Parter
H1 A.m.b.a.
(advokat Bo Staal Andersen)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Afsagt af byretsdommerne
Anne Horstmann, Nanna Blach og Beth von Tabouillot
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 12. marts 2013, drejer sig om, hvorvidt udgifter til etablering af et støjhegn berettiger til fradrag i grundværdien som en forbedring i medfør af § 17 i den tidligere gældende vurderingslov.
Sagsøgeren, H1 A.m.b.a., har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at støjhegnet markeret på sagens bilag 9 udgør en grundforbedring i vurderingslovens forstand, og at sagen hjemvises til SKAT til beløbsmæssig opgørelse af fradragsansættelsen ved vurderingen pr. 1. oktober 2004.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
H1 A.m.b.a., herefter H1, erhvervede ved betinget skøde af 13. december 1983 ejendommene matr. nr. ...10 og matr. nr. ...11, samt et offentligt stiareal, alt beliggende ...1. Ejendommene, som havde et samlet areal på ca. 8.600 m², blev i henhold til skødet solgt med henblik på opførelse af almennyttigt boligbyggeri.
Af skødets § 7 fremgår bl.a.:
"...
B. Iflg. lokalplan nr. ..., § 5.9, skal der etableres støjbeskyttelse langs ...4. I den anledning bestemmes det - efter krav fra Amtet som vejbestyrelse - at den del af støjafskærmningen (f.eks. i form af støjvold med tilhørende beplantning og evt. skærm), som etableres mellem vej og vejbyggelinie med tillæg for højdeforskelle, skal ændres eller fjernes uden udgift for vejbestyrelsen, såfremt dette måtte blive forlangt (f.eks. i tilfælde af vejudvidelse), således at det påhviler ejeren af matr. nr. ...10 at betale samtlige udgifter i forbindelse med ændringer eller fjernelse af denne del af støjafskærmningen.
Støjafskærmningsprojektet (f.eks. i form af en støjvold) indenfor vejbyggelinien, inkl. evt. beplantning, skal forinden udførelsen godkendes af Amtet, men udgifterne til anlæg og vedligeholdelse af disse anlæg er Amtet uvedkommende. Støjbeskyttelsesanlæggene (f.eks. støjvolde og beplantning) - både indenfor og udenfor vejbyggelinien - vedligeholdes i deres helhed af ejeren af matr. nr. ...10.
C. iflg. lokalplan nr. ..., § 5.10, skal der etableres støjbeskyttelse langs ...5, dels på forløbet langs matr. nr. ...10. dels på broen over ...4.
Projektet til støjafskærmning inkl. beplantning mellem bebyggelsen og ...5 skal forelægges for Vejdirektoratet inden arbejdernes påbegyndelse. Anlægsudgifterne er vejbestyrelsen (Vejdirektoratet) uvedkommende og afholdes af ejeren af matr. nr. ...10, der tillige godtgør Kommunen dennes udgifter til fremtidig vedligeholdelse af støjafskærmningen med eventuel tilhørende beplantning mellem vej og vejbyggelinie, idet Kommunen overfor vejbestyrelsen har påtaget sig vedligeholdelsen efter nærmere aftale. Ejeren af matr. nr. ...10 godtgør endvidere Kommunen enhver udgift, som Kommunen påføres som følge af sin forpligtelse til at afholde enhver udgift til eventuel flytning af støjafskærmningen, såfremt en udvidelse eller regulering af ...5 måtte kræve dette.
..."
Af Kommunens lokalplan nr. ... af 13. juni 1983 fremgår bl.a.:
"...
§ 1. Lokalplanens formål.
Det er lokalplanens formål at sikre,
|
at |
området anvendes til etagehusbebyggelse, |
|
at |
bebyggelsen placeres efter en helhedsplan med henblik på at skabe størst muligt fælles friareal, |
|
at |
der foretages den nødvendige støjafskærmning for at sikre friarealer såvel som boliger acceptable støjforhold, |
|
at |
området vejbetjenes fra ...3, |
|
at |
området sikres adgang til stianlægget langs ...4. |
§ 2. Område- og zonestatus.
2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på bilag 1 og omfatter matr.nr. ...11, ...10 samt del af ...12 samt alle parceller, der udstykkes fra de nævnte ejendomme.
2.2. Området har byzonestatus.
...
Støjbeskyttelse
5.9. Langs ...4 skal etableres støjbeskyttelse svarende til en støjvold med en højde på 5,5 - 6 m over vejbanen placeret mellem bebyggelsen og den eksisterende sti.
5.10. Langs ...5 skal etableres støjbeskyttelse svarende til en støjskærm med en højde på 2 m over vejbanen placeret i vejskel.
...
7.6. Det skal sikres, at det indendørs støjniveau hidrørende fra vejtrafikken ikke overstiger 30 dB(A).
...
9.2. Det skal sikres, at støjniveauet på friarealerne hidrørende fra vejtrafikken ikke overstiger 55 dB(A).
...
9.4. Udformning og placering af støjafskærmninger skal ske efter en af kommunalbestyrelsen godkendt samlet plan under hensyntagen til friarealernes udformning og funktion, jf. § 5.9 og § 5.10.
§ 10. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse.
10.1. Bebyggelsen må ikke tages i brug, før der er etableret den nødvendige støjafskærmning i henhold til § 5.9 og § 5.10, jf. § 7.6, § 9,2 og § 9.4.
..."
H1 har etableret en støjvold mod ...4 og et støjhegn langs ...5. Det fremgår af sagen, at grundkøbesummen i henhold til byggeregnskabet udgjorde 1.449.236 kr., at der heri var indregnet en udgift på 128.712,93 kr. vedrørende støjhegn, og at H1 herudover har afholdt udgifter til støjforanstaltninger på 197.000 kr.
Landsskatteretten har ved kendelse af 13. december 2012 ikke givet H1 fradrag i grundværdien for udgifter til etablering af støjhegnet. Landsskatteretten har ved kendelsen godkendt et fradrag på 150.000 kr. for H1's udgifter til etablering af støjvolden bestående af jord.
Af Landsskatterettens kendelse fremgår bl.a.:
"...
Klagen vedrører genoptagelse af ansættelsen af fradrag for forbedringer for vurderingsåret 2004. Der klages over, at vurderingsankenævnet ikke har godkendt fradrag for de af klageren påståede afholdte byggemodningsudgifter.
Vurderingsankenævnet har ansat fradrag for udgifter til forbedringer til 0 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Fradrag for forbedring
|
Fradragspost |
Vurderingsankenævnets afgørelse: |
Repræsentantens påstand: |
Landskatterettens afgørelse: |
|
... |
|||
|
Støj foranstaltninger |
0 kr. |
278.712 kr. |
150.000 kr. |
...
Sagens oplysninger
Ejendommen er beliggende ...2, og har et grundareal på 9.115 m2.
Størstedelen af ejendommen (8600 m2), hele matr. nr. ...10, en del af matr. nr. ...11 på 1.778 m2 samt et offentligt stiareal på 278 m2, er erhvervet som en ubebygget grund i 1983, og umiddelbart efter overdragelsen er der opført boliger på grunden.
I 1991 er der tilkøbt et areal fra matr. nr. ...12 på 515 m2. Også dette areal var ubebygget ved erhvervelsen.
Det fremgår af sagens oplysninger, at bygge- og anlægsarbejder er påbegyndt den 1. december 1983 og afsluttet den 1. juni 1985.
Området er reguleret af lokalplan nr. ..., og er afgrænset til at vedrøre matr. nr. ...11, ...10 samt del af ...12.
Af lokalplanen fremgår det bl.a. at bebyggelsesprocenten for området under et ikke må overstige 50. Endvidere fremgår det af § 9.1., at der skal udlægges friareal på nabomatriklen nr. ...11, som er forbeholdt områdets beboere. Matrikel nr. ...11 må således ikke bebygges modsat klagers ejendom, som ifølge lokalplanen skal bebygges med boliger.
Klagers ejendom og naboejendommen matr. nr. ...11 har siden første vurdering i 1985 været vurderet med samme kvadratmeterpris/etagearealpris.
Grundværdien pr. 1. oktober 2004 udgør 7.018.600 kr. Grundværdien er beregnet efter etageareal princippet.
Klageren har fremlagt skøder fra henholdsvis 1983 og 1991.
...
Af skødets [1983] § 7 fremgår det, at der ifølge lokalplan nr. ... skal etableres støjbeskyttelse langs ...4 og langs ...5. Videre fremgår det, at udgifter til anlæg og vedligeholdelse af disse anlæg er kommunen uvedkommende.
Klageren har desuden fremlagt byggeregnskab, ledningskort samt luftfoto over ejendommen. Byggeregnskabet er imidlertid ikke suppleret med hverken underbilag, tilbudslister, fakturaer eller lignende.
Byggeregnskabets pkt. 22 angiver en udgift til støjforanstaltninger på 197.000 kr., og af note 2 til regnskabet, fremgår det, at der i købsprisen for grunden desuden er indeholdt en udgift på 128.712,93 kr. for støjhegn.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Vurderingslovens §§ 13, stk. 1, 17 og 18 har følgende ordlyd:
"...
§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.
§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.
..."
For at en forbedring kan karakteriseres som en grundforbedring, skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, som har øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand.
Desuden bemærker retten, at det ifølge gældende praksis er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
...
Støj foranstaltninger
Det følger af vurderingsvejledningens afsnit C.3., at opfyldning og planering af en grund kan berettige til et fradrag, såfremt de foretagne arbejder har forøget grundens værdi, fordi de må anses for nødvendige ved enhver form for udnyttelse af grunden.
Videre følger det, at hvor det i en lokalplan f.eks. er bestemt, at der i forbindelse med bebyggelse skal ske særlige terrænarbejder i form af en støjvold, gives der fradrag for udgifter hertil. Udgifter til tilsåning og beplantning berettiger ikke til fradrag.
Klagers ejendom er omfattet af lokalplan ... for Kommunen, hvoraf det klart og tydeligt fremgår, at etablering af støjbeskyttelse er pålagt ejendommen.
Forpligtelsen til etablering af støjbeskyttelse fremgår desuden af skødets § 7. Af bestemmelsen fremgår endvidere, at udgiften hertil påhviler køber.
Klageren anses at have afholdt udgifter til støjbeskyttelse, jf. byggeregnskabets pkt. 22 samt note 2 til regnskabet.
Retten bemærker, at udgifter til etablering af støjdæmpning i form af en støjvold bestående af jord uden tvivl betragtes som en grundforbedring, der kan give anledning til et fradrag. Det fremgår imidlertid ikke af sagens oplysninger, hvorvidt de afholdte udgifter til støjbeskyttelse vedrører etablering af støjvold, levende naturhegn, konstruerede støj skærmvægge eller lignende.
Det lægges til grund, at en del af de dokumenterede afholdte udgifter til støjbeskyttelse vedrører udgifter til etablering af støjvold, jf. lokalplanens formulering.
Under hensyntagen til de foreliggende oplysninger godkender retten herefter fradrag for den del af de afholdte udgifter, som efter rettens skøn vedrører jordarbejde. På baggrund af de fremlagte oplysninger skønnes det passende at godkende et fradrag på 150.000 kr. herfor. Retten oplyser, at der ved skønsudøvelsen er taget højde for, at beplantningsudgifter ikke giver anledning til et fradrag.
..."
Den af H1 som bilag 9 fremlagte oversigt over placeringen af støjhegnet vedhæftes som bilag til dommen. Det er ubestridt, at støjhegnet, som tvisten i denne sag angår, er placeret som vist på oversigten, og at støjvolden er placeret inde på H1's grund. Der er under sagen endvidere fremlagt billeder af støjhegnet.
H1 har oplyst, at H1 vil opnå en skattemæssig besparelse i genoptagelsesåret på 3.802 kr., såfremt H1 indrømmes fradrag for udgifter til anlæg af støjhegnet med 128.712,93 kr., og sagens værdi er fastsat ud fra oplysningerne om den skattemæssige besparelse.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren, H1, har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår bl.a.:
"...
Anbringender
Spørgsmålet i sagen er, hvorvidt det af sagsøger opførte støjhegn placeret som markeret på bilag 9 og som i øvrigt er illustreret på sagens bilag 4 er omfattet af vurderingslovens regler om fradrag for grundforbedringer som en foranstaltning, der må antages at virke værdiforøgende ved grundværdiansættelsen.
Er dette tilfældet, skal sagen hjemvises til SKAT til fornyet opgørelse af fradragsansættelsen, idet den indbragte kendelse fra Landsskatteretten (bilag 1) i så fald er udøvet på et forkert retligt grundlag. Påstanden er præciseret i forhold til stævningen, således at retten blot skal tage stilling til, om støjhegnet er omfattet af grundforbedringsbegrebet, idet den nærmere beløbsmæssige opgørelse af et eventuelt fradrag henhører under de administrative myndigheder i første instans.
Det opførte støjhegn og dets placering
Der er i sagen enighed om, at støjhegnet er placeret som illustreret på sagens bilag 9. Langt størstedelen af støjhegnet er placeret uden for sagsøgers ejendom.
Kan støjhegnet henføres tit forskelsværdien (ejendomsværdien)? Sagsøgte har under sagen gjort gældende, at støjhegnet er omfattet af forskelsværdien og dermed ikke har betydning for grundværdiansættelsen.
Det fremgår af Vurderingslovens § 5, stk. 1, at der ved vurderingen ansættes en ejendomsværdi, en grundværdi, samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. Forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien, jf. vurderingslovens § 5, stk. 2.
Forskelsværdien er ikke en selvstændig ansættelse, men residualværdien mellem grundværdien og ejendomsværdien.
Forskelsværdien udgør dermed den samlede ejendomsværdi fratrukket grundværdien, hvorfor værdien af hegn alene kan udgøre en del af forskelsværdien, hvis værdien af hegn - i lighed med værdien af bygninger, anlægsarbejder på grunden knyttet til byggeriet, beplantning m.m. - er en del af ejendomsværdien og som omfattet heraf står tilbage som en del af forskelsværdien, når grundværdien fratrækkes.
Værdien af hegn opført på en ejendom er således kun en del af forskelsværdien, hvis værdien af hegnet indgår i den selvstændige ansættelse af ejendomsværdien, jf. vurderingslovens § 5, jf. lovens afsnit B-C.
Sagsøgtes anbringende er derfor kun korrekt, hvis støjhegnet i sagen er omfattet af ejendomsværdien og dermed forskelsværdien.
Ejendomsværdibegrebet er defineret i vurderingslovens § 9, hvor det anføres at:
"...
Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.
Stk. 2. Sædvanligt tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke besætning, inventar, maskiner og driftsmateriel.
..."
Videre fremgår det af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.1.4.2, at
"...
Den faste ejendom udgør grundarealet inklusive den bebyggelse og beplantning, der befinder sig på grunden.
Det kan fx være
|
- |
hegn, broer, belægning på pladser og kørebaner |
|
- |
ledninger til vand og kloak |
|
- |
vandløb, søer, damme og bassiner |
|
- |
naturgivne forekomster fx kalk, ler, sten og grus, der normalt vil følge med ejendomsretten til ejendommen. |
Listen er ikke udtømmende.
Alle murede og støbte konstruktioner på og i jorden anses også som bygninger og bygningsbestanddele, hvis de er beregnet til varigt at forblive på stedet. Se Skat 1989.5.410.
..."
Ejendomsværdien og som følge heraf forskelsværdien kan dermed kun omfatte foranstaltninger i eller på den vurderingspligtige ejendoms grundareal, jf. vurderingslovens § 5, stk. 2, jf. § 9. Dette følger klart at vurderingsloven og Den juridiske vejledning.
Det gøres gældende, at støjhegnet i nærværende sag ikke kan udgøre en del af ejendomsværdien og dermed forskelsværdien, allerede af den grund, at langt størstedelen af støjhegnet ikke er opført på ejendommens grundareal.
Kun den på bilag 9 med gul farve markerede del af støjhegnet ligger i skel mod sagsøgers ejendom, og dermed delvist på sagsøgers ejendom. Det gøres imidlertid gældende, at den del har en så nær sammenhæng med den øvrige del af støjhegnet, der er placeret uden for sagsøgers ejendom, at heller ikke denne del af støjhegnet kan henføres under ejendomsværdien.
Udgør støjhegnet en grundforbedring, der antages at medføre en værdistigning i grundværdien?
Idet det således klart er dokumenteret, at støjhegnet ikke kan henføres til forskelsværdien som en del af ejendomsværdien, er spørgsmålet, om støjhegnet kan subsumeres under vurderingslovens §§ 17 og 18, som en grundforbedring, der må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien.
Det gøres gældende, at dette er tilfældet.
Der er allerede i sagen givet fradrag i grundværdien for udgifter afholdt til anlæg af støjvolden mod ...4 ved ejendommens sydlige skel, og der er dermed enighed om, at en sådan støjvold bestående af jord udgør en grundforbedring, der må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien.
Det gøres gældende, at der ikke er nogen væsensforskel mellem støjvolden mod ...4 og støjhegnet mod ...5 i relation til fradragsansættelsen. Der er ikke i lovens ordlyd, forarbejder eller formål hjemmel til ikke at subsumere støjforanstaltninger i form af konstruktioner over jorden under vurderingslovens § 17.
Endvidere bemærkes det, at støjhegnets placering er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt støjhegnet udgør en værdi forøgende foranstaltning, bortset fra at støjhegn uden for grundarealet under ingen omstændigheder kan henføres til ejendomsværdien og dermed forskelsværdien. Det er netop støjhegnets funktion, der er kardinalpunktet for denne vurdering desuagtet den pågældende støjforanstaltnings konstruktion, materiale, placering eller andet henset til at det er reduktionen af støj, der medfører værdistigningen. Derfor bestrider sagsøger også sagsøgtes anbringende om, at det ikke er støjforanstaltningens funktion, der er afgørende.
Sagsøgte har videre i svarskriftet side 4, 7. afsnit gjort gældende, at:
"...
Det er en følge af vurderingsloven, at der skal skelnes mellem en støjvold og et støjhegn. En støjvold, der består af jordopfyldning, og dermed er udtryk for jordarbejder, knytter sig til grunden, idet der er tale om en bearbejdning af grunden. Støjvolden er derfor en integreret del af grunden.
Et støjhegn, der består af en afskærmning og beplantning, er en selvstændig konstruktion, der er opført på grunden.
..."
Hertil skal for det første bemærkes, at støjhegnet ikke er opført på grunden.
For det andet er sagsøgtes anbringende om, at det forhold, der gør en støjvold til en grundforbedring, er, at den er en integreret del af grunden, udtryk for et yderst mærkværdigt synspunkt. Faktum er, at der efter praksis som udgangspunkt kun gives fradrag i grundværdien for foranstaltninger uden for den pågældende grund. Dette fremgår direkte af Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.3.2 og af Højesterets dom SKM2013.369.HR, hvor Højesteret om grundforbedrende foranstaltninger i relation til fradragsansættelsen efter samme regelsæt som i nærværende sag udtalte, at
"...
Efter skattemyndighedernes langvarige praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i f.eks. et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter i reglen kun for udgifter til anlæg uden for den pågældende grund, mens udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives eksempelvis fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.
..."
Når udgangspunktet således er, at der kun gives fradrag for foranstaltninger uden for den pågældende grund, vil der følgelig være tale om foranstaltninger, der ikke udgør en integreret del af grunden. Det strider derfor mod skattemyndighedernes langvarige praksis som beskrevet af højesteret og imod vurderingslovens formål, når sagsøgte gør gældende, at støjhegnet ikke udgør en grundforbedring med henvisning til, at det i modsætning til en støjvold på grunden ikke udgør en integreret del af grunden. Udgangspunktet er jo netop, at der kun gives fradrag for foranstaltninger, der ikke udgør en integreret del af grunden.
Sagsøgte lægger med sit anbringende også vægt på den forskel mellem støjvolden og støjhegnet, der består i, at støjvolden er lavet af jord, medens støjhegnet består af andre materialer. Heller ikke denne del af sagsøgtes anbringende støtter sagsøgtes frifindelsespåstand. Faktum er, at der efter praksis indrømmes fradrag for udgifter til anlæg af f.eks. veje, og der sondres ikke i relation til fradragsretten til, om vejen er belagt med fliser eller om den kun består af jordarbejder (grusvej).
På samme måde gives der også fradrag for eksempelvis kloakledninger af beton eller pvc og ikke kun for gravede grøfter.
Sagsøgtes eksempel med at hovedanlæg og stikledninger tjener samme funktion, men ikke begge er fradragsberettigede, udtrykker udelukkende, at stikledningerne knytter sig til bebyggelsen og derfor er omfattet af ejendomsværdien, og derfor ikke fradragsberettigede. Hovedanlæg knytter sig derimod til grundværdien og er derfor fradragsberettigede, jf. vurderingslovens § 17. SKM2013.369.HR og SKM2013.879.HR, som sagsøgte henviser til støtter ikke sagsøgers synspunkt i nærværende sag, idet spørgsmålet i de to sager var, hvorvidt hele eller dele af nogle henholdsvis parkeringspladser og stier inde på de pågældende ejendommes grundarealer havde karakter af hovedanlæg. I nærværende sag er langt størstedelen af støjhegnet beliggende uden for grundarealet, hvorfor hovedanlægsbetragtningen slet ikke finder anvendelse herpå.
I nærværende sag er støjhegnet ikke omfattet af ejendomsværdien, jf. ovenfor. Ligeledes er der ikke tvivl om, at støjhegnets funktion sikrer støjbeskyttelse, jf. lokalplanens pkt. 5.10, og at støjhegnet derved reducerer støjgenerne fra ...5 - på samme vis som støjvolden på sagsøgers ejendom sikrer en reduktion af støjgenerne fra ...4.
Det er åbenbart, at en sådan reduktion af støjgener påvirker grundværdien i positiv retning, idet enhver køber ville betale mindre for grunden i ubebygget stand, såfremt der ikke havde været etableret foranstaltninger med den funktion at reducere støjgener fra de omkringliggende veje - særligt henset til lokalplanens bestemmelser om behovet for støjbeskyttelse og ejers forpligtelse til at etablere støjbeskyttelsen, jf. lokalplanens pkt. 5.9-5.10. Forbedringen i form af støjhegnet og den deraf afledte stigning i værdien af ejendommen i handel og vandel kan derfor kun knytte sig til grundværdien.
Der ses således ikke i nærværende sag at være grundlag for at sondre mellem forskellige former for støjforanstaltninger, idet både støjvolden og støjhegnet reducerer støjen fra de omkringliggende veje og således påvirker grundværdien i positiv retning. Det ville således være i strid med formålet med vurderingslovens §§ 17-18, såfremt udgifterne til etableringen af både støjvolden og støjhegnet ikke berettigede til fradrag, idet der i modsat fald ville ske beskatning af den værdiforøgende forbedring af grundværdien som sagsøgers bekostning af etableringen af støjhegnet antages at medføre for sagsøgers ejendom, jf. vurderingslovens §§ 13 og 18.
Sagsøgte har i svarskriftet side 4, sidst i tredjesidste afsnit gjort gældende, at den omstændighed, at det i lokalplanen (bilag 4) er anført, at der skal etableres et støjhegn, ikke medfører, at sagsøgeren har krav på fradrag, jf. eksempelvis SKM2012.112.VLR. Det er korrekt, at en sådan lokalplanbestemmelse i sig selv ikke medfører krav på fradrag i grundværdien. Retten hertil opstår først i det øjeblik, der er afholdt udgifter hertil, og i det omfang foranstaltningen må antages at virke værdiforøgende ved grundværdiansættelsen.
Det forhold, at der består en lokalplanbestemt pligt til at opføre støjhegnet, kan i øvrigt ikke afskære retten til fradrag. I Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.3.2 anføres det udtrykkeligt, at en sådan bestemmelse er en forudsætning for fradrag for jordarbejder i forbindelse med opførelse af støjvolde. At det modsatte skulle gøre sig gældende ved opførelse af støjhegn forekommer helt ubegrundet.
Sagsøgte har henvist til, at sagsøger ikke har tilvejebragt dokumentation for, at støjhegnet har medført en forøgelse af handelsværdien af den ubebyggede grund. Efter vurderingslovens § 18 kan der gives fradrag i det omfang, hvori det antages, at en given foranstaltning virker værdiforøgende på grundværdien, og der blev da heller ikke hos Landsskatteretten stillet krav om dokumentation for selve værdistigningen medført af støjvolden.
Støjhegnet - der tjener samme formål og funktion som støjvolden, som der er indrømmet fradrag for - må klart antages på samme vis at virke værdiforøgende ved grundværdiansættelsen. Hvor stor værdiforøgelsen har været, beror på et skøn, der ikke er udøvet under sagens forløb i det administrative klagesystem, hvorfor sagen skal hjemvises med henblik herpå.
Sagsøgtes henvisning til lokalplanens § 1 og § 10, stk. 1 (bilag 4) ændrer ikke herpå. I lokalplanlægning er det sædvanligvis også anført, at det er en betingelse for bebyggelsens ibrugtagning, at der er sket tilslutning af bebyggelsen til eksempelvis offentlig fjernvarmeforsyning. Det samme gør sig gældende i nærværende sag, jf. lokalplanens § 10, stk. 2 - men der er ikke desto mindre ved Landsskatterettens kendelse i bilag 1 i overensstemmelse med praksis indrømmet fradrag for udgifter til anlæg af varmeforsyningsledninger på grunden.
Sagsøgte har ikke angivet nogen forklaring på, hvorfor § 10, stk. 1 og § 10, stk. 2 med samme materielle indhold medfører et forskelligt resultat for henholdsvis støjvold og varmeforsyningsledninger.
Sagsøgtes henvisning til note 9 i bilag 8, hvor det er anført, at "Støjforanstaltning er inddraget i pkt. 26, da en del af den er bygningsmæssig", kan ikke føre til andet resultat.
Noten knytter sig ifølge ordlyden af notatet til skema 3, pkt. 22, der fremgår af bilag 7. Pkt. 22 i bilag 7 indeholder en udgift til "Støjforanstaltninger" på 197.000 kr. Det er ud af denne udgift, der er indrømmet skønsmæssigt fradrag på 150.000 kr. for udgifter til anlæg af støjvolden og årsagen, til at dette forhold ikke er indbragt under retssagen, er netop, at det i bilag 8 er anført, at en del af denne udgift er bygningsmæssig, hvorved det ikke kan afvises, at der i udgiften indgår eksempelvis udgifter til støjisolerede vinduer eller lignende. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn vedrørende støjvolden.
I pkt. 22 er ikke indeholdt udgifter til anlæg af støjhegnet. Udgifterne hertil er medtaget i bilag 7 under grundkøbesummen i pkt. 15, jf. note 2 i bilag 8. Note 9, som sagsøgte påberåber sig, vedrører således ikke udgiften til anlæg af støjhegnet.
..."
Sagsøgte, Skatteministeriet, i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf fremgår bl.a.:
"...
Anbringender
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse, hvorefter der alene er godkendt et skønsmæssigt fradrag for den del af afholdte udgifter til støjbeskyttelse, der vedrører jordarbejde.
Det gøres gældende, at udgifter til etablering af de omhandlede støjhegn ikke er fradragsberettigede i henhold til den dagældende § 17 i vurderingsloven.
Det fremgår af vurderingslovens § 17, at:
"...
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
..."
Af vurderingslovens § 18, stk. 1 fremgår det, at:
"...
Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelsen af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.
..."
Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1.
Efter vurderingslovens ordlyd er der således alene fradragsret for foranstaltninger, der påvirker grundværdien, det vil sige værdien af den ubebyggede grund.
Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at de kun har reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens § 17, jf. bl.a. SKM2013.369.HR og SKM2013.879.HR.
Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at et anlæg medfører en forøgelse af grundens handelsværdi, jf. bl.a. SKM2013.833.HR.
Denne bevisbyrde er ikke løftet.
Hegn henregnes ikke til grundværdien, jf. Den juridiske vejledning 2004-1, afsnit H.A.3.1, og det forhold, at det af sagen omfattede støjhegn er placeret henholdsvis i skel mellem sagsøgerens ejendom og et offentligt grundareal og på offentlige grundarealer, medfører ikke, at der foreligger en grundforbedring. Der er også enighed om, at støjhegnets placering er uden betydning, jf. replikken, side 3, sidste afsnit.
Det gøres gældende, at støjhegnet er knyttet til bebyggelsen.
At det er bebyggelsen, som støjhegnet har betydning for, understøttes af bestemmelserne i lokalplanens § 1 og § 10, stk. 1 (bilag 4).
Der henvises endvidere til, at der i note 9 til det af sagsøgeren indgivne byggeregnskab er anført: "Støjforanstaltning er inddraget i pkt. 26, da en del af den er bygningsmæssig", jf. bilag 8.
Det er ikke afgørende, at støjhegnet og støjvolden opfylder samme funktion. Eksempelvis skelnes i sager om fradrag efter vurderingslovens § 17 mellem hovedforsyningsledninger, der er fradragsberettigede, og stikledninger, der ikke er fradragsberettigede, selv om ledningerne har samme funktion.
Sagsøgeren har heller ikke tilvejebragt nogen dokumentation for, at støjhegnet har medført en forøgelse af handelsværdien af den ubebyggede grund.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af § 5 i vurderingsloven, at ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer. Endvidere fremgår, at forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien.
Ejendomsværdien er værdien af den faste ejendom i dens helhed, jf. vurderingslovens § 9, stk. 1.
Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse, jf. lovens § 13, stk. 1.
I vurderingslovens § 17 og § 18, som var gældende frem til den 1. januar 2013, hedder det bl.a.:
"...
§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af ... § 18 ... følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien.
..."
Tvisten i nærværende sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt etableringen af et støjhegn berettiger til fradrag i grundværdien i medfør af den dagældende vurderingslovs § 17.
Støjhegnet er beliggende dels i skellet mellem H1's ejendom og et offentligt grundareal, dels uden for H1's ejendom. Efter bevisførelsen, herunder det dokumenterede kortmateriale og foto af støjhegnet, må det lægges til grund, at der er tale om et hegn i 2 meters højde, der er opbygget af støjskærmende plader, og støjhegnet må anses for at være en konstruktion, der er beregnet til varig forbliven på stedet.
Retten finder efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at det opførte hegn efter dets karakter kan anses for en grundforbedrende foranstaltning i den dagældende vurderingslovs § 17's forstand. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det forhold, at støjhegnet er placeret til dels uden for H1's grund, ikke i sig selv kan føre til, at der foreligger en grundforbedring, ligesom det forhold, at der er givet fradrag for den etablerede støjvold, ligeledes ikke kan føre til andet resultat, uanset at støjvolden og støjhegnet opfylder samme funktion. Retten har herved lagt vægt på, at støjvolden må anses for et anlæg af en anden karakter end det opførte støjhegn.
Retten finder således, at H1 ikke har løftet bevisbyrden for, at støjhegnet bevirker en stigning i grundværdien.
Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landskatterettens kendelse, hvorefter der ikke er godkendt fradrag for udgifter til etablering af støjhegnet.
Som følge heraf frifindes Skatteministeriet.
Efter sagens værdi, forløb og udfald skal H1 betale 20.000 kr. inklusive moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet. frifindes.
Sagsøgeren, H1 A.m.b.a, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.