Byrets dom af 12. december 2013 i sag Retten i Roskilde, BS 11A-1500/2011

Parter

A
(Advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved Advokat Mads Pedersen)

Afsagt af byretsdommer

Anne Schultz-Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, hæfter for efterbetaling af registreringsafgift i forbindelse med køb af en Audi.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt

Skatteministeriet skal anerkende, at der ikke efteropkræves registreringsafgift hos sagsøgeren for det i sagen omhandlede køretøj.

Subsidiært

Sagen hjemvises til behandling hos de stedlige skattemyndigheder for fastsættelse af afgiftstilsvaret.

Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande:

Overfor As principale påstand:

Frifindelse

Overfor As subsidiære påstand:

Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet og afgiftskravet mod sagsøgeren hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

I Landsskatterettens kendelse af 5. april 2011 hedder det blandt andet:

"...

Sagen drejer sig om hæftelse efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.303.251 kr.

Klageren har betalt 404.043 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og nedsætter beløbet med 77.946 kr. til 1.225.305 kr.

Møde mv.

Klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren står registreret som første ejer af en bil af mærket Audi, stelnummer ... og registreringsnummer .... Bilen er registreret 1. gang den 2. oktober 2007 i forbindelse med klagerens køb af bilen.

Bilen er importeret fra Tyskland til Danmark og anmeldt til afgiftsberigtigelse samme dag som 1. indregistrering af G1 ApS, CVR-nr. ... . Ved anmeldelsen er kilometerstanden oplyst til 400 km.

G1 ApS har ved afgiftsberigtigelsen angivet indkøbsprisen til 24.800 euro, svarende til 184.700 kr. ved anvendelse af den i anmeldelsen anvendte kurs på 745, og den afgiftspligtige værdi til 250.913 kr., hvorefter afgiften er beregnet til 404.043 kr. Indkøbsprisen er dokumenteret ved en falsk faktura, udstedt af G2, Liechtenstein.

Bilens faktiske indkøbspris er 93.000 euro eksklusive tysk moms ifølge faktura af 17. september 2007 fra G3 GmbH. Ifølge fakturaen har bilen kørt 0 km.

Ifølge den danske importør er den vejledende listepris 1.002.048 kr. (indkøbspris + importør- og forhandleravance + moms) og den vejledende udsalgspris for bilen 2.354.468 kr. Der er ikke anmeldt nogen standardpris.

Ifølge salgsslutseddel har klageren købt den pågældende bil af G1 ApS for 1.310.000 kr., svarende til 44 % under den vejledende udsalgspris. Bilen leveres fabriksny. Moms og leveringsomkostninger er angivet til 0 kr. Antal kørte kilometer er angivet til 1.500 km. Ifølge salgsslutsedlens s. 2 har sælger modtaget bankoverførelse på 1.310.000 kr. Salgsslutsedlen er ikke dateret eller underskrevet.

Ifølge toldsynsrapport af 26. september 2007 er bilen ny.

Klageren er kommet i kontakt med OF via sin bror, som også har købt en bil hos G1 ApS. Repræsentanten har forklaret, at klageren fik tilbudt bilen ekstra billigt, idet han skulle af med bilen, idet den oprindelige køber var sprunget fra. Det blev i den forbindelse oplyst, at bilen havde kørt nogle tusinde kilometer, idet der var tale om en demobil.

Selskabet G1 ApS er registreret i det Centrale Virksomhedsregister den 2. oktober 2006 under detailhandel med personbiler. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14. Selskabet har ikke egen udstilling af biler, hjemmeside e.l.

Klageren har solgt bilen til G4 den 23. januar 2008 for 1.300.000 kr. På daværende tidspunkt har bilen kørt 11.000 km. Samtidig har klageren købt en brugt Mercedes til 903.300 kr.

SKAT har udsendt 1. varsel om opkrævning af afgift 16. november 2007. Den 26. oktober 2009 fremsendte SKAT et nyt forslag til afgørelse indeholdende et højere afgiftskrav samt en udvidet begrundelse.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.303.251 kr. i registreringsafgift.

SKAT har på baggrund af den faktiske indkøbspris beregnet forhandlerprisen til 987.311 kr. inkluderet den i anmeldelsen anvendte avance på 14 % og moms men uden registreringsafgift. Afgiften heraf er beregnet til 1.707.294 kr. efter fradrag i værdien på 12.370 kr. og fradrag i afgiften på 7.900 kr.

Klageren står registreret som første ejer af bilen og hæfter derfor for betaling af den manglende registreringsafgift i medfør af dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

På baggrund af de atypiske forhold omkring anskaffelsen af en bil til mere end 1.200.000 kr. er det SKATs vurdering, at klageren ikke har været i god tro ved købet, således at hæftelsen opretholdes.

Klagerens påstand og argumenter

Det gøres primært gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Subsidiært, at der ikke er grundlag for at opkræve yderligere registreringsafgift hos klageren.

Tertiært, at den avance som indgår i beregningen af den afgiftspligtige værdi nedsættes fra 15 % til 9 %.

Vedrørende den primære påstand er det gjort gældende, at dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 1, ikke tager sigte på en situation som nærværende. Som bestemmelsen naturligt må forstås, er der foretaget en prøvelse af grundlaget for indregistreringen, således at markedsværdien også på dette tidspunkt endelig fastsættes. SKAT kan således ikke efterfølgende ændre på selve grundlaget for afgiftsberegningen. Den korrekte fremgangsmåde ville herefter være at begære bilen fremstillet til eftersyn i medfør af registreringsafgiftsloven § 25, hvorefter bilen skulle afgiftsberigtiges med udgangspunkt i den egentlige markedsværdi for den brugte demobil, som klageren har købt og ikke en fiktiv listepris.

SKATs afgørelse må således anses som et forsøg på at foretage en ulovhjemlet forvaltningsakt.

Endvidere gøres det gældende, at agterskrivelsen af 26. oktober 2009 må anses som en art genoptagelse af den tidligere agterskrivelse af 16. november 2007, hvorfor der skulle have været henvist til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Undladelsen af en sådan henvisning har medført et reelt retstab for klageren, idet han ikke har haft mulighed for fuldstændigt at varetage sine egne interesser.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at den uforholdsmæssige lange periode fra den 1. agterskrivelse af 16. november 2007 til den 2. agterskrivelse af 26. oktober 2009, har givet klageren en berettiget forventning om, at man ikke uretmæssigt ville forsøge at hænge ham op på en hæftelse for afgiftskravet.

Vedrørende den subsidiære påstand gøres det for det første gældende, at klageren ikke var ejer af bilen på tidspunktet for udsendelsen af den 2. agterskrivelse af 26. oktober 2009, og at han således ikke hæfter som ejer for den manglende registreringsafgift. Det forhold, at SKAT den 16. november 2007 udsendte en foreløbig agterskrivelse, kan ikke ændre på dette, idet den må anses som bortfaldet, da den havde et ukorrekt indhold og ikke i tilstrækkelig grad var begrundet, jf. forvaltningslovens § 24.

Såfremt Landsskatteretten ikke er enig heri gøres det for det andet gældende, at klageren har været i god tro vedrørende den manglende afgift, og dermed er omfattet af den administrative praksis, hvorefter der ikke opkræves manglende afgift hos den bilkøber, som i god tro har købt en bil hos en forhandler, som senere viser sig ikke at være korrekt afgiftsberigtiget. G1 ApS var registreret med CVR.nr. som autoforhandler og OF fremstod også som en sådan overfor klageren.

Klageren har handlet i tiltro til, at OF har drevet en respektabel og hæderlig forretning, og at bilen er solgt til en fordelagtig pris, fordi OF havde den stående på lager. Ved leveringen havde bilen kørt cirka 2.800 km. Klageren kontaktede ligeledes, forud for købet, G5 og fik oplyst, at G5 kunne skaffe en tilsvarende Audi, der havde kørt mellem 2.000 km. og 5.000 km., til en pris på 1.400.000 kr. Klageren har ikke som forbruger haft noget videre kendskab til de almindelige vilkår for bilhandler i forbindelse med paralleimport af biler, herunder størrelsen af moms, avance og registreringsafgift.

Hertil kommer, at der er store besparelser på markedet for biler i denne prisklasse.

SKAT foretager dagligt adskillige afgiftsberigtigelser og har derfor en særlig ekspertise i vurderingen af bilers værdi og har ved indregistreringen foretaget en prøvelse af bilens værdi uden at undre sig over den anmeldte indkøbspris, som ligger 73 % under den indkøbspris, som SKAT efterfølgende har lagt til grund for afgiftsberigtigelsen. Dette skal sammenholdes med klagerens besparelse på 44 % i forhold til standardprisen. Man kan ikke forvente, at en forbruger bør have større kendskab til prisfastsættelsen på bilen end SKATs egne særligt uddannede medarbejdere.

Endelig bemærkes, at det er SKAT, som har bevisbyrden for, at klageren ikke har været i god tro ved købet, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Vedrørende den tertiære påstand bemærkes, at en avance på 14 % ikke er sædvanlig ved handel med dyre biler, og at SKAT ikke har godtgjort, hvorfor der er anvendt denne avance, og ikke minimumsavancen på 9 %.           

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Angivelsesfristens udløb er samtidig betalingsfristen for de skatter og afgifter, som er omfattet af opkrævningsloven, jf. opkrævningslovens § 2, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 med efterfølgende ændringer), herunder registreringsafgift fra registrerede virksomheder efter registreringsafgiftslovens § 14, jf. § 17, stk. 2.

Fristen for at udsende varsel beregnes således fra betalingsfristen og tre år frem. For ikke-registrerede virksomheder anses fristen ligeledes at skulle beregnes fra betalingsfristen, som er ved anmeldelsen til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 1. Klageren er registreret som ejer af bilen den 2. oktober 2007 og varsel om ændring af afgiftsgrundlaget er udsendt den 16. november 2007 og er således rettidig.

Registreringsafgiftslovens § 25 fastlægger alene Told- og Skatteforvaltningens beføjelser ved kontrol af de oplysninger som er lagt til grund ved beregningen af afgiften, idet afgiftsgrundlaget fastsættes efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 9 og 10.

SKATs afgørelse er dermed gyldig. Der ses ikke at foreligge andre forhold i øvrigt, som kan medføre afgørelsens bortfald.

Det følger af de almindelige bemærkninger til L 1971 nr. 221 (registreringsafgift af motorkøretøjer mv.), at "afgiftens betaling påhviler principielt den, i hvis navn køretøjet skal registreres efter færdselsloven, men forhandlervirksomheder kan overtage afgiftsforpligtelsen mod at stille fuld sikkerhed (for betalingen)". Dette forudsætter, at forhandlervirksomheder lader sig registrere hos Told- og Skatteforvaltningen i medfør af registreringsafgiftslovens § 14.

G1 ApS er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14, hvorfor klageren, som ejer, hæfter for betalingen af den manglende afgift i medfør af § 19, stk. 2 i den dagældende registreringsafgiftslov, nu § 20, stk. 1. Idet klageren er varslet om afgiftskravet forud for salget af bilen kan han ikke med frigørende virkning sælge bilen.

Bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 er, efter sin ordlyd, en objektiv hæftelsesregel, som ikke er betinget af, om ejeren var i ond tro vedrørende den manglende afgiftsbetaling ved erhvervelse af køretøjet.

Efter administrativ praksis opkræves der imidlertid ikke efterbetaling af afgift hos en køber, som i god tro har købt et køretøj, som ikke er korrekt afgiftsberigtiget, hos en forhandler.

Det er en forudsætning for at kunne anses som forhandler i den forstand som omfattes af praksis, at sælger af bilen i et eller omfang udadtil har fremstået som forhandler af biler, idet det afgørende for Told- og Skatteforvaltningens praksis har været hensynet til omsætningssikkerheden.

G1 ApS har ikke haft egen udstilling af biler, hjemmeside, eller lignede, som overfor omverdenen har tilkendegivet, at virksomheden handlede med paralleimporterede biler. Ifølge det oplyste, har klageren fået selskabets kontaktoplysninger af sin bror. En registrering i Den Centrale Virksomhedsregister er efter Landsskatterettens opfattelse ikke tilstrækkelig til, at G1 ApS kan anses for en forhandler i den forstand, som er omfattet af praksis, hvorfor der ikke skal foretages en vurdering af, hvorvidt klageren har været i god tro vedrørende den manglende registreringsafgift.

Klageren hæfter således på objektivt grundlag for den manglende registreringsafgift.

Bilen er ifølge salgsslutsedlen solgt fabriksny. Klageren har ikke godtgjort, at bilen ved levering havde kørt 2.800 km. eller i øvrigt har været udsat for beskadigelser eller lignende som gør, at den ikke kan anses som ny, hvorfor fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi sker efter registreringsafgiftslovens § 9.

Værdiansættelsen følger altid den opnåede salgspris, dog således at den afgiftspligtige værdi ikke kan udgøre et lavere grundlag end den anmeldte pris efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1, medmindre det kan godtgøres at den lavere pris kan indeholde de elementer, som efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1 og 3 indgår i den afgiftspligtige værdi, herunder en minimumsavance på 9 %. Dette følger af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.

Bilen er solgt for 1.310.000 kr. Der kan ikke i denne pris indeholdes minimum 9 % i samlet avance ved en indkøbspris på 692.850 kr. Salgsprisen kan dermed ikke lægges til grund for afgiftsberigtigelsen.

Landsskatteretten ansætter herefter den afgiftspligtige værdi til mindstebeskatningsprisen (indkøbspris + 9 % i avance + moms ), svarende til 931.638 kr. efter fradrag i overensstemmelse med repræsentantens tertiære påstand. Registreringsafgiften kan herefter beregnes til 1.629.348 kr., og den manglende betaling til 1.225.305 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår hæftelse, men nedsætter den skyldige afgift med 77.946 kr.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er beskæftiget i ejendomsmæglerbranchen.

Han kom i kontakt med G1 gennem sin broder, som havde købt en helt tilsvarende bil af selskabet. En dag kørte hans broder ham til lufthavnen i sin Audi, og han blev så begejstret for bilen, at han bad broderen om at få sælgerens telefonnummer. Hans broder havde på det tidspunkt kun haft bilen en uge, så han spurgte ikke sin broder ud om selskabet eller OF.

Han ringede til OF, da han var ankommet i lufthavnen. OF fortalte, at han tilfældigvis havde en tilsvarende Audi stående, som en anden køber var sprunget fra. Hans eneste krav til ekstraudstyr var cruise control og et navigationsanlæg, og disse krav levede bilen op til. Bilen havde kørt ca. 2.000 km. OF sagde, at han ikke kunne få bilen til helt samme pris som broderen, men tilbød bilen for en pris på 1.310.000 kr. Det var en særlig pris, fordi bilen allerede stod i landet og ikke var blevet solgt som forudsat. Han var på vej til Mallorca, da han ringede til OF, og de klarede forhandlingerne telefonisk, uden at han så bilen. Det var en ren handel, og OF tog således ikke hans gamle bil i bytte. Han aftalte med OF, at bilen skulle leveres i lufthavnen, når han kom hjem fra sin rejse til Mallorca.

Han opfattede OF som troværdig og var af den opfattelse, at det var selskabet, han handlede med. Han havde ikke fornemmelsen af, at det var en stor virksomhed, men OF fortalte ham, at han levede af at importere og sælge luksusbiler, herunder til en række kendte personer. Han fortalte også, at han havde solgt et par biler til G6. OF oplyste, at han købte bilerne i Tyskland, hvor der på grund af krisen ikke var omsætning af luksusbiler. Der stod derfor en del usolgte biler, der muliggjorde, at han kunne opnå store rabatter. Han ved ikke, hvordan hans broder var kommet i kontakt med OF, men det kan have været gennem broderens svoger, der også havde købt en bil samme sted.

Efter samtalen med OF ringede han til to andre forhandlere af luksusbiler i Danmark for at høre, hvad de forlangte for en tilsvarende bil. De oplyste, at en bil med et kilometertal mellem 2-10.000 ville koste ca. 1,4 - 1,45 mio. kr. Han antog herefter, at OFs tilbud var en fornuftig pris, uden at han dog mente at have gjort verdens bedste handel. Han ville ikke have betalt over 1,4 mio. kr. for bilen. Han kendte listeprisen på ca. 1,6 mio. kr. og gik ud fra, at denne pris også omfattede ekstraudstyr.

Dagen efter telefonsamtalen faxede OF en faktura til ham på Mallorca. Han ringede herefter til sin bank og bad banken undersøge selskabet for sig. Han ved ikke præcis, hvilke undersøgelser banken foretog, men han ved, at banken kontrollerede, at selskabet var registreret som bilforhandler, og at det var det rigtige kontonummer og den rigtige virksomhed, pengene blev overført til. Banken overførte herefter pengene samme dag, og den næste dag fik han leveret bilen i lufthavnen.

Han har kun set sin egen faktura og toldpapirerne, der lå sammen med fakturaen. Han har ikke set fakturaen af 17. september 2007 udfærdiget af G3 GmbH. Han undrede sig ikke over, at moms i slutsedlen var anført med 0 kr. Han forholdt sig alene til prisen på 1,3 mio. kr., idet han havde fået at vide, at OF ville sørge for, at alle afgifter blev betalt. Han ved ikke, om den rigtige pris for Audien var 78.000 eller 93.000 euro.

Da han fik brevet fra SKAT omkring en måned efter, at han havde købt bilen, besluttede han med det samme, at skille sig af med bilen. Han købte i stedet en Mercedes, og lod Audien indgå i handlen, hvorved han opnåede den bedst mulige pris for Audien. Han opfattede salgsforløbet med G1 som helt sædvanligt, og det adskilte sig ikke fra tidligere bilhandler, han er indgået i. Han var den sidste, der købte en bil af G1.

Parternes synspunkter

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i sit påstandsdokument af 31. oktober 2013 anført:

"...

..."

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at den foretagne beregning af registreringsafgiften er sket på grundlag af forkerte forudsætninger og med en ukorrekt retsanvendelse.

Landsskatteretten har ved kendelsen af 5. april 2011 (bilag 1) foretaget en beløbsmæssig fastsættelse af afgiften ud fra en beregning baseret på registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2.

Det fremgår imidlertid direkte af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2, at i det omfang, at der er anmeldt en pris for et køretøj, så er det denne pris, der er udgangspunktet for afgiftsberigtigelsen.

Ud fra en direkte ordlydsfortolkning af registreringsafgiftslovens § 9, stk. 2 kan det således ses, at SKAT skal foretage afgiftsberegningen ud fra den anmeldte pris. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges på grundlag af en lavere pris, medmindre der efter en vurdering foreligger særlige omstændigheder. Såfremt der ikke er anmeldt en pris for et nyt køretøj eller at betingelserne efter stk. 2 om afgiftsberigtigelse på grundlag af en lavere pris end den anmeldte ikke er opfyldt, fastsættes den afgiftspligtige værdi af køretøjet skønsmæssigt jf. dog stk. 5. Dvs. der skal foretages en skønsmæssig værdiansættelse af køretøjet, forinden der kan ske afgiftsberigtigelse.

Heraf kan det således også lægges til grund, at der ikke kan foretages en afgiftsberigtigelse efter § 9, stk. 2, idet denne jf. ovenfor tager udgangspunkt i, at der rent faktisk er anmeldt en pris. Det kan lægges til grund, at der ikke var anmeldt en standardpris.

Den korrekte fremgangsmåde havde således været at foretage en værdiansættelse ved vurdering efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4 - hvilket imidlertid ikke er sket.

Det gøres således gældende, at den foretagne beregning af registreringsafgiften er forkert, hvorfor dette spørgsmål skal hjemvises til behandling ved de stedlige skattemyndigheder, således at der kan ske en korrekt fastsættelse af afgiften.

Det bemærkes, at sagsøgtes processkrift B kan tages til indtægt for, at sagsøgte har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår spørgsmål om hjemvisning og beregning af afgiften.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 31. oktober 2013 anført:

"...

Sagen vedrører prøvelse af landsskatterettens afgørelse af 5. april 2011 (bilag 1), hvorefter sagsøgeren hæfter for efterbetaling af registreringsafgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, i forbindelse med sagsøgerens køb af en Audi, med reg.nr. ... og stel nr. ... .

Sagen er en del af et større sagskompleks, hvor en række personer og selskaber har købt luksusbiler betydeligt billigere end den danske markedspris. Sælgeren af bilerne har som hovedregel været G1 ApS, der nu er under konkurs. Det er et generelt kendetegn for sagerne, at der i forbindelse med afgiftsberigtigelsen blev fremvist falske fakturaer, hvilket medførte, at SKAT i første omgang opgjorde og opkrævede en for lav registreringsafgift for de importerede biler. Den i sagen omhandlede bil blev solgt af OF gennem G1 ApS efter samme fremgangsmåde som i de øvrige sager.

Sagsøgeren har anerkendt, at han som udgangspunkt hæfter efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2. Parterne er herudover enige i, fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Nærværende sag vedrører derfor alene spørgsmålet, om sagsøgeren er omfattet af SKATs administrative praksis, hvorefter der ikke efteropkræves registreringsafgift hos en godtroende bilkøber, der har købt bilen hos en forhandler.

SKATs administrative praksis har den baggrund, at det forekommer urimeligt at lade en almindelig bilkøber hæfte på objektivt grundlag for en manglende betaling af registreringsafgift, som skyldes en forhandler, hvis forbrugeren har været i god tro om registreringsafgiftens betaling. Praksis bygger således på et normaltilfælde, hvor en forbruger indfinder sig på en forhandlers faste forretningssted for at se og eventuelt prøvekøre en eller flere af de biler, forhandleren udstiller, og herefter indgår en aftale med forhandleren om køb af en bil. Den forbruger, som er i god tro, skal af omsætningshensyn med andre ord kunne regne med ikke at hæfte for en manglende betaling af registreringsafgift, når forbrugeren køber en bil af en forhandler, jf. SKM2013.447.HR (prøvesagen).

Såvel landsretten som Højesteret lagde i prøvesagen vægt på, at omstændighederne ved virksomheden og parternes aftaleindgåelse ikke kunne anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, idet sælgerens virksomhed blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Samme resultat er byretten nået frem til ved dom af 22. oktober 2012 (SKM2013.138.BR) og af 14. januar 2013 (SKM2013.310.BR) og af 29. november 2012 (SKM2013.139.BR og SKM2013.140.BR) samt af 14. januar 2013 (SKM2013.362.BR).

Det samme er tilfældet i nærværende sag, hvor sælgeren er den samme og handlen indgået på tilsvarende måde. I nærværende sag blev sagsøgeren således - som i ovennævnte sager - bekendt med OF og G1 gennem bekendte/familie. G1 ApS har ikke haft nogen biler på lager, havde ikke noget udstillingssted eller nogen markedsføring, herunder eksempelvis ved annoncering via blade, aviser, telefonbøger eller lignende. Derimod delte G1 ApS adresse med OF i en villa på ... . Derudover har G1 ApS ikke opkrævet moms ved salget, jf. bilag 2, underbilag 9, hvilket er en klar tilkendegivelse af, at G1 ApS ikke anså sig selv for at drive selvstændig økonomisk virksomhed med salg af biler, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Sagsøgeren, der har bevisbyrden, har således ikke dokumenteret, at han købte bilen af en forhandler. Allerede derfor kan sagsøgeren ikke være i god tro om registreringsafgiftens betaling, jf. SKM2013.447.HR (prøvesagen), hvoraf fremgår, at G1/OF ikke kunne anses for en forhandlervirksomhed, idet G1 blandt andet ikke var blevet markedsført, og kontakten mellem parterne havde foregået på en lukket og usædvanlig måde. Det samme gør sig gældende i nærværende sag.

Selv hvis sagsøgeren måtte anses for at have købt bilen af en forhandler - i modstrid med Højesterets dom i prøvesagen - har han ikke dokumenteret, at han i øvrigt var i god tro om afgiftens betaling. De faktiske momenter, som Højesteret, landsretten og byretterne lægger vægt på i afgørelserne, er tilsvarende til stede i nærværende sag. Sagsøgeren kan derfor under alle omstændigheder ikke fritages for at betale den manglende registreringsafgift.

Et væsentligt element i vurderingen af sagsøgerens gode tro er i den forbindelse bilens pris. Bilen havde ifølge den danske importør en vejledende udsalgspris på kr. 2.354.468 (bilag 1, side 2). Henset til, at sagsøgeren købte bilen som fabriksny, jf. bilag 4, side 4, for kr. 1.310.000, svarer det til, at sagsøgeren har fået en "rabat" på ca. 44 procent.

Sagsøgeren havde intet grundlag for at tro, at OF/G1 kunne opnå rabat ved køb af bilen i Tyskland, særligt ikke en "rabat" af den i sagen omhandlede størrelsesorden. Sagsøgeren havde på baggrund heraf intet grundlag for at tro, at det var muligt at afholde dansk registreringsafgift, moms og importprisen - for slet ikke at tale om en avance til OF/G1 - indenfor sagsøgerens købspris på kr. 1.310.000. Desuden var moms og leveringsomkostninger angivet til kr. 0, jf. bilag 4, side 4. Sagsøgeren havde således ingen anledning til at tro, at der var betalt det korrekte i registreringsafgift.

Sagsøgeren har trods gentagne opfordringer hertil ikke villet redegøre for, hvor eller hvordan sagsøgeren havde kontakt med G1 ApS/OF. Det må derfor lægges til grund, at kontakten er foregået på samme måde som i de øvrige sager i sagskomplekset, dvs. via OFs private mailadresse.

Om ikke andet må alle disse omstændigheder have givet sagsøgeren anledning til at undersøge forholdene nærmere. Sagsøgeren kan ikke påberåbe sig god tro, når sagsøgeren har undladt at foretage nærmere undersøgelser af forholdene, selvom omstændighederne i sagen gav anledning hertil. Sagsøgeren har således heller ikke af denne grund været i god tro om den manglende afgiftsberigtigelse.

Da køretøjet i nærværende sag ikke er blevet vurderet skønsmæssigt, skal den afgiftspligtige værdi og beregning af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet og afgiftskravet mod sagsøgeren behandles på ny af SKAT, hvilket i øvrigt også var tilfældet i SKM2013.447.HR (prøvesagen).

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af slutsedlen, at A købte bilen som fabriksny for 1.310.000 kr. med ekstraudstyr i form af blandt andet navigationsanlæg, læderindtræk og automatisk klimaanlæg. Det fremgår videre, at bilen havde kørt 1.500 km, og at leveringsomkostninger og moms var angivet til 0 kr. Den vejledende udsalgspris for en tilsvarende ny bil med det medfølgende ekstraudstyr var på købstidspunktet 2.354.468 kr. A har forklaret, at han var bekendt med listeprisen på ca. 1,6 mio. kr., som han imidlertid troede også omfattede ekstraudstyr.

Efter de foreliggende oplysninger havde A intet grundlag for at tro, at G1 ved køb af bilen i Tyskland kunne opnå en rabat på over 40 % i forhold til den vejledende udsalgspris. A havde herefter heller intet grundlag for at tro, at det var muligt at afholde dansk registreringsafgift, moms og avance til G1 inden for en købspris på 1.310.000 kr. Retten finder det således ikke efter As forklaring godtgjort, at det på købstidspunktet var muligt hos danske forhandlere at købe en tilsvarende bil for 1,4 mio. kr., ligesom retten ikke finder, at de af A påberåbte omstændigheder, herunder at bilen allerede stod i Danmark og skulle sælges hurtigt, fordi en anden køber var sprunget fra, kan føre til en anden vurdering.

Hertil kommer, at omstændighederne ved G1 og parternes aftaleindgåelse som fastslået i Højesterets dom af 26. juni 2013 (SKM2013.447.HR) ikke kan anses for sædvanlige for en forhandlervirksomhed, da G1 blandt andet ikke blev markedsført, og kontakten mellem parterne foregik på en lukket og usædvanlig måde.

Herefter kan A ikke anses for at have været i god tro med hensyn til, at der var betalt fuld registreringsafgift, og han er derfor ikke omfattet af SKATs administrative praksis for ikke at efteropkræve manglende registreringsafgift.

Skatteministeriets påstand om frifindelse overfor As principale påstand tages derfor til følge.

I overensstemmelse med parternes samstemmende påstande herom hjemvises sagen til fornyet behandling hos SKAT for så vidt angår fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af registreringafgift af køretøjet.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 62.500 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi og beregningen af den heraf følgende registreringsafgift af køretøjet, Audi, med stel nr. ..., afgiftskravet mod A hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 62.500 kr. til Skatteministeriet.