Parter
A
(v/adv. Henrik Rahbek)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/ David Staun)
Afsagt af Byretsdommer
Anne Rode
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag vedrører spørgsmålet, om sagsøgeren, A, i medfør af statsskattelovens § 4 er skattepligtig af to indbetalinger til hans konto i F1-bank den 29. juni 2011 og den 12. oktober 2011 på henholdsvis 600.000 kr. og 29.960 kr.
Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans personlige indkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med kr. 629.960.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Landsskatterettens traf den 9. marts 2018 en afgørelse, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
|
Klagepunkt |
SKATs afgørelse |
Klagerens opfattelse |
Landsskatterettens afgørelse |
|
Ubeskattede indtægter på bankkonto |
1.198.378 kr. |
0 kr. |
1.120.868 kr. |
|
… |
…. |
…. |
…. |
…
Faktiske oplysninger
Klageren er oprindelig fra Y1, men har siden 1995 være registreret med bopæl i Danmark.
…
En del af indbetalingerne på klagerens bankkonto er overført fra selskaberne G1 Ltd. (Y2), G2 Sp/F (Y1), G3 Ltd. (Y2), G4 ApS og G5 ApS.
Personkredsen bag disse selskaber har alle tidligere været ansat eller arbejdet sammen i selskabet G6 A/S, der i dag er under konkurs. Klageren og brødrene IL og LH er opvokset i samme bygd på Y1 og har i en årrække været medejer af og arbejdet for de samme firmaer heriblandt G7 A/S, der ejede driftsselskabet G6 A/S. G6 A/S gik konkurs i efteråret 2010 og selskabets aktiver, primært bestående af licensrettigheder til fiskeudstyr blev af selskabets kurator videresolgt til selskaberne G4 ApS og G1 Ltd. i Y2. G7 A/S er også efterfølgende taget under konkursbehandling.
…
På baggrund af modtagne kontroloplysninger fra F1-bank har SKAT opgjort følgende skattepligtige beløb for klageren:
Dato
….
|
Dato |
Konto X1 – F1-bank |
Indtægter kr. |
|
29-06-2011 |
6) Overført fra G2 Sp/F |
600.000 |
|
12-10-2011 |
9) Overført fra G3 Ltd. |
29.960 |
…
Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen oplyst, at indsætningerne på klagerens bankkonto vedrører refusion af udgifter, lån eller udligning af mellemregning. Der er til Skatteankestyrelsen indsendt gældsbreve vedrørende flere låneforhold, samt dokumentation for den underliggende aftale vedrørende et lån på 600.000 kr.
Af gældsbrevene fremgik:
…
Gældsbrev dateret den 28. juni 2011, mellem klageren og G1 Ltd, Y2. Der var tale om rentefrit lån på 600.000 kr. Lånet skal indfries ved påkrav efter udgangen af 2014.
Det fremgik af gældsbrevet, at lånet blev udbetalt via selskabet G2 Sp/F. Beløbet blev udbetalt til klageren den 29. juni 2011.
I mailkorrespondance redegjorde IL for låneforholdet på 600.000 kr. Klageren havde brug for lånet til, at betale en skattegæld. IL havde ikke likviditet til at udlåne beløbet. G2 Sp/F havde mulighed for at udlåne beløbet. IL stillede sikkerhed for lånet i form af IPR rettigheder til fiskeudstyr, dette fremgik af en særskilt overdragelsesaftale. IL havde planlagt at betale G2 Sp/F pengene indenfor 14 dage, men da IL ikke fik de aftaler i hus, som han forventede, blev konsekvensen, at de senere annullerede aftalen og sikkerhedsstillelsen blev annulleret. Der foreligger et gældsbrev mellem G2 Sp/F og G8 Ltd, underskrevet af IL, der er ifølge repræsentanten tale om et gældsbrev, som garanti for sikkerheden i forbindelse med aftalen, der blev underskrevet den 28. juni 2011. Klageren har oplyst, at han stadig skylder IL de 600.000 kr.
Repræsentanten har fremlagt regnskaber for SP/f G2 Sp/F, ligesom der er fremlagt et skyldnerbrev, dateret den 23. november 2015. Dokumentet var underskrevet af G1 Ltd, IL og der frem gik følgende:
”Undertegnede erklærer at skylde G2 Sp/F SpF 520.000,00 DKK., som erklæret i aftalen mellem G2 Sp/F og G8 Ltd af 28. juni 2011 og skyldner erklæring af 14. april 2012.
Dog skal der tilbagebetales 265.000,00 som endegyldig betaling og ikke 520.000,00 DKK. Dette sker over de kommende 11 mdr. med 25.000 pr md, dog den sidste 1 md med 15.000,00 DKK. I alt 265.000,00DKK”.
…
Klageren har den 12. oktober 2011 fået indsat 29.960 kr. fra G3 Ltd. Ifølge teksten var der tale om ”pay back travel expensis”. Klagerens repræsentant har oplyst, at der er tale om refusion af flybilletter til Y9, som klageren har afholdt på vegne af G3 Ltd. Der er indsendt en erklæring fra indehaveren af G3 Ltd, hvori bekræftes, at klageren har fået refunderet 29.960 kr. i rejseudgifter.
…
SKAT har truffet afgørelse iht. tidligere forslag. Repræsentanten ønskede ikke at komme med indsigelser til SKATs forslag, men anmodede om at SKAT traf afgørelse på det foreliggende grundlag.
…
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 1.198.378 kr. vedr. indsætninger på klagerens bankkonto samt 41.881 kr. vedr. beskatning af fri bil.
SKAT har til støtte for ændringen blandt andet anført:
”SKAT har konstateret, at der kun delvist er sket lønindberetning / selvangivelse af en række indbetalinger til din bankkonto i F1-bank. Fra G4 ApS, hvori du har været direktør, har du i alt fået udbetalt 505.295 kr., hvoraf et beløb svarende til 162.230 kr. hidrører fra beskattede midler. Du har således fået udbetalt løn, bonus m.v. fra G4 ApS uden at der er sket korrekt indeholdelse af A-skat og Am-bidrag. Du har yderligere i løbet af indkomståret 2011 modtaget en række andre indbetalinger på din bankkonto fra selskaberne G5 ApS, G1 Ltd., G3 Ltd og fra G2 Sp/F., hvorfra du samlet har modtaget i alt 855.313 kr. Du har således fået indsat 1.360.608 kr. i indkomståret 2011 på din bankkonto, hvoraf 162.230 kr. anses for at hidrører fra lønoplyste indtægter. Ubeskattede indtægter udgør således 1.198.378 kr. Det er SKATs opfattelse, at de beløb du har modtaget fra ovennævnte selskaber er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1. idet beløbene anses som løn, honorar og bonus udbetalt til dig.
…
Det fremgår af SKAT’s talmæssige opgørelse, at en række indbetalinger på A’s bankkonto i F1-bank er overført fra selskaberne G1 Ltd.(Y2), G2 Sp/F (Y1), G3 Ltd. (Y2), G4 ApS, og G5 ApS. Personkredsen bag disse selskaber har alle tidligere været ansat eller arbejdet sammen i selskabet G6 A/S, der i dag er under konkurs. Personerne A og brødrene IL og LH er opvokset i samme bygd på Y1 og har i en årrække været medejer af og arbejdet for de samme firmaer heriblandt G7 A/S, der ejede driftsselskabet G6 A/S. G6 A/S gik konkurs i efteråret 2010 og selskabets aktiver primært bestående af licensrettigheder til fiskeudstyr blev af selskabets kurator videre solgt til selskaberne G4 ApS og G1 Ltd. i Y2. G7 A/S er også efterfølgende taget under konkursbehandling.
G2 Sp/F har været direktør i G7 A/S og ansat i G6 A/S sammen med A samt arbejdet for G4 ApS på konsulentbasis.
SKAT har i den forbindelse ved bistandsanmodning til de Y1 skattemyndigheder undersøgt baggrunden for en overførsel fra G2 Sp/F’s selskab til A’s bankkonto d. 29.6.2011 på 600.000 kr. Som følge af en aftale om overdragelse af fiskeudstyr af 28.6.2011 fra selskabet G8 Ltd. i Y2 repræsenteret ved IL til selskabet G2 Sp/F repræsenteret ved G2 Sp/F skal betaling ifølge overdragelsesaftalen ske til en bankkonto i F1-bank i Danmark ved konto nr. X2(tilhørende A privat). Salgssummen udgør 1,2 mio. kr. hvoraf de 600.000 kr. skal betales straks, dvs. d. 28.6.2011. Selskabet G2 Sp/F indbetaler 600.000 kr. til G8 Ltd. ved indbetaling til A's bank konto d.29.6.2011 og de sidste 600.000 kr. skal ifølge overdragelsesaftalen betales d. 13.7.2013. Det fremgår af aftalen, at G8 Ltd (sælger) har en fortrydelsesret af overdragelsen på 14 dage fra d. 28.6.2011 og kan dermed ved tilbagebetaling af de 600.000 kr. annullere handlen. Den 20.7.2011 bliver handlen annulleret. Selskabet G2 Sp/F skriver d. 3.10.2011 et brev til G8 Ltd. att: IL, hvori der rykkes for tilbagebetaling af beløbet i alt 528.160,97 kr. inden 10 dage. Den 14.4.2012 bliver der lavet en aftale mellem selskaberne G2 Sp/F og G1 Ltd. repræsenteret ved IL om, at G1 Ltd. betaler restbeløbet på 520.000 kr. på vegne af G8 Ltd. ultimo marts 2013.
…
A har yderligere fra G3 Ltd. c/o NL, G7 Y3 på Y1 modtaget 2 betalinger på henholdsvis 29.960 kr. og 29.883 kr. med overførselteksterne ”Pay back travel expensis” og ”Pay back loan”.
Alle pengeoverførslerne fra G1 Ltd. og G3 Ltd. er overført fra banken F2-bank i Y2.
…
Efter gennemgang af sagens oplysninger, er det SKATs opfattelse, at A må anses for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, af de indbetalinger som er tilgået A’s bankkonto i F1-bank fra selskaberne G4 ApS, G5 ApS, G1 Ltd., G3 Ltd. og G2 Sp/F.
Der henvises til SKATs juridiske vejledning 2013, afsnit C,A.1.1. vedr. globalindkomstprincippet der går ud på, at alle indtægter er skattepligtige, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke. Ved gennemgang af A’s private bankkonto i F1-bank konto nr. X1 fremgår, at indbetalingerne fra ovennævnte selskaber til A er anvendt til private formål heriblandt rejser, betaling af privat skattegæld, overførsler til konti tilhørende tidligere ægtefælle og andet privatforbrug. Overførslerne fra de danske- og udenlandske selskaber anses i den forbindelse for værende udbetalt som løn, bonus eller honorar.
…
Om overførslen fra selskabet G2 Sp/F (nr. 6) kan oplyses, at A på sin private bankkonto i F1-bank d. 29.6.2011 har modtaget 600.000 kr. SKAT har konstateret ved henvendelse til de Y1 skattemyndigheder, at beløbet hidrører fra salg af rettigheder til fiskeudstyr eller salg af fiskeudstyr. Af overdragelsesdokumentet fremgår det, at der er tale om salg af fiskeudstyr markedesført og solgt af G8 Ltd., mens det af G2 Sp/F er oplyst til de Y1 skattemyndigheder, at der var tale om salg af rettigheder til fiskeudstyr. Overdragelsesaftalen er indgået mellem G2 Sp/F og G8 Ltd. d. 28.6.2011. Det er SKAT’s opfattelse, at den pågældende aftale fremstår som værende konstrueret imellem de involverede parter herunder A, IL og G2 Sp/F. Der er særlig henset til omstændighederne og betingelserne i aftalen samt den efterfølgende annullering heraf samt at aftalen i almindelighed synes at afvige fra handel mellem ikke interesse forbundne parter. SKAT finder det desuden usædvanligt eller bemærkelsesværdigt, at det alene er sælger (G8 Ltd.) der i overdragelsesaftalen kan fortryde handlen inden for 14 dage, mens købers rettigheder ikke omtales. Til trods for at der fra købers side sker rettidig betaling af de 600.000 kr. bliver aftalen alligevel annulleret af begge parter uden nogen videre anført grund d. 20.7.2011. De 600.000 kr. som overføres fra G2 Sp/F sker til en privat bankkonto tilhørende A, der anvender pengene til betaling af privat skattegæld, hvorefter aftalen mellem G2 Sp/F og G8 Ltd. annulleres uden at der sker tilbagebetaling af de 600.000 kr. som anført i aftalen. Der er ikke noget der tyder på, at G8 Ltd. reelt har leveret nogen varer / ydelser i.f.m. overdragelsesaftalens indgåelse, idet der end ikke er nævnt noget om hvor vidt og i så fald hvorledes leveringen har eller skal finde sted af de i aftalen anførte varer eller ydelser. Der sker ikke tilbagebetaling fra hverken A eller G8 Ltd. side af de 600.00 kr. som overføres til A, idet gældsforpligtigelsen til G2 Sp/F i stedet overdrages fra G8 Ltd. til G1 Ltd. i april 2012, hvoraf det fremgår af en anden aftale, at G1 Ltd. vil overføre til G2 Sp/F restbeløbet på 520.000 kr. inden udgangen af marts 2013.
SKAT finder de pågældende aftaler og vilkår samt omstændighederne bag disse for konstrueret, idet A uden videre har fået udbetalt 600.000 kr. på sin private bankkonto under nogle usædvanlige omstændigheder samt ved involvering af selskaber registreret i Y2 og gennem en handel, der på papiret slet ikke formelt involverer A privat. Det er SKATs opfattelse på baggrund af de øvrige indbetalinger på A’s bankkonto fra de forskellige Y2’ske selskaber og omstændighederne i.f.m. ovennævnte ”handel”, at A erhvervsmæssigt i den forbindelse må anses for værende involveret enten ejermæssigt og/eller ansættelsesmæssigt i G8 Ltd. og G1 Ltd. der begge er repræsenteret ved IL.
Henset til A’s tilknytning til såvel G8 Ltd. og G1 Ltd. anser SKAT overførslen af pengene fra G2 Sp/F for værende skattepligtig for A, jf. statsskattelovens § 4, idet beløbet må anses for honorar, bonus eller løn udbetalt til A på vegne af G8 Ltd. SKAT finder ikke, at udbetalingen under disse omstændigheder har karakter af lån eller mellemregnings lignende forhold, idet det bemærkes, at A også efter modtagelse af de 600.000 kr. forsætter med at modtage honorar m.v. fra henholdsvis G1 Ltd. og G8 Ltd.
Om overførslerne fra G3 Ltd. (nr. 9 og 10) kan oplyses, at der er konstateret 2 indbetalinger fra G3 Ltd. til A’s private bankkonto. Beløbene er indbetalt d. 12.10.2011 med 29.960 kr. med overførselsteksten ”Pay back travel expensis” og d. 3.11.2011 med beløbet 29.882,81 kr. med overførselsteksten ”Pay back loan”. Ifølge oplysninger på internettet, har G3 Ltd. adresse i Y2 med kontor i Danmark på adressen Y4-adresse, hvor A ifølge det centrale personregister også er registreret bosiddende. Begge ovennævnte overførsler oprindeligt på 30.000 kr. til A anses af SKAT for værende sket som led i udbetaling af vederlag i form af løn, honorar eller lignende, idet der er tale om udbetalinger fra et udenlandsk selskab, hvori A må anses for at have udført arbejde på vegne af. SKAT har ikke kunne konstatere, at der reelt har været tale om lån eller refusion af udgifter som anført i overførselsteksten. Udbetalingerne anses herefter på dette grundlag derfor for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1.
…”
…
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af 1.198.378 kr. vedrørende indsætninger på hans private bankkonto, samt at han ikke skal beskattes af 41.881 kr. vedrørende værdi af fri bil i perioden fra den 1. juni 2011 til den 31. december 2011.
Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført:
”Nærværende sag drejer sig for det første overordnet om, hvorvidt A er skattepligtig af i alt 11 indbetalinger til en konto i F1-bank registreret i A’s navn. Det er SKATs opfattelse, at disse indbetalinger skal sidestilles med skattepligtig løn, bonus eller honorar, jf. statsskattelovens § 4.
For det andet drejer nærværende sag om, hvorvidt A i perioden fra den 1. juni 2011 til den 31. december 2011 er skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk.4.
A har i en årrække drevet virksomhed sammen med brødrene LH og IL, der omtales nærmere i det følgende. Brødrene IL og LH og A er alle tre opvokset på Y1 og har således kendt hinanden gennem mange år.
Sidst i 1990'erne fik LH ideen til udviklingen af en særlig type fiskeudstyr. Fiskeudstyret benyttes indenfor fiskeindustrien til at "styre" fiskenet ved havbundsfiskeri. LH fik patent på den særlige fiskeudstyr i Y5, Y6, Y7 og Y8, jf. patentspecifikationerne der fremlægges som henholdsvis bilag 2, bilag 3, bilag 4 og bilag 5.
Til sagens fulde oplysning fremlægges som bilag 6 en illustration af, hvorledes fiskeudstyret anvendes i forbindelse med, at fiskefartøjet fisker på havbunden for fisk.
Udformningen på den af LH opfundne fiskeudstyr muliggør en særlig vandgennemstrømning, der gør fiskeudstyret billigere i drift og mere miljøvenlige end traditionelle fiskeudstyr, jf. til illustration fremlagte bilag 7 og bilag 8.
Patentansøgningerne blev udfyldt af LH og IL, der sammen med A så kommercielle muligheder i patentet. A bidrog til udarbejdelsen af en markedsanalyse for patentet, der kunne kortlægge patentets kommercielle muligheder. Som betaling for analysearbejdet fik A en option på flere af markederne for patentet.
Produktionen af fiskeudstyret skete i et Y1 selskab ved navn G10. Det var i begyndelsen svært at udnytte de kommercielle muligheder, idet A, LH og IL var ukendte aktører på markedet og samtidig manglede netværk og kontakter indenfor netop denne branche.
Grundet stridigheder i ejerkredsen i G10, valgte A i 2003 sammen med bl.a. LH og IL at etablere en ny virksomhed, som blev drevet i selskabet G9 ApS. I den forbindelse blev produktionsrettighederne til fiskeudstyret, som hidtil havde været i G10, overført til selskabet G9 ApS.
G9 ApS havde til formål at producere, sælge og videreudvikle fiskeudstyre. Det var virksomhedens vision at udnytte det samme design, der muliggjorde den særlige vandgennemstrømning i fiskeudstyret, indenfor produktion af propeller til skibsindustrien og produktion af vinger til vindmølleindustrien.
I den i sagen omhandlede periode, stod selskabet G4 ApS for produktionen og salget af disse særlige fiskeudstyr. G4 ApS ejedes af selskabet G1 Ltd, der er hjemmehørende i Y2. G1 Ltd. ejer tillige selskaberne G8 Ltd. og G5 ApS, der tilsammen ejer rettighederne til de særlige fiskeudstyr. G1 Ltd. ejes af IL.
SKAT har i nærværende sag anset A for skattepligtig af i alt 11 indbetalinger fra G4 ApS, G1 Ltd., G2 Sp/F. G3 Ltd samt G5 ApS til en bankkonto i F1-bank med konto nr. X1. Denne konto er registeret i A’s navn.
De i nærværende sag omhandlede overførsler nr. 1-8 har alle haft karakter af lån fra IL til A. Lånene er ydet fra de af IL’s selskaber, der på overførselstidspunkterne havde den bedste likviditet.
I det omfang der var tilstrækkelig likviditet i et dansk selskab, blev lånet ydet fra dette, idet selve overførselstransaktionen var hurtigere gennem et dansk selskab kontra et udenlandsk selskab.
…
Overførsel fra G2 Sp/F
SKAT har i nærværende sag anset A for skattepligtig af en overførsel den 29. juni 2011 fra G2 Sp/F på kr. 600.000 til A’s konto i F1-bank.
Overførslen var et lån fra G2 Sp/F til A, idet A på dette tidspunkt manglede likviditet til betaling af en forfalden skattegæld på i alt kr. 600.000, som relaterende sig til en aktieavance.
IL havde på daværende tidspunkt ikke likviditet til at låne A dette beløb, hvorfor A i stedet søgte hjælp hos G2 Sp/F.
G2 Sp/F indvilligede i at yde A et lån mod sikkerhed for dette. Det blev i den forbindelse aftalt, at IL skulle stille sikkerhed med de af G8 Ltd. ejede patentrettigheder til de særlige fiskeudstyr, som er beskrevet ovenfor.
Ved aftale af den 28. juni 2011 indgik G8 Ltd. en aftale om sikkerhedsstillelse for det af G2 Sp/F ydede lån til A, jf. bilag 13. Mod denne sikkerhedsstillelse "lånte" A tillige kr. 600.000 af G8 Ltd., som han ikke fik udbetalt, og der blev i den forbindelse udarbejdet et gældsbrev, som er underskrevet den 28. juni 2011, jf. bilag 14. Dette var som garanti for sikkerheden.
Det bemærkes, at de i aftalen omhandlede sikkerheder er rettigheder til fremstilling af fiskeudstyr, og ikke fysiske fiskeudstyr som antaget af SKAT i afgørelsen af den 21. august 2013, jf. bilag 1. Der er således ikke tale om, at der har fundet en handel sted, hvortil der henvises til IL’s redegørelse, der fremgår af e-mail dateret den 16. januar 2014, jf. bilag 15.
Som det fremgår af redegørelsen, er der efterfølgende blevet afdraget på gælden med i alt kr. 152.500 fordelt på 3 overførsler på henholdsvis kr. 35.000 den 18. juli 2011, jf. bilag 16, kr. 50.000 den 1.august 2011, jf. bilag 17, og kr. 62.500 den 30. januar 2013, jf. bilag 18.
Foruden at stille sikkerhed for lånet påtog G8 Ltd. sig at hæfte for lånet, såfremt G2 Sp/F ønskede at træde tilbage fra låneaftalen. Derfor blev der i aftalen indsat et vilkår om fortrydelsesret for G2 Sp/F, som han udnyttede den 20. juli 2011, jf. bilag 19. Dette fordi han ifølge A ikke behøvede en formel sikkerhed for lånet.
Efterfølgende blev tilbagebetalingsforpligtelsen på lånet til A overført fra G8 Ltd. til IL’s andet selskab G1 Ltd, jf. aftale om debitorskifte af den 14. april 2012, jf. bilag 20.
Overførsler fra G3 Ltd.
SKAT har anset A for skattepligtig af 2 overførsler fra G3 Ltd. til A’s konto i F1-bank.
G3 Ltd. beskæftigede sig med produktion og detailsalg af modetøj. Virksomheden, der havde hjemsted i Y2, var bl.a. ejet af IL. A hjalp i opstartsperioden med salgsarbejdet.
Den første overførsel er af den 12. oktober 2011, hvor der fra G3 Ltd. overføres kr. 29.960 til A’s konto i F1-bank.
Denne overførsel udgjorde en refusion af udgifter til flybilletter til Y9, som A har afholdt på vegne af G3 Ltd. Udgiften afholdtes i forbindelse med en salgsrejse til Y9, hvor G3 Ltd. var ved åbne en butik.
…”
Til SKATs udtalelse har repræsentanten anført:
”…
Overførsel fra G2 Sp/F
Vedrørende overførslen på kr. 600.0000 den 29. juni 2011 fra G2 Sp/F til A’s konto i F1-bank har SKAT anført, at der ikke er noget, der støtter, at dette beløb reelt angår et låneforhold med tilbagebetalingsforpligtelse.
IL har ved e-mail af den 16. januar 2014 redegjort for forløbet omkring lånet fra G2 Sp/F på kr. 600.000, jf. bilag15.
Det fremgår heraf, at A optog lånet til betaling af en forfalden skattegæld.
Dette bekræftes endvidere af en kvittering fra den 29. juni 2011 på betaling af kr. 599.310,75 til Skattecenteret, jf. bilag29.
I e-mailen af den 16. januar 2014 har IL anført, at A ønskede at låne kr. 600.000 af ham, men at han på daværende tidspunkt ikke var i besiddelse af likvider hertil.
IL tilbød derfor i stedet at stille IPR-rettigheder som sikkerhed for et lån fra G2 Sp/F.
G2 Sp/F og IL indgik herefter en overdragelsesaftale vedrørende de omtalte IPR-rettigheder, jf. bilag13.
I forbindelse hermed blev der udarbejdet et gældsbrev som garanti for sikkerheden, hvilken blev underskrevet den 28. juni 2011, jf. bilag 20.
I forlængelse heraf må det fremhæves, at IL efterfølgende har afdraget på lånet på vegne af A med i alt kr. 147.500 fordelt på 3 overførsler på henholdsvis kr. 35.000 den 18. juli 2011, jf. bilag 16, kr. 50.000 den 1. august 2011, jf. bilag 17 og kr. 62.500 den 30. januar 2013, jf. bilag 18.
Tilbagebetalingerne støtter A’s forklaring om, at der foreligger et låneforhold med en tilbagebetalingsforpligtelse, hvorfor A aldrig har modtaget en økonomisk fordel ved overførslen af beløbet på kr. 600.000.
Overførsler fra G3 Ltd.
De tre overførsler på henholdsvis kr. 29.960 af den 12. oktober 2011, kr. 29.883 af den 3. november 2011 og kr. 48.000 af den 25. november 2011 udgør henholdsvis udlæg, lån og udligning af en mellemregning.
Overførslen på kr. 29.960 af den 12. oktober 2011 udgjorde en refusion af udgifter til flybilletter til Y9, som A har afholdt på vegne af G3 Ltd.
Overførslen på kr. 29.883 af den 3. november 2011 er tilbagebetaling af et lån, som A havde ydet G3 Ltd.
…”
I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har repræsentanten anført:
”…
4. Overførsel fra G2 Sp/F på kr. 600.000
Den 28. juni 2011 har G2 Sp/F overført kr. 600.000 til A konto i F1-bank, som blev indsat dagen efter den 29. juni 2011, hvortil der henvises til posteringsoversigt dateret den 19. februar 2013 fra F1-bank samt posteringsmeddelelse dateret den 28. februar 2013, jf . bilag 33 og bilag 35.
Den 28. juni 2011 er der ligeledes som følge af ovennævnte overførsel udfærdiget et gældsbrev, som er underskrevet af långiver, dvs. G1 Ltd Ud., og låntager, dvs. A, jf. bilag 14.
Af gældsbrevet fremgår der nærmere følgende :
"Låntager erkender herved at skylde långiver et beløb stort kr. 600.000, skriver --sekshundredetusind kroner --hvilket beløb hidrører fra et lån, som er udbetalt via selskabet G2 Sp/F’s."
Det fremgår således direkte af gældsbrevet, at der optages et lån hos G1 Ltd Ud., og at dette lån udbetales via selskabet G2 Sp/F.
Dette fuldstændig i overensstemmelse med de transaktioner, der fremgår af posteringsoversigt dateret den 19. februar 2013 fra F1-bank og posteringsmeddelelse dateret den 28. februar 2013, jf. bilag 33 og 35.
SKAT har rettet henvendelse til de Y1 myndigheder med henblik på at få yderligere oplysninger om overførslen af de kr. 600.000, hvortil der henvises til SKATs e-mail af den 18. marts 2013 til de Y1 skattemyndigheder, jf. bilag 36.
Af den pågældende e-mail til de Y1 skattemyndigheder fremgår følgende:
"SKAT har konstateret, at selskabet G2 Sp/F, Y10-adresse den 29.6.2011 har overført 600.000 kr. til konto X1 i F1-bank. Som posteringstekst på bankkonto udtoget står der anført "overdragelse".
Til brug for skatteligningen ønsker de danske skattemyndigheder i den forbindelse at få nærmere oplysninger om den pågældende overførsel herunder:
Den 7. maj 2013 fik SKAT svar på sin henvendelse til de Y1 myndigheder, jf. bilag 37.
Af de Y1 myndigheders e-mail til SKAT fremgår følgende:
"Som kompitend myndighed skal jeg venligst meddele, at svar på din bistandsanmodning fra 18/3 2013 foreligger nu.
Oplysningerne indeholder e-Post fra G2 Sp/F, som ses nedenfor, samt vedhæfte filer.
Indholdet i e-posten (svarskrivelse fra G2 Sp/F) oversat til DK:
Vedrørende deres skriv 11 april 2013
Kopi af aftalerne som ligger til grund for pengeoverførsel.
Nr. 1 Aftale mellem G2 Sp/F og G1 Ud.
Nr. 2 Annullering af aftalen mellem G2 Sp/F og G1 Ud.
Nr. 3 Rykker til G1 Ud. om manglende pengeoverførsel
Nr. 4 Aftale om tidsfrist for pengeoverførsel
Kort sagt er talen om at G2 Sp/F køber rettigheder til … slags "fiskeudstyr" fra G1 Ud. G1 annullerer aftalen og siden har G2 Sp/F prøvet at få tilbagebetaling fra G1 Ud.
Til dagsdato har G1 Ltd tilbagebetalt kr. 147.500 af kr. 600.000."
…
De dokumenter, der var vedhæftet de Y1 myndigheders e-mail af den 7. maj 2013, fremlægges i sin helhed som bilag 13.
Det fremgår direkte heraf, at der i overensstemmelse med A’s forklaring blev indgået en aftale mellem G2 Sp/F og G8 Ltd., der muliggjorde, at A kunne låne kr. 600.000 fra G1 Ltd., som han skulle anvende til brug for betaling af en restskat, hvortil der henvises til bekræftelse fra F1-bank dateret den 29. juni 2011, jf . bilag 39.
Således fremgår der af overdragelsesaftalen mellem G2 Sp/F og G8 Ltd., at "G8 Ud. overdrager til G2 Sp/F de nedenfor nævnte fiskeudstyr, markedsført og solgt af selskabet G8 Ud. Overdragelses summen er 1,2 mio DKK og betales der 600.000,00 DKK pr den 28/06/2011", jf. bilag 13.
Af posteringsmeddelelsen dateret den 28. februar 2013 fremgår det, at de kr. 600.000 vedrører "overdragelse", dvs. ovennævnte overdragelse, jf. bilag 13 og 35.
Samme dag er der udfærdiget og underskrevet førnævnte gældsbrev mellem netop G1 Ltd. og A, jf. bilag 14.
…”
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk.1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlægges af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv., jf. SKM2013.363.BR.
Når der er tale om lån ydet indenfor et interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund.
Overførsler fra G1 Ltd. på 34.960 kr. og 42.550kr.
Der er fremlagt gældsbreve vedrørende overførslerne på 34.960 kr. og 42.550 kr. Det fremgår, at klageren har optaget lån hos G1 Ltd. Gældsbrevene er dateret hhv. den 31. januar 2011 og den 28. april 2011. Pengene er samme datoer overført til klagerens bankkonto.
Det anses for godtgjort, at klageren har optaget lån hos G1 Ltd. på 34.960 kr. og 42.550 kr.
Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse med 77.510 kr.
Overførsler fra G1 Ltd. på 69.960kr.
Der er fremlagt et gældsbrev på 70.000 kr. Af overførselsbilag vedrørende indsætningen på klagerens bankkonto fremgår, at der er tale om ”salary –G3 Ltd”.
Klageren har i indkomståret været G3 Ltd behjælpelig med opstarten af en butik i Y9. Der er ikke selvangivet løn vedrørende dettearbejde.
Selvom der foreligger et gældsbrev anses det ikke for dokumenteret, at der er tale om et gældsforhold. Der er henset til, at der på overførslen af beløbet er anført, at der er tale om løn – G3 Ltd. Det anses for sandsynligt, at der er tale om udbetaling af løn, når der henses til, at beløbet er udbetalt til klageren den 16. september 2011, og at han den 12. oktober 2011 har fået refunderet rejseudgifter fra G3 Ltd.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende dettepunkt.
…
Overførsel fra G2 Sp/F på 600.000kr.
Den 29. juni 2011 er der overført 600.000 kr. til klagerens konto.
Der foreligger et gældsbrev dateret den 28. juni 2011. Gældsbrevet er indgået mellem klageren og G1 Ltd, Y2. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet udbetales via selskabet G2 Sp/F.
Der foreligger et dokument benævnt som en overdragelsesaftale af 28. juni 2011 mellem G8 Ltd og G2 Sp/F’s.
Der foreligger et dokument benævnt som en aftale om overførsel af 520.000 kr. fra selskabet G1 Ltd til G2 Sp/F’s.
Der foreligger et dokument benævnt skyldnerbrev af 23. november 2015, hvori G1 Ltd, erklærer at skylde G2 Sp/F 520.000 kr. Det fremgår, at der skal tilbagebetales 265.000 kr. som endegyldig betaling.
Ud fra en samlet vurdering af omstændighederne vedrørende overførslen af de 600.000 kr. findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at der skulle være tale om et låneforhold. Der er i denne forbindelse henset til, at aftalen af 28. juni 2011 mellem G8 Ltd og Sp/F G2 Sp/F er en aftale om overdragelse af aktiver og ikke en aftale om sikkerhedsstillelse, at fortrydelsesretten i henhold til aftalen af 28. juni 2011 tilkommer G8 Ltd og ikke som anført G2 Sp/F, at skyldnerbrevet af 23. november 2015, er en aftale mellem G1 Ltd og G2 Sp/F og dermed ikke dokumenterer et lån mellem G1 Ltd og klageren samt at skyldnerbrevet og de fremlagte regnskaber ikke dokumenterer, at der foreligger en låneaftale mellem G1 Ltd og klageren. Endvidere ses der i øvrigt ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for at anse overførslen som et låneforhold.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.
Overførsel fra G3 Ltd. på 29.960 kr.
Den 12. oktober 2011 er der overført 29.960 kr. fra G3 Ltd. Ifølge teksten var der tale om ”pay back travelexpensis”.
Det er oplyst, at der er tale om refusion af flybilletter til Y9, som klageren har afholdt på vegne af G3 Ltd. Der foreligger en erklæring fra indehaveren af G3 Ltd, hvori bekræftes, at klageren har fået refunderet 29.960 kr. i rejseudgifter.
Klageren har ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at han har afholdt udgifter til flybilletter, der er f.eks. ikke fremlagt dokumentation for køb af flybilletter eller hævninger på bankkonto.
Det anses derfor ikke for godtgjort, at indsætningen udgør en skattefri refusion af klagerens udlæg.
Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedr. dette punkt.
…”
Forklaring
Sagsøgeren har forklaret, at han i 2011 forsøgte at starte forskellige projekter op inden for fiskeri. Indtil starten af 2011 var han ansat i G6 A/S, som var ejet af blandt andre IL. Efter starten af 2011 havde han ingen lønindtægt. Han havde en gæld til skat, som skulle betales, men han havde ikke pengene og kontaktede derfor G2 Sp/F den 27. juni 2011 og bad om hjælp. G2 Sp/F ville gerne hjælpe, hvis han kunne finde sikkerhedsstillelse. G2 Sp/F sagde således, at han godt ville udbetale sagsøgeren pengene. Sagsøgeren kontaktede herefter IL, som han er opvokset sammen med. IL ville gerne hjælpe med at stille sikkerhed for lånet. G2 Sp/F tog herefter pant, ikke i fysiske fiskeudstyr, men derimod i immaterielle aktiver, som er designbeskyttede. IL ejede både G8 Ltd, som beskæftigede sig med at udvikle produkter til fiskeriindustrien, og G1 Ltd, som opererede inden for olieindustrien. Den overdragelsesaftale, der blev indgået mellem G8 Ltd og G2 Sp/F, ekstrakten side 100, er således reelt en sikkerhedsstillelse og skulle have været betegnet som sådan. De aktiver, der er opregnet i dokumentet, er immaterielle aktiver i form af rettighederne til at udnytte designet til forskellige fiskeudstyr. Hvert element koster fra 300.000-1.000.000 kr. Sagsøgeren var ikke involveret i udarbejdelsen af dette dokument. Det er korrekt, at pengene skulle udbetales til hans konto. IL foreslog, at de lavede et gældsbrev, hvilket IL derefter selv gjorde, uden at vilkårene for det blev forhandlet. Sagsøgeren skulle herefter skrive gældsbrevet under for at få lånet. Herved kom han til at skylde G1 Ltd 600.000 kr., selvom pengene kom fra G2 Sp/F. Det blev gjort på denne måde for at sikre, at pengene kunne komme hurtigt frem, så sagsøgeren kunne nå at betale sin skattegæld senest den 29. juni 2011, hvor fristen for betaling udløb.
G2 Sp/F har ikke rykket ham for betaling. Han har således heller ikke modtaget et påkrav med udgangen af 2014.
Han havde intet at gøre med annulleringen af overdragelsesaftalen. Efterfølgende er han blevet bekendt med, at den blev annulleret, fordi G2 Sp/F ikke så sig i stand til at gøre brug af de omhandlede rettigheder. G2 Sp/F afstod fra at bruge rettighederne, men han gav ikke afkald på sine penge. Sagsøgeren kan ikke sige, hvorfor G2 Sp/F i sit svar på SKATs henvendelse til ham, ekstrakten side 116, har angivet, at det var G1 Ltd, der annullerede aftalen. Sagsøgeren mærkede ikke til, at G2 Sp/F rykkede G8 Ltd for betaling, således som det ses af ekstrakten side 102.
Om det, hans advokat har anført i den supplerende klage til Landsskatteretten, ekstrakten side 172, 2. afsnit, hvorefter overførslen på de 600.000 kr. var et lån fra G2 Sp/F til ham, har sagsøgeren forklaret, at det rettelig var et lån fra IL, men pengene kom fra G2 Sp/F. Når det samme sted, 4. afsnit, er anført, at G2 Sp/F indvilligede i at yde ham et lån, har det at gøre med, at han ikke selv kunne stille sikkerhed. Når advokaten samme sted, 5. afsnit, anfører, at han tillige ”lånte” 600.000 kr. af G8 Ltd, som han ikke fik udbetalt, er det fordi pengene blev udbetalt af G2 Sp/F, efter at G8 Ltd havde stillet sikkerhed. Gældsbrevet mellem ham selv og G1 Ltd. var en garanti for sikkerheden. Han ved ikke, om det er rigtigt, hvad hans advokat anfører samme sted, side 172 nederst og side 173 øverst, han kan bare forklare, hvorfor han har et gældsbrev til G1 Ltd., og at G2 Sp/F ville have sikkerhed. G1 Ltd ejede ikke immaterielle aktiver, så IL har valgt at bruge aktiver tilhørende G8 Ltd som sikkerhedsstillelse. Hvad IL og G2 Sp/F har valgt at gøre, har han ikke haft indflydelse på.
Om overførslen fra G3 Ltd. på 29.960 kr. har sagsøgeren forklaret, at han kender dette selskab igennem en NL, som han kender fra Y1. Hun forsøgte at starte tøjmærket G3 Ltd op i Y5, og sagsøgeren blev spurgt, om han ville være med til at starte en butik i Y9. Teksten ”Pay back travel expensis” er anført på notaen i ekstrakten side 199, fordi beløbet vedrørte rejseudgifter og omkostninger i forbindelse med rejser til Y9. Han var ikke ansat i G3 Ltd. Han skulle iværksætte og koordinere.
Han har ikke erfaring inden for tøjbranchen, men han har 20-25 års erfaring inden for international handel. Han var i Y9 7-10 dage op til åbningen af butikken den 3. december 2011 og var der endvidere en gang tidligere, i august/september 2011, i et par dage. Han havde udgifter til fly, hotel, taxa, mad osv. Han afholdt selv udgifterne. Han har ikke flybilletterne i dag og heller ingen kvittering fra hotellet. De 30.000 kr., som blev overført, er et anslået beløb, der skulle dække hans omkostninger. Han fik beløbet i oktober 2011, altså før butikken åbnede, så pengene var dels til dækning af allerede afholdte udgifter, dels til dækning af udgifter, som han skulle afholde.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
HOVEDANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første helt overordnet gældende, at sagsøger ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af yderligere indkomst med kr. 600.000 i indkomståret 2011, idet den i sagen omhandlede overførsel den 29. juni 2011 er et lån ydet fra G1 Ltd. til sagsøger, hvorfor beløbet ikke skal henregnes til sagsøgers skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, litra c.
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet helt overordnet gældende, at sagsøger ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig af yderligere indkomst med kr. 29.960 i indkomståret 2011, idet overførslen den 12. oktober 2011 udgør en refusion af udlæg efter regning.
1 INDSÆTNINGEN DEN 29. JUNI 2011
1.1 Det juridiske grundlag
Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Til indkomsten henregnes imidlertid ikke de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.
Modtager en skattepligtig således beløb, som udgør lån, skal disse ikke henregnes til skatteyders skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra c.
Afgørende for nærværende sag er herefter, hvorvidt overførslen på kr. 600.000 den 29. juni 2011 udgør skattepligtig indkomst som hævdet af skattemyndighederne eller lån, som det gøres gældende af sagsøger.
Til støtte for, at sagsøger i nærværende sag konkret har løftet bevisbyrden for, at der er tale om skattefrie lån i henhold til statsskattelovens § 5, litra c skal der henvises til flere tilsvarende sager fra såvel rets som administrativ praksis.
Fra retspraksis skal der eksempelvis henvises til dommene offentliggjort i UfR 1999.1197H, SKM2011.81.BR og SKM2016.70.BR.
Af denne retspraksis fremgår det, er der en helt fri bevisbedømmelse i relation til at godtgøre, hvorvidt der består et låneforhold med en tilbagebetalingsforpligtigelse. Videre fremgår det, at der skal foretages en samlet konkret vurdering, i hvilken forbindelse skatteyders egen forklaring kan tillægges en ikke ubetydelig vægt, jf. således også UfR 1999.1197H.
Samme retsanvendelse ses således også anvendt ved en stillingtagen til, hvorvidt skatteyder på baggrund af et låneforhold er berettiget til rentefradrag i henhold til statsskattelovens § 6, litra e, jf. således landsretspraksis offentliggjort som TfS 1999.180 og TfS 2000.658.
Der foreligger således også en ganske righoldig praksis hos de administrative myndigheder, hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at skatteyder på baggrund af forskellige konkrete omstændigheder i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at overførsler m.v. ikke udgør skattepligtig indkomst men derimod er skattefrie lån i henhold til statsskattelovens § 5, litra b., jf. LSR's j.nr. 2-3-1926-1645, LSR's j.nr. 130210094, LSR's j.nr. 13-0179659, LSR's j.nr. 12-0190975 og LSR's j.nr. 14-4333636.
1.2 Den konkrete sag
Som det fremgår af gældsbrev mellem sagsøger og G1 Ltd. underskrevet af sagsøger den 28. juni 2011, optog sagsøger et lån hos G1 Ltd. på kr. 600.000, jf. bilag 3. Af omtalte gældsbrev fremgår det videre direkte, at beløbet udbetales via selskabet G2 Sp/F.
Der er således overensstemmelse mellem det underskrevne gældsbrev den 28. juni 2011, samt det forhold at der i overensstemmelse med det aftalte blev udbetalt netop kr. 600.000 til sagsøgers konto i F1-bank fra det Y1 selskab benævnt G2 Sp/F.
Til støtte herfor henvises der til posteringsoversigt fra F1-bank dateret den 19. februar 2013 samt meddelelse ligeledes fra F1-bank dateret den 28. februar 2013, jf. bilag 4 og 5.
Som det fremgår af sagens oplysninger, blev der indgået en aftale mellem G2 Sp/F og G8 Ltd., som muliggjorde, at sagsøger kunne låne det i sagen omhandlede beløb på kr. 600.000 fra G1 Ltd., hvortil der henvises til de oplysninger, som SKAT selv har fremskaffet med bistand fra de Y1 skattemyndigheder, jf. bilag 13.
Det er i den forbindelse imidlertid væsentligt at fremhæve, at det som udgangspunkt er sagsøger uvedkommende, hvorledes G1 Ltd. har haft mulighed for at låne sagsøger det i sagen omhandlede beløb. Afgørende er ifølge ovennævnte praksis derimod, hvorvidt der foreligger en tilbagebetalingsforpligtelse.
Uanset at det som udgangspunkt er sagsøger uvedkommende, hvorfra det lånte beløb hidrører, er det imidlertid via oplysningerne indhentet fra de Y1 myndigheder dokumenteret, hvorfra pengestrømmen på de kr. 600.000 oprindeligt hidrører, hvilket blot støtter realiteten i det i sagen omhandlede låneforhold, jf. bilag 13.
På baggrund af ovenstående, herunder den omtalte praksis, er der således ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for en beskatning af overførslen på de i alt kr. 600.000 den 29. juni 2011, idet sagsøger har godtgjort, at der er tale om et i henhold til statsskattelovens § 5, litra c skattefrit lån.
2 INDSÆTNINGEN DEN 12. OKTOBER 2011
2.1 Det juridiske grundlag
Som allerede fremhævet ovenfor, følger det helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger, alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Til ovennævnte skattepligtige indkomst henregnes imidlertid ikke beløb, som en arbejdsgiver refunderer for de udgifter, som en lønmodtager har betalt lagt ud for mod dokumentation i form at eksternt udgiftsbilag, idet der således er tale om såkaldte udlæg efter regning.
Beløbet, som en lønmodtager modtager som udlæg efter regning, er således ikke indkomstskattepligtigt for lønmodtageren, jf. også Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C,A.7.2.6 Godtgørelse af den dokumenterede faktiske udgift (udlæg efter regning).
Ifølge praksis er det i øvrigt ikke nødvendigt at dokumentere den afholdte udgift, idet det således er tilstrækkeligt, at lønmodtageren sandsynliggør, at udgiften er afholdt, hvortil der igen henvises til ovennævnte afsnit fra Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C,A.7.2.6, hvoraf der fremgår følgende:
"SKAT accepterer efter omstændighederne også indscannede eller kopierede udgiftsbilag eller dokumenter, der i øvrigt beviser eller sandsynliggør, at en udgift er afholdt for arbejdsgiveren." (min understregning)
2.2 Den konkrete sag
Som det fremgår af sagsfremstillingen bistod sagsøger selskabet G3 Ltd. med åbningen af en butik i Y9 i efteråret 2011.
Landsskatteretten har således også lagt til grund, at sagsøger har modtaget et vederlag herfor på kr. 69.960, hvortil der henvises til det anførte side 32 i den for retten indbragte afgørelse af den 9. marts 2018, jf. bilag 1.
Det gøres gældende, at der er tale om udlæg efter regning, idet der således også i forbindelse med overførslen er anført "Pay back travel expensis", hvortil der henvises til nota fra F1-bank dateret den 12. oktober 2011, jf. bilag 15.
Under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har SKAT således også allerede erkendt, at der er tale om refusion af udlæg, hvortil der henvises til SKATs egen udtalelse af den 13. juni 2017, jf. bilag 17.
På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøge af overførslen på kr. 29.960 den 12. oktober 2011, idet der er tale om refusion af udlæg, som ikke henregnes til den skattepligtige indkomst, jf. Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C,A.7.2.6.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
2. ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at de omhandlede indsætninger på henholdsvis kr. 600.000,- og kr. 29.960,- på A’s private bankkonto er skattepligtig indkomst for ham i indkomståret 2011.
Under de foreliggende omstændigheder skal han bevise, at han som påstået ikke er skattepligtig af de to indsætninger. Denne bevisbyrde er ikke løftet.
---------------
Al indkomst er skattepligtig, medmindre indkomsten er særligt undtaget fra beskatning, jf. statsskattelovens §§ 4 og 5. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.
I den foreliggende situation, hvor A sammen med en række andre betydelige skattepligtige beløb, som han ikke har selvangivet, har modtaget de to omhandlede beløb på i alt mere end kr. 600.000 på sin private bankkonto fra to selskaber baseret i Y2, påhviler det ham at godtgøre, at der som påstået er tale om henholdsvis lån og tilbagebetaling af udlæg, som han har afholdt, jf. eksempelvis UfR 2009.163 H, UfR 2010.415.H (SKM2010.70.HR), UfR2011.1599 H (SKM2011.208.HR), UfR2018.3603H, SKM2015.633.ØLR og SKM2018.46.VLR.
Endvidere kan henvises til Torben Bagge, TVC Advokatfirma, i RR.2015.05.0056 ”Bevis for faktum i skattesager” under pkt. 5, hvor det anføres, at ”En skatteyder, som har modtaget indbetalinger på en konto tilhørende sig selv, har bevisbyrden for, at de omhandlede indsættelser ikke skal indgå ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst”. Af stævningen side 6, 4. afsnit, fremgår, at A er enig i, at han har bevisbyrden.
A har i indkomståret 2011 ud over de omhandlede indsætninger på kr. 600.000,- og kr. 29.960,- modtaget en række yderligere indsætninger af betydelig størrelse fra selskaber i udlandet, som blev anset for værende maskeret løn/udlodning, jf. Landsskatterettens afgørelse, bilag 1. Disse øvrige indsætninger er ikke indbragt for domstolene, og det kan derfor ved nærværende sags pådømmelse lægges til grund, at A i vidt omfang har haft en aflønningsform, hvor han på sin konto har modtaget kontante indbetalinger fra en række udenlandske selskaber, herunder fra den påståede långiver, G1 Ltd., Y2, samt fra selskabet G3 Ltd., på hvis vegne han gør gældende at have afholdt udgifter. Disse omstændigheder skærper kravet til beviset for, at netop de to indsætninger, som sagen nu er afgrænset til, ikke er skattepligtige.
Han har endvidere også i de forudgående indkomstår haft en tilsvarende aflønningsform, hvor han på sin konto har modtaget kontante indbetalinger fra en række udenlandske selskaber, som han mindst groft uagtsomt har forsømt at selvangive, jf. SKM2017.505.VLR, som vedrører hans skatteansættelse for 2007-2010.
Hertil kommer, at beviskravet også er skærpet, idet de selskaber, hvorfra det påståede lån er ydet, og for hvem der angiveligt er afholdt udgifter, efter det oplyste begge er ejet af IL, som A er opvokset sammen med på Y1 og gennem mange år har arbejdet sammen med, jf. bilag 1, side 2, 5. afsnit.
Fra retspraksis kan eksempelvis henvises til UfR 2009.2325 H (SKM2009.487.HR), SKM2012.586.ØLR og SKM2015.137.ØLR, hvor landsretten anførte, at der som udgangspunkt gælder et skærpet beviskrav for, at der foreligger et reelt gældsforhold med en retlig forpligtigelse til at betale renter, når der foreligger interessefællesskab mellem debitor og kreditor.
2.1 Indsætning af kr. 600.000,- modtaget den 29. juni 2011 fra selskabet G2 Sp/F
A har i stævningen henvist til, at indsætningen på kr. 600.000,- rettelig er udbetalingen af et lån fra selskabet G1 Ltd., som er hjemmehørende i Y2.
For at en sådan forklaring skal kunne lægges til grund, skal den efter retspraksis være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1599 H (SKM2011.208.HR) og UfR 2007.1049 H (SKM2007.90.HR).
Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Det fremlagte gældsbrev (bilag 3) er indgået på sådanne vilkår og under sådanne omstændigheder, at gældsbrevet ikke godtgør gældsforholdets beståen.
Det påståede lån er ydet på usædvanligt gunstige vilkår for låntager. Lånet er således ydet rentefrit de første ca. 3,5 år, og skal først indfries ved påkrav efter udgangen af 2014. A har endvidere oplyst, at der – nu syv år efter den påståede låneaftales indgåelse – ikke er foretaget afdrag på lånet, og endda heller ikke afgivet påkrav om dets tilbagebetaling.
Det er ingen objektive oplysninger, som understøtter, at der er tale om udbetalingen af et lån – tværtimod understøtter sagens øvrige omstændigheder, at udbetalingen snarere relaterer sig til en overdragelse af fiskeudstyr, jf. bilag A.
Det fremgår af posteringsteksten, hvormed beløbet er overført, at det vedrører en ”overdragelse”, jf. bilag 4, side 2. Det må lægges til grund, at dette er en henvisning til overdragelsesaftalen mellem G8 Ltd. og G2 Sp/F (bilag A), som netop angiver, at første halvdel af en samlet ”overdragelsessum” på i alt kr. 1,2 mio. skal overføres til A’s private konto den 28. juni 2011 – dvs. dagen før modtagelsen af den omtvistede indbetaling, som også svarer hertil.
De fremlagte aftaler/erklæringer mellem G2 Sp/F, G8 Ltd. og G1 Ltd. (bilag A, B, 9, 10 og 13, side 8) nævner intet om et lån, endsige et lån ydet til A, uanset at aftalerne angiveligt alle udspringer af netop dette forhold.
Endvidere er der undervejs i klageforløbet givet skiftende forklaringer om de nærmere omstændigheder vedrørende det påståede lån.
Da SKAT først via de Y1 myndigheder efterspurgte oplysninger om baggrunden for overførslen, angav G2 Sp/F, at der var tale om et køb af rettigheder fiskeudstyr – der blev intet oplyst om, at der skulle være tale om et lån til A, jf. bilag 13, side 4.
Det fremlagte gældsbrev (bilag 3) blev da også først fremlagt sent i klageforløbet, hvilket i sig selv afsvækker bevisværdien af gældsbrevet yderligere, jf. SKM2018.14.ØLR.
Da A fremlagde gældsbrevet – hvilket først skete ved den supplerende klage til Landsskatteretten – gjorde han gældende, at ”Overførslen var et lån fra G2 Sp/F til A”, jf. bilag I, side 6, 2. afsnit (citeret ovenfor). Dette er i direkte modstrid med, at lånet nu hævdes ydet af G1 Ltd.
Samtidig blev det gjort gældende (bilag I, side 6, 5. afsnit), at overdragelsesaftalen (retssagens bilag A / klagesagens bilag 13), som G2 Sp/F ellers havde oplyst, var en aftale om køb af rettigheder, rettelig var en aftale om sikkerhedsstillelse. Dette uanset at der intet er anført i aftalen om, at den skulle vedrøre en sikkerhedsstillelse eller have i øvrigt have relation til udbetaling af et lån. Aftalen skulle altså angiveligt – til trods for sin ordlyd og det tidligere oplyste – forstås således, at G8 Ltd. ved aftalen stillede sikkerhed for G2 Sp/F’s lån til A, jf. bilag I, side 6, 5. afsnit.
Samtidig blev det over for Landsskatteretten oplyst, at gældsbrevet (retssagens bilag 3 / klagesagens bilag 14) vedrørte et beløb, som A ”ikke fik udbetalt”, men at gældsbrevet blev udarbejdet ”som garanti for sikkerheden”, jf. bilag I, side 6, 5. afsnit. Gældsbrevet skulle altså efter det dengang oplyste tjene som modydelse for, at G8 Ltd. Stillede sikkerhed for lånet fra G2 Sp/F – og altså ikke modsvare en faktisk udbetaling.
Dette er i direkte modstrid med, at det nu gøres gældende, at A optog et lån hos G1 Ltd., og at gældsbrevet (bilag 3) vedrører dette lån.
Endvidere blev det oplyst (bilag I, side 6, nederst), at G8 Ltd. udover sikkerhedsstillelsen påtog sig at hæfte for lånet, ”såfremt G2 Sp/F ønskede at træde tilbage fra låneaftalen” med A.
Dette skulle angiveligt være baggrunden for den i bilag A indsatte fortrydelsesret, som det blev oplyst, at G2 Sp/F udnyttede den 20. juli 2011, fordi han ”ifølge A ikke behøvede en formel sikkerhed for lånet”, jf. bilag I, side 7, øverste afsnit, hvor der henvises til klagesagens bilag 19 (retssagens bilag 13, side 8).
Dette harmonerer imidlertid hverken med, hvad G2 Sp/F oplyste over for myndighederne (bilag 13, s. 13-14) eller med, at det fremgår entydigt af bilag A, at det er G8 Ltd. og altså ikke G2 Sp/F, som er tillagt en fortrydelsesret i medfør af aftalen.
At det tidligere er oplyst, at der var tale om et lån fra G2 Sp/F, og at gældsbrevet (bilag 3) vedrørte et beløb, som A ”ikke fik udbetalt”, men at gældsbrevet blev udarbejdet ”som garanti for sikkerheden” medfører, at der påhviler A en meget tung bevisbyrde for, at det rettelig forholder sig som anført i stævningen, jf. eksempelvis UfR 1998.898 H, UfR 2011.1114 H (SKM2011.110.HR), SKM.2012.601.ØLR, SKM2013.389.ØLR og SKM2018.65.ØLR. Endvidere kan henvises til Torben Bagge, TVC Advokatfirma, i RR.2015.05.0056 ”Bevis for faktum i skattesager” under pkt. 5.1.
Det er ikke godtgjort, at den omhandlede indsætning på kr. 600.000,- som påstået udgør et lån fra selskabet G1 Ltd. Det er derfor med rette, at A’s indkomst er blevet forhøjet.
2.2 Indsætning af kr. 29.960,- den 12. oktober 2011
A har i stævningen henvist til, at indsætningen vedrører selskabets betaling af nogle udgifter, som han afholdt haft på selskabets vegne, ”herunder udgifter relateret til en salgsrejse til Y9, hvor G3 Ltd. var ved at åbne en butik i 2011,” jf. stævningens side 4, nederst. Det er dog ikke nærmere oplyst, hvilke udgifter der skulle være tale om.
Det påhviler A at godtgøre, at den modtagne indsætning udgør en skattefri refusion af udlæg, som han har afholdt på det overførende selskabs vegne, jf. ovenfor under pkt. 2.
Dette er ikke godtgjort.
A er af Skatteministeriet blevet opfordret (3) til at dokumentere, hvilke udgifter han har afholdt på selskabets vegne. Til besvarelse heraf har han oplyst, at han ikke længere er i besiddelse af de underliggende bilag. Dette skal komme ham bevismæssigt til skade, således at det allerede af denne årsag lægges til grund, at han ikke har afholdt udgifter på selskabets vegne, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.
Der er da heller ingen objektive oplysninger fremlagt til støtte for, at A overhovedet har afholdt udgifter på vegne af G3 Ltd., ligesom det i det hele er uoplyst og udokumenteret, hvilke udgifter der nærmere skulle være tale om.
Det udaterede brev fra G3 Ltd.’s CEO og stifter, KB, (bilag C) godtgør ikke, at A har afholdt udgifter på vegne af selskabet.
Brevets bevisværdi skal også ses i sammenhæng med, at det kan lægges til grund, at de øvrige oplysninger i brevet ikke er korrekte. Det oplyses således i brevet, at en anden indsætning foretaget af selskabet til A’s konto i november 2011 var tilbagebetaling af et lån, som A havde ydet selskabet. Landsskatteretten fandt ikke dette godtgjort, hvilket ikke er indbragt for domstolene.
Det bemærkes endvidere, at det af SKAT anførte i bilag 17 er uden betydning for bedømmelsen af, om bevisbyrden er løftet, eftersom Landsskatteretten som overordnet myndighed efterfølgende har truffet afgørelse, hvorved beløbet blev anset for skattepligtigt.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Vedrørende indsætningen på 600.000 kr. den 29. juni 2011:
Det kan lægges til grund, at beløbet på 600.000 kr. blev overført til sagsøgerens konto fra selskabet G2 Sp/F med posteringsteksten ”overdragelse – se medd.” Overførslen har tidsmæssig sammenhæng med såvel overdragelsesaftalen mellem G8 Ltd. og G2 Sp/F, der angiver at være indgået den 28. juni 2011, og hvoraf fremgår, at 600.000 kr. af overdragelsessummen for de i aftalen opregnede fiskeudstyr skulle udbetales til sagsøgerens konto i F1-bank, og med gældsbrevet dateret den 28. juni 2011 mellem sagsøgeren og G1 Ltd., hvoraf fremgår, at det vedrører et lån på 600.000 kr., der er udbetalt via selskabet G2 Sp/F.
Af overdragelsesaftalen mellem G8 Ltd. og G2 Sp/F fremgår nærmere, at den vedrører en aftale om overdragelse af fiskeudstyr, og at overdragelsessummen udgør 1.200.000 kr. Det fremgår videre, at sælger har en fortrydelsesret på 14 dage, således at sælger kan annullere handlen. Af dokumentet betegnet ”Annulering af aftale” fremgår, at den vedrører en aftale indgået den 29. juni 2011 mellem G8 Ltd. og G2 Sp/F om overdragelse af fiskeudstyr, solgt af selskabet G8 Ltd. Sagsøgerens forklaring om, at overdragelsesaftalen rettelig var en sikkerhedsstillelse for et lån, der blev ydet ham af G1 Ltd. via G2 Sp/F, har således ikke støtte i disse dokumenters ordlyd. Heller ikke G2 Sp/F har i sit svar af 1. maj 2013 til skattemyndighederne angivet, at de nævnte dokumenter, som han henviser til, rettelig vedrører sikkerhedsstillelse for et lån til sagsøgeren, ligesom han ikke har angivet, at selve overførslen skulle vedrøre et lån.
Af gældsbrevet mellem sagsøgeren og G1 Ltd. fremgår, at lånet er rentefrit indtil udgangen af 2014 og indfries ved påkrav efter udgangen af 2014. Gældsbrevet indeholder en passus om en 10-årig forældelse. Sagsøgeren har forklaret, at han ikke er blevet rykket for betaling, og at han heller ikke modtog et påkrav med udgangen af 2014, og retten lægger på den baggrund til grund, at der ikke er sket tilbagebetaling af nogen del af det overførte beløb.
Under de anførte omstændigheder, og i lyset af de skiftende oplysninger, der fra sagsøgerens side er fremkommet om omstændighederne omkring overførslen, finder retten ikke, at sagsøgeren har løftet bevisbyrden for, at overførslen reelt er et lån ydet ham af selskabet G1 Ltd. og derfor undtaget fra beskatning, hvorfor hans indkomst med rette er blevet forhøjet med de omhandlede 600.000 kr.
Vedrørende overførslen på 29.960 kr. fra G3 Ltd:
Sagsøgeren har forklaret, at overførslen på (før gebyr til banken) 30.000 kr. er et anslået beløb, der skulle dække hans omkostninger til fly, hotel, taxa, mad m.v. i forbindelse med to rejser til Y9, hvor han var blevet bedt om at være med til at starte en butik. Han har herved forklaret, at pengene dels var til dækning af allerede afholdte udgifter, dels til dækning af udgifter, som han skulle afholde.
Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen dokumentation for, at han rent faktisk har afholdt udgifter på vegne selskabet, og retten finder allerede af den grund, at han ikke har løftet bevisbyrden for, at overførslen vedrører tilbagebetaling af udlæg for selskabet og derfor fritaget for beskatning. Den omstændighed, at selskabets CEO, KB, i en udateret skrivelse til sagsøgerens advokat har bekræftet, at overførslen vedrører rejseudgifter og hotelophold i Y9, kan ikke i sig selv ændre herved. Sagsøgerens indkomst er derfor med rette blevet forhøjet med det anførte beløb.
Det følger af det anførte, at sagsøgtes påstand om frifindelse tages til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 62.500 kr. Det er oplyst, at sagsøgte ikke er momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte betale sagsomkostninger med 62.500 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a