Parter
A
(Adv.fm. Odysseus Thagaard Pedersen)mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)
Afsagt af byretsdommer
Thomas Faarup
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 6. maj 2008, drejer sig om, hvorvidt der fra overdragelsessummen ved sagsøgerens, As, afståelse af nogle landbrugsejendomme i 2002 til TN skal udskilles et beløb, der henføres til sukkerkvoter, således at avancen ved salg af ejendommene nedsættes med værdien af de respektive sukkerkvoter.
A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As ejendomsavance for indkomståret 2002 nedsættes med 445.220 kr., subsidiært at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen vedrørende As skatteansættelse for indkomståret 2002 for så vidt angår værdiansættelse af sukkerkvoter hjemvises til fornyet behandling efter rettens anvisninger.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Ved kendelse af 9. november 2007 stadfæstede Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse om, at det ikke godkendes, at afståelsessummen for landbrugsejendommene ...1 og ...2 og ...3 skal nedsættes med værdien af sukkerkvoter ved opgørelse af ejendomsavance på baggrund af en ændret fordeling af overdragelsessummen.
I Landsskatterettens kendelse er anført blandt andet:
"...
Sagens oplysninger
Klageren har anskaffet 50 % af landbrugsejendommene ...1 og ...2 og ...3 i 1996. Ejendommene er indgået i I/S H1, der er et landbrugsfællesskab mellem klageren og dennes bror (herefter medinteressenten). Anskaffelsessummerne for de 3 ejendomme har udgjort henholdsvis 1.342.405 kr., 3.650.000 kr. og 1.250.000 kr.
Der er indsendt skøder for køb af ...1 og ...2. Af endeligt skøde vedrørende køb af ejendommen ...1 fremgår blandt andet, at:
"...
Køberen indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser overfor:
1. G1,
2. G2.
Evt. efterbetaling fra roer fra kampagnen 1995 og tidligere tilfalder sælger.
Udbetalt forskud vedr. sukkerroehøsten 1996 tilkommer køber.
Sælger betaler skyld til G1 for roefrø og bestilte/leverede sprøjtevæsker m. v.
..."
Der er i skødet for ...2 indsat en næsten enslydende bestemmelse. Der er ikke ved skøderne foretaget en fordeling af overdragelsessummen på de overdragne aktiver.
Klageren og medinteressenten har ved aftale af 11. oktober 2002 afstået ejendommen ...2 og ...3 for en kontant overdragelsessum på 9.569.600 kr. Overdragelsessummen er i skødet fordelt således:
Stuehus
500.000 kr.
Driftsbygninger
100.000 kr.
Jord inkl. dræning
8.969.600 kr.
Ialt
9.569.600 kr.
Til ejendommen hørte en sukkerkvote på i alt 129,48 tons. Af skødet fremgår blandt andet følgende:
"...
Køber indtræder i sælgernes rettigheder og forpligtelser i henhold til leveringskontrakt med G3 for år 2002. Køber er bekendt med den samlede leveringskontrakts indhold og respekterer forholdsmæssig fordeling af kvoten efter sukkerfabrikkens anvisning.
..."
Ved aftale af 11. oktober 2002 har klageren og medinteressenten derudover afstået 9,660 ha fra ejendommen ...1 for en kontant overdragelsessum på 1.951.200 kr. Til ejendommen hørte en sukkerkvote på i alt 48,59 tons. Der er indsendt et betinget skøde, hvori der ikke er foretaget nogen fordeling af overdragelsessummen på de omfattede aktiver.
Vedrørende dyrkningsrettigheder til sukkerroer er der indsat en bestemmelse svarende til bestemmelsen i skødet vedrørende ...2 og ...3.
Klageren har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsat avance ved salg af de omhandlede ejendomme med værdien af sukkerkvoterne. Værdien af sukkerkvoterne er opgjort således:
Sukkerkvote ...1: (48,49 t sukker a´ 5.000 kr.) x 50 % = 121.475 kr.
Sukkerkvote ...2 og ...3: (129,48 t sukker a´ 5.000 kr.) x 50 % = 323.700 kr.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har ikke anset værdien af dyrkningsretterne for at skulle nedsætte værdien af ejendomsavancen, da der ikke er sket en ændret fordeling af salgssummen, hvor værdien af sukkerkvoterne er udskilt som løsøre.
Det følger af Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, 99/02-4249-00045 af 18. marts 2003, at sukkerkvoter ikke kan anses for omfattet af den faste ejendom i relation til ejendomsavancebeskatningsloven, og at de således ikke skal indgå i anskaffelsessummen og afståelsessummen for så vidt angår den faste ejendom efter denne lov.
Værdien af dyrkningsretten skal derimod anses for løsøre. Ved overdragelsen af en landbrugsvirksomhed skal værdien af dyrkningsretten således værdiansættes som løsøre. Det fremgår heraf at værdien af sukkerkvoter skal fremgå som et særskilt punkt ved fordelingen af salgssummen, når en landbrugsejendom overdrages.
Det fremgår af skøderne ved salg af de omhandlede ejendomme, at der er foretaget en fordeling af salgssummen efter ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk. 5, på stuehus, driftsbygninger og jord. Fordelingen indeholder ikke en ansættelse af værdien af sukkerkvoterne. Værdien er indeholdt i den ansatte værdi for jorden.
For at værdien af sukkerkvoten skal kunne anses for skattefri, skal der ske en ændret fordeling af salgssummen vedrørende de pågældende ejendomme. En sådan ændring af fordelingen vil ikke kunne ske ensidigt af klageren, og vil derudover forudsætte et ændret tinglyst skøde, der indeholder den ændrede fordeling.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket en ændret fordeling af salgssummen i forhold til det oprindeligt tinglyste og underskrevne skøde. Derfor kan klageren ikke nedsætte ejendomsavancen med værdien af sukkerkvoterne.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at ejendomsavancen for indkomståret 2002 nedsættes med værdien af dyrkningsretterne for sukkerroer som selvangivet. Til støtte herfor er anført, at sukkerkvoterne er omfattet af salget af ejendommen ...2 og ...3 samt delsalg fra ejendommen ...1 i indkomståret 2003, og at vederlag for sukkerkvoterne dermed indgår i overdragelsessummen. Derfor bør den andel, der kan henføres til sukkerkvoterne, udskilles og værdiansættes særskilt, således at afståelsessummen for ejendommene nedsættes med dette beløb ved avanceopgørelsen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Opgørelse af afståelses- og anskaffelsessummen ved salg af fast ejendom foretages efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens 4 og 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 18. september 2001.
Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, jf. afskrivningslovens § 45, at ved afståelse af en fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter. Af stk. 6 fremgår, at såvel den samlede kontantomregnede afståelsessum for et aktiv som den fordeling på aktiver efter stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse.
Landsskatteretten finder i overensstemmelse med afgørelsen fra skatteankenævnet, at afståelsessummen for ejendommene ...2 og ...3 samt ...1 ikke skal nedsættes med værdi af sukkerkvoter ved hel- og delsalg af de pågældende ejendomme i 2002 på baggrund af en ændret fordeling af overdragelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5 og 6.
Der er herved henset til,
at der ikke ses at være foretaget en fordeling af overdragelsessummen i skøderne - hverken i relation til køb eller salg af ejendommene, at vederlag ved afståelse af sukkerkvoter for indkomståret 2002, anses for kompensation for tab af en indtægtskilde, ligesom der ej heller kan foretages fradrag for udgifter hertil, jf. SKM2005.370.ØLR samt SKM2003.230.LSR, hvorfor værdien af sukkerkvoter for indkomståret 2002 hverken skal tillægges anskaffelsessummen eller fradrages afståelsessummen ved ejendomsavanceopgørelsen, at sukkerkvoter i øvrigt ikke er omfattet af ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Der ses således ikke at være grundlag for at ændre fordelingen af overdragelsessummen efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, ligesom afståelsessummen for ejendommen ved opgørelsen af ejendomsavancen i øvrigt ikke skal nedsættes med værdien af sukkerkvoterne, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 5.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
..."
Landsskatteretten har i en afgørelse af 8. april 2008 besluttet ikke at imødekomme en anmodning om genoptagelse. Det er i afgørelsen anført blandt andet:
"...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 46, stk. 1 og 2.
Bestemmelserne har følgende ordlyd:
...
Af de fremlagte købsaftaler fremgår alene sukkerkvoternes størrelse på de enkelte ejendomme. Da der ikke er fremlagt dokumentation for en udskillelse af kvoterne med en værdiansættelse, finder retten, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der kan medføre sagens genoptagelse.
..."
Af tillægsaftale vedrørende strukturordning m.v. af 10. juni 2002 indgået mellem G4 og G3 A/S om dyrkning og levering af sukkerroer i perioden 2002 til 2005 er anført blandt andet:
"...
Tilmelding skal foregå indenfor en periode, der fastsættes af parterne og tilmeldingen er bindende for ejeren og en evt. forpagter af ejendommen uden fortrydelsesret indtil der er meddelt accept eller afslag fra G3, som senest skal meddeles d. 15. februar, 2003.
(Tilmeldingsperioden forventes at blive fra d. 30.9. - d. 29.11.2002 inkl..)
3. Ejere af ejendomme med kontraktmængde, der enten selv er roedyrker eller har bortforpagtet ejendommen og som opfylder betingelserne beskrevet i nærværende regler, kan via ordningen endeligt sælge hele kontraktmængden til G3 mod en salgspris på:
- 3.250 kr. ekskl. moms pr. tons A- og B-polsukker øst for Storebælt
- 2.500 kr. ekskl. moms pr. tons A- og B-polsukker vest for Storebælt
..."
Der er under sagen fremlagt skønserklæringer til brug for en lignende sag verserende ved Retten i Odense.
Parternes synspunkter
As advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"...
Idet sagsøgtes anbringender i det hele bestrides, gøres det til støtte for de nedlagte påstande overordnet gældende,
at
sukkerroekvoter ikke kan anses for omfattet af den faste ejendom i relation til ejendomsavancebeskatningsloven, og skal således ikke indgå i anskaffelsessummer og afståelsessummer vedrørende den faste ejendom efter denne lov, jf. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked 99/02-4249-00045 af 18. marts 2003,
at
ved overdragelse af en landbrugsvirksomhed skal den værdi, som er knyttet til værdien af dyrkningsretten anses for at være løsøre, hvorved sælger ikke skal beskattes af den del af salgssummen for virksomheden, som vedrører dette aktiv, ligesom køberen ikke kan fratrække eller afskrive på denne del af købsprisen, jf. Landscentrets bemærkninger til førnævnte forhåndsbesked,
at
retspraksis er i overensstemmelse hermed, jf. SKM2001.379.LSR, hvor vederlag for dyrkningsretten af sukkerroer var skattefri og tillige afgørelserne SKM2003.230.LSR samt SKM2005.370.ØLR,
at
der i nærværende sag fejlagtigt er sket beskatning af sukkerroekvoterne, hvilket er klart i strid med teori og retspraksis, idet vederlag for sukkerroekvoter er skattefri for sælger,
at
der aldrig imellem sagsøger og køber af ejendommen har været tvivl om, at sukkerroekvoterne udgjorde en særskilt værdi,
idet sukkerroekvoterne allerede fremgik af salgsopstillingerne
på de respektive ejendomme, jf. bilag 4, 5 og 6, at
det er ubestridt, at parterne er bundet af de indgåede aftaler, og da parterne har fordelt sukkerroekvoterne på de respektive ejendomme i købsaftalerne, jf. bilag 8, 9 og 10, har sagsøger krav på værdien heraf skattefrit,
at
der er foretaget en reel opdeling af sukkerroekvoternes værdi i forbindelse med gennemførelsen af handlerne i overensstemmelse med princippet i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, hvoraf fremgår, at køber og sælger i købsaftale, skøde eller på anden måde skal foretage en fordeling af den samlede afståelsessum, jf. bilag 8, 9 og 10,
idet det alene er mælkekvoter som skal indgå i fordelingen af
afståelsessummen med deres værdi og som er direkte direkte omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 4, stk 5, at
sukkerroekvoterne derfor ikke skal indgå i fordelingen af afståelsessummen med deres værdi, og disse er således korrekt angivet som sket i købsaftalerne, jf. bilag 8, 9 og 10,
at
selve skødet ikke indeholder en egentlig opdeling, hvilket ej heller er et krav, idet et skøde alene er en tinglysningsmæssig foranstaltning, og
at
sagsøger således er berettiget til nedsættelse af indkomsten i 2002 med kr. 445.420,00.
..."
Skatteministeriets advokat har i et påstandsdokument anført følgende hovedanbringender, der er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"...
Anbringender
Til støtte for frifindelsespåstanden gores det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse.
Opgørelsen af afståelses- og anskaffelsessummen ved salg af fast ejendom sker efter ejendomsavancebeskatningslovens regler. Efter lovens 4, stk. 5, jf. afskrivningslovens 45, skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum.
Når parternes aftale om fordelingen af overdragelsessummen ikke er anfægtet civilretligt af parterne i del indbyrdes forhold, og aftalen heller ikke er anfægtet af skattemyndighederne, skal denne aftale lægges til grund ved skatteansættelsen.
Sagsøgerens avance ved afståelsen af ejendommene skal derfor - sådan som skattemyndighederne har gjort det - opgøres ud fra den fordeling af overdragelsessummen, som parterne har aftalt i skødet.
Parterne har ikke i skødet henført en del af købesummen til sukkerkvoterne, der derfor ikke kan udskilles af overdragelsessummen.
Fordelingen af købesummen i skødet er bindende for sagsøgeren, der ikke ensidigt kan ændre denne. Skødet er indgået mellem uafhængige parter, og på samme måde som sagsøgerens avanceopgørelse tager udgangspunkt i købesummens fordeling, er denne jo også grundlag for køberens skattemæssige afskrivnings- og avancegrundlag.
Efter fast højesteretspraksis er parterne bundet af den indgåede aftale, når den ikke er anfægtet af SKAT, jf. UfR 1996.552 H, UfR 1999.863 H, SKM2001.15.HR (vedrørende den subsidiære påstand), SKM2002.148.HR og SKM2008.612.HR.
Sagsøgeren kan derfor ikke efterfølgende ensidigt ændre aftalens vilkår og henføre en del af købesummen til sukkerkvoterne. Allerede af den grund kan sagsøgeren ikke få medhold i den nedlagte påstand.
Dertil kommer, at sagsøgerens værdiansættelse af sukkerkvoterne i 2002 på kr. 5.000,- pr. ton polsukker er fuldstændig udokumenteret, hvorfor sagsøgeren heller ikke af den grund kan få medhold i sin påstand.
Sagsøgerens synspunkt om, at sukkerkvoterne skal holdes ude af afståelsessummen, må i øvrigt nødvendigvis medføre, at kvoterne også skal holdes ude af anskaffelsessummen for at give et retvisende billede af avancen ved salget.
Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at sukkerkvoterne havde en værdi ved afståelsen i 2002, og selv hvis det lægges til grund, at kvoterne havde en værdi, er det godtgjort, at værdien på afståelsestidspunktet var højere end værdien på anskaffelsestidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at sukkerkvoterne heller ikke er værdiansat i forbindelse med sagsøgerens køb af ejendommene i 1996.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Hverken i forbindelse med As køb eller salg af de omhandlede ejendomme er der sket en værdiansættelse af de omhandlede sukkerkvoter i skøder eller andre skriftlige aftaler.
Det er ubestridt, at handlen mellem A og TN i 2002 blev indgået mellem uafhængige parter. Den mellem parterne indgåede aftale er ikke anfægtet civilretligt eller af skattemyndighederne og må således lægges til grund ved As skatteansættelse.
Herefter, og i øvrigt af de af Landsskatteretten anførte grunde, frifindes Skatteministeriet.
Det bemærkes i øvrigt, at A ikke har godtgjort sukkerkvoternes værdi, hverken ved anskaffelsen eller afståelsen.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet, der fastsættes til 38.133,75 kr., der udgør 37.500 kr. som et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand samt 633,75 kr. til udgifter til materialesamling. Der er taget udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende takster og lagt vægt på, at hovedforhandlingen i sagen er blevet omberammet flere gange på begæring fra A.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 38.133,75 kr.