Byrets dom af 11. december 2014 i sag Retten i Roskilde, BS 9A-488/2014

Parter

A/B H1
(advokat Hans Elgaard)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Christian Astrup Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Betina Heldmann

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 18. marts 2014 vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, A/B H1, er berettiget til fradrag i grundværdien i forbindelse med etablering af kloakforsyningsanlæg internt på grunden efter den sålkaldte hovedanlægsbetragtning i henhold til den dagældende vurderingslovs § 17.

A/B H1 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at også kloakledningerne markeret med mørkeblå og mørkerød farve på bilag 3 har karakter af hovedanlæg, og at sagen hjemvises til SKAT med henblik på fornyet beløbsmæssig opgørelse af fradragsansættelsen ved vurderingen 2003-2006 af ejendommen beliggende ...1.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

A/B H1 har indbragt den del af Landsskatterettens kendelse af 19. december 2013, der omhandler spørgsmålet om fradrag for etablering af kloakforsyningsanlæg på ejendommen beliggende ...1.

Følgende fremgår af Landsskatterettens kendelse:

"...

11-0300344

I afgørelsen har deltaget: K. Lund-Andersen, Steffen Kjærulff-Schmidt og Poul Qvist Jørgensen.

Klagen vedrører grundværdiansættelsen for så vidt angår fastsættelse af nedslag for ekstrafundering samt fradrag for forbedringer i vurderingsårene 2003, 2004 og 2006.

Vurderingsankenævnet har ikke godkendt nedslag for ekstrafundering. Grundværdien for de påklagede vurderingsår udgør:

Vurderingsankenævnet har godkendt fradrag for forbedringer med 565.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Grundværdi

Landsskatteretten stadfæster vurderingsankenævnets afgørelse.

Fradrag for forbedringer

Landsskatteretten nedsætter fradrag for forbedringer med i alt 40.000 kr. Det samlede fradrag for forbedringer udgør herefter 565.000 kr. - 40.000 kr., i alt 525.000 kr.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Fradrag for forbedringer

Det fremgår ikke af ordlyden af dagældende § 17 i vurderingsloven, hvad der nærmere skal forstås ved grundforbedring.

Ifølge praksis skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, der forøger grundens handelsværdi, jf. Højesterets dom af 25. maj 2012, offentliggjort i SKM2012.350.HR. Det er en betingelse, at den pågældende foranstaltning ikke er anlagt til brug for det konkrete byggeri, men er knyttet til den ubebyggede grund, jf. Vestre Landsrets dom af 6. februar 2012, offentliggjort i SKM2012.112.VLR.

I øvrigt er det praksis, at det er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Forsyningsanlæg

Som hovedregel gives fradrag for udgifter til anlæg af forsyningsanlæg kun for udgifter, som vedrører anlæg uden for ejendommen. Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af det på ejendommen værende anlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for dette anlæg.

Denne praksis er tiltrådt af Højesteret ved dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.369.HR.

Det er rettens opfattelse, at hovedanlægsbetragtningen, der er en undtagelse til hovedreglen om, at der kan gives fradrag for forbedringer for udgifter afholdt til anlæg udenfor grunden, bør fortolkes snævert.

Hovedanlægsbetragtningen er en konkret vurdering af den påklagede grunds og bebyggelses karakter og omfang, jf. Byrettens dom af 28. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.806.BR.

Kloakforsyning

Retten bemærker, at udgifter til stikledninger fra hovedledningen og ud til de enkelte boliger ikke berettiger til fradrag, idet disse udgifter har en nær tilknytning til byggeriet på ejendommen, jf. Højesterets dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.369.HR og Vestre Landsrets dom af 6. februar 2012 offentliggjort i SKM2012.112.VLR.

Retten lægger til grund, at der er anlagt et internt kloakforsyningsanlæg på klagerens ejendom, og at en mindre del af dette kloakanlæg kan anses som et hovedanlæg, der har bevirket en værdistigning af grunden i ubebygget stand, og således vil kunne være fradragsgivende, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18.

Den del af kloakanlægget, der efter Landsskatterettens opfattelse kan anses som grundforbedrende i henhold til dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 er for så vidt angår spildevand, ledningen, som løber fra den nordøstlige matrikelgrænse til brønden beliggende ved bygningen med adressen ...1d, og for så vidt angår regnvand, ledningen, som løber fra den nordøstlige matrikelgrænse langs den østlige matrikelgrænse til brønden, hvorfra ledningen forgrenes videre ud langs gavlen ved bygningen med adressen ...1c og langs bygningerne med adresserne ...1c - ...1b og ...1a.

Ved vurderingen heraf har retten lagt vægt på placeringen af kloakledningerne. Den del af ledningsnettet, der efter rettens opfattelse udgør et hovedanlæg, løber uafhængigt af den aktuelle bebyggelse på klagerens grund. De resterende kloakledninger anses af retten for at være stikledninger og så tæt knyttet til bebyggelsen og dens placering på ejendommen, at disse ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

Efter de fremlagte oplysninger, herunder indholdet af byggeregnskabet og tilbudslisten vedrørende murerentreprisen, lægges det til grund, at klageren har bekostet udgiften til etablering af den interne kloakforsyning. Det er imidlertid Landsskatterettens opfattelse, at den egentlige afholdte udgift til den fradragsberettigede del af kloakanlægget ikke anses for at være tilstrækkeligt dokumenteret i de fremlagte oplysninger, idet der alene forefindes en post i tilbudslisten vedrørende murerentreprisen benævnt kloakarbejde uden yderligere specifikation heraf.

Ansættelsen af fradrag for forbedringer må derfor bero på et skøn.

På baggrund af ovenstående og sagens oplysninger, herunder det fremlagte ledningskort, den af repræsentanten fremlagte V&S beregning og det forhold, at udgiften ikke er tilstrækkelig dokumenteret i tilbudslisten, godkender retten efter et skøn, fradrag for udgifter til kloakanlæg med 40.000 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse med ovenstående, således at udgiften til internt kloakanlæg nedsættes med 80.000 kr. til 40.000 kr.

..."

Der er under sagen fremlagt oversigtskort over kloakledningerne som bilag 3 (bilaget er vedhæftet dommen), hvor de omtvistede kloakledninger er markeret med henholdsvis mørkerød og mørkeblå farve. Parterne er enige om, at kloakledningen markeret med lyseblå er et hovedanlæg. Parterne er uenige om, hvorvidt ledningerne markeret med mørkerød og mørkeblå har karakter af hovedanlæg.

Parterne er enige om, at grunden er 3.870 m², og at der i henhold til særskilt lokalplan for området er opført 18 boliger på grunden samt et parkeringsareal uden for grunden.

Parternes synspunkter

A/B H1 har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 20. november 2014, hvori blandt andet er anført:

"...

Forhold vedrørende fradrag for forbedringer reguleres i hovedreglen af LBK nr. 740 af 3. september 2002 Lov om vurdering af landets faste ejendomme (Vurderingsloven) §§ 17 og 18 med senere ændringer.

Reglerne om fradrag for grundforbedringer blev ophævet ved lov nr. 925 af 18. september 2012 med ikrafttræden pr. 1. januar 2013, således at det efter denne dato ikke længere var muligt at opnå fradrag for grundforbedringer. Regelændringen har ingen betydning for vurderingen af nærværende sag, idet sagen udelukkende vedrører grundforbedringer, der var foretaget inden lovens ikrafttræden, og idet anmodning om ansættelse af fradrag blev fremsat inden den 1. maj 2013.

...

Sagens kerne er, om sagsøger ved Landsskatterettens kendelse (bilag 1) er blevet tilkendt fradrag for alle de kloakledninger på grunden, som har karakter af hovedanlæg.

Hvad der nærmere forstås ved "hovedanlæg" og baggrunden herfor fremgår bl.a. af SKM2013.369.HR og SKM2013.879.HR.

Det er sagsøgers opfattelse, at der på sagsøgers grund er anlagt flere kloakledninger, der er omfattet af Højesterets definition, end der er blevet indrømmet fradrag for ved Landsskatterettens kendelse.

Essensen af Højesterets beskrivelse af praksis vedrørende vurderingslovens nu ophævede § 17 er, at hovedanlæg positivt defineres som anlæg, "der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen".

Det er sagsøgers opfattelse, at de ledninger, der er markeret med mørkeblå og mørkerød farve på bilag 3 udgør hovedledninger, idet de netop betjener en større del af ejendommene.

Højesteret har samtidig afgrænset hovedanlæg negativt som "stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger". Ledningerne markeret med mørkeblå og mørkerød farve på bilag 3 har ikke karakter af sådanne stikledninger, idet de ikke betjener de enkelte bygninger eller boliger, men derimod en flerhed af bygninger og boliger og dermed definitorisk er omfattet af den positive afgrænsning som betjenende en større del af ejendommen.

Højesteret foretager i relation til afgrænsningen af hovedanlæg en sammenligning mellem en stor grund udlagt til tæt-lav bebyggelse og en traditionel rækkehusbebyggelse, hvor de enkelte rækkehuse er udstykket i selvstændige grunde. Højesteret anfører således, at "Baggrunden herfor er, at der alternativt ved en udstykning til f.eks. traditionel rækkehusbebyggelse ville være fradragsret for udgifter til fællesanlæg, som befinder sig uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel.".

Såfremt de på grundene opførte rækkehuse udstykkes i selvstændige ejendomme, vil de på bilag 3 med mørkeblå og mørkerød farve markerede kloakledninger være beliggende på "Fællesareal uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel" som anført af Højesteret. Dette understøtter, at de på bilag 3 markerede kloakledninger har karakter af hovedanlæg.

Når der som i sagsøgers tilfælde er tale om store grunde, sikrer hovedanlægsbetragtningen, som anført af Højesteret, at der "efter myndighedernes praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- og rækkehuskvarterer".

Idet de af nærværende sag omfattede kloakledninger udgør hovedanlæg, har der været tale om en "grundværdiforøgende udgiftsafholdelse", og kloakledningerne berettiger derfor efter deres karakter til fradrag i grundværdien efter den dagældende § 17 i vurderingsloven.

Sammenfattende gælder det altså, at der ved anvendelse af hovedanlægsbetragtningen skal ske en sammenligning med, om den pågældende foranstaltning ville betjene flere dele af ejendommen i tilfælde af dennes udstykning til traditionel rækkehus- eller parcelhusbebyggelse.

Landsskatterettens kendelse i bilag 1 er ikke i overensstemmelse med den praksis, der er anerkendt og beskrevet af Højesteret i SKM2013.369.HR og SKM2013.879.HR.

Idet Landsskatteretten fejlagtigt har undladt at subsumere de faktiske forhold i form af de på bilag 3 med mørkeblå og mørkerød farve markerede kloakledninger under den type anlæg, der efter vurderingslovens bestemmelser kan berettige til fradrag i grundværdien for forbedringer, er der grundlag for at tage sagsøgers påstand til følge.

Da der ikke tidligere i det administrative klagesystem er udøvet et skøn, over hvor stor udgiften har været til anlæg af de pågældende kloakledninger eller hvor stor en værdiforøgelse af grundværdien, de har medført, skal sagen hjemvises til SKAT med henblik på den beløbsmæssige opgørelse af fradragsansættelsen.

Sagsøgtes hovedanbringender synes at være, at ledningerne er anlagt i så nær sammenhæng med bebyggelsen, at der ikke er tale om hovedanlæg.

Hertil skal det helt overordnet bemærkes, at det ifølge vurderingslovens § 13 er grundens værdi i ubebygget stand, der skal vurderes. Ledningernes placering i forhold til det opførte byggeri er derfor i princippet underordnet.

Hvis der ikke var opført bygninger på ejendommen, ville de omhandlede ledninger fortsat udgøre hovedanlæg, og derfor er ledningerne fradragsberettigende i henhold til vurderingslovens § 17.

Dernæst forekommer det åbenbart, at en bygherre altid i forbindelse med et byggeri vil anlægge forsyningsledninger, veje, osv. hensigtsmæssigt i forhold til bebyggelsen. Det ville være den eneste økonomisk forsvarlige fremgangsmåde. Hvis sagsøgtes anbringende skulle anvendes konsekvent ved alle ejendomsvurderinger, ville man altså reelt afskære fradragsretten, hvilket naturligvis ikke har været hensigten med reglerne.

Af Højesterets præmisser i SKM 2013.169 H [SKM2013.369.HR.red.SKAT] og SKM2013.879.HR ses det da heller ikke, at der skal foretages en vurdering af, hvordan ledningerne er anlagt i forhold til bebyggelsen. Det afgørende kriterium er, om ledningerne tjener flere dele af ejendommen i tilfælde af dennes udstykning i mindre selvstændige ejendomme.

Sagsøger gør følgelig gældende, at denne betragtning ikke kan afskære fradragsretten.

Dernæst har sagsøgte henvist til, at der er tale om ejendom af mindre størrelse. Ejendommen i den omhandlende sag er 3.870 m². Der er således tale om en ejendom, som er væsentligt større end almindelige parceludstykninger, og derfor er der heller ikke grundlag for at foretage en indskrænkende fortolkning af hovedanlægsbetragtningen.

Endelig har sagsøgte henvist til, at der er tale om randbebyggelse ud til offentlig vej. For det første skal det bemærkes, at det kun er en del af bebyggelsen, der ligger ud til vejen.

Det antages, at rationalet bag anbringendet er, at sagsøger blot kunne have ført en stikledning fra de offentlige ledninger og ind på grunden. Faktum i sagen er dog, at der er blevet anlagt et omfattende kloakanlæg inde på ejendommen. Det fremgår tillige af vedlagte ledningsfortegnelse fra Lednings Ejer Registret (LER), bilag 5, at der i den eksterne vej ...2 slet ikke er anlagt nogen spildevandsledninger, sagsøger kunne tilslutte sig.

..."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 20. november 2014, hvori blandt andet er anført:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 19. december 2013 (bilag 1). Sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag for udgifter til anlæg af kloakforsyning internt på den i sagen omhandlede ejendom i henhold til den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 17.

Fradrag efter vurderingslovens § 17 er betinget af, at der foreligger en forbedring, der bevirker en stigning i grundværdien.

Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i værdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens § 17. Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at det kun har reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens dagældende § 17, jf. bl.a. SKM2013.369.HR, SKM2013.879.HR og SKM2014.574.HR.

Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens § 17. Arbejder på selve ejendommen henregnes således som udgangspunkt til byggeomkostningerne.

Hovedanlægsbetragtningen er en undtagelse til dette udgangspunkt. Højesteret har ved SKM2013.369.HR anerkendt SKATs praksis på området, som Landsskatterettens kendelse af 19. december 2013 (bilag 1) også er udtryk for. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg. Dette bekræftes også derved, at Højesteret efterfølgende i SKM2013.879.HR vedrørende interne stier har fastslået, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, der var baseret på den af Højesteret i SKM2013.369.HR anerkendte praksis og de principper, den hviler på. Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er senest sammenfattet i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.3.2.

Sagsøgerens udlægning af retspraksis bestrides.

Højesterets dom, offentliggjort i SKM2013.879.HR. viser, at et anlæg ikke kan karakteriseres som et hovedanlæg, blot fordi det ville betjene mere end en bolig, hvis grunden blev udstykket i mindre parceller.

Det ligger endvidere fast efter retspraksis, at der ved bedømmelsen af, om et anlæg har selvstændig værdi for den ubebyggede grund, lægges vægt på anlæggets placering i forhold til den opførte bebyggelse, jf. bl.a. SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR.

Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at en given foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. bl.a. SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landskatterettens vurdering, der er baseret på den ovenfor beskrevne praksis og de principper, den hviler på. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 19. december 2013, at reglerne om fradrag for forbedringer i grundværdien gennemgås (bilag 1 side 18 og 20-21) og vedrørende kloakledningerne (bilag 1, side 21-22) anføres det, at:

"...

Kloakforsyning

Retten bemærker, at udgifter til stikledninger fra hovedledningen og ud til de enkelte boliger ikke berettiger til fradrag, idet disse udgifter har en nær tilknytning til byggeriet på ejendommen, jf. Højesterets dom af 8. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.369.HR og Vestre Landsrets dom af 6. februar 2012 offentliggjort i SKM2012.112.VLR.

Retten lægger til grund, at der er anlagt et internt kloakforsyningsanlæg på klagerens ejendom, og at en mindre del af dette kloakanlæg kan anses som et hovedanlæg, der har bevirket en værdistigning af grunden i ubebygget stand, og således vil kunne være fradragsgivende, jf. dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18.

Den del af kloakanlægget, der efter Landsskatteredens opfattelse kan anses som grundforbedrende i henhold til dagældende bestemmelser i vurderingslovens §§ 17 og 18 er for så vidt angår spildevand ledningen, som løber fra den nordøstlige matrikelgrænse til brønden beliggende ved bygningen med adressen ...1d, og for så vidt angår regnvand, ledningen, som løber fra den nordøstlige matrikelgrænse langs den østlige matrikelgrænse til brønden, hvorfra ledningen forgrenes videre ud langs gavlen ved bygningen med adressen ...1c og langs bygningerne med adresserne ...1c - ...1b og ...1a.

Ved vurderingen heraf har retten lagt vægt på placeringen af kloakledningerne. Den del af ledningsnettet, der efter rettens opfattelse udgør et hovedanlæg, løber uafhængigt af den aktuelle bebyggelse på klagerens grund. De resterende kloakledninger anses af retten for at være stikledninger og så tæt knyttet til bebyggelsen og dens placering på ejendommen, at disse ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

Efter de fremlagte oplysninger, herunder indholdet af byggeregnskabet og tilbudslisten vedrørende murerentreprisen, lægges det til grund, at klageren har bekostet udgiften til etablering af den interne kloakforsyning. Det er imidlertid Landsskatterettens opfattelse, at den egentlige afholdte udgift til den fradragsberettigede del af kloakanlægget ikke anses for at være tilstrækkeligt dokumenteret i de fremlagte oplysninger, idet der alene forefindes en post i tilbudslisten vedrørende murerentreprisen benævnt kloakarbejde uden yderligere specifikation heraf.

Ansættelsen af fradrag for forbedringer må derfor bero på et skøn.

På baggrund af ovenstående og sagens oplysninger, herunder det fremlagte ledningskort, den af repræsentanten fremlagte V&S beregning og det forhold, at udgiften ikke er tilstrækkelig dokumenteret i tilbudslisten, godkender retten efter et skøn, fradrag for udgifter til kloakanlæg med 40.000 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse ændres i overensstemmelse med ovenstående, således at udgiften til internt kloakanlæg nedsættes med 80.000 kr. til 40.000 kr.

..."

Landsskatteretten har foretaget en vurdering i overensstemmelse med den ovenfor beskrevne praksis, og Landsskatteretten har herefter fundet, at kloakledningerne, der er markeret med lyserød og lyseblå farve på bilag 3, udgør et fradragsberettiget hovedanlæg. Det er derfor alene udgifterne hertil, der er fradragsberettiget efter vurderingslovens dagældende § 17. Sagsøgte bemærker i den forbindelse, at Landsskatterettens skønsmæssige fastsættelse af fradraget ikke er en del af nærværende sag.

Landsskatteretten har endvidere fundet, at kloakledningerne markeret med mørkeblå og mørkerød på bilag 3 ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, da ledningerne må anses som stikledninger, der ikke bevirker en værdistigning af grunden i ubebygget stand.

Landsskatteretten har således på grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger foretaget en konkret vurdering af, hvilke dele af ledningsnettet der udgør et hovedanlæg. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, jf. bl.a. SKM2013.879.HR, SKM2014.79.BR, SKM2014.305.BR, SKM2014.366.BR, SKM2014.375.BR og Byrettens dom af 20. marts 2014 (BS 12 2565/2012).

Sagsøgeren er derfor ikke berettiget til yderligere fradrag for udgifter til anlæg af kloakledninger internt på den i sagen omhandlede grund.

Det bemærkes desuden, at der er tale om en mindre grund på 3.870 m², hvilket ligeledes understøtter, at forsyningsledningerne ikke udgør et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. SKM2014.180.BR, SKM2013.97.BR [?.red.SKAT], SKM2013.840.BR og SKM2014.370.BR.

Endvidere henvises der til, at den bygning, der er opført på ejendommen, er anlagt og opført som et randbyggeri til offentlig vej, hvilket ligeledes medfører, at der ikke foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. SKM2013.791.BR og SKM2014.180.BR.

Det er således ikke godtgjort, at de kloakledninger, der er markeret med mørkeblå og mørkerød på bilag 3, udgør fradragsberettigede hovedanlæg. De pågældende ledninger er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger, og de har således ikke nogen selvstændig værdi for grunden i ubebygget stand. De pågældende ledninger har kun reel værdi i forbindelse med byggeriet. Ledningerne har derfor karakter af stikledninger, og berettiger derfor ikke til fradrag, jf. SKM2013.369.HR, SKM2013.879.HR, SKM2014.574.HR, SKM2013.536.ØLR, SKM2013.760.BR, SKM2013.806.BR, SKM2014.305.BR og SKM2014.359.BR.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter dagældende vurderingslovs § 17, gives der fradrag i grundværdien for forbedringer, der medfører en stigning af værdien af grunden i ubebygget stand.

Højesteret har i dom af 8. maj 2013 (gengivet i SKM2013.369.HR) fastslået, at der i overensstemmelse med SKATs praksis for større ejendomme udlagt til f.eks. tæt, lav bebyggelse med andelsboliger kan gives fradrag for hovedanlæg på linje med adgangen til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, der øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer. Der kan således gives fradrag for et hovedanlæg bestående af f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg.

Det er ubestridt, at kloakanlægget på den 3.870 m² store grund, hvor der er opført 18 boliger, blev udført i forbindelse med byggeriet på grunden. Det fremgår af det fremlagte kortmateriale, at de omstridte mørkeblå og mørkerøde kloakledninger nøje følger bygningerne. A/B H1 har herefter ikke godtgjort, at etableringen af kloakanlægget har medført nogen forbedring af grundværdien i ubebygget stand, hvilket er en betingelse for fradrag efter dagældende vurderingslovs § 17, jf. § 18, stk. 1, jf. § 13, stk. 1. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, hvilken del af kloakanlægget, der kan anses for et hovedanlæg. Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatterettens afgørelse efter sit indhold er baseret på den ovenfor beskrevne administrative praksis og de principper, den hviler på. Som følge heraf tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens værdi, karakter og udfald skal A/B H1 betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A/B H1 skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.