Byrets dom af 10. december 2014 i sag BS 14-1651/2012

Parter 

H1 A/S
(adv. fm. Mathias Kjærsgaard Larsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv. Per Lunde Nielsen) 

Afsagt af byretsdommerne

Kirsten Linde, Bo Rasmussen og Stine Reedtz-Thott

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 27. september 2012, vedrører spørgsmålet, om hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, skal genoptage behandlingen af sagsøgerens, H1 A/S, afgiftstilsvar vedrørende CO2-afgift for perioden 1. oktober 2007 til den 31. oktober 2010.

Sagen er behandlet under medvirken af 3 dommere.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

1. Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden fra 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af to blæsere til luftudskiftning i produktionslokalet. 

2. Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden fra 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af syv køleblæsere tilknyttet formningsmaskinerne.

3. Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden fra 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af to trykluftskompressorer tilknyttet formningsmaskinerne.

4. Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden fra 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af syv dødpladeblæsere.

5. Sagsøgte skal anerkende, at sagsøgeren er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden fra 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af en lavtryksblæser.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 27. juni 2012 kendelse vedrørende spørgmålet om, hvorvidt sagsøgerens afgiftstilsvar angående CO2-afgift for perioden 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010, kunne genoptages. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet en anmodning fra H1 A/S, herefter benævnt selskabet, om at ændre selskabets afgiftstilsvar og CO2-afgiftsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Selskabets repræsentant har ved en anmodning om genoptagelse over for SKAT anmodet om afgiftsgodtgørelse af elforbrug til forskellige ventilationsformål i forbindelse med selskabets glasfremstilling for perioden 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010, og fremover.

Selskabet fremstiller emballage i glas til drikkevarer, levnedsmidler mv. Virksomheden har i den omhandlede periode anvendt el til ventilation i forbindelse med tung proces i form af glasfremstilling, som er omfattet af punkt 30 på proceslisten til kuldioxidafgiftsloven.

Der er anmodet om godtgørelse efter kuldioxidafgiftslovens regler om godtgørelse af afgift for el til tung proces for el anvendt til følgende formål:

SKAT har ved afgørelse af 14. september 2009, (...), ikke godkendt genoptagelse af tidligere afgørelse af 16. november 2004, (...), hvor selskabet blev nægtet godtgørelse af afgift efter reglerne for tung proces ved anvendelse af el til trykluft og maskinkøleluft til formningsmaskiner.

Ved SKATs afgørelse af 16. november 2004 blev lagt til grund, at selskabets elforbrug til maskinkøling og trykluft i formningsmaskinerne (IS-maskiner) ikke er omfattet af bilaget til kuldioxidafgiftsloven og dermed ikke tung proces, eftersom det ikke anvendes til smeltning eller varmholdelse.

SKAT har forud for afgørelsen af 14. september 2009, den 30. april 2009, med deltagelse af SKATs ingeniør, besigtiget selskabets lokaler og produktionsproces. Forud for besigtigelsen blev det af selskabet oplyst, at der ikke er sket tekniske ændringer i produktionsprocessen i forhold til afgørelsen fra 2004.

Ved efterfølgende rundgang i produktionen blev det teknisk bekræftet af SKATs ingeniør, at ventilationen er installeret som maskinventilation.

I sagsfremstillingen til SKATs afgørelse af den 16. november 2004 er selskabets produktionsproces beskrevet således:

"...

Glasset fremstilles ud fra råvarerne sand, soda, kalk og skår. Sandet modtages pr. skib og opbevares i G1 Havn. Inden sandet kan transporteres til H1x gennemgår det en tørreproces i en tromleovn, som opvarmes ved hjælp af naturgas.

Råvarerne tilføres smelteovnene, som fyres med naturgas, der suppleres med elektrisk strøm (Boosting) for at fremme smelteprocessen. Glasset opnår en temperatur på ca. 1500 grader.

Fra smelteovnene føres den smeltede glasmasse til en mindre arbejdsovn (refiner) og videre til en foreheath, som er en kanal der leder glasset frem til formningsmaskinen. I foreheathen justeres glastemperaturen til præcis den temperatur, der kræves af det emne der skal produceres (typisk ca. 1200 grader).

I formningsmaskinerne (IS-maskiner) klippes glasdråber ud af glasmassen. Disse føres via render til en forform, der danner mundstykke og den første del af emnets krop. Herefter føres emnet til en færdigform, hvor krop og bund blæses op. En meget væsentlig parameter for en kontrolleret proces er evnen til at styre temperaturen i forform og færdigform. Til dette anvendes køleluft og trykluft, der afkøler selve formen og IS-maskinen. Glassets temperatur er nu ca. 4-500 grader. Emnerne føres herefter videre til varmcoating, hvorefter der foregår en yderligere kontrolleret nedkøling og afspænding i en afspændingsovn (kølerør).

..."

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodning om genoptagelse, i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, af selskabets afgiftstilsvar og CO2- afgiftsgodtgørelse for afgiftsperioden 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010.

Anvendelse af el til ventilation og køling af formningsmaskinerne er ikke omfattet af kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, 3. pkt., eller pkt. 30 på proceslisten.

...

SKAT godkender fortsat ikke, at anvendelsen af el til trykluft, ventilation og køling af formningsmaskinerne, jf. punkt 1-5 ovenfor, er omfattet af kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, 3 pkt., eller pkt. 30 på proceslisten.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre afgiftstilsvaret for perioden i henhold til skatteforvaltningslovens § 31.

...

Det er oplyst, at der ikke er sket ændringer i den tekniske produktionsproces i forhold til SKATs afgørelser af 16. november 2004 og 14. september 2009.

Selskabets repræsentant har anført, at den foretagne maskinventilation er nødvendig af hensyn til ventilation af lokalerne, hvor smeltet glas forarbejdes.

Repræsentanten har henvist til dom afsagt af Vestre Landsret, jf. SKM2002.66.VLR, vedrørende ... og Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation.

I Vestre Landsrets dom fremgår det af begrundelsen, at den omhandlede elektricitet alene var anvendt til ventilation af maskiner og dermed ikke godtgørelsesberettiget.

Repræsentanten anfører modsætningsvis, at arbejdsmiljøbetinget ventilation herefter må være godtgørelsesberettiget i henhold til kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2, 3. pkt., jf. pkt. 30 på proceslisten.

Det bemærkes hertil, at ventilationen efter det oplyste ikke er arbejdsmiljøbetinget, men derimod alene installeret som maskinventilation.

Det er utvivlsomt, at maskinventilationen også er med til at køle/ventilere rummene, hvor processen foregår, men det er uden betydning for hvortil elforbruget henføres. Maskinernes opvarmning af rummene henføres heller ikke til rumvarme.

SKAT finder derfor ikke, at betingelserne for genoptagelse af afgiftstilsvaret er opfyldt i henhold til skatteforvaltningslovens § 31.

For yderligere begrundelse henvises til afgørelserne af 16. november 2004 og 14. september 2009.

Selskabets påstand og argumenter

...

Selskabets repræsentant har anført følgende i klagen til Landsskatteretten:

"...

CO2-afgiftsgodtgørelse af ventilation

Der findes to bestemmelser i CO2-afgiftsloven, hvorefter glasproducenters elforbrug til ventilation er at betragte som en del af den tunge proces, og derved giver ret til CO2-afgiftsgodtgørelse.

Det fremgår objektivt af CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., at:

"...

For de i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilag 1.

..."

Derudover fremgår det af punkt 30 på proceslisten, at:

"...

Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas ... og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af glas

..."

Bestemmelsen i CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt., betyder, at glasproducenter kan opnå CO2-afgiftsgodtgørelse af energiforbrug til ventilation i forbindelse med smeltning og varmholdelse af glas.

Definition af ventilation efter CO2-afgiftslovens § 9, stk. 2, 3. pkt.

Der fremgår ingen nærmere definition af ventilation af bestemmelsens ordlyd eller andre fortolkningsbidrag, ligesom der heller ikke fremgår nogen betingelser i forhold til denne ventilation.

Vi er derfor af den opfattelse, at ventilation skal forstås bredt og i sin gængse form, også i CO2- afgiftsmæssig forstand. Ventilation skal derfor forstås som enhver form for ventilation, dvs. både af arbejdsmiljøbetinget luftudskiftning i lokaler og/eller omkring produktionsprocesser i lokaler og procesventilation.

Denne definition på ventilation underbygges af en Vestre Landsrets dom (SKM2002.66.VLR) vedrørende ..., og af Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation.

Vi henviser til vores anmodning til SKAT, hvori dommen og Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation er uddybet.

Maskinventilation

I forbindelse med SKATs sagsbehandling er der gennemført en besigtigelse af H1 A/S´Ss lokaler og produktionsproces.

Det er ved besigtigelsen konstateret - og teknisk bekræftet - at ventilationen er installeret som maskinventilation.

Herudover anfører SKAT, at maskinventilationen tilhører maskiner, som ikke er omfattet af tung proces, jf. proceslistens punkt 30.

Som begrundelse for, at ventilationen ikke kan henføres til tung proces, nævner SKAT, at:

"...

Det er utvivlsomt at maskinventilation også er med til at køle/ventilere rummene, hvor processen foregår, men det er uden betydning for hvortil elforbruget henføres. Maskinernes opvarmning af rummene henføres heller ikke til rumvarme.

..."

Særlige regler omkring rumvarme

Det fremgår eksplicit af afgiftslovgivningen, at energiforbrug til rumvarme og varmt vand ikke er godtgørelsesberettiget.

Derudover fremgår det direkte af de enkelte afgiftslove, f.eks. gasafgiftslovens § 10, stk. 4, sidste pkt., at såfremt energiforbruget er anvendt til fremstilling af varme, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og denne varme også indirekte bidrager til rumopvarmningen, er energiforbruget godtgørelsesberettiget. Afgiftsgodtgørelsen er dog betinget af, at højst 10 % af energiforbruget til det lukkede anlæg bidrager til rumopvarmningen.

Denne regel anvendes, når den anvendte varme i produktionsmaskiner også bidrager til opvarmning af rummene, hvori produktionsmaskinerne er placeret.

I afgiftslovgivningen findes der ikke en lignende regel i forhold til ventilation og køling, hvorfor det er det faktiske formål med og de konkrete omstændigheder i forbindelse med ventilationen og kølingen, som er afgørende for den afgiftsmæssige vurdering heraf.

H1 A/S´Ss anvendelse af el til ventilation

H1 A/S anvender el til følgende ventilationsformål:

Blæserne anvendes til kontinuerlig udskiftning af luften i ovnhallen og maskinhallen for at undgå, at temperaturen bliver for høj.

Blæserne anvendes til kontinuerlig udskiftning af luften for at styre temperaturen i forform og færdigform m.v. fjerne skadelige røggasser og opretholdelse af en komforttemperatur i rummet.

Der er tale om ventilation i og omkring formningsmaskiner og i rummet.

Dødpladeblæserne anvendes dels til styring af temperaturen i dødpladerne og dels til luftudskiftning omkring anlægget og i rummet.

Lavtryksblæserne bidrager til luftudskiftningen omkring maskinerne i formnings- og varmecoatningsprocessen, og dermed i rummet.

Som det ses af ovenstående formålsbeskrivelser i forhold til ventilationen i H1 A/S´S produktionsproces anvendes ventilationen til flere formål, herunder også til almindelig ventilation omkring produktionsmaskinerne og i rummene, hvor der sker en håndtering og forarbejdning af smeltet og varmholdt glas.

Ventilationen er installeret som maskinventilation, hvilket er nødvendigt af hensyn til processen, idet ventilationen skal placeres ved kilden for at kunne bortskaffe varmen.

Det er vores klare opfattelse, at energiforbruget til de beskrevne formål er anvendt til ventilationsformål, som efter ordlyden i CO2-afgiftslovens 9, stk. 2, 3. pkt., kan medregnes som en del at det energiforbrug, der er anvendt til tung proces efter punkt 30 på proceslisten, og derved er berettiget til CO2-afgiftsgodtgørelse.

..."

Selskabets repræsentant har udarbejdet en beskrivelse af selskabets produktionsproces mv.

Af beskrivelsen fremgår:

"...

Beskrivelse af produktionsprocessen

Fremstillingen af glasprodukter sker i fem faser, som vi grafisk har beskrevet på vedlagte procesdiagram. Af procesdiagrammet ses det også, hvilke energiformer H1 A/S anvender til de enkelte processer, samt i hvilke processer der sker ventilation i forbindelse med tung proces.

Fase1

I fase 1 af produktionsprocessen sker der en blanding af råvarer og tørring af sand, hvilket foregår i et mengekammer.

Fase 2

I fase 2 bliver råvarerne tilført smelteovnene. Der anvendes naturgas til smelteovnene, og der suppleres med el til boosting for at fremme processen. I smelteovnene smeltes glasset og opnår en temperatur på ca. 1.500 grader.

Fase 3

Den smeltede glasmasse passerer forskellige ovne og videre til en foreheath, hvor glasmassen ledes frem til formningsmaskinerne - også kaldet IS-maskiner (Individual Section).

I formningsmaskinerne bliver glasdråber klippet af glasmassen. Disse føres til en forform, hvori mundstykket og den første del af emnets krop dannes. Efterfølgende føres emnet til en færdigform, hvor krop og bund blæses op til det endelige udseende. Der anvendes trykluft til denne opblæsningsproces.

Det varme emne føres herefter til varmecoatning, hvor emnet udvendigt påsprøjtes et tyndt lag tin.

For at undgå at glasset klæber til formene, skal formene under produktionen smøres med smøreolie flere gange i timen. Smøreolien brændes af på de varme forme, og i den forbindelse opstår der skadelige røgtåger, som skal fjernes af hensyn til arbejdsmiljøet.

Fase 4 og 5

De færdige emner stilles til afkøling på såkaldte "dødplader", og efter endt afkøling bliver emnerne sorteret og pakket.

Drift af eldrevne trækforstærkere og røggasfilter

I fase 2, hvor råvarerne bliver smeltet til glasmasse med en temperatur på ca. 1.500 grader, anvendes der trækforstærkere, som skaber et træk i ovnene. Formålet med dette er, at røggasserne skal transporteres ud i det fri via skorstene, sådan at de skadelige røggasser ikke kommer ud i lokalerne. Røggasserne passerer et røggasfilter, hvorved forurenende stoffer frafiltres.

Drift af to eldrevne blæsere til almindelig ventilation

Forarbejdningen af smeltet glas foregår i henholdsvis ovnhallen og maskinhallen. I disse lokaler er det nødvendigt med en kontinuerlig udskiftning af luften for at undgå, at temperaturen bliver for høj.

Denne luftudskiftning sker ved hjælp af to eldrevne blæsere, der er placeret i kælderniveau. Luften blæses direkte op i lokalerne gennem flere hætter (søjler) placeret på gulvet, hvorved der skabes et overtryk, og den varme luft i lokalerne presses ud gennem loftsåbninger.

Drift af syv blæsere til udskiftning af luft omkring formningsmaskiner

I selve produktionsprocessen er der behov for styring af temperaturen i forform og færdigform mv., fjernelse af skadelige røgtåger og opretholdelse af en komforttemperatur, hvorfor der sker en kontinuerlig luftudskiftning.

Denne luftudskiftning sker ved hjælp af syv eldrevne blæsere, der er placeret i kælderniveau. Luften blæses op gennem og langs med de varme formningsmaskiner, hvorved der skabes et overtryk, og den varme luft omkring maskinerne og de skadelige røgtåger presses ud gennem loftsåbninger.

Kompressorers luftudskiftning omkring formningsmaskiner

H1 A/S anvender trykluft dels til opblæsning af emnerne og dels til ventilation i og omkring formningsmaskiner. Det er alene en mindre del af trykluften, der anvendes til opblæsning af emner.

Den primære del af trykluften bidrager til luftudskiftning i og omkring formningsmaskinerne, hvorved det producerede overtryk bevirker, at varmen og røgtåger stiger til vejrs og ud gennem loftsåbninger.

Drift af dødpladeblæsere

Dødpladeblæserne, der er placeret i kælderniveau, blæser luft direkte på de plader, hvor de færdige emner stilles til afkøling. Luften blæses gennem et rørsystem, der munder ud i de pågældende lokaler.

Luften bidrager dels til styring af temperaturen i dødpladerne og dels til luftudskiftning. På samme måde som de øvrige blæsere mv. skaber luften overtryk, hvorved den opvarmede luft omkring maskinerne og pladerne bringes i bevægelse, så varmen og røgtågerne stiger til vejrs og ud gennem loftsåbninger.

Drift af lavtryksblæser

I forbindelse med formnings- og varmecoatningsprocessen bliver der blæst luft ud omkring maskinerne. Denne luft produceres af en lavtryksblæser placeret i kælderniveau, hvorfra luften blæses ud i lokalerne via et rørsystem.

Lavtryksblæseren bidrager til luftudskiftningen, idet det resulterende overtryk og luftstrømmen bringer den opvarmede luft omkring maskinerne i bevægelse, hvorved varmen og røgtåger stiger til vejrs og ud gennem loftsåbninger.

..."

Selskabets repræsentant har anført, at det er hele processen der må anses for tung proces og der må derfor være godtgørelse for al den energi, der anvendes processuelt.

Der er henvist til afgørelsen offentliggjort i SKM2002.66.VLR, herunder produktionsprocessen.

Der er foretaget en sammenligning af selskabets produktionsproces med produktionsprocessen hos G2 og produktionsprocessen hos G3. Disse procesbeskrivelser er fremsendt skriftligt til Landsskatteretten, herunder de anførte sammenlignelige forhold mv. og deres betydning, jf. nedenfor.

Det er anført, at der skal ses på, hvad formålet er med ventilationen og ikke fremgangsmåden. Ventilationen tjener flere formål. Der må foretages en saglig vurdering af, hvilke anlæg der er tale om og hvilke formål de tjener. Hertil er anført, at det ikke er sagligt at lave en sammenligning omkring rumvarme mv. i nærværende sag. Godtgørelsen beror på proceslistens pkt. 30 og ikke kuldioxidafgiftsloven § 9, stk. 2.

Det er præciseret, at det er formålet med ventilationen, som er afgørende i forhold til den afgiftsmæssige håndtering heraf. Lovgivningsmæssigt er der mulighed for tung proces godtgørelse af ventilation af lokaler, hvori smeltet glas forarbejdes, og at der ikke stilles krav om en direkte tilknytning til smeltningen/varmholdelsen, samt at der ikke stilles krav til typen af ventilationen. Når formålet med ventilationen er ventilation af lokaler, hvori der sker en forarbejdning af smeltet glas, er selskabet berettiget til tung proces godtgørelse af energiforbruget til denne ventilation.

Sammenligningen omkring rumvarme mv. i nærværende sag er ikke i overensstemmelse med lovgivningen, idet der i forhold til procesvarme og rumvarme er en særlig bestemmelse i lovgivningen, men at der i forhold til ventilation/kulde ikke er en lignende bestemmelse. Derfor er det ikke muligt at lave en sådan sammenligning, som SKAT lægger op til.

Den særlige bestemmelse omkring varme fremgår bl.a. af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 2:

"...

Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, ... samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog stk. 8.

..."

Det bemærkes i øvrigt, at i forhold til udnyttelse af varme fra anlæg til rumvarme, fremgår det af bl.a. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, at i denne situation vil der skulle foretages en reduktion af godtgørelsen for procesenergi anvendt i lukkede anlæg, såfremt mere end 10 % af procesvarmen bidrager til rumvarme. Denne regel går således den modsatte vej, og underbygger derfor tydeligt, at der ikke kan sluttes fra en konkret regel om rumvarme/procesvarme til regelsættet om tung proces for ventilation.

Selskabets repræsentant har til Landsskatteretten fremsendt procesbeskrivelse af produktionsprocesserne og ventilationen hos G2 og G3, hvoraf der kan opnås tung proces godtgørelse som følge af SKM2002.66.VLR, samt anført sammenlignelige forhold mv. og deres betydning.

...

Det er anført, at det væsentlige i denne sag er rækkevidden af proceslistens pkt. 30. Repræsentanten har undersøgt praksis herom, men har alene fundet afgørelsen refereret i SKM2002.66.VLR, der må anses for at være præjudiciel. I sagen tog Styrelsen bekræftende til genmæle vedrørende elforbruget til udsugningen i hærdeovnens ender. Elforbruget til udsugningen i hærdeovnens ender blev anset for at være anvendt til procesformål, punktudsugning, og dermed lokaleventilation.

Der gør sig samme forhold gældende i nærværende sag som i sagen SKM2002.66.VLR. Hos selskabet er der ligeledes tale om et åbent anlæg. Ventilationen sker derfor i/omkring det åbne anlæg og er derfor samtidig lokaleventilation.

Der er tale om procesventilation, hvor ventilationen foregår omkring eksempelvis en forureningskilde. Der er derfor tale om arbejdsmiljøbetinget procesventilation. Der er i denne forbindelse henvist til At-vejledning, afsnit 1 Procesventilation.

Selskabets procesventilation bidrager således både til processen og til lokaleventilation, idet det skal fremhæves, at der er tale om et åbent anlæg. Der er eksempelvis tale om kontinuerlig luftudskiftning.

Det er anført, at der ikke er noget der hedder maskinventilation, således som anført af SKAT.

Der er henvist til Skatteministeriets svar på henvendelse fra G4 til Folketingets Skatteudvalg af 2. maj 1995, side 4, nederst, - side 5 øverst, vedrørende arbejdsmiljøbetinget rumventilation.

Der er endvidere henvist til Skatteministeriets yderligere kommentarer til henvendelsen fra G5 af 24. april 1995 til Folketingets Skatteudvalg, side 4, pkt. 3., vedrørende ventilation og proces. Ventilation i videst muligt omfang.

Påstanden er, at procesventilation der bidrager til ventilation af rum vil være lokaleventilation i afgiftsmæssig sammenhæng.

Det er således afgørende, at der i sagen fokuseres på afgørelsen refereret i SKM2002.66.VLR og processen omkring procesventilation, der bidrager til lokaleventilation.

Der er henvist til Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 1999 i sagen vedrørende G2 (SKM2002.66.VLR).

Der er i denne forbindelse særlig henvist til punkt F, side 7, der beskriver elforbruget til "Hoodventilator". Styrelsen omkvalificerer SKATs oprindelige afgørelse og kvalificerer dette elforbrug som tung proces.

Styrelsen skriver følgende:

"...

Som det fremgår af energisynsrapportens p. 30-31 justeres hoodventilationernes omdrejningstal efter hvilken type produktion der køres og efter en visuel bedømmelse af ...´s tæthed. Der er således en klar sammenhæng med produktionen.

Modsat er det en klar fordel at fjerne fibre og giftige dampe så tæt på kilden som muligt. Hoodventilatorerne kan derfor også anses for en form for punktudsugning, som efter det oplyste formentligt tillige er en forudsætning for, at der må opholde sig mennesker i området omkring fibreringsprocessen.

Efter en samlet vurdering af hoodventilatorernes funktion er det derfor styrelsens opfattelse, at denne proces i det konkrete tilfælde kan anses for at have en altovervejende ventilerende funktion. Da ventilation er omfattet af den tunge proces for så vidt angår elektricitet, kan elektricitet anvendt til drift af hoodventilatorerne anses for omfattet af den tunge proces.

Styrelsen ændrer således regionens afgørelse på dette punkt.

..."

Styrelsens hovedhensyn for at kvalificere ventilationen som tung proces er således, (1.) når ventilationen sker af hensyn til at fjerne luftforureningen ved kilden, og (2.) dette er en (arbejdsmiljøbetinget) forudsætning for at der må opholde sig mennesker i området omkring processen, uanset om ventilationen også sker af andre hensyn.

Styrelsens synspunkt er således af afgørende vigtighed for at få fortolket rækkevidden af definitionen på begrebet "ventilation af lokaler" ~ i den foreliggende sag, idet der er begrebsmæssigt sammenfald mellem bestemmelsen i punkt 11 og punkt 30.

I den refererede sag sker ventilationen inde i et anlæg med henblik på at bortfjerne fibre og røggasser, og her anerkender Styrelsen, at selvom der sker såvel en produktionsbetinget ventilation (med henblik på at oplægge ... i den rigtige tæthed), så vægtes hensynet til den arbejdsmiljømæssige ventilation så højt, at elforbruget i sin helhed til ventilationen anses for tung proces efter bestemmelsen.

Det samme er tilfældet for selskabet, hvor ventilationen dels sker af hensyn til køling af processen og dels af hensyn til arbejdsmiljøet både i forhold til luftforurening og varme, hvor det er uomtvistet, at det vil være umuligt at arbejde på stedet, hvis der ikke sker den fornødne ventilation.

Ud fra en "det mindre i det mere" ~ betragtning vil elforbruget til ventilationen hos selskabet derfor skulle kvalificeres som tung proces, idet ventilationen sker i selve rummet, hvor mandskabet og maskinen står.

Der er pr. mail til Landsskatteretten fremsendt et link til en hjemmeside (http://... ...dk), hvor der er mulighed for at åbne en filmsekvens optaget af det omhandlede produktionsanlæg. Det fremgår heraf, hvordan anlægget fungerer, herunder ventilationen. Der er særligt henvist til røgen, der går ovenud af anlægget op i en "emhætte" i taget, når der sker smøring.

Der er endvidere fremlagt diverse tegninger, fotos mv.

I forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten har der været fremsendt en kopi af kontorindstillingen til selskabets repræsentant. I kontorindstillingen blev der henvist til en udtalelse fra Skatteministeriet til G6 fra 1995, der omhandler en del af elforbruget hos selskabet.

Selskabets repræsentant har fremsendt bemærkninger til kontorindstillingen. Heraf fremgår:

"...

(...) Trykluft

Landsskatteretten begrunder blandt andet kontorindstillingen med en udtalelse fra Skatteministeriet til G6 fra 1995, der omhandler en del af elektricitetsforbruget på glasværket.

I den konkrete udtalelse tager Skatteministeriet alene stilling til glasværkets anvendelse af trykluft til formningsprocessen i glasmaskiner og afviser, at der kan gives tung proces-fradrag hertil, med den begrundelse at der i modsat fald ville ske en konkurrenceforvridning over for plastindustrien.

Svaret bygger således på den præmis, at det var Skatteministeriets opfattelse, at denne del af glasværkernes elforbrug ikke adskiller sig væsentligt fra elforbruget i de fleste produktionsvirksomheder, heriblandt plastindustrien.

Det er, som anført af ministeriet korrekt, at der stort set ikke er forskel mellem den trykluft, der anvendes i et emballageanlæg i plastindustrien og glasindustrien, når der er tale om anvendelse af trykluft til opblæsning/formning af smeltet materiale i emballageformen, sådan at emballagen tager den korrekte form.

Det er omvendt entydigt forkert, at hele det i sagen omfattede elektricitetsforbrug kan siges at være på niveau med niveauet i plastindustrien.  

På H1 A/S relaterer trykluftforbruget sig kun til opblæsning af det smeltede materiale og luftudskiftning inde i selve formningsmaskinen, og er omfattet af det ene punkt i vores klage vedrørende "Kompressorers luftudskiftning omkring formningsmaskiner".

Den aktuelle sag omfatter elektricitetsforbrug til langt flere anlæg end blot selskabets trykluftanlæg, og at dette øvrige elforbrug i væsentlighed adskiller sig fra produktionsprocessen i plastindustrien grundet de meget høje temperaturer i og omkring et glasformningsanlæg. Den langt højere temperaturafgivelse fra anlægget begrunder dermed et behov for bortventilation af varme og miljøemissioner fra produktionsprocessen.

Alt andet elektricitetsforbrug anvendes ikke til trykluft men til almindelige ventilationsanlæg

En stor del af elektricitetsforbruget relaterer sig til drift af almindelige ventilationsanlæg, som drives via meget store luftpumper, der er placeret i kælderen. Denne ventilation sker derfor ikke via trykluft (fra kompressoranlæg) og var ikke beskrevet i G6´s henvendelse til ministeriet.

G6´s henvendelse omhandlede alene elektricitetsforbrug til driften af formningsmaskinen, nærmere bestemt elektricitetsforbruget til formningsprocessen. Det øvrige elektricitetsforbrug til ventilationen omkring anlægget og af selve rummet, hvori anlægget er placeret, er der ikke taget stilling til.

Landsskatteretten kan derfor heller ikke med henvisning til ministerens svar anvende dette som fortolkningsgrundlag for dette øvrige elektricitetsforbrug.

Alle disse øvrige elektricitetsforbrug omfattet af selskabets krav relaterer sig således i meget høj grad til ventilation af lokalerne, hvori processen sker.

Denne lokaleventilation er omfattet af lokaleventilationsbegrebet i punkt 30.

Vi skal således gentage den daværende Told- og Skattestyrelses afgørelse fra 1999 i G3-sagen, jf. vores tidligere bemærkninger til sagen, som blev fremsat ved e-mail af d. 20. januar 2012.

Ventilationsbegrebet

Afgørelsen fra 1999 omhandler bortfjernelse af glasfibre og giftige dampe fra en ... produktionsproces. Dette sker via et ventilationsanlæg tilkoblet et procesanlæg, hvori glasfibrene spindes, og de giftige dampe opstår.

Styrelsen skriver i afgørelsen fra 1999, at det er en klar fordel at fjerne fibre og giftige dampe så tæt på kilden som muligt, og formodentlig en forudsætning for at der må opholde sig mennesker i området omkring processen. I et sådant tilfælde vil ventilationen efter en konkret vurdering anses for at have en altovervejende ventilerende funktion, og dermed være tung proces.

Styrelsens hovedhensyn for at kvalificere ventilationen som tung proces er, at (1.) når ventilationen sker af hensyn til at fjerne luftforureningen ved kilden, og at dette (2.) er en (arbejdsmiljøbetinget) forudsætning for, at der må opholde sig mennesker i området omkring processen, uanset om ventilationen også sker af andre hensyn.

Styrelsens synspunkt er således af afgørende vigtighed for at få fortolket rækkevidden af definitionen på begrebet "ventilation af lokaler" i den foreliggende sag, idet der er begrebsmæssigt sammenfald mellem bestemmelsen i punkt 11 og punkt 30.

I den refererede sag vedrørende G2 sker ventilationen inde i et anlæg med henblik på at bortfjerne fibre og røggasser, og her anerkender Styrelsen, at selv om der sker såvel en produktionsbetinget ventilation inde i anlægget (med henblik på at oplægge ... i den rigtige tæthed) som en arbejdsmiljøbetinget ventilation, så vægtes hensynet til den arbejdsmiljømæssige ventilation så højt, at elforbruget til ventilationen, i sin helhed, anses for tung proces efter bestemmelsen.

Det samme er tilfældet for H1 A/S, hvor ventilationen dels sker af hensyn til køling af processen og dels af hensyn til arbejdsmiljøet både i forhold til luftforurening og varme, hvor det er uomtvistet, at det vil være umuligt at arbejde på stedet, hvis der ikke sker den fornødne ventilation.

Ud fra en "det mindre i det mere"-betragtning vil elforbruget til ventilationen på H1 A/S derfor skulle kvalificeres som tung proces, idet ventilationen sker i selve rummet, hvor mandskabet og maskinen står.

(...).

..."

I forbindelse med det afholdte retsmøde i sagen anførte selskabets repræsentant, at ventilationen har to sideordnede hensyn. Den produktionsmæssige og den arbejdsmiljøbetingede.

Det er ikke påstanden, at der ikke er tale om procesventilation, men der er tillige tale om lokaleventilation. Der blev i denne forbindelse henvist til Told- og Skattestyrelsens afgørelse fra 1999 i G2-sagen.

Hjemlen til godtgørelse for lokaleventilation er i punkt 30 (i bilag 1 til kuldioxidafgiftsloven), der har samme rækkevidde som punkt 11 (vedrørende G2-sagen).

Det blev anerkendt, at kompressors luftudskiftning omkring formningsmaskiner foregår af hensyn til produktionsanlægget, men det sker ligeledes af hensyn til lokaleventilationen. Der er tale om et sammenblandet hensyn, og praksis viser, at der er tale om en bred fortolkning, jf. Told- og Skattestyrelsens afgørelse fra 1999 i G2-sagen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Selskabet har anmodet om genoptagelse og ændring af selskabets afgiftstilsvar og CO2-afgiftsgodtgørelse.

Af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1 og 2, fremgår (dagældende):

"...

Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften. For de i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilag 1.(...)

..."

Af bilag 1 til kuldioxidafgiftsloven (liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling), nr. 30, fremgår:

"...

Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

..."

Nr. 30 er indsat i bilaget i forbindelse med dets oprindelige vedtagelse ved lov nr. 417 af 14. juni 1995.

Af henvendelse af 30. juni 1995 fra G6 A/S til Skatteministeriet vedrørende H-koncernens placering på proceslisten vedrørende trykluft til formningsprocessen (ét punkt i selskabets klage) fremgår:

"...

(...)

På elområdet gør især tre anvendelser H-koncernen til en meget energiintensiv virksomhed. Det er smeltning og varmholdelse, som nu er omfattet af proceslempelse ved placering under punkt 30, medens el til trykluft fortsat belægges med fuld afgift.

Glasproduktionen er imidlertid enestående på den måde, at hele formningsprocessen af den glødende glasmasse er baseret på trykluft, og der eksisterer ikke alternative produktionsmetoder.

Vi finder det derfor fortsat naturligt at placere glasfremstilling under punkt 15, men det vil dog være en væsentlig forbedring af det nuværende forslag, såfremt trykluft til drift af glasmaskiner, der omfatter 1/3 af H-koncernens elforbrug, sidestilles med smeltning og varmholdelse under punkt 30.

(...)

..."

Af skatteministeriets besvarelse af 16. august 1995 fremgår:

"...

(...) Den del af glasværkernes energiforbrug, som kan anses for særlig energiintensiv i forhold til andre processer, er anset for tung proces medens den del som er sammenlignelig med procesforbruget i andre virksomheder, som ikke er på proceslisten, er blevet anset for let proces. Anvendelse af trykluft til glasmaskiner kan ikke anses for at være mere energiintensiv end anvendelsen af trykluft i andre produktionsprocesser, bl.a. plastindustrien.

For glasværkernes vedkommende har det i særlig grad været vigtigt at undgå at lempelserne blev så omfattende, at de ville medføre konkurrenceforvridning overfor plastindustrien, hvor kun fremstillingen af regenereret plastic har opnået lempelser på proceslisten.

I forbindelse med udarbejdelsen af proceslisten har der været møder med repræsentanter for forskellige brancher, og det er indtrykket, at den del af glasværkernes elforbrug, som ikke har opnået lempelse, ikke adskiller sig væsentligt fra elforbruget i de fleste produktionsvirksomheder heriblandt plastindustrien.

Det må også nævnes, at man ikke ved udarbejdelsen af lempelserne på proceslisten har taget hensyn til produkternes samlede "miljøregnskab", men kun energiforbruget under selve produktionsprocessen.

Det er således opfattelsen, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde en justering af glasværkernes placering på proceslisten.

..."

I dommen vedrørende fremstilling af ..., SKM2002.66.VLR, er der taget stilling til elforbrug til køleluft og i kompressorer. Det fremgår af sagen, at der ikke kan anlægges en helhedsvurdering af anvendelsen af elektricitet i produktionsprocessen ved ... fremstillingen, men at der skal foretages en specifik bedømmelse af elektricitetsanvendelsen i de enkelte led i produktionsprocessen. Landsretten lagde til grund for sin afgørelse, at elektriciteten alene blev anvendt til drift af ventilatorer eller kompressorer, der indgik som et led i eller et hjælpemiddel til opvarmningsprocessen og at elektriciteten ikke var selve varmekilden i nogen af de omhandlede produktionsprocesser, hvorfor den anvendte elektricitet ikke kunne give ret til refusion af CO2-afgift i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at der skal foretages en vurdering af, om der er tale om maskinventilation eller lokaleventilation. Det bemærkes videre, at kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, er en undtagelse til hovedreglen i lovens § 9, stk. 1, og at undtagelsen skal fortolkes indskrænkende. Henset hertil samt til udformningen af proceslisten, herunder formuleringen af proceslistens nr. 30, kan de i sagen omhandlede ventilationer mv. ikke anses for omfattet heraf. De omhandlede ventilationer mv. er ikke anvendt direkte til lokaleventilation eller den direkte behandling som forudsat i nr. 30. Da ingen del af de omhandlede ventilationer mv. således er omfattet af den forhøjede godtgørelsesadgang i kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, stemmer disse to retsmedlemmer for at stadfæste SKATs afgørelse.

Et retsmedlem finder, at de omhandlede ventilationer mv. tillige må anses for lokaleventilation, henset til Told- og Skattestyrelses afgørelse fra 1999 i G2-sagen, i overensstemmelse med det af selskabets repræsentant anførte i sagen. Dette retsmedlem stemmer således for at give selskabet medhold.

Idet der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, stadfæstes SKATs afgørelse.

..."

Der er under hovedforhandlingen forevist to filmklip fra sagsøgerens produktionsanlæg.

Det fremgår, at de maskinenheder med hensyn til hvilke, der efter sagsøgerens opfattelse skal ske genoptagelse med henblik på godtgørelse for dertil anvendt el, nærmere består af følgende:

Samtlige de omhandlede enheder er tilknyttet den del af processen, der i Landskatterettens kendelse af 27. juni 2012 af sagsøgerens repræsentant er benævnt produktionens "fase 3". Under denne del af produktionen sker formning af flasker. I fase 3 er glasemnerne nedkølet fra smeltetemperaturen på ca. 1500 grader Celsius til ca. 400 - 500 grader Celsius. Der tilføres ikke varme under denne del af produktionen.

De to blæsere med udblæsning gennem blæsesøjler (1.) er ikke tilknyttet andre maskiner.

De syv blæsere tilknyttet formningsmaskinerne (2.) er hver tilknyttet en formningsmaskine. I forbindelse med glassets placering i forme smøres disse manuelt hvert 20. minut med et grafitolieprodukt. Sagsøgeren anvender efter det oplyste et smøremiddel af mærket "Kleenmold 170". Af et af sagsøgeren fremlagt datablad vedrørende "Kleenmold 170", dateret 12. december 2005, fremgår blandt andet følgende:

"...

2. Composition/components

Chemical characterization:
Petroleum Based Lubricants

Dangerous components:
None

...

Special comments for human being and enviroment:
- Product contacting the eye may cause mild irritation
- Porlonged or repeated contact with skin may lead to drying of the skin, possibly leading to irritation and dermatitis.

..."

Af et yderligere fremlagt sikkerhedsdatablad dateret 9. februar 2010 vedrørende "Kleenmold 170", fremgår blandt andet følgende:

"...

2. Fareindikation

Farebetegnelse: ikke relevant

...

Produktet er ikke mærkningspligtigt i henhold til beregningsmetoden i "EFs almindelige klassificeringsdirektiv for præparater" i sidste gældende udgave.

..."

De to trykluftskompressorer tilknyttet formningsmaskinerne (3.) blæser trykluft i maskinerne og direkte mod formene. Størstedelen af trykluften anvendes til køling af formene. Derudover anvendes en mindre del af trykluften til mekaniske bevægelser i formene og oppustning af glasemner.

De syv dødpladeblæsere (4.) er tilknyttet de plader, hvorpå de formede glasemner placeres. Luften blæses via et rørsystem på pladerne.

Lavtryksblæseren (5.) fungerer som back-up for de syv køleblæsere tilknyttet formningsmaskinerne ( 2.).

Sagsøgeren har fremlagt en rapport af 29. november 2011, udarbejdet af arbejdsmiljøingeniør DC vedrørende det svenske glasværk G7 AB. Rapporten indeholder målinger vedrørende temparatur og varmeeksponering på dette glasværk.

Af skrivelse af 15. august 2012 fra sagsøgeren til Folketingets skatteudvalg fremgår blandt andet følgende:

"...

De konkurrencemæssige vilkår på energiområdet mellem Danmark, Sverige og i øvrigt omkringliggende lande er i forvejen kraftigt negativt primært på grund af de danske energiafgifter. På trods af at glasproduktion er defineret som tung proces, er reglerne om refusion af afgifter ikke tilpasset virkeligheden, dette gælder primært afgifter på el, som for vores vedkommende kun defineres om tung proces for ca. 30 % af vort elforbrug. H1 er omfattet af proceslistens pkt. 10 og 30 hvor der er for metaller er en bredere definition af energiforbruget, idet videreforarbejdning er omfattet, hvilket derimod ikke er gældende for glas som kun bliver CO2 fritaget for elforbrug direkte anvendt til smeltning og varmholdelse. Det største el baserede energiforbrug i H1 er trykluft som anvendes primært til køling af glasset (60%), mekaniske bevægelser (30 %) samt opblæsning af emner (10 %). Dette forbrug er defineret som let proces jvf. ovenstående.

..."

Forklaringer

GK har forklaret, at han er finance director hos H1 A/S, hvor han har været ansat i 25 år. Han er økonomidirektør for Norden, og er dermed en del af den nordiske ledergruppe, hvor han varetager alle økonomirelaterede opgaver. Han er dybt involveret i alle dele af virksomheden, både vedrørende investeringer og den daglige drift. Han har ikke en baggrund som ingeniør, men har en HD og en MBA. Han har dog teknisk viden og indgående kendskab til værkets drift efter 25 år i virksomheden. Det tekniske bliver drøftet i ledergruppen, og H-Group har en central teknikgruppe med eksperter, som ledelsen kan rådføre sig med. Han har dermed let adgang til teknisk bistand.

Processen på glasværket har ikke ændret sig under sagens forløb.

Han har kendskab til 20 værker i Europa, som er en del af H-Group, og procedurerne på alle værkerne er helt identiske. Han har ikke kendskab til nogen værker, der har en alternativ procedure.

Det svenske G7 AB er hundrede procent sammenligneligt med H1 A/S. Det er nøjagtig de samme maskiner, man anvender, og det er stort set de samme produkter, man producerer.

De omhandlende blæseres formål er at fjerne varmen og køle luften i området omkring maskinerne. Hvis ikke man gør dette, vil det være umuligt at arbejde rundt om maskinerne.

Hovedårsagen til, at blæserne er installeret omkring maskinerne er, at man fjerner varmen og røggasserne fra kilden, idet dette er den mest effektive måde. Man fjerner varmen mest effektivt ved at blæse luft op igennem maskinerne, hvor varmen kommer fra.

Hvis man alternativt benyttede punktudsugning i rummet, ville man ligeledes kunne fjerne varmen. Denne løsning ville dog give meget store tekniske problemer, idet man ville skulle suge luft, der er flere hundrede grader varmt, op igennem et system, samtidig med at der ville følge olietåger og røggasser med. Dertil kommer, at maskinerne kører hele tiden, og at det derfor er meget store mængder, der kommer igennem. Et punktudsugningssystem ville blive overophedet.

Man har endvidere ikke installeret en punktudsugning, idet man under processen smører samtidig på begge sider af maskinerne. Installerede man en punktudsugning, ville man skulle trække luften ud af siderne af maskinen, og man ville dermed ramme de medarbejdere, der står ved maskinerne. Som systemet er i dag, bliver røggasserne derimod presset op igennem luften og op igennem tagkonstruktionen.

Der skrues ned for blæserne på en kold vinterdag, og der skrues op for blæserne på en varm sommerdag. Hvis man omvendt skruede ned for blæserne på en varm sommerdag, ville man efter kort tid ikke kunne opholde sig ved maskinerne.

Blæsertype 1 er placeret på områder, hvor der tidligere har været placeret glasmaskiner. Det er kølere, der er placeret rundt omkring i produktionslokalet, hvor der er plads til dem. De har også det formål, at medarbejderne kan gå hen til dem og blive kølet ned, hvis de har arbejdet ved en af glasmaskinerne. Hvis de ikke var der, ville det være nødvendigt med en anden form for ventilation på de steder.

H1 A/S har meget ofte besøg af arbejdstilsynet. De har aldrig fået påbud om yderligere ventilation eller fjernelse af røggasser.

Der kommer røgtåger, som indeholder olierester ud af røgkosten, der smøres med, men det er meget små mængder. Det gælder om at få det væk og op igennem taget hurtigst muligt.

Forespurgt til det daværende H1x´s ansøgning fra 2004 om yderligere afgiftsfritagelse forklarede GK, at han var meget involveret i denne ansøgningsproces, og at han underskrev ansøgningen. Indgangsvinklen var en anden ved denne ansøgning. H1x gjorde dengang gældende, at SKAT havde fejlfortolket fordelingen mellem let og tung proces. Man kunne ikke se det logiske i, at så stor en del af elforbruget blev klassificeret som let proces.

Forespurgt til begreberne køleluft og trykluft og sondringen mellem disse forklarede vidnet, at formålet med de to lufttyper er det samme. Det er det samme, om det kommer igennem en glasmaskine eller ved blæsere der blæser ind på maskinen eller bliver suget ud rundt omkring medarbejderne. Trykluft bliver drevet af to store kompressorer med 3-4 bars tryk. Kompressorerne drives af to store elmotorer. 2/3 dele af elforbruget går til trykluft. Trykluften kan bruges til direkte at køle emner, der har været i kontakt med glasset. Køleluft er en mere generel køling af hele området. Trykluften har flere formål. 70 procent af trykluften, der benyttes, har kølende effekt, 20 procent går til mekaniske bevægelser i selve maskinen til at åbne og lukke formene. Hvis man brugte oliebaserede systemer til dette formål, ville det blive for varmt. De sidste 10 procent går til opblæsning af emnerne.

Brug af trykluft er unikt for glasindustrien. Konkurrerende industrier så som plastindustrien benytter også trykluft til at blæse emnerne op, men i meget små mængder.

De maskiner, man benytter i glasindustrien, er meget solidt bygget og har en meget lang levetid. Den ældste af H1´s maskiner er fra 1972, og de nyeste er fra 2006. Ca. hver 10.-12. år opgraderer man maskinerne ved at udskifte sliddele og sætte de nyeste opfindelser på. 

Parternes synspunkter

Parterne har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med påstands-dokumenterne.

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet overordnet gjort følgende gældende:

"...

at H1 har krav på genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden fra 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af fem forskellige typer af blæsere.

Afgiftsfastsættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag, og H1 har (...) rettidigt anmodet om genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Det gøres for hver af de fem blæsertyper gældende, at H1 er berettiget til tilbagebetaling af afgift efter kuldioxidafgiftsloven, idet elektriciteten til blæserne er anvendt til "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" efter kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., jf. proceslistens punkt 30 (...).

De enkelte blæsere har flere forskellige formål, hvilket vil blive uddybet nedenfor i separate afsnit omkring hver af de fem blæsertyper. Det gøres dog gældende, at det overordnede formål med alle blæserne er "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes", navnlig ved bortventilation af varme og skadelige røggasser fra produktionslokalet.

At nogle af blæserne i øvrigt bidrager til at køle maskinerne og glasemnerne og at en mindre del af trykluften anvendes til mekaniske bevægelser i maskinerne og til at forme flaskerne med, er underordnet i forhold til blæsernes overordnede formål; at ventilere produktionslokalet gennem fjernelse af varm luft og røggasser.

4.1 Retsgrundlaget

Den oprindelige kuldioxidafgiftslov, lov nr. 888 af 21. december 1991 (...), indeholdt en afgift af visse energiprodukter, herunder elektricitet. I loven blev der endvidere fastfast regler, hvorefter momsregistrerede virksomheder fik tilbagebetalt en procentdel af den betalte afgift.

Ifølge bemærkningerne til forslaget til loven var formålet med loven var at nedbringe energiforbruget og derved reducere CO2-udledningen (...). Det blev dog samtidig bemærket, at afgiften ville indebære en forringet konkurrenceevne for visse virksomheder, der gjorde alt, hvad der kunne gøres, for at spare på energien (...).

Derfor indeholdt forslaget den nævnte godtgørelsesordning, således at afgiften (skatten) blev pålagt de virksomheder, som havde mulighed for at nedbringe energiforbruget, og som derved kunne undgå en forringet konkurrenceevne.

Ved lov nr. 417 af 14. juni 1995 (...), som trådte i kraft den 1. januar 1996, blev godtgørelsesordningen ændret, så der herefter blev ydet tilbagebetaling efter lovens § 9, stk. 2, for en række energiintensive processer (tung proces), nærmere defineret i proceslisten, lovens bilag 1. Ordlyden af lovens § 9, stk. 2, var:

"...

Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, nr. 1-7 og nr. 10-12, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i nr. 15-32 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-32 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget.

..."

Af bemærkningerne til lovforslag nr. 209 af 6. april 1995 fremgår det om baggrunden for proceslistens tilbagebetalingsordning (...):

"...

Derfor foreslås en procesbaseret lempelse, således at den forhøjede tilbagebetaling ydes til en række nærmere definerede processer. Hovedsigtet med proceslempelse er at sikre, at virksomhedernes konkurrenceevne over for udlandet ikke forringes.

..."

Bestemmelsen er siden blevet ændret flere gange. Ændringerne har dog primært drejet sig om godtgørelsessatsen og visse tilføjelser til proceslisten samt redaktionelle ændringer.

I første del af sagsperioden, 1. oktober 2007 til 1. januar 2008, havde § 9, stk. 2, følgende ordlyd (jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, (...):

"...

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-37 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget.

..."

I forhold til den oprindelige bestemmelse blev tilbagebetalingssatsen blot nedsat fra 75 % til 13/18. I perioden fra 1. januar 2008 til 1. januar 2010 havde bestemmelsen ordlyden (jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006,(...):

"...

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilag 1 til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften. For de i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilag 1.

..."

Ændringen medførte, at tilbagebetalingssatsen for elektricitet efter lovens § 2, stk. 1, nr. 8, blev yderligere nedsat til 61/86. Fra 1. januar 2010 og til sagsperiodens udløb havde bestemmelsen følgende ordlyd (jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, (...):

"...

Stk.2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 57,3 pct. af afgiften efter denne lov tilbagebetalt af afgiftspligtig elektricitet, der er berettiget til tilbagebetaling og opgøres efter reglerne i nr. 3, 4, 6, 11, 13 og 14 i bilag 1 til denne lov eller anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov. For anvendelser nævnt i nr. 15-37 i bilag 1 til denne lov kan afgiftspligtig elektricitet anvendt til ventilation i forbindelse med disse anvendelser medregnes som forbrugt til anvendelserne.

..."

Tilbagebetalingssatsen blev hermed yderligere nedsat til 57,3 %. Adgangen til tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til formål nævnt i proceslistens punkt 30 har således været uændret siden 1995.

Proceslistens punkt 30 (...), der er uændret siden indførelsen i 1995, giver ret til tilbagebetaling af afgift for elektricitet:

"...

30) Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.

..."

Adgangen til tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til ventilation af lokaler, hvor smeltet glas forarbejdes, var ikke indeholdt i det oprindelige lovforslag til 1995-loven, hvor proceslisten blev indført (...).

Proceslistens punkt 30 fik sin formulering efter en række ændringsforslag på baggrund af henvendelser fra erhvervslivet, herunder H1. Virksomhederne var bl.a. i tvivl om, hvorvidt elektricitet anvendt til lokaleventilation var omfattet af tilbagebetalingsreglerne.

Det fremgår af daværende skatteminister Carsten Kochs svar af 19. maj 1995 på G4´s henvendelse af 2. maj 1995 (...), at det var hensigten, at "arbejdsmiljøbetinget rumventilation" skulle være omfattet af proceslisten:

"...

I det foreliggende lovforslag er ventilation direkte fra fremstillingsprocessen med i f.eks. punkt 31. Derimod er det i bemærkningerne anført, at generel ventilation af produktionslokaler, hvor der foregår tunge processer, ikke er omfattet.

Blandt andet på baggrund af henvendelsen fra G4 kan jeg oplyse, at jeg har til hensigt ved et ændringsforslag at præcisere, at der for en række af processerne også kan medtages almindelige ventilation af produktionslokaler med tung proces. Blandt disse processer er de under punkt 31 anførte.

Hermed imødekommes endvidere ønskerne om, at der skal findes en ordning for arbejdsmiljøbetinget rumventilation, hvor denne ellers ville medføre urimelige udgiftsbelastninger.

..."

I Skatteudvalgets betænkning af 24. maj 1995 anføres følgende begrundelse for de ændringsforslag, der indførte ventilation på glasværker, herunder ventilation af lokaler, hvor smeltet glas forarbejdes, på proceslisten (...):

"...

Ad nr. 1 (ændringsforslag til lovens § 9, stk. 2 - min tilføjelse). Virksomhederne kan have forskellige ventilationsbehov.

...

Det foreslås, at der for visse af de tunge processer sker en udvidelse, således at elektricitet til ventilation i de lokaler, hvori der foregår tunge processer, vil blive omfattet af proceslisten (f.eks. i forbindelse med smeltning og varmholdelse af metaller.).

Såfremt der herefter fortsat skulle være virksomheder med stort ventilationsbehov, der bliver hårdt ramt af afgiftspakken, vil regeringen være indstillet på, at der findes rimelige løsninger for disse.

...

Ad nr. 22 (ændringsforslag til proceslistens punkt 30 - min tilføjelse).

Procesbeskrivelsen udvides til også at omfatte glas, se nr. 10, hvorved også elektricitet omfattes af muligheden for procesrefusion, i det omfang elektriciteten anvendes til opvarmning af glas til over 300 grader samt efterfølgende varmholdelse i forbindelse med fremstillingsprocessen. Det foreslås præciseret, at også ventilation i lokaler, hvor disse processer foregår, omfattes.

..."

Formålet med ændringerne var således at tilgodese virksomheder med et stort arbejdsmiljøbetinget ventilationsbehov.

Med tilføjelsen af formuleringen "til ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" til proceslistens punkt 30 har lovgiver taget skridtet videre. Der er således både adgang til tilbagebetaling af elektricitet anvendt til ventilation i forbindelse med de tunge processer defineret i punkt 30 (f.eks. smeltning af glas, jf. kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 2. pkt.) og til ventilation af lokalet hvor det smeltede glas forarbejdes, selvom elektricitet til forarbejdningen af det smeltede glas i modsætning til elektricitet anvendt til smeltning og varmholdelse af glasset ikke i sig selv er omfattet af proceslisten (jf. kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., jf. proceslistens nr. 30, (...).

Lovgiver har således anerkendt, at også forarbejdning af smeltet glas medfører et stort ventilationsbehov.

Spørgsmålet er herefter, hvordan bestemmelsen skal fortolkes, nærmere bestemt om de fem blæsertyper omfattet af sagen kan anses for anvendt til "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" efter proceslistens punkt 30, og dermed berettiger H1 til genoptagelse og tilbagebetaling af afgifter.

4.2 Proceslisten skal ikke fortolkes indskrænkende

Skatteministeriet anfører i påstandsdokumentet, s. 11, at kuldioxidafgiftslovens tilbagebetalingsbestemmelser ikke skal fortolkes udvidende, fordi de udgør undtagelser til hovedreglen i kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, om, at afgiften ikke tilbagebetales.

Hertil bemærkes, at der heller ikke er noget behov for at fortolke proceslisten udvidende, når resultatet, som H1 gør gældende, kan rummes i en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsens ordlyd.

Der er imidlertid heller ikke grundlag for at fortolke proceslisten indskrænkende. Reglerne skal fortolkes ud fra deres formål, som efter betænkningen til 1995-loven (...) er at sikre en rimelig løsning for "virksomheder med stort ventilationsbehov, der bliver hårdt ramt af afgiftspakken".

Skatteministeriet har - som et nyt anbringende - gjort gældende i påstandsdokumentet, s. 11, at "den i proceslisten punkt 30 omtalte ventilation skal anvendes i forbindelse med den i punktet definerede tunge processer, altså "smeltning og varmholdelse"".

Dette bestrides som en uhjemlet indskrænkende fortolkning af bestemmelsen. Det fremgår ikke af ordlyden af proceslistens punkt 30 (...), at ventilationen skal ske i forbindelse med smeltning og varmholdelse af glasset. Tværtimod anføres det udtrykkeligt i bestemmelsen, at betingelsen blot er, at ventilationen skal ske i et lokale, hvor smeltet glas forarbejdes. Der er ingen holdepunkter for at indskrænke bestemmelsen ved at indfortolke et krav om, at glasset samtidig skal holdes varmt, mens det forarbejdes. Det er tværtimod almindeligt og nødvendigt, at glasset nedkøles under forarbejdningen.

Hvis lovgiver havde ønsket, at fritagelsen kun skulle omfatte ventilation i forbindelse med smeltning og varmholdelse af glas, ville det slet ikke have været nødvendigt at indsætte bestemmelsen om ventilation i proceslistens punkt 30, for adgangen til tilbagebetaling af afgift for ventilation anvendt i forbindelse med smeltning og varmholdelse er allerede omfattet af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 2. pkt. (...).

Hvis det var en betingelse, at ventilationen skulle foregå i forbindelse med den tunge proces (smeltning og varmholdelse) kunne lovgiver blot have formuleret proceslistens punkt 30 som listens punkt 11, sidste afsnit, (...), hvor adgangen til tilbagebetaling omfatter "ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår". Når lovgiver ikke har valgt dette, men i stedet udtrykkeligt har medtage ventilation i lokaler, hvor smeltet glas forarbejdes, må det nødvendigvis have været hensigten, at ventilation i forbindelse med forarbejdningen af glasset i formningsmaskinerne skulle omfattes.

Der er således intet grundlag for at fortolke proceslisten indskrænkende, som gjort gældende at Skatteministeriet.

4.3 H1´s ventilation er ikke "maskinventilation"

Det har desuden igennem sagens forløb været skattemyndighedernes opfattelse, at der skal sondres mellem lokaleventilation og såkaldt "maskinventilation". Herved har myndighederne anlagt endnu en uhjemlet indskrænkende fortolkning af, hvornår elektricitetsforbrug til blæsere kan udgøre ventilation af lokaler efter proceslistens punkt 30.

I den indbragte kendelse fra Landsskatteretten fremgår det af flertallets begrundelse (...), at Landsskatterettens afgørelse er baseret på en forudsætning om, at der skal sondres mellem lokaleventilation og såkaldt "maskinventilation".

De omhandlede blæsere skulle således ikke være omfattet af proceslistens punkt 30, allerede fordi blæserne er tilknyttet formningsmaskinerne. Skatteministeriet har gjort synspunktet gældende i skriftvekslingen, men har muligvis forladt det (...).

Begrebet "maskinventilation" stammer fra SKATs mødereferat af 5. maj 2009 fra SKATs besigtigelse af H1´s produktionsfaciliteter den 30. april 2009 (...), hvor SKATs ingeniør HL bemærkede:

"...

Ved rundgang i processen blev det teknisk bekræftet, at ventilationen er installeret som maskinventilation og at maskinventilationen tilhører maskiner, som ikke har med tung proces proceslisten punkt 30 opvarmning og smeltning af glas. Det er uden tvivl, at maskinventilationen også er med til at køle/ventilerer rummene hvor processen foregår, men det mener jeg, er uden teknisk betydning i opfattelsen hvortil elforbruget anvendes. Maskinernes opvarmning af rummene henføres heller ikke til rumvarme.

..."

SKATs afgørelse af 28. februar 2011 (...) blev ligeledes begrundet med, at de omtvistede blæsere "alene er installeret som maskinventilation".

Det er således fremført af SKAT og Skatteministeriet samt af Landsskatterettens flertal, at elektricitet anvendt til ventilation, der kan kvalificeres som såkaldt "maskinventilation", af denne grund ikke udgør (tilbagebetalingsberettiget) "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" efter proceslistens punkt 30.

Dette bestrides.

Begrebet "maskinventilation" fremgår hverken af kuldioxidafgiftsloven eller dens forarbejder, af proceslisten eller noget andet sted i retsgrundlaget.

Begrebet er tværtimod opfundet til lejligheden af SKAT.

Kuldioxidafgiftsloven, proceslisten eller forarbejderne hertil indeholder ikke nogen definition af begrebet "ventilation" i lovens forstand eller nogen definition eller nærmere afgrænsning af "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" efter proceslistens punkt 30.

Det fremgår ingen steder i retsgrundlaget, at ventilation af et lokale ikke kan foretages af blæsere, der er tilknyttet de maskiner, som skaber behovet for ventilation. Det er tværtimod netop Arbejdstilsynets anbefaling, at arbejdsmiljøbetinget ventilation installeres så tæt på kilden som muligt, jf. Arbejdstilsynets At-Vejledning A.1.1 om Ventilation på faste arbejdssteder (...).

Placeringen af blæserne helt tæt på maskinerne gør det muligt at fjerne skadelige røggasser så tæt på kilden som muligt. Dét, som i Landskatterettens kendelse og af Skatteministeriet karakteriseres som maskinventilation, udgør således den optimale lokaleventilation.

Med opfordring (6) og (7) i processkrift 2 (...) ønskede H1 at få Skatteministeriet til at tilkendegive, om ministeriet er enig i, at begrebet "maskinventilation" ikke fremgår af retsgrundlaget, samt at fremlægge eventuelle ikke-offentliggjorte afgørelser fra SKAT, Landsskatteretten eller domstolene vedrørende "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" efter proceslistens punkt 30, hvor sondringen mellem "maskinventilation" og anden ventilation er blevet lagt til grund.

Skatteministeriet har i besvarelsen af opfordringerne i processkriftet af 25. september 2014 (...) ikke kunnet identificere noget sted i retsgrundlaget, hvoraf begrebet "maskinventilation" fremgår eller er blevet påberåbt.

Retten må derfor lægge til grund, at begrebet "maskinventilation", som udtrykkeligt indgik i flertallets begrundelse i Landsskatterettens kendelse (...), ikke fremgår af retsgrundlaget, men i stedet er opfundet til lejligheden af skattemyndighederne.

Sondringen mellem "maskinventilation" og "lokaleventilation" udgør således en ulovhjemlet indskrænkning af anvendelsesområdet for proceslistens punkt 30.

Sondringen er i øvrigt også i strid med administrativ praksis, navnlig Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 1999, j.nr. 99/98- 335-1, vedrørende virksomheden G2 A/S (...).

Sagen drejede sig om tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til tung proces ved fremstilling af ... efter bl.a. proceslistens nr. 11, litra b og 2. afsnit, (...) der i sagsperioden bl.a. omfattede "ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår" (fremstilling af ...). Bestemmelsen gav således ligesom proceslistens punkt 30 ret til tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til ventilation af produktionslokalerne.

Told- og Skattestyrelsen tog stilling til anvendelse af elektricitet til 10 forskellige formål (i afgørelsen benævnt punkt A-J), hvoraf kun punkt E og F drejede sig om tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til "ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår".

De øvrige punkter, A-D samt G-J, handlede om anvendelse af elektricitet til "opvarmning og varmholdelse", og er således ikke relevante for pådømmelsen af nærværende sag. Told- og Skattestyrelsen afgørelse vedrørende punkterne A, C og G blev indbragt for Vestre Landsret, der ved dommen i SKM2002.66.VLR (...) frifandt Skatteministeriet. Dommen er således heller ikke relevant for nærværende sag.

Det centrale ved afgørelsen er derimod, at Told- og Skattestyrelsen gav selskabet medhold i, at elektricitet anvendt til punkt F, de såkaldte "Hoodventilatorer", skulle anses for anvendt til "ventilation af lokaler" hvor fremstillingsprocessen foregik (...).

Som det fremgår, var de såkaldte hoodventilatorer direkte tilknyttet en produktionsmaskine og blev anvendt i processen, bl.a. til at "styre fibrene ned på transportbåndet". Told- og Skattestyrelsen bemærkede selv, at der var "en klar sammenhæng med produktionen". Hoodventilatorerne var således installeret som dét, der med SKAT og Skatteministeriets terminologi ville kunne betegnes som "maskinventilation".

Alligevel fandt Told- og Skattestyrelsen, at hoodventilatorerne udgjorde tilbagebetalingsberettiget "ventilation af lokalerne", idet blæserne også havde til formål at "fjerne løse fibre og dampe, som dannes i forbindelse med fibreringen og tilsætningen af bakelit", hvilket ifølge styrelsen var en "forudsætning for, at der må opholde sig mennesker i området omkring fibreringsprocessen".

Told- og Skattestyrelsen - den på tidspunktet øverste administrative myndighed - fandt således, at blæserne var omfattet af proceslisten, selvom de var installeret direkte ved maskinerne og havde et klart procesformål. Det var således ikke nogen hindring, at blæserne var installeret som "maskinventilation" - tværtimod anførte styrelsen, at det var "en klar fordel at fjerne fibre og giftige dampe så tæt på kilden som muligt".

Told- og Skattestyrelsens afgørelse er uforenelig med begrebet "maskinventilation" som anvendt af SKAT, Skatteministeriet og af Landsskatterettens flertal i den indbragte kendelse.

I overensstemmelse hermed fandt det dissentierende medlem i Landsskatteretten i den indbragte kendelse (...) med udtrykkelig henvisning til G2-sagen, at de omtvistede blæsere på H1´s glasværk ikke udgør maskinventilation, men i stedet lokaleventilation, der berettiger H1 til genoptagelse og tilbagebetaling af afgift.

Skatteministeriet har (...), anført, at G2-sagen ikke er sammenlignelig med nærværende sag. Sagerne er klart sammenlignelige, idet de begge angår bestemmelser på proceslisten vedrørende "ventilation af lokaler", hvor en produktion foregår. Ministeriet anfører (...) - uden at begrunde det - at H1´s udlægning af afgørelsen ikke er retvisende. Det er indholdsløst.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse fastslår, at dét, at en blæser er tilknyttet en maskine, ikke af den grund afskærer blæseren fra at kunne udgør ventilation af et produktionslokale. Det skal i stedet - med udgangspunkt i den naturlige sproglige forståelse af proceslisten - vurderes, om de omtvistede blæsere bidrager til ventilationen af produktionslokalet.

4.4 H1´s ventilation udgør lokaleventilation

Den påberåbte bestemmelse i proceslistens punkt 30 vedrørende "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" består af to led. For det første skal elektriciteten anvendes til at ventilere et lokale. For det andet skal de være et lokale, hvor smeltet glas forarbejdes.

Vedrørende dette andet led anførte Skatteministeriet - overraskende - i duplikken, s. 10 (...):

"...

Det er ikke (...) ubestridt, at der i produktionslokalerne "forarbejdes smeltet glas" med den konsekvens, at sagsøgeren skal indrømmes afgiftsfritagelse."

Det er åbenbart, at der forarbejdes smeltet glas i H1´s produktionslokale. Dette kunne sagens parter konstatere ved besigtigelsen den 27. september 2013, og det ses på de fremsendte videoklip "Smøring af forform" og "Smøring af færdigform".

Da betingelsen om, at der "forarbejdes smeltet glas" i H1´s produktionslokale, således utvivlsomt er opfyldt, drejer sagen sig alene om, hvorvidt blæserne og kompressorerne omfattet af sagens blev anvendt til "ventilation" af H1´s produktionslokale, hvor den smeltede glas forarbejdes.

Det gøres gældende, at begrebet lokaleventilation ("ventilation af lokaler") skal fortolkes i overensstemmelse med en naturlig sproglig forståelse af ordene.

Den leksikalske definition af begrebet ventilation er ifølge Den Store Danske Encyklopædi "luftudskiftning", ifølge Den Danske Ordbog "(mekanisk) udskiftning af luften ved hjælp af et apparat, en luftkanal el.lign." og ifølge Cambridge Dictionaries online "the movement of fresh air around a closed space.

..."

Det gøres gældende, at dette i sagens kontekst betyder, at lokaleventilation som minimum omfatter arbejdsmiljøbetinget luftudskiftning i produktionslokaler. Proceslistens punkt 30 vedr. "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" finder i hvert fald anvendelse, når forarbejdelsen af smeltet glas nødvendiggør ventilation af produktionslokalet, og når de pågældende blæsere konkret opfylder dette ventilationsbehov.

H1 gør gældende, at alle de fem blæsertyper omfattet af nærværende sag bidrager til en sådan arbejdsmiljøbetinget rumventilation, og at den anvendte elektricitet derfor omfattes af proceslistens punkt 30.

Nærmere bestemt gør H1 gældende, at udviklingen af varme og skadelige røggasser fra produktionen nødvendiggør en arbejdsmiljøbetinget ventilation af H1´s produktionslokale, for at de ansatte kan opholde sig og arbejde i lokalet, og at de omtvistede fem blæsertyper konkret opfylder dette behov for ventilation, hvorfor H1 er berettiget til gentoptagelse af afgiftstilsvaret og tilbagebetaling af afgift vedrørende alle de omtvistede blæsere.

Som redegjort for under sagsfremstillingen, udvikles der store mængder varme og skadelige røggasser ved formningsmaskinerne. Produktionen nødvendiggør derfor ventilation af lokalet, før medarbejderne kan opholde sig og arbejde heri.

Det gøres gældende, at de fem blæsertyper på hver sin måde bidrager til at opfylde behovet for ventilation af produktionslokalet:

H1 gør gældende, at disse blæsere udelukkende har til formål at ventilere produktionslokalet til gavn for indeklimaet i produktionshallen og dermed medarbejderne. Glasmaskinerne ville stadig kunne køre, hvis H1 slukkede for blæserne af blæsertype 1. Medarbejderne ville imidlertid på grund af varmen ikke kunne opholde sig i produktionslokalet, hvilket er en nødvendig forudsætning for produktionen.

De syv blæsersøjler, som blæserne munder ud i, er ikke tilknyttet produktionsmaskinerne og udgør derfor utvivlsomt ikke såkaldt "maskinventilation".

Med opfordring (8) fremsat i processkrift 2 (...) ønskede H1 at få Skatteministeriets svar på, om blæserne af blæsertype 1 efter ministeriets opfattelse udgør "maskinventilation", samt i benægtende fald at få ministeriets begrundelse for, hvorfor blæserne ikke skulle være omfattet af proceslistens punkt 30.

Som svar anfører ministeriet (...) at blæserne ikke omfattes af proceslisten, selv hvis det af H1 anførte lægges til grund. Det er en indholdsløs begrundelse. Der er da heller ikke nogen forklaring på, hvorfor blæserne af blæsertype 1 ikke skulle anses for anvendt til lokaleventilation, når deres eneste formål netop er at udskifte luften i produktionslokalet, hvor smeltet glas forarbejdes i formningsmaskinerne.

Det gøres gældende, at luftstrømmen gennem IS-maskinerne skabt af blæserne af blæsertype 2 ikke blot køler formningsmaskinerne, men også udskifter luften omkring formningsmaskinerne, hvilket medfører, (...) at røggasser fra smøreolie mv. føres bort fra arbejdsområdet, og (...) at temperatur og luftkvalitet i rummet forbedres, så medarbejderne kan være der.

Selvom køleblæserne er tilsluttet formningsmaskinerne og bidrager til produktionen, gøres det gældende, at blæserne i overvejende grad har en ventilerende funktion. Blæserne opfylder behovet for lokaleventilation, som varmen og de skadelige røggasser skaber.

Hvis blæserne ikke var installeret ved kilden til varmen og røggasserne, ville H1 være nødt til at installere ventilation på en anden måde. Alternativet ville være at installere stærkere og mere energikrævende blæsere længere væk fra kilden.

Hertil kommer, som nævnt ovenfor, at den ventilation, der faktisk sker, utvivlsomt har medarbejdernes velfærd som primært formål, da maskinerne kunne fungere ved langt højere temperaturer end den, de faktisk holdes på.

Det gøres tilsvarende gældende, at trykluften, der blæses op igennem formningsmaskinerne, også køler og udskifter luften omkring formningsmaskinerne, hvilket medfører, (...)at røggasser fra smøreolie mv. føres bort fra arbejdsområdet, og (...)at temperatur og luftkvalitet i rummet forbedres, så medarbejderne kan være der.

Det gøres gældende, at trykluftskompressorerne er omfattet af proceslisten, uanset at anvendelsen af trykluft - ubestridt - også har til formål at sikre, at formningsmaskinerne kan fungere, herunder ved (...) køling gennem formene (70 %) (...) mekanisk bevægelse i produktionsprocessen (20 %) og opblæsning af glasvarer (10 %).

H1 gør gældende, at det følger forudsætningsvist af Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 1999 (...) at blæsere, der anvendes i produktionsprocessen, ikke af denne grund er afskåret fra at være omfattet af proceslisten.

Det er i denne forbindelse væsentligt at understrege, at kun en mindre del af trykluften (ca. 30 %) anvendes til rene procesformål, hvorimod størstedelen af trykluften (ca. 70 %) anvendes til køling på formene, der er medvirkende til, at varmebelastningen reduceres, så medarbejderne kan opholde sig i produktionslokalet.

H1 gør således gældende, at trykluften, der blæses fra formningsmaskinernes bund, gennem maskinerne og ud gennem loftsåbningerne, i overvejende grad udgør arbejdsmiljø-betinget rumventilation og dermed "ventilation af lokaler" i proceslistens forstand.

To trykluftskompressorer tilknyttet formningsmaskinerne

Det gøres gældende, at formålet med dødpladeblæserne ikke blot er at styre temperaturen på dødpladerne og glasemnerne, men også at fjerne varm luft afgivet ved produktionen. Den opadgående luftstrøm fra dødpladeblæserne gør, at varmen ledes væk fra formningsmaskinerne, så medarbejderne kan opholde sig og arbejde ved dødpladerne.

Det ses af det vedlagte videoklip "Smøring af færdigform", at dødpladerne er placeret i forlængelse af færdigformene, der smøres med Kleenmold 170, som udvikler skadelige røggasser. Den opadgående luftstrøm fra dødpladeblæserne befinder sig mellem formene, der smøres, og medarbejderen, der foretager smøringen. Dødpladeblæserne medvirker således også indirekte til at fjerne skadelige stoffer fra produktionslokalet.

Lavtryksblæseren anvendes som backup til de syv køleblæsere tilknyttet IS-maskinerne (blæsertype 2). Det gøres derfor tilsvarende gældende, at luftstrømmen fra lavtryksblæseren udskifter luften omkring formningsmaskinerne, hvilket medfører, (...) at røggasser fra smøreolie mv. føres bort fra arbejdsområdet, og (...) at temperatur og luftkvalitet i rummet forbedres, så medarbejderne kan være der.

Selvom lavtryksblæseren er tilsluttet formningsmaskinerne og bidrager til produktionen, gøres det gældende, at blæserne i overvejende grad har en ventilerende funktion. Blæserne opfylder det behov for lokaleventilation, som varmen og de skadelige røggasser skaber.

H1 gør således gældende, at samtlige blæsere omfattet af sagen er anvendt til "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" efter proceslistens punkt 30, hvorfor H1 er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven og tilbagebetaling af afgifter efter kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt.

4.5 Skatteministeriets øvrige synspunkter

Skatteministeriet har i skriftvekslingen, senest i påstandsdokumentet, s. 7-9, anført en række bemærkninger om forløbet før nærværende sags anlæg.

Der er enighed om, at H1 i 2004 anmodede om tilbagebetaling for en tidligere afgiftsperiode (...), at anmodningen blev nægtet (...), at R1 på H1´s vegne i 2009 anmodede om genoptagelse af afgørelsen (...) og at afgørelsen om nægtelse heraf (...) blev påklaget til Landsskatteretten, hvor klagen blev tilbagekaldt.

Baggrunden for, at H1 tilbagekaldte klagen var, at Landsskatterettens kontor tilkendegav, at sagen ville blive afgjort på baggrund af de formelle regler om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32 (...). H1 ønskede en materiel prøvelse af, om blæserne var berettiget til tilbagebetaling og valgte derfor at anmode SKAT om genoptagelse af en ny afgiftsperiode (...).

Skatteministeriets bemærkninger om, at anbringendet om tilbagebetaling på grund af ventilation først blev gjort gældende efter at R1 kom ind i sagen, er uden betydning for rettens afgørelse af det materielle spørgsmål om afgiftsgodtgørelse i nærværende sag.

 Skatteministeriet har desuden i skriftvekslingen, (...), hæftet sig ved, at GK på besigtigelsen den 27. september 2013 bemærkede, at formningsmaskinerne ville blive rødglødende, hvis der ikke var installeret ventilation i tilknytning til formningsmaskinerne, som bearbejder 1200 (...) C varmt glas. Dette er parterne ikke uenige om.

Imidlertid bemærkes det, at formningsmaskinerne kan fungere ved mindre ventilation, og dermed ved langt højere temperaturer, men i så fald ville medarbejderne ikke kunne opholde sig og arbejde i produktionslokalet. Hvis den ventilation, der faktisk sker, primært var af hensyn til maskinerne og ikke primært en ventilation af lokalet, så ville maskinerne blive holdt kørende ved langt højere temperaturer for at spare på energiforbruget. Når temperaturen faktisk holdes så langt nede, at det er muligt for medarbejderne at være der - men ikke nødvendigt for, at maskinerne kan fungere - er det udtryk for, at sikringen af et tåleligt arbejdsmiljø for medarbejderne er blæsernes primære formål.

Skatteministeriet har flere steder i skriftvekslingen antydet, at blæserne ville være installeret som punktudsugning, hvis blæsernes reelle formål var ventilation, (...).

Det er efter H1´s opfattelse ikke teknisk muligt at etablere punktudsugning til at lede de skadelige røggasser væk fra H1´s produktion, idet lufttemperaturen omkring formene, hvor røggasserne udvikles, er ekstremt høj. En eventuel udsugningskanal ville ikke kunne holde til den mange hundrede grader varme luft fra formningsmaskinerne.

Det er således ikke muligt at etablere en mekanisk udsugning direkte ved forureningskilden, som det påkræves efter Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, bekendtgørelse. nr. 96 af 13. februar 2001, § 35 (...).

I stedet har H1 valgt at rette den opadgående luftstrøm direkte mod maskinerne, så varmen og de skadelige røggasser ledes væk fra produktionsområdet og ud gennem loftsåbningerne.

Placeringen af ventilationen så tæt på forureningskilden som muligt er netop også i overensstemmelse med Arbejdstilsynets vejledning om krav til procesventilation (...), hvori der stilles krav om, at der skal installeres ventilation, der så vidt muligt fjerner forureningen på udviklingsstedet (...).

De omtvistede blæseres udmundinger er derfor installeret ved kilden, formningsmaskinerne, så de skadelige røggasser ledes opad og ud gennem loftsåbningerne (Robertson-hætterne).

Skatteministeriet har i skriftvekslingen, (...), fastholdt, at blæserne ikke bortventilerer røggasserne (fra smøremidlet Kleenmold 170), men i stedet spreder dem i produktionslokalet. Dette er forkert af flere grunde.

For det første er det indlysende, at ingen virksomhed installerer blæsere, der medfører, at dokumenteret sundhedsskadelige røggasser spredes i et lokale, hvor der opholder sig mennesker. Dette ville Arbejdstilsynet naturligvis heller ikke godkende.

For det andet fremgår det af de vedlagte videoklip "Smøring af forform" og "Smøring af færdigform", at røggasserne ledes opad og væk fra arbejdsområdet.

Skatteministeriets - helt udokumenterede - udlægning af forholdene på glasværket er således åbenlyst urigtig.

Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at der på H1´s glasværk udvikles store mængder varme samt skadelige røggasser fra formningsmaskinerne, og at det nødvendiggør en arbejdsmiljøbetinget ventilation af H1´s produktionslokale, for at de ansatte kan opholde sig og arbejde i lokalet.

De omtvistede fem blæsertyper er alle en del af et samlet ventilationssystem, hvor blæsere placeret på kælderniveau skaber en opadgående luftstrøm omkring glasmaskinerne, der leder varmen og de skadelige røggasser ud af produktionslokalet (...). Det er en kendt løsning, der er almindeligt anvendt på glasværker.

De enkelte 19 blæsere bidrager på hver sin måde konkret til at opfylde dette behov for ventilation, hvorfor H1 er berettiget til gentoptagelse af afgiftstilsvaret og tilbagebetaling af afgift vedrørende alle de omtvistede blæsere.

Med tilføjelsen af formuleringen "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" til proceslistens punkt 30 har lovgiver anerkendt, at glasværker ikke blot har et stort ventilationsbehov i forbindelse med smeltning og varmholdelse af glasset, men også ved forarbejdningen af det smeltede glas. Det blev ved indførelsen af proceslisten præciseret, at den omfatter "arbejdsmiljøbetinget rumventilation".

Det er derfor i strid med både proceslistens ordlyd og formål, hvis H1 nægtes tilbagebetaling af afgiften til elektricitet anvendt i forbindelse med blæserne i glasværkets ventilationssystem, blot fordi blæserne også tjener andre formål i produktionen og fordi blæserne er direkte tilknyttet formningsmaskinerne, hvilket sikrer den optimale ventilation.

H1 har derved godtgjort, at betingelserne for tilbagebetaling af afgiften er opfyldt, idet elektriciteten til blæserene er omfattet af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., jf. proceslistens punkt 30 (...), der giver adgang til tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til "ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes".

H1 har derfor krav på genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden fra 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af fem forskellige typer af blæsere.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokumentet gjort følgende gældende:

"...

... at sagsøgeren ikke har krav på genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden fra den 1. oktober 2007 til den 31. oktober 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 31.

Sagsøgeren har anvendt elektricitet til drift af de omtvistede blæsere/kompressorer. Ifølge den dagældende kuldioxidafgiftslovs § 1 skulle der bl.a. svares afgift af elektricitet, og størrelsen af afgiften for elektricitet fremgik af § 2, stk. 1, nr. 8.

Af § 9 i lovbekendtgørelse nr. 889/2006 fremgår det:

"...

Stk. 1. Afgiften efter nærværende lov tilbagebetales ikke, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13 (men ikke nr. 8, min bemærkning), der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-37 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. (...)

..."

Ovennævnte formulering af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2 var gældende frem til 31. december 2007. Efterfølgende har bestemmelsen på enkelte punkter været anderledes formuleret, hvilket dog er uden betydning for nærværende sag.

Proceslistens punkt 10 ("bilaget til denne lov"):

"...

Der anvendes direkte ved fremstilling af glas, (...)

..."

finder ikke anvendelse for så vidt angår elektricitet (§ 2, stk. 1, nr. 8).

Proceslistens punkt 30 omfatter derimod (også) elektricitet:

"...

Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke yderligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas (...).

..."

Efter kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, tilbagebetales afgiften som hovedregel ikke, og undtagelserne hertil er nøje og meget konkret opregnet i bilaget til loven og har været gjort til genstand for indgående overvejelse fra lovgivers side, herunder om løbende revision af undtagelserne. Der er derfor ikke grundlag for at fortolke undtagelsesbestemmelserne udvidende, jf. også princippet i f.eks. SKM2007.262.HR.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at betingelserne for afgiftsfritagelse er til stede, hvilket sagsøgeren ikke har godtgjort.

Sagsøgeren er fremkommet med skiftende synspunkter om såvel de faktiske forhold (produktionsprocessen) som den juridiske argumentation for afgiftsfritagelse.

Først med processkrift 2 af 12. september 2014 er det blevet afklaret, at sagsøgeren gør gældende, at "H1 er berettiget til tilbagebetaling af afgift efter kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., idet blæserne "anvendes ... til ventilation af lokaler, hvor smeltet ... glas forarbejdes" efter proceslistens punkt 30" (...).

Sagsøgeren gør derimod ikke gældende, at "det omtvistede elektricitetsforbrug er anvendt "direkte til smeltning ... og varmholdelse af ...glas" eller ventilation i forbindelse med smeltning eller varmholdelse af glas efter proceslistens punkt 30" (...).

(...)

Overordnet gøres det gældende, at elektricitetsforbruget ikke er afgiftsfritaget som anvendt til "ventilation af lokaler, hvor smeltet glas forarbejdes" i proceslistens punkt 30´s forstand.

Uddybende gøres det for det første gældende, at den i proceslistens punkt 30 omtalte ventilation skal anvendes i forbindelse med den i punktet definerede tunge processer, altså "smeltning og varmholdelse".

I modsætning til proceslistens punkt 10 om fremstilling af glas, omfatter punkt 30 ikke hele energiforbruget, men blot nogle delprocessor, nemlig netop smeltning og/eller varmholdelse af glas.

Den fase i sagsøgerens proces, hvor der sker smeltning/varmholdelse af glas, er "Fase 2 - opvarmning og smeltning".

I "Fase 3 - formning af flasker" foregår der ikke smeltning og vedligeholdelse af temperaturen, men derimod en afkøling af det smeltede glas for at kunne forme glasemnerne og fastholde formen på de færdige emner. I forbindelse med produktionen af glasemnerne nedkøles det smeltede glas fra 1.500 °C/1.200 °C til ca. 400 - 500 °C, inden glasemnerne føres over på dødpladerne og yderligere nedkøles. Der tilføres på intet tidspunkt varme i fase 3.

Alle de omtvistede blæsere/kompressorer er tilknyttet fase 3, og da ingen del af det omtvistede elektricitetsforbrug dermed er anvendt til smeltning og/eller varmholdelse af glas, men derimod til nedkølning m.v. af glasset, er afgiftsgodtgørelse allerede derfor udelukket.

Hertil, og for det andet, bestrides det, at elektricitetsforbruget er medgået til "ventilation af lokaler".

Luften anvendes til kølning af maskinerne ("maskinkølning"), til drift af maskinerne (mekaniske bevægelser), til formning af glasemnerne, samt til nedkølning af glasemnerne. Derimod anvendes luften ikke som almindelig ventilationsluft af lokalerne.

Synspunktet om lokaleventilation er da heller ikke oprindeligt gjort gældende af sagsøgeren selv, som har et indgående teknisk kendskab til sin egen produktionsproces. Sagsøgeren betegner selv energiforbruget som anvendt til "maskinkøleluft", og som knyttet til selve driften af maskinerne. Synspunktet om lokaleventilation er først fremført af en efterfølgende partsrepræsentant.

Umiddelbart forud for udtagelse af stævning i sagen fremhævede sagsøgeren endda selv i anden anledning, at hovedparten af elforbruget til trykluft (som er sagsøgerens ubetinget største elbaserede energiforbrug) blev anvendt til "køling af glas". Den resterende del blev anvendt til mekaniske bevægelser, samt opblæsning af emner (f.eks. flasker).

Helt i overensstemmelse hermed blev det i stævningen, (...), gjort gældende, at elforbruget er anvendt til "maskinkøling og trykluft i maskiner".

Skatteministeriet har udtrykkeligt afvist, at hele et glasværks elforbrug kan henføres til tung proces, alternativt at trykluft til drift af glasmaskinerne henføres til tung proces (...), og en sådan mulighed for afgiftsgodtgørelse er heller ikke medtaget ved den løbende revidering af proceslisten, jf. f.eks. lov nr. 393/2002.

Endvidere fremhæves, at hver formningsmaskine og dødplade har sin egen dedikerede blæser (...), samt at luften blæses op igennem/direkte ind i maskinen/dødpladen (...). At blæserne "følger" maskinerne og at luftstrømmen er rettet mod maskinerne understreger, at formålet med ventilationen er at køle maskinerne/glasemnerne og ikke ventilation af lokalet.

Finance director GK oplyste da også gentagne gange ved besigtigelsen den 27. september 2013, at ventilationen blev brugt til køling af maskinerne. Direkte adspurgt af sagsøgerens advokat svarede GK, at hvis der ikke var ventilation, så ville formningsmaskinerne blive rødglødende, idet der kom 1.200 °C varmt glas ind.

Der henvises også til fotografierne (...).

Det bestrides ikke, at der som en uundgåelig følge af maskinventilationen m.v. også sker en form for ventilation af selve rummet, men dette er et "biprodukt" af den ventilation, som er det egentlige formål med elektricitetsforbruget.

Det er endvidere uden betydning for adgangen til afgiftsgodtgørelse, om ventilationen måtte være arbejdsmiljøbetinget.

Ex tuto bemærkes, at såfremt formålet med ventilationen var lokaleventilation, herunder at fjerne varme og de - angiveligt men udokumenterede - skadelige røgtåger, så ville ventilationen ikke være integreret i og/eller direkte rettet mod maskinerne, hvorved ventilationen medfører, at varme og røgtåger spredes i produktionsarealet. Der finder ingen udsugning, endsige punktudsugning, sted hos sagsøgeren.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 30. marts 1999 (...) angår en situation, som ikke er sammenlignelig med nærværende sag. Sagsøgerens udlægning af afgørelsen er i øvrigt ikke retvisende og i alle tilfælde er en enkeltstående afgørelse ikke udtryk for en retsforpligtende praksis, hvilket sagsøgeren da heller ikke har gjort gældende.

Sammenfattende bestrides det, at de omtvistede blæsere er anvendt til "ventilation af lokaler, hvor smeltet ...glas forarbejdes", hvorfor sagsøgeren ikke er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, 1. punktum, jf. proceslistens punkt 30.

Skatteministeriet skal herefter frifindes.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse 

Indledningsvist bemærkes, at sagen er indbragt for retten den 27. september 2012 ved mail modtaget i retten kl. 14.12. Original stævning er modtaget i retten den 28. september 2012. Sagen er således anlagt rettidigt jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig for at få genoptaget sit afgiftstilsvar fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde genoptagelse af afgiften.

Sagen drejer sig om tilbagebetaling af elafgift i medfør af kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 2, for el, der anvendes i overensstemmelse med lovens bilag 1, kaldet proceslisten, nr. 30.

En del af sagsøgers elforbrug, der knytter sig direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af metaller og glas, og som er særlig energiintensiv i forhold til andre processer, anses for en tung proces. Det i øvrigt anvendte energiforbrug anses for let proces. Elforbrug i forbindelse med tung proces er utvivlsomt omfattet af bestemmelsen.

Det er uomtvistet, at ingen af de omhandlede blæsere/kompressorer anvendes til tung proces, idet de benyttes i produktionslokalet, hvor flaskerne formes. Tvisten vedrører spørgsmålet, om sagsøger er berettiget til tilbagebetaling af elafgift for blæsere/kompressorer, der anvendes til lokaleventilation i den lette proces og i givet fald, om de i sagen omhandlede blæseres/kompressorers elektricitetsforbrug er medgået til ventilation af sådanne lokaler.

Retten finder, at proceslistens nr. 30 efter sin ordlyd også omfatter blæsere/ kompressorer, der anvendes til ventilation af lokaler, hvori der udføres let proces.

Retten finder herefter, at de to blæsere, der alene anvendes til luftudskiftning i produktionslokalet, hvor der foretages formning af flasker m.v., er omfattet af afgiftstilbagebetalingsreglerne i proceslistens nr. 30.

For så vidt angår de øvrige blæsere/kompressorer, der er tilknyttet maskiner i lokalet lægger retten til grund, at disse blæsere/kompressorer har til formål både at afkøle maskinerne i rummet og til lokaleventilation. Retten finder imidlertid ikke, at sagsøger har løftet den af sagsøger påhvilende bevisbyrde for, at disse blæsere/kompressorer har en så væsentlig lokaleventilerende effekt, at dette kan begrunde tilbagebetaling af afgift.

Som følge af det anførte finder retten, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for at sagsøger kan få genoptaget sit afgiftstilsvar er til stede for så vidt angår de 2 blæsere til luftudskiftning i produktionslokalet. Der gives således sagsøger medhold i den under punkt 1 nedlagte påstand. Derimod finder retten ikke, at sagsøger i øvrigt opfylder bestemmelsens betingelser for genoptagelse. Derfor frifindes sagsøgte for sagsøgers øvrige påstande.

Henset til sagens udfald finder retten, at sagsøger skal betale delvise sagsomkostninger til sagsøgte. Ved omkostningsfastsættelsen har retten taget udgangspunkt i sagsøgers efter hovedforhandlingens afslutning fremsendte opgørelse af sagsgenstanden til 3.467.897 kr. Endvidere har retten lagt vægt på, at der har været omfattende skriftveksling, og at hovedforhandlingen har varet en retsdag. På dette grundlag finder retten, at sagsøger inden 14 dage skal betale 100.000,00 kr. inklusiv moms til sagsøgte til delvis dækning af dennes udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret efter kuldioxidafgiftsloven for perioden 1. oktober 2007 til 31. oktober 2010 for elektricitet anvendt til drift af to blæsere til luftudskiftning i produktionslokalet. I øvrigt frifindes sagsøgte.

Inden 14 dage fra dato betaler sagsøger 100.000,00 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.