Parter
H1
(v/Adv. fm. Sabine Skytte Hansen)
Mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Adv. Johan Unna)
Afsagt af Byretsdommer
Lillian Lund Tinggaard
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 21. marts 2016 og vedrører spørgsmålet om, hvorledes en hjemvisning til vurderingsmyndigheden skal formuleres. Parterne har under forberedelsen opnået enighed om sagens øvrige spørgsmål.
Sagsøgeren, H1, har nedlagt påstand om, at fradragsansættelsen for ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by (ejendomsnummer ...11) ved vurderingen pr. 1. oktober 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 hjemvises til vurderingsmyndigheden til fornyet behandling af fradrag for afholdte udgifter til kloakforsyning.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse mod, at Skatteministeriet anerkender, at fradragsansættelsen for ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by (ejendoms-nummer ...11) ved vurderingen pr. 1. oktober 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for udgifter afholdt til den del af kloakforsyningsledningerne, der er markeret af Landsskatteretten med gult og grønt på bilag B hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradrag.
Oplysningerne i sagen
Sagen blev anlagt med påstand om hjemvisning til Landsskatteretten, fordi Landsskatterettens kendelse af 21. december 2015 var truffet på et forkert grundlag, idet en kloakbrønd var markeret med et forkert nummer, hvilket efter sagsøgerens opfattelse rejste tvivl om, hvorvidt Landsskatteretten havde afgjort sagen på grundlag af det rigtige kortmateriale.
I replik af 2. juni 2016 reviderede sagsøgeren sin påstand til tillige at angå realitetsbehandling til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for afholdte udgifter til kloakforsyning. Der var herefter tillige tvist om, hvorvidt sagsøgeren havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at man havde bekostet ejendommens kloakforsyning.
Den 24. oktober 2016 udsendte Landsskatteretten en korrigeret afgørelse med korrekt angivelse af kloakbrønden. Sagsøgeren frafaldt herefter sit anbringende om, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag.
Med processkrift II af 31. oktober 2016 fremlagde sagsøgeren nye bilag, og på baggrund af disse anerkendte sagsøgte i et revideret påstandsdokument af 10. november 2016, at sagsøgeren havde bekostet kloakforsyningen.
Der var herefter under hovedforhandlingen alene uenighed om, hvorvidt hjemvisningen skal formuleres bredt eller snævert. Der var materielt enighed om, at sagsøgeren under hjemvisningen ønsker vurderingsmyndighedens stillingtagen til fradrag for udgifter afholdt til den del af kloakforsyningsledningerne, der er markeret af Landsskatteretten med gult og grønt på sagens bilag B.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der er enighed om, at sagsøgeren har dokumenteret at have bekostet kloakforsyningen. Betingelserne for fradrag er opfyldt, og betingelserne for hjemvisning er derfor opfyldt. Der er intet at frifinde sagsøgte for, som sagen foreligger nu. Det er et spil om ord, om hjemvisning sker med den ene eller den anden formulering. Parterne er enige om, at hjemvisningen omhandler de med gult og grønt markerede ledninger. Det er i realiteten ligegyldigt, om den ene eller anden påstand tages til følge, for parterne er enige om, hvad der skal prøves ved en hjemvisning. Der er under alle omstændigheder tale om en ny behandling ved vurderingsmyndigheden. Der er ikke her tale om en frifindelse af sagsøgte, og det bør derfor heller ikke ske.
Sagsomkostningerne skal fastsættes med udgangspunkt i, at sagsøgte er den tabende part og derfor bør betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Det er det klare udgangspunkt. Dokumentationskravet er skærpet markant over de seneste år. Denne sag vedrører tidligere år og skal vurderes efter de gamle regler. Lovændringen i 2013 illustrerer det skifte, der er sket. Der var derfor fra starten fremlagt den fornødne dokumentation for Landsskatteretten. Landsskatteretten stillede i sin afgørelse for store dokumentationskrav. Først da den korrigerede afgørelse kom, var der anledning til at fremlægge yderligere bilag.
Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det, som skiller parterne ad, er, at sagsøgte har nedlagt en smal hjemvisningspåstand og sagsøgeren en bred. Der er en væsentlig materiel forskel på de to påstande. Sagsøgerens påstand indebærer en fuldstændig hjemvisning af fradragsspørgsmålet, herunder hvor stor en del af anlægget, der er fradragsberettiget. Sagsøgte vil kun have prøvet den beløbsmæssige opgørelse af fradrag for en bestemt del af kloakanlægget. Der er først meget sent i sagen opnået enighed om, hvilken del af anlægget, der er fradragsberettiget. Vurderingsmyndigheden vil med sagsøgtes påstand slippe for at overveje den del af sagen. Vurderingsmyndigheden må ikke kunne være i tvivl om rettens konklusion.
Det er ikke rigtigt, at sagsøgeren først med Landsskatterettens korrigerede afgørelse havde anledning til at fremlægge oplysninger om udgifter. Den anledning har man haft siden maj.
Sagsøgerens påstand er for bred. Sagsøgtes påstand er i overensstemmelse med praksis. Frifindelsespåstanden tjener til at sikre, at der under hjemvisningen kun sker prøvelse af det, der nu er enighed om.
Udgangspunktet ved fastsættelse af sagsomkostninger er, at den tabende part betaler, og sagsøgte har tabt en del af denne sag, men bør alligevel ikke tilpligtes at betale sagsomkostninger. Hver part bør i stedet her betale egne omkostninger. Sagsøgeren er meget sent fremkommet med de oplysninger, som var nødvendige for sagsøgtes endelige påstand om hjemvisning. De nødvendige oplysninger er tidligere efterspurgt, men alligevel først fremlagt 2 uger før hovedforhandlingen, selvom der er tale om gamle dokumenter. Det er sagsøgerens bevisbyrde, der løftes med dokumenterne. Sagsøgeren har desuden haft modstridende synspunkter under sagen med de to problemstillinger.
Rettens begrundelse og afgørelse
Parterne er enige om, sagen skal hjemvises til vurderingsmyndigheden, og om, at den fornyede behandling skal omfatte og kun omfatte fradrag for udgifter afholdt til den del af kloakforsyningsledningerne, der er markeret af Landsskatteretten med gult og grønt på sagens bilag B. Denne enighed er mest præcist beskrevet i sagsøgtes påstand, hvorfor denne tages til følge.
En stor del af sagens forberedelse har vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatteretten har truffet sin afgørelse på et korrekt grundlag. Dette anbringende er kort tid inden hovedforhandlingen frafaldet af sagsøgeren. Sagsøgeren har endvidere den 31. oktober 2016 fremlagt nye bilag, som har betydet, at sagsøgte 5 dage før hovedforhandlingen erklærede sig enig i, at sagen skulle hjemvises til vurderingsmyndigheden. Således som hovedforhandlingen var tilrettelagt af parterne, har retten ikke grundlag for at tage stilling til, om Landsskatteretten på det tidligere foreliggende grundlag burde være kommet til samme resultat. Retten kan således blot konstatere, at det var de nye bilag, som udløste skattemyndighedernes ændrede vurdering. Henset til dette sagsforløb bør hver af parterne bære egne omkostninger.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes mod, at Skatteministeriet anerkender, at fradragsansættelsen for ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by (ejendomsnummer ...11) ved vurderingen pr. 1. oktober 2002, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2006 for udgifter afholdt til den del af kloakforsyningsledningerne, der er markeret af Landsskatteretten med gult og grønt på bilag B hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradrag.
Hver part bærer egne omkostninger.