Parter
A
(adv. René Bjerre)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/Adv. Sune Riisgaard)
Afsagt af byretsdommer
Ulrik Finn Jørgensen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er anlagt den 10. august 2015, vedrører, om SKAT er forpligtet til at give en borger et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.
Sagsøgerens påstand er, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
SKAT skrev den 15. maj 2015 til As advokat:
"...
Bindende svar - afvisning
I har som repræsentant for A anmodet om bindende svar på følgende
Spørgsmål:
På vegne af ovennævnte klient skal vi herved venligst anmode SKAT om bindende svar i henhold til skatteforvaltningslovens kapitel 8 vedrørende det nedenfor stillede spørgsmål.
I pressen har været bragt en række artikler angående A og hans tilknytning til selskab G1. Artiklerne insinuerer, at en række dispositioner gennemført af G1 skulle medføre indtægter og økonomiske fordele hos A eller As nærtstående.
Det er såvel As som G1s opfattelse, at der ikke er foretaget dispositioner, der medfører skattepligtige indtægter i Danmark i den omhandlede periode. Med henblik på at undgå misforståelser og uhensigtsmæssige følgevirkninger på et senere tidspunkt har A rettet henvendelse til SKAT med henblik på at få oplyst, hvorledes SKAT stiller sig i relation til de omhandlede forhold. SKAT har henvist A til at indhente et bindende svar i relation til de ønskede oplysninger, hvilket er baggrunden for nærværende anmodning om bindende svar.
1. Spørgsmål
Kan SKAT bekræfte, at A ikke som følge af dispositionerne beskrevet nedenfor har opnået indtægter eller fordele der skal medtages ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår?
Svar:
Anmodningen afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
Se SKATs nærmere begrundelse for afvisningen nedenfor.
Faktiske forhold
Følgende er oplyst i forbindelse med anmodningen om det bindende svar:
"...
2. Sagsfremstilling
Sagens faktiske omstændigheder er følgende:
A sidder i bestyrelsen for en fond i X-land. Fonden er stiftet af familie til As ekshustru. Fondens primære formål er at yde tilskud til institutioner, der sikrer bevarelse af historiske bygninger hovedsageligt i Danmark. Kopi af fundatsen er vedlagt som bilag 1.
Fonden i X-land ejer alle anparter i G1. Dette selskab drives og tegnes af en direktion i Y-land. Selskabets regnskaber for 2009, 2010 og 2011 er vedlagt som bilag 2, 3 og 4.
A har ikke været berettiget til at træffe afgørelser eller indgå aftaler på vegne af selskabet G1. Det har tidligere været på tale at lade A være befuldmægtiget på vegne af fonden i X-land til at instruere ledelsen i G1, jf. mailkorrespondance, der vedlægges som bilag 5. Den drøftede fuldmagt er aldrig effektueret, og selskabet har siden stiftelsen været drevet af direktionen i Y-land.
I 2009 indgik G1 en optionsaftale med selskabet G2. G2 ejede alle anparter i selskabet G3, der via datterselskaber drev virksomhed med ejendomsinvestering/udlejning. Optionsaftalen vedlægges som bilag 6.
I henhold til optionsaftalen kunne G1 mod betaling af kr. 31.250 købe 49 % af anpartskapitalen i G3. Ved indgåelse af aftalen betalte G1 en præmie på kr. 31.250. Kopi af overførselsdokumentet vedrørende betalingen vedlægges som bilag 7.
I marts 2013 stiftedes et anpartsselskab i Danmark ved apportindskud af den omhandlede option. G8 blev registeret den 1. marts 2013 under navnet G7. Kopi af vurderingsberetning og åbningsbalance fremlægges som bilag 8 og kopi af stiftelseskontrakt fremlægges som bilag 9. Det danske selskab forsøgte efterfølgende forgæves at udnytte optionen. Dette var ikke muligt, idet optionen i henhold til optionudsteders advokat var uoverdragelig. Dette blev efter nøje overvejelser accepteret af selskabet, der dermed accepterede, at optionen ikke kunne udnyttes eller ejes af det danske selskab.
Stiftelsen af det danske selskab er dermed de facto foretaget uden tilvejebringelse af den nødvendige anpartskapital. Selskabsretligt og skatteretligt udgør selskabet derfor en nullitet. Erhvervsstyrelsen er ved skrivelse af 18. marts 2014, udarbejdet af advokatfirmaet på vegne af G8s direktør KJ, orienteret om den omhandlede problemstilling. Skrivelsen af 18. marts 2014 til Erhvervsstyrelsen vedlægges som bilag 10.
Stiftelsesdokumenter m.v. udarbejdet ved stiftelse af G7, nu G8 er endvidere ikke på noget tidspunkt underskrevet af tegningsberettigede personer der repræsenterede G1.
Det kan videre oplyses, at G8 i sit regnskab for 2013 har nedskrevet anpartskapitalen og dermed kom i kapitaltab. Regnskabet vedlægges som bilag 11, opmærksomheden henledes på ledelsens beretning og årsrapportens note 3. Efterfølgende er kapitalen i selskabet genetableret ved en kapitalforhøjelse.
Efterfølgende udnyttede G1 optionen og fik overdraget 49 % af anparterne i selskabet G3. Skrivelse af 26. juni 2013 om udnyttelse af optionen samt fuldmagt og dokumentation for overførsel af købesum vedlægges som bilag 12. Ejerskabet er indført i G3s ejerbog der blev fremsendt til G1 den 29. august 2013. Kopi af den bekræftede ejerbog fremlægges som bilag 13.
G1 har efterfølgende den 30. september 2013 afhændet anparterne i G3.
Nærmere om de juridiske konsekvenser
3. Juridiske bemærkninger
Spørgsmålet bør efter vores opfattelse besvares: Ja.
Dispositionerne foretaget i den omhandlede periode er gennemført af G1. G1 er et selvstændigt skattesubjekt, som A er uden bestemmende indflydelse i. Beslutninger om den konkrete drift i selskabet træffes af en lokal y-land direktion, som A ikke deltager i. A udgør alene en del af bestyrelsen i den fond, der ejer det y-land selskab.
..."
I forbindelse med behandlingen af anmodningen om det bindende svar er der den 19. marts 2015 indkaldt følgende materiale:
Det er oplyst, at fonden i Lichtenstein, G4, er stiftet af familie til As ekshustru.
SKAT anmoder om at få fremsendt regnskaber for Fonden for 2009 og fremefter. Det ønskes videre oplyst, præcis hvilken relation stifter IB, født 2. oktober 2018, har eller har haft til spørger, A, nærmere identitetsoplysninger på personen, IB, samt om der er sket udbetalinger fra fonden til A eller til personer eller selskaber forbundet med A.
Endvidere anmodes om nærmere oplysninger om selskabet, G2, herunder om ejerskabet og bagvedliggende ultimative ejere til dette selskab, samt fremsendelse af regnskaber for selskabet for 2011, 2012 og 2013, og hvis muligt for 2014.
Modtaget materialet den 10. april 2015.
Af materialet fremgår følgende:
"...
I forlængelse af Deres skrivelse af den 19. marts 2015 skal vi hermed venligst vende tilbage til ovennævnte sager med de oplysninger, det umiddelbart har været muligt at fremskaffe til besvarelse af Deres spørgsmål og dokumentation for sagernes faktiske forhold.
Vi har vedlagt nærværende skrivelse kopi af G4s årsrapporter for 2009, 2010 og 2011. Vi er ikke umiddelbart i besiddelse af yderligere årsrapporter for G4, men arbejder for indeværende på at kunne fremsende disse indenfor de kommende 3-4 uger. Straks årsrapporterne er i vores besiddelse, fremsender vi kopi heraf til Dem.
Fondens stifter, IB, er As ekshustru STs morfar. A er således ikke direkte i familie med IB.
Vi vedlægger nærværende skrivelse en kopi af IBs pas. Vi er desværre ikke i besiddelse af en oversættelse af det z-land pas. Det kan oplyses, at IB på tidspunktet for fondens stiftelse var bosiddende i z-land på adressen Y.
Vi har endvidere vedlagt en kopi af den engelske oversættelse af fundatsen fra z-land til engelsk. Det fremgår af oversættelsen, at fundatsen er underskrevet af IB, og oversættelsen er notarbekræftet.
Vi er ikke i besiddelse af yderligere relevante identitetsoplysninger på IB. I det omfang Skatterådet ønsker yderligere dokumentation eller identitetsoplysninger i relation til IB, bedes De venligst rette henvendelse til undertegnede, advokat René Bjerre, idet vi i så fald hurtigst muligt vil forsøge at indhente yderligere oplysninger og dokumentation.
Det kan oplyses, at der ikke fra G4 er foretaget udbetalinger til hverken A, personer forbundet med Á eller selskaber forbundet med A. G4 har ikke foretaget udbetalinger eller uddeling af fondsformuen i perioden siden stiftelsen.
De anmoder i Deres skrivelse af 19. marts 2015 om nærmere oplysninger om selskabet G2. Det kan oplyses, at selskabet er stiftet den 21. februar 2007 af G5. Selskabets ultimative ejer og hovedanpartshaver var KR. Det kan oplyses, at selskabet på nuværende tidspunkt er under konkursbehandling efter konkursdekret afsagt af Sø og Handelsrettens skifteafdeling den 10. marts 2014.
Vi er desværre alene i besiddelse af offentliggjorte regnskaber for G2, hvoraf det seneste er årsrapporten for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 - selskabets 5. regnskabsår. Årsrapporten vedlægges nærværende skrivelse til venlig orientering, ligesom vi vedlægger de 2 forudgående årsrapporter for henholdsvis perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2010 og 1. juli 2010 til 30. juni 2011.
..."
SKATs begrundelse for afvisningen
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage.
Told- og Skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, kan i særlige tilfælde afvise at afgive et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod besvarelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, jf. bemærkningerne til § 24, stk. 2 (lovforslag 110, folketingsåret 2004-2005, 2. samling), at en anmodning om bindende svar, hvor spørgsmålet vedrører en disposition der er under udredning eller revision af SKAT, kan afvises, idet der ikke kan svares med fornødent sikkerhed førend denne kontrol er afsluttet, se tillige Den Juridiske vejledning 2015-1 afsnit A.A.3.9.
Det er SKATs opfattelse, at så længe der verserer en kontrolsag vedrørende indkomståret 2011 - 2013 kan der ikke gives et nyt bindende svar på samme forhold og derfor afvises anmodningen om det bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
..."
Om den kontrolsag, der henvises til i afgørelsen, er oplyst, at SKAT i brev af den 24. marts 2015 anmodede Danske Bank om oplysninger om hævninger fra en hæveautomat og den 9. april 2015 anmodede A om oplysninger om formue- og indkomstopgørelse, redegørelse for modtagne honorarer, der ikke sås konteret, redegørelse for udvikling i gæld til BRF kredit og redegørelse for øvrige renteudgifter, alt vedrørende indkomstårene 2011-2013.
Der foreligger et telefonnotat vedrørende en telefonsamtale den 12. maj 2015, hvor en medarbejder fra SKAT der har udarbejdet notatet, oplyser til en medarbejder i SKAT at kontrolsagen "også kan omfatte de spørgsmål rådgiver spørger om. Men at der ikke er modtaget noget endnu." Medarbejderen i "Bindende svar" har i et telefonnotat om samme telefonsamtale anført, at medarbejderen i SKAT oplyste: "at det de spørger om i det bindende svar er forhold hun er ved at kontrollere".
I brev af 29. maj 2015 rykkede SKAT A for de tidligere anmodede oplysninger, men anmodede ikke om yderligere.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:
"...
Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt SKAT har været berettiget til at afvise As anmodning om bindende svar med den begrundelse, at der verserer en kontrolsag vedrørende indkomstårene 2011-2013 for A.
Det gøres helt overordnet gældende, at SKAT under de foreliggende omstændigheder ikke har været berettiget til at afvise at realitetsbehandle og besvare As anmodning om bindende svar af den 21. januar 2015. Sagsøgte gør heroverfor gældende, at der foreligger flere selvstændige grunde til, at SKAT har været berettiget til at afvise at besvare As anmodning om bindende svar.
Nedenfor præciseres og uddybes først sagsøgers anbringender til støtte for, at SKAT ikke har været berettiget til at afvise As anmodning om bindende svar med henvisning til den verserende kontrolsag for årene 2011-2013. Derefter behandles de af sagsøgte øvrige anførte grunde til, at SKAT har været berettiget til at afvise As anmodning om bindende svar. Indledningsvist præciseres dog sagsøgers anbringender vedrørende bevisbyrden i sagen.
Nærmere om bevisbyrden
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at
"...
Enhver kan hos Told- og Skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når Told- og Skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet...
..."
Det præciseres i skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Hvis Told- og Skatteforvaltningen skønner, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation.
Af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, som er afgørende for nærværende sags centrale problemstilling, fremgår:
"...
Told- og Skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. (min fremhævning)
..."
Hovedreglen er således, enhver er berettiget til at modtage et bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21. I henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan SKAT "i særlige tilfælde" afvise en anmodning om bindende svar, hvis modstående hensyn "taler afgørende" for en sådan beslutning.
Det gøres gældende, at skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, udgør en undtagelse til hovedreglen om besvarelse af en anmodning om bindende svar. Beslutningen om at afvise en anmodning om bindende svar er dermed indskrænket, og bevisbyrden for, at der foreligger et særligt tilfælde, der taler afgørende for en beslutning om afvisning, må under hensyntagen hertil påhvile sagsøgte. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde.
Hvis retten - mod forventning - desuagtet finder, at bevisbyrden i nærværende sag påhviler A, gøres det gældende, at A til fulde har godtgjort, at SKATs afgørelse om afvisning af det bindende svar er i strid med det foreliggende lovgrundlag og sagens faktiske forhold.
Nærmere om afvisning af anmodningen om bindende svar grundet den verserende kontrolsag
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT under de foreliggende omstændigheder ikke har været berettiget til at afvise at realitetsbehandle og besvare As anmodning om bindende svar med henvisning til den verserende kontrolsag.
Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, (Lovforslag 110 af 24. februar 2005 - bemærkningerne til § 24, stk. 2) fremgår vedrørende spørgsmålet om afvisning som følge af en igangværende revision eller kontrol:
"...
Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at Told- og Skatteforvaltningen respektive Skatterådet finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten. (min fremhævning)
..."
SKAT har i afgørelse af den 13. maj 2015 begrundet afvisningen af As anmodning om bindende svar således:
"...
Det er SKATs opfattelse, at så længe der verserer en kontrolsag vedrørende indkomståret 2011-2013 kan der ikke gives et nyt bindende svar på samme forhold og derfor afvises anmodningen om det bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.
..."
Det gøres gældende, at det er en betingelse for, at SKAT kan afvise et bindende svar med henvisning til en eksisterende kontrolsag, at kontrolsagen reelt har tilknytning til dispositioner, der indgår i anmodningen om bindende svar. Det gøres videre gældende, at dette ikke er tilfældet i nærværende sag. Det faktum, at dispositionerne måtte være foretaget i en periode, for hvilken der eksisterer en kontrolsag uden nærmere tilknytning til det bindende svar, kan ikke i sig selv medføre, at SKAT er berettiget til alene på denne baggrund at afvise anmodningen om bindende svar. Dette er forudsat i lovforslaget, hvoraf det fremgår, at afvisning "kan" komme på tale, hvis der pågår kontrol, "der omfatter den eller de dispositioner", der spørges om.
Kontrolsagen mod A er startet i 2010 og fortsat i 2015 på et grundlag, der er fuldstændigt uafhængig af As anmodning om bindende svar.
SKATs indkaldelser af materiale i kontrolsagen af henholdsvis den 9. april 2015 (ekstrakten side 47) og den 29. maj 2015 (ekstrakten side 54) indeholder ingen henvisninger til materialer eller spørgsmål vedrørende dispositioner eller faktiske forhold beskrevet i anmodningen om bindende svar.
Det fremgår videre af kontrolsagens sagsbehandler LMs sagsnotat (ekstrakten side 59), at kontrolsagen "kan omfatte de spørgsmål rådgiver spørger om. Men at der ikke er modtaget noget endnu". Det fremgår ingen steder positivt, at sagsbehandler LM reelt har modtaget og gennemgået anmodningen om bindende svar med bilag. Vurderingen kan således meget vel være foretaget alene baseret pa telefoniske drøftelser med sagsbehandler TM, der behandlede anmodningen om bindende svar.
Pa det tidspunkt, hvor SKAT afviste at besvare As anmodning om bindende svar, var der således ikke nogen konkret sammenhæng mellem dispositionerne beskrevet i anmodningen om bindende svar og den verserende kontrolsag. Der var endvidere ingen klarhed over, hvorvidt dispositionerne på nogen måde ville blive involveret i kontrolsagen, ligesom det ikke efterfølgende er dokumenteret, at de faktiske forhold beskrevet i anmodningen om bindende svar har ført til nærmere undersøgelser eller kontrol af As forhold.
Det bestrides, at kontrolsagen er baseret pa de samme forhold som vurderingen af det bindende svar beror på. Intet tyder på dette. Det bestrides videre, at det faktum, at sagerne vedrører samme indkomstår, i sig selv er tilstrækkeligt til at afvise at besvare anmodningen om bindende svar. Det følger direkte af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at afvisning kan komme på tale,
"...
hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om.
..."
Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag, og sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at dette skulle være tilfældet.
Nærmere om afvisning af anmodningen om bindende svar af andre grunde end den verserende kontrolsag
Sagsøgte har gjort gældende, at der er yderligere en række grunde til, at As anmodning om bindende svar kan afvises. Det bestrides, at anmodningen om bindende svar kan afvises - både som følge af den verserende kontrolsag - som af andre grunde.
I forhold til de af sagsøgte anførte yderligere grunde til afvisning gøres det videre gældende, at såfremt retten måtte finde, at disse kan føre til en afvisning af As anmodning om bindende svar, vil dette alene have den konsekvens, at sagen skal hjemvises til SKAT til fornyet behandling i overensstemmelse med sagsøgers påstand.
Det gøres gældende, at SKATs afgørelse lider af en væsentlig begrundelsesmangel, såfremt afvisning af As modning om bindende svar foretages med en anden begrundelse end den verserende kontrolsag.
Begrundelsen i SKATs afgørelse angiver ikke hovedhensynene for det udøvede skøn, såfremt anmodningen om bindende svar afvises af andre grunde end den verserende kontrolsag. Ligeledes vil der ikke foreligge en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Begrundelsen i SKATs afgørelse vil dermed ikke opfylde kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, hvilket udgør en sagsbehandlingsmangel.
Det gøres gældende, at den mangelfulde begrundelse i nærværende sag vil være væsentlig og dermed skal medføre, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. Manglende eller ufuldstændig begrundelse udgør i henhold til almindelige forvaltningsretlige grundsætninger brud på en garantiforskrift. Ved brud på garantiforskrifter foreligger som udgangspunkt en væsentlig mangel, medmindre forvaltningen kan dokumentere, at fejlen konkret har været uden betydning. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde.
Det er ikke en konsekvent følge af de af sagsøgte anførte grunde, at As anmodning om bindende svar skal afvises. SKAT har en række forskellige muligheder for at træffe en mindre vidtgående afgørelse end afvisning af det bindende svar. SKAT er således berettiget til at indlægge forudsætninger eller forbehold ved besvarelse af anmodningen om bindende svar, ligesom den tidsmæssige udstrækning af et bindende svar kan begrænses. Hvorvidt en sådan tilgang til sagen ville være udfaldet er umuligt at fastlægge, idet A aldrig har været forelagt de konkrete grunde, idet de ikke fremgik af begrundelsen ved SKATs afvisning af anmodningen om bindende svar.
Det er som en følge heraf ikke muligt for sagsøgte at dokumentere, at den manglende begrundelse konkret har været uden betydning for sagens afgørelse. Sagen skal derfor hjemvises i overensstemmelse med sagsøgers påstand, såfremt retten måtte nå frem til, at en afvisning af anmodningen om bindende svar kan være berettiget baseret på grunde, der ikke er anført i SKATs afgørelse om afvisning af anmodningen om bindende svar.
Det bestrides, at det som anført af sagsøgte er uvist, hvilke dispositioner der spørges om de skattemæssige konsekvenser af i As anmodning om bindende svar.
Sagsøgte konkretiserer ikke på nogen måde, hvori det uvisse består. Sagsøgte har ikke oplyst, hvilke forståelsesproblemer anmodningen om bindende svar skulle give anledning til.
Hverken Skatterådets sagsbehandler, som indkaldte yderligere materiale til belysning af sagen, eller SKATs sagsbehandler har udtrykt problemer i forhold til forståelsen af indholdet i anmodningen om bindende svar.
Sagsøgte anfører videre, at anmodningen om bindende svar har givet anledning til yderligere kontrol af A eller de omhandlede respektive selskabers skatteansættelser.
Det gøres gældende, at det i forhold til nærværende sag må være afgørende, hvorvidt anmodningen om bindende svar har givet anledning til yderligere kontrol af As skatteansættelser. Det bestrides, at dette er tilfældet.
Der er ingen dokumentation for, at As anmodning om bindende svar har ført til yderligere kontrol af A eller haft direkte betydning for vurderingen af As skatteansættelser eller fastsættelsen heraf for de omhandlede indkomstår.
Det gøres videre gældende, at SKATs kontrol af selskabet G6 og det faktum, at dette selskab har et tilgodehavende hos det y-land selskab, G1, hvis dispositioner indgår i anmodningen om bindende svar, ikke har nogen form for relevans for nærværende sag. Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at dette skulle være tilfældet, påhviler sagsøgte, der ikke har løftet denne.
..."
Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf det fremgår:
"...
Det gøres til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at SKATs skøn alene kan tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, jf. eksempelvis SKM2015.641.ØLR. Dette er ikke godtgjort.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at enhver hos Told- og skatteforvaltningen kan få bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage.
Told- og Skatteforvaltningen, henholdsvis Skatterådet, kan dog i visse tilfælde afvise at afgive bindende svar. Reglerne herom findes i skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, og bestemmelserne foreskriver, hvornår afvisning kan komme på tale. Det er skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, som er relevant for nærværende sag.
Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 har følgende ordlyd:
"...
Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af sådan en karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. (min understregning).
..."
Det følger således af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at der overordnet set er to forhold, som kan begrunde, at en anmodning om bindende svar afvises.
For det første kan SKAT vælge at afvise anmodningen, hvis spørgsmålet har en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, 1. led.
Det fremgår af bemærkningerne til dette led i bestemmelsen (Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, side 4276), at:
"...
Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.
..."
For det andet kan anmodningen afvises, såfremt andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, 2. led - den såkaldte opsamlingsbestemmelse. Det fremgår af bemærkningerne til dette led bestemmelsen (Folketingstidende 2004-05, Tillæg A, side 4276), at:
"...
Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten. Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter. (min understregning).
..."
Det følger af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2's ordlyd samt forarbejderne og formålet med bestemmelsen, at SKATs adgang til at afvise en anmodning om bindende svar, beror på et forvaltningsretligt skøn - skatteyderne har altså ikke et egentlig retskrav på et bindende svar.
Det gøres gældende, at skønnet alene kan tilsidesættes, såfremt A godtgør, at skønnet er behæftet med en retlig mangel af væsentlig karakter, jf. eksempelvis SKM2015.641.ØLR.
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at dette skulle være tilfældet.
Det gøres endvidere gældende, at A ikke har påvist, at skønnet er i strid med lovgrundlaget, eller at der ved afgørelsen er lagt vægt på uvedkommende hensyn.
Der er således ikke påvist et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det skøn, som SKAT har foretaget i forbindelse med afvisningen af anmodningen om bindende svar (bilag 1). Det bemærkes herved, at adgangen til at afvise en anmodning alt andet lige må være større, når der verserer en kontrolsag vedrørende den samme skatteyder for de samme indkomstår, samt at der er tale om allerede gennemførte dispositioner.
Der foreligger en række selvstændige grunde til, at SKAT har været berettiget til at afvise anmodningen om bindende svar:
For det første er det uvist, hvilke dispositioner, der spørges om de skattemæssige konsekvenser af. I anmodningen om bindende svar (bilag 1) henvises til en lang række af dispositioner gennemført mellem Fonden i Lichtenstein, G1, selskabet G2 samt selskabet G3. Der er ikke en angivelse af, hvilke konkrete dispositioner, der skal foretages en skatteretlig vurdering af.
Spørgsmålet har således en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, hvorfor SKAT allerede af den grund har været berettiget til at afvise anmodningen om bindende svar, jf. § 24, stk. 2, 1. led.
Instituttets formål er at afklare spørgsmål for borgere og virksomheder, der står foran en konkret skatterelevant disposition; formålet er ikke, at en anmodning skal besvares for enhver pris. Herved øges risikoen for forkerte og uklare svar, mens retssikkerheden svækkes. Et svar på As anmodning om bindende svar vil derfor være i strid med formålet bag bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Det vil ligeledes indebære, at SKAT går ud over intentionen bag reglerne om bindende svar i skatteforvaltningslovens kapital 8.
Den omstændighed, at den bindende virkning af et svar bortfalder, såfremt der f.eks. sker ændringer af de faktiske forhold, som har været lagt til grund for besvarelsen (jf. skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2), ændrer ikke herpå.
Det har naturligvis ikke været hensigten med skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2, 1. pkt. - som A synes at gøre gældende - at der skal "noget ekstra" til, for at begrunde en afvisning, idet der ikke er nogen processuel risiko for at svare "forkert".
Såfremt sammenhængen mellem skatteforvaltningslovens §§ 24 og 25, stk. 2, 1. pkt. blev forstået i overensstemmelse med det af A anførte (replikken, side 6), ville det svække retssikkerheden.
Netop for at undgå dette, er det vigtig at dispositionen og det spørgsmål der anmodes om bindende svar på, har en sådan karakter, at SKAT kan besvare det med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, 1. led modsætningsvist.
Det forhold, at der ikke foreligger en tilstrækkelig oplysning og beskrivelse af, hvilke konkrete dispositioner, der anmodes om bindende svar på, betyder endvidere, at det ikke kan udelukkes, at dispositionerne foretaget af de respektive selskaber, jf. sagsfremstillingen i anmodningen om bindende svar (bilag 2, side 2), kan være omfattet af kontrolsagen, jf. nærmere herom straks nedenfor.
For det andet er den vurdering der skal foretages i kontrolsagen, baseret på de samme forhold, som den vurdering der skal foretages ved anmodningen om bindende svar, nemlig hvorvidt A har opnået indtægter eller andre økonomiske fordele, som skal medregnes ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011-2013.
Kontrolsagen vedrører As skatteansættelse for indkomstårene 2011-2013, og de pågældende dispositioner er foretaget i perioden 2009-2013. Udfaldet af kontrolsagen kan således få betydning for besvarelsen af det af A stillede spørgsmål (bilag 2), da de faktuelle forhold i kontrolsagen er forbundet med de faktuelle forhold i de dispositioner, som anmodningen drejer sig om.
Når SKAT ved skrivelse af 19. marts 2015 (bilag 3) anmoder om at få oplyst, hvorvidt der er sket udbetalinger fra fonden i Lichtenstein til A eller personer eller selskaber forbundet med ham, vil udfaldet heraf unægtelig have betydning for udfaldet af kontrolsagen - og omvendt.
Det omstændighed, at dispositionerne er gennemført af selskabet G1 ændrer ikke på, om dispositionerne kan anses for omfattet af kontrolsagen, da selskabet kan have overført midler eller foretaget udbetalinger til A, som vil påvirke hans skatteansættelse.
Det forhold, at A sidder i bestyrelsen i fonden i Lichtenstein, som ejer alle anparter i G1, taler endvidere for, at selskabets dispositioner kan få betydning for hans skatteansættelse.
Af de ovenfor anførte grunde kan det således konstateres, at der foreligger en sammenhæng mellem forholdene i den eksisterende kontrolsag og spørgsmålet i anmodningen om bindende svar. SKAT har også derfor været berettiget til at afvise anmodningen, jf. skattekontrollovens § 24, stk. 2, 2. led.
For det tredje har anmodningen om et bindende svar en sådan karakter, at det har givet anledning til yderligere kontrol af A og de respektive selskabers dispositioner. SKAT har derfor også af denne grund været berettiget til at afvise anmodningen om bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, 2. led samt bemærkningerne hertil.
Som bilag A er fremlagt en saldobalance fra selskabet G6, hvor KA -KJs hustru - sidder i bestyrelsen, jf. bilag B.
KJ er direktør i selskabet G1, nu G8, der er ejet af fonden i Lichtenstein, hvor A sidder i bestyrelsen.
Det forhold, at selskabet G1 således figurer i en saldobalance for selskabet G6 har givet anledning til yderligere kontrol af selskabets dispositioner.
Ovenstående forhold understreger endvidere, at der foreligger en sammenhæng mellem forholdene i den eksisterende kontrolsag og spørgsmålet i anmodningen om bindende svar. SKAT har derfor været berettiget til at afvise anmodningen om bindende svar, jf. skattekontrollovens § 24, stk. 2, 2. led.
A gør i replikken på side 2, 4. afsnit, gældende, at SKATs skøn ikke opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24. Det anføres i den forbindelse, at:
"...
Begrundelsen angiver ikke hovedhensynene for det udøvede skøn, ligesom der ikke foreligger en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen - såfremt anmodningen afvises af andre grunde end kontrolsagen.
..."
Dette bestrides. Der er ingen begrundelsesmangler i SKATs afgørelse. SKATs begrundelse angiver det hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Selv hvis retten - mod forventning - måtte komme frem til, at det forhold, at anmodningen afvises af andre grunde end kontrolsagen, udgør en begrundelsesmangel, gøres det gældende, at manglen hverken efter en generel eller konkret væsentlighedsvurdering kan medføre, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, jf. eksempelvis SKM2015.641.ØLR, SKM2012.12.ØLR, UfR 2007.225/2 H (SKM2006.677.HR), UfR 2005.569 H og UfR 2000.776 H.
Det er en forudsætning for, at manglen kan kvalificeres som væsentlig, at den vil have betydning for afgørelsens indholdsmæssige lovlighed og rigtighed.
Det forhold, at SKAT har været berettiget til at afvise anmodningen om bindende svar ud fra andre grunde end den verserende kontrolsag - herunder bl.a. uklarheden omkring de dispositioner, der spørges om - ændrer ikke på afgørelsens indhold.
Heller ikke den omstændighed, at A havde haft mulighed for at komme med begrænsninger og forudsætninger i forhold til de dispositioner, der anmodes om bindende svar på, ville have ført til, at SKATs afgørelse havde fået et andet resultat.
A har således ikke godtgjort, at der er tale om en begrundelsesmangel, ligesom det ikke er godtgjort, at manglen i så fald er konkret væsentlig. Der er således ikke påvist et grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at enhver kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.
Udgangspunktet ar således, at borgeren har ret til at få et bindende svar.
Undtagelsen til denne ret findes i lovens § 24, stk. 2, hvorefter myndigheden
"...
i særlige tilfælde (kan) afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
..."
Det fremgår af bemærkningerne til reglerne om bindende svar i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005, blandt andet, at
"...
reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål.
..."
Det fremgår af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse i lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005, blandt andet, at det vil ske,
"...
at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Et bindende svar binder jo skattemyndighederne i op til 5 år.
Afvisning vil også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om.
Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.
..."
I denne sag afviste SKAT at give et bindende svar på det stillede spørgsmål under henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, og med den begrundelse, at der verserede en kontrolsag vedrørende samme indkomstår.
Det stillede spørgsmål vedrører et hændelsesforløb, der ud over ikke at kunne karakteriseres som et mere almindeligt forekommende skattespørgsmål vedrører et hændelsesforløb, der ikke er ganske overskueligt, og det fremgår ikke klart af spørgsmålet, hvilken eller hvilke dispositioner spørgsmålet vedrører. Når dette sammenholdes med, at der verserede en kontrolsag, hvor SKAT havde anmodet A om oplysninger om blandt andet hans indkomst- og formueopgørelse, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn om, at kontrolsagen var til hinder for, at SKAT kunne give et bindende svar på det stillede spørgsmål.
Af denne grund frifindes Skatteministeriet.
Efter sagens udfald skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte. Sagsomkostningerne fastsættes til 15.000 kr., der udgør et passende beløb til dækning af sagsøgtes udgift til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens omfang, herunder hovedforhandlingens varighed, og karakter.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.