Parter
A
(v/adv. Christian Falk Hansen)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv. Birgitte Kjærulff Vognsen)
Afsagt af Byretsdommer
Lene Sadolin-Holst
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 28. februar 2018 14:50:30. Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har indbragt en klage for Skatteankestyrelsen rettidigt, jf. Skatteforvaltningslovens §35a, stk. 3.
Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.
Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. november 2017 fremgår:
”…SKAT har den 4. juli 2017 truffet afgørelse om forhøjelse af klagens skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014.
Afgørelsen er udmøntet i årsopgørelserne for indkomstårene 2011-2014 og fremgik i klagerens skattemappe den 12. juli 2017.
Klagen over afgørelsen blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 1. november 2017.
Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelse er kommet frem til skatteyderen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Afgørelsen anses senest for modtaget fra det tidspunkt oplysningerne blev tilgængelige i skattemappen. Klagefristen skal derfor regnes fra den 12. juli 2017. Fristen udløb 3 måneder efter, dvs. den 12. oktober 2017.
Klagen er modtaget efter fristens udløb. Klageren har om fristoverskridelsen i klagen af 1. november 2017 fremført følgende:
”(….)
Undertegnede er dags dato bekendt med, at SKAT har ændret mine årsopgørelser for 2011, 2012, 2013 og 2014, hvilket jævnfør ”Dato i Tastselv” er sket den 12. juli 2017 og senest den 12. november 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 35A, stk. 3. Det sidstnævnte er således opfyldt.
Undertegnede som er bosiddende i Luxembourg, er flyttet den 1. maj 2016 og har givet det danske folkeregister besked herom. Det er dog fortsat den gamle adresse Y1-adresse, der fremgår hos SKAT, det skal bemærkes, at man ikke selv kan rette sin adresse via Tastselv, kun sin e-mail og mobilnummer.
Undertegnede har således ikke modtaget den afgørelse, som har medført de meget store ændringer, som er helt uden proportion i forhold til undertegnedes indkomstforhold.
(….)”
Klageren har den 14. november 2017 fremsendt supplerende bemærkninger vedrørende fristoverskridelsen, hvor det fremgår:
”(….)
I tillæg til tidligere fremsendte brev af 1. november 2017, har undertegnede nu modtaget afgørelsen af den 4. juli kopi via Skatteankestyrelsen. Denne vedlægges og som det fremgår af side 12, så har SKAT fået afgørelsen af 4. juli 2017 retur, det fremgår af siden, hvor der står ”Return Sender”, dette bekræfter således, at undertegnede aldrig har modtaget afgørelsen fra SKAT.
Det fremgår af vejledning i den fremsendte afgørelse, at fristen er 3 måneder, efter den dag, hvor undertegnede har modtaget denne afgørelse. Da undertegnede først har modtaget afgørelsen den 9. november 2017, via Skatteankestyrelsen, må fristen nødvendigvis regnes fra denne dato.
(…)”
Der foreligger ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra overskridelsen af klagefristen. Skatteankestyrelsen har henset til, at årsopgørelserne har været tilgængeligt i klagerens skattemappe, således at hun derigennem havde mulighed for at blive bekendtgjort med oplysningerne. Det forhold, at klageren ikke har holdt sig orienteret om indholdet af skattemappen og derfor ikke rettidigt har reageret over for skatteansættelserne, kan ikke anses for at være en særlig omstændighed, der kan begrunde, at der kan ses bort fra overskridelsen.
Det forhold, at klageren ikke måtte have modtaget SKATs afgørelse med posten, kan ikke føre til et andet resultat.
Skatteankestyrelsen afviser derfor klagen….”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af vidnet JM.
JM har forklaret, at han har været partner med sagsøger A siden 1991. De har to børn på 21 og 24 år. Han og A bor sammen i y2-adresse. De er begge jurister. Det er ham, der har svaret på mange af spørgsmålene i sagen. A kunne ikke være her i dag. Hun har et konsulentjob, der hindrer hendes tilstedeværelse. Det skyldes, at der var en kontrakt, der skulle underskrives. Han er næsten bedre inde i sagen end hende.
Sagen vedrører indkomstårene 2011-2014. A er uddannet jurist og arbejdede som ejendomsadministrator. Det var en lønmodtagerstilling. Hun drev ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Hun har været anmeldt direktør i en række selskaber, men hun har ikke haft dominerende indflydelse. Hun har måske haft en post på 5-10%.
Forevist ekstrakten, side 6, forklarede JM, at han har været med til at lave svaret. SKAT sagde fejlagtigt, at A havde et negativt privatforbrug. SKAT havde ikke medtaget hendes lønindtægt for 2013. Det blev senere beklaget af Skat.
Forevist ekstrakten, side 70, forklarede JM, at han og A sendte denne kapitalforklaring. SKAT havde også forventet en kapitalforklaring vedrørende de selskaber, som A ikke havde indflydelse på. Han og A følte, at de sendte de relevante oplysninger i mailen af 25. november
Forevist ekstrakten, side 71, forklarede JM, at de fik dette brev. SKAT bad om yderligere oplysninger. De talte med deres danske revisor, der sagde, at det var en ren fisketur fra SKATs side. SKAT var måske lidt indebrændte over, at de havde lavet en fejl. A sendte ikke yderligere oplysninger. Senere skrev SKAT, at de selv ville indhente oplysninger. Det havde han og A ikke noget problem med. Det ville have været et meget stort projekt at skulle lave kapitalforklaringer vedrørende alle de omhandlede selskaber.
Forevist ekstrakten, side 73, forklarede JM, at de også modtog dette brev. De havde ingen problemer med, at SKAT selv indhentede oplysningerne.
A svarede på mail. SKAT sendte alt pr. post. SKAT ville ikke sende på en usikker mail. Man skulle tilmelde sig et særligt system.
Forevist ekstrakten, side 75, Agterskrivelse af 7. april 2017, forklarede JM, at de ikke var klar over, at SKAT havde sendt agterskrivelser eller truffet afgørelse. De fik først afgørelsen 1. november 2017. De reagerede prompte. De havde ikke haft dialog med nogen i Skat. De boede i udlandet. De fik ikke besked om, at SKAT havde forsøgt at aflevere breve til dem. Brevene er sendt med kurérfirmaet G1, ikke med postvæsenet.Man kan kun aflevere et brev til ham og A ved at komme ind i opgangen igennem en opgangsdør. Døren er aflåst. Han og A er vant til at få post fra kurérvirksomheder. Han forstår slet ikke, at brevene ikke har kunnet afleveres. SKATs afgørelse er sendt med almindeligt brev. De to agterskrivelser er sendt med kurér. Der er heller ikke blevet ringet fra SKATs side. Han og A har bevaret deres danske telefonnumre. De kunne være truffet på disse.
Forevist ekstrakten, side 89, forklarede vidnet, at brevet er sendt til deres adresse Y2-adresse. De har ikke modtaget afgørelsen. Ellers ville de have klaget samme dag. Det er meget voldsomt. Han kan ikke tænke sig, at man ikke ville reagere. A har ikke haft sådanne indtægter. Nogle af dem vedrører ham. Han var udstationeret. Derfor har det været nemmere og billigere at bruge den omhandlede konto. Dette vil kunne forklares i landsskatteretten.
Forevist ekstrakten, side 99 ff., forklarede han, at de fik mail på hjemmeside.dk om, at der var nyt i skattemappen. De fik ikke at vide, hvad det var. De var på ferie på daværende tidspunkt. Der stod kun ”nyt i skattemappen”. Der er kommet masser af den slags beskeder, hvor der var reguleringer. Der var ikke noget, som fik dem til at tænke, at nu måtte de reagere. De havde ingen ide om, at der kørte en sag.
Sagsøgers skattepligt ophørte ved hendes udrejse. De nægter ikke, at hun var skattepligtig fra 2011-2014. Det var af hendes lønindtægt, som hun har betalt almindelig A-skat af. Skattepligten ophørte 24. november 2014.
De er uenige i, at hun har dominerende indflydelse i de omhandlede selskaber. Hovedparten vedrører ham. De brugte kontiene begge to. Det var navnlig en, som SKAT interesserede sig for.
De har ikke fået en agterskrivelse. De blev først bekendt med afgørelsen 1. november 2017 og reagerede prompte.
Forevist ekstrakten, side 112, forklarede han, at de kiggede i skattemappen 1. november 2017. De kunne se, at der var sket nogle voldsomme ændringer. Måske kom der en opkrævning, der fik dem til at reagere. De så, at årsopgørelserne var ændrede, og derfor tog de kontakt til SKAT. Det var telefonisk kontakt. Det var ham, der ringede. Han tror, at det var SU fra kundecentret, der sendte afgørelsen. De klagede samme dag og betalte gebyret.
Hende fra Skatteankestyrelsen sendte labels vedrørende returpost. De troede først at det var afgørelsen, der var kommet retur, men det viste sig at være agterskrivelserne.
Han har selv et mellemværende med Skat. Hans revisor har skrevet med SKAT i den omhandlede periode 2011-2014.
De fik mailbeskeden, mens de var på ferie. De kom tilbage fra ferie omkring 15. september 2017. Børnene skulle starte i skole.
Sagsøger var involveret i 28 selskaber. Han har selv været involveret i disse.
Inde i opgangen er der en glasdør. Inden for denne er der en række postkasser. Der er 40 lejligheder. Der er en dør, hvor man går ind i opgangen. Man kan ikke komme ind, medmindre der bliver åbnet. Posten har en almindelig nøgle. Hvis noget er sendt med almindelig post, kan brevet blive afleveret. Kurerer har ikke nøgle. De to første agterskrivelser blev sendt med kurer. Han kender ikke Luxembourgs regler for returnering af post. Deres navne står på postkassen.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…Sagens temaer
Nærværende sag vedrører overordnet for det første spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har overholdt klagefristen på 4 måneder i Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 4. pkt. For det andet vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt Skatteankestyrelsen var berettiget til at afvise sagsøgers klage i henhold til Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt. med henvisning til, at klagefristen på 3 måneder ikke var overholdt, eller om Skatteankestyrelsen skulle have set bort fra fristoverskridelsen, idet der foreligger særlige omstændigheder, jf. Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Faktum
SKAT anmodede tilbage i 2014 sagsøger om at fremsende forskellige oplysninger til brug for behandling af hendes skatteansættelser for indkomstårene 20112013. Der henvises til SKATs skrivelse dateret den 3. november 2014 til sagsøger, jf. bilag A (ekstrakten side 68). Sagsøger besvarede denne skrivelse ved email dateret den 25. november 2014, jf. bilag B (ekstrakten side 69).
SKAT anmodede efterfølgende ved skrivelse dateret den 5. december 2014, jf. bilag C (ekstrakten side 71), sagsøger om fremsendelse af yderligere oplysninger. Ved skrivelse dateret den 22. december 2014, jf. bilag D (ekstrakten side 73), rykkede SKAT for sagsøgers besvarelse af skrivelsen dateret den 5. december 2014, jf. bilag C.
Det fremgår af SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, side 7, jf. bilag 2 (ekstrakten side 89), at sagsøger meddelte det danske folkeregister flytning til Luxemburg pr. 24. november 2014. SKATs skrivelse dateret den 5. december 2014, jf. bilag C, er fremsendt til sagsøgers tidligere adresse – Y3-adresse – på trods af, at sagsøger som anført meddelte det danske folkeregister fraflytning til Luxemburg pr. 24. november 2014.
SKATs skrivelse dateret den 22. december 2014, jf. bilag D, blev fremsendt til sagsøger på adressen
Y4-adresse
Sagsøger har siden fraflytningen til Luxemburg den 24. november 2014 haft følgende adresser i Luxemburg i følgende perioder:
24. november 2014 – 31. december 2014 Y4-adresse
Luxemburg
1.januar 2015 – 30. april 2016 Y1-adresse
Luxemborg
1. maj 2016 – Y2-adresse
Det ligger fast i sagen, at de danske skattemyndigheder ikke havde nogen kontakt med sagsøger fra den 25. november 2014, jf. bilag B, til 2017, hvor SKAT traf afgørelse den 4. juli 2017. Denne afgørelse blev sagsøger først tilfældig opmærksom på den 1. november 2017, jf. nærmere herom nedenfor. Der forløb således en periode på 3 år, hvor sagsøger ikke var i dialog med de danske skattemyndigheder. I denne periode havde sagsøger således ingen anelse om, at der verserede en reel skattesag ved de danske skattemyndigheder.
SKAT udsendte den 7. april 2017, jf. bilag F (ekstrakten side 75), et forslag til afgørelse til sagsøger vedrørende indkomstårene 2011-2014. Det fremgår af dette forslag, at det er udsendt i forlængelse af, at SKAT ikke har modtaget besvarelse af SKATs skrivelse dateret den 5. december 2014, jf. bilag C, samt skrivelsen dateret den 22. december 2014, jf. bilag D.
SKATs forslag til afgørelse blev fremsendt til sagsøger på adressen:
Y1-adresse
Det fremgår af SKATs skrivelse dateret den 18. maj 2017, jf. bilag G (ekstrakten side 84), at SKAT modtog det anførte forslag til afgørelse dateret den 7. april 2017 retur. Ved skrivelsen dateret den 18. maj 2017, jf. bilag G, genfremsendte SKAT det omhandlede forslag til afgørelse til sagsøger på følgende adresse:
Y2-adresse
Det fremgår af bilag H (ekstrakten side 98), at SKAT også modtog brevet dateret den 18. maj 2017, jf. bilag G, retur.
Det ligger således fast i sagen, at sagsøger på intet tidspunkt har modtaget SKATs forslag til afgørelse dateret den 7. april 2017, jf. bilag F. Det er dermed et ubestrideligt faktum i sagen, at sagsøger de facto ikke blev partshørt i henhold til de gældende regler herom i skatteforvaltningslovens § 19 og § 20, forinden SKAT traf afgørelse i sagen den 4. juli 2017, jf. bilag 2. Sagsøger har således ikke haft mulighed for at fremkomme med indsigelser i forhold til det udsendte forslag til afgørelse dateret den 7. april 2017.
SKAT udsendte en afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2 til sagsøger på adressen:
Y2-adresse
Skatteministeriet anfører i svarskriftet side 4, at SKAT ikke modtog denne afgørelse retur – på trods af, at afgørelsen blev fremsendt til samme adresse som brevet dateret den 18. maj 2017, jf. bilag G, som SKAT modtog retur den 7. juli 2017, jf. bilag H.
Sagsøger har de facto aldrig modtaget SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2 – før end sagsøger ved henvendelse til SKATs kundeservice den 1. november 2017 fik fremsendt kopi af afgørelsen dateret den 4. juli 2017 pr. e-mail, jf. bilag 1 (ekstrakten side 112).
Det fremgår af SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, nederst side 4, jf. bilag 2, at SKAT i januar og februar måned 2015 rettede henvendelse til flere banker i Danmark, hvor sagsøger var registreret med en bankkonto, med anmodning om at få fremsendt bankkontospecifikationer fra oprettelsen frem til brevenes datering. I SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, har SKAT side 5-7 nærmere beskrevet, hvilke bankkontospecifikationer, som SKAT modtog og gennemgik.
I afgørelsen dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, fremgår det øverst side 7, at SKAT på baggrund af de modtagne oplysninger fra bankerne lavede en samlet opgørelse over indsætninger på bankkontiene, som dannede grundlag for den foreslåede forhøjelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 20112014 med samlet i alt kr. 4.614.056. Umiddelbart efter omtalte opgørelse anfører SKAT følgende:
”Tekster, som fremgår af bankkontospecifikationerne, indikerer, at De har oppebåret indtægter fra selskaber, kommanditselskaber, interessentskab m.fl., ligesom tekst om fakturaer indikerer, at De driver selvstændig personlig virksomhed.
SKAT finder, på det foreliggende grundlag, at indsætningerne er tilvejebragt og udsprunget af en erhvervsmæssig aktivitet, herunder ved drift af en personlig virksomhed. Endvidere er de midler fra diverse selskaber, der er tilgået Dem personligt, anset for skattepligtige som personlig indkomst.
Uden kendskab i øvrigt til Deres erhvervsmæssige aktivitet, har SKAT ikke fundet, at hævningerne kan anses for driftsudgifter, hvorfor disse ikke er fradragsberettigede.
På det foreliggende mangelfulde grundlag har SKAT foretaget indkomstændringer for indkomstårene 20112014 svarende til ovenstående konstaterede indsætninger på nævnte bankkonto.
De anses for at have dominerende indflydelse på driften, økonomien og administrationen i de selskaber, kommanditselskaber m.fl., som fremgår af bankkontospecifikationerne. Det er derfor SKATs opfattelse, at den forlængede ligningsfrist kan bringes i anvendelse (skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5).
Det bemærkes i øvrigt, at De ikke har redegjort og fremsendt materiale til belysning af Deres aktiviteter og mellemregningsforhold med diverse selskaber, interessentskaber m.fl., herunder kapitalbevægelser mellem Dem, selskaber og navngivne personer.”
Det fremgår således, at SKAT valgte at foretage en samlet skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014 på kr. 4.614.056 udelukkende på baggrund af de bankkontospecifikationer, som SKAT have fået udleveret fra fire forskellige banker. Det er centralt i sagen, at SKAT positivt anfører, at SKAT ikke havde kendskab til sagsøgers erhvervsmæssige aktiviteter, ligesom SKAT anfører, at der var tale om et mangelfuldt grundlag.
Sagsøger påklagede SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, til Skatteankestyrelsen ved klage dateret den 1. november 2017, jf. bilag 3 (ekstrakten side 114). Samtidig indbetalte sagsøger klagegebyret på kr. 400 til Skatteankestyrelsen, jf. bilag 4 (ekstrakten side 117).
Opfordringer
Sagsøger har ved opfordring (1) opfordret Skatteministeriet til at fremlægge de bankkonto-specifikationer, opgørelser m.v., som har dannet grundlag for den opgørelse over de foretagne forhøjelser for indkomstårene 2011-2014, der fremgår øverst side 7 i SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2.
Sagsøger har ved opfordring (2) opfordret Skatteministeriet til at fremlægge sagsnotater, e-mails eller anden skriftlig dokumentation for, hvilke sagsskridt som SKAT har foretaget i sagen fra perioden november 2014 frem til udsendelsen af forslag til afgørelse den 4. april 2017, jf. bilag F.
Skatteministeriet har i duplikken oplyst, at Skatteministeriet ikke er i besiddelse af det omhandlede materiale. Sagsøger har anmodet Skattestyrelsen om fuld aktindsigt i sagen. Sagsøger har modtaget aktindsigtsmaterialet – men dette materiale giver på ingen måde noget overblik over grundlaget for de gennemførte forhøjelser.
Sagsøger har ved opfordring (3) opfordret Skatteministeriet til at oplyse og dokumentere, hvilke forsøg SKAT har gjort for at komme i kontakt med sagsøger i perioden fra november 2014 til april 2017 – udover SKATs skrivelse dateret den 5. december 2014, jf. bilag C, og skrivelsen dateret den 22. december 2014, jf. bilag D.
Skatteministeriet har i duplikken besvaret denne opfordring ved at henvise til svarskriftet side 3. I svarskriftet side 3 har Skatteministeriet intet anført om, hvilke forsøg SKAT gjorde for at komme i kontakt med sagsøger i den anførte periode. Det kan derfor lægges til grund i sagen, at SKAT ikke har gjort forsøg på at komme i kontakt med sagsøger i den anførte periode.
Sagsøger har ved opfordring (4) opfordret Skatteministeriet til at dokumentere SKATs grundlag for vurderingen af, at betingelserne for anvendelse af den forlængede ligningsfrist i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 er opfyldt, idet Skatteministeriet i den forbindelse opfordres til at dokumentere, hvilke specifikke selskaber sagsøger skulle have haft dominerende indflydelse på driften, økonomien og administrationen af, som kan begrunde, at der foreligger kontrollerede transaktioner omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Det fremgår af duplikken side 2, at det tilsyneladende er Skatteministeriets opfattelse, at det er sagsøger, der har bevisbyrden for, at hun ikke har haft dominerende indflydelse i de selskaber, der er nævnt i bankkontospecifikationerne. Hertil bemærkes for det første, at i SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, henviser SKAT side 6 til nogle selskaber, som fremgår af bankkontospecifikationerne. Det er sagsøgers opfattelse, at sagsøger ikke har haft dominerende indflydelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5’s forstand i forhold til de i afgørelsen side 6 nævnte selskaber. Såfremt Skatteministeriet fastholder, at sagsøger har dominerende indflydelse i de omhandlede selskaber – herunder selskaber som SKAT ikke har nævnt i sin afgørelse – må det selvsagt være Skatteministeriet, der efter almindelige bevisbyrdeprincipper har bevisbyrden for, at der foreligger en sådan dominerende indflydelse i forhold til hvert enkelt selskab, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 kan bringes i anvendelse.
For det andet bemærkes, at sagsøger som anført har anmodet Skattestyrelsen om fuld aktindsigt i sagen. Sagsøger har modtaget aktindsigtsmaterialet – men dette materiale indeholder efter sagsøgers opfattelse ikke nærmere dokumentation for den påståede dominerende indflydelse i de omhandlede selskaber.
Anbringender
På vegne af sagsøger gør jeg overordnet gældende, at sagsøgers klage til Skatteankestyrelsen dateret den 1. november 2017 over SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017 er rettidig og skal danne grundlag for en realitetsbehandling ved Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 sammenholdt med stk. 6.
Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, har følgende ordlyd:
”Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der påklages, skal følge med klagen. Er der udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge med klagen. Klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være modtaget, senest 4 måneder efter afgørelsen.”
Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6 har følgende ordlyd:
”Klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk. 3, eller hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, eller at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”
Som anført ovenfor traf SKAT afgørelse i sagen den 4. juli 2017, jf. bilag 2. Sagsøger har hverken modtaget afgørelsen med posten, pr. e-mail, i e-boks eller i sagsøgers skattemappe.
Sagsøger blev den 1. november 2017 tilfældigt opmærksom på, at der i SKATs TastSelv-system var foretaget ændringer i form af nye årsopgørelser for sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2011-2014. Sagsøger kontaktede herefter straks SKATs kundeservice og fik først i den forbindelse fremsendt kopi af afgørelsen dateret den 4. juli 2017 pr. e-mail, jf. bilag 1.
Straks herefter påklagede sagsøger SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, til Skatteankestyrelsen ved klage dateret den 1. november 2017, jf. bilag 3. Samtidig indbetalte sagsøger klagegebyret på kr. 400 til Skatteankestyrelsen, jf. bilag 4.
Skatteforvaltningslovens § 35a, stk.3, 4. pkt.
På den anførte baggrund gøres det i første række gældende, at den af sagsøger indgivne klage, dateret den 1. november 2017, er indgivet rettidigt til Skatteankestyrelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 4. punktum. Det følger således af denne bestemmelse, at i den situation, at klageren ikke har modtaget afgørelsen – hvilket ubestrideligt er tilfældet i nærværende sag – skal klagen være modtaget af Skatteankestyrelsen senest 4 måneder efter, at afgørelsen er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Da afgørelsen er afsendt af SKAT den 4. juli 2017 – og da klagen er indgivet til Skatteankestyrelsen den 1. november 2017 – er 4-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 4. punktum, utvivlsomt overholdt.
Skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3 er indrettet således, at klagefristen på 3 måneder i 3. punktum regnes fra modtagelsen af afgørelsen – dvs. der er tale om en subjektiv bestemmelse. Derimod regnes klagefristen på 4 måneder i 4. punktum fra myndighedernes afsendelse af afgørelsen, der klages over – dvs. at denne bestemmelse er objektiv.
Dette medfører, at der ikke er holdepunkter for Skatteministeriets synspunkt fremført i processkriftet dateret den 28. februar 2019 om, at skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 4. punktum er reserveret for den særlige situation, som Skatteministeriet henviser til i processkriftet side 1. Der er som anført derimod tale om en objektiv regel – og de objektive kriterier for bestemmelsens anvendelse er utvivlsomt opfyldt i nærværende sag.
Det følger af fast praksis, jf. SKM2017.331B, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at en afgørelse afsendt af SKAT er kommet frem til skatteyderen. I nærværende sag er det et ubestrideligt faktum, at SKAT har afsendt 2 forslag til afgørelser til sagsøger, som ikke er kommet frem til sagsøger – men derimod er kommet retur til SKAT, jf. sagsfremstillingen ovenfor. SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, er stilet til en af de adresser, som SKAT fremsendte et forslag til afgørelse til – og hvor forslaget til afgørelse kom retur til SKAT.
Der må derfor være en klar formodning for, at heller ikke SKATs afgørelse er kommet frem til sagsøger med posten.
SKAT har ikke fremsendt afgørelsen til sagsøger på anden vis – eksempelvis via sagsøgers skattemappe eller pr. e-mail.
Skatteministeriets synes i processkriftet dateret den 28. februar 2019 at argumentere for, at SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017 er kommet frem til sagsøger i form af de efterfølgende udsendte årsopgørelser, der var tilgængelige i sagsøgers skattemappe den 12. juli 2017. En årsopgørelse udgør imidlertid ikke en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand. Det fremgår således direkte af skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, at bestemmelsen omhandler ”afgørelser” – og ikke ”årsopgørelser”.
I klagevejledningen i SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, side 8 anføres det da også, at sagsøger har mulighed for at påklage ”denne afgørelse”. Der tales intet sted om påklage af en årsopgørelse.
I sagen offentliggjort i SKM2017.331.BR anførte retten følgende:
”SKAT har bevisbyrden for, at afgørelsen kom frem til sagsøgeren.
På baggrund af oplysningerne i SKATs elektroniske journal samt oplysningerne om SKATs postrutiner sammenholdt med, at brevet med afgørelsen efter det oplyste ikke er kommet retur til SKAT, og idet der ikke er grundlag for at antage, at der var uregelmæssigheder i postgangen, finder retten det godtgjort, at SKATs afgørelse af 6. november 2015 er afsendt og må formodes at være kommet frem til sagsøgeren i umiddelbar forlængelse af den 6. november 2015.
SKATs afgørelse ses ligeledes at være modtaget af sagsøgeren, da han modtog årsopgørelserne for 2012, 2013 og 2014, hvoraf fremgik, at skatteansættelserne var ændret med henvisning til “tidligere meddelelse/aftale”.
Det er ubestridt at årsopgørelserne, som var med klagevejledning, blev modtaget af sagsøgeren i november 2015.
Det er ligeledes ubestridt, at sagsøgeren forinden modtog en agterskrivelse med SKATs forslag til afgørelse. I forlængelse af agterskrivelsen blev sagsøgerens repræsentant, revisor IJ, opfordret til at indsende bemærkninger, og blev oplyst om, at såfremt SKAT ikke modtog disse, ville der blive truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget i agterskrivelsen.
Retten finder på denne baggrund, at de af sagsøgeren i forlængelse heraf modtagne årsopgørelser må betragtes som afgørelser fra SKAT, uanset de ikke betegner sig som “afgørelser”.”
Som det fremgår, lagde retten afgørende vægt på, at det var ubestridt i sagen, at skatteyderen, forud for modtagelsen af afgørelsen og årsopgørelsen, havde modtaget en agterskrivelse med SKATs forslag til afgørelse. I nærværende sag er det et ubestrideligt faktum, at sagsøger på intet tidspunkt har modtaget SKATs forslag til afgørelse, hvorfor sagsøger på intet tidspunkt har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser, og hvorfor det er et ubestrideligt faktum, at der ikke er gennemført partshøring i sagen i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 19 og § 20.
Såfremt Skatteministeriet opnår medhold i nærværende sag, fører det til den helt urimelige situation, at sagsøger hverken har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser overfor SKATs forslag til afgørelse, ligesom sagsøger heller ikke har haft mulighed for at få klagebehandlet sin klage over SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017. Der er absolut ingen holdepunkter i den forvaltningsretlige teori eller praksis for, at sagsøger i en sådan situation fuldstændig skal afskæres fra helt basale retsgarantier i form af adgang til partshøring og klage-adgang.
Skatteforvaltningslovens § 35a, stk.3, 3. pkt., jf. stk. 6
I det omfang retten ikke er enig i, at skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 4. punktum finder anvendelse, gør sagsøger i anden række gældende, at betingelserne for at se bort fra frist-overskridelsen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3, 3. punktum er opfyldt, idet der i nærværende sag foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6.
Disse særlige omstændigheder består bl.a. i, at sagsøger som anført fratages muligheden for både partshøring og klageadgang, såfremt Skatteministeriet opnår medhold i sagen. Derudover vil realiteten af en afvisning af sagsøgers klage være den, at sagsøger bliver beskattet af et samlet beløb på ca. kr. 4,6 mio. for indkomstårene 2011-2014 – uden at sagsøger får nogen som helst mulighed for at fremkomme med indsigelser heroverfor. Det fremgår af sagsøgers årsopgørelser for indkomstårene 2011-2014, jf. bilag K, at sagsøger i de omhandlede indkomstår havde en lønindkomst hvert år i størrelsesordenen kr. 400-650.000. Der er absolut ingen holdepunkter i sagen for, at sagsøger derudover har genereret skattepligtige indtægter på ca. 4,6 mio. i de omhandlede indkomstår.
I forhold til fastlæggelsen af rækkevidden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6 henvises til SKM2015.223.BR. I denne sag havde skattemyndighederne afvist at realitetsbehandle en klage over en ejendomsvurdering af 2012, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Sagsøgeren gjorde gældende, at ejendomsvurderingen ikke var modtaget, og at man derfor først var blevet bekendt med resultatet heraf, da man modtog opkrævningen.
Til støtte for, at sagsøgeren måtte have modtaget den omhandlede ejendomsvurdering, gjorde Skatteministeriet under sagen følgende gældende: ”Sagsøgerens klage over den foretagne ejendomsvurdering blev modtaget hos SKAT den 17. december 2013. Sagsøgeren overskred herved klagefristen i skatteforvaltningsloven. SKATs afvisning af klagen skete derfor med rette.
Således som postgangen for så vidt angår de offentlige ejendomsvurderinger er beskrevet af SKAT (bilag B) må det lægges til grund, at vurderingen er sendt til og dermed modtaget af sagsøgeren. Denne antagelse styrkes af, at Post Danmark har oplyst (bilag C), at de ikke oplevede driftsforstyrrelser i sagsøgerens postnummer i den periode, hvori meddelelserne er afsendt.
Foreligger der særlige omstændigheder, der taler for det, kan Skatteankeforvaltningen se bort fra en fristoverskridelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
De offentlige ejendomsvurderinger for 2012 blev gjort tilgængelige på SKATs hjemmeside den 1. marts 2013, jf. bilag A, side 1. Derudover fremgår det af vurderingslovens § 1, at almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder sted hvert andet år, og at andre ejendomme end ejerboliger vurderes i lige år.
Sagsøgeren har derfor haft mulighed for at gøre sig bekendt med resultatet af ejendomsvurderingen, uanset om den var modtaget med posten.”
Københavns Byret var ikke enig i Skatteministeriets synspunkter, idet Københavns Byret nåede frem til, at der i sagen forelå særlige omstændigheder. Som begrundelse herfor anførte byretten følgende:
”Udgangspunktet er, at sagsøgte har bevisbyrden for, at ejendomsvurderingen er sendt til sagsøger.
Der har under sagen ikke været bevisførelse om, hvorvidt der har været konstateret fejl i forbindelse med masseudsendelsen og kuverteringen hos KMD.
På den baggrund finder retten ikke, at sagsøgte har løftet sin bevisbyrde for, at skrivelsen er sendt til sagsøger. Det forhold, at vurderingen var tilgængelig på SKATs hjemmeside, kan ikke sidestilles med fremsendelse af skrivelsen til sagsøger.
Retten lægger herefter på baggrund af advokat A's forklaring til grund, at sagsøger ikke har modtaget afgørelsen.
Retten finder herefter, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der må ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6.”
I nærværende sag er det Skatteministeriets hovedsynspunkt, at sagsøger burde have gjort sig bekendt med de foreliggende årsopgørelser via SKATs hjemmeside, idet disse årsopgørelser efter Skatteministeriets opfattelse kan sidestilles med en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand.
Som anført ovenfor gøres det gældende, at en årsopgørelse ikke kan sidestilles med en afgørelse i skatteforvaltningslovens forstand i nærværende sag grundet de foreliggende omstændigheder. Dertil kommer, at Københavns Byret i den ovenfor anførte dom har fastslået, at det forhold, at en afgørelse/årsopgørelse/ejendomsvurdering eller andet afgørelses-grundlag for SKAT er gjort tilgængelig på SKATs hjemmeside, ikke kan sidestilles med fremsendelse af det pågældende dokument til en skatteyder.
I nærværende sag er det ubestridt, at sagsøger aldrig har modtaget SKATs forslag til afgørelse dateret den 7. april 2017, jf. bilag F. Sagsøger gør som anført ovenfor videre gældende, at hun aldrig har modtaget SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, før sagsøger modtog kopi af afgørelsen via aktindsigt den 1. november 2017.
Såfremt byretten i nærværende sag anvender samme retsanvendelse som Københavns Byret i dommen offentliggjort i SKM2015.223BR, kan det derfor kun føre til, at der skal gives sagsøger medhold i nærværende sag.
Indsigelser til SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017
Det gøres gældende, at SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, er materielt forkert, idet sagsøger er af den opfattelse, at forhøjelserne helt skal bortfalde.
Det gøres gældende, at betingelserne for anvendelse af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 ikke er opfyldt, idet SKAT ikke har påvist, at der er tale om kontrollerede transaktioner. Derfor følger det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at forhøjelserne af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 er varslet for sent (senere end 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb).
Det gøres i tilknytning hertil gældende, at sagsøger de facto ikke har haft bestemmende og kontrollerende indflydelse på de selskaber, som har foretaget indsætninger på hendes konto, hvorfor der de facto ikke foreligger kontrollerede transaktioner omfattet af skatte-forvaltningslovens § 26, stk. 5.
Det gøres videre gældende, at sagsøger ikke har realiseret skattepligtige indtægter for indkomstårene 2011-2013 på i alt kr. 4.614.056, som hævdet af SKAT, idet indsætningerne på de omhandlede bankkonti på ingen måde udgjorde skattepligtige indtægter for sagsøger.
Det gøres gældende, at SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, jf. bilag 2, er ugyldig, idet det er et ubestrideligt faktum, at der ikke er gennemført partshøring i sagen i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 19 og § 20. Der er således svigtet en garantiforskrift, og sagsbehandlingsfejlen er ikke konkret uvæsentlig.
Det gøres gældende, at sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte den 24. november 2014. Der er således ikke holdepunkter for SKATs synspunkter om det modsatte i SKATs afgørelse dateret den 4. juli 2017, side 8, jf. bilag 2…”
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…Sagens tema og faktiske omstændigheder
Sagen angår, om Skatteankestyrelsen med rette har afvist at behandle A’s klage, på grund af overskridelse af klagefristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, eller om Skatteankestyrelsen skulle have set bort fra fristoverskridelsen, fordi særlige omstændigheder talte herfor, jf. skatteforvaltningslovens 35 a, stk. 6. Det er endvidere spørgsmålet, om der, som hævdet af sagsøgeren, gælder en klagefrist på 4 måneder, skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Ved brev af 3. november 2014 (Bilag A, ekstraktens side 68) anmodede SKAT sagsøgeren om oplysninger for at kunne opgøre hendes skat for indkomstårene 2011-2013.
Ved e-mail af 25. november 2014 (Bilag B, ekstraktens side 69) besvarede sagsøgeren SKATs brev.
Da svaret ikke var fyldestgørende, anmodede SKAT ved brev af 5. december 2014 (Bilag C, ekstraktens side 71) sagsøgeren om yderligere oplysninger.
Ved brev af 22. december 2014 (Bilag D, ekstraktens side 73) rykkede SKAT sagsøgeren for svar. Brevet blev sendt til Y3-adressse, samt til Y4-adresse, idet sagsøgeren ifølge CPR-registreret var udrejst til denne adresse pr. 24. november 2014 (Bilag E, ekstraktens side 131).
Da brevet fortsat ikke blev besvaret, kontaktede SKAT i januar og februar 2015 diverse banker, med anmodning om bankkontospecifikationer, jf. bilag 2, s. 4, nederste afsnit, ekstraktens side 92.
Ved brev af 7. april 2017 (Bilag F, ekstraktens side 75) sendte SKAT forslag til afgørelse om ændring af skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014. Der blev vedlagt bankkontospecifikationer modtaget fra banker samt opgørelse/specifikation udarbejdet af SKAT over diverse indsætninger og hævninger. Brevet blev sendt til Y1-adresse.
Da SKAT modtog brevet retur, genfremsendte SKAT deres forslag til afgørelse samt materiale ved brev af 18. maj 2017 (Bilag G, ekstraktens side 84). Brevet blev sendt til Y2-adresse. SKAT modtog også dette brev retur den 7. juli 2017 (Bilag H, ekstraktens side 98).
SKATs afgørelse af 4. juli 2017 (bilag 2, ekstraktens side 89) blev sendt til sagsøgeren på adressen Y2-adresse.
SKAT modtog ikke afgørelsen retur.
På baggrund af SKATs afgørelse fik sagsøgeren nye årsopgørelser for indkomstårene 2011-2014 (Bilag K, ekstraktens side 99). Årsopgørelserne var tilgængelige i TastSelv 12. juli 2017, og der var påtrykt en klagevejledning på sidste side.
Sagsøgeren fik den 13. juli 2017 meddelelse om de nye årsopgørelser pr. mail, jf. Bilag L, ekstraktens side 134.
Den 1. november 2017 påklagede sagsøgeren SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen (bilag M, ekstraktens side 113 og bilag 3, ekstraktens side 114).
Ved brev af 9. november 2017 (bilag 5, ekstraktens side 118) oplyste Skatteankestyrelsen, at klagefristen var overskredet og anmodede sagsøgeren om at fremkomme med eventuelle oplysninger, der kunne begrunde fristoverskridelsen.
Sagsøgeren sendte herefter yderligere bemærkninger den 14. november 2017 (bilag 6, ekstraktens side 130).
Ved afgørelse af 29. november 2017 (bilag 7, ekstraktens side 9) afviste Skatteankestyrelsen klagen.
Anbringender
Da Skatteankestyrelsen har afvist klagen, er det alene selve afvisningen, der skal prøves af retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, 2. pkt., og bestemmelsens forarbejder (LFF 1997-98.2.95). Spørgsmålet om afgørelsens materielle indhold skal ikke prøves under nærværende sag.
Det gøres overordnet gældende, at Skatteankestyrelsens afvisning af sagsøgerens klage var berettiget, idet klagefristen på 3 måneder i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, er overskredet. Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som bevirker, at Skatteankestyrelsen undtagelsesvist kan se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 6 at:
”Stk. 3… Klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Har klageren ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være modtaget, senest 4 måneder efter at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen.”
(…)
Stk. 6. Klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk. 3, eller hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse eller at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”
Ifølge skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, gælder der således en klagefrist på tre måneder fra afgørelsen er modtaget af den skattepligtige.
Denne frist er ikke overholdt.
Det bestrides, at sagsøgeren ikke har modtaget SKATs afgørelse af 4. juli 2017.
Det følger af retspraksis, at der ikke kan stilles krav om, at en offentlig myndighed kan føre et egentligt bevis for, at meddelelsen er afsendt og kommet frem til adressaten, jf. f.eks. UfR 2007.2791H.
Bevisbyrden for afsendelse og modtagelse af et brev kan løftes ved at føre et ”systembevis”, jf. f.eks. UfR 2005.1256H.
På baggrund af blandt andet oplysninger om postrutiner (bilag I) er det tilstrækkeligt godtgjort, at afgørelsen er afsendt af SKAT den 4. juli 2017 med almindelig post. Afgørelsen blev sendt til den adresse i Luxemburg, som SKAT kunne finde frem til, og, som også efter sagsøgerens egne oplysninger, jf. replikken, ekstraktens side 54, var hendes adresse på det pågældende tidspunkt.
Det påhviler herefter sagsøgeren at godtgøre, at afgørelsen ikke er kommet frem i overensstemmelse med almindelig postgang, f.eks. som følge af helt særlige omstændigheder ved postgangen.
Sagsøgeren har intet fremlagt, som godtgør, at afgørelsen ikke er kommet frem til hende.
Fristen på fire måneder i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, finder ikke anvendelse. Det må lægges til grund, at sagsøgeren har modtaget afgørelsen, og det fremgår i øvrigt også af bestemmelsens forarbejder (LFF 2012-2013.1.212), at bestemmelsens anvendelsesområde er en situation, hvor afgørelsen ikke er modtaget af en part, fordi den er adresseret til en anden part.
Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den gøres tilgængelig for den skattepligtige, jf. også § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 147 af 4. februar 2015 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1571 af 9. december 2016 og bekendtgørelse nr. 1301 af 14. november 2018).
Årsopgørelser for sagsøgeren for indkomstårene 2011-2014 blev dannet i sagsøgerens skattemappe den 12. juli 2017 (bilag K og L). Der løb derfor under alle omstændigheder en klagefrist på tre måneder fra den 12. juli 2017.
Skatteankestyrelsens afvisning af klagen er derfor berettiget.
Det er ikke godtgjort af sagsøgeren, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at klagen burde være realitetsbehandlet på trods af fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan følgende kriterier indgå, jf. de særlige bemærkninger til bestemmelsen (LFF 20122013.1.212):
Bestemmelsen svarer til de tidligere gældende regler i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, § 39a, stk. 2 samt § 42, stk. 1, og er en snæver undtagelsesbestemmelse.
Hverken længden af fristoverskridelsen eller det, der er anført om manglende modtagelse af afgørelsen som årsag til fristoverskridelsen, kan begrunde, at der foreligger særlige omstændigheder. Det forhold, at agterskrivelserne er kommet retur, kan ikke bebrejdes SKAT, og der er heller ikke påvist forhold, som viser, at SKATs afgørelse er forkert.…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
SKAT traf den 4. juli 2017 afgørelse om at forhøje sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014.
Vidnet, JM, der er sagsøgers samlever, har forklaret, at SKATs afgørelse af 4. juli 2017 ikke kom frem til sagsøger, men at han og sagsøger først blev opmærksom på afgørelsen den 1. november 2017.
Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at SKATs afgørelse den 4. juli 2017 blev sendt til sagsøger med post til sagsøgers adresse på Y2-adresse. Den nævnte adresse, der var sagsøgers adresse på det pågældende tidspunkt, fremgår af afgørelsen.
Retten har lagt vægt på det anførte i ”Redegørelse for postgang, herunder for post til borgere i udlandet” udfærdiget af NJ, SKAT (bilag I), hvoraf blandt andet fremgår, at i forbindelse med skatteansættelser tilskrives borgeren via fysisk brev til adressen fra CPR-registeret (denne adresse påføres automatisk brevet). Sagsbehandler underskriver og kuverterer brevet og lægger det i postbakken som ”almindelig” post (Udland). Brevet afhentes herefter af PostNord, som foretager den videre ekspedition.”
Uanset at der ikke har været bevisførelse om, hvor længe et brev er undervejs fra Danmark til Luxembourg lægger retten endvidere til grund, at afgørelsen er kommet frem til sagsøger inden udløbet af klagefristen på 3 måneder fra modtagelsen af SKATs afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, hvorefter klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.
Retten har herved lagt vægt på, at brevet ikke er kommet retur til SKAT, og at der ikke under sagen er oplyst forhold, som taler for, at brevet ikke skulle være kommet frem til sagsøger, herunder uregelmæssigheder i PostNords post afhentelse i den omhandlede periode eller i postgangen mellem Danmark og Luxembourg. Der er heller ikke oplyst om uregelmæssigheder i postomdelingen i Luxembourg i perioden. Det forhold, at 2 agterskrivelser, som er sendt af SKAT med kurer, er modtaget retur af SKAT, findes ikke i sig selv at pege i retning af, at afgørelsen ikke er kommet frem.
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter klagen i tilfælde, hvor klageren ikke modtaget afgørelsen, skal være indgivet senest 4 måneder efter at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen, findes ikke at kunne finde anvendelse i nærværende sag.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at en klage afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk. 3, eller hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, eller at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Retten finder, at der i nærværende sag er oplyst sådanne konkrete, særlige omstændigheder, at der bør ses bort fra fristoverskridelsen.
Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om en meget betydelig forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for årene 2011-2014, og at sagsøger har reageret, så snart hun er blevet opmærksom på SKATs afgørelse. Det forhold, at sagsøger kunne være blevet opmærksom på SKATs afgørelse gennem sin skattemappe findes efter omstændighederne ikke at ændre herved, idet en sms-besked om, at der er nyt i skattemappen, efter sagens karakter ikke findes at indeholde tilstrækkelig information om, at der efter en meget lang sagsbehandlingstid er truffet en afgørelse i en sag af vidtrækkende karakter. Retten har endvidere lagt vægt på, at begge SKATs agterskrivelser, der blev sendt med kurer til sagsøgers adresse, blev modtaget retur hos SKAT, hvorfor sagsøger ikke gennem agterskrivelserne var blevet ”advaret om” og har haft lejlighed til at reagere på SKATs afgørelse.
Sagsøgers påstand tages derfor til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 69.000 kr. og af retsafgift med 4.000 kr. i alt 73.000 kr.
A er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet skal til A betale sagsomkostninger med 73.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.