Byrets dom af 14. oktober 2008 i sag BS 23-1723/2007 og BS 23-1724/2007

Parter

A
(Advokat Allan Højmark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Michael de Thurah)

og

B
(Advokat Allan Højmark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Michael de Thurah)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Thaarup Nygaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne angår spørgsmålet, om der den 15. juni 2005 mellem sagsøgerne og deres far blev indgået en endelig og bindende overdragelsesaftale vedrørende landbrugsejendommen beliggende ...1 og ...2.

Under sagen "A mod Skatteministeriet" BS 1723/ 2007, der er anlagt den 24. oktober 2007, har sagsøgeren nedlagt følgende påstand:

Den afgiftspligtige gave nedsættes til det af sagsøgeren anmeldte beløb kr. 173.700.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Under sagen "B mod Skatteministeriet" BS 1724/2007, der er anlagt den 24. oktober 2007, har sagsøgeren nedlagt følgende påstand:

Den afgiftspligtige gave nedsættes til det af sagsøgeren anmeldte beløb kr. 173.700.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagerne behandles i forbindelse med hinanden jf. retsplejelovens § 254.

Parterne har oplyst, at sagernes økonomiske værdi hver især kan opgøres således:

Forhøjelse af den afgiftspligtige gave med kr. 196.469, hvilket har bevirket en yderligere brugerafgift med 15% af kr. 196.469, svarende til kr. 29.470,35.

Den 28. august 2007 har Landsskatteretten afsagt følgende enslydende kendelser i sagerne

"...

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset gave modtaget fra klagerens far for at udgør 370.169 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klagerens far, CC, solgte ved skøde af 4. oktober 1995 to landbrugsejendomme beliggende henholdsvis ...1 og ...2 til klageren og dennes bror, B. I købet indgik en mælkekvote på 478.641 kg. mælk med basisfedtprocent på 4,05. Værdien af kvoten er sat til 1.703,062 kr., svarende til en pris på 3,56 kr. pr. kg.

I forbindelse med handlen anmeldte klageren den 4. oktober 2005 gave til skatteforvaltningen på 173.700 kr., og størrelsen af gaven er beregnet ud fra de i skødet oplyste forhold.

I skødet er overtagelsesdatoen fastsat til den 1. juli 2005.

Af mødereferat af 15. juni 1995 fremgår blandt andet følgende

"...

...1 og ...2

CC sælger til A og B. ...2 sammenlægges med ...3 og ...1 købes som selvstændig ejendom.

Handelsbetingelser

...2	1.500.000
...1
Jord	2.180.000
Driftsbygninger	1.708.000
Stuehus	640.000
Mælkekvote	1.723.000
Besætning	544.000
Maskiner/Inventar	580.000
I alt	8.875.000

Udgangspunktet er en 0-løsning for CC, hvor ejendomsvurderingen 01.10.2004 og mælkekvoten maj-børsen lægges til grund.

TL, kvægkontoret udregner den nøjagtige pris for kvoten med besætningens fedtpct. Evt. regulering foretages via jord ...1, således den samlede pris kr. 8.875.000 fastholdes.

...

Videre forløb

MV afleverer brev til ejendomskontoret og anmoder dem om at igangsætte de forskellige tiltag.

..."

Mødereferatet er underskrevet af klageren, dennes bror og far samt af MV, klagerens repræsentant, der fungerede som referent.

Af notatark for ejendomskontoret i R1 fremgår det, at man den 15. juni har modtaget oplæg fra repræsentanten til familiehandel.

Den 21. juni 2005 sendte klagerens repræsentant dispensationsansøgning, erhvervelsesskemaer og uddannelsesattest til klageren og bad denne om at underskrive dokumenterne. Disse dokumenter skulle videresendes til jordbrugskommissionen til brug for ansøgning om tilladelse til at erhverve ejendommene.

Ved brev af 16. september 2005 meddelte jordbrugskommissionen klageren tilladelse til at erhverve ejendommene.

Skatteankenævnets afgørelse

Som sagen foreligger oplyst er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i juni 2005 skulle være indgået bindende aftale om overtagelse af ejendommene.

Den ligevægtspris, der senest blev offentliggjort på mælkekvotebørsen før skødet blev underskrevet, skal herefter anvendes ved opgørelse af værdien af mælkekvoten. I medfør af denne ligevægtspris udgør mælkekvoten 2.096.000 kr., hvoraf klagerens andel udgør 1.048.000 kr.

Som følge heraf forhøjes gavebeløbet med 196.469 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Gavebeløbet skal nedsættes til det selvangivne på 173.700 kr.

Allerede på det tidspunkt, hvor klagerens far købte ejendommene, var det meningen, at de skulle overgå til klageren og dennes bror, men landbrugslovens regler medførte, at sønnerne ikke selv kunne købe ejendommen. Såfremt sønnerne havde købt ejendommen ...1 på dette tidspunkt, havde de skulle aflevere 30% af mælkekvoterne. Det var således en aftale, at ejendommen skulle overgå til sønnerne, så snart den kunne overdrages efter reglerne om overdragelse i familieforhold. Det var ligeledes aftalt, at faderen skulle holdes skadesløs ved handlerne.

Faderen, klageren og dennes bror dannede efter faderens køb et interessentskab, hvori de drev ejendommene. I 2005 kom der nye regler, der medførte, at ejendommene kunne overtages af sønnerne, hvorfor overdragelsen bliver påbegyndt.

l juni måned 2005 lavede repræsentanten et oplæg til handelsvilkårene, og parterne holdt møde, hvor oplægget blev drøftet. Samtlige betingelser for købet var fastlagt i oplægget, som parterne underskrev på mødet. Der var således allerede på dette tidspunkt en endelig aftale omkring købet samt betingelserne herfor.

Alle landbrugshandler for ejendomme over 25 ha skal anmeldes, hvilket foregår i form af en ansøgning om tilladelse til køb. Såfremt køberne opfylder de almindelige betingelser for at kunne købe en landbrugsejendom, gives der tilladelse. Denne tilladelse er primært af formel karakter, og handlen var ikke betinget af opnåelse af tilladelse, idet parterne vidste, at denne ville blive givet.

Der er indgået en bindende aftale mellem køber og sælger i juni 2005.I denne aftale blev den seneste offentliggjorte mælkekvotepris fra maj-børsen 2005 anvendt. Endeligt skøde blev først udarbejdet i oktober, dels på grund af sommerferieperioden, dels da skødet først kunne tinglyses, når tilladelse til overdragelsen var opnået.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

En gaves værdi fastsættes til den handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Dette fremgår af boafgiftslovens § 27, stk. 1.

Afståelse af en ejendom anses for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om ejendommens overdragelse.

Når der er indgået en endelig og bindende overdragelsesaftale, der omfatter alle for parterne væsentlige punkter i forbindelse med ejendommen overdragelsen, vil datoen herfor være afgørende, selv om der sker mindre ændringer.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at en endelig bindende aftale først er indgået ved underskrivelsen af skødet. Der er herved lagt vægt på, at det, parterne underskrev den 15. juni 2005, var et mødereferat. Uanset, at der i dette referat fastlægges en del af vilkårene for den senere handel, kan indholdet ikke antages at være bindende for parterne på samme måde som en regulær købsaftale. Dertil kommer, at det ikke af mødereferatet fremgår, hvornår ejendommene overtages, hvilket er en naturlig del af en endelig overdragelsesaftale.

Således anses parternes underskrivelse af mødereferatet ikke at medføre en forpligtelse til på dette tidspunkt at overdrage henholdsvis overtage de pågældende ejendomme.

Det anses derfor for berettiget, at prisen for mælkekvoterne fastsættes med udgangspunkt i den forud for skødets underskrivelse seneste offentliggjorte børspris, og således stadfæstes afgørelsen.

..."

Forklaringer

Sagsøgeren B har forklaret, at han i ca. 20 år har drevet landbrug i interessentskabsform sammen med sin bror, A. De overtog i sin tid deres fars gård, da han stoppede med at drive landbrug. Deres far er i dag 82 år. I 2001 ville han og A gerne købe nabogården og føje den til deres drift. Hvis de stod som købere, ville der imidlertid ske toldning af mælkekvoten med ca. 30%. Deres landbrugsrådgiver, MV, sagde, at reglerne med al sandsynlighed ville blive lavet om i løbet af nogle år og foreslog, at deres far købte gården og indgik i interessentskabet sammen med dem som ejer af gården. Deres far skulle ikke deltage i driften, og det skulle være en nulløsning for deres far. Han skulle hverken tjene eller miste på driften. Planen var, at de skulle overtage gården, så snart toldningsreglerne var væk. I foråret 2005 sagde MV til dem, at nu var reglerne lavet om, så deres far kunne sælge gården til dem og komme ud af interessentskabet. MV lavede et oplæg, som han præsenterede for dem på et møde midt i maj. I mødet deltog han, A, deres far og MV. De var tilfredse med oplægget, og de aftalte, at MV skulle skrive det ned, så de alle kunne skrive det under. De skrev under på mødet den 15. juni 2005. Det var da hans helt klare opfattelse, at de på mødet handlede ejendommen. MV havde beregnet, at prisen skulle være 8.875.000 kr. Der skulle ingen rede penge være i handlen. Det skulle være en nulløsning i forhold til deres far. Det var mælkekvoten fra maj-børsen, der skulle lægges til grund, for det var den seneste offentliggjorte. De havde talt med naboerne, og ingen ville protestere. Derfor var aftalen ikke betinget heraf. Senere underskrev de et skøde. Det skete på ejendomskontoret. Forinden blev skødet gennemgået. Der var ingen ændringer, og de skrev under. MV lavede gaveanmeldelsen, og den skrev de under på. Han tror ikke, at de på mødet den 15. juni i detaljer talte om, hvordan købesummen skulle erlægges. De talte om, at en del af købesummen skulle erlægges som en gave. Det havde de også drøftet i maj, hvor aftalen var, at MV skulle strikke det sammen. Han skulle sælge en byggeparcel til As svigermor, men det havde ikke noget med handlen med deres far at gøre.

A har forklaret, at han kan tilslutte sig det af B forklarede om baggrunden for, at det i 2001 var deres far, der købte naboejendommen, og at der i forhold til deres far skulle være tale om en nulløsning. Det er rigtigt, at det var MV, der fastsatte prisen, og at forudsætningen var, at der skulle være tale om en nulløsning for deres far. Han husker tydeligt mødet i maj, og at de talte om, hvordan deres far kunne komme ud af det som en nulløsning. De aftalte da, at MV skulle tage hjem og regne på tallene. De aftalte, at det var maj-børsen, der skulle bruges. Når de kendte maj-børsen, kunne de lave aftalen. MV lavede herefter udkast til en aftale, og de aftalte, at nu skulle der handles, og derfor mødtes de den 15. juni 2005. På mødet indgik de aftale med deres far om køb af ejendommen. Der skulle være nabohøring, men de forventede ingen indsigelser, for de havde allerede talt med alle naboerne. Overtagelsesdatoen interesserede ham ikke. De havde jo haft driftsrisikoen hele tiden, eftersom det lige fra starten havde været aftalt, at deres far ikke skulle deltage i driften, og at der skulle være tale om en driftsmæssig nulløsning i forhold til ham. De drev derfor allerede gården, som om den var deres egen. Det var hans opfattelse, at de overtog ejendommen med det samme, den 15. juni, men han kan ikke huske, om de drøftede det.

MV har forklaret, at han er registreret revisor og økonomirådgiver ved landboforeningen. Han har været rådgiver for familien siden 1977. I slutningen af år 2000 eller i starten af 2001 ønskede sagsøgerne at købe naboejendommen. På det tidspunkt var der i forhold til mælkekvoten en toldningsregel, som gjorde, at hvis de købte ejendommen, så skulle de aflevere 30% eller 50% af mælkekvoten. Det kunne imidlertid løses ved, at sagsøgernes far, CC, købte ejendommen, og at han kom med i interessentskabet sammen med sagsøgerne. Det foreslog han, og CC var med på ideen under den forudsætning, at det blev en nulløsning for ham. Når kvoten var udnyttet i 5 år, kunne den uden videre overføres, og derfor aftalte de, at sagsøgerne skulle købe ejendommen af CC i 2006. I april 2005 kom der nye regler, således at sagsøgerne allerede nu kunne købe ejendommen af deres far uden toldning af mælkekvoten. Derfor tog han kontakt til sagsøgerne og sagde, at nu var der mulighed for, at CC kunne komme ud af det, og de havde i den anledning et møde på ejendommen i maj 2005. På mødet bad de ham straks gå i gang med det nødvendige, og de aftalte, at han skulle komme med et udkast, som var en nulløsning for CC. Hans opdrag var, at der skulle handles, og at det skulle ske hurtigst muligt. Ejendommen var steget i værdi, og det aftaltes, at differencen skulle laves som et anfordringsgældsbrev. Han lavede et udkast, og sagsøgerne og CC kom ind til ham den 15. juni, hvor de gennemgik hans udkast, som de godkendte og skrev under. Der var ingen rede penge i handlen. Sagsøgerne skulle overtage gælden, og differencen skulle som tidligere nævnt berigtiges ved et anfordringsgældsbrev. Det drøftede de både i maj og i juni. Det lå jo hele tiden fast, at der skulle være tale om en nulløsning for CC. CC og sagsøgerne kunne så selv aftale, hvorledes der skulle forholdes med anfordringsgældsbrevet senere. Han har lavet tilsvarende handler massevis af gange. Det var hans helt klare opfattelse, at der blev handlet den 15. juni 2005. Overtagelsestidspunktet var ligegyldigt, idet der skulle være tale om en nulløsning, og på mødet aftalte de, at han kunne vælge den dato, der var regnskabsmæssigt mest praktisk. Han valgte den 1. juli af hensyn til momsregnskabet. Aftalen var, at det var maj-børsen, der skulle anvendes, for det var den seneste inden tidspunktet for handlen. Hvis der først var handlet i oktober, havde de anvendt august-børsen, og så ville de bare have sat anfordringsgældsbrevet op med et tilsvarende beløb. De kendte ikke mælkekvotens nøjagtige pris på mødet den 15. juni, men de vidste, at det eventuelt kunne dreje sig om et udsving i et leje på ca. 20.000 kr., og som det fremgår af aftalen, skulle det i givet fald reguleres via prisen på jorden. Allerede i maj måned drøftede de spørgsmålet om naboindsigelser, og de aftalte, at det skulle sagsøgerne undersøge således, at man på mødet i juni vidste, om der var indsigelser. De tager altid skatteforbehold. Man kan ikke tage afgiftsforbehold. Formuleringen "Evt. regulering kontant via mellemregningen" er af hensyn til tinglysningen. Samme dag som aftalen var underskrevet, afleverede han det som bilag 4 fremlagte brev til ejendomskontoret. Det, han sendte videre til ejendomskontoret, var handlen mellem sagsøgerne og CC og et oplæg til en handel vedrørende Tranumvej 36. Ejendomskontoret skulle ekspedere handlen.

NL har forklaret, at han har været advokat for familien siden midten af 90'erne. Han har igennem mange år ydet juridisk bistand til landboforeningen, typisk i forbindelse med ejendomsoverdragelser. Han hørte om den omhandlede ejendom i 2000 eller 2001. Det, sagsøgerne var interesseret i, var mælkekvoten. Sagsøgerne kunne imidlertid ikke købe ejendommen uden, at der skete toldning af mælkekvoten. Toldningen var da temmelig barsk, så vidt han husker på 50%. Derfor gjorde man det, som var meget almindeligt på det tidspunkt, man kiggede rundt i familien for at se, om nogen andre kunne købe. Det kunne CC. CCs holdning var, at han hverken ville tjene eller tabe på det, og at han ville ud af det igen hurtigst muligt. På det tidspunkt ville mælkekvoten og dermed ejendommen først kunne overdrages efter 5 år uden toldning af mælkekvoten. CC stillede sig til rådighed som ejer, og det var hans bidrag til interessentskabet. I 2005 blev reglerne ændret, og så kunne CC udtræde af interessentskabet. Det gjorde man helt generelt i alle de tilfælde, hvor man havde lavet denne konstruktion. De gennemgik derfor alle handler, hvor et familiemedlem var skudt ind og dermed også denne familie. Det var MV, der havde kontakten. Han hørte om overdragelsen den 16. juni. Hans sekretær fortalte ham, at der var 3 handler, en fra CC til de 2 sønner, en mellem sønnerne og en til en svigermor. De 3 handler havde ikke noget med hinanden at gøre. CCs salg til sønnerne krævede en dispensation, idet der kunne være naboindsigelser. Derfor skulle der annonceres og indhentes en dispensation fra Jordbrugskommissionen. Det gik han straks i gang med. For ham var arbejdsfaconen med et referat som aftalegrundlag i en familiehandel helt typisk, og han betragtede derfor mødereferatet som den aftale, han skulle lave dokumenterne ud fra. Af mødereferatet fremgår, at der var tale om en endelig handel. De laver ikke sædvanlige købsaftaler i familiehandler, og det er helt rutinemæssigt, at de ikke straks laver et skøde, for det er der ikke behov for i en familiehandel. Handlen var ikke betinget af dispensationen, men han ventede med at lave skødet, til dispensationen var indhentet. Det er helt rutinemæssigt. Skødet laves med stort set lige så mange detaljer som i en ikke-familiehandel. Der blev ikke ændret på købsprisen. Det lå helt fast, at CC "skulle nulstilles". I mødereferatet var der ikke taget stilling til overtagelsesdatoen, men det var der heller ikke behov for, for der var jo tale om en nulhandel. MV oplyste ham telefonisk om overdragelsesdatoen.

Procedure

Sagsøgernes advokat har i enslydende påstandsdokumenter af 21. august 2008 anført følgende, der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen:

Anbringender

Det gøres gældende,

Sagsøgtes advokat har i enslydende påstandsdokumenter af 2. august 2008 som sine anbringender anført følgende, der er gentaget og uddybet under domsforhandlingen:

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at der mellem sagsøgeren og dennes fader, CC, ikke er indgået en endelig og bindende overdragelsesaftale om landbrugsejendommene ...1 og ...2, samt den medfølgende mælkekvote før den 4. oktober 2005, hvor det betingede skøde underskrives.

Sagsøgeren vil opnå en lempeligere beskatning, såfremt sagsøgeren gives medhold i, at der allerede på et møde den 15. juni 2005 blev indgået en endelig og bindende overdragelsesaftale. Det følger af en omfattende og fast retspraksis at bevisbyrden for aftalens eksistens i denne situation påhviler sagsøgeren, jf. f.eks. Højesterets domme i UfR 1965, s. 650, UfR 1970, s. 518 og UfR 1998, s. 1098, samt fra landsretspraksis f.eks. TfS 1998, nr. 650 Ø. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres i den forbindelse gældende, at det beviskrav, der må stilles til sagsøgeren, er skærpet, da overdragelsen af ejendommen er sket mellem nærtstående familiemedlemmer.

Det bestrides, at det af sagsøgeren fremlagte mødereferat af 15. juni 2005, (bilag 3), dokumenterer, at der er indgået en endelig og bindende overdragelsesaftale. Dette støttes navnlig af, at en række vilkår, som må anses for væsentlige og som en naturlig del af en aftale om overdragelse af fast ejendom, ikke er omtalt i mødereferatet, men først fremgår af det betingede skøde. Det gælder bl.a. vilkår om overtagelsestidspunktet, købesummens berigtigelse og indholdet af skatteforbeholdet.

Det fremgår af et notatark fra Ejendomskontoret hos R1 (bilag 6), at Ejendomskontoret den 15. juni 2005 efter mødet modtog et "oplæg fra MV til familiehandel". Dette taler yderligere for, at der på dette tidspunkt ikke forelå nogen endelig og bindende overdragelsesaftale.

Det gøres endeligt gældende, at overdragelsen kun kunne gennemføres, hvis der blev givet dispensation fra landbrugslovens regler. Som det fremgår af bilag A, forelå der først en sådan dispensation fra Jordbrugskommissionen den 16. september 2005.

Rettens bemærkninger

Sagsøgerne har bevisbyrden for, at der den 15. juni 2005 blev indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse af ejendommen. Da der er tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter, og da en fastsættelse af overdragelsesdatoen til den 15. juni 2005 frem for den 4. oktober 2005, hvor det betingede skøde blev underskrevet, indebærer en afgiftsmæssig fordel for sagsøgerne, er bevisbyrden skærpet.

Retten finder efter bevisførelsen, at sagsøgerne har løftet denne bevisbyrde.

Retten har herved lagt vægt på det af parterne og vidnerne forklarede om baggrunden for, at det i 2001 var sagsøgernes far, CC, og ikke sagsøgerne, der købte ejendommen, og at det som ubestridt kan lægges til grund, at driftsrisikoen lige fra starten lå hos sagsøgerne, som drev ejendommen i interessentskabsform sammen med CC og med den aftale, at ejendommen, så snart toldningsreglerne gav mulighed for det, skulle overdrages fra CC til sagsøgerne og således, at der for så vidt angår økonomien i driften, skulle være tale om en nulløsning i forhold til CC, som heller ikke deltog i den daglige drift. Endvidere har retten lagt vægt på det oplyste om, at toldningsreglerne blev ændret i 2005, og at det netop var baggrunden for, at parterne i maj 2005 mødtes med vidnet MV. Endvidere har retten lagt vægt på, at det efter det af sagsøgerne og vidnet MV forklarede kan lægges til grund, at det på mødet i maj blev aftalt, at det var maj-børsen, der skulle anvendes, at der skulle handles hurtigst muligt, at vidnet MV skulle "regne på tallene" i relation til købesummen, og at sagsøgerne inden næste møde skulle kontakte naboerne, således at man på det møde vidste, om der ville komme indsigelser. Retten har endelig lagt vægt på, at der ikke var tale om, at nye og skærpede regler trådte i kraft mellem den 15. juni 2005 og den 4. oktober 2005, men at forskellen i afgiften skyldtes, at august-børsen var højere end maj-børsen, hvilket sagsøgerne ikke havde mulighed for at vide, da de underskrev mødereferatet den 15. juni 2005, hvorfor retten finder, at det forhold, at det af mødereferatet fremgår, at det var maj-børsen, der skulle anvendes, støtter sagsøgernes og vidnet MVs forklaring om, at meningen var, at der den 15. juni skulle indgås en endelig og bindende aftale. På denne baggrund finder retten, at sagsøgerne har bevist, at der på mødet den 15. juni 2005 ved underskrivelsen af det af MV forberedte "mødereferat" blev indgået en endelig og bindende aftale mellem sagsøgerne og CC om overdragelse af ejendommen. Efter bevisførelsen finder retten ikke, at det forhold, at mødereferatet ikke angiver overtagelsestidspunktet kan tillægges betydning for vurderingen af, om der i denne sag blev indgået en endelig og bindende aftale den 15. juni 2005. Retten har herved lagt vægt på det af parterne og vidnerne forklarede om, at overtagelsesdatoen ikke var interessant, og det af vidnet MV forklarede om, at det på mødet den 15. juni 2005 blev aftalt, at han skulle fastsætte overtagelsesdagen, så den var regnskabsmæssigt mest praktisk, støttes af det ovenfor anførte om, at driftsrisikoen lige fra starten, da CC i 2001 købte ejendommen, lå hos sagsøgerne. Retten finder heller ikke, at det forhold, at mødereferatet ikke indeholder bestemmelse om købesummens berigtigelse, kan tillægges betydning i denne sag. Retten har herved lagt vægt på, at købsprisen var fastsat i mødereferatet og på det ovenfor anførte om baggrunden for, at CC i sin tid købte ejendommen og på det af parterne og vidnerne forklarede om, at det hele tiden havde været aftalen, at der skulle være tale om en nulløsning i forhold til CC, og at der ikke skulle være rede penge i handlen, således at værdistigningen skulle berigtiges ved udstedelse af anfordringsgældsbrev. Endelig finder retten ikke, at indholdet af skatteforbeholdet kan tillægges betydning, ligesom det fremgår af mødereferatet, at aftalen ikke var betinget af eventuelle naboindsigelser og det forklarede om, at årsagen hertil var, at sagsøgerne allerede inden mødet den 15. juni 2005 havde sikret sig, at der ikke ville komme naboindsigelser.

Sagsøgernes påstande tages herefter til følge som nedenfor anført.

Som følge af sagens resultat skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgerne som nedenfor bestemt. Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten lagt vægt på det oplyste om sagernes værdi og på arbejdets omfang, herunder at der har været tale om enslydende processkrifter i begge sager og om samlet forhandling. Sagens omkostninger er i hver af sagerne fastsat således, at 10.000 kr. vedrører sagsøgerens udgift til advokatbistand, 500 kr. vedrører udgift til retsafgift og 330 kr. udgør halvdelen af sagsøgernes samlede udlæg til vidner.

T h i   k e n d e s  f o r   r e t

Vedrørende BS 1723/2007 A mod Skatteministeriet:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at den afgiftspligtige gave nedsættes til det af sagsøgeren, A, anmeldte beløb, stort 173.700 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger til sagsøgeren, A, med 10.830 kr.

Vedrørende BS 1724/2007 B mod Skatteministeriet:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at den afgiftspligtige gave nedsættes til det af sagsøgeren, B, anmeldte beløb, stort 173.700 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger til sagsøgeren, B, med 10.830 kr.