Byrets dom af 12. marts 2018 i sag 3530/2017

Parter

Anklagemyndigheden

Mod

T

Afsagt af Byretsdommer

Mette Koue (dommerfuldmægtig)

Sagens oplysninger

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 26. april 2017 og berigtiget ved anklageskrift af 5. januar 2018 modtaget den 8. januar2018.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

straffelovens § 289. jf. momslovens § 81. stk. 3. jf. stk. 1. nr. 1,
ved for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. september 2013 som indehaver af virksomheden, G1, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte angav et momstilsvar på 465.378 kr., selvom momstilsvaret rettelig var 1.042.653 kr., hvorved statskassen blev unddraget 569.304 kr. i moms.

2

straffelovens § 289. jf. skattekontrollovens § 13. stk. 1.
ved formentligt fra bopælen, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte for indkomståret 2011 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 1.044.786 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 516.136 kr. i indkomstskat og 90.851 kr. i AM-bidrag, i alt 606.987 kr.

3

straffelovens § 289. jf. skattekontrollovens § 13. stk. 1.
ved formentligt fra bopælen, Y1-adresse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte for indkomståret 2012 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 747.815 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 374.008 kr. i indkomstskat og 65.600 kr. i AM-bidrag, i alt 439.608 kr.

4.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 15,
ved fra sin bopæl, Y1-adresse, med forsæt til at undgå skatteansættelse og dermed også til skatteunddragelse at have undladt at indgive selvangivelse for indkomståret 2013, hvorved overskuddet på 1.419.851 kr. i tiltaltes virksomhed, G1, Y1-adresse, ikke blev beskattet, hvorved det offentlige blev unddraget 574.797 kr. i indkomstskat og 113.588 kr. i AM-bidrag, i alt 688.385 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og tillægsbøde på 2.300.400 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne TL og LP. Forklaringerne gengives ik­ke, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 5, jf. § 712, stk. 1.

Oplysningerne i sagen.

Der er under sagen blandt andet dokumenteret kontoudtog fra tiltaltes virksomhedskonto i F1-bank, oversigt over indsættelser på tiltaltes konti i F2-bank og F1-bank, tiltaltes årsopgørelser for 2011 og 2012, oplysninger vedrørende tiltaltes virksomhed, herunder årsrapporter for årene 2011-2013 samt diverse fakturaer fra virksomheden.

Personlige oplysninger.

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende til­talte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er egnet til at modtage en be­ tinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Ttiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er blevet fastansat som fotograf ved et reklamebureau. Han får en fast månedsløn på 40.000 kr. og laver ikke længere projekter. Han har ikke noget at gøre med reklamebureauets økonomi.

Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 14. april 2003 med fængsel i 1 år og tillægsbøde på 2.275.000 kr. for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 289. Straffen blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Dommen har ikke gentagelsesvirkning.

Rettens begrundelse og afgørelse.

Det fremgår af sagens oplysninger, herunder udskrifterne fra tiltaltes private bankkonti, at der er indgået væsentlige beløb fra virksomhedskunder på tiltaltes private bankkonti i årene 2011-2013.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder oplysningerne om størrelsen af indbetalingerne på tiltaltes konti sammenholdt med de fremlagte årsrapporter for virksomheden, G1, for årene 2011-2013, tiltaltes årsopgørelser for 2011 og 2012 samt sagens oplysninger i øvrigt finder retten det bevist, at tiltalte har udeladt en betydelig del af virksomhedens omsætning, og derved har unddraget statskassen moms og skat, som beskrevet i forhold 1-3. Det findes ligeledes bevist, at tiltalte ikke har indgivet selvangivelse for indkomståret 2013 som beskrevet i forhold 4, hvorved tiltaltes overskud i virksomheden ikke blev beskattet.

Det unddragne beløb udgør 569.304 kr. i moms og 1.734.980 kr. i indkomstskat og AM-bidrag, i alt 2.304.284 kr. Retten har herved lagt SKATs beregningsmetode til grund, hvorved der er sket fradrag for skønnet fradragsberettiget omkostninger svarende til en dækningsgrad på 62 %. Det fremgår af sagens oplysninger, herunder forklaringen fra LP, at dækningsgraden er beregnet som et gennemsnit ud fra virksomhedens regnskaber i årene 2011-2013, og at beregningen er til tiltaltes fordel, da der blandt andet indgår poster, der ikke er momsbelagte. Tiltalte har forklaret, at han foretog kontante hævninger til betaling af virksomhedens udgifter fra sin private konto i F2-bank, herunder til lønudgifter mv., uden at få regning eller orientere selskabets revisor herom. Retten finder, at der ikke alene ved tiltaltes forklaring er sandsynliggjort, at tiltalte har haft større fradrag end dem, som SKAT har taget højde for.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at virksomhedens revisionsfirma ikke fik alle relevante økonomiske oplysninger fra tiltalte, herunder oplysninger om tiltaltes øvrige bankkonti. Tiltalte har forklaret, at han ikke skelnede mellem sine private konti og virksomhedens konto, og at han har bedt virksomhedskunder om at foretage indbetalinger på sin private konto i F2-bank.

Efter de foreliggende oplysninger og henset til størrelsen af det unddragen beløb i moms og skat i perioden 2011-2013, finder retten, at tiltalte, som indehaver af virksomheden, G1, måtte have anset det overvejende sandsynligt, at han unddrog statskassen moms og skat, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 15. Under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb, skal forholdene henføres under straffelovens § 289.

Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr.1, skattekontrollovens § 13, stk. 1 og § 15.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på sagens karakter og omfang, her­ under størrelsen af det unddragne beløb og den periode, som unddragelsen er foregået over.

Henset til at området for anvendelse af samfundstjeneste er udvidet, finder retten, at det efter sagens omstændigheder og tiltaltes forhold er forsvarligt undtagelsesvist at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. Straffen skal således ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 200 timer, jf. straffelovens §§ 62 og 63.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 2.300.400 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

at       tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

at       tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

at        tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på              1 år.

Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 2.300.400 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.