilag H). De betydelige kontante hævninger underbygger ifølge SKAT, at sagsøgeren har afholdt udgifter til sorte lønninger ud over overførslerne til de navngivne personer. Endvidere svarer de udfakturerede timer - som har genereret den udeholdte omsætning - for årene 2007-2009 i gennemsnit til 3,9 årsværk, hvorfor A må have haft ansatte til at udføre arbejdet, jf. bilag D, side 10. Der er da også enighed om, at den udeholdte omsætning er genereret af anden arbejdskraft end sagsøgerens egen, jf. sagsøgerens påstandsdokument, side 3 og 6.

Som allerede anført bestrides det som udokumenteret, at sagsøgeren skulle have benyttet sig af underleverandører i stedet for ansatte til at udføre rengøring. Tværtimod dokumenterer ansættelsesaftalen (bilag F), at sagsøgeren rent faktisk har haft ansatte. Det fremgår da også af sagsøgerens interne kontospecifikation (bilag L), at der i 2009 blev afholdt lønudgifter på kr. 107.640,-.

Den samlede opgørelse af sagsøgerens manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat er opgjort således, jf. bilag D, side 12-14:

Den samlede opgørelse af manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat for indkomstårene 2007-2010 udgør således henholdsvis kr. 319.637,- (AM-bidrag) og kr. 1.873.545,- (A-skat), svarende til i alt kr. 2.193.182,-, hvilket Landsskatteretten har stadfæstet.

Det retlige grundlag

Momskravet (BS 99-1004/2013):

Det følger af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften.

Regnskabet skal være udført på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til virksomhedens regnskab fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2005) og årsregnskabsloven.

Hvis størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

SKATs skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret kan i så fald alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren kan godtgøre, at den skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR.

Indeholdelsespligt af AM-bidrag og A-skat (BS 99-1005/2013):

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. Indeholdelsen skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten, jf. § 46, stk. 2, 1. pkt.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelsen af reglerne i kildeskatteloven, jf. lovens § 69, stk. 1.

I henhold til den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 11, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 om en arbejdsmarkedsfond), skal arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorar mv. opgøre grundlaget for og størrelsen af arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsgiveren er endvidere pligtig til at indeholde AM-bidrag, jf. § 11, stk. 9.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde AM-bidrag, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelsen af reglerne i arbejdsmarkedsfondsloven, jf. lovens § 15, stk. 2.

Det påhviler den indeholdelsespligtige at føre bevis for, at han ikke har handlet forsømmeligt ved ikke at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Højesteret har konsekvent pålagt ansvar for betaling af indeholdelsespligtige beløb, når den indeholdelsespligtige har været "bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten", jf. f.eks. SKM2003.555.HR, SKM2008.613.HR, SKM2009.476.HR og SKM2012.462.HR.

Det er altså afgørende, om den indeholdelsespligtige havde et kendskab til de faktiske omstændigheder, der begrundede, at indeholdelsespligten blev aktualiseret.

Anbringender

Momskravet (BS 99-1004/2013):

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse (bilag 1 - Landsskatterettens sag 11-0301139).

Det er ubestridt, at sagsøgeren har haft en udeholdt omsætning, ligesom SKATs skønsmæssige opgørelse af den udeholdte omsætning er ubestridt. Det er endvidere ubestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens momstilsvar for 2007- 2010, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det fremgår således af stævningen, side 4, at sagsøgeren blot ikke er enig i det af SKATs foretagne skøn over momstilsvaret.

Sagen vedrører altså alene spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for 2007-2010.

Det følger af fast retspraksis, at den af SKATs foretagne skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret alene kan tilsidesættes, hvis sagsøgeren kan godtgøre, at den skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR. Det er altså sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse.

Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren gør gældende, at han har benyttet sig af underleverandører til at udføre dele af rengøringsarbejdet, at han har fradrag for købsmoms af betalinger til underleverandørerne, og at købsmomsen udligner det af SKAT skønnede momstilsvar.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren har benyttet sig af underleverandører. Sagsøgeren har således ikke fremlagt hverken kontrakter, fakturaer eller anden objektiv dokumentation herfor, jf. SKM2009.37.HR. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt opgørelse eller oversigt over de påståede underleverandører, ligesom de påståede underleverandører ikke på noget tidspunkt er blevet identificeret.

Det er i det hele udokumenteret, at sagsøgeren har haft udgifter til underleverandører, og det er således også udokumenteret, at de påståede udgifter til underleverandører har medført en købsmoms, som udligner det af SKAT skønnede momstilsvar. Det skal dertil bemærkes, at det af sagsøgerens momsangivelser for 2007-2010 (bilag E - SKATs bilag 1-4) - som jo selvsagt ikke inkluderer moms vedrørende den udeholdte omsætning - fremgår, at salgsmomsen for hvert af årene væsentligt oversteg købsmomsen.

Det bestrides endvidere som udokumenteret, at der er fejl i SKATs opgørelse af sagsøgerens momstilsvar. Sagsøgeren har da heller ikke redegjort for hvilke fejl, der skulle være tale om.

SKAT har skønsmæssigt vurderet, at hele den udeholdte omsætning er benyttet til omkostninger, hvilket forekommer meget lempeligt i forhold til sagsøgeren. SKAT har endvidere vurderet, at 90 % af den udeholdte omsætning er benyttet til lønninger, mens de resterende 10 % er benyttet til øvrige omkostninger. Som følge heraf har SKAT godkendt fradrag for købsmoms svarende til 10 % af den beregnede salgsmoms, jf. bilag E (SKATs opgørelse 1-4).

Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at virksomhedens omkostninger (udover lønomkostninger) er større end 10 % af de samlede omkostninger. Sagsøgeren har derfor ikke dokumenteret et grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige vurdering. Sagsøgeren har ikke selv udarbejdet en dokumenteret opgørelse over udgifter og dertilhørende købsmoms, og det er udokumenteret, at hans købsmoms har udgjort mere end 10 % som skønnet af SKAT. Som tidligere nævnt bestrides det under alle omstændigheder som udokumenteret, at sagsøgerens købsmoms udligner salgsmomsen.

Det er under alle omstændigheder en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden kan fremlægge forskriftsmæssige fakturaer, jf. Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7. Sagsøgeren har ikke fremlagt én eneste faktura fra de påståede underleverandører, og betingelserne for at opnå fradrag for købsmoms af betalinger til de påståede underleverandører er allerede af den grund ikke opfyldt.

Det er ikke korrekt, når sagsøgeren i stævningen, side 5, anfører, at der ikke foreligger nogen ansættelseskontrakter. Der kan herved henvises til ansættelseskontrakten fremlagt som bilag F.

Det forhold, at der ikke foreligger øvrige ansættelseskontrakter dokumenterer i sagens natur ikke, at sagsøgeren har benyttet sig af underleverandører i stedet for ansatte medarbejdere. Manglende ansættelseskontrakter udelukker ikke, at sagsøgeren har foretaget lønudbetalinger. Henset til at det er udokumenteret, at sagsøgeren har benyttet sig af underleverandører, understøtter de manglende ansættelseskontrakter tværtimod, at sagsøgeren har foretaget lønudbetalinger.

Sagsøgeren anfører i sit påstandsdokument, side 3 og 6, at de mange overførsler til navngivne personer er "betalinger af husleje, betaling for bil, tilbagebetaling for lån eller køb af båd og bil m.v.", hvilket bestrides som udokumenteret. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation herfor, f.eks. i form af regninger og låneaftaler, jf. SKM2009.37.HR.

Den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens omsætning i 2007-2010 - og dermed også SKATs skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar - er foretaget på grundlag af kontroloplysninger fra sagsøgerens samarbejdspartnere, herunder særligt G1 A/S.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret for 2007-2010 hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse.

Indeholdelsespligt af AM-bidrag og A-skat (BS 99-1005/2013):

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse (bilag 1 - Landsskatterettens sag 11-0301140).

Det er som anført ovenfor vedrørende momskravet ubestridt, at sagsøgeren har haft en udeholdt omsætning, ligesom SKATs skønsmæssige opgørelse af den udeholdte omsætning er ubestridt. Sagsøgeren har endvidere ikke bestridt SKATs beregninger af virksomhedens indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat for 2007-2010. Sagsøgeren har alene bestridt, at han overhovedet har udbetalt løn, og at han derfor var indeholdelsespligtig af AM-bidrag og A-skat.

Sagen vedrører derfor alene spørgsmålet, om sagsøgeren har udbetalt løn til ansatte, eller om han har benyttet sig af underleverandører.

Det bestrides som anført som udokumenteret, at sagsøgeren har benyttet sig af underleverandører. Sagsøgeren har således ikke fremlagt hverken kontrakter, fakturaer eller anden objektiv dokumentation herfor, jf. SKM2009.37.HR. Sagsøgeren har heller ikke fremlagt opgørelse eller oversigt over de påståede underleverandører.

Det må tværtimod lægges til grund, at sagsøgeren har benyttet sig af ansatte til at udføre det rengøringsarbejde, der har genereret den udeholdte omsætning. Der foreligger da også en ansættelseskontrakt af 30. august 2009 for EI (bilag F), og der foreligger således dokumentation for, at der - i modstrid med sagsøgerens oplysninger - var lønansat personale i virksomheden i hvert fald i 2009.

Det fremgår endvidere af bilag E (SKATs bilag 7), at der er foretaget adskillige pengeoverførsler af runde beløb fra virksomhedens bankkonto til navngivne personer. Der er således overført ca. 3 mio. kr. i 2007-2010.

Derudover har SKAT konstateret mange kontante hævninger. Alene i 2008 er der således foretaget kontante hævninger på i alt ca. 1,4 mio. kr. (bilag H og M).

De mange udfakturerede timer udover sagsøgerens egen arbejdsindsats sammenholdt med de mange pengeoverførsler af runde beløb til navngivne personer og de mange kontante hævninger og det forhold, at der ikke foreligger objektiv dokumentation for, at sagsøgeren skulle have benyttet underleverandører, indikerer meget kraftigt, at virksomheden har betalt løn til uregistreret personale.

Det forhold at der ikke foreligger ansættelseskontrakter ud over den som bilag F fremlagte dokumenterer som ovenfor anført ikke, at sagsøgeren har benyttet sig af underleverandører i stedet for ansatte medarbejdere. Manglende ansættelseskontrakter udelukker således ikke - men understøtter tværtimod - at sagsøgeren har foretaget lønudbetalinger.

Det i sagsøgerens påstandsdokument, side 3 og 6, anførte om, at de mange overførsler til navngivne personer er "betalinger af husleje, betaling for bil, tilbagebetaling for lån eller køb af båd og bil m.v." bestrides som udokumenteret. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation herfor, f.eks. i form af regninger og låneaftaler, jf. SKM2009.37.HR.

Da sagsøgerens virksomhed var en rengøringsvirksomhed, må det antages, at lønudgifter udgør den største udgiftspost, og SKAT har derfor skønsmæssigt vurderet, at 90 % af den udeholdte omsætning er medgået til løn til personale. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for, at denne skønsmæssige fordeling hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret en anden fordeling.

Det gøres på ovennævnte baggrund gældende, at sagsøgeren har foretaget lønudbetalinger, og at han derfor har været forpligtet til at indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1, og AM-bidrag, jf. den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 11, stk. 9. Den af SKAT opgjorte indeholdelsespligtige A-skat (kr. 1.873.545,-) og AM-bidrag (kr. 319.637,-) fremgår af bilag D, side 12-14 og bilag E (SKATs opgørelse 1-4 sammenholdt med SKATs bilag 7), og er som anført ikke bestridt.

Det følger af fast retspraksis, at den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse af den udeholdte omsætning - og dermed også den heraf afledte opgørelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat - alene kan tilsidesættes, hvis sagsøgeren kan godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. SKM2009.37.HR og SKM2011.209.HR. Det er altså sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse.

Som anført er SKATs beløbsmæssige opgørelse af sagsøgerens indeholdelsespligtige AM-bidrag og A-skat dog ikke bestridt af sagsøgeren.

Da sagsøgeren ubestridt ikke har indeholdt hverken AM-bidrag eller A-skat, er han over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 2, medmindre han kan godtgøre, at han ikke har udvist forsømmelighed.

Det er altså sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han ikke har handlet forsømmeligt ved undladelsen af at indeholde AM-bidrag og A-skat. Den bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Tværtimod har sagsøgeren klart handlet forsømmeligt, idet han konsekvent har undladt at indeholde AM-bidrag og A-skat ved lønudbetalinger. Endvidere har sagsøgeren tilsyneladende ikke udført nogen form for kontrol med, om der blev foretaget indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.

Højesteret har konsekvent pålagt ansvar for betaling af indeholdelsespligtige beløb, når den indeholdelsespligtige har været "bekendt med de forhold, der begrunder indeholdelsespligten", jf. SKM2003.555.HR, SKM2008.613.HR, SKM2009.476.HR og SKM2012.462.HR.

Det er altså afgørende, om sagsøgeren havde et kendskab til de faktiske omstændigheder, der begrundede, at indeholdelsespligten blev aktualiseret. Det må lægges til grund, at sagsøgeren i denne sag - naturligvis - havde kendskab til, at der blev udført arbejde for hans virksomhed, og til at hans virksomhed udbetalte løn herfor. Sagsøgeren havde dermed kendskab til de faktiske omstændigheder, der begrundede indeholdelsespligten, hvorfor han er ansvarlig for betaling af den ikke-indeholdte A-skat og AM-bidrag

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Momskravet sag 1004/2013

Sagsøgeren er under sagen ikke fremkommet med nyt materiale i forhold til det materiale, der forelå i Landsskatteretten, og der er ikke i øvrigt fremkommet nye beviser, der støtte sagsøgerens påstand om, at momstilsvaret skal nedsættes. Der er udokumenteret, at sagsøgeren skulle have benyttet sig af underleverandører, og der er ingen holdepunkter for at antage, at der er fejl i SKATs opgørelse af sagsøgerens momstilsvar.

Der er således intet grundlag for at ændre på den afgørelse, der er truffet af Landsskatteretten, idet der heller ikke er forhold, der godtgør, at den skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Derfor frifindes Skatteministeriet.

AM-bidrag og A-skat 1005/2013

Sagsøgeren er under sagen ikke fremkommet med nyt materiale i forhold til det materiale, der forelå i Landsskatteretten, og der er ikke i øvrigt fremkommet nye beviser, der støtte sagsøgerens påstand om, at indeholdelsespligten for AM-bidrag og A-skat skal nedsættes. Der er udokumenteret, at sagsøgeren skulle have benyttet sig af underleverandører, hvorfor det må lægges til grund, at sagsøgeren har haft ansatte til at udføre rengøringsarbejdet. De overførsler, der fremgår af sagens kontoudtog, findes endvidere at støtte dette, og sagsøgeren har intet dokumenteret angående de påstande, han har haft om baggrunden for overførslerne. Der forligger heller ikke oplysninger om, at sagsøgeren ikke har handlet forsømmeligt ved at undlade at indeholde AM-bidrag og A-skat, og sagsøgeren har endvidere været bekendt med de forhold, der begrundede indeholdelsespligten.

Der er således intet grundlag for at ændre på den afgørelse, der er truffet af Landsskatteretten, idet der heller ikke er forhold, der godtgør, at den skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Derfor frifindes Skatteministeriet.

A skal i sagsomkostninger samlet for begge sager betale 125.000 kr. inklusiv moms til Skatteministeriet. Retten har lagt vægt på sagernes karakter, forberedelsesmæssige forløb, hovedforhandlingens varighed og sagernes værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.