Parter
A
(advokat K.L. Németh)mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mads Pedersen)
Afsagt af byretsdommer
Rønning-Jølver
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 8. september 2010, angår spørgsmålet, om sagsøger, A, hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en BMW reg. nr...., stel. nr. ....
Sagsøger har nedlagt følgende påstande:
Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at sagsøger ikke hæfter for registreringsafgiften på køretøj BMW reg. nr. ..., stel. nr. ....
Subsidiært: Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og beregning af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:
1. Sagsøger skal anerkende, at sagsøger hæfter for registreringsafgiften af køretøjet BMW stel. nr. ....
2. Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og beregning af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Landsskatteretten traf den 28. juli 2010 følgende afgørelse:
"...
Klagen vedrører hæftelse i medfør af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1, for manglende registreringsafgift.
Landsskatterettens afgørelse
SKAT har opkrævet yderligere registreringsafgift på 731.963 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.
Sagens oplysninger
Klageren er registreret som ejer af bilen af mærket BMW, stelnummer ... og registreringsnummer ..., den 4. oktober 2007. Bilen er indregistreret i Danmark 1. gang den 29. juni 2007 til NB.
Bilen er importeret fra Tyskland og anmeldt til afgiftsberigtigelse den 29. juni 2007 af G1 ApS, CVR-nr. ..., c/o OF. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister den 2. oktober 2006 under detailhandel med personbiler. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14.
G1 ApS har ved afgiftsberigtigelsen angivet indkøbsprisen til 24.200 EURO svarende til 180.290 kr. ved en kurs på 745, hvorefter afgiften er beregnet til 384.487 kr. Indkøbsprisen er dokumenteret ved en falsk faktura, udstedt af G2.
SKAT har modtaget den originale faktura af 25. juni 2006 udstedt af G3 GmbH. Prisen ifølge fakturaen er 62.500 EURO eksklusiv tysk moms, svarende til 465.625 kr. Antal kørte kilometer er angivet til "000 km."
SKAT har beregnet den afgiftspligtige værdi (indkøbspris inkluderet forhandleravance på 14 % og moms men uden registreringsafgift) til 663.516 kr., og registreringsafgiften til 1.116.450 kr., svarende til en markedspris på 1.779.966 kr. Ifølge importøren af BMW i Danmark udgør den vejledende udsalgspris 1.451.167 kr. for den pågældende bil.
Klageren har forklaret, at han udrejste af Danmark den 31. december 2005. Idet hans forretninger ofte medførte, at han mellemlandede i Europa, herunder Danmark, indgik han i oktober 2006 en lejeaftale vedrørende en BMW, som han senere ønskede at købe. Han betalte 12.000 kr. om måneden i leasingafgift. Da SKAT lod vente på et svar vedrørende opgørelsen af registreringsafgift ved salg af bilen fra udlejer til klageren, begyndte klageren selv at undersøge markedet for en tilsvarende bil. Ved et privat selskab blev han introduceret til en person ved navn ST, som udgav sig for at være autoforhandler/mægler. ST oplyste, at han havde kontakt til ejeren af en BMW, som ønskede at sælge bilen grundet fejlkøb, og tilbød efter nogen forhandlinger klageren at købe bilen til 1.150.000 kr. Klageren accepterede tilbuddet og aftalte med ST, at al dokumentation vedrørende handlen skulle tilsendes F1-Bank, da han ikke var i landet. Banken havde oplyst, at et lån på 1.150.000 kr. ville koste 12.100 kr. om måneden mod sikkerhed i bilen.
Der er fremlagt en håndskreven erklæring af 26. september 2007 stilet til OB i F1-Bank, hvori NB bekræfter, at bilen er ubehæftet, og at der ingen gæld er i bilen.
Endvidere mail af 26. september 2007 fra ST til OB som oplyser, at pengene skal overføres til G4 AB i Sverige, og at kvittering skal faxes til NB. F1-Bank har overført 1.150.000 kr. den 26. september 2007 uden at have modtaget en salgsaftale/faktura på bilen.
Fakturaen er først tilsendt repræsentanten den 25. februar 2008 efter at klageren har fået varsel fra SKAT vedrørende opkrævning af registreringsafgift den 1. december 2007. Fakturaen er udskrevet af G4 AB i Sverige til klageren. Ifølge fakturaen har bilen kørt 2.800 km.
Klageren har ikke indgået nogen aftale med G4 AB i Sverige og NB har til repræsentanten oplyst, at han solgte bilen via ST, som anviste G4 AB i Sverige som det handlende selskab, men at han har givet erklæring overfor klagerens bank i den tro, at det var G4 AB´s bankforbindelse som modtog erklæringen.
Ved ransagning hos G3 GmbH er fundet faktura af 25. juni 2007, som viser, at bilen er solgt til G4 AB Sweden til 62.500 EURO.
Repræsentanten har fremlagt bilag vedrørende en lignede sag, hvor SKAT har henlagt sagen.
SKATs afgørelse
Der er opkrævet yderligere registreringsafgift på 731.963 kr.
Som ejer af bilen hæfter klageren for den manglende registreringsafgift i medfør af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2. Hæftelsesbestemmelsen forstås således, at det objektive forhold, at en person er ejer af bilen, i sig selv er tilstrækkeligt til, at der hæftes for betaling efter registreringsafgiftsloven.
På baggrund af de atypiske forhold omkring klagerens anskaffelse af et køretøj til mere end 1 mio. kr. er det SKATs vurdering, at klageren ikke er omfattet af SKATs praksis, hvorefter der ikke opkræves efterbetaling af registreringsafgift hos den bilkøber, som i god tro har købt en bil hos forhandler, som ikke er registreret efter registreringsafgiftslovens § 14.
Klagerens påstand og argumenter
Yderligere opkrævet registreringsafgift skal nedsættes til 0 kr.
Klageren har i god tro købt bilen via ST. Forinden købet har han forevist bilens udstyrsliste, som han har vist til BMW forhandleren på ..., som han tidligere har handlet hos, og som også foretog service på den leasede bil. Forhandleren oplyste, at det var en rimelig pris for den pågældende bil. Der har ikke været noget økonomisk incitament fra klagerens side til at handle med ST, da leasingydelse og det afdrag, som han skulle betale for et lån på 1.150.000 kr. er af samme størrelse.
Ifølge klagerens oplysninger har NB leveret bilen tilbage til sælger, fordi der var tale om en fejllevering. Den fremlagte faktura fra G4 AB dokumenterer, at klageren har købt bilen hos en forhandler.
Klageren har overladt handlen til sin bank, som har undersøgt bilen for eventuel restgæld m.m. og klagerens handlemåde kan dermed ikke anses for atypisk, som af SKAT anført.
SKAT har undladt at iværksætte foranstaltninger til sikring af korrekt afgiftsberigtigelse, hvilket har påført bilkøbere, herunder klageren, krav om yderligere registreringsafgift, dels forringet disse køberes mulighed for at søge regres, ligesom den lange sagsbehandlingstid hos SKAT har forringet klagerens mulighed for at søge regres.
Der må fra godtroende købers side kunne handles i tillid til, at udleveringen af registreringsattesten er bevis for, at afgiften er korrekt afregnet. SKATs handlemåde og manglende agtpågivenhed bør derfor tillægges betydning.
Klageren er endvidere bekendt med at SKAT i en lignende sag har frafaldet efterbetaling af manglende registreringsafgift, hvorfor det vil være i strid med lighedsgrundsætning at opretholde kravet overfor klageren.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af sagens oplysninger, at det tyske firma G3 har solgt bilen til G4 AB i Sverige, samt at G1 ApS har anmeldt bilen til afgiftsberigtigelse i Danmark den 29. juni 2007, samme dag som NB registreres som 1. ejer af bilen i Det Centrale Motorregister. Herudover foreligger der ikke nogen registreringer eller anden dokumentation vedrørende ejerforholdene til bilen.
Der er således ikke dokumentation for, at NB har ophævet aftalen med sin sælger, ligesom det ikke vides med sikkerhed, hvem sælgeren er. NB må dermed, som senest registrerede ejer af bilen, anses som sælger af bilen, uanset det forhold, at det er G4 AB i Sverige, som har udskrevet fakturaen og modtaget klagerens betaling for bilen. Der er herved også henset til, at dette har været klagerens opfattelse ved forhandlingen og gennemførelsen af handlen.
Da sælger således ikke er en registreret forhandler i registreringsafgiftslovens forstand, jf. § 14, hæfter klageren som ejer og som den i hvis navn bilen er registreret for den manglende afgift i medfør af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1. Bestemmelsen er efter sin ordlyd, en objektiv hæftelsesregel, som ikke er betinget af, om ejeren var i ond tro vedrørende den manglende afgiftsbetaling ved erhvervelsen af køretøjet.
Da sælger er en privat person omfattes klageren ikke af den administrative praksis, hvorefter der ikke opkræves efterbetaling af afgift hos en køber, som i god tro har købt et køretøj, som ikke er korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler.
Retten bemærker, at køber i den sag, som repræsentanten har henvist til, ligesom klageren, er 2. registrerede ejer, men til forskel fra klageren, har han købt sin bil hos en forhandler.
Det forhold, at der er udstedt en registreringsattest medfører ikke, at der ikke senere kan rettes et krav mod den i hvis navn bilen er indregistreret. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. januar 2007, offentliggjort som SKM2007.726.LSR (www.skat.dk), hvor klageren i sagen erhvervede og omregistrerede en bil i sit eget navn. Bilen var tidligere benyttet som handicapbus og var dermed afgiftsfri. Klageren var den anden registrerede ejer af bilen efter benyttelse som handicapbus. Den forrige ejer fik fejlagtigt omregistreret bilen uden at betale afgift for ændringen fra handicapbus til personbil. Landsskatteretten udtalte, at klageren er ejer af bilen og derfor hæfter for betaling af registreringsafgiften.
På denne baggrund stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.
..."
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han driver virksomhed fra London og derfor bor i byen. I 2007 gik hans søn på kostskole i Danmark, og han drev også virksomhed her i landet. Han benyttede en BMW, som han leasede med en månedlig afgift på 11. - 12.000 kr. På grund af registreringsforholdene var det kun ham, der måtte føre bilen. Han ønskede disse forhold ændret, og han rettede derfor henvendelse til leaser for at få oplyst, hvad registreringsafgiften ville andrage ved et køb af bilen. Der gik 3 måneder, uden at han modtog svar. I sommeren 2007 mødte han tilfældigt ST til et arrangement. De faldt i snak, og ST fortalte, at han handlede med biler. Sagsøger fortalte om sin situation og herunder, hvilken type bil han var interesseret i. Han fortalte også, at han ikke var interesseret i at købe en bil importeret fra Tyskland. ST fortalte, at han også var god til at skaffe biler fra Danmark, og at han havde en kunde, der havde fortrudt købet af en BMW, idet kunden ønskede modellen ... . ST fortalte endvidere, at bilen kun havde kørt få tusinde kilometer. Da han oplyste, at han var interesseret i bilen, fortalte ST, at han kunne skaffe bilen til sagsøger til en god pris. Under samtalen talte de ikke om, hvem der ejede bilen eller om STs anpartsselskab. Efter aftale med ST prøvekørte han bilen, der havde kørt 3000 km og så ud som ny. Han kørte den ud til BMW på ... og fik den gennemgået. BMW oplyste, at det var en god bil, og at prisen var god. Hans bankrådgiver oplyste, at den månedlige ydelse på et billån til dækning af købesummen stort set ville svare til den månedlige leasingydelse, som han betalte nu. Som følge af, at han skulle tilbage til London, bad han sin rådgiver i F1-Bank om at varetage det videre forløb af handelen. Det var derfor banken, der undersøgte, om bilen var behæftet, og det var banken, der tog kontakt til NB. Han koncentrerede sig ikke om, hvorvidt der skulle laves en slutseddel. F1-Bank fik pant i bilen for det fulde lånebeløb, og ST stod for registreringen af bilen. Købesummen blev overført af F1-Bank. Dokumenterne blev lavet, og han fik at vide, at bilen ville blive afleveret, næste gang han kom til Danmark. Han havde ingen ide om, at der ikke var betalt fuld registreringsafgift. Det fandt han først ud af, da han modtog SKATs brev af 18. november 2007. Han skrev hændelsesforløbet ned og fik fat i ST. ST fortalte, at alt var i orden, og at sagsøger kunne kontakte advokat NM, der kunne tage sig af sagen. Han valgte at kontakte advokat KE. Han kendte på det tidspunkt hverken til NB, G1 ApS, OF, G3 GmbH, G2 eller G4 AB Sweden, og det er ikke ham, der har oplyst til advokat KE, at der var NB, der var sælger af bilen. Indtil skattesagen var han gået ud fra, at han havde købt bilen af bilforhandler ST. Som det fremgår af sagen, havde han kun begrænset kontakt med ST. Han tænkte ikke over, at STs e-mail adresse kunne være en privat e-mail adresse. Der var for ham ikke noget, der indikerede, at ST ikke var bilforhandler.
Efter af ST har afgivet forklaring har sagsøger forklaret, at han hele tiden har troet, at han købte bilen af bilforhandleren ST eller en anden forhandler, der havde forbindelse til ST. Efter at denne sag var rejst, bad han sin bank om at sende de dokumenter, som banken havde modtaget. Han er ikke klar over, om fakturaen fra G4 AB Sweden var iblandt. Hans tidligere advokat sagde, at der skulle fremskaffes en faktura, og derfor bad han ST om at fremskaffe en. Han har ikke set fakturaen før.
ST har forklaret blandt andet, at han i 2007 handlede med biler og var registreret som bilforhandler. Han kan bekræfte, at G5 ApS var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister på adressen ..., under detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Selskabet annoncerede sine brugte biler i et bilmagasin. Han kan endvidere bekræfte, at selskabet siden den 1. juli 2005 havde drevet virksomhed med udlejning af køretøjer under valutaordningen, og at selskabet blev erklæret konkurs den 16. november 2007. Selskabet havde ingen udstilling på adressen på .... Selskabet havde ikke specialiseret sig i handel med bestemte biler, og selskabet købte således også brugte biler i Danmark og videresolgte dem her i landet. I forbindelse med handlerne mødtes man ikke nødvendigvis med kunderne på firmaadressen.
Det var tilfældigt, at han løb ind i sagsøger. De har imidlertid en fælles bekendt, og han tror, at denne har nævnt ham for sagsøger. Sagsøger fortalte, at han havde lejet en valutapladebil, og at han havde forsøgt at få oplyst, hvad det ville koste, hvis den skulle afgiftsberigtiges. Sagsøger spurgte ham, hvad afgiften kunne være på en sådan bil. Han havde formidlet et salg af en BMW til NB, og han omtalte denne bil for sagsøger, idet han var bekendt med, at NB ville have en BMW ... i stedet for. Han oplyste ikke NBs navn, men fortalte sagsøger, at han kendte en, der ville af med en bil af den pågældende type. Han havde intet haft med importen af denne bil at gøre. Om sin rolle i det videre forløb har vidnet forklaret, at han tog kontakt til NB, og der blev aftalt et tidspunkt, hvor han kunne hente bilen for at fremvise den for sagsøger. Han husker ikke, om sagsøger og han havde aftalt en pris, men han må være kommet med et forslag. Han husker ikke, om der blev handlet om prisen. Det er svært at sætte pris på et fejlkøb, men sælger kunne nok ikke forvente at få den fulde pris. Sagsøger prøvekørte bilen og meddelte kort tid efter, at han gerne ville have den. Vidnets rolle var nu udspillet. Sagsøger skulle imidlertid rejse, og sagsøger ringede til ham og bad ham om at tage kontakt til sin bank vedrørende det videre forløb. Det gjorde han så. Han anså sig selv som formidler og kunne derfor ikke lave en slutseddel. Han havde ikke nogen relation til G4 AB Sweden, men da sagsøger ringede og bad om at få udstedt en faktura, ringede han til MM, der ejer G4 AB Sweden og bad ham om at lave en faktura. Han er ikke klar over, hvorfor sagsøger, skulle bruge en faktura. MM, der intet havde med handlen at gøre, lavede herefter en faktura. Man kan om vidnets rolle vel konkludere, at han kendte til biler, at han vidste, at en given ejer ville sælge sin bil, idet der var tale om et fejlkøb, at han fortalte sagsøger, at denne jo kunne købe den, og at han sørgede for, at sagsøgers bank fik de nødvendige papirer. Vidnet fik ikke noget vederlag for sit arbejde.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i påstandsdokument af 23. november 2012 anført følgende:
"...
Hovedanbringender:
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres gældende, at sagsøger erhvervede den omhandlede bil hos en automobilforhandler, der må sidestilles med en registreret forhandler i registreringsafgiftslovens forstand.
Det bestrides, at der er noget at bebrejde sagsøger, der har handlet i god tro, ligesom det bestrides, at omstændighederne omkring sagsøgers køb af bilen er atypiske.
Der kan ikke rokkes ved sagsøgers gode tro, heller ikke når man ser på prisen. Sagsøger erhvervede bilen for 1.150.000 kr., medens den vejledende udsalgspris for en ny bil - den erhvervede bil var ikke ny - er på 1.451.000 kr.. På tidspunktet for sagsøgers erhvervelse af bilen havde den kørt 2.800 km.
Sagsøger havde forud for sagsøgers erhvervelse af bilen intet kendskab til bilforhandler ST og derfor er fremlæggelse af bilag A irrelevant. Sagsøger havde intet kendskab til G1 ApS. Sagsøger havde intet kendskab til G3 GmbH, ligesom sagsøger intet kendskab havde til den i sagen omtalte NB.
På tidspunktet for sagsøgers erhvervelse af bilen, benyttede sagsøger en leaset bil med gennemsnitlige månedlige udgifter på ca. 12.000 kr. Bilen var en valutapladebil. Sagsøger ønskede bilen indregistreret med fulde afgifter, således at også hans i Danmark bosiddende familie kunne benytte bilen.
Leasingfirmaet satte en undersøgelse i gang med henblik på beregning af den fulde afgift. Men leasingfirmaet fik efter flere måneder, ikke svar tilbage fra SKAT.
På dette tidspunkt møder sagsøger tilfældigt bilforhandler ST, som han intet kendskab havde til. ST hørte om sagsøgers problemer med hensyn til indregistrering af den omhandlede BMW. ST tilkendegav, at han var automobilforhandler og at han muligt kunne skaffe en BMW. Sagsøger fik oplyst, at bilen var brugt og ST netop havde taget den tilbage i forbindelse med en handel, hvor den oprindelige køber havde fortrudt købet.
Sagsøger besigtigede og prøvekørte bilen en gang. Prøvekørslen foregik i ..., hvor bilforhandler ST udleverede bilen til prøvekørsel. Sagsøger benyttede prøvekørslen til at køre til BMW på ..., som han benyttede som servicested. BMW på ... kunne godkende bilens stand og pris. BMW ... kunne anbefale sagsøger at købe bilen, såfremt han kunne opnå en passende finansiering. Sagsøger har på intet tidspunkt fået tilkendegivelse af, at købesummen var usædvanlig.
Herefter rettede sagsøger henvendelse til sin bank, F1-Bank, med forespørgsel om, hvorvidt han kunne opnå en finansiering for købesummen med en månedlig udgift overfor banken, svarende til den ovenfor omtalte leasingafgift.
Da banken havde bevilget lånet, overtog banken berigtigelsen. Sagsøger satte sin bankmand, OB og ST i forbindelse med hinanden, hvorefter sagsøger ikke har haft kontakt med ST.
ST forsynede OB med de relevante oplysninger, herunder navnet på sælger - G4 - samt angav kontonummer i Danmark, hvortil betaling skulle gå. Sagsøger deltog ikke i disse forhandlinger.
Efter at banken den 26. september 2007 havde overført beløbet til G4 AB´s konto i overensstemmelse med de oplysninger banken modtog fra bilforhandler ST, modtog banken faktura (sagens bilag 4).
Det gøres gældende, at SKAT var nærmere til at opdage, at der var noget galt omkring bilen. SKAT stod nærmere for, da bilen blev importeret til Danmark, at undersøge bilens værdi og grundlaget for afgiftsberegningen.
Konkluderende kan det anføres,
at
sagsøger har handlet i god tro,
at
sagsøger har handlet med en forhandler,
at
sagsøger ikke har afgivet bestilling på bilen, forud for bilen var importeret, samt
at
der intet atypisk forhold kan fremdrages ved sagsøgers erhvervelse.
Forholdet var at sagsøger havde købt en brugt bil. Sagsøger overlod berigtigelsen af handelen til sin bankforbindelse, der skulle finansiere bilen (mod fuld sikkerhed),
at
bankforbindelsen modtog fakturaer og betalte fakturaen,
at
sagsøger på intet tidspunkt havde mistanke om, at der ikke forelå en reel handel.
Med hensyn til den subsidiære påstand kan sagsøger tiltræde sagsøgtes subsidiære påstand under henvisning til det af sagsøgte i duplikken vedrørende den subsidiære påstand anførte.
..."
Sagsøgte har i påstandsdokument af 26. november 2012 anført følgende:
"...
Sagens faktiske omstændigheder
Sagen handler om, hvorvidt sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, jf. den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en BMW med reg.nr. ... og stelnr. ....
Sagen er en del af et større sagskompleks angående afgiftsunddragelse vedrørende 45 importerede luksusbiler. G1 ApS, der nu er under konkurs, importerede luksusbiler fra Tyskland, og videresolgte køretøjerne til en række danske private købere. Selskabet drev "forretningen" fra en villa på ..., og har aldrig annonceret eller haft anden form for markedsføring af, at man var forhandler af luksuskøretøjer. Den samlede afgiftsunddragelse er af SKAT opgjort til over kr. 33 mio. (bilag A).
Den 29. juni 2007 anmeldte G1 ApS det i sagen omhandlede motorkøretøj til dansk afgiftsberigtigelse (bilag B). Køretøjet blev samtidig hermed indregistreret i NB´s navn. Selskabet fremlagde i den forbindelse en falsk faktura, hvoraf det fremgik, at købsprisen alene udgjorde 24.200 EURO (bilag C). Afgiften blev på baggrund af den falske faktura beregnet til at udgøre kr. 348.487. Den falske faktura var udarbejdet af G2 v/ST efter aftale med G1 ApS (bilag D).
Det fremgår af den originale faktura (bilag E), at bilen reelt har kostet 62.500 EURO, svarende til ca. kr. 465.625.
I september 2007 købte sagsøgeren den pågældende bil.
For Landsskatteretten oplyste sagsøgeren i første omgang, at han købte bilen af NB (bilag F, side 1, nederst). Det var NB, der over for sagsøgerens pengeinstitut bekræftede, at bilen var ubehæftet og uden gæld (bilag 3). Efterfølgende ændrede sagsøgeren dog forklaring, idet han senere oplyste, at han købte bilen af G1 ApS v/ST (bilag G, side 1-2).
Den fremlagte slutseddel (bilag 4) er imidlertid udarbejdet af G4 AB Sweden. Sagsøgeren har afvist at have indgået aftale med dette selskab (bilag H, side 2, afsnit 4.c) uanset at sagsøgeren har betalt købesummen til selskabet. Sagsøgeren har ikke redegjort for, hvorfor købesummen blev betalt til dette selskab og ikke G1 ApS eller ST.
Sagsøgerens pris for bilen udgjorde ifølge den fremlagte uunderskrevne sludseddel (bilag 4) kr. 1.150.000.
I forbindelse med en kontrolaktion blev SKAT bekendt med den originale faktura og den originale anskaffelsessum i Tyskland. SKAT kunne herefter konstatere, at der skulle have været opkrævet kr. 1.116.450 i registreringsafgift (bilag 8).
Retsgrundlag
Sagen vedrører spørgsmålet om hæftelse for registreringsafgift af køretøjer, som er anmeldt til afgiftsberigtigelse af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger, når det efter afgiftsberigtigelsen viser sig, at der er sket en unddragelse af afgift.
Når en bil afgiftsberigtiges af en ikke-registreret forhandler eller anden sælger skal afgiften være betalt, før køretøjet anmeldes til registrering i Køretøjregisteret (daværende CRM), jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1 (dagældende).
Den dagældende registreringsafgiftslovs § 19 havde følgende ordlyd:
"...
§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til told- og skatteforvaltningen, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3 a, § 3 b, stk. 3, og § 3 c, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.
Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, jf. dog § 3 a, stk. 4.
Stk. 3. Såfremt et køretøj i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er registeret, påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere.
..."
Efter bestemmelsens ordlyd er hæftelsen for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registeret, således alene betinget af, at der ikke er en registreret virksomhed, der hæfter for afgiften. I nærværende sag var der ingen registreret virksomhed, der hæftede for afgiften.
Den objektive hæftelse efter loven for ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres, er til gunst for borgerne fraveget ved en af SKAT fulgt administrativ praksis, hvorefter hæftelsen ikke gøres gældende mod en køber, der i god tro om afgiftens betaling har købt en bil hos en forhandler.
Praksis er beskrevet således i forarbejderne til lov nr. 481 af 30. maj 2012 (L 122/2012, pkt. 3.6.1):
"...
Bestemmelsen administreres således, at denne objektive hæftelse kun gøres gældende i forbindelse med handler mellem private. Der opkræves således ikke registreringsafgift hos en godtroende omsætningserhverver, som hos en forhandler har købt et køretøj, der viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. Er eksempelvis et køretøj købt fra en forhandler, gøres hæftelsen som udgangspunkt ikke gældende over for køber ud fra den betragtning, at køberen normalt må kunne forvente af en forhandler, at denne har betalt den afgift af køretøjer, der kræves efter registreringsafgiftsloven. Er derimod eksempelvis et køretøj handlet mellem private, må køber sikre sig, at der er betalt den krævede registreringsafgift af køretøjet.
..."
Den administrative praksis er endvidere kommet til udtryk blandt andet i Landsskatterettens kendelse refereret i SKM2009.464.LSR. Praksis er ikke som sådan offentliggjort, men er blandt andet meddelt til FDM, og praksis følges, uanset om køretøjet er erhvervet hos en forhandler, der er registreret efter registreringsafgiftsloven, jf. §§ 14 og 15 (hvor der ikke er hjemmel til at efteropkræve afgift hos køberen), eller en ikke-registreret forhandler.
SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler.
Østre Landsret har i to ledende domme af 11. september 2012 i 12. afd.´s sager nr. B-3631-10 og B-3632-10 (anket) i sagskomplekset taget stilling til, om køberne af to biler, der blev solgt af G1 ApS, hæftede for registreringsafgiften af køretøjerne.
Landsretten fremhævede, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet G1 ApS blandt andet ikke var blevet markedsført, og kontakten mellem parterne havde foregået på en lukket og usædvanlig måde.
Anbringender
Det er ubestridt, at sagsøgeren som ejer af bilen som udgangspunkt hæfter på objektivt grundlag for den for lidt betalte registreringsafgift i medfør af den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.
Der er således alene tvist om, hvorvidt sagsøgeren er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.
Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at sagsøgeren har købt bilen af en forhandler, og at han er i god tro om betalingen af registreringsafgiften. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Det bemærkes herved, at det er aldeles uklart, hvornår, hvordan og mellem hvem handlen er foregået. Det i sagen omhandlede køretøj, der som fabriksny blev importeret til Danmark, er første gang indregistreret til NB. Sagsøgeren har under retssagen gjort gældende, at han ikke har købt bilen af NB og NB selv har anført, at han aldrig har været reel ejer af bilen (bilag 5).
Uanset de foranstående ejerforhold, herunder om sagsøgeren har købt bilen af G1 ApS v/ST, G4 AB Sweden eller NB, hæfter sagsøgeren som ejer af det pågældende køretøj for betaling af afgiften.
SKATs praksis, hvorefter hæftelsen ikke gøres gældende mod en køber, der i god tro om afgiftens betaling har købt en bil hos en forhandler, finder ikke anvendelse. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at han har købt bilen af en forhandler. Allerede af denne grund hæfter sagsøgeren for den opkrævede afgift.
Alene det faktum, at det er udokumenteret, hvem der var den reelle sælger af bilen, fører til, at sagsøgeren ikke kan anses for at have købt bilen af en forhandler. Dertil kommer, at hverken G1 ApS v/ST eller G4 AB Sweden kan anses for at være forhandler i den forstand, som begrebet er fastlagt i praksis. NB kan naturligvis ikke anses for at være forhandler, hvilket sagsøgeren da heller ikke har gjort gældende.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at hverken G1 ApS v/ST eller G4 AB Sweden har haft nogen biler på lager ligesom de ikke havde noget udstillingssted eller nogen markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering via hjemmeside, blade, aviser, telefonbøger eller lignende.
G1 ApS´ hele virksomhed var tilsyneladende, at OF og ST efter bestilling tog til Tyskland og hentede biler, hvorefter der blev forevist forfalskede fakturaer til brug for afgiftsberigtigelsen. Handlerne foregik gennem G4 AB Sweden, fordi det efter OF´s egen forklaring ikke var hensigtsmæssigt, at handlen foregik gennem G1 ApS.
Såvel G1 ApS som G4 AB Sweden mangler en lang række af de karakteristika, som bilforhandlere normalt har - og som må kræves for, at selskaberne med nogen rimelighed kan betragtes som forhandler i relation til SKATs administrative praksis.
Det afgørende er, om sælgeren generelt har fremstået som forhandler af biler, og det har hverken G1 ApS/ST eller G4 AB Sweden.
Dette understreges i øvrigt også af, at sagsøgeren blev introduceret for ST virksomhed til en frokost med venner og forretningsforbindelser (bilag 2, side 2) samt at al kontakt mellem sagsøgeren og ST foregik ved denne frokost eller efterfølgende per e-mail (bilag 2, side 2). Derudover har G1 ApS/G4 AB Sweden ikke opkrævet moms ved salget (bilag 4) hvilket er en klar tilkendegivelse af, at G1 ApS/G4 AB Sweden ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1.
Samlet set er det derfor udelukket at betragte G1 ApS/G4 AB Sweden som forhandler af biler i relation til SKATs administrative praksis, hvorfor sagsøgeren allerede derfor ikke kan have været i god tro om, at der var betalt korrekt registreringsafgift, jf. også Østre Landsrets domme af 11. september 2012 i 12. afd.´s sager nr. B-3631-10 og B-3632-10, hvoraf fremgår, at G1 ApS/OF ikke kunne anses for en forhandlervirksomhed, idet G1 ApS blandt andet ikke var blevet markedsført, og kontakten mellem parterne havde foregået på en lukket og usædvanlig måde. Det samme nåede Københavns Byret frem til ved dom af 22. oktober 2012 i sag BS 39B-408/2012, hvor byretten fandt, at omstændighederne ved den virksomhed (G5 ApS), der havde solgt bilen, og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, hvorfor sagsøgeren ikke kunne anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Sagsøgeren var allerede derfor ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.
Det samme gør sig gældende i nærværende sag.
Selv hvis retten måtte finde, at sagsøgeren har købt bilen af en forhandler, har sagsøgeren ikke godtgjort, at han ved købet var i god tro om, at registreringsafgiften var betalt. Herved bemærkes det, at sagsøgeren købte bilen for kr. 1.150.000, mens bilen ifølge den danske importør har en vejledende udsalgspris på kr. 1.451.167 (bilag 1, s. 2). Det svarer til, at sagsøgeren har fået en "rabat" på 20 procent. Desuden er moms og leveringsomkostninger angivet til kr. 0, jf. bilag 4. Sagsøgeren har ikke haft nogen anledning til at tro, at det var muligt at købe bilen, der var importeret til Danmark ca. 2 måneder inden og ifølge slutsedlen (bilag 4) kun havde kørt 2.800 km., så billigt, og samtidig afholde dansk registreringsafgift og moms, for slet ikke at tale om en eventuel avance til sælgeren.
Det bemærkes herudover, at det er uklart og udokumenteret, hvem sagsøgeren købte bilen af, at sagsøgeren i den forbindelse har afgivet skiftende forklaringer, at der er uoverensstemmelse mellem hvem købesummen er overført til og hvem sagsøgeren gør gældende, han har købt bilen af, at han har købt en bil til over en million uden at have modtaget nogen form for underskrevet slutseddel eller faktura, at sagsøgeren først fik den uunderskrevne slutseddel fremsendt 5 måneder efter handlens indgåelse, og først efter at hans pengeinstitut specifikt anmodede herom, og at han aldrig har fået bilen forevist inden købet.
Om ikke andet må alle disse omstændigheder have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom alle omstændighederne i sagen gav anledning hertil. Sagsøgeren har således heller ikke af denne grund været i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse.
Til støtte for sagsøgtes påstand 2 gøres det gældende, at afgiftsberigtigelsen af et køretøj skal ske på baggrund af den anmeldte standardpris, hvor en sådan findes, og ikke med udgangspunkt i importørens indkøbspris. Opgørelse af afgiftskravet i nærværende sag skal derfor hjemvises til SKAT til fornyet behandling.
..."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2, (nu § 20), jf. § 1, hæfter sagsøger for, at der er betalt korrekt registreringsafgift ved registreringen af køretøjet.
Denne lovmæssige ordning er til gunst for borgerne fraveget ved SKATs praksis, hvorefter SKAT i de tilfælde, hvor et motorkøretøj er erhvervet hos en bilforhandler af en køber, der er i god tro med hensyn til, at der er betalt korrekt registreringsafgift, ikke stiller krav om efterbetaling hos køberen.
Som anført i Østre Landsrets domme af 11. september 2012 (12. afd. nr. B-3632-10 og 12. afd. nr. B-3631-10) er hovedbetingelsen for, om en køber er omfattet af denne praksis, om køberen var i god tro ved erhvervelsen af den pågældende bil.
Det fremgår, at G1 ApS anmeldte det omhandlede køretøj til dansk afgiftsberigtigelse den 29. juni 2007, og samtidig hermed blev køretøjet indregistreret i NB´s navn. Det fremgår endvidere, at F1-Bank i anledning af sagsøgerens erhvervelse af køretøjet overførte købesummen til G4 AB Sweden, og at dette selskab udarbejdede slutseddel. Som følge heraf og på baggrund af ST forklaring må det lægges til grund, at hverken ST eller G5 ApS var ejer af køretøjet på tidspunktet for sagsøgers erhvervelse heraf. Det må endvidere efter ST forklaring lægges til grund, at han ikke over for sagsøger gav udtryk for, at det var en forhandler, som sagsøger erhvervede køretøjet fra.
På denne baggrund og henset til, at sagsøger har afgivet skiftende forklaringer til SKAT om, hvem han har købt køretøjet af sammenholdt med omstændighederne ved aftaleindgåelsen, finder retten ikke, at sagsøger ved erhvervelsen af køretøjet kan anses at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift. Sagsøger findes herefter ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.
Som følge heraf, og da der er enighed om, at spørgsmålet om fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregning af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, tages sagsøgtes påstande til følge.
Som følge af sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte, der fastsættes til 62.500 kr. til dækning af udgiften til advokat, 4.000 kr. til dækning af udgiften til retsafgift og 1.023 kr. til dækning af udgiften til materialesamling. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgiften til advokat er der taget udgangspunkt i sagens værdi, idet der tillige er lagt vægt på, at hovedforhandlingen var af kortere varighed.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøger, A, skal anerkende, at han hæfter for registreringsafgiften af køretøjet BMW stel. nr. ... .
Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi og beregning af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.
I sagsomkostninger skal sagsøger inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale 67.523 kr.
De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.