Byrets dom af 12. juni 2008 i sag BS 99-1058/2007

Print

SKM2008.966.BR

Relaterede love

Værgemålsloven
Statsskatteloven

Relaterede retsområder

Skatteret

Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvem der var rette indkomstmodtager. I sagen havde sagsøgeren fradraget underskud hidrørende fra en speedway virksomhed. Imidlertid var det sagsøgerens mindreårige søn, som personligt, dog oftest med faderen som medunderskriver, der havde indgået samtlige kører- sponsor- og tilskudskontrakter og det var sønnen, der var berettiget og forpligtet i henhold til kontrakterne ligesom sønnen var ansat på vilkår som bar præg af, at kontrakten var indgået mellem interesseforbundne parter. I mange tilfælde blev der ligeledes ageret i sønnens navn, bl.a. på virksomhedens hjemmeside. Moderen var derimod registreret som ansvarlig indehaver, og indbetalinger og udbetalinger skete gennem virksomheden, som ligeledes bekostede udgifter til træner med videre og som i øvrigt afholdte alle yderligere udgifter i forbindelse med sønnens ansættelse som speedwaykører.

Retten fandt, at der efter en helhedsbedømmelse var grundlag for at antage, at samarbejdet mellem speedwayvirksomheden og sønnen var begrundet i forretningsmæssig hensyn og ikke af skattemæssige grunde og fandt derfor, at sagsøgeren var rette indkomstmodtager.

Parter

A
(Advokat Steen Witthøfft)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

B. Fusager

Sagens baggrund

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A, er rette indkomstmodtager i relation til det selvangivne resultat fra Speedway H1 for indkomstårene 2003 og 2004.

Parternes påstande

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende over for sagsøgeren, at sagsøgeren har fradrag for underskud af virksomhed hidrørende fra "Speedway H1".

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Ved kendelser af 16. juni 2005 og 17. maj 2006 traf Skatteankenævnet afgørelse vedrørende sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2003 og 2004.

Ved kendelsen af 16. juni 2005 fastholdt skatteankenævnet skatteforvaltningens ansættelse, hvorefter skatteforvaltningen for indkomståret 2003 havde nægtet sagsøgeren fradrag for underskud af Speedway H1 og forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med 471.795 kr. og nedsat udenlandsk indkomst med 52.644 kr.

Ved kendelsen af 17. maj 2006 fastholdt skatteankenævnet skatteforvaltningens ansættelse, hvorefter skatteforvaltningen for indkomståret 2004 havde nægtet sagsøgeren fradrag for underskud af Speedway H1 og forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst med 343.795 kr. og nedsat udenlandsk indkomst med 55.844 kr.

Skatteankenævnets afgørelser blev indbragt for Landsskatteretten, der den 16. maj 2007 afsagde kendelser vedrørende indkomstårene 2003 og 2004. Kendelserne er stort set enslydende. I Landsskatterettens kendelse vedrørende indkomståret 2004 hedder det

"...

Klagen skyldes, at skatteankenævnet har anset klager for ikke at være rette indkomstmodtager i relation til det selvangivne resultat fra "Speedway H1".

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Advokaten har haft lejlighed til at forelægge sagen for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Skatteankenævnet anfører i sagsfremstillingen om sagens faktiske forhold blandt andet:

"Speedway H1 er etableret i forbindelse med, at klagers søn og firmaets kører BA blev seniorkører og rykkede op fra at køre på 80 ccm cykler til at køre på 500 ccm cykler. BA fyldte 16 år i 2003. BA modtager en løn på kr. 30.000 årligt fra virksomheden.

Året 2003 er første sæson, der køres på 500 ccm cykler, og der var for sæsonen 2003 indgået aftaler med såvel en dansk, en svensk og en engelsk klub.

Der foreligger følgende ansættelsesaftale dateret den 1. januar 2003

"Der er mellem BA og Speedway H1, indgået følgende aftale:

  1. BA ansættes som speedwaykører, for Speedway H1, med ansættelsesstart 1. januar 2003.
  2. Arbejdet udføres på speedwaybaner i hele verden, med deraf følgende rejseaktivitet.
  3. Arbejdet består i at køre speedway; holdturneringer, individuelle mesterskaber såvel som PR-løb, med deraf følgende træning, samt PR-arrangementer for Speedway H1.
  4. Alle løbs- og sponsorindtægter tilhører Speedway H1, og BA aflønnes med kr. 30.000,-/lønnen er incl. feriepenge, 1. årlig afregning. Lønnen forhandles 1 gang årligt, medio januar.
  5. Speedway H1 stiller mindst 3 stk. speedwaycykler til rådighed, samt afholder udgifter til personlige trænere; p.t. DS og NN, og mekaniker: p.t. KT.
  6. Alle yderligere udgifter i forbindelse med ansættelsen som speedwaykører afholdes af Speedway H1.
  7. BA har ret til 5 ugers ferie som placeres under hensyntagen til løb og øvrige aktiviteter for Speedway H1.
  8. Opsigelsesvarslet er gensidigt aftalt til 3 mdr. fra først kommende første i en måned."

På internet hjemmesiden www.ba.dk beskrives team organisationen i sin helhed, og med følgende præsentation af familien AA:

BA - Speedwaykører og teamboss
CA - Organisatorisk leder, rådgiver og mekaniker
A - Ansvarlig for kontakt til sponsorer, kost og videooptagelser
DA - Ansvarlig for teamets salg af merchandise

"BA har i årene 2003 og 2004 haft kontrakter med følgende klubber

G1 Speedwayklubb for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2004

BA forpligter sig til at repræsentere foreningen i seriematcher som lagledningen beslutter. Betaling er aftalt til skr. 350 pr. point, samt olie og dæk. Dertil dækning af rejseudgifter med kr. skr. 2.300. Kontrakten er underskrevet af klubben den 31. juli 2002. Alene BAs navn er anført under "kørerens" underskriftslinie.

G2 Speedwayklub for sæsonen 2003

BA engageres til at køre for klubbens Superligahold i sæsonen 2003 og at stille med 2 speedwaycykler. Han får rejsegodtgørelse med kr. 1.000 pr. match. Derudover ydes der pointpenge. 1-3 point giver kr. 100, 4-7 point kr. 150, 8-11 point kr. 300 og 12-15 point giver kr. 400. Kontrakten er underskrevet den 22. september 2002 af CA, som er klagers mand og far til BA.

G3 Motor Klub for sæsonen 2003 og 2004

BA forpligtiger sig til at repræsentere klubbens 1. divisionshold i samtlige turneringsmatcher, som holdlederen beslutter, og at stille med minimum en speedwaycykel mv. i rengjort og pæn stand. Klubben betaler kr. 125 pr. point, samt 1 nyt bagdæk pr. match i 1. division. Kontrakten er underskrevet den 13. oktober 2002 af BA og CA. Den 6. september 2003 er der indgået en ny kontrakt, hvorefter BA er engageret til at køre samtlige løb for klubbens superligahold i sæsonen 2004. Han skal stille med 2 cykler. Han modtager kr. 12.000 ex. moms pr. match samt 50 stk. fribilletter. Kontrakten er underskrevet af BA og CA.

Der er fra Klubben indberettet kr. 16.000 som B-indkomst til BA i 2003.

G4 Speedway 2004

BA forpligtiger sig til at repræsentere klubben i samtlige seriematcher i 2004. Han modtager skr. 1.000 pr. point samt olie og et dæk. Dertil kommer rejsegodtgørelse på skr. 4.000. Aftalen er underskrevet den 21. oktober 2003 af BA og CA.

G5 2004

Aftalen er håndskrevet og omfatter primært pointpenge. 1-4 point giver GBP 65, 5-8 point giver GBP 70 og 9 point eller derover giver GBP 70. Efter det oplyste dækkes stort set alle udgifter. Aftalen er underskrevet den 26. januar 2004 af BA. CA underskriver som værge.

G6 2005

BA forpligtiger sig til at repræsentere foreningen i samtlige eliteserieløb som lagledningen bestemmer. Han skal stille med 2 cykler. Han modtager skr. 1.500 pr. point, hvis han opnår mindre end 9 point. Opnår han over 9 point får han skr. 2.500 pr. point. Pointpengene er inklusive 15 % artistskat. Derudover modtager han olie og dæk. Dertil kommer dækning af rejseudgifter på op til skr. 1.200 samt logiudgifter.

Kontrakten er underskrevet af klubben den 6. september 2005. BAs navn er anført under "kørerens underskriftslinie."

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har stadfæstet den kommunale ligningsmyndigheds ansættelse. Ligningsmyndigheden har ikke godkendt fradrag for underskud ved virksomhed med 343.795 kr. Endvidere er den udenlandske indkomst nedsat til 0 kr., idet den selvangivne indtægt på 55.844 kr. ikke er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnet har i kendelsen begrundet afgørelsen således

"Det er Nævnets opfattelse, at der ikke er tale om Deres virksomhed. Virksomhedens udgifter kan derfor ikke anses for at være afholdt af Dem for at erhverve sikre og vedligeholde Deres indkomst, jf. Statsskatteloven § 6a.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er BA, som speedwayklubberne indgår kontrakt med, og at De ikke kan anses for rette indkomstmodtager til vederlagene fra klubberne. De fremstår således ikke som aftalepart eller ejer af virksomheden overfor virksomhedens "kunder". Hverken ved kontraktindgåelsen eller ved faktureringen. Heller ikke på internetsiden ba.dk. fremstår De som ejer.

Den såkaldte ansættelsesaftale med BA kan ikke anses for udtryk for et reelt ansættelsesforhold. Aftalen bærer på mange måder præg af, at den er indgået mellem afhængige parter. Den fastlægger ikke noget om omfanget af BAs arbejdsindsats, og aflønningen er kr. 30.000 årligt uafhængig af arbejdstiden og indsatsen. Der er aftalt et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Mellem uafhængige parter, ville der i en opstartsperiode med store udgifter, ikke blive aftalt et opsigelsesvarsel på 3 måneder uden, at der ville være aftalt en godtgørelse for de i opstartsperioden afholdte udgifter. De afholder samtlige udgifter for Deres søn i en opstartsperioden, hvor udgifterne vil være langt større end indtægterne. Såfremt Deres søn oparbejder et navn, der giver ham store indtjeningsmuligheder ved udøvelsen af sin sport, har De ikke ret til denne indtægt, idet det gensidige opsigelsesvarsel giver BA ret til at afbryde ansættelsesforholdet med 3 måneders varsel.

Det forhold, at BA er umyndig og dermed ikke kan forpligte sig over for aftalepartnere uden sin værges samtykke, medfører ikke, at det er Dem, som værge, der ejer "virksomheden".

For så vidt angår momsregistreringen skal påpeges, at BA selv kunne være blevet momsregistreret, hvis dette blev godkendt af hans værge og statsamtet. Det forhold, at De og Deres søn vælger, at lade virksomheden momsregistrere i Deres navn, fordi der ikke var tid til at vente på statsamtets godkendelse, medfører ikke i sig selv, at virksomheden kan anses for Deres.

Nævnet er enigt med forvaltningen i, at det beror på en selvstændig skatteretlig vurdering, om der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed for Dem, jf. TfS 1997,639. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ToldSkat næppe, ved deres momskontrol, har taget stilling til, hvorvidt De var virksomhedens rette indehaver."

Klagerens påstand og argumenter

"Som advokat for A skal jeg hermed indklage Skatteankenævnets afgørelse af 17. maj 2006 for så vidt angår indkomståret 2004 med samme begrundelse som fremgår af den sag der allerede føres ved Landsskatteretten J.nr. 2-7-1870-1097 A, skal jeg hermed klage over Skatteankenævnets afgørelse af 17. maj 2006.

Der henvises i det fulde til tidligere klage for så vidt angår begrundelsen.

Det kan endvidere oplyses, at resultatet for skatteåret 2005 giver et overskud for A. Dette regnskab vil snarest blive fremlagt under begge sagerne.

Herudover vil der blive fremlagt dokumentation for de kontraktforhandlinger der har været mellem polske og australske klubber til yderligere dokumentation for virksomhedsgrundlaget."

For indkomståret 2003 har retten for klager behandlet tilsvarende forhold under jnr. 2-71870-1097. For indkomståret 2003 har repræsentanten anført:

"Som advokat for A skal jeg hermed indklage Skatteankenævnets afgørelse af 16. juni 2005 for Landsskatteretten.

Som bilag til nærværende klage vedlægges følgende

 -

kopi af kendelse af 16. juni 2005, bilagt sagsfremstilling på 16 sider

 -

skrivelse af 2. maj 2005 fra undertegnede til Skatteankenævnet

 -

resultatbudget fra 2005 fra Speedway H1

 -

udtalelse vedr. Racerkører kunne godt gå i selskabsform

 -

kopi af skatteankenævnets afgørelse vedr. golfspiller fra ... Skatteankenævn.

Ovennævnte materiale er det der skal anvendes ved sagsbehandlingen i Landsskatteretten.

Klagers påstand vil ved Landsskatteretten være, at klager skal have fradrag for underskuddet i virksomheden Speedway H1, således at klagers skatteansættelse har ændret underskud i virksomheden fra kr. 0 til som selvangivet kr. 471.775 og udenlandsk indkomst ændres fra kr. 0 til kr. 52.644.

Klagers anbringender til støtte for sin påstand er følgende, hvorom der henvises til fulde til det bilagte brev af 2. maj 2005, der argumenterer for følgende synspunkter.

At Skattevæsenet skal anerkende, at virksomheden Speedway H1 ejes af A og derfor skal indtægter og udgifter henføres til denne virksomhed, med de argumenter der følger af side 2 og 3 i ovennævnte skrivelse.

At As søn BA er ansat i virksomheden under navnet Speedway H1 jf. de argumenter der er fremlagt på side 3 og 4 i skrivelse.

At der er tale om en erhvervsvirksomhed, idet alle kriterier efter retspraksis er opfyldt, herunder særligt, at Speedway H1 har ansat den person, der har kvaliteterne til at køre speedway.

At virksomheden allerede giver overskud i år 2, der henvises til særskilt budget for 2005 jf. ovenfor.

At virksomheden godt kunne have givet overskud allerede i 2003 og 2004, såfremt ejerne af virksomheden Speedway H1 ikke havde meddelt, at BA skulle gøre sin skolegang færdig, men i stedet have indgået de udenlandske kontrakter, der ville have indbragt et overskud for virksomheden de pågældende år.

At Landsskatteretten ligesom ved skatteankenævnets afgørelse for Odense bør anerkende, det betænkeligt at tilsidesætte klagers påstand om, at hendes virksomhed erhvervsmæssigt er drevet i indkomstårene 2003, 2004 og 2005. Nærværende virksomhed drives professionelt og giver oven i købet overskud allerede efter 2 år og kunne have givet overskud hvis BA ikke skulle gøre sin skolegang færdig.

På vegne af klager ønsker jeg, at de nødvendige tiltag bliver taget således, at sagen er bedst belyst for Landsskatteretten herunder at der også er mundtlig forhandling, for Landsskatterettens sagsbehandler eller en kombination af en udtalelse/procedure for selve Landsskatteretten."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indkomst, der etter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager, foretages efter en konkret vurdering af, hvem der reelt må anses for at have optjent indkomsten, dvs, hvem der har et retligt krav på ydelsen.

Retten lægger efter det oplyste til grund, at det er klagers søn, BA, der er den forpligtede i henhold til de indgåede kontrakter med speedwayklubber, motorklubber etc. Af kontrakten dateret 8/11 2004 mellem BA som kører og G3 Motorklub fremgår, at kontrakten er et personligt mellemværende mellem køreren og klubben (bestyrelse og holdleder), og må på ingen måde offentliggøres mod tredje part.

Det er ligeledes udelukkende afhængigt af sønnens indsats, løbsplacering m.v. og sejre, hvor meget der udbetales til sønnen som "pointpenge".

Retten finder, at det ikke er klager, der har retligt krav på ydelser baseret på sønnens præstationer mv., hvorfor klager ikke er rette indkomstmodtager, ligesom kun udgifter med direkte relation til indkomsterhvervelsen, dvs. udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Retten finder derfor, det er med rette, at skatteankenævnet ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomhed hidrørende fra "Speedway H1", og stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om virksomheden er erhverv eller hobby, må retten være af den opfattelse, at der er tale om erhverv, idet virksomheden har udsigt til at blive overskudsgivende. Der er derfor fradrag for udgifterne ved virksomheden jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorved bemærkes at retten ikke har taget stilling til den beløbsmæssige opgørelse.

..."

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen fremlagt en registreringsblanket til ToldSkat, der er underskrevet af BA den 10. december 2002, med anmodning om registrering af Speedway H1 fra den 1. januar 2003 med BA som ansvarlig indehaver. Sagsøgeren har endvidere fremlagt en registreringsblanket til ToldSkat med samme indhold, men med A som ansvarlig indehaver og underskrevet af A. Sagsøgeren har endelig fremlagt et telefonnotat af 1. juni 2005 fra ToldSkat, hvoraf bl.a. fremgår, at ToldSkat har talt med A om en negativ anmeldelse, samt at det er oplyst, at alle indtægter går til virksomheden, der så betaler alle udgifter, og at virksomheden er A-skatte-registreret.

Af årsrapport for 2003 for Speedway H1 v/ A fremgår bl.a., at årets resultat var -423.821 kr., og at lønudgifterne var 173.579 kr. Af årsrapport for 2004 for samme fremgår, at årets resultat var -417.310 kr., og at lønudgifterne var 196.000 kr. Af årsrapport for 2005 for samme fremgår bl.a., at dækningsbidraget var 790.969 kr., at indtjeningsbidraget var 139.895 kr., og at årets resultat var -133.017 kr. I resultatbudget 2005 for Speedway H1 er "personomkostninger" medtaget med i alt 193.000 kr.

Af lønoplysninger vedrørende BA fremgår, at han i 2003 og 2004 havde en AM-indkomst på henholdsvis 28.265 kr. og 30.000 kr.

Der er under sagen fremlagt kopi af nogle kontrakter, der er indgået mellem forskellige speedwayklubber og BA, som har underskrevet kontrakterne, hvoraf en række tillige er underskrevet af BAs far, CA. Af nogle af kontrakterne fremgår, at kontrakten er et personligt mellemværende mellem køreren og klubben.

Fakturaer fra Speedway H1" har følgende "hoved": "Speedway H1 www.ba.dk".

Forklaringer

A har bl.a. forklaret, at hun etablerede Speedway H1, da hendes søn BA, som speedwaykører rykkede fra juniorklassen til at køre 500 ccmcykler. BA anses for at være et stort talent som speedwaykører, og han har opnået flotte placeringer. I efteråret 2002 indgik BA kontrakt med flere danske og svenske klubber. En dansk klub oplyste, at BA burde have et CVR-nummer. De kontaktede en revisor, der meddelte, at de skulle ansøge om et CVR-nummer til BA. De sendte en ansøgning herom til ToldSkat, der i januar 2003 meddelte, at BA ikke umiddelbart kunne få et CVR-nummer, da han kun var 15 år. ToldSkat meddelte samtidig, at de skulle kontakte Statsamtet. Hun ringede til Statsamtet, hvor hun fik oplyst, at der skulle indsendes en skriftlig ansøgning, som de tidligst kunne få svar på om 3-6 måneder, ligesom de med stor sandsynlighed måtte forvente at få et afslag, da der kunne være tale om omgåelse. Hun kontaktede påny ToldSkat, som hun orienterede om Statsamtets oplysninger, og hun spurgte telefonisk ToldSkat, hvad de så kunne gøre. Told/Skat meddelte, at en af BAs forældre kunne registreres med et CVR- nummer, og ToldSkat fandt frem til, at hun tidligere havde haft et CVR-nummer, som kunne genstartes. Hun underskrev en ansøgningsblanket, og hun fik herefter et CVR-nummer.

Hendes revisor har modtaget alle bilag til brug for udarbejdelse af regnskaberne, og de i 2004 udstedte fakturaer ligger på en computer, hvorfra hun ikke længere umiddelbart kan udskrive en kopi af disse. De i 2004 indgåede kontrakter blev udleveret i kopi til skatteforvaltningen.

I 2004 var ToldSkat på kontrolbesøg hos hende. I forbindelse med dette besøg undersøgte ToldSkat, om momsbilagene var til stede, og om momsen var afregnet korrekt. Hun har faet tilbagebetalt negativ moms.

På virksomhedens hjemmeside er organisationen beskrevet. Virksomheden stiller alle cykler og medarbejdere til rådighed for BA, og hun skal vurdere, om de aftaler, der indgås med BA, økonomisk set er acceptable i forhold til virksomheden. Da hun etablerede virksomheden, måtte hun acceptere de kontrakter, der allerede var indgået i 2002. I 2003 og 2004 kunne BA ikke disponere økonomisk uden hendes accept. BA er alene teamboss på det sportslige område. Hendes mand CA er rådgiver for BA, bl.a. mentalt og udviklingsmæssigt. NN er BAs rådgiver på det sportslige område, og NN har endvidere kontakt til en række speedwayklubber i hele Europa. VT er mekaniker, og han har hjulpet BA i England. Hun har stået for virksomhedens kontakt med sponsorerne og for, at der "bliver taget hånd om" BA, bl.a. bestilling af fly og hotel samt sikring af, at det rette materiel er til stede. Hun kunne klare arbejdet med virksomheden, fordi hun kun havde halvdagsarbejde frem til den 31. december 2005. DA skulle aflaste hende ved at stå for merchandise. De ansøgte om virksomhedens navn på et meget tidligt tidspunkt, og de har beholdt navnet på hjemmesiden, da BA er den person, som publikum er interesseret i.

I 2003 og 2004 fik BA mange tilbud fra speedwayklubber, bl.a. klubber i Polen og Australien, som blev afslået, dels fordi BA skulle færdiggøre sin uddannelse, og dels fordi indgåelsen af for mange kontakter kunne medføre, at BA fik en "nedtur", som kunne påvirke hans præstationer i de klubber, som han allerede havde indgået kontakt med samt hans udviklingsforløb fremover.

I ansættelsesaftalen blev BAs årsløn fastsat til 30.000 kr. Baggrunden herfor var, at virksomheden var nystartet, at BA kun var 15 år, at han boede hjemme og fik kost og logi, samt at beløbet kunne dække de fornødenheder, som BA havde brug for i sin fritid. Lønnen blev udbetalt til BA lidt efter lidt, idet BA havde et kontantbeløb med, når han var i udlandet, som han om nødvendigt kunne bruge af. De beløb, som BA brugte, blev ført over en mellemregningskonto. BA har ikke fået efterbetalt løn for 2003. I de personaleomkostninger, der er nævnt i resultatbudgettet for 2005, indgår bl.a. betaling til NN, mekaniker og fysisk træning. Da Speedway H1 blev etableret, havde hun alene en privat konto, men senere oprettede hun en konto i virksomhedens navn, hvor på alle indtægter er indsat. Da virksomheden blev etableret, forventede hun et "0-resultat" driftsmæssigt, men virksomheden fik et underskud. Hun havde ikke på forhånd foretaget en nærmere vurdering heraf. Det var svært at budgettere, da indtægterne var præstationsafhængige.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"...

at

sagsøger er rette indkomstmodtager

 

at

sagsøger skal have fradrag for virksomheden Speedway H1s underskud

   

at

virksomheden Speedway H1 er en erhvervsvirksomhed

 

at

nærværende sag omfatter indkomstårene 2004 og 2003, da de er behandlet samlet i Landsskatteretten

 

at

der med skattemæssig virkning kan aftales konstruktioner, som er forpligtende, også i relation til skat. En nærliggende konstruktion i denne sammenhæng kunne have været en opdeling i selskab og personlig virksomhed. Konstruktioner etableres ud fra organisatoriske, risikomæssige og strategiske overvejelser, og alle disse konstruktioner skal skattevæsenet acceptere, med mindre der selvfølgelig er tale om proformaaftaler

 

at

i nærværende sag er konstruktionen med firmaet i sagsøgers navn og ansættelse af BA at ligestille med samme problematik som spørgsmålet om enten at placere en indtægt i et selskab eller i personligt regi. Konstruktionen i Speedway H1 er lavet under hensyntagen til, at BA var under 18 år ved etablering af virksomheden. Denne konstruktion skal SKAT acceptere på lige vilkår som opdeling mellem selskab og person. Der henvises i den sammenhæng til svar i en motorsportssag i TfS i 2005, 165 LR.

Sagsøgeren har yderligere anført, at praksis viser, at det er meget vanskeligt af opnå Statsforvaltningens tilladelse efter værgemålslovens § 43. Sagsøgeren fik oplysning herom og om, at sagsbehandlingstiden var lang. Etableringen af Speedway H1 er ikke sket i omgåelsesøjemed. Kontraktsbestemmelserne skyldes et krav fra Dansk Speedway Forbund om, at køreren har en licens. De fleste kontrakter er medunderskrevet af CA som BAs rådgiver. Den med BA aftalte løn afviger ikke fra lønniveauet i tilsvarende aftaler f. eks. med unge forboldspillere. Virksomheden blev etableret efter rådgivning fra ToldSkat, som efterfølgende har været på kontrolbesøg hos og har tilbagebetalt moms til sagsøgeren. Alle virksomhedens indtægter er indgået på Speedway H1s konto og dermed reelt på sagsøgerens konto. Sagsøgeren har endvidere påtaget sig en større gældsforpligtelse. Det kan efter en samlet vurdering derfor også skattemæssigt lægges til grund, at Speedway H1 er sagsøgerens virksomhed, og at sagsøgeren er rette indkomstmodtager. Skattemyndighederne har nu anerkendt, at Speedway H1 er en erhvervsvirksomhed, og virksomheden kunne have givet overskud allerede i 2003 og 2004, hvis sagsøgeren havde valgt at acceptere indgåelsen flere kontrakter, hvilket sagsøgeren undlod efter en forretningsmæssig vurdering. Virksomhedens hjemmesides navn og dens angivelse i fakturaerne er en forretningsmæssig disposition, idet BAs bruges som brand."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"at sagsøgeren ikke har fradragsret for virksomheden Speedway H1s driftsmæssige underskud vedrørende indkomstårene 2003 og 2004, eftersom udgifterne i virksomheden ikke har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde sagsøgerens indkomst,

at det ikke er sagsøgeren, men hendes søn, der er rette indkomstmodtager, for så vidt angår virksomhedens indtægter.

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal, jf. princippet om rette indkomstmodtager, henføres til beskatning hos den, som har haft retlig adkomst til indkomsten i henhold til aftalen med medkontrahenten. Det gøres gældende, at BA - og ikke sagsøgeren - er rette indkomstmodtager for så vidt angår indtægterne i Speedway H1, og at fradragsretten til det driftsmæssige underskud derfor også tilkommer ham, jf. statsskattelovens § 6a.

At BA er rette indkomsthaver i Speedway H1 understøttes af, at han er den berettigede og forpligtede i henhold til samtlige køre/sponsor/tilskudskontrakter. Det var således BA, og ikke sagsøgeren, som klubberne indgik kontrakt med, og det var ligeledes BA - ofte med faderen CA som medunderskriver - der underskrev og forpligtede sig i henhold til kørekontrakterne.

At der formelt er indgået en ansættelsesaftale mellem Speesway H1 kan ikke føre til et andet resultat. Ansættelsesaftalen er i øvrigt ikke blevet håndhævet efter sit indhold, hvilket underbygges af, at der hverken er betalt eller budgetteret med den i henhold til ansættelseskontrakten aftalte løn.

Den omstændighed, at BA endnu ikke var fyldt 18 år på tidspunktet for Speedway H1s påbegyndelse, kan ikke føre til, at ejerskabet til Speedway H1 allerede af den grund skal henføres til sagsøgeren. Personer under 18 år er selvstændige skattesubjekter, som ikke er afskåret fra at drive erhvervsmæssig virksomhed. De indgåede kontrakter viser jo netop også, at BA rent faktisk - også da han var under 18 år - forpligtede sig i forhold til sine medkontrahenter.

Det gøres således gældende, at sagsøgeren ikke har et retligt krav på ydelser, der alene er baseret på BAs præstationer. Speedway H1 tilhører reelt BA, hvorfor sagsøgeren ikke kan foretage fradrag for Speedway H1s driftsmæssige underskud i 2003 og 2004, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgiften i virksomheden notorisk ikke er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde sagsøgerens indkomst."

Sagsøgte har yderligere anført, at skattemyndighederne nu anerkender, at Speedway H1 er en erhvervsvirksomhed, men ikke at Speedway H1 er sagsøgerens virksomhed. Sagsøgeren har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at hun er rette indkomstmodtager. BA må anses for rette indkomstmodtager for så vidt angår alle indtægter i Speedway H1, da han har indgået kontrakterne og reelt har den retlige adkomst til indtægterne. I virksomhedens fakturaer er endvidere henvist til hjemmesiden, der bærer BAs navn. Ansættelsesaftalen indeholder usædvanlige vilkår, og den er indgået mellem interesseforbundne parter. Sagsøgeren var bekendt med, at der i 2003 og 2004 ville fremkomme underskud, som BA ikke kunne udnytte skattemæssigt. Sagsøgerens bedømmelse af BAs kontrakter beroede ikke på en forretningsmæssig vurdering, men derimod på et ønske om, at BA skulle færdiggøre sin skolegang. Sagsøgerens henvendelse til ToldSkat, det senere kontrolbesøg og tilbagebetalingen af moms har ikke indebåret en realitetsbehandling af, hvem der skattemæssigt er rette indkomsthaver."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er nu ubestridt, at Speedway H1 er en erhvervsvirksomhed.

Efter det oplyste lægger retten til grund, at BA fra 2002 til 2004 indgik flere kørerkontrakter med forskellige speedwayklubber, og at CA tiltrådte de fleste kontrakter.

Retten lægger endvidere til grund, at Speedway H1 blev momsregistreret i As navn, at Speedway H1 og BA indgik en ansættelsesaftale, at BA fik udbetalt løn i 2003 og 2004, at Speedway H1 udstedte fakturaer bl.a. til sponsorer, og at indbetalinger skete på en Speedway H1 tilhørende konto, der var oprettet af A.

Efter praksis kan f. eks. kunstnerisk virksomhed og erhverv som racerkører drives i selskabsform.

Herefter, og uanset det må lægges til grund, at BA var den forpligtede og berettigede ifølge kørerkontrakterne, finder retten ikke, at der efter en helhedsbedømmelse under de ovenfor angivne omstændigheder er grundlag for at antage, at samarbejdet mellem Speedway H1 og BA ikke skulle være begrundet i forretningsmæssige hensyn, og at arrangementet udelukkende skulle være foretaget af skattemæssige grunde.

På den baggrund finder retten, at sagsøgeren kan anses for rette indkomstmodtager, og at sagsøgeren for indkomstårene 2003 og 2004 har fradragsret for underskud, der stammer fra Speedway H1.

Retten tager derfor sagsøgerens påstand til følge som anført nedenfor.

Sagsøgeren har afholdt udgifter til retsafgift med 500 kr.

Efter parternes påstande og sagens udfald skal sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 500 kr. til dækning af udgifter til retsafgift og 15.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, A, for indkomstårene 2003 og 2004 har fradrag for underskud af virksomhed hidrørende fra Speedway H1.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage til sagsøgeren, A, i sagsomkostninger betale 15.500 kr.