Byrets dom af 14. oktober 2019 i sag Retten i Helsingør, BS-35955/2018

Parter

A

(v/adv. Kasper Kelm Demant)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af Byretsdommer

Ulla Ingerslev.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 26. september 2018. Der er i sagen tidligere truffet afgørelse af Landsskatteretten den 28. juni 2018. Sagen for retten vedrører alene spørgsmålet, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006-2012 er opfyldt.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende, endelige, påstand:

Der nedlægges påstand om, at A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse i sagen, der materielt vedrører forhøjelse af den skattepligtige indkomst med yderligere lønindkomst, værdi af fri bil og værdi af fri telefon.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at A med virkning fra den 1. marts 2006 blev ansat som sælger i selskabet G1 GmbH i Tyskland.

Af ansættelsesaftalen, der er udfærdiget på tysk og engelsk, fremgår blandt andet:

”…

3.1. In accordance with his duties, Mr. A will be paid a gross monthly salary of DKK 36.500,00.

Salary is payable in arrears: payment will be made on the last working day of each month.

The Employer will also pay the costs of a company pension at 7.5 % of monthly salary.

The Employee will pay these pension contributions and the Employee’s contribution payable out of his salary at 3.5 % into a pension scheme.

The Employee’s salary and pension contributions will be paid gross, as the Employer's place of business is in Germany and it is not therefore subject to the rules on deducting tax at source etc. incumbent on Danish employers. Reporting and settling income tax and company pension contributions is therefore entirely the Employee's responsibility.

…

4.1 The Employer will provide the Employee with a mobile phone registered in the name of the G1 GmbH company, and will pay the current charges for that mobile phone. The tax effects of this provision are not the Employer's responsibility

4.2 The Employer will bear the costs of a broadband Internet subscription sent to the Employee’s private address.

Any tax effects of this provision are not the Employee’s responsibility.

4.3 A laptop and printer will be installed at the Employee's home address for business purposes

…

4.5. The Employer will provide the Employee with the use of a company car as per the agreement attached to this contract. The Employer will not be responsible for any tax effects of using the car for private purposes.

The Employee alone is responsible for reporting and paying tax at source on using a company car free under current Danish tax regulations.

We would refer to the final paragraph of § 3 section 3.1..

…”

Ved tillæg af 15. januar 2008 blev A’s ansættelseskontrakt ændret, idet han fremover havde titel af area manager, og hans løn blev forhøjet.

Det er ubestridt, at A har været registret som bruger af følgende to biler, der var ejet af G1 GmbH:

01/03 06 30/09 08 Opel Vectra Wagon

29/08 08 01/12 12 Opel Signum …Q1.

Det er endvidere ubestridt, at A selvangav en for lav lønindtægt i perioden 2007-2012, at han ikke medtog værdi af fri bil i 2006-2011, og at han i hele perioden 2006-2012 ikke medtog værdi af fri telefon.

Tvisten i sagen er udelukkende, om dette kan tilregnes ham som mindst groft uagtsomt, eller om der alene var tale om simpel uagtsomhed.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han er britisk statsborger men har opholdt sig i udlandet, siden han var 18 år. I 1985 kom han til Danmark efter 10 år i Spanien. Han var i Danmark beskæftiget som malersvend frem til 1992, hvor han læste til bygningskonstruktør. Han fik job hos G2 som teknisk konsulent og var også ansat hos G3. I 2006 kom han til G1 GmbH. Han har altid været almindelig lønmodtager. Da han kom til Danmark, var hans svigerfar stadig aktiv revisor og sørgede for alle skattepapirer. I slutningen af 90’erne magtede svigerfaren ikke arbejdet længere, og A og hans ægtefælle brugte i stedet SB som revisor. SB bistod med skat og fungerede som finansiel rådgiver i relation til realkredit og pension. De havde fuld tillid til SB.

Når der i perioden fra 2006 til 2012 blev selvangivet et for lavt beløb, skyldtes det, at de stolede blindt på SB. De havde afleveret alle papirer til ham, og der havde ikke været nogen spørgsmål fra skat. SB indsendte selvangivelsen i disse år, og A tjekkede ikke selv årsopgørelsen. Han har aldrig forstået det komplicerede danske skattesystem. Han vidste godt, da han kom til Danmark i 1985, at der var et højt skattetryk i Danmark. Hans og hans ægtefælles økonomi var god i den periode, denne sag omhandler. De var begge lønmodtagere og var ikke velhavende, men han havde fået lønforhøjelse og forfremmelse, og han undrede sig ikke over at have flere penge til rådighed.

Han havde en bil til rådighed frem til 2011. Han foretog registreringen af bilerne personligt, da han modtog hver af de to biler fra firmaet. Bilerne blev registreret med ham som bruger og G1 GmbH som ejer. Hans indberetning til skat er sket via SB. SB havde også kendskab til hans lønoplysninger, idet han havde givet ansættelseskontrakten og tillægget til SB. Han søgte ikke at skjule noget for SKAT. Hans kone havde i hele perioden en privat bil.

Han vidste, at han skulle beskattes af fri telefon. SB havde også fået alle oplysninger herom. Han har aldrig ønsket at stå i en situation, hvor han skyldte skattevæsenet et stort beløb, og han havde ingen intention om at undgå at betale skat. Han har betalt sin skat med glæde, fordi han er en del af velfærdssamfundet. Han har ikke talt med SB om sagen. Så vidt han ved, har SB afhændet sin revisorvirksomhed og er flyttet til Spanien.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke har været grundlag for at genoptage A’s skatteansættelser ekstraordinært for indkomstårene 2006-2012.

Skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006-2012 er varslet efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1243 af 23. oktober 2007.

Herefter er der alene hjemmel til de i sagen foretagne forhøjelser, såfremt der foreligger en af de særlige omstændigheder, der er opregnet i skatteforvaltningslovens § 27, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det følger af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det gøres gældende, at det alene var udslag af simpel uagtsomhed, når A i indkomstårene 2006-2012 ikke selvangav værdi af fri telefon og bil samt selvangav sin lønindkomst for lavt.

Det gøres i den forbindelse gældende, at A stedse har haft en forventning om, at løn, pension, bil og telefon blev korrekt indberettet af hans tyske arbejdsgiver, og at hans revisor sørgede for korrektioner i selvangivelsen, såfremt indberetningerne ikke var fyldestgørende. A, der siden han flyttede til Danmark blot har været almindelig lønmodtager, har blot årligt kunnet konstatere, at han har betalt et betragteligt beløb i skat og har ikke tænkt videre over, hvorvidt der skulle indberettes yderligere, herunder værdi af rådigheden over bil og telefon.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at skattemyndighederne uanset fristerne i § 26 kan foretage en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Som skattepligtig indkomst anses den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at skattepligtige til Danmark skal selvangive deres indkomst.

Der påhviler som følge heraf den skattepligtige en selvstændig forpligtelse til at selvangive samt kontrollere, at indholdet af selvangivelserne og årsopgørelserne er korrekte.

Det er ubestridt, at A var lønmodtager i de omhandlede indkomstår. A skulle derfor have selvangivet hele sin løn som personlig indkomst, ligesom han skulle have selvangivet værdien af fri telefon i indkomstårene 2006-2012 samt værdien af fri bil i indkomstårene 2006-2011.

A har i påstandsdokumentet, side 2, begrundet den manglende selvangivelse med følgende:

”Det gøres i den forbindelse gældende, at A stedse har haft en forventning om, at løn, pension, bil og telefon blev korrekt indberettet af hans tyske arbejdsgiver, og at hans revisor sørgede for korrektioner i selvangivelsen, såfremt indberetningerne ikke var fyldestgørende.

A, der siden han flyttede til Danmark blot har været almindelige lønmodtager har blot årligt kunnet konstatere, at han har betalt et betragteligt beløb i skat og har ikke tænkt videre over, hvorvidt der skulle indberettes yderligere, herunder værdi af rådigheden over bil og telefon.” (fremhævet her)

Det fremgår imidlertid særdeles klart af ansættelsesaftalen mellem A og hans tyske arbejdsgiver, at pligten til at selvangive både løn, pension, værdi af fri mobiltelefon og værdi af fri bil påhvilede A, jf. aftalens § 3.1, § 4.1 og § 4.5 (bilag 2). Det anføres således eksempelvis i aftalens § 3.1 (bilag 2, side 2):

”The Employee’s salary and pension contributions will be paid gross, as the Employer’s place of business in Germany and it is not therefore subject to the rules on deducting tax at source etc. incumbent on Danish employers. Reporting and settling income tax and company pension contributions is therefore entirely the Employee’s responsibility.” (fremhævet her)

Tilsvarende fremgår af de to tillæg til aftalen, som er dateret henholdsvis 10. april 2006 (bilag 2) og 15. april 2008 (bilag 4).

A har således været fuldt ud bekendt med de faktiske forhold, som har ført til, at han selv skulle have selvangivet sin fulde løn samt værdien af fri telefon og fri bil, og han har derfor ved mindst grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelser på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006-2012 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed opfyldt. At A’s revisor måtte have bistået med ”korrektioner”, som anført i stævningen, side 14, ændrer ikke på skattemyndighedernes adgang til ekstraordinær genoptagelse, idet hans revisor i så fald har handlet på hans vegne i den forbindelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

A har i den forbindelse anført, at vurderingen af uagtsomhed skal foretages særskilt for hver forhøjelse, at der skal lægges vægt på skatteyderens forudsætninger, og at den foretagne registrering af bilerne viser noget om hans hensigt.

Skatteministeriet har efter A’s forklaring gjort gældende, at A efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5, bliver ansvarlig for den skatteansættelse, der er foretaget på baggrund af det, der er indberettet af nogen, der har handlet på A’s vegne, og at A var fuldt ud bekendt med de faktiske omstændigheder.

Rettens begrundelse og resultat

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne ændre en ansættelse af SKAT uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår forudsætningsvis af betænkning nr. 1339 af 1997, skattelovrådets udtalelse om samspillet mellem fristreglerne i skattestyrelsesloven og de formueretlige forældelsesregler, side 17, vedrørende bestemmelsen, der dengang fremgik af skattestyrelseslovens § 35, stk. 4., at bestemmelsen alene finder anvendelse, når skatteyderen har ladet sig repræsentere af en anden.

For så vidt angår de år, der er omfattet af denne sag, har A overladt til sin revisor, SB, at udarbejde selvangivelsen på sine vegne, og det er ikke bevist, at SB handlede klart uden for sin bemyndigelse.

Det fremgik udtrykkelig af A’s ansættelsesaftale og tillæggene hertil, at han selv var ansvarlig for at indberette oplysninger til skattemyndighederne vedrørende hans lønmæssige forhold, herunder værdi af fri bil og fri telefon. A har endvidere forklaret i retten, at han var klar over, at han skulle beskattes af fri telefon.

På dette grundlag og da A har forklaret, at han ikke har kontrolleret sin selvangivelse eller årsopgørelse, efter at den var indsendt af hans revisor, finder retten, at A i hvert fald har handlet groft uagtsomt ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb og ved ikke at have indberettet værdi af fri bil og fri telefon.

Den omstændighed, at han har været bistået af revisor i forbindelse med selvangivelsen for de pågældende år, kan ikke medføre et andet resultat.

Det har heller ikke betydning for vurderingen, at A efter sin forklaring foretog registrering af bilerne i centralregisteret for motorkøretøjer.

Retten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2006-2012 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Derfor frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000,00 kr. inkl. moms. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har derudover ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på, at der ved hovedforhandlingen var tale om en enkel problemstilling, og at sagen blev hovedforhandlet på 1½ time.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet, Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 60.000,00 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.