Byrets dom af 10. marts 2017 i sag BS 8A-535/2016

Parter

A

(v/Adv. fm. Nynne-Maria Viborg Holst)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/adv. fm. Tony Sabbah)

Afsagt af byretsdommer 

Linda Lauritsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag angår, om en skatteyder ekstraordinært kan få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2003, 2006, 2007 og 2008, og om skatteansættelserne for indkomstårene for 2009 og 2010 skal genoptages ordinært.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2003, 2006, 2007 samt 2008 kan genoptages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010 kan genoptages ordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Skatteankestyrelsen har den 21. december 2015 truffet afgørelse i sagen.

Skatteankestyrelsens afgørelse er gengivet nedenfor.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A.

Retssagen er anlagt den 22. marts 2016.

Dommen er i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 2, affattet uden fuldstændig sagsfremstilling.

Afgørelse af 21. december 2015 fra Skatteankenævnet. 

I Skatteankenævnets afgørelse af 21. december 2015 er følgende anført:

"...

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2003 samt 2006-2010.

Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Klageren har udtalt sig ved et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

SKAT har den 30. april 2013 modtaget anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2003 og 2006-2010.

For indkomstårene 2003, 2006, 2007 og 2008 er der anmodet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT har skønsmæssigt ansat klageren af overskud af virksomhed i indkomstårene 2003, 2006, 2007 og 2008 således, da klageren ikke har indgivet selvangivelse:

Herudover er der anmodet om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2009 og 2010 efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT har skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed på i alt 420.000 for indkomstårene 2009 og 2010, da klageren heller ikke for disse år havde indgivet selvangivelse. Beløbene er fordelt således:

Klageren har haft problemer med helbredet, hvilket ifølge det oplyste fra hans repræsentant har besværliggjort hans hverdag væsentligt.

Klageren har som dokumentation for sine helbredsmæssige problemer fremsendt diverse sygejournaler og medicinjournaler samt laboratorieskema.

SKATs afgørelse

Skat har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for årene 2003, 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010.

Da SKAT den 12. juni 2013 fortsat ikke har modtaget dokumentation for klagerens sygdomsforløb, blev klageren gjort opmærksom på, at dette skulle indsendes, såfremt dette skulle medtages i vurderingen af, hvorvidt betingelserne for genoptagelse var opfyldt.

Ligeledes blev han gjort opmærksom på, at der skulle indsendes skatteregnskab for indkomstårene 2009 og 2010, såfremt disse skulle genoptages.

SKAT modtog den 5. juli 2013 en skrivelse fra klageren vedhæftet sygejournaler.

Med baggrund i disse oplysninger sendte SKAT et forslag med afslag på genoptagelse. SKAT har herefter intet hørt fra klageren eller hans revisor.

Fristen for genoptagelse for indkomståret 2003, 2006, 2007 og 2008 udløb 1. maj 2007, 2010, 2011 og 2012. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og klageren kan kun få genoptaget ansættelserne, hvis han opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 1-8 og stk. 2.

SKAT mener, at klageren ikke er berettiget til genoptagelse, fordi han ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2.

Indsendte oplysninger om klagerens sygdomshistorik anses ikke som en særlig omstændighed til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 8.

Årsagen hertil er, at SKAT tidligere har haft kontakt med klageren vedr. indkomstårene 2006 og 2007, hvor han lovede at indsende regnskab for indkomstårene. Disse er der rykket for igen den 5. februar 2009, men der er aldrig modtaget noget før nu.

Ligeledes må der erkendes, at det af indsendte oplysninger fremgår, at klageren længe har haft problemer med helbredet, men det anses ikke at have været i et sådant omfang, at det ikke har været muligt at reagere på SKATs henvendelser og skønsmæssige ansættelser før nu.

Betingelserne for at anmode om genoptagelse senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan derfor ikke anses for opfyldt.

Samtidig anses SKATs skønsmæssige ansættelser for indkomstårene ikke for åbenbart forkerte, når der henses til de oplysninger, som SKAT havde adgang til på daværende tidspunkt.

Der anses således ikke at være grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller § 27, stk. 2.

Vedr. indkomstårene 2009 og 2010, har klagerens revisor oplyst, at der ikke kan fremskaffes skatteregnskab for det skønnede opgjorte overskud af virksomhed på hhv. 70.000 kr. og 60.000 kr.

SKAT har jf. breve af 8. oktober 2010 og 19. oktober 2011, skønnet virksomhedsoverskuddet til hhv. 235.000 kr. (2009) og 185.000 (2010), og med baggrund i, at der ikke kan fremvises skatteregnskab, som kan dokumentere det reelle overskud, anses der ikke at være grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Anmodningen kan derfor ikke imødekommes. 

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2003, 2006, 2007 og 2008 skal genoptages ekstraordinært i henhold til reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Han har desuden fremsat påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 skal genoptages ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ekstraordinær genoptagelse

SKAT har anført, at klagerens sygdomshistorik ikke kan anses for at være en særlig omstændighed, der berettiger til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren lider af uregelmæssig hjerterytme, som indebærer, at hjertet slår enten for hurtigt, langsomt eller uregelmæssigt som følge af en forstyrrelse af den elektriske aktivitet i hjertet.

Symptomerne på hjerteforstyrrelse varierer meget. Enkelte personer har stort ubehag af blot enkelte ekstraslag, mens andre ikke mærker noget til en permanent rytmeforstyrrelse eller hyppige episoder med rytmeskift. Uregelmæssig hjerterytme medfører ofte svimmelhed eller tilløb til besvimelse, hvor det føles som om, at blodet løber fra hovedet. Endvidere kan uregelmæssig hjerterytme medføre brystsmerter, træthed, hjertesvigt med vand i lungerne og i værste tilfælde hjertestop.

Sygdommen har haft stor indflydelse på klagerens liv. Hans hverdag har været voldsomt plaget af smerter og usikkerhed. De helbredsmæssige problemer har taget så hårdt på ham, at han ikke har haft overskud til at varetage sine skattemæssige forpligtelser.

SKAT erkender, at det af de indsendte oplysninger fremgår, at klageren længe har haft problemer med helbredet. SKAT mener dog ikke, at helbredsproblemerne har været i et sådant omfang, at det ikke har været muligt at reagere på SKATs henvendelser og skønsmæssige ansættelser. Dette er klageren ikke enig i.

På baggrund af ovenstående og de tidligere indsendte lægejournaler anses klageren for berettiget til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003, 2006, 2007 og 2008.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal der ved vurderingen af, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse lægges vægt på, om en ændring af ansættelsen vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige. Hertil vurderes det, at en ændring af skattegrundlaget på mere end 5.000 kr. vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige. Klageren oplyser, at han i 2006, 2007 og 2008 ikke havde et overskud af virksomhed på over 50.000 kr., og der er således tale om urimelige forhøjelser, som i særdeleshed må anses som en betydning for klageren.

Forhøjelserne har haft stor indvirkning på klagerens økonomiske situation. Der er ingen tvivl om, at såfremt skattemyndighederne ikke genoptager ansættelserne, vil det medføre materielt urigtige skatteansættelser for den pågældende årrække. En rimelighedsvurdering af sagens forhold bør herefter medføre, at ansættelserne genoptages.

Afsluttende skal der gøres opmærksom på, at klageren tilbage i indkomståret 2006 indleverede regnskaber for indkomstårene 2003-2006 til SKAT, som uheldigvis mistede de indleverede regnskaber. Klageren blev bedt om at rekonstruere regnskaberne, men det lykkedes desværre kun for klageren at få udarbejdet nye regnskaber for indkomstårene 2004 og 2005.

På baggrund af ovenstående bør SKAT imødekomme anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2003, 2006, 2007 og 2008.

Ordinær genoptagelse

Klageren startede den 1. februar 2002 virksomheden G1, som var en lille hobbyvirksomhed, hvis formål var transport af biler.

På baggrund af manglende regnskab og selvangivelse har skattemyndighederne skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed på i alt 420.000 kr. i indkomstårene 2009 og 2010.

Klageren har oplyst, at virksomheden i indkomståret 2009 havde et overskud på 70.000 kr. og indkomståret 2010 et overskud på 60.000 kr.

Det er på nuværende tidspunkt desværre ikke muligt at fremlægge nogen konkret dokumentation herpå. Klagerens mundtlige fremlagte oplysninger skal derfor lægges til grund. Der skal dog gøres opmærksom på, at klageren i øjeblikket arbejder på at få udarbejdet et regnskab for indkomstårene 2009 og 2010.

Herudover skal det kraftigt understreges, at der er tale om en hobbyvirksomhed med en mindre omsætning. Hobbyvirksomhedens formål er transport af biler i et meget begrænset omfang, hvorfor overskud på henholdsvis 235.000 kr. og 185.000 kr. må anses for urealistisk.

Endvidere bør de skønsmæssige ansættelser sammenholdes med virksomhedens overskud i tidligere år, som er fordelt således:

Ud fra ovenstående er det ikke rimeligt af fastholde et overskud af virksomhed på 235.000 kr. indkomståret 2009 og 185.000 kr. i indkomståret 2010, idet de skønsmæssigt fastsatte beløb ikke er realistiske.

På den baggrund er det urimeligt at opretholde skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010, og der skal derfor ske ordinær genoptagelse af de pågældende indkomstår.

Skatteankenævn Midt og Østsjællands afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told-og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

For at en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan komme på tale, skal der - udover udsigt til, at en genoptagelse vil medføre en ændret skatteansættelse - foreligge "særlige omstændigheder".

Fristen for at anmode om genoptagelse inden for den ordinære ansættelsesfrist var den 1. maj 2007 for indkomståret 2003, den 1. maj 2010 for indkomståret 2006, den 1. maj 2011 for indkomståret 2007, den 1. maj 2012 for indkomståret 2008 den 1. maj 2013 for indkomståret 2009 og den 1. maj 2014 for indkomståret 2010.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for de pågældende indkomstår blev modtaget hos SKAT den 30. april 2013, og således er fristen for at anmode om genoptagelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, sprunget for indkomstårene 2003 samt 2006-2008.

Genoptagelse af disse indkomstår vil derfor alene kunne ske, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldt.

Klageren opfylder ingen af de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, og genoptagelse kan derfor kun ske, såfremt det må antages, at der foreligger særlige omstændigheder som omfattet af bestemmelsens nr. 8.

Skatteankenævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2006-2008.

Det er ikke godtgjort, at klageren i hele den relevante periode på grund af sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2003 og 2006-2010 inden for den ordinære ansættelsesfrist, ligesom der i øvrigt ikke anses at være fremlagt oplysninger, der kan begrunde genoptagelse. Skatteankenævnet har blandt andet lagt vægt på de foreliggende lægeerklæringer og de afgivne forklaringer.

Det kan vedrørende praksis henvises til SKM2013.739.ØLR.

Efter det foreliggende finder skatteankenævnet desuden ikke, at klageren har godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige, idet overskud af virksomheden i størrelsesordenen 50.000 kr. - 235.000 kr. må anses for passende for klagerens transportvirksomhed. Beløbene er således fastsat ud fra momstal, privatforbrug og sammenligning med tidligere indkomstår.

For så vidt angår indkomstårene 2009 og 2010 er kravet til genoptagelse betydelig lempeligere, men det kræves fortsat at der fremlægges nye oplysninger, der må forventes at medføre en ændring af skatteansættelsen. Klageren anses ikke for at være kommet med sådanne nye oplysninger, idet der ikke er fremlagt regnskaber eller lignende materiale, der kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad godtgøre, at indkomstansættelsen bør ændres.

Det på mødet med skatteankenævnet fremførte, har ikke ændret nævnets opfattelse.

På baggrund heraf anses der ikke at være grundlag for at pålægge SKAT at genoptage skatteansættelserne, og skatteankenævnet stadfæster derfor afgørelsen... ".

Forklaring afgivet under hovedforhandlingen

A har forklaret blandt andet, at han fra 2003 til 2010 drev en lille vognmandsforretning som en enkeltmandsvirksomhed. Han havde ikke andet job ved siden af. Det var vanskeligt at tjene penge i den virksomhed.

Han lavede momsregnskab hver måned. Det var papirbaseret. Det var indviklet at udarbejde selvangivelser. Han har fritagelse for at modtage elektronisk post fra det offentlige. De har en computer i hjemmet, men han har aldrig kunnet finde ud af at anvende SKATs hjemmesider.

Der er indgående og udgående moms på alle aktiviteter i vognmandsforretningen. SKAT kan bare finde overskudsmomsen og gange med 4, hvorefter man får hans overskud.

Han har haft sine bilag liggende i charteques i plastikkasser. Han har afleveret meget materiale til SKAT i tidens løb, og en del af dette materiale har han aldrig fået tilbage. Der var tale om originalbilag. Materialet er svært at rekonstruere, idet al virksomhed i vognmandsforretningen var baseret på kontant betaling.

Han har ingen erindring om, at der er indkomstår, hvor han ikke har afleveret selvangivelse. Han var hos SKAT og aflevere regnskaber. Nogle gange var de ansatte flinke og guidede ham igennem systemet, og en enkelt af de ansatte har endda indskrevet hans oplysninger i skattevæsenets systemer.

Han har afleveret selvangivelse til SKAT for 2006, men den har SKAT smidt væk. Han kan ikke huske, om han har lovet SKAT nye oplysninger for 2006. Han har en meget dårlig korttidshukommelse.

Det blev sværere og sværere for ham at blive lukket ind hos SKAT. Derfor blev han nødt til at ringe til SKAT. Han vil tro, at han 150 gange inden for de sidste 15 år har ringet til to bestemte damer hos SKAT.

Det er ikke rigtigt, at han ikke har reageret på de skønsmæssige ansættelser og på de afgørelser, som SKAT traf. Han har reageret ved at ringe til SKAT utallige gange.

Hans samlever er social- og sundhedsassistent. Hendes løn dækkede knebent deres faste udgifter. Deres to voksne børn er flyttet hjemmefra. Han og hans samlever lever helt anderledes end andre familier, og derfor kan hans familie ikke sammenlignes med andre familier ud fra statistikker. Han og hans samlever slagter de dyr, de spiser. De dyrker de grønsager og frugter, de spiser.

Parternes synspunkter 

A har i påstandsdokumentet af 4. december 2016 gjort følgende gældende og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed:

"...

Ekstraordinær genoptagelse - indkomstårene 2003 og 2006-2008

Sagsøger gør gældende, at indkomstårene 2003 og 2006-2008 skal genoptages ekstraordinært som følge af særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og nærmere følgende grunde:

SKAT har ikke anvendt de, på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser, tilgængelige oplysninger.

SKAT har ikke anvendt de momsangivelser, som sagsøger havde indberettet for indkomstårene 2003, 2006-2008 og som SKAT har godkendt (bilag H).

SKAT har ikke kigget på selvangivet overskud af egen virksomhed for 2004 og 2005 (bilag 5) for at få en indikation på virksomhedens reelle overskudsrate.

Overskud for virksomheden i disse år var:

2004 - kr. 16.404,00

2005 - kr. 6.814,00

Endvidere har SKAT ikke indhentet kontooplysninger fra sagsøgers bank, hvorved det var muligt at vurdere virksomhedens overskud sammenholdt med momsangivelser.

SKAT har, som følge heraf, ikke overholdt officialprincippet, som er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente og inddrage alle relevante oplysninger i en sag før der træffes en afgørelse.

Dette fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit A,A.8.4.3, hvoraf det også fremgår, at der er tale om en garantiforskrift, hvorfor en afgørelse er at anse som ugyldig såfremt denne ikke er overholdt, jf. eksempelvis FOB2015.39, hvor ombudsmanden kritiserede, at myndighederne ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt.

Oplysninger til at belyse sagen kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. Oplysningerne kan også indhentes fra andre myndigheder eller tredjemand, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit A, A.8.4.3.

SKAT har hverken indhentet oplysninger eller anvendt tilgængelige oplysninger til brug for den skønsmæssige ansættelse.

Dette har medført, at SKAT heller ikke har overholdt reglerne for skønsmæssige ansættelse, jf. SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,B.5.1.

En skønsmæssig ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelse ikke må fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse, jf. SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,B.5.1.

Såfremt SKAT havde anvendt de faktiske og tilgængelige oplysninger, kunne dette have givet et mere retvisende billede af overskuddet i virksomheden for indkomstårene 2003, 2006-2008.

På baggrund af de indberettede momsangivelser kan omsætningen i virksomheden G1 v/A beregnes for indkomstårene 2003, 2006-2008.

Omsætningen på baggrund af angivelse af salgsmoms er følgende:

2003              kr.  52.808,00

2006              kr. 185.880,00

2007              kr. 203.340,00

2008              kr. 217.744,00

Det bestrides fuldt ud, at overstående tal skulle være overskud af virksomhed, som sagsøgtes advokat har angivet i svarskrift, side 2. Der er tale om omsætning i virksomheden. Et overskud af virksomhed vil først fremkomme, når samtlige driftsomkostninger er fratrukket omsætningen.

Sagsøger har ligeledes angivet købsmoms. Disse angivne beløb er accepteret af SKAT for indkomstårene 2003 og 2006-2008 (bilag H).

Driftsomkostningerne i virksomheden er derfor for følgende år:

2003              kr.  53.172,00

2006              kr. 137.556,00

2007              kr. 131.696,00

2008              kr. 181.196,00

De korrekte overskud af virksomheden for indkomstårene 2003 og 2006- 2008 er således:

2003              kr. -364,00

2006              kr.  48.324,00

2007              kr. 71.644,00

2008              kr. 36.548,00

SKAT har skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed for indkomstårene 2003, 2006, 2007 samt 2008 som følgende:

Indkomståret 2003             kr.   50.000,00

Indkomståret 2006             kr. 150.000,00

Indkomståret 2007             kr. 150.000,00

Indkomståret 2008             kr. 210.000,00

SKAT har ikke overholdt officialprincippet, da SKAT ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt til at foretage en korrekt afgørelse.

SKAT har af den grund ikke overholdt retningslinjerne for deres egen juridiske vejledning vedrørende skønsmæssig ansættelse, jf. SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,B.5.1.

SKAT har derfor foretaget en ansvarspådragende myndighedsfejl, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,A.8.2.2.2.2.8.

SKAT har som følge af, at de ikke har oplyst sagen korrekt og mangel på anvendelse af tilgængelige oplysninger ansat de skønsmæssige ansættelser åbenbart for højt.

Der foreligger derfor "særlige omstændigheder" i form af en ansvarspådragende myndighedsfejl.

Dette sammenholdes med den store difference, som der er mellem det korrekte overskud og det er af SKAT takserede overskud, jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,A.8.2.2.2.2.8.

Der foreligger derfor særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Dispensation fra fristen

SKAT har haft kendskab til de oplysninger, som kunne have lagt til grund for en mere korrekt taksering. Disse oplysninger var ligeledes tilgængelig på tidspunktet for takseringen af indkomstårene 2003 og 2006-2008.

SKAT har lavet en ansvarspådragende myndighedsfejl, da de ikke har henset til oplysninger, som de har haft kendskab til på tidspunktet for takseringen.

Der skal derfor dispenseres fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, 1. pkt., jf. den Juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,A.8.2.2.2.4.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2, 1. pkt. er derfor opfyldt.

Der er fremlagt momsindberetninger, som understøtter, at de skønsmæssige takseringer skal tilsidesættes.

Sagsøger har ligeledes godtgjort, at der foreligger "særlige omstændigheder" da de skønsmæssige ansættelser åbenlyst er sat for højt i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet. Ligeledes har SKAT ikke overholdt officialprincippet, hvorfor der ligeledes skal dispenseres fra reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Ordinær genoptagelse - indkomstårene 2009 og 2010

Sagsøger gør gældende, at indkomstårene 2009 og 2010 skal genoptages ordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, da overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010 er ukorrekte ansat fra SKATs side og dermed materielt forkerte.

SKAT har heller ikke for disse år anvendt de, på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser, tilgængelige oplysninger.

SKAT har ikke anvendt de momsangivelser, som sagsøger havde indberettet for indkomståret 2009 og som SKAT har godkendt (bilag 3). SKAT har heller ikke anvendt deres egen taksering af moms for indkomst 2010 (bilag 4).

SKAT har ikke kigget på selvangivet overskud af egen virksomhed for 2004 og 2005 (bilag 5) for at få en indikation på virksomhedens reelle overskudsrate.

Endvidere har SKAT ikke indhentet kontooplysninger fra sagsøgers bank, hvorved det var muligt at vurdere virksomhedens overskud sammenholdt med momsangivelser.

SKAT har derfor ikke overholdt officialprincippet, som er at anse som en garantiforskrift, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit A,A.8.4.3 og FOB.

SKAT kunne have tilvejebragt oplysninger i form af kontoudtog eller anvendt oplysninger om sagsøgers virksomheds moms- og skattemæssige forhold, men har ikke gjort dette.

SKAT har derfor ikke overholdt reglerne for skønsmæssig ansættelse, jf. SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,B.5.1.

En skønsmæssig ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, jf. SKATs juridiske vejledning 2016-2, afsnit A,B.5.1.

Såfremt SKAT havde anvendt de faktiske og tilgængelige oplysninger, havde dette givet et mere retvisende billede af overskuddet i virksomheden for indkomstårene 2009 og 2010.

På baggrund af den indberettede salgsmoms for indkomståret 2009 kan omsætningen for virksomheden i dette år beregnes til følgende beløb:

2009              kr. 175.880,00

Driftsomkostninger beregnet på angivet købsmoms for indkomståret 2009 er:

2009              kr. 117.760,00

Det korrekte overskud for indkomståret kan derfor beregnes til:

2009              kr.   58.120,00

Det af SKAT beregnede takserede overskud for indkomståret 2009 var:

2009              kr. 235.000,00

Sagsøger har angivet moms for 1. kvartal i 2010 (bilag 4), da sagsøger ikke havde aktivitet i virksomheden efter 1. kvartal. Af denne årsag er der ikke indberettet for de tre andre kvartaler og virksomheden afmeldes den 30. september 2010.

Et mere retvisende overskud i virksomheden i indkomståret 2010:

SKAT har for indkomståret 2010 skønsmæssigt ansat et overskud af virksomhed på kr. 185.000,00

Sagsøger har med fremlæggelse af overstående beregning godtgjort, at skatteansættelsen for indkomstårene 2009 og 2010 er ukorrekt ansat fra SKATs side og dermed materielt forkerte, hvorfor sagsøger har tilvejebragt oplysninger af sådan en faktisk karakter, som kan begrunde en ændring således, at der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og den Juridiske vejledning, afsnit A,A.8.2.1.2.2..."

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet af 5. december 2016 gjort følgende gældende og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed:

"... Det gøres overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afslag på henholdsvis ekstraordinær og ordinær genoptagelse af hans skatteansættelser.

1. EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

A har ikke godtgjort, at skatteansættelserne er forkerte, at der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Hver af disse grunde fører i sig selv til, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2006-2008.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og af forarbejderne hertil, at bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger "særlige omstændigheder" uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Såvel bestemmelsens ordlyd, placeringen afslutningsvis i stk. 1 som en "opsamlingsbestemmelse", samt forarbejderne, herunder eksemplerne i forarbejderne, lægger op til et snævert anvendelsesområde for bestemmelsen, jf. således SKM2016.544.ØLR. I præmisserne fastslår landsretten netop, at bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde.

Det påhviler A at godtgøre, at en genoptagelse vil føre til en ændret skatteansættelse, jf. TfS 2014,121 Ø (SKM2013.739.ØLR).

Under de foreliggende omstændigheder, hvor A efter en længere årrække anmoder om ekstraordinær genoptagelse af sine skatteansættelser, skal der føres et sikkert bevis for, at ansættelserne materielt er forkerte, jf. herved UfR 2010.2996 H (SKM2010.551.HR).

Udover at skatteansættelsen skal være materielt forkert, uddybes det i forarbejderne, at de foreliggende særlige omstændigheder skal føre til, at det må anses for "urimeligt at opretholde ansættelsen", jf. f.eks. TfS 2007,219 V (SKM2007.44.VLR), TfS 2009,39 Ø (SKM2008.990.ØLR) og UfR 2010.2996 H (SKM2010.551.HR).

Skattemyndighederne har som følge af virksomhedens manglende selvangivelser ubestridt været berettiget til skønsmæssigt at ansætte virksomhedens overskud, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Skattemyndighedernes skøn er foretaget på baggrund af 1) oplysninger om momstilsvar, 2) tidligere års selvangivelser og 3) øvrigt kendskab til virksomheden (bilag B E). For indkomståret 2008 har SKAT også inddraget oplysninger om As privatforbrug i sit skøn (bilag E).

Virksomhedens momstilsvar og ikke blot salgsmomsen er blandt andet indgået i den skønsmæssige ansættelse. Det er dermed ikke rigtigt, når A i processkrift 1, side 5, anfører, at skattemyndighederne ikke har inddraget oplysninger om købsmoms i de skønsmæssige ansættelser.

Som nævnt er der 3 kumulative betingelser for at tillade ekstraordinær genoptagelse. Ingen af disse betingelser er opfyldt.

A har for det første hverken for skattemyndighederne eller i forbindelse med denne sag fremlagt regnskabsmateriale mv., som kunne understøtte, at de skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes.

De beregninger af virksomhedens overskud, som A har anført i processkrift 1, side 5-6, er alene udarbejdet på baggrund af virksomhedens indberettede købsmoms, og beregningerne er slet ikke understøttet af nogen form for dokumentation. Der er f.eks. ikke fremlagt regnskab, bogføringsmateriale eller anden form for dokumentation, der kunne godtgøre, at genoptagelse ville føre til en ændret skatteansættelse.

Selv hvis A kunne præstere det nødvendige bevis for, at der er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige ansættelser, har han ikke har godtgjort, at der foreligger "særlige omstændigheder" i bestemmelsens forstand.

Finder retten således, at ekstraordinær genoptagelse vil føre til en ændret ansættelse, er det nemlig ikke tiltrækkeligt til at kunne anses som "særlige omstændigheder", jf. f.eks. TfS 2014,121 Ø (SKM2013.739.ØLR).

For det andet har A, som anført af skattemyndighederne, heller ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, da han ikke har ført bevis for, at han i hele den relevante periode på grund af helbredsproblemer har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne, jf. TfS 2014,121 Ø (SKM2013.739.ØLR). Eventuelle helbredsproblemer har øjensynligt ikke forhindret A i at kontakte skattemyndighederne vedrørende skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2007 (bilag 2, side 4, 8. afsnit). Han oplyste i den forbindelse, at han ville sende regnskab mv. til skattemyndighederne, hvilket han dog aldrig gjorde (bilag J).

Det bestrides således, at SKAT - som anført af A i stævningen, side 4 - har modtaget regnskaber for indkomstårene 2003 og 2006.

Skattemyndighederne har inddraget samtlige tilgængelige oplysninger på ansættelsestidspunkterne, og der er intet grundlag for at statuere, at skattemyndighederne har begået ansvarspådragende fejl, som hævdet af A.

A er ikke i øvrigt fremkommet med oplysninger, som godtgør, at der foreligger særlige omstændigheder, der ville gøre det urimeligt at opretholde skatteansættelserne, jf. UfR 2010.2996 H.

For det tredje er der i sagen enighed om, at 6-måneders fristen for anmodning om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Dette medfører også i sig selv, at ekstraordinær genoptagelse er udelukket.

Skattemyndighederne kan undtagelsesvist, selvom fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt, behandle en genoptagelsesanmodning, hvis særlige omstændigheder taler for det, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter der ikke er grundlag for at meddele dispensation i denne sag. Han har ikke påvist sådanne helt særlige omstændigheder, der gør, at skattemyndighederne helt undtagelsesvist skal se bort fra fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. eksempelvis TfS 2012,292 Ø (SKM2012.170.ØLR) og TfS 2013,227 V (SKM2013.124.VLR).

2. ORDINÆR GENOPTAGELSE

A har ikke godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse i relation til indkomstårene 2009 og 2010 er opfyldt, idet han ikke har tilvejebragt oplysninger af en sådan karakter, at der er anledning til at ændre de pågældende skatteansættelser.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal den, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsende oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt, jf. f.eks. TfS 2014,475 Ø (SKM2014.183.ØLR).

Det er ikke korrekt, når A i processkrift 1, side 11, gør gældende, at skattemyndighederne ikke har inddraget oplysningerne om købsmoms i den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2009.

Tværtimod har Skattemyndighederne for indkomståret 2009 (bilag F) skønsmæssigt fastsat virksomhedens resultat på baggrund af virksomhedens resultat i 2008 (bilag E), hvor virksomhedens momstilsvar og As beregnede privatforbrug blandt andet indgik i skønsgrundlaget.

For indkomståret 2010 (bilag G) har skattemyndighederne forhøjet virksomhedens resultat på baggrund af en privatforbrugsberegning. Momsoplysningerne har derfor ikke været relevante for denne skønsmæssige ansættelse.

A har i processkrift 1 alene foretaget en beregning af, hvad omsætningen og resultatet i 2009-2010 - efter hans opfattelse - bør fastsættes til ud fra de indberettede oplysninger om købsmoms. Tallene i processkrift 1 afviger i øvrigt fra de tal, han har anført i stævningen, side 4.

A har ikke herved tilvejebragt oplysninger i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2's forstand, der godtgør, at skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2010 er materielt forkerte.

As repræsentant har under skattemyndighedernes behandling af sagen oplyst (bilag L, side 5), at det ikke var muligt at fremlægge nogen konkret dokumentation for, hvad virksomhedens resultat var i indkomstårene 2009-2010, men at A arbejdede på at få udarbejdet et regnskab for indkomstårene 2009-2010. Der er imidlertid hverken for skattemyndighederne eller for domstolene fremlagt regnskaber for indkomstårene 2009-2010.

A har således slet ikke tilvejebragt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændret skatteansættelse. Han har dermed ikke godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse i relation til indkomstårene 2009 og 2010 er opfyldt..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er uomtvistet, at A først den 30. april 2013 anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2003 og 2006-2010.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Retten finder, at A for indkomstårene 2003 og 2006-08 ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af den skønsmæssige fastsættelse, som SKAT har foretaget.

Retten har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at A ikke har fremlagt noget regnskab eller noget bogføringsmateriale eller andet materiale til dokumentation for, at en genoptagelse ville føre til et andet resultat.

Retten bemærker navnlig, at den beregning, som A har foretaget med udgangspunkt i sin virksomheds angivne købsmoms, ikke i sig selv ville kunne begrunde en ændring, idet disse beregninger ikke er understøttet af nogen dokumentation.

Yderligere bemærker retten, at skattemyndighederne har taget hensyn til de oplysninger, der har foreligget på ansættelsestidspunkterne, og retten bemærker særskilt, at skattemyndighederne ikke har været forpligtet til at kontakte As pengeinstitut.

Endelig bemærker retten, at A er blevet opfordret til at fremlægge oplysninger, der kunne begrunde en anden ansættelse.

A har derfor ikke godtgjort, at skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2006-08 er forkerte.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan skattemyndighederne uanset fristerne i § 26 give tilladelse til ændring af skatteansættelsen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse fremsættes inden 6 måneder efter, at man er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. A anmodning om ekstraordinær genoptagelse er ikke fremsat indenfor denne frist.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste punktum, kan skattemyndighederne behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Retten finder, at A ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Retten bemærker navnlig, at problemer med at anvende elektroniske løsninger ikke kan betragtes som "særlige omstændigheder".

A har således ikke godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2003 og 2006-2008 er opfyldt.

A har heller ikke godtgjort, at betingelsen for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for så vidt angår indkomstårene 2009 og 2010 er opfyldt.

Retten har ved denne vurdering lagt vægt på de samme omstændigheder ved vurderingen af, om de materielle skatteansættelser er forkerte, som retten har redegjort for ovenfor vedrørende oplysningerne for indkomstårene 2003 og 2006-2008.

Som følge af det anførte har retten intet grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 21. december 2015. Derfor frifindes Skatteministeriet i det hele.

Som følge af sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne udgør 70.000 kroner med tillæg af moms. Dette beløb dækker Skatteministeriets rimelige udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af dette beløb har retten taget udgangspunkt i landsretspræsidenternes notat om sagsomkostninger i civile sager og har lagt til grund, at sagsgenstanden er på ca. 980.000 kr. Retten har yderligere lagt vægt på sagens karakter og omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 70.000 kr. med tillæg af moms.